Adventnyt nr. 2, april 2021 by Adventistkirken

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 2 · april 2021

Forsigtig genåbning Menighedsterræntur i små grupper, læs s. 6

Adventnyt nr. 2 april 2021

Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

David Henriksen, tlf. 2611 4026 (Spejder)

INDHOLD

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

03 Leder

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Bjørn Espen Holtse, tlf. 2986 6829 (Teen)

09 Unionens sider:

Formand Thomas Müller, tlf. 4558 7771

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter, Mission og evangelisme)

Næstformand Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed)

Henrik Jørgensen, tlf. 5060 7615 (K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084

Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Jan-Gunnar Wold, tlf. 4092 1032 (Medie & kommunikation) Lisbeth Nielsen, tlf. 5126 0224 (Women’s Ministries) Milan Pavlovic, tlf. 2442 2275 (AHA)

04 Landet på kryds og tværs Gå ud i alverden ... og helt til Grønland En bedre samtale Adventistkirkens generalforsamling 2021 12 Interview med Reimar Vetne 14 Ja eller nej til COVID-19 vaccine? 16 Vil supersprederne træde frem? 18 Demografi og Adventistkirkens fremtid 20 En velsignelse at være gæst i Israels hus ADRAnyt: Tag-ud-sider

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken Dansk Bogforlag Tlf. 4558 7792 Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 2386 6514 Himmerlandsgården Tlf. 9858 1121 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk Korrespondanceskolen Tlf. 4558 7770 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark Tlf. 4558 7700 Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702 Plejecenter Solbakken Tlf. 8911 1300 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø Vejlefjordskolen Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Lise Rechter, 4558 7794. TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

23 Positive forandringer i menigheden 27 SABUS sabus.dk/podcast SABUS Aarhus på tur SABUS-arrangementer 32 Vejlefjordskolen Fodbold gør en glad i låget 34 ADRA Nyt tiltag fra religiøse ledere i Uganda 36 Seniorsiderne Sandhedsfælden Et spændende pust udefra Det sker blandt seniorer i 2021 40 Mindeord 41 Annoncer 42 Lykønskninger 43 Kollekt og kalender 44 Bagsideklummen: Er du også afhængig?

Forsidefoto: Daniel Birch med sønnen Lukas på terræntur i Jægersborg Hegn sabbatten den 20. februar. Foto: Iben Bidstrup

[03]

DEN LANGE NEDLUKNING på grund af coronapandemien tærer på os alle. Butikker og erhvervsliv lider, de unge under uddannelse er ved at være trætte, alle savner selskab, vores kirker er lukket, og vi længes alle efter den dag, hvor verden bliver mere normal igen. Men vil det ske? Mange eksperter forudser, at verden netop ikke bliver den samme igen. At vi vil skulle leve med corona i alle mulige varianter i mange år frem.

Har vi en fremtid? Til det kan vi kun svare JA! Der er et vers i Bibelen, som jeg vender tilbage til gang på gang – især i disse tider: ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb“ (Jer 29,11). Som troende må vi ikke lade os trække ned i håbløshed og depression, for vi har netop grund til håb.

Det kan godt være, at verden ikke bliver den samme igen, men Gud er den samme – og han har lovet os en strålende fremtid sammen med ham.

TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

Kan det så ikke være lige meget, hvad vi gør med vores liv? Bestemt nej! Som adventister har vi altid lagt vægt på fysisk og mental sundhed. Det gælder så vel forebyggelse som helbredelse. I dette nummer af Adventnyt gengiver vi vores verdenskirkes

Adventnyt Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafi sk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Oﬀ set, Fredericia

råd med hensyn til vaccination mod corona – et emne, som der er forskellige holdninger til. Vaccination er blot en af mange måder, som medvirker til at give mennesker et bedre liv. Og når vi nu snakker corona, bringer vi også en interessant artikel om ”superspredere“ – ikke af corona, men af evangeliet. Midt i nedlukning og nedtrykthed må vi ikke glemme, hvorfor vi er her: for at sprede de gode nyheder om frelsen i Jesus. Og selv i disse begrænsende tider er det muligt at være kreativ og sprede evangeliet. Hvilken fremtid har vores kirke? I dette nummer bringer vi en spændende artikel, der forsøger at forudsige kirkens fremtidige medlemsudvikling i de forskellige verdensdele. Ingen kender dagen i morgen, men det er altid godt at forberede sig på, hvordan vilkårene for evangeliets udbredelse vil være i fremtiden. Men når det er sagt, må vi også huske, at for Gud er ingenting umuligt. Der, hvor vi ikke ser muligheder, har Gud alligevel en vej. Jeg er fortrøstningsfuld, når det gælder fremtiden. Ikke på verdens vegne, men når vi taler om Gud, hans menighed og hans planer for os.

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Oplag: 2.000 stk. Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt: Nr. 3 2021, udkommer 7. juni Deadline for materiale: 26. april Nr. 4 2021, udkommer 16. august Deadline for materiale: 12. juli

LEDER · Adventnyt nr. 2 april 2021

Kirken i morgen?

[04]

Landet på kryds & tværs

Nadver i digitale tider Tekst og foto: Thomas Rasmussen

DA DE FLESTE kirker begyndte at lukke ned igen, besluttede vi i både Aarhus og Lille Nørlund menigheder at forsøge os med en online nadvergudstjeneste. Det var et positivt bidrag til det lokale fællesskab, når ikke vi kunne mødes fysisk, men det gav også anledning til reﬂeksion.

Nadver online I Lille Nørlund menighed prøvede vi fredag aften den 5. februar at have nadver online. Der var nogle forberedelser, som vi skulle have sty r på. Der var en af menighedssøstrene, der tilbød at bage nadverbrødet og købe druesaften, og hun kørte rundt med det til dem, der gerne ville være med. Vi begyndte med at synge en fællessang, hvor det kun var Thomas, der havde mikrofonen tændt, så vi kunne høre klaveret. Derefter holdt han en kort prædiken, og vi sang en sang mere. Så opfordrede han til fodtvætning, hvor alle, der havde lyst, kunne deltage. Hos os var vi 5 personer, og vi delte os i to hold på tværs af køn. Hos andre var det ægtefæller, der var sammen, og Thomas gjorde det sammen med sin søn Lukas. Imens var der stille instrumental musik i baggrunden. Efter fodtvætningen satte vi os tilbage til skærmen. Da alle var klar igen, fortsatte vi nadvergudstjenesten med brødet og druesaften. Til sidst sluttede vi af med en fællessang og Thomas lyste velsignelsen. Det var en anderledes måde at have nadver på, men det var samtidig en højtidelig måde at gøre det på. Majbritt Markussen, Ll. Nørlund menighed

Herrens bord Coronaepidemien har væltet vores daglige tilværelse over ende. Det er en prøvelse og en udfordring med nedlukninger, afstand og ansvar. Mange grene af samfundet er berørt – og i høj grad også kirken med dens gudstjenester og ritualer. Her kommer det digitaliserede samfund os delvis til hjælp. Adventistkirkens webgudstjenester udfylder givetvis et tomrum. Kirkens brugerniveau, vores kontaktflader bevarer vi. Dog ikke uden teologisk refleksion. Uden store problemer løser vi prædiken og salmesang via skærmen, men vi kan ikke have en kirke uden ritualer. Der ligger en mental afspænding i at gøre noget rituelt. Adventistkirken har ifølge reformatorisk teologi to sakramenter, dåben og nadveren. Et sakramente skal være indstiftet af Kristus. Og her deler vandene sig. Mens Luther talte om Kristi virkelige nærvær i brød og vin, forstod Calvin det mere som Kristi åndelige nærvær i kirken, men mon ikke Adventistkirken ligger mere på linje med Zwingli, for hvem nadveren kun var et mindemåltid. Det fysiske nærvær er uomgængeligt i dåben, men også i nadveren hævdes det! Kristi nærvær bliver kun en identifikation af Gud, hvis det rækkes og modtages af os. Nadveren er en gave, man umuligt kan tage selv. Det blev min egen erfaring efter én gang at have forsøgt mig med digital nadver. Knud Svendsen, Aarhus menighed

Adventnyt nr. 2 april 2021

Viborg menighed åbner gradvist for børn og voksne Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

BÅDE BØRN OG voksne har længtes efter at kunne samles i kir-

ken igen. Da vores børnelokaler er for små, har vi valgt at åbne kirkesalen sabbats formiddag med en halv times børneprogram med missionsberetning, bevægelsessang (”Hvem skabte stjernerne“ på billedet), og en bibelsk beretning illustreret på skærmen eller med ﬁ ltsæt. Programmet overværes til glæde for hele menigheden. Efter et kvarters pause og udluftning fortsættes med en halv times gudstjenesteprogram fokuseret på den voksne del af forsamlingen. Vores største udfordring har været at begrænse deltagerantallet, som sker ved tilmelding.

Webkirke kræver arbejde! Tekst og foto: Eduardo Folster

PÅ TRODS AF de begrænsninger, som corona har skabt, er

det stadig dejligt, at vi har mulighed for at sidde og nyde webkirkens gode program foran skærmen hver sabbat. Flere kirkebygninger er blevet omdannet til tv-studier, så vi kan nyde dejlige sange og musik hjemmefra. Jeg ﬁ k mulighed for at være med i et af disse tv-studier den 28. februar, hvor Peter Larsens orkester var klar til at ﬁ lme deres bidrag til webkirke. Det gik hurtigt op for mig, at man som seer slet ikke er klar over, hvor meget arbejde, der er forbundet med optagelse af programmer. Flere dygtige mennesker bidrager med forskellige ressourcer, sådan at programmet er på plads hver sabbat. Det gælder transporttid, øvelse, teknik, det at klippe billede og lyd sammen osv. Nu vil jeg se webkirke med en dybere forståelse af, hvad det også handler om: tjeneste og fællesskab. Peter Larsen og hans orkester savner selvfølgelig at spille ved blandt andet Aftenkirke i Vejle. Men jeg spurgte dem, hvad det betyder for dem, at de bidrager med noget i webkirke: ”Vi kan bidrage med noget af det, vi holder mest af: at spille og synge. I 10 år har vi gjort det til fællessang, så netop det at bidrage med musik, som man hjemme i stuerne gerne må synge med på, er rigtig dejligt for os. Vi er taknemmelige over at kunne få lov til at bidrage med det, vi nu kan. Kirken har et utrolig stort netværk af musikere og sangere, som ud-

[05]

Landet på kryds & tværs

folder sig i næsten alle genrer fra det klassiske til det mere rytmiske. Tænk at kunne mønstre en sådan kreativitet i vores kirke. Det er da en sand velsignelse.“ Ja, jeg glæder mig til den dag, hvor vi igen vil være sammen fysisk. Men jeg vil aldrig glemme det, vi i fællesskab kan gøre sammen midt i en krisesituation. Tak til alle, der satser ressourcer, tid og gode kreative tanker på webkirke!

[06]

Landet på kryds & tværs

Adventnyt nr. 2 april 2021

Nærum menighed på terræntur Tekst: Michael Bidstrup / Foto: Iben Bidstrup

SABBATTEN DEN 20. FEBRUAR var 10

små hold på terræntur i Jægersborg Hegn. Mange af holdene bestod af en husstand eller familiemedlemmer, men nogle var godt blandet. En familie fra skolen, hvor børnene går til spejder og spaghettigudstjenester, deltog også. Der var to ruter – en kort rute på godt 3 km og en lidt længere på knap 5 km. Ruterne var placeret, så mange

hold krydsede hinandens ruter, og derved mødtes næsten alle ude i skoven – med god afstand, selvfølgelig. Alle posterne havde 3 simple svarmuligheder, så der ikke opstod kø ved posterne. Med den store opbakning fra menigheden bliver der helt sikkert ﬂere tilsvarende ”gudstjenester“ i det fri.

Adventistkirkens skitur 2021 Tekst og foto: Henrik Hit Nielsen

MEGET KAN MAN sige om Adventist-

kirkens skitur 2021. Det kunne være genial hygge foran pejsen med gode venner eller fantastiske mængder af vidunderlig sne eller skøn lovsang, men den mest rammende beskrivelse er desværre: AFLYST! Da vi kom hjem fra skituren sidste år i 2020, blev verden få dage efter lukket ned pga. COVID-19. Det var alvorligt, men vi havde slet ikke forestillet os, at den næste skitur et helt år efter ville blive påvirket. Den der corona ville jo være væk inden næste vinter,

så vi bestilte hytte, endda en ny, større og mere lækker hytte til turen i 2021. Hytten blev betalt og tilmeldingerne væltede ind. Men virkeligheden kom til at se anderledes ud. Coronapandemien er langt mere alvorlig, end vi havde forestillet os i starten. Da vi nåede til januar 2021, og der var 8 uger til årets skitur, måtte vi give op. Coronarestriktionerne var ﬂere gange blevet strammet, og nu havde Sverige indført indrejseforbud. Det er altså pænt svært at afvikle en skitur, når der er forsamlingsfor-

bud, og man er nødt til at smugle en skitursbus med 60 passagerer ind i Sverige og køre usynligt gennem landet for at ende ved den Norske grænse, hvor man skal i 10 dages karantæne, før der er adgang til skiløjperne. For slet ikke at tale om det forsvarlige i at tage afsted i forhold til smitterisikoen. Skituren 2021 blev aﬂyst. For første gang i 16 år bliver det et år uden Adventistkirkens skitur! Det er der mange, der er kede af, især arrangørgruppen er meget trist. Da vi aﬂyste, havde vi 50 tilmeldte, men i timerne efter aflysningen strømmede det ind med nye tilmeldinger til turen i 2022. Tak for støtten. Vi satser virkelig på, at turen i 2022 kan gennemføres, og jeg lover, at vi vil gøre noget ekstra ud af turen. Kagerne bliver lidt større :-) Vi ses i uge 8 i 2022. Tilmeldingen er åben. Se mere om turen på skiturNU.dk, hvor der også er masser af billeder, som af gode grunde er fra sidste år.

[07]

Landet på kryds & tværs

Adventnyt nr. 2 april 2021

It’s Time to Put Your Hat On Tekst: Jette Harlund / Foto: Tabita Rasmussen

GODT INDE I det nye år besluttede vi, at nytårsfesten i år måtte holdes som en virtuel fest. Datoen blev sat til den 27. februar, og programmet blev lagt. I invitationen blev alle opfordret til at tage hat på og pynte op med nytårspynt i baggrunden. Desuden opfordredes alle til at have noget godt at skåle i og gode sager at spise. Kirken gav penge til godteposer til børnene, som forældrene købte. Programmet bød på andagt og fællessang, tallotteri med præmier, hvor gavekortet på 100 kr. til ADRA vakte stor begejstring og glæde. 100 kr. ræk-

ker til skolebøger til et barn i et halvt år – og hvem vil ikke bare gerne gå i skole nu? Barbara Gamborg læste et digt, hun havde skrevet om corona, som hun har kaldt ”Alene“. Alex Galindo var med fra Brasilien og holdt en ”silly speech about facemasks“. Talen indeholdt stor humor, og det var rart, at vi kunne grine sammen uden at have mundbind på. Vi havde også en quiz om, hvad der vil ske i år 2021. Det bliver spændende at følge op på. Det var 1½ time i godt selskab, med meget skålen, fællessang

med ”skovbyorkestret“, som Tenna Gamborg stod for. Det var rart at kunne feste og grine sammen virtuelt, men jeg håber, at det næste år bliver muligt at mødes i kirken igen til nytårsfest.

Dåb i Slesvig med rødder i Danmark i en coronatid Tekst og foto: Richard Müller

DEN 20. JUNI 2020, da gudstjenester

igen var blevet tilladt i Tyskland, prædikede jeg i Niebüll, som ligger lidt syd for Tønder. Her har Adventistkirken en gruppe medlemmer, der normalt mødes i private hjem. På grund af corona mødtes de nu i medborgerhuset i byen. Vi var i alt 14 personer. To af dem var gæster fra Föhr, en ø, der ligger lidt syd for Sylt. Efter prædikenen var der fællesspisning. Jeg kom i kontakt med en af de kvindelige gæster fra Föhr. Vi drøftede mange spørgsmål. Hun fi k også min bog om sabbatten, Den glemte tid, og bogen om Helligånden. Nogle dage senere fik jeg et 20 sider langt håndskrevet brev (A4-sider) med endnu flere spørgsmål. Jeg prøvede over computeren at besvare spørgsmålene et for et, så godt jeg kunne. Tilbage kom

nogle anmærkninger og nogle flere spørgsmål. Det fortsatte i fem til seks måneder. Glæden var stor, da hun sendte mig en mail, hvor hun skrev, at hun havde besluttet sig til at blive døbt. Den lokale distriktsprædikant blev orienteret og arrangerede dåb i vores kirke i Slesvig. Også hendes voksne søn og datter overværede dåben. Samme dag blev der fra samme ø ligeledes døbt en mand, og hans kone blev optaget i Niebüll-gruppen. Nu har vi en lille gruppe på fire adventister på denne nordfrisiske ø, som engang tilhørte Danmark, og hvor der stadigvæk findes et dansk mindretal. Corona kan gøre mange frygtelige ting, men den kan ikke forhindre, at budskabet bliver forkyndt igennem de digitale medier, som krydser afstan-

den fra en lille ø og grænserne, som om de ikke fandtes.

På billedet ses tre personer fra øen Föhr, der blev døbt/optaget, sammen med den lokale prædikant, der er nr. 2 fra venstre.

[08]

Landet på kryds & tværs

Adventnyt nr. 2 april 2021

Adventnyt nr. 1 2021 bragte uddrag af Elsebeth Butenkos dagbog fra Grønland, hvor hun har uddelt bøger og haft kontakt med mange mennesker med Adventistkirkens budskab. Her et par klip fra julen.

Jul i Sisimiut Tekst: Elsebeth Butenko

14/12 ankom jeg til Sisimiut, Grønlands næststørste by med ca. 5.500 indbyggere. En smuk by omgivet af flotte fjelde. En by, der ikke er domineret af en masse nybyggeri og højhuse som i hovedstaden Nuuk, men mere det kendte fra ‘gamle dage’ med små kulørte familiehuse op og ned ad fjeldsiderne. Det var med en vis spænding, at jeg skulle i gang i en ny by, selvom jeg var på besøg for over 40 år siden. Jeg fi k lov at bo hos en meget sød ung kvinde, alenemor til en lille pige på 5 år. Det er en Guds gave, at jeg kan bo her. 22/12. Jeg kontaktede familieafdelingen i kommunen for at høre, om man gjorde noget for de hjemløse til jul. De fortalte, at de den samme aften havde julemiddag for de hjemløse. Vi aftalte, at jeg kunne komme og hjælpe til – og jeg måtte godt tage bøger med til uddeling! Jeg fik pakket mange grønlandske Den store Strid ind i julepapir. Det blev en dejlig julehygge for de få hjemløse, der var mødt frem. Der var middag og masser af brugt tøj og legetøj, de kunne få med sig hjem. Alt arrangeret af en frivillig arbejdsgruppe sammen med byens to præster og støttet af kommunen – og maden blev sponsoreret af nogle fiskere. 24/12. Noget af det, jeg havde set meget frem til at opleve, var de grønlandske julesalmer i kirken, særligt den meget kendte ”Guuterput“, som bliver sunget meget langsomt og meditativt uden musik, men ofte flerstemmigt. Der er en meget smuk historie bag denne salme, som kateket Rasmus Berthelsen har skrevet. Man kan lytte til den på nettet, blot søg på ”Guuterput“. Ane Lisa, som jeg bor hos, arbejder på et børnehjem for handikappede børn. Hun skulle arbejde juleaften, og jeg blev inviteret med på hendes arbejde. Anden juledag blev jeg inviteret til Ane Lisas forældre til julehygge. Der var mange i familien samlet. Hendes fars onkel David husker ”Alorit“ – det var det, grønlænderne kaldte min far (Andreas Nielsen, red.), som arbejdede som præst heroppe. Det betyder ”Se opad“. Det var i sin tid titlen på en traktat af Alf Lohne, som blev delt ud på Grønland.

[09]

Unionens sider

Gå ud i al verden

… og helt til Grønland

Syvendedags adventister har altid taget missionsbefalingen meget alvorligt, og vi har set det som vores opgave at forkynde det evige evangelium med de gode nyheder om Jesu genkomst til alle – både fjern og nær.

TEKST: Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark

Frontier Mission (AFM), der har som sit erklærede formål at række ud med adventbudskabet til de allersværest tilgængelige områder af kloden. AFM er anerkendt af Adventistkirken som en ”Supporting Ministry“, som er udtryk for et godt og tæt samarbejde med kirken. AFM har tilbudt at samarbejde med Den Danske Union om at sende et missionærpar til Grønland for igen at have en tilstedeværelse blandt inuitterne. Elsebeth Butenko har været initiativtager til at få Vejen til Kristus oversat til Grønlandsk, som blev delt ud ved dør-til-dør mission i sommeren 2019. Sideløbende har hun skaffet kontakter til de rigtige folk, så der nu foreligger en færdigtrykt kvalitetsoversættelse af Mod en bedre fremtid på nutidigt grønlandsk. Denne bog havde hun med i 2020 sammen med en børnebog. Der en længsel og hunger efter mere på Grønland. Uden at ville tegne et generelt negativt billede af den grønlandske befolkning er der mange, der lever med misbrug, vold og i en skrøbelig tilværelse. Nogle kapitler inden den kendte missionsbefaling i Matthæusevangeliet 28 ﬁnder vi en lignende stærk missionsbefaling (kap 25) om at give den sult-

ne mad, den nøgne tøj, den fremmede husly og den syge hjælp. Netop på det sociale område tror vi, at vi finder en god indgangsvinkel til at møde mennesker, hvor de er. Vi kan være til stede og hjælpe med at dække deres behov, og efterfølgende kan vi dele begejstringen om frelsen i Jesus med dem. Det er et barskt klima og et hårdt miljø at arbejde i på Grønland. Vi afsøger flere muligheder for at sende mennesker afsted, som i samarbejde med AFM missionærer vil være med til at etablere arbejdet, således at man ikke skal være alene med udfordringen. Ideelt tænker vi på Paulus’ “teltmager-model“, hvor man arbejder for at tjene til dagen og vejen, men samtidig er villig til at bruge en del af sin tid på et missionsprojekt på Grønland. Føler du dig kaldet til sådan en opgave, kan du kontakte thomas.muller@adventist.dk Sluttelig skal der lyde en tak for den flotte kollekt, der i december blev indsamlet til Grønland. Der indkom over 72.000 kr. til missionsarbejdet der. Lad os i fællesskab bede for opstarten af dette arbejde og se, om ikke vi inden for de næste par år igen kan have en tilstedeværelse på Grønland.

Adventnyt nr. 2 april 2021

HELT FRA BEGYNDELSEN af vores bevægelse har det ligget i vores DNA at rejse ud og dele begejstringen for den nyfundne tro. Det var tilfældet i 1877, da John G. Matteson rejste fra USA til Danmark og forkyndte adventbudskabet. Og det var tilfældet i 1953, da Andreas Nielsen rejste fra Danmark til Grønland for at forkynde adventbudskabet. Det ligger i vores eksistensberettigelse at “gå ud i alverden“. Det er nu over 20 år siden, vi har haft et formaliseret arbejde på Grønland, og skiftende unionsbesty relser og ledelser har hver forsøgt at gribe udfordringen, dog uden at det er blevet til noget konkret endnu. Forsiden af seneste Adventnyt viste et stemningsfuldt billede fra Grønland og indeholdt en reportage fra Elsebeth Butenko, datter af den første missionær på Grønland, Andreas Nielsen. Elsebeth har de seneste to år besøgt Grønland med litteratur og har ihærdigt oparbejdet relationer til lokalbefolkningen i forberedelse til, at vi kan indlede et arbejde igen på Grønland. Se også tilføjelsen på modsatte side. Ledelsen har igennem de seneste tre år været i kontakt med Adventist

Elsebeth Butenko (tv.) har fået mange nye venner på Grønland. Her er hun sammen med nogle af dem, julen 2020.

[10]

Unionens sider

En bedre

samtale

Adventnyts læsere har de seneste måneder allerede fået et smugkig i den kommende strategi, Unionsbestyrelsen fremlægger til generalforsamlingen i juli. Overskriften for strategien er ”En bedre samtale“, og kommer til at være et tema, vi igen og igen vender tilbage til. I DE SIDSTE to numre af Adventnyt har jeg tegnet to bille-

Adventnyt nr. 2 april 2021

der af kommende menigheder. Vi ønsker at sætte ord på en bedre samtale om menigheden. Hvordan ser den ud, hvad laver den, og hvordan kan jeg blive en del af den? Jeg har tegnet to scenarier for kommende menigheder: Den ene tilgang er et menighedscenter med mange aktiviteter i løbet af ugen i egnede lokaler, et center, der rækker ud til lokalsamfundet. Den anden tilgang har jeg kaldt vækstgrupper, der i mindre grupper danner relationer og bygger tillid. Siden de to artikler har vi arbejdet på højtryk med at få udarbejdet ressourcer og idémateriale til vækstgrupper, da vi ser netop disse mindre grupper som et ‘tandhjul’ i den større strategi om en bedre samtale om mission. Disse ressourcer vil bl.a. indeholde en lille folder og et hæfte, hvor du bliver inspireret til at udvikle dit åndelige liv i en vækstgruppe. Det indeholder nogle få enkle redskaber som bl.a. at spise sammen, læse i Bibelen sammen og bede sammen. Vi drømmer om, at vækstgrupper kan blive begyndelsen til en ny åndelig opvågning eller interesse hos os som medlemmer – det gælder ikke kun de små menigheder, men vi forestiller os, at også større menigheder danner vækstgrupper.

Et af de andre temaer, vi har nævnt fra strategien, er at ”have en bedre samtale om hviledagen“. I stedet for at begynde med, at ”jeg har ret, og du holder den forkerte dag“ (karikeret udgave), så vælger den bedre samtale en mere generøs tilgang og fremhæver velsignelserne og glæden ved en hviledag. En bedre samtale tager altid udgangspunkt i og fokuserer på Bibelens store fortælling om Gud og hans frelse. Det er de værdier, som Adventistkirken har båret frem i den nærværende sandhed, som altid har Jesus i centrum. En nærværende sandhed for vores tid er netop hviledagen som en ugentlig timeout og periode til at reﬂektere, samle kræfter og energi til en ny uge. Som tidligere omtalt er vi i fuld gang med at opbygge et hviledagsunivers på www.sabbat.dk, hvor du allerede nu kan kigge ind. Vi mangler en del i videosektionen, så der er en udfordring til dig:

Vi har brug for mange til at fortælle på video, hvad de gør på deres hviledag, hvad hviledagen betyder for dem, og hvad deres bedste oplevelser er.

Det er korte videoer på 1-3 min, som du er velkommen til at optage selv med mobiltelefonen og sende til os. Men du er også velkommen til at kontakte os, da vi også gerne vil have nogle videoer i højere kvalitet lavet af vores dygtige folk i medieafdelingen. Kontakt margit.waern@ adventist.dk, som vil koordinere dette og hjælpe dig med spørgsmål.

Delegerede fra alle landets menigheder samles til Unionens generalforsamling. Grundet de særlige omstændigheder vil der udelukkende være fysisk adgang for delegerede, men alle møder kan følges online på gf2021.adventist.dk med login-koden gf2021. PROGRAM Det store udvalg mødes forud for generalforsamlingens åbning. Delegerede, som kommer langvejs fra og har booket værelse på Vejlefjordskolen, kan indkvartere sig fra

KOST OG LOGI Værelser på Vejlefjordskolen Der er mulighed for at bo på skolens værelser, dog kan vi ikke garantere, at der er værelser til

onsdag den 21. juli kl. 17.00.

alle. Generalforsamlingens og køkkenets stab har

ONSDAG 21. JULI

langvejs fra. De, der har mulighed for at finde anden

17.00

Indkvartering på værelser

overnatning, opfordres til at gøre det.

18.00

Aftensmad

19.00

Det store udvalg mødes i Vejlefjordkirken

TORSDAG 22. JULI 8.00

Morgenmad

9.00

Registrering og indkvartering

10.00

Morgenandagt

10.20

Åbning af generalforsamling med Formandsrapporten

12.30 Frokost 14.00

Forhandlingsmøder

18.00

Aftensmad

19.30

Andagt

19.50

Forhandlingsmøde

FREDAG 23. JULI 8.00

Morgenmad

9.30

Morgenandagt og bøn

10.00

Forhandlingsmøder

12.30 Frokost

fortrinsret sammen med delegerede, der kommer

Et værelse koster 300 kr. pr. nat, uanset om det bruges som enkelt- eller dobbeltværelse.

Måltider Alle delegerede kan bestille måltider. Morgenmad koster 25 kr., frokost og aftensmad 40 kr. pr. måltid.

Nærliggende campingpladser Daugård Strand Camping, Løgballe Camping, Rosenvold Camping, Vejle City Camping.

Nærliggende hoteller Bredal kro, Hotel Hedegaarden, Korning Kro, Hotel Gudenåen i Tørring samt diverse hoteller i Vejle.

Bestilling af værelse og måltider Bestilling af spisebilletter og booking af værelser på Vejlefjordskolen sker på gf2021.adventist.dk. Booking åbner 7. april og lukker 10. maj.

14.00

Forhandlingsmøder

17.00

Andagt og afslutning

Delegerede, der er bosiddende øst for Storebælt

18.00

Aftensmad

og nord for Limfjorden, kan booke værelser efter først-til-mølle-princippet. Efterfølgende kan man komme på en venteliste og vil få besked efter 10. maj, om man har fået plads.

Adventnyt nr. 2 april 2021

Adventistkirkens generalforsamling Vejlefjordskolen 22.-23. juli 2021

[11]

Unionens sider

[12]

Interview med Reimar Vetne i anledning af, at hans bog ”Jesus in the Book of Revelation“ er blevet oversat til dansk og udgivet ved Dansk Bogforlag.

Reimar, hvad er baggrunden for, at du skrev bogen i sin tid?

Adventnyt nr. 2 april 2021

Jeg var i 2016 godt i gang med at skrive en kommentar over Johannesevangeliet for Generalkonferensen, men skrivearbejdet blev lidt ensformigt – vers efter vers efter vers – så jeg havde behov for et andet skriveprojekt en lille periode. På det tidspunkt underviste jeg på Pacific Union College i Californien og havde netop holdt en evangelisk mødeserie i Albuquerque i New Mexico baseret på Åbenbaringsbogen. Jeg fik en bogredaktør til at lytte til optagelserne fra mødeserien, og transskribere og redigere stoffet til bogform. Så gik jeg selv igennem stoffet, forbedrede sproget og tilføjede stof, som jeg ikke fi k tid til at have med på møderne. Så hvis bogen er letlæst og mundtlig i formen, ligger forklaringen heri. Kan du give et kort resumé af bogens indhold?

TEKST Holger Daugaard

Bogen er en indføring i Johannes’ Åbenbaring og en gennemgang af cirka halvdelen af kapitlerne i Bibelens sidste bog. Nogle kapitler i Åbenbaringen

er sværere end andre, og nogle har jeg personlig ikke arbejdet nok med i min egen forskning til, at jeg tør skrive om det i en bog. Så de dele af Åbenbaringen, jeg skriver om, er i mine øjne de vigtigste og de nemmeste at forstå. Der er jo skrevet rigtig mange bøger om Åbenbaringen. Hvorfor endnu en bog? I forhold til hvor vigtig Johannes’ Åbenbaring er for adventistteologi, synes jeg, adventister skriver for få bøger om emnet. Ikke mindst på dansk er der ikke meget tilgængeligt. Når mange menigheder føler, de bør have Uriahs Smiths fortolkninger fra 1800-tallet liggende tilgængelig for besøgende i kirken, viser det, hvor desperat vi trænger til at studere og skrive mere om emnet. For eksempel skriver Uriah Smith, at det Ottomanske Rige er den store endetidstrussel for Guds folk. I dag er det vel kun Erdogan, som er overbevist om en ottomansk dominans på verdensscenen. Mit håb er, at dette er en bog, som kan gives til alle vores besøgende og kontakter, så de kan forstå både Jesus og profetierne bedre.

[13]

sekt, som fordømmer alle andre. Andre adventister gør det modsatte og tør

Bogen er for alle, der ikke føler sig helt hjemme i Johannes’ Åbenbaring og synes, den er svær at forstå, både ikkeadventister og adventister. Dette er bogen om profetierne, som du trygt kan give til dine naboer og venner uden at føle, at forklaringerne om profetierne er pinlige og sekteriske, men at de giver mening og gør Åbenbaringens profetier spændende. Alle er måske ikke enige i alt, som står i min bog, men jeg har forsøgt at give et intellektuelt redeligt forsvar for vores fortolkninger. Jeg forsøger at forklare alle symboler i profetierne logisk og med henvisning til andre tekster i Bibelen. Nogle argumenter i bogen er også helt nye. F.eks. tager jeg Kenneth Jørgensens argumenter med, om hvorfor de 7 menigheder i Åbenbaringen 2-3 er tidsperioder og ikke bogstavelige menigheder i det første århundrede. Det er der faktisk ingen af vores forskere, der har forsøgt at argumentere for, før Kenneth gjorde det. Den berømte DARCOM komité efter Desmond Ford sprang helt over spørgsmålet.

ikke forkynde om profetierne og synes,

Hvordan behandler du temaer som pavemagten og katolikkerne?

Er der ellers noget kontroversielt i din bog? Adventistforskere, som beskæftiger sig med Johannes’ Åbenbaring i dag, er relativt enige om de store træk i fortolkningerne. Min bog er repræsentativ for mainstream adventistisk forståelse af profetierne. De syv riger i kapitel 17 er dog et eksempel på en reel uenighed om centrale vers.

Tusind tak til Pia Andersen fra Aalborg, som gik i gang med at oversætte bogen, og til Unionsledelsen og Dansk Bogforlag, som har udgivet den. Mit håb er, at bogen på dansk kan bidrage til en øget interesse i vores menigheder for profetierne, og at den kan være en evangelisk ressource, man kan dele med venner og kontakter for at introducere hovedpersonen i Johannes’ Åbenbaring, Jesus Kristus.

REIM AR

VET NE

Jesus i Joh annes’

Jesus i Johannes’ Åbenbaring kan købes på danskbogforlag.dk. Bogen har 125 sider. Pris: 1 stk. 140 kr. 5 stk. 550 kr. Priserne er ekskl. forsendelse.

Åbenbaring

Den kristne kirkes frafald er en vigtig del af profetierne i Daniels Bog og Johannes’ Åbenbaring, og her må vi tænke igennem, hvordan vi præsenterer tingene. Nogle adventister skælder ud på katolikkerne og andre kristne på en måde, som gør, at de ikke lytter til os. De synes så adventisterne er en fanatisk

at al kritik af andre er upassende. Men Gud har altid kritiseret sin menighed på jorden, når den er faldet fra – for at få den til at vågne og reformere sig. Kirkens frafald er så tragisk, fordi vranglære, magtmisbrug og synd i kirken har tegnet et forkert billede af Gud. At påpege kirkens fejl er nødvendigt, men jeg mener, vi bør have et mere inkluderende sprog i vores kritik af kirkehistorien. Kirkehistorien er vores fælles arv på godt og ondt. Det er ﬁnt at græde over frafaldet og tage ved lære af det uden at isolere os fra andre kristne og sige, at ”vi adventister er de eneste sande kristne, og alle I andre er frafaldne“. Profeten Daniel inkluderer sig selv i Israels frafald i sin bøn i kap. 9, selv om han ikke personligt var skyldig i det hele, og vi bør gøre det samme. Min erfaring er, at ordet ”vi“ fungerer rigtig godt, som i ”vi kristne gik forkert lige her“.

Johannes’ Åbenbaring 17,10 siger at ”fem er faldet, én er nu, den sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være der kort tid.“ En gruppe iblandt os – Paulien, Stefanovic, Ekkehardt Müller – mener, at de fem riger i fortiden er Assyrien til og med Grækenland, at den sjette i nutid er Romerriget, og at den syvende, som ”skal kun være der kort tid“, er Romerkirken. Men Romerkirken var jo den længste af alle magter, så den forklaring har nogle problemer. Så er der en anden gruppe med bl.a. LaRondelle, Doukhan og mig selv, som mener, at vi skal begynde med Babylon – hvor Daniels Bog begynder. Dette har jeg diskuteret en del med Paulien, uden at vi er blevet enige. Flere af de argumenter, jeg lægger frem i bogen, for hvorfor LaRondelle har en bedre fortolkning end Paulien, er nye. Så bogen har noget for både nybegyndere og forskere, og for både adventister og ikke-adventister.

JESUS i Johannes ’ Åbenbarin g

Adventnyt nr. 2 april 2021

Så målgruppen er ikke-adventister?

[14]

ELLER

Ja nej

til COVID-19 vaccine? Vaccinespørgsmålet optager mange. Vi skal forholde os til mange meninger, faktuelle oplysninger og mere eller mindre sunde fortolkninger. Adventistkirken har publiceret nogle gode råd og betragtninger i forbindelse med dette tema.

SYVENDEDAGS ADVENTISTER SER frem til Kristi

TEKST

Adventnyt nr. 2 april 2021

Artiklen er oversat og tilrettelagt af Paul B. Petersen Materialet til artiklen er produceret i samarbejde mellem to af Generalkonferensens afdelinger: Afdelingen for Helse og Biblical Research Institute.

komme som historiens store klimaks, hvor al sygdom, lidelse og død får en afslutning. Men vi er også som adventister betroet et sundhedsbudskab. Det er bygget på Bibelen og yderligere udtrykt og forklaret i Ellen Whites skrifter, hvor hun giver et overblik over en sund livsstil med henvisning til praktiske og harmoniske sundhedsvaner for hele mennesket. Vi anbefaler alle disse sundhedsvaner, fordi de kan hjælpe til at opretholde et sundt immunsystem, og i en tid med en pandemi er dette endnu mere nødvendigt. Ellen Whites inspirerede vejledning var ikke blot langt forud for hendes tid. Hun var også et praktisk eksempel på forebyggelse, da hun selv stod over for en dødelig sygdom i sit område, nemlig kopper. Hun lod sig selv vaccinere og anbefalede det til dem, der var hende nærmest.1 I dag er kopper udryddet globalt.

COVID og konspirationsteorier En del rygter og konspirationsteorier fortolker COVID-19 som en opfyldelse af profetierne. Vi har bedt Generalkonferensens Biblical Research Committee om kommentarer, og her er svaret:

”Den verdensomspændende omvæltning, som COVID-19 har forårsaget, har medført mange spekulationer i forbindelse med endens tid og bragt mange misfortolkninger af Bibelen. Et synspunkt, som for nylig er blevet spredt på sociale medier og nogle hjemmesider på internettet, påstår, at de vacciner, der er på vej for at bekæmpe COVID-19, er en del af en proces, hvor mennesker kontrolleres og derved vil kunne modtage dyrets mærke. Her er det imidlertid vigtigt at fastholde adventisters overbevisning om, at striden i endens tid vil stå om Guds lov og i særdeleshed om det fjerde bud (Åb 14,12). Den tredje engels budskab vil advare mennesker mod at tage dyrets mærke på sig (Åb 14,9-12) og vil oplyse dem om, hvad striden går ud på. Det bør her være klart, at syvendedags adventister ikke opfatter dyrets mærke som et bogstaveligt mærke, men som et loyalitetsmærke, der identiﬁcerer den, der bærer mærket, som loyal mod den magt, dyret repræsenterer. En anden type spekulation argumenterer, at vacciner gør dem, der tager dem, urene, fordi man antager, at urene stoffer bruges i produk-

[15]

vaccinationsprogrammer, som beskytter og forebygger mod sygdom. Vi værdsætter befolknin-

føde eller blod (3 Mos 11,1-20; 17, 11-12; ApG 15,20) gælder ikke for vaccine af den indlysende årsag, at vacciner produceres som medikamenter for at redde liv, ikke som fødemidler. Sådanne spekulationer bringer Guds Ord i miskredit og skaber forvirring blandt oprigtige, men mindre velinformerede troende. Når man bruger introduktionen af vaccine til at skabe en fortælling af åndelige eller kosmiske dimensioner, eller når man modsætter sig brugen af vaccine på grundlag af en forkert fortolkning af Skriften, leder det oprigtige troende bort fra de virkelige profetiske spørgsmål og fra Adventistkirkens kald til at forkynde evangeliet.“

gens sundhed og sikkerhed, som indbefatter vedligeholdelsen af såkaldt ’ﬂokimmunitet’. Vi er ikke det enkelte medlems samvittighed og anerkender de valg, som hvert individ måtte træffe. At vælge at blive vaccineret eller undlade at blive vaccineret skal ikke opfattes som et dogme eller som en læresætning for Syvende Dags Adventistkirken“ (adventist.org/articles/immunization).

Adventistkirken og sundhedsvidenskaben Adventistkirkens Helsetjeneste er grundfæstet på Bibelens principper og på Profetiens Ånds vejledning gennem Ellen White, og den er i overensstemmelse med databaseret sundhedsvidenskab, hvor undersøgelser er bekræftet af andre videnskabsmænd. Millioner er nu blevet smittet af corona, mange er døde, smittetallet stiger verden over, og en række vacciner er blevet udviklet på rekordtid. Derfor stiller mennesker en lang række spørgsmål om COVID-19 vaccinerne. Som en kirke støtter vi de offentlige sundhedsanbefalinger, der er baseret på data, og vi ønsker også at være forsigtige med at lave udtalelser, som kan misforstås, som skulle de erstatte nationale og internationale offentlige helseråd. Det er derfor vigtigt, at vores kommentarer forstås i lyset af vores kirkes officielle syn på vaccination: ”Syvende Dags Adventistkirken lægger stor vægt på sundhed og velvære. Adventisters understregning af sundhedens betydning er bygget på den bibelske åbenbaring, på E.G. Whites inspirerede skrifter og på videnskabelig litteratur, hvor undersøgelser er bekræftet af andre videnskabsmænd. På den basis opmuntrer vi til ansvarlig vaccination, og vi har ingen religiøs eller trosmæssig begrundelse for ikke at opmuntre vores medlemmer til på ansvarlig vis at deltage i de

Konklusion Sammen med god hygiejne og rent vand har vaccination været afgørende for forøget livslængde, hvor som helst i verden disse værktøjer har været praktiseret. Vacciner er blevet brugt af adventister verden over i lang tid. Sammen med gode sundhedsvaner har de beskyttet mod mange infektioner og forebygget sygdom og død. Vi er nu vidner til enorme globale følger af en pandemi med død, invalidering og langvarige COVID-19 bivirkninger i alle aldersgrupper, og vi opfordrer derfor vores medlemmer til at overveje at modtage disse ansvarligt udviklede vacciner og derved støtte og fremme, hvad der almindeligvis kaldes ﬂokimmunitet – det betyder, at omkring 80% i et samfund er immune enten på grund af tidligere smitte og sygdom eller på grund af vaccination. Vi gentager, at beslutningen om at blive vaccineret eller ej er den enkeltes personlige valg og bør tages i samråd med egen læge. Det kan være godt selv at sætte sig ind i emnerne. Men til syvende og sidst bygger vi på de praktiske sundhedsråd, vi har fra Bibelen og profetiens Ånd samt på velkontrollerede videnskabelige undersøgelser. Når vi således følger Guds ledelse i vores liv, vil det give os tryghed i den beslutning, vi vælger at tage.

Artiklen er forkortet. Den fulde ordlyd kan findes på adventist.dk/perspektiv/ covid-19-vaccine-gode-rad-mod-aktuelle-bekymringer 1 Om vaccination mod kopper skrev D.E. Robinson, en af E.G. Whites assistenter, 12. juni 1931 flg. om Ellen Whites holdning til vaccination: “I har spurgt om en præcis information mht. hvad str. White skrev om vaccination og serum. Det spørgsmål kan besvares ganske kort, for vi har ingen skriftlige optegnelser, hvori hun omtaler dette emne. Men det vil have interesse for jer at vide, at på et tidspunkt, hvor der var udbrudt en koppeepidemi i hendes nabolag, blev hun selv vaccineret og opfordrede sine medhjælpere, der var knyttet til hende, til at blive vaccineret. Ved at tage dette skridt anerkendte str. White det faktum, at det var blevet påvist, at vaccination enten gør en person immun mod kopper eller har betydelig eﬀekt, hvis man angribes af sygdommen. Hun så også faren ved at udsætte andre for sygdommen, hvis man ikke tog denne forholdsregel” Selected Messages, 2, s. 303.

Adventnyt nr. 2 april 2021

tionen. Men de grundlæggende bibelske forbud mod at indtage uren

[16]

Vil supersprederne træde frem? Vi har brug for superspredere i menigheden. Nej, ikke superspredere af coronavirus. Ej heller superspredere af fake news eller de konspirationsteorier, der så flittigt sendes rundt i private netværk. Vi har brug for flere, der ivrigt deler de gode nyheder fra Bibelen med en smittende eﬀekt.

Adventnyt nr. 2 april 2021

TEKST Sven Hagen Jensen Præst i Viborg og Holstebro

DER ER NOK ingen tvivl om, at nedtællingen er i fuld gang til de sidste afgørende begivenheder i verdenshistorien. Alle de røde lamper lyser. Mennesker er rystede over det, der sker rundt omkring dem. Begivenhederne omkring præsidentskiftet i USA har skabt tvivl i mange menneskers sind, om vi overhovedet lever i stabile samfund og kan regne med, at der er sty r på demokratierne i den ellers sikre del af verden. Coronapandemien har også alt for tydeligt vist os, hvor sårbare og skrøbelige vi er, og hvor magtesløse vi kan være, når presset bliver stort. Ikke at gode mennesker ikke gør alt for at hjælpe, men det kan være svært at bevare optimismen, hvis man alene skulle sætte sin lid til andre menneskers gode vilje og kunnen. Skræmmekampagne til side. Vi har sikre odds på hånden. ”Vi har et håb, som sætter os i brand“, som vi synger i den kendte salme – selvom vi ikke må synge

højt, når vi er sammen i denne tid. Vi har et håb – og vi har en opgave med at sprede dette håb til andre. Det er her, supersprederne kommer ind. Superspredere, der kan sprede evangeliet om Jesus med smittende effekt. Vi er lidt begrænset på grund af restriktioner, som sikkert også gælder, når dette læses. Men så udvikles der andre måder at række ud på.

De gode gamle dage Nu ville det være fristende at blive lidt nostalgisk og tænke tilbage på den tid, hvor vi som prædikanter og lægfolk søndag efter søndag besøgte byerne på Sjælland og bankede på folks døre og inviterede dem til at studere Bibelen, og hvordan vi ﬁ k mange gode kontakter. Ikke så længe efter murens fald havde jeg den forret at besøge Rusland sammen med nogle andre missionsledere. Jeg blev sendt til Tula, ca. 200 km syd for Moskva.

[17]

Det var en fantastisk oplevelse. Vi ﬁ k en ny bibelelev i hver tredje lejlighed, hvor vi bankede på. Efter en time måtte jeg og mine to ledsagere holde op. De nye elever skulle jo også undervises i ugerne efter. På toget tilbage fra Tula til Kiev i Ukraine havde jeg en tolk med. Han var ny i troen og en superspreder. Med en stor taske fuld af bogen Vejen til Kristus startede han i den ene ende af toget og fortsatte til den anden. Han henvendte sig til hver eneste af passagererne og vidnede om sin nyfundne tro på Jesus, og han fandt hurtigt ud af, at bøgerne gik som varmt brød. Han kom tilbage med en tom taske.

Hvad vi kan gøre i dag Nu gælder det Danmark i 2021. Jeg ville ønske, vi kunne komme ud og møde mennesker ved døren eller på gaden. I mellemtiden må vi nok bruge digitale løsninger eller uddele et letlæseligt missionsblad i et bestemt område, i vores klinik eller ﬁrma, gerne med en kontaktadresse og telefonnummer til den lokale menighed. I HappyHand butikkerne er der jo også mulighed for at lægge en stak Vejen til Kristus, Historien om Jesus eller anden god litteratur. Jeg har hørt, at de går hurtigt. Og så kan det jo være, at du har nogle helt andre ideer, som passer for dig og kunne inspirere os andre.

Nogle eksempler På en af mine daglige gåture mødte jeg forleden dag pensionisten Peter, som er lidt ældre end jeg selv og har mistet sin hustru. Jeg har mødt ham flere gange, og vi er begyndt at tale sammen, når vi mødes – med tilbørlig afstand, selvfølgelig. Nu havde jeg afsløret, hvor jeg boede, og at jeg var tilknyttet en frikirke. ”Adventistkirken, hvad er det for noget? Er det det samme som mormonerne? Det er måske jeres kirke, der ligger i den vestlige del af Skive?“ – ”Nej, vi har vores kirke i Viborg, hvor jeg er præst.“ Og så fi k vi en god samtale om, hvad Adventistkirken står for, og at vi holder hviledag om lørdagen. Nu kan vi fortsætte, når jeg møder Peter næste gang. Lad os benytte de anledninger, Gud lægger på vores vej. Jeg ringede nytårsdag til Jørgen og ønskede ham godt nytår. Vi har kendt hinanden gennem 4-5 år, siden jeg begyndte at komme i hans hjem med bladet Nyt Fokus. Han holder sig indenfor i øjeblikket på grund af en lungesygdom, og jeg spurgte til hans velbefindende. ”Jeg skal nok begynde at komme i kirken igen, når vi er godt ovre denne coronapandemi, og så skal jeg hilse mange gange fra Janet.“

Det er skønt med venner. De har brug for det kristne håb. Hold kontakt! Ikke mindst i denne tid, hvor mange sidder alene.

Vær en superspreder En superspreder er kendetegnet ved at have kontakt eller berøringsflade til mange mennesker. Og jeg ved, at mange af jer, der læser dette, allerede er superspredere. I arbejder utrætteligt med begejstring for den gode sag. Fortsæt med det. Og find på nye måder, hvis de vante er begrænsede af restriktioner. Jeg kender en, der elsker musik og møder mennesker inden for musikkens verden. Hvor er din berøringsflade?

Og så er der politikeren i en lille stationsby, som har været i vores kirke et par gange, inden det hele lukkede ned. Hun ser frem til, at vi kan sidde i hendes hjem og studere Guds ord sammen. For hun har fået fat i så meget, at hun er overbevist om, at det er her, hun hører til. Vi har et håb – lad os sprede håbet, ikke smitten!

Adventnyt nr. 2 april 2021

Jeg skulle undervise i at gå fra dør til dør.

[18]

Mange af os er vokset op med den idé, at verdensbefolkningen stiger eksplosivt. Dette har også været tilfældet i en længere årrække, men vil stigningen fortsætte i det uendelige?

Demografi og Adventistkirkens fremtid

IFØLGE FN VIL verdens befolkning toppe ved om-

kring 11 milliarder i år 2100, men selv ikke denne forventning er nødvendigvis korrekt. Hvis vi betragter udviklingen i de enkelte verdensdele, viser der sig et langt mere broget billede. Ser man på de enkelte landes fødselsrate, er det almindeligt kendt, at den bør være 2,1, hvis befolkningstallet skal være stabilt – det betyder i praksis, at hver kvinde i gennemsnit føder 2,1 børn. Hvis fødselsraten er lavere, betyder det, at befolkningstallet vil falde. I det følgende skal vi se på udviklingen i forskellige verdensdele og dermed perspektiverne for Adventistkirkens udvikling og vækst. Artiklen bygger overvejende på bogen Empty Planet: The Shock of Global Population Decline af Darrell Bricker og John Ibbotson.1

Et Europa, der bliver ældre TEKST Claude Richli

Adventnyt nr. 2 april 2021

Artiklens originaltitel: Demographics and the future of the Church Oversat, forkortet og bearbejdet af Holger Daugaard. Oversat med tilladelse fra oktoberudgaven 2020 af Ministry®, International Journal for Pastors, MinistryMagazine.org

Demografer og planlæggere er allerede begyndt at advare om Europas fremtid, når det gælder befolkningsudviklingen. England og Danmark har en fødselsrate på 1,8, og mange andre europæiske lande ligger endda under denne. I Tyskland forventes det, at befolkningen vil være formindsket med 19 % i 2050, og i Rusland tilsvarende med 25 %. Et land som Bulgarien har allerede haft en nedgang i befolkningstallet på 2 millioner. Som kirke kan vi let forestille os, hvilken betydning sådanne nedgange i befolkningstal vil få. Det

er så meget sværere at få en kirke til at vokse, når befolkningerne mindskes og ældes. Ældre mennesker er generelt mere konservative og vanskeligere at vinde for Jesus. Aldrende menigheder vil også have færre børn og vil derfor være mindre attraktive, mindre dynamiske og alt andet lige have sværere ved at vinde mennesker for Kristus. Der er allerede nu behov for nytænkning i forhold til missionen i Europa.

Et vaklende Asien Også i nogle asiatiske lande er der faldende befolkningstal. Japans befolkning er allerede begyndt at skrumpe og har lige nu den gennemsnitligt ældste befolkning i verden. Mere end en fjerdedel af alle japanere er seniorer. For at tage højde for dette har man der allerede nu vedtaget et langsigtet menighedsplantningsprogram for Adventistkirken med det mål at etablere 300 små grupper og 30 husmenigheder i Tokyo. I løbet af de næste 10 år forventes Korea at overtage førstepladsen som det land med verdens højeste gennemsnitsalder. Dette vil få betydning for landets 700 menigheder og deres evne til at række ud og vokse. Endnu mere interessant er det at betragte udviklingen i Kina. Efter en årrække, hvor den kinesiske befolkning af regeringen blev tvunget til kun at få ét barn pr. familie, indså man de uheldige konsekvenser af dette og opgav etbarnspolitikken

[19]

Et Afrika i udvikling Når det gælder Afrikas befolkning, forventes det, at den fortsat vil vokse frem til århundredskiftet – fra 1,3 milliard i dag til ikke mindre end 4,3 milliarder i 2100! Det betyder, at kristendommen og dermed også Adventistkirken i fremtiden overvejende vil blive afrikansk. Det er ikke overraskende, når vi allerede i dag ser, at mere end halvdelen af de dåb, der ﬁnder sted i Adventistkirken, sker i Afrika. Allerede i 2033 forventes det, at over halvdelen af verdens adventister bor i Afrika.3 Konsekvenserne af denne vækst vil formentlig blive, at de afrikanske medlemmer vil komme til at fylde mere i verdenskirkens forskellige organer så vel som ﬁnansielt. Da der er en stor sammenhæng mellem befolkningsvækst og kirkevækst, kan vi forvente fortsat stor medlemsvækst i Afrika langt ind i fremtiden, mens antallet af medlemmer på andre kontinenter vil vise faldende tendens.

USA

REFERENCER: 1) Darrell Bricker og John Ibbotson 2019, Empty Planet: The Shock of Global Population Decline. Crown Publishers, New York. 2) Tom Phillips 2014, China on Course to Become World’s most Christian Nation Within 15 Years. The Telegraph, April 19. 3) Se ASTR: Oﬃce of Archives, Statistics, and Research. adventistarchives.org

i 2015. I stedet for derefter at se en gradvis stigning i børnetallet igen, har man oplevet et fortsat fald. Det skyldes formentlig samfundets øvrige udvikling, idet stadig ﬂere mennesker bor i byerne og har vænnet sig til en tilværelse med kun ét barn – eller ingen. I byer som Shanghai og Beijing ligger fødselsraten således fortsat på 1,0 eller lavere. Hvis denne udvikling fortsætter, forudser demografer, at den kinesiske befolkning, der p.t. omfatter 1,5 milliarder mennesker, allerede ved næste århundredskifte er faldet til 560 millioner. Samtidig med denne udvikling er der dog sket en modsatrettet udvikling i forhold til kristendommens udbredelse. Ifølge en analyse i The Telegraph vokser antallet af kristne i det kommunistiske Kina så kraftigt, at der i 2030 kan være ﬂere kirkegængere der end i USA. Ud fra disse beregninger varer det ikke længe, før Kina vil blive verdens største kristne land.2 Hvordan det så vil

Med en nuværende fødselsrate på 1,9 i USA vil befolkningen knap nok vokse, men den betydelige immigration, der samtidig sker fra andre lande, opvejer et eventuelt fald i befolkningstallet. Immigration har altid været en faktor for vækst, både for økonomi og for kirkevækst. Hvis det ikke havde været for immigrationen, ville antallet af medlemmer i Adventistkirken i USA allerede være faldet for et par årtier siden. Spørgsmålet er, hvor længe den nuværende tendens vil vare. Siden finanskrisen i 2008 er flere mennesker flyttet tilbage til Mexico end det modsatte.

Afslutning Vi kan udarbejde mange prognoser for verdens befolkning og Adventistkirkens fremtid, men dybest set kender vi ikke fremtiden – det gør kun Gud. Alligevel er det fornuftigt at bruge de virkemidler, der ﬁndes i arbejdet for missionens fremtid. Og i sidste ende må vi huske at samarbejde med den Gud, som alene ved, hvad morgendagen vil bringe.

Adventnyt nr. 2 april 2021

gå, når Kinas befolkning skrumper, ved vi ikke, men det er i alle tilfælde en fantastisk triumf for evangeliet.

[20]

”Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og en kana’anæisk kvinde kom fra samme egn og råbte: ‘Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.’ Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: ‘Send hende væk! Hun råber

Det er en

velsignelse at være gæst

i Israels hus!

efter os.’ Han svarede: ‘Jeg er ikke sendt til andre end de fortabte får af Israels hus.’ Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: ‘Herre, hjælp mig!’ Han sagde: ‘Det er ikke rigtigt, at tage børnenes brød og give det til de små hunde.’ Men hun svarede:

MATTHÆUSEVANGELIET 15,21-28 ER en af de mest misforståe-

de fortællinger i Det Nye Testamente. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor det er sådan. Når man begynder at læse det, der står, dukker ﬂere spørgsmål op. Et af de spørgsmål, jeg ofte hører, er: Hvordan kan det være, at en kvinde råber efter Jesus, uden at han svarer hende et ord? Ole Bækgaard skriver en artikel med et andet spørgsmål som overskrift: “Hvorfor sammenlignede Jesus kvinden med en hund?“ Han skriver, at denne beretning ”på mange måder er aty pisk“.1 Men er der virkelig noget aty pisk i beretningen? Eller betragter vi den som aty pisk, fordi vi mister pointen i fortællingen og dens sammenhæng?

‘Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, der falder fra deres herres bord.’ Adventnyt nr. 2 april 2021

Da sagde Jesus til hende: ‘Kvinde, din tro er stor. Det ske dig, som du vil.’ Og i samme øjeblik blev hendes datter rask“ Matt 15,21-28.

Vi bliver nødt til først at høre det, Matthæusevangeliet siger på dets egne præmisser, inden vi taler om, hvordan det er relevant for os i dag. Læser vi fortællingen udelukkende med nutidens briller, så risikerer vi at lave en karikatur af det billede, der i virkeligheden tegnes i beretningen. Hvis vi vil forstå den dynamik, der er på spil, må vi læse teksten i lyset af Matthæusevangeliets tid, sted og teologi.

TEKST: Eduardo Folster Eli er præst i Vejle og Fredericia. Han er udannet i teologi (BA), Det Gamle Testamente og det klassiske hebraiske sprog (M.Th.) og religionsvidenskab (M.Phil.). Han har en stor forkærlighed for at bygge en tryg bro mellem den bibelske verden og den nuværende verden.

[21]

Inden vi fokuserer på teksten, er det vigtigt at nævne 3 ting: For det første er Matthæusevangeliets retorik grundlæggende baseret på pagten mellem Israels Gud og Abraham. Denne pagt har følgende dynamik: • Jeg udvælger dig og ikke andre. • Men jeg udvælger dig på grund af de andre. Vi ﬁnder et eksempel i Første Mosebog 12,2-3: ”Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse; … I dig skal alle jordens slægter velsignes.“ Altså, pagten skaber en dynamik og et forhold mellem partikularisme2 og universalisme3. Denne dynamik er ikke et problem, der skal løses. Tværtimod. Den er en velsignelse, der skal opleves. Det er den måde, Israels Gud vælger at åbenbare sig på i historien. Israels Gud velsigner den mangfoldige menneskelige familie gennem sit folk.4 Det er vigtigt at have denne dynamik i tanke, når vi kommer til Matthæusevangeliet. For det andet fokuserer dette evangelium stort set på det jødiske folk og deres Messias, Jesus5, for eksempel: • Jesus er Davids søn, Abrahams søn. Altså, han er knyttet til pagten mellem Israels Gud og sit folk, Abrahams efterkommere (1,1) • Jesus er den Messias, der kommer fra Judas land til at vogte Israels folk (2,5-6) • Jesu disciple skal ikke gå til hedningerne6 eller ind i samaritanernes byer, men i stedet skal de gå til de fortabte får af Israels hus (10,5-6) • Jesus er sendt til de fortabte får af Israels hus (15,24) • Jesu handlinger gør, at den jødiske skare priser Israels Gud (15,31) • Jesu tolv jødiske disciple skal tage deres plads og dømme Israels tolv stammer (19,28). Dvs. begrebet om udvælgelsen er et grundlæggende og aktivt princip til at forstå retorikken i dette evangelie, og hvordan det præsenterer og udvikler sig. Dog betyder Israels udvælgelse ikke, at velsignelserne omkring Himmeriget ikke når an-

dre folkeslag også. Det har aldrig været sådan. Ligesom ﬂere andre jødiske tekster og grupper fra deres samtid begrænser Matthæusevangeliet ikke frelsen til det jødiske folk alene.7 Matthæusevangeliet viser, der faktisk var forskellige former for inddragelser i Israels folk (1,3-5).8 For det tredje er det kun efter opstandelsen, at Jesus tillader sine disciple at gå hen til ikke-jøder (hedninger): ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene9 til mine disciple“ (28,19a). Det gør han, fordi Israels Messias nu har etableret Israels Guds universelle herredømme (28,18b). Alligevel bruger Matthæusevangeliet tre forskellige fortællinger, der forekommer før Jesu opstandelse, hvor der afbildes ikke-jøder, der anerkender, at Israels Guds magt er aktiv i Jesus. Nemlig de vise mænd (2,1-12), officeren i Kapernaum (8,5-13) og den kanaanæiske kvinde (15,21-28). Disse fortællinger fungerer som Matthæus’ version af riget, der er det modsatte af Romerriget. Ifølge Matt hæusevangeliets retorik er det vigtigt, at disse mennesker er outsidere, altså ikke-jøder, der også er villige til at være lydige mod Jesus. Det er vigtigt, at det er dem, der kommer til Jesus og/eller beder ham om noget. Pointen med disse fortællinger er at lave en politisk erklæring om begyndelsen af et verdensomspændende rige, hvor man kan se, at Jesus opfylder det, der fx står i Salmernes bog og hos profeterne, nemlig at Israels Gud er hele verdens Gud og de andre folkeslag vil være lydige mod Israels Messias, mens han etablerer Israels Guds universelle herredømme.10 Det er i denne sammenhæng, vi ﬁnder denne tekst, vi dykker lidt ned i nu.

En kanaanæisk kvinde møder Davids søn Matthæusevangeliet beskriver denne kvinde som en kanaanæisk kvinde (15,22).11 Kanaanæisk var det gamle navn for Israels fjender (1 Mos 9,25; Dom 2,11-12; 3,7; 8,33 Hos 2,13). Det er interessant, fordi man ikke længere brugte dette navn på Matthæusevangeliets tid. Man brugte andre betegnelser om mennesker, der boede i dette område. Men Matt hæusevangeliet bruger denne gamle betegnelse (kanaanæisk) for at understrege kvindens etniske baggrund og knytte hende til det land, Abraham og hans efterkommere kom til at bo i (1 Mos 12,5; 13,12; 16,3; 17,8).12 Denne kanaanæiske kvinde kalder Jesus for Davids søn (15,22; cf. 1,1). Dvs., hun anerkender det, der gang på gang står i dette evangelie. Altså, hun anerkender, at Jesus er Israels Messias. Ligesom alle de andre har denne kanaanæisk

Adventnyt nr. 2 april 2021

Pagtens dynamik og Matthæusevangeliets retorik

[22]

kvinde sine etniske guder. Men nu vil hun have hjælp af Israels Gud. Så hun kommer til den, der er Davids søn/Israels Messias. Men Jesus svarer hende ikke et ord. Jesu disciple siger til ham: ”Send hende væk! Hun råber efter os“ (15,23). Det ord, der er brugt her (”send hende væk“) er det samme ord, der forekommer, når Jesus uddriver dæmoner. Altså, det, som disciplene faktisk siger, er: ”Befri hende“ eller ”gør det, hun beder dig om at gøre, fordi hun råber efter os.“ Men Jesus svarer disciplene: ”Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus“ (15,24). Det, Jesus siger, er i overensstemmelse med hans mission ifølge Matthæusevangeliet og med det, som kvinden kalder ham (”Davids søn“). Altså, Jesus og kvinden er enige med hinanden om, hvem Jesus er, og hvad hans mission er.

En kanaanæisk kvinde anerkender Israels Messias i Israels hus

Adventnyt nr. 2 april 2021

Kvinden giver ikke op. Men Matt hæusevangeliet fortsætter med at beskrive denne kvinde som en kanaanæisk kvinde, der er lydig mod Jesus som Israels Messias. Det, der følger, er en vigtig beskrivelse for at forstå Matt hæusevangeliets pointe med denne fortælling. Denne kanaanæiske kvinde kaster sig ned for Jesus og siger: ”Herre, hjælp mig!“ (15,25). Så svarer Jesus: ”Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde“ (15,26). Hunde er en henvisning til tamme dyr.13 Denne henvisning, samt den forrige henvisning til landet Kana’an for at understrege kvindens etniske baggrund, er Matthæusevangeliets måde at vise et mønster af underordnelse og lydighed på. Derfor siger kvinden: ”Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord“ (15,27). Hun anerkender, at hun er som ”gæst“ i Israels hus (cf. ”de små hunde“). Men som ”gæst“ anerkender hun også, at Israels Gud er aktiv i verden gennem sin Messias, Jesus (cf. ”deres herres bord“). Over for sådan anerkendelse og underordnelse har Jesus kun en ting til at sige: ”Din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil“ (15,28). Med andre ord: Det Matthæusevangeliet kommunikerer her er, at kanaanæerne (nemlig Israels fjender) også anerkender Israels Guds magt og herredømme, når den legitime konge (nemlig Davids søn) er kommet. Dermed får de også deres andel i velsignelserne af Israels Guds rige.14 Her ﬁnder vi også den samme dynamik, der ﬁndes i pagten mellem Israels Gud og Abraham: Israels Gud velsigner denne kanaanæiske kvinde, når hun anerkender, at det er en velsignelse at være ”gæst“ i Israels hus, fordi dér er Israels Gud aktiv i Jesus. Når du forstår denne fortælling på dens egne præmisser, så vil du ikke længere se denne dynamik som et problem, der skal løses, men som en velsignelse, der skal opleves. Ligesom

denne kvinde håber jeg, at du tager det første skridt henimod Jesus og siger: Davids søn! Det er rigtigt, jeg er gæst i Israels hus. Men som gæst vil jeg også få andel i det, som gæsterne får, for det er nemlig en velsignelse at være gæst i Israels hus! Så vil du også få dette at vide: ”Din tro er stor.“

udfordringen.dk/2015/02/hvorfor-sammenlignede-jesus-kvindenmed-en-hund

Partikularisme, (fr. particularisme, af lat.), inden for religion hævdelse af at frelsen er begrænset til visse særligt udvalgte mennesker (Den Store Danske)

Universalisme (teologi) – troen på, at Guds nåde omfatter alle, og at ingen derfor ender i Helvede (Wikipedia)

Vi finder den samme dynamik i Første Mosebog som en helhed: 1 Mos 1-11; 1 Mos 12-50.

Messias er det hebraiske ord for det græske Kristus. Begge ord er ikke et efternavn, men en titel. Begge betyder ”den salvede“. Se mere om, hvordan Matthæusevangeliet fokuserer på Israel: Matthias Konradt, Israel, Church, and the Gentiles (Baylor University Press, 2014), s. 17-87.

Hedning er ikke et negativt ord eller en forbandelse. Det betyder bare ”ikke-jøde“.

Anders Runesson, Divine Wrath and Salvation in Matthew: The Narrative World of the First Gospel (Fortress Press, 2016), s. 181-182. Se mere om Matthæusevangeliet som en jødisk tekst fra det første årh. her: Anders Runesson, “Saving the Lost Sheep of the House of Israel: Purity, Forgiveness, and Synagogues in the Gospel of Matthew“, Melilah, bd. 11 (2014), s. 21.

Læs fx om Tamar, Rahab og Ruth: Anders Runesson og Daniel M. Gurtner (ed.), “Aspects of Matthean Universalism: Ethnic Identity as a Theological Tool in the First Gospel“ i Matthew within Judaism: Israel and the Nations in the First Gospel (Early Christianity and its Literature series, nr. 27; SBL Press, 2020), s. 121-122.

”Alle folkeslagene“ (gr. panta ta ethnē) kan oversættes ”alle hedningerne“. Se Terence L. Donaldson, ”’Nations’, ’Non-Jewish Nations’, or ’Non-Jewish Individuals’“ i Matthew within Judaism, s. 169-194.

10 Anders Runesson, Divine Wrath and Salvation in Matthew, s. 362-362; A. Runesson, “Aspects of Matthean Universalism: Ethnic Identity as a Theological Tool in the First Gospel“ i Matthew within Judaism, s. 116117, 130. 11 Markusevangeliet beskriver kvinden som en ”hedning af syrisk-fønikisk herkomst“ (7,26). Matthæusevangeliet låner denne fortælling fra Markusevangeliet og præsenterer kvinden på en anden måde inden for sin egen retorik. 12 Dale C. Allison Jr., Studies in Matthew: Interpretation Past and Present (Baker Academic, 2005), s. 130. 13 Matthias Konradt, Israel, Church, and the Gentiles, s. 63. Der findes ikke andre jødiske tekster fra denne tid, der kalder hedningerne for hunde. Dog var det almindeligt at bruge dyr som billedsprog på forskellige ting (bl.a. etnicitet) i antikken. Alligevel handler denne form for billedsprog ikke om racistiske ytringer. Vi kan ikke overføre et moderne begreb (racisme) til denne tekst og andre tekster fra denne tid. Det handler om etnicitet. Overraskende nok handler det om en etnisk ytring med en inkluderende pointe! Her kan du se, hvordan de første Jesus tilhængere brugte denne form for hunde-billedsprog på en inkluderende måde: Matthew Thiessen, ”Gentiles as Impure Animals in the Writings of Early Christ Followers“ i Perceiving the Other in Ancient Judaism and Early Christianity (Mohr Siebeck, 2017), s. 19-32. 14 Anders Runesson, “Aspects of Matthean Universalism: Ethnic Identity as a Theological Tool in the First Gospel“, s. 119-120.

ADRA·NYT

Fra Nutana og kurhotel til hjælpearbejde Vores administrationschef Nils Rechter er fyldt 70 år. Nils Rechter gør ikke meget væsen af sig. Han kan bare godt lide at sætte ting i system. En stilfærdig talmand. I ADRA Danmark ved vi til gengæld, at 70-års fødselaren både skriver lejlighedssange, er meget omsorgsfuld, nemt glædes over livets små mirakler, og altid bliver sindsbevæget, når han oplever menneskelig lidelse. Nils Rechter voksede op i Varde, hvor han drømte om at blive bogtrykker som sin far. I gymnasiet blev verden større, og Nils endte med at læse økonomi på Copenhagen Business School, fordi han mest brændte for tal og systemer. Det har været hans metier de seneste 50 år og senest i ADRA Danmark, hvor han har været siden 2015. Noget andet han altid har brændt for, er Gud og troen. Fødselaren har brugt en hel del arbejdstimer på kirken, både som frivillig og som økonomichef i fødevarevirksomheden Nutana.

Skelsættende år i Afrika I 1992 førte livet Nils med hustru Lise og tre børn til et bjergområde i Rwanda. Her skulle han ifølge kontrakten være administrationschef på et adventistuniversitet i

fire år. Alle fem elskede at være i landet, og menneskene omkring dem var glade for deres tilstedeværelse. Stedet var et naturskønt paradis, og oplevelsen bragte familien med børnene fra 4-12 år tættere på hinanden. Lykken endte to år inde i opholdet. Rechter-familien nåede at være vidne til syv dage af folkemordet. 500 mennesker blev slået ned på universitetsområdet en fredag formiddag, og den danske børnefamilie måtte passere de døde for at blive fragtet væk. Oplevelsen har givet sår på sjælen, men også gjort verden større for Nils. Derfor gik han senere ind i ADRA Danmarks bestyrelse. Efter Rwanda satte han igen ting i system som økonomidirektør på Skodsborg Kurhotel og Spa; et betydeligt andet miljø, men Nils trivedes med jobbet i alle 20 år. I dag fylder børnebørnene og hans frivillige arbejde i Dansk Børnefond fritiden ud. Fødselaren er værdsat i ADRA, og så længe han selv synes, han kan bidrage, holder han fast i deltidsstillingen.

Bliv medlem på www.adra.dk/medlem Som medlem af ADRA Danmark er du med til at give udsatte mennesker i fattige lande et værdigt og bedre liv. Dit medlemskab er med til at sikre vores berettigelse som en stor dansk hjælpeorganisation. Et medlemskab koster 200 kr. årligt (under 18 år: 100 kr.).

ADRA Danmark godkendt igen

Katrine Skamris besøger her et ECHO-projekt i Syrien (nr. 2 f.v.).

ADRA Danmark har siden 2014 været en fast del af EU’s finanslov, og før jul modtog organisationen igen en blåstempling. EU’s Humanitære Kontor, ECHO, uddeler årligt trecifrede millionbeløb til projekter, der støtter de mest udsatte familier fanget i verdens kriseramte områder. I Danmark er det indtil nu kun syv danske nødhjælpsorganisationer, som ECHO har udvalgt til at modtage støtte fra EU’s pengekasse. Godkendelsen kommer i form af et certifikat, og når først denne overordnede udmærkelse er i hus, starter endnu et kapløb blandt de organisationer, som er kommet ind i varmen. Kun de bedste projekter får del i pengepuljen.

En uundværlig donor Godkendelsen gælder syv år frem, og herefter skal ADRA Danmark sammen med de seks andre danske NGO’er gennem en ny certificeringsproces. ECHO støttede sidste år ADRA’s nødhjælpsindsatser i Sudan og Syrien, og lige nu knokler medarbejderne med at ansøge om støtte til fortsat at kunne hjælpe de hårdt trængte indbyggere i de to lande samt i Yemen. ”ECHO er med tiden blevet en af vores helt store bidragydere. En tredjedel af vores indtægter kom derfra i 2019. Danida er klart vores største og mest stabile donor over en fireårig kontraktperiode, men ECHO står oftest bag de største enkeltbevillinger til os. Vi kan opleve store udsving i indtægter fra europæisk kant, så det går begge veje. Og ja, vi har oplevet perioder,

hvor vores projektansøgninger blev afvist,” forklarer ADRA Danmarks økonomichef Katrine Skamris.

Hvorfor ADRA Danmark igen? Hvordan ADRA Danmark har kunnet fastholde EU-godkendelsen, forsøger programchef Helene Ellemann-Jensen at svare på sådan: ”ECHO støtter os, fordi vi er en professionel organisation med høj kvalitet i vores arbejde. De har efterhånden et bredt kendskab til vores arbejde på lokalt plan, og jeg forestiller mig, at ECHO i felten ønsker en vis kontinuitet i hjælpen.”

ECHO’s ændrede krav til NGO’er Ifølge Helene Ellemann-Jensen har EU’s krav til nødhjælpsorganisationer ændret fokus, siden ADRA Danmark første gang blev godkendt for 12 år siden. ECHO har i stigende grad fordret, at organisationer lader civilbefolkningen i modtagerlande få indflydelse på, hvad bistanden skal gå til, og giver modtagerne nem adgang til at klage, hvis ikke deres forventninger bliver indfriet. Derudover skal NGO’erne have klokkeklare regler og procedurer, som dæmmer op for sager om udnyttelsesforhold mellem de NGO-ansatte og civilbefolkningen eller medarbejdere imellem.

Modtag ADRA Danmarks månedlige nyhedsbreve på mail Tilmeld dig ADRAs elektroniske nyhedsbrev på www.adra.dk

Nej til ægteskab – ja til skole! Danmarks Indsamling 2021, der blev vist på DR 1 i februar, kaldte på danskernes giversind til fordel for coronakrisens børn. Ligesom sidste år skal ADRA Danmark og andre mindre organisationer deles om 10 procent af showets indsamlingsbeløb, den såkaldte tilskudspulje. Med pengene herfra vil ADRA støtte børns ret til uddannelse i Karamoja, en isoleret region i den nordlige del af Uganda. Både økonomi samt sociale og kulturelle normer står ofte i vejen for, at forældre i Karamoja prioriterer deres børns og især pigers uddannelse. Børn er en efterspurgt arbejdskraft som hyrder og i hjemmene. En af de uhensigtsmæssige normer er, at forældre gerne gifter deres piger væk, mens de er mindreårige. Når en pige først er blevet en mands hustru og får børn, kommer hun sjældent tilbage på skolebænken.

Meningsdannere inddrages For showets støttekroner vil ADRA bl.a. støtte op om landsby-forankrede borgergrupper, skolebestyrelser, rektorer og andre meningsdannere i deres bestræbelser på at tale børnenes sag overfor modvillige forældre. Vejen er den konstruktive dialog. Et andet værktøj, ADRA vil gøre brug af, er at indgå samarbejde med de kulturelle og religiøse ledere, som taler for, at børn skal i skole. Når åndelige ledere taler, så lytter folk. Ikke mindst børnene selv vil blive undervist i deres rettigheder og klædt på til at gå i dialog med forældre om vigtigheden af skolegang. Projektet retter sig mod 10 udvalgte grundskoler.

Herover: Skoleklasse i Uganda. Til højre: Susan fik lov til at fortsætte sin skolegang.

Veninderne kom til undsætning Uganda: Susan var en af dem, som blev givet væk til ægteskab – i en alder af 14 år - men takket være hendes veninder, der alle havde lært om børns rettigheder gennem et ADRA-projekt, kom hun tilbage i sit liv som ung skolepige. Forældrene havde indgået en aftale om at gifte Susan væk til en ældre mand. Hun var allerede taget ud af skolen og bragt hjem til ham, da støttegruppen tog affære. Veninderne besøgte forældrene og orienterede dem om, hvad loven siger om børneægteskaber og om børns ret til at gå i skole. Med trusler om politianmeldelse blev forældrene modvilligt overtalt til at lade Susan komme tilbage i skole. I dag er hun tæt på at færdiggøre sin grundskole og drømmer om at blive lærer. Langt fra alle piger får mulighed for at vende tilbage til skolen. ADRA arbejder på sagen med støtte fra Danmarks Indsamling 2021.

Tilmeld dig som fast støtte af ADRA’s katastrofefond Hjælp os med at rykke ud med rette hjælp i rette tid: www.adra.dk/katastrofe

Selvstændig donerer murstensmaskine til ADRA-projekt

Samarbejde med kunstner, musikproducer og sangskriver

Carsten Risager, der står bag køkkenfirmaet Cazandra nær Vejle, har valgt at donere en murstensmaskine til ADRA’s husbyggeri i Uganda.

Tegner, musikproducer og sangskriver Nicolaj Rasted donerer en tegning til ADRA’s arbejde med at bygge huse til flygtninge i Uganda.

”Jeg donerer penge til maskinen, fordi jeg kan. Cazandra fungerer godt, og jeg har råd til at give videre. Som medlem af ADRA’s bagland – Adventistkirken – har jeg fulgt hjælpearbejdet gennem mange år, og jeg synes bare, at ADRA er gået fra succes til succes. Derfor er det trygt for mig at donere,” siger giveren.

Vi har fået lov til at trykke en stor bunke fine lykønskningskort, som vi sælger til fordel for husprojektet. Kortene koster 100 kr. for 5 stk. Bestil på: info@adra.dk.

ADRA Danmark organiserer, at flygtninge i Uganda får en værdig bolig med donationer fra private givere. Byggeprocessen er bæredygtig, fordi arbejderne anvender jord til murstenene, mandekræfter til formen samt sol og ikke brændsel til at tørre stenene. ADRA bygger husene i et område, som den ugandiske stat har udlagt til beboelse for flygtninge fra nabolandene. Her må de slå sig ned og starte en ny tilværelse. Modtagerne af husene er mennesker med særlige behov. Danskere kan donere hele, halve og kvarte huse med tilbehør, og selve opførelsen af husene giver beskæftigelse til flygtningene selv. Dog har de brug for flere maskiner, der kan fremstille murstenene af den tilstedeværende lerjord.

Nicolaj tegner fortrinsvis huse, og værkerne bliver til alene ved hjælp af en tynd sort 0.05 fiberpen. Inden for musikkens verden er Nicolaj Rasted blandt andet kendt for musikgruppen ’Hej Matematik’, som han var en del af sammen med sin morbror Søren Rasted. Morbroren er med i popgruppen AQUA.

Huset er det trygge sted ”Et hus er for mig et ret fint og enkelt symbol på liv og civilisation. Mine værker er ofte præget af en natur, men også af en ensomhed eller en kulde. Husene figurerer som det trygge sted. Huset er det element, der samler motivet og giver det varme,” fortæller Nicolaj. ”Da jeg gennem en ven blev bekendt med ADRA’s husprojekt i Uganda, blev jeg mindet om, at huset som det trygge og centrale element blot er en drøm for nogle mennesker. Husbyggeriet i Uganda er derfor en meget fin sag at støtte, synes jeg.”

Bliv fast støtte af ADRA Danmark Med et fast månedligt bidrag er du med til at give vores arbejde et solidt fundament, og på den måde hjælper du mennesker, hvor behovet er størst: www.adra.dk/stoet

[23]

forandringer i menigheden

Forandring er uundgåelig. Vi ændrer os alle sammen, individuelt og som samfund. Nogle ting ændrer sig til det bedre, mens andre ting går i en retning, vi måske ikke ønsker. En menighed ændres af mennesker, der kommer og går, af værdierne i storsamfundet omkring os, af Helligåndens indvirkning på kirkens lederskab, af helliggørelse og mange andre faktorer.

VI KAN VÆRE uvillige overfor forandringer omkring os, eller vi kan beslutte, at noget skal forbedres. At vi nu vil satse i en bestemt retning ved bevidst at tænke i positive ændringer, baseret på værdierne i Guds ord og menneskers behov. Forandringsledelse kaldes det, og er lige så nødvendigt, som det er tidskrævende. Hvis du har et ledelsesansvar eller embede i en lokal kirke, er denne artikel noget for dig.

Tre former for lederskab Der er tre former for lederskab i en organisation. Alle tre er vigtige.

Den mest grundlæggende – i bunden af organisationens behovspyramide, om du vil – er administration. Nogen må sørge for, at aktiviteterne i menigheden fungerer. Hver uge bruges der enorme mængde tid og kræfter, for at alle adventistkirker kan åbne dørene til vedligeholdte og rengjorte bygninger og fylde dem med spændende aktiviteter. Administration er ofte den mest usynlige og utaknemmelige form for lederskab, så længe tingene bare fungerer (spørg blot kassereren eller sabbatsskolelederen i din menighed, hvor ofte de får tak for deres indsats). I det øjeblik noget ikke fungerer, bemærker alle det med det samme. Når tingene går godt, er alle glade. Når tingene ﬂyder, og ingen tager ansvar, går det ud over alle. Langt de ﬂeste ledere og menighedstjenere bruger mest tid på administrative ting, fordi det er så åbenlyst nødvendigt. Dagsordenen på vores besty relsesmøder handler oftest om kortsigtede administrative punkter, der skal løses her og nu. De to andre former for lederskab, der er lige så vigtige for kirken set i et langsigtet perspektiv, er personaleforvaltning (hyrdefunktion) og strategisk ledelse (visioner og planer for, hvor vi ønsker at bevæge os hen). En menighed må tage sig af alle sine medlemmer og af andre i samfundet, fordi omsorg er en af de grundlæggende værdier i Guds rige. Hvis vi ikke tager os af hinanden, er vi blot en hobbyklub og ikke en kristen kirke.

TEKST Reimar Vetne har været prædikant og konferensformand i Norge, teologiprofessor i Mexico og Californien, og ungdomspræst i Aalborg. Nu bor han med sin familie i Sønderborg."

Adventnyt nr. 2 april 2021

Positive

[24]

”Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem … at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig…“ (Joh 17,21).

Adventnyt nr. 2 april 2021

”Lider en legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver en legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig ... Om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet“ (1 Kor 12,26; 13,3). At være obs på mennesker i menigheden og sørge for en kultur af omsorg er at tage ansvar som lederskab. Den tredje form for lederskab er den strategiske (visionære). Hvor skal vi hen? Er der aspekter af kirkelivet, som ikke er i overensstemmelse med Guds vision og værdier, som vi læser om i Skriften? Er der et behov i menighedens opland, som vi kan dække bedre? Det at vurdere udfordringer og muligheder, at samle kirken om en bestemt vision og føre an i at gøre visionen til virkelighed er også en vigtig ledelsesfunktion. I sin visdom har Helligånden givet os alle forskellige talenter og nådegaver. Det gælder også for ledere. Det er sjældent at ﬁnde en leder, der er dygtig både i at administrere og delegere, og som også er en omsorgsfuld hyrde og visionær strateg. Den treenige Gud synes at foretrække teamarbejde, så det er vigtigt, at præsten i kirken og alle andre ledere tilsammen gør et godt stykke arbejde på alle tre områder. Hvis man har en spejderleder, der er dygtig administrativt, så bør man vælge nogle tropsassistenter med visioner og med gode menneskelige evner. Ledere bør supplere hinanden. Ledelsen af en menighed bør udgøre et team, der tilsammen sikrer administrativ fred og orden, tager sig af alle medarbejdere og udvikler menigheden i en spændende retning. Hvis der er for få mennesker lokalt til, at en afdeling kan bestå af mere end én person, så nedprioriter denne aktivitet i et stykke tid og saml i stedet kræfterne til færre aktiviteter.

Ingen aktivitet i menigheden bør være soloarbejde. Guds metode er teamwork og kærlighed i aktion.

Det var den teoretiske del. Lad os se på nogle forslag til speciﬁ kke forandringsprojekter, du kan gøre i din menighed for at sætte dine tanker i gang. Vi begynder med det enkle og mindst risikable.

Et kortsigtet projekt Alle ændringer risikerer modstand, fordi vi er vanemennesker og foretrækker det velkendte og sikre. Et godt sted at starte med positive forandringer er derfor et kortsigtet projekt. Skal din menighed være bedre til evangelisering? Er du en visionær strateg, der ønsker at gøre kirken til et evangelisk center i samfundet i form af et 10-punkts program i løbet af de næste 5 år? Eller drømmer du om et stærkt ungdomshold, der tiltrækker byens unge? Eller at menigheden bliver et sundhedscenter, der hjælper folk i og uden for menigheden til at spise sundt, motionere mere og finde fred med Gud? Så start med et lille projekt. Et kortvarigt initiativ, som fx en bibelsk mødeserie, et socialt middagstilbud til unge hver onsdag aften eller et vegetarisk madlavningskursus over fire aftener. Det er alt, hvad der skal til for at komme i gang. Og når du kommer i gang, er det nemmere at lære af små fejl, justere tilbuddet og udvide det. Entusiasme og aktivitet skaber endnu mere entusiasme og endnu flere mennesker, der bidrager. Det bliver en positiv cirkel. Start i det små med en håndfuld entusiaster, der tror på ideen.

Ting sker, det skaber optimisme, og flere mennesker vil tilmelde sig i næste runde. Den vigtigste lederfunktion i en sådan første fase af en ændring er administration. Sørg for, at du er god til det, eller at du kan ﬁ nde en person, der kan lægge planer, lede og uddelegere.

Valgudvalget som en forandringskatalysator En anden måde at ændre en menighed på er at starte med menighedens medlemmer. I stedet for at spørge: ”Hvad vil vi gøre?“ – så spørg i stedet: ”Hvad har vi ressourcer til?“ Når valget til embeder i menigheden nærmer sig, og der skal udpeges en valgkomité, er det en gylden anledning. Præsten bør være en del af valgudvalget (men ikke nødvendigvis som formand) og desuden men-

[25]

Udvalget er ikke en gættekonkurrence om, hvem man synes er bedst egnet til forskellige opgaver. Det er først og fremmest et forum, der sørger for at få en snak med dem, der kommer i kirken. Hvis man går til en lidt større menighed og mener, at det er en umulig opgave at tale med alle medlemmer, så vil jeg svare, at det ikke er urimeligt, at man rent faktisk regelmæssigt bliver spurgt, hvordan det går. Det er det mindste, man kan kræve af den organisation, som man lægger så meget tid i.

Case: Aalborg menighed Aalborg menighed var den sidste store menighed, som jeg selv var præst for, hvor jeg deltog i valgudvalget. Jeg blev overbevist af udvalget som et ”kortsigtet projekt denne ene gang“, at vi skulle have en lille samtale med alle i menigheden, før vi begyndte at planlægge opgaver og pligter. Ungdomsforeningens formand (som tilfældigvis var i valgudvalget) og jeg interviewede sammen alle de unge. Vi afsatte nogle onsdag eftermiddage til arbejdet, uddelte en tilmeldingsformular om sabbatten, hvor alle kunne tilmelde sig et tidspunkt (20 minutter blev afsat til hver). De unge kom så i kirken og snakkede med os, når det blev deres tur. Okay, ikke alle de unge tilmeldte sig frivilligt i første omgang, så vi kontaktede en masse mennesker på Facebook Messenger og spurgte: ”Hej Kari. Vi i valgudvalget vil gerne høre dig, hvordan du mener, det går i kirken. Ola og jeg prøver at tale med alle unge i menigheden. Har du tid til at komme i kirken for en kort snak nu på onsdag, enten fra 16.00 til 16.20, eller 17.20 til 17.40?“ Og så fyldte vi kalenderen op. I løbet af et par uger talte vi med alle de unge om, hvordan de mener, kirken er, om der var noget, de kunne ønske var anderledes, hvordan de gjorde deres egne opgaver, og om de ønskede andre opgaver fremadrettet. Vi ønskede, at ﬂere unge skulle gå på talersto-

len, så vi spurgte også direkte, om de gerne ville lede gudstjenesten indimellem. Det ønskede de fleste ikke, men nogle ville gerne, og det lykkedes os at halvere gennemsnitsalderen for oplægsholdere. Vi fi k en masse gode ideer til nye aktiviteter i menigheden, vi lærte, hvad folk rent faktisk kunne tænke sig at gøre, og vi fi k set folk i øjnene og kunne sige en tak for indsatsen hidtil. De andre i valgudvalget gjorde det samme med andre aldersgrupper. Ikke alle voksne og ældre ønskede at komme til kirken for en snak, så vi tog snakken via telefon eller på et husbesøg. Ja, det tager en masse tid, men omsorg er kernen i, hvad kirken gør. Så hvis din menighed har brug for at tage sig bedre af medarbejderne, så fyld valgudvalget næste gang med ”hyrder“ og bed dem om at få en snak med alle, der kommer i kirke. Det tager noget tid, men at blive regelmæssigt set og hørt er noget, alle fortjener. Der kan komme en masse gode forandringer ud af et valgudvalg, der bekymrer sig om medlemmerne, og som spørger i stedet for at lave gættekonkurrence.

Tilføj en strategi Det tredje og sidste praktiske forslag er at lave en plan for kirken for de næste 2-3 år. Dette er ikke helt ukompliceret, så de to andre forslag er bedre steder at starte. Men en god plan for vejen frem, som medlemmerne kan begejstres for, og som alle i menigheden er med i, er fantastisk.

Her er opskriften: Brainstorming, resumé, beslutning, kommunikation og opfølgning. Først samler du hele menigheden til en eller ﬂere sessioner med brainstorming om, hvor man vil hen. Man kan godt starte med nogle indledende samtaler i menighedens besty relse, men det er på et menighedsmøde, det egentlige skal foregå. At lave en færdig plan for et menighedsmøde og forsøge at sælge det top-down fungerer ikke. Ledere med visioner kan på lige fod med alle medlemmer foreslå og fremme ideer under en brainstorming. Ideerne skrives ned løbende, så alle i menigheden kan se dem – på et whiteboard eller via en projektor. Under mødet eller mellem møderne opsummerer og grupperer man ideerne logisk, og derefter

Adventnyt nr. 2 april 2021

nesker med god viden og menneskelig forståelse. I mine øjne er det vigtigere, at folk i valgudvalget er folk med en høj grad af sympati og empati, end at de personligt kender alle i menigheden. Et valgudvalg, der gør sit arbejde, bør ikke gå ud fra, at man ved alt om alle.

[26]

stemmer man om, hvilke forslag der skal medtages i planen. Husk, at oprettelse af en plan handler om at prioritere. En masse gode ideer fra brainstorming må droppes, fordi man ikke har beføjelser og ressourcer til at gennemføre dem.

En typisk fejl, mange organisationer gør, er at vedtage en lang liste over nye foranstaltninger. Men jo mere nyt man ønsker at indføre, jo mindre får man gjort, fordi opmærksomheden er fordelt på alt for mange ting.

Menigheden kan gøre masser af ting hver uge, hvis det allerede er i gang. Det kræver på den anden side hård prioritering at påbegynde nye foranstaltninger. Nu er strategiplanen vedtaget, og den er i sig selv et vigtigt redskab for kirken. Men det er først nu, at det virkelig hårde job begynder, nemlig at virkeliggøre planen. Menighedens ledelse skal hele tiden kommunikere og minde menigheden om visionen og konstant bede om, tale om og følge op på, at den bevæger sig fremad. En plan, som ingen taler om, har ingen værdi. Præsten og andre ledere skal hele tiden minde menigheden om visionen og engagementet fra prædikestolen, i sabbatsskolen, i besty relsen, i et nyhedsbrev, på Facebook-sider og andre kanaler, man har. Man kan simpelthen ikke minde hinanden om visionen for ofte. For så vidt angår menighedsbesty relsesmøder

Adventnyt nr. 2 april 2021

Desværre...Jeg Vil du ikke nok ? Okay... så pyt. er hårdt spændt Vi må stå sammen for og har virkelig som menighed. brug for pause... Vi har brug for dig.

MG -19

Vil du ikke nok være menighedstjener i år ?

er der ofte en tendens til, at de går med administrative spørgsmål for at holde hjulene kørende. Hvis man har forpligtet hinanden i en menighed, så husk at afsætte tid ved hvert møde til at tale om det. En tommelﬁngerregel, jeg har prøvet at leve efter i de sidste mange menigheder, jeg har tjent i, er at bruge den første tredjedel af besty relsesmødet til at have fokus på hyrdefunktionen – bede sammen eller høre om, hvordan folk i menigheden har det. Den anden tredjedel til en del af menighedens strategi og den sidste tredjedel til administrative anliggender. Hvis man gør det omvendt og starter møderne med administrative hastesager, kan jeg garantere, at der ikke er meget tid tilbage til den strategiske samtale. Og husk at tale om visionen om sabbatten. Hvis jeg kommer for at besøge jeres menighed to sabbatter i træk, og menighedens indsats ikke bliver nævnt, så har I ingen planer. Det i sig selv er ikke dårligt. Det kræver som nævnt en masse tid og kræfter bare at holde hjulene kørende og kunne åbne døren til kirken hver sabbat. Hver adventistkirke med åbne døre er et lys i en mørk verden, et vidne i lokalområdet til ære for kong Jesus. Men hvis du ønsker forandring og blive et bedre lys for Guds rige, så er en fokuseret indsats påkrævet. Hvor længe vi endnu er i verden, ved vi ikke. Må den evige ferie i den nye himmel og på den nye jord komme snart. Men så længe vi er her, og der stadig er dagslys, så lad os rulle ærmerne op og tjene hinanden med alt, hvad vi har.

Vi forventer en 110% engageret helhjertet indsats ! Ellers burde du have sagt fra !

[27]

sabus.dk/podcast Uddrag fra podcast med David Hansen tidligere chef for Det Danske Spejderkorps En podcast er et digitalt lydmedie, som har vundet stigende interesse gennem de senere år. Det kan sammenlignes lidt med et radioprogram, men forskellen er, at podcasts kan høres, når man selv vælger det. Man kan lytte til podcasts blandt andet i sin dedikerede podcast-app på sin smartphone eller i vores tilfælde ved at finde SABUS’ podcasts på vores hjemmeside. Podcastformatet har ofte karakter af en nysgerrig åben samtale, hvor både vært og gæst stiller hinanden spørgsmål og finder frem til svarene i fællesskab.

SABUS har allerede i 2020 udgivet ﬁre podcast-afsnit i miniserien ’På fuld tid’, men den podcast, du kan læse et uddrag af her, er første afsnit i en række, der handler om foreningsudvikling, frivilligt engagement, åbenhed og demokrati i et kirkeligt perspektiv.

Hansen: Jo, mange tak for invitationen til jeres ledertræning og først og fremmest fordi jeg må være med på den rejse, som SABUS er på i øjeblikket. Jeg kunne godt

Adventnyt nr. 2 april 2021

Henriksen: Vi har gennem noget tid, faktisk siden før verden blev ramt af coronavirus, planlagt, at vi skal have besøg af dig på SABUS’ ledertræningsweekend i oktober 2021 – du har ﬂere erfaringer, du kan trække på. Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund?

[28]

tænke mig at blive klogere på, hvor I bevæger jer hen og bidrage med de erfaringer, jeg har samlet sammen indenfor blandt andet ledelses- og organisationsudvikling – og selvfølgelig de erfaringer, jeg har fra min tid som frivillig spejderchef i Det Danske Spejderkorps. Kan du udfolde for mig, hvad der er sket i SABUS over de seneste par år?

DAVID HANSEN er tidligere spejderchef i Det Danske Spejderkorps. Han er særdeles aktiv på mange fronter, han er bl.a. bestyrelsesmedlem i Unisef Danmark, assisterende professor ved Aalborg Universitet i København. David Hansen har et indlæg til SABUS’ repræsentantskabsmøde og står desuden for undervisningen på ledertræningsweekenden til efteråret.

Henriksen: Men hvad er dine tre bedste råd til SABUS her, hvor vi står nu? Hansen: Mit første råd til SABUS er at blive lidt klogere på, hvad der har skabt den seneste vækst og bevægelse, ﬁnde ind til den kerne, hvor der er begejstring i maven på de unge og de frivillige ildsjæle. Hvad er det, der har ledt til den succes, I allerede er i gang med?

Adventnyt nr. 2 april 2021

Henriksen: For år tilbage tog Adventistspejderne den beslutning, at de ville invitere Adventistkirkens børn og unge ind i foreningsfællesskabet. Det blev officielt, da vi i 2016 på et repræsentantskabsmøde tog beslutning om at omdøbe foreningens navn og formål til nu at være Syvende Dags Adventistkirkens Børne-, Unge- og Spejderforening. Og nu er vi så blevet en smeltedigel af medlemmer med forskellige interesser. Mange er spejdere, mens andre er med for det åndelige fællesskab og er nysgerrige på tro og tilværelse. Derfor er det på høje tid, at vi sætter vores egen udvikling i et andet lys, og derfor har vi henvendt os til dig. Vi vil gerne være mere bevidste om de successer, vi har haft, og hvordan vi gør mere lokalt. Hvor skal vi

Det andet råd jeg har til jer, det er at kigge på, hvilke mønstre, der dukker op i det, der lykkes godt? Hvordan kan det blive en del af jeres selvfortælling? Og hvor har I nogle specielle nicher med egne vaner, og hvordan kan det befrugte noget af det, I gør andre steder i SABUS? Hvad kan spejderne, bibelklublærerne eller de unge studerende hver især bidrage med? Lad os eksempelvis tage bålet. Alle kan jo lave bål, men for spejderbevægelsen vil det være en særlig ting, at man laver bålet sammen. Kunne man tage det greb med ind i andre sammenhænge, altså at alle i ﬂokken er med til at iscenesætte den stemning, I sammen ønsker. I skal have skabt nogle rimelig konkrete dialoger om, hvad det egentlig er, der kendetegner jeres fællesskaber på aktivitets-

begynde?

men måske også på værdiniveau.

Hansen: Da jeg i sidste halvdel af 00’erne blev en del af korpsledelsen i Det Danske Spejderkorps, sad vi med resultaterne fra en analyse, der spurgte: ”Hvad er det egentlig, der gør, at de spejdergrupper, som har ﬂere medlemmer, end man kunne forvente, har succes?“ Svaret lød dengang, at en lokalforening har brug for ﬁre egenskaber for, at dens gode værdier har en smittende effekt. Den har brug for ambitioner, forenkling, holdånd og den samlende egenskab i evnen til at lede hinanden. (Hør vores podcast for at få denne del uddybet).

Mit tredje råd er: I skal sørge for at skabe rum for eksperimenter eller gode aktiviteter, som måske kan være eksemplariske og inspirerende for det, I gerne vil i SABUS fremadrettet. Jeg tror så, I skal bruge den lærdom ved de eksperimenter, ikke til at kopiere en sjov aktivitet ud i det uendelige, men til at skabe fokus på de værdier, der er eviggyldige for SABUS. Og lad os tage bålet som eksempel igen. Bålet er jo ikke kun et bål, men en ramme for at have nogle dialoger, hvor man kigger hinanden i øjnene og taler om de vigtige spørgsmål i livet og mærker et fællesskab på en måde,

[29]

Henriksen: Der er ﬂere af de bål, jeg har siddet ved på spejderlejr og andre steder, som jeg husker særligt for de samtaler, jeg har haft. Så jeg kan godt følge din tanke om at bruge bålet som en metafor til at tale sig ind på nye ideer. Meget af det her kommer vi til at tale mere om, når vi i hvert fald ses til SABUS’ ledertræningsweekend i oktober. Kan du prøve at sætte lidt af dine egne ord på det? Hansen: Ja, det glæder jeg mig meget til. Det bliver jo lidt af en smeltedigel af inspiration til, hvordan man lokalt kan skabe udvikling. Men man kan jo ikke gøre ret meget på en weekend, man kan lære lidt og have det sjovt, men udvikling i en organisation tager jo tid, og derfor har vi sammen talt om at sætte gang i det her udviklingsforløb allerede her i foråret. Vi vil indsamle nogle eksempler på, hvad der kendetegner SABUS, når det er bedst – både aktiviteter og værdier. Det bliver så noget, I kan bruge, hvis I deltager på ledertræningsweekenden eller måske på en af sommerens lejre. Du, der læser/lytter med her, spørger måske dig selv, om du er for uerfaren, for gammel eller passer dårligt ind, men ledertræningsweekenden er for alle, der gerne vil med på denne udviklingsrejse. Det kræver dog, at du inviterer ﬂere med fra din lokalforening, for disse lokale forandringer kører bedst, når man gør dem i fællesskab.

SABUS Aarhus på tur Tekst: Eduard Luncan / Foto: Thomas Rasmussen

På en regnfuld torsdag i vinterferien tog Thomas Rasmussen og jeg en lang tur for at levere velkomstpakker til alle 57 medlemmer af SABUS Aarhus. Hvert enkelt medlem modtog et brev og tre forskellige slags slik, og alle nød ikke bare slikket eller brevet, men det faktum, at selv i disse mærkelige tider blev de besøgt. Vi respekterede alle retningslinjer fra regeringen (selv når folk forsøgte at invitere os ind), også selvom det var et kort besøg. Vi var tilfredse med de smil, vi modtog fra alle medlemmerne. Det var bestemt værd at køre den lange rute med regn, kulde og social afstand, når man får folk til at føle sig elsket. SABUS Aarhus-teamet ønskede at benytte lejligheden til at

Henriksen: Så vidt en opfordring til, at du tager dine venner med til ledertræning på Houens Odde den 29.-31. oktober 2021. Vi ses!

fortælle nye og gamle medlemmer, at vi holder af dem. I den nuværende situation kan vi ikke mødes fysisk, og online-møder er ikke det samme, men med disse velkomstpakker viste vi, at vi ikke har glemt nogen, og at vi ser frem til at mødes med alle medlemmer igen fysisk.

Adventnyt nr. 2 april 2021

Der nørkles med hilsener til alle SABUS-medlemmer i Aarhus menighed.

man ikke nødvendigvis gør andre steder, hvor man har bål.

[30]

Ad ven t ist spejdernes

BEDEDAGSLEJRE 29. april - 2. maj 2021

SABUS repræsentantskab 30. maj kl. 10-17 Uanset om du er en del af arbejdet med Børn, Unge, Spejdere, Teens eller Familier i SABUS, så er du velkommen til at deltage i repræsentantskabet og få et indblik i og indflydelse på organisationens opbygning og drift. Hvis du ønsker at deltage som delegeret, så tag fat i din lokalforeningsleder og læg billet ind. Vi er så heldige at få besøg af David Hansen, som er tidligere leder af Det Danske Spejderkorps. Han vil også stå for undervisningen på SABUS’ ledertræning til oktober. Op til dette vil han hjælpe os

Adventnyt nr. 2 april 2021

Følg med i SABUS’ aktiviteter på de sociale medier: • Adventistspejderne • Børn, Teen og Unge • Adventistkirkens Familieafdeling

med at sætte fokus på udviklingsmulighederne i vores lokale foreninger – både for enkeltpersoner, grupper og hele foreningen. Vi forventer at afholde et fysisk repræsentantskabsmøde, dog med mulighed for at deltage online. Nærmere information følger.

[31] Adventnyt nr. 2 april 2021

SABUS Unge: Lovsangs-pinseweekend 21.-23. maj Bakkehuset i Vranum

TEENcamp 2021 Foråret er over os. Og med foråret spredes sol, glæde og håb, og det minder os om, at der efter en ”nedlukning“ igen bliver opblomstring. Vi håber, forventer og er i gang med at planlægge en fysisk TEENcamp til sommer. Hvis alt går godt, bliver det muligt igen at være på lejr sammen! Så sæt kryds i kalenderen i uge 28:

11.-18. juli på Himmerlandsgården Mere info og link til tilmelding forventes at være tilgængelig på sabus.dk primo april. Det bliver et stærkt comeback! Bjørn Espen Holtse

IMPACT Juelsminde 18.- 23. juli 2021

Bibelstudier, mission og hygge Taler: Dan Millares Tilmelding og yderligere information adventist.dk/IMPACT

Arrangør: Adventistkirken i Juelsminde i samarbejde med IMPACT Danmark

FOTO: KRISTIAN PAVLOVIC

[32]

gør en glad i låget

Adventnyt nr. 2 april 2021

[33]

med GOAL STATION. Den store satsning skal løfte både små og store elevers fodboldglæde. Tekst: Kay Flinker, rektor på Vejlefjordskolen

Vejlefjordskolen satser på boldglæde, og skolens erfarne fodboldtræner Jacob Laursen ved, at fodbold både gør børn og unge glade, sty rker sammenholdet i klassen og giver klogere elever.

Fodbold giver ilt til hjernen ”Elever kan blive godt brugte, nogle endda lidt stressede, efter en lang dag i skolen, og så er det sundt at få hovedet blæst godt igennem, før man skal i gang med næste dags lektier,“ forklarer Jacob. Derfor er det godt nyt, mener han, at Vejlefjordskolen nu anlægger en ny kunstgræsbane, hvor skolens børn og unge kan træne ude året rundt. Han henviser til, at man allerede efter 8 uger med træning 2 gange om ugen kan måle betydelige fremskridt både men-

præstationer. ”Det virker bare helt fantastisk. Når lyset blinker på en bande, skal man ramme den, så hurtigt man kan. Straks efter blinker en anden bande, og så er det den, man skal ramme. På den måde får man virkelig trænet både orienteringsevnen, koordinationen mellem fod og hjerne, præcision i sparketeknik og reaktionsevnen,“ forklarer Jacob.

Fodbold styrker de sociale bånd mellem børn og unge Jacob taler sig varm: ”Ved en almindelig træning berører man måske bolden 150-200 gange, men i en GOAL STATION opnår man måske 800 berøringer. Det giver meget bedre træning, og eleverne synes, det er vildt sjovt.“ Det gode ved systemet er, at alle kan være med på hver deres niveau. Er man dygtig, begynder man bare på level 2, og er man begynder, skal man være på level 1.

”Fodbold handler både om at svede sammen og om dannelse.“ Carsten Risager, inkarneret fodboldfan og kommentator ved Vejlefjordskolens Internationale Fodboldstævne

talt og fysisk. ”Og så bliver man glad i låget, når kroppens eget lykkestof, endorﬁnerne, fejer stress og bekymringer væk og får tingene til at falde på plads i hovedet,“ tilføjer han.

GOALSTATION er det nye sort Jacob Laursen har stor erfaring med brug af en såkaldt GOALSTATION, som børn og unge elsker at træne i. Der opstilles bander i forskellige konstellationer som elektronisk kobles til en tablet, så man løbende kan måle på spillernes

Faktisk træner superligaspillerne med det samme system. De træner bare på level 5. ”Når træningen er færdig, går snakken om træningen, også på tværs af både køn og aldersgrupper. Jeg oplever faktisk, at fodbold er med til at bryde alle skel ned. Her er det fuldstændig ligegyldigt, hvor man kommer fra, hvilket boligområde man bor i, og hvilket niveau man spiller fodbold på. For mig er der bare ikke noget bedre, end når eleverne giver den gas og snakker sammen og er glade og samtidig får rørt sig.“

Sport skal være sjovt og ikke surt ”Man må gerne presse selv mindre børn lidt, og når eleverne bliver større og måske går i gymnasiet, må de gerne bliver presset en del mere, men alligevel kun inden for deres evner,“ fortsætter Jacob, ”Fodbold må godt være hårdt, men det skal samtidig være sjovt at gå til fodbold.“ Jacob Laursen bliver selv inspireret af arbejdet med børnene og de unge: ”Det er fedt at arbejde med eleverne. De kommer med masser af energi og det smitter af på mig. Nu drømmer jeg bare om, at rigtig mange børn og unge vil benytte sig af de fantastiske muligheder, som snart kommer på Vejlefjordskolen.“

FAKTA OM FODBOLD for små og store elever på vejlefjordskolen 1. Ny kunstgræsbane etableres sommeren 2021 2. Tilstødende træningsområde med goalstation 3. Der bliver mulighed for alle fra 0. kl. til 3.g at spille fodbold på Vejlefjord 4. Jacob Laursen bliver hovedtræner for holdene. Han har spillet 25 kampe for Danmarks A-landshold og været professionel i Premier League i England.

FODBOLDENS 4 FAIRNESS-BUD PÅ VEJLEFJORDSKOLEN 1 Vis respekt for modstanderen 2 Vis respekt for hinanden på holdet 3 Vis respekt for træneren 4 Vis respekt for dommeren

Adventnyt nr. 2 april 2021

Vejlefjordskolen investerer i en ny KUNSTGRÆSBANE

[34]

Nyt tiltag

fra religiøse ledere

i Uganda

ADRA Danmark har gennem mange år

I DECEMBER 2020 fandt en stor begivenhed sted i Karamoja,

støttet samarbejdet mellem religiøse ledere

Uganda, hvor ADRA arbejder. Et mediedækket arrangement markerede udformningen af en række gejstlige breve, som religiøse ledere i et interreligiøst nationalt råd var blevet enige om at udsende til blandt andre landets muslimske og kristne trossamfund. I fem breve adresseres problemerne med overgreb mod kvinder, HIV-smitte, ringe forebyggelse af barselsdød, teenagegraviditeter og manglende familieplanlægning. Herhjemme tager vi for givet, at sådanne emner bliver forebygget og behandlet i rets-, sundheds- og socialvæsenet. I Karamoja, der er et fattigt hjørne af Uganda, er nogle af problemerne udbredte og til en vis grad kulturelt accepterede. Her er de religiøse lederes tiltag tiltrængt.

om at italesætte problemer som teenagegraviditeter, overgreb mod kvinder og bortgiftning af børn. Seneste skridt fra Adventistkirkens ledelse og andre trossamfund i Uganda er at formulere fælles Adventnyt nr. 2 april 2021

standpunkter om nogle af emnerne i breve. Tiltaget er vigtigt, men der er plads til forbedringer. TEKST: Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark. Foto: ADRA

Samarbejde gennem flere år ADRA har gennem mange år inddraget lokale og religiøse ledere i arbejdet på at ændre skadelige kulturelle og sociale normer.

[35] Adventnyt nr. 2 april 2021

COMMUNITYY NEWS N

Monday, December 7, 2020

Clergy call for end to bad social norms in Karamoja PHOTO BY HOPE MAFARANGA

KOTIDO By Hope Mafa faranga

”Når religiøse ledere taler, så lytter borgerne. Gejstlige og kulturelle ledere er døråbnere til lokalsamfund, og uden deres accept kan ADRA kun udrette lidt,“ forklarer Laura Nygaard Nielsen, der er programkoordinator for ADRA Danmarks arbejde i Uganda. ”I vores ‘Action for Social Change’-program (ASC) samarbejder ADRA både med adventister, pinsefolk, katolikker og muslimer. ADRA har gennem flere år organiseret og finansieret, at religiøse ledere fra forskellige trossamfund bliver uddannet til at holde dialogmøder med lokalsamfund, så de nævnte problemer bliver italesat,“ forklarer Laura Nygaard Nielsen. I 2019 afholdt ADRA Danmark sammen med ADRA Uganda en workshop med ledere fra Adventistkirken og dens institutioner. Målet var at animere det kirkelige bagland til at gøre sin indflydelse gældende i arbejdet for menneskerettigheder og social retfærdighed. De nyligt udsendte gejstlige breve er sideløbende et stort skridt i den gode retning.

Plads til forbedringer Ifølge Laura Nygaard Nielsen insinuerer tonen i brevene dog, at det tungeste ansvar ligger på de unge piger, der skal passe bedre på deres dyd. For at dæmme op for teenagegraviditeter og barselsdød mener hun, at tiltaget også kunne have adresseret den strukturelle uretfærdighed, piger er underlagt: At

Excessive alcohol consumption in Kara aramoja sub-region has contribu buted to an increase in HIV infect ections, family instability, genderbas ased violence, as well as early and forced marriages, leaders have said. fo Regina Imuret, the vice-chairperson of Kalanga district, said leaders have not taken keen interest in addressing alcoholism yet it has negatively impacted the lives of women and girls. “When men return home drunk, they harass the women and the long-term consequence is divorce and the suffering of children, who end up droppin droppingg out of of school school. Our girls have been forced into marriage be o e tthee age oof 18, before 8, while w e boys become street children,” she said. Imuret raised the concerns duringg the launch of Pastor Letters and training workshop organised by the Inter-Religious Council of Uganda (IRCU) in partnership with Adventist Develop pment and Relief Agenc g y International i l (ADRA Uganda) (ADRA-U d ) at Caritas Hall in Kotido district recently. recentl y y. Religious leaders from different faiths met in Karamoja to ﬁnd lasting solutions solutio ns to the negative negative social social norms in the area. Pastor Samuel Kizito,, the HIV/AIDS / national co-ordinator at Uganda Union of Seventh Day Adventist Ch Church, h h said id d th h b he body d off Chr Ch h ist i has h been abused by people who believe i viol in violence i lence and and other h anti-Ch antii Christ i behaviours. Ki it said Kizito id re reliligious i l d s shun leader h talking about family planning, gender-based vviolence gender iolence, early/forced early/forced marriages and HIV, yet they affect th people the l they the th y serve. serve “Regrettably, gender-based violenc i l e (GDV) occurs in i h homes off our believers. It has often resulted in long-term distorted perceptions of God,, self and others,,” Kizito said. He asked victims of GBV to come out of the shadows shadows and and seek help help. Kizito said the pastoral letters (r l tions)) will (resoluti ill also address the th spiritual questions of abused people,

NVV 19 N

Residents complain of stinking cemetery MASINDI Residents of Western cell in Central division, Masindi municipality, have expressed concern over the stinking cemetery. Residents have started abandoning houses adjacent to Masindi municipal cemetery. Fred Byarufu, the LC1 chairperson of Western cell, said the cemetery got filled up two years ago, but Masindi municipal authorities continue to bury there. “Bodies are buried in shallow graves, resulting in a strong stench,” he said. The municipal acting medical officer, Godfrey Mirimo, said due to budgetary constraints, they have not bought land for a new cemetery.

/HDGHUV SDUWQHU WR oJKW gender-based violence Samuel Kizito (centre ( ), expl p aining g how neg gative social social norms norms in Karamo Karamoja jja will be solved solved as ADRA publicists Diana Balaba and Booker Ajuoga listen. This was in Kotido district recently

p showing owing the Karamoja region

Kaa Ka aab abo bong bo Kaabong

KENYA Y

Abi bim

Koottid Kot tido iddo

Moooroto ro t roto Naapa Napa ppaak

Naabbililaatuk Naaka kappiripirit kapiripirit irrip ipir irit

Amuda udddaat

people l when h th they ey turn up for f prayer prayerss and apart from preaching the word off G God, d they h can use the h pullpit i to advocate human rights g , resolve conﬂicts and cause change,” Kiberu said. He said religious leaders have done great great work work in society society through through counselling, which has addressed mental tal health h alth issues and a d added d that the launched pastoral letters will

supplement the clergys’ work. The Abim Resident District Commissioner (RDC), Samuel Mpimbaza Hashaka, said there is need for the people p of Karamoja j to change h their h i attitude i d to create t room for forgiveness and new beginnings. “The The pe people ople of Karamo Karamoja jja are hurting from the wounds that they suffered during the period of disarmament disarma ment They ment. They als alsoo suffer suffer from negative socials practices such as g genderbased violence,, deﬁlement,, and poverty. There is room for reconciliation,” he said. Di Diana Balaba l b Sande, d th h advocacy he d and public relations ofﬁcer of ADRA Ug ADRA-Ug U anda, anda d said id the h throug through h h the h Action for Social Change project that i impl is i lemented t d by b ADRA ADR A-Uganda A Ugand U da in Karamoja, religious and political leaders will use use their their platforms platforms to address negative social norms that are hind hin hi dering i progress in i the region regio i n. “The leaders will also use this space to addr dd ess chall h llenges that h came with ih the closure of cattle markets and the COVID-19 lockdown,” she said.

Kotido RDC Peter Logilo Ngorok asked religious leaders to help the Government in sensitising their congregations on health and sanitation issues in their community. y “The reliligious “Th i l d s have leader h a weekly interaction with the community communi tyy during g prayyers. ers. Their Their audience is always attentive and we ask them not only to preach the word of God, God but but also incorp incorporate orate social and economic development message g s into their preaching,” g g, Ngorok said. He asked the youth to embrace government programmes such h as the Youth Livelihood Fund and Emyooga to imp Emyooga i rove th heir i lives lilives. “In this era, we should embrace d l mentt and develop and I want want to t urge urge the youth to involve themselves in income-generat income generating ing activities activities and desist from cattle rustling,” he said. N Ngorok k added dd d tth hatt G God d demand d demands ds that people love, worship and serve Hi b Him, but iit will ill be b impossibl ible to fulfil lfil His commands when the region g is engulfed in conflicts.

TORORO Leaders in Tororo district have agreed g to figh g t gende g r-based violence, which is one of the causes of poverty in the area. The commitment was made during a stakeholders’ dialogue organised by y Forum for Africa Women Ed Educati tionist i t Uganda d ch hapter t in Merikit, Rubongi and Osukuru sub counties. sub-cou nties. It was attende attended d by the clergy, cultural leaders, security heads and LC officials. Osukuru LC3 chairpers chairpers airperson on John Paul Okanya encouraged the leaders and pa p rents to alway ys counsel families and children caught up in violence rather than thi ki g off taki thinkin t king them to t th the Police.

Relililigigigiou Re ouss lelead ou ader ad erss er p ayy for Aru pr ruaa cicitity ty WEST NILE Religio g us leaders from different faiths in Uganda have dedicated Arua city city to G God od The city od. and the region at large were dedicated dedicat ed during during a prayer prayer breakfast organised by the

mænd ofte ikke bliver retsforfulgt for overgreb på piger, og at forældrene gør skade ved at gifte deres unge døtre bort frem for at bakke op om deres skolegang. ”At de religiøse ledere tager ansvar og står sammen om at italesætte problemerne er dog positivt for arbejdet med at ændre på skadelige normer i Karamoja. Når de ovenikøbet kan blive enige om at promovere familieplanlægning, viser det, at noget er ved at forandre sig,“ siger programmedarbejderen.

[36]

Seniorsiderne

Sandhedsfælden Er det muligt at blive fanget mellem sandhed og overbevisning? Findes der en grænse for, hvor langt ens loyalitet over for menigheden bør strækkes? Kan overbevisninger være farligere fjender af sandheden end løgne, som Friedrich Nietzsche hævdede? LIGE SIDEN DEN store adventvækkelse i midten af 1800-tal-

let har adventister tilhørt en misionsbevægelse. De tog Bibelens opfordring i Første Petersbrev 3,12-14 til sig, om at ”altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har, men I skal gøre det med sagtmodighed og gudsfrygt og med en god samvittighed, for at de, der håner jeres gode livsførelse i Kristus, må blive gjort til skamme, når de bagtaler jer.“

Jesus selv havde sagt: ”I skal være mine vidner“. Han sagde ikke: ”I skal være mine advokater“. Alligevel ser det ud til, at mange vælger advokatens rolle, når det gælder den retssag, som må gennemføres, før Guds evighedsrige oprettes ved Jesu genkomst. Jeg har kun prøvet at være vidne i en retssag én gang. Jeg havde været involveret i et færdselsuheld under en voldsom snestorm. Jeg var ikke under anklage, men jeg skulle fortælle min oplevelse af episoden, min overbevisning – sandheden set gennem mine briller.

QAnon Adventnyt nr. 2 april 2021

2020 blev på mange måder et bemærkelsesværdigt år. Dels på grund af den sejlivede pandemi, men også på grund af præsidentvalget i USA. Begge begivenheder har været be-

TEKST: Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt.

rørt af fænomenet QAnon. QAnon er en højreorienteret konspirationsteori, som beskriver et formodet hemmeligt plot af en påstået ”dyb stat“ mod præsident Donald Trump og hans tilhængere. Selv mange af USAs kristne tror stadig, at Donald Trump er præsidentvalgets virkelige vinder, og at han er blevet frarøvet sit embede gennem korruption og valgsvindel. Coronasituationen har på samme måde været årsag til en mængde konspirationsteorier. ”Mundkurven (mundbind, red.) er et psykologisk værktøj, som slaverne skal dresseres med af staten.“ ”Covid-19 er i sig selv et psykologisk våbensystem. I bliver ført bag lyset. Dette er dokumentation for, at covid-19 er en planlagt pandemi med det eneste formål at fratage folkets frihed og skærpe lovgivning og overvågning af befolkningen. VÅGN OP derude.“ Sådan lyder blot nogle af kommentarerne på DR Nyheders Facebook, når der bliver delt artikler om coronavirus.

Troværdige vidner Internettet er blevet vor tids prædikestol. Jeg har derfor lagt øre til mange ”sandheder“, mens vores kirker har været lukket. Sabbats formiddag kl. 10-12 har dog hver uge været helliget webkirke.dk. I øvrigt mener jeg, at det er mangel på loyalitet overfor Adventistkirkens officielle webkirke, når andre, der hævder at tilhøre samme fællesskab, vælger at streame deres ”overbevisning/sandhed“ indenfor samme tidsramme. Man kan ikke længere undres over Lukas’ hjertesuk: ”Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil ﬁnde troen på jorden?“ Heldigvis ved vi, at det vil han. Men inden da skal vi stadig vidne om ham med samme formål, som de første kristne havde: ”Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord – og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os – det, som vi har set og hørt, forkynder vi…“ (1 Joh 1,1-3).

[37]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 2 april 2021

Et spændende pust

udefra

Det er ikke hver dag, at der går et kongeligt pust gennem de beskedne lokaler, som huser Adventistkirkens historiske arkiv i Daugård. Det er heller ikke hver dag, at vi ser dokumenter fra Rusland. Ikke desto mindre skete det i februar måned i år, da vi fik en venlig henvendelse fra Hviderusland.

HER ARBEJDER PASTOR Oleg Gabuse-

Efter den russiske revolution boede Dagmar på Hvidøre nord for København. Foto: HASDAs arkiv.

blevet besøgt af andre kronede personer.“

ia .

org

Det skabte en naturlig nysgerrighed i Hviderusland efter en forklaring. Første del af forklaringen Fo handlede om ”vores Dagmar“. Kejserinden Romanova Maria Feodorovna blev født som dansk prinsesse og hed Marie Sophie Frederikke Dagmar af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksburg. Hun blev født i Det Gule Palæ i København den 27. november 1847. Hendes forældre var Christian den 9. og to

vich med Adventistkirkens historie i sit hjemland, og i den forbindelse havde han fundet tilsendte dokumenter fra den russiske stats historiske arkiv i St. Petersborg. Et dokument fra 1909 beskriver blandt andet en adventistkongres i Moskva og indeholder et kort resumé af adventistkirkens tro og lære. Dokumentet slutter med en omtale af den russiske kejserindes besøg på sanatoriet i Skodsborg i 1907. I dokumentet står: ”Sanatoriet i København blev velsignet i 1907 ved Kejserinden Maria Feodorovnas besøg, og Kejserinden Maria Feodorovna skrev sit navn i gæstebogen, og også gentagne gange er [stedet]

TEKST Preben Jalving leder Syvende Dags Adventistkirkens historiske arkiv, HASDA.

[38]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 2 april 2021

Kejserinde Maria Feodorovna sammen med hendes mand Kejser Alexander III i København i 1893 (wikipedia.org).

udtryk for deres varme anerkendelse af, hvordan sanatoriet havde indrettet sig.“ Vi kunne endvidere bekræfte, at Dagmar ofte var i Danmark for at besøge familien. Under et af disse besøg på Fredensborg Slot købte den russiske tsar Alexander III i 1885 et hus tæt ved slottet i Fredensborg – ”Svalereden“ – som i folkemunde blev kaldt ”Kejserens villa“. Huset blev først solgt efter Dagmars død. Da tsar Alexander døde i 1894 blev turene til Danmark mere hyppige, og i 1906 købte Christian den niende ejendommen Hvidøre, som skulle huse hans døtre Alexandra og Dagmar.

dronning Louise. Vi omtaler hende som Dronning Dagmar, og i familien blev hun kaldt Minnie. Dagmar blev gift med storfy rst Alexander den 9. november 1866, og i perioden 1881-1894 var de kejserparret af Rusland. Vi kunne ud fra ﬂere danske aviser bekræfte, at Dagmar havde været på Skodsborg Badesanatorium. Herning Folkeblad skrev således den 17. oktober 1908: ”Kejserinde Dagmar og dronning Alexandra – som stadig bor på Hvidøre – besøgte i går Skodsborg Badesanatorium. Deres oprindelige ærinde var at besøge patienten – kaptajn Wegner af [den kongelige] livgarde, der i øjeblikket ligger syg dér – men de benyttede lejligheden til at inspicere hele sanatoriet, og da de forlod det, gav de

Hvidøre blev også kaldt Hvidøre Slot på grund af de tidligere kongelige ejere og er et karakteristisk bygningsværk, som ligger på Strandvejen nord for København. Huset blev opført som et landsted i årene 1871-72 til legationsråd Frederik Christian Bruun. I 1906 blev bygningen erhvervet som sommerhus af Christian 9.’s døtre dronning Alexandra af Storbritannien og kejserinde Dagmar af Rusland. Ved overtagelsen i 1906 ﬁ k bygningen tidens moderne bekvemmeligheder, centralvarme mm. Efter den russiske revolution i 1917 boede kejserinde Dagmar sammen med sin datter, storfy rstinde Olga, sin svigersøn samt parrets to børn på Hvidøre. Ved Dagmars død i 1928 blev stedet solgt. Siden 1937 har Hvidøre været ejet af Novo Nordisk. Endelig kunne vi bekræfte, at Adventistkirken i perioden 1898-1992 drev sanatoriet i Skodsborg, og at stedet var så velanset, at medlemmer af de kongelige familier besøgte stedet af forskellige grunde. Men gæstebogen med kejserindens navn har vi ikke i HASDA. Hvis nogen kender til gæstebogens skæbne, så er vi meget interesseret i at se den.

[39]

Seniorsiderne

Hurdalsjøen Hotell i Norge

HOVEDTALERE: Sigve og Serena Tonstad – inspiration til både krop og sjæl Serena Tonstad giver ”Opskriften til et bedre seniorliv“ Sigve Tonstad præsenterer ”Temaer fra Romerbrevet“

FOTO: HURDALSJØEN HOTELL

Desuden bidrager han med et Åbenbaringsseminar.

Sigve Tonstad er uddannet læge med speciale i indremedicin. Han har desuden en doktorgrad i

Priser: Enkeltværelse DKK 4.100 Dobbeltværelse DKK 3.900 (pr. person) Dertil kommer evt. deltagelse i udflugter

Nytestamentlig Teologi fra University of St. Andrews i Skotland. Sigve har en lang medicinsk og teologisk karriere bag sig og har også skrevet flere bøger.

Transport: For deltagere, der benytter fl y fra enten Kastrup eller Billund,

Serena Tonstad er udannet læge

arrangeres der bus fra Gardermoen Lufthavn tirsdag kl. 16.

med speciale i forebyggende medi-

Pris kr. 100 pr. person – plads reserveres samtidig med

cin. Hun er overlæge ved Klinik for

tilmelding til stævnet.

forebyggende kardiologi ved Oslo

Tilmelding:

Universitetsygehus.

Indbetal snarest depositum kr. 500 på Seniorforeningens konto i Danske Bank 1551-0006902154. Restbeløbet indbetales senest 1. juni. Spørgsmål om indbetaling rettes i øvrigt til Elsebeth Jalving på tlf. 3062 7999.

I næste udgave af Adventnyt håber vi at kunne bringe nyt om: 1. Inspirationsweekend i efteråret – muligvis et alternativ til de traditionelle julesammenkomster. 2. Seniorstævne 2022 på dansk grund – muligvis som et gensyn med Kursuscenter Severin. 3. Oktobertur til Rom under ledelse af Vibe og Knud Capion.

Adventnyt nr. 2 april 2021

SENIORSTÆVNE 20.-25. juli 2021

[40]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“

Adventnyt nr. 2 april 2021

Bernhard Bendix Jensen Onsdag formiddag den 30. december

riat i Rødovre. Senere som chauffør for ﬁrmaet Sendebudet, og de sidste 22 år

døde Bernhard Bendix Jensen efter

af sit arbejdsliv som vognmand i 3x34

lang tids sygdom. Bernhard voksede ikke op i en troende familie, men mødte Gud som ung igennem sin farfar og Agnes som var niece til overlæge Ottosen på Skodsborg Badesanatorium. Samtalerne og venskabet med disse to personer gjorde, at Bernhard ikke bare hørte om Gud, men også selv mødte Gud. En Gud som han kunne stole fuldt og fast på, hvilket formede en tro som var ligetil, konkret og jordnær. Selvom Bernhard var uddannet kommis, endte han nu på Skodsborg, mødte Gurli, blev døbt og gift alt sammen i en alder af kun 20 år. Bernhard gjorde sig i købmandskab, han handlede med ost og helsekost både som grossist og med egne butikker. Forretningerne voksede, og familien voksede med ﬁre børn og hjerterum for ﬂere. Bernhard havde de sidste dage besøg af sine børn og børnebørn og sov stille og fredfyldt ind i sikker forvisning om et snarligt gensyn. Bisættelsen fandt sted i Nærum Adventistkirke fredag den 8. januar. Vi ser frem til at se Bernhard igen i opstandelsen Michael Bidstrup

med sin grønne varebil. Han var gift med Lissy og ﬁ k børnene: Merete, Carsten, Finn og Anette. Børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn havde en stor plads i Kjelds hjerte. Kirken med dens budskab om frelse og håb og dens fællesskab betød ligeledes meget. Han udlevede med ﬂid sin kristendom i praktisk tjeneste for menigheden. Det indebar bl.a. transport med 3x34 varebilen af spejdernes grej både til destinationer indenlands og til camporéen i Skotland. Og efter jerntæppets fald også rigtig mange ture til Rumænien med tøj, legetøj og andet

Kjeld Olsen Kjeld Olsen sov stille ind den 13. januar 2021 på Roskilde Sygehus efter kortere tids sygdom. Kjeld blev født den 20. maj 1933. Han voksede op som tredje barn af en søskendeflok på seks i Sankt Jørgensbjerg, hvor hans forældre drev et gartneri. Han havde sin gang i Roskilde menighed og blev 14 år gammel døbt af S. A. Broberg. Kjeld levede et meget varieret liv. Først med eget malerfirma. Dernæst fulgte en periode med en skumforretning i Herlev, inden han fi k et antikva-

brugbart til befolkningen. Derudover var han også med på en tur til Nicaragua, arrangeret af kirkens ungdomsafdeling, for at dokumentere et hjælpeaktionsprojekt med sit videoudsty r. Bisættelsen fandt sted den 21. januar fra Adventkirken i Roskilde. Nu hviler Kjeld trygt og fredfyldt i troen på sin herre og frelser, Jesus Kristus. Æret være Kjeld Olsens minde. Henrik Jørgensen

Ulla Annelise Nielsen Ulla Annelise Nielsen sov ind fredag morgen den 15. januar 2021 på sygehuset. Ulla blev født den 3. november 1943 og blev således 77 år. Ulla voksede op i København. Hun arbejdede i mange år som hjemmehjælper, hvor hun på kærlig vis tog sig af andre. Det var også i tjeneste for andre, at Ove traf Ulla. På det tidspunkt var Ulla kun 17 år og stuepige hos Johannes og Paula Pedersen, og her arbejdede hun sammen med Oves søster. Kærligheden spirede mellem Ulla og Ove, og i deres fælles tilværelse fandt de senere deres bolig på Sydsjælland. Ulla var altid en stille, men positiv støtte for menigheden - helt fra den tid, hvor Faxe menighed holdt til i den gamle kirke.

Ulla efterlader sig Ove, hendes ægtemand gennem mange år, og deres søn Per med hans familie. Ulla bekendte sig til troen på Jesus Kristus, han som er Herre over livet og døden. I denne tro hviler Ulla nu. Bisættelsen fandt sted fra Faxe Adventistkirke. Jan-Gunnar Wold

Willy Edson Pedersen Den 27. februar fi k jeg besked om, at min kære storebror var sovet roligt ind i sit hjem i Georgia, USA. Det var med tungt hjerte, jeg modtog beskeden, da vi altid har stået hinanden meget nær. Willy Edson Pedersen blev født i København den 17. februar 1937 som nr. 2 af en børneflok på 6, og han blev således 83 år. Hans sidste år var præget af meget dårligt helbred. Willy fi k sin urmageruddannelse hos Tonny Marqvart i hans forretning i Rungsted, og han og familien flyttede i 1968 til Bermuda for at besty re en forretning med ure, guld og sølv. Da børnene skulle i kristen skole, besluttede familien at flytte til Florida, hvor Willy havde en forretning ”Pedersens Time Center“ i Sarasota. Pensionisttilværelsen blev valgt i et nybygget hus i Georgia. Hans hjerte brændte i ungdommen for spejderarbejdet, og han fi k stor kredit for arbejdet i menigheden og som spejderchef og altmuligmand. Willy var værdsat for det gode danske håndværk og hans villighed til altid at hjælpe til, hvor der var behov. Det var en stor sorg for ham, da hans ældste datter sov ind efter sygdom for en del år siden. Hun og hans to sønner Kenny og Pascal samt børnebørn stod hans hjerte meget nær. Nu hviler han i fred og uden smerter til den store Gud kalder på ham, og vi 3 søskende, der er tilbage, ser frem til at være sammen med ham uden skavanker. Æret være Willys minde. Henning Edson

webkirke.dk

– evangeliet til endnu flere Vi har et fantastisk budskab om frelsen i Jesus Kristus, som vi gerne vil dele med så mange som muligt. Vi ønsker at udbrede kendskabet til webkirke.dk – vores målgruppe er er alle troende eller mennesker, som søger troen. Vær med til at støtte projektet – enten økonomisk eller med dit

[41]

Annoncer

Støt familier ved at sende en hilsen Tegner, musikproducer og sangskriver Nicolaj Rasted har doneret en tegning til ADRA’s arbejde med at bygge huse til fl ygtninge i Uganda. Tegningen er sat på en stor bunke lykønskningskort, som ADRA sælger til fordel for husprojektet. Kortene koster 100 kr. for 5 stk. Bestil på mail: info@adra.dk

engagement. Lad andre få gavn af de talenter, du har fået givet! MobilePay: 308820 kontakt@webkirke.dk

webkirke.dk

VI FÅR IKKE AUTOMATISK DIN NYE ADRESSE, NÅR DU FLYTTER... Husk derfor at meddele os din nye adresse, hvis du fortsat vil modtage Adventnyt og anden post fra Unionskontoret.

Betydningen af

hvile

Lær mere om, hvor genial Guds skabelsesgave til menneskeheden er!

”Man skal yde, før man kan nyde!“ siger et gammelt ordsprog. K-skolens nye brevkursus Et godt hvil tager udgangspunkt i Bibelens urfortælling om hvilen og dens betydning i menneskets forhold til Gud. I denne fortælling bliver mennesket opfordret til at hvile, førend det har præsteret noget som helst. Her er arbejde godt, men hvilen er velsignet. Kursets forfattere er Gunnar Pedersen, René Bidstrup og Lasse Bech og omfatter 7 studiebreve.

Du kan også skrive til info@kskolen.dk eller ringe på 4558 7770.

KORRESPONDANCE

SKOLEN

Adventnyt nr. 2 april 2021

K-skolens kurser er gratis. Tilmelding og mere information på kskolen.dk

[42]

”... tro, håb, kærlighed … men størst af dem er kærligheden“

Adventnyt nr. 2 april 2021

Runde fødselsdage Maj Ramona Baluta Sabbatten den 30. januar var der dåb i Aarhus, idet Ramona Baluta oﬀentligt bekendte, at hun ønsker at følge sin Frelser. Gudstjenesten foregik på engelsk og blev streamet, sådan at menigheden i Lupeni, Rumæ-

Ruth Irma Johanne Andersen, Odense, 85 år 2/5 Birger Nielsen, Nakskov, 85 år 3/5 Aksel Nørgaard Nielsen, Sønderborg, 85 år 19/5 Richard Jacobsen, Kokkedal, 75 år 2/5 Sven Hagen Jensen, Højslev,

nien, hvor Ramona er blevet

75 år 17/5

optaget, kunne følge med.

Edel Karen Neesgaard, Holte,

Thomas Rasmussen

75 år 30/5 Thor-Harry Pettersen, Nærum, 70 år 12/5 Hanna M.S. Olsen, Juelsminde, 70 år 17/5 Erik Jensen Reimers, København, 70 år 18/5 Karin E. Eskildsen, Vejle, 70 år 26/5 Kenneth McRae, Ringsted, 70 år 27/5

Juni Harry Sættem, Haslev, 85 år 16/6 Esther Merete Møller, Frederiksberg, 85 år 19/6 Birthe Bøghild Rudholm, Nærum, 80 år 10/6 Bodil Johansen, Sunds, 80 år 21/6 Edith Karin Wiik, Kokkedal, 80 år 26/6 Nancy Jensen, Sønderborg, 75 år 11/6

Helen og Luc Søndag den 20. september 2020 blev Helen Nabiryo Frederiksen og Luc Pansu viet i Salon-De-Provence i Frankrig. Familien og undertegnede siger tak til David Milard, Adventistpræst fra Marseille, som viede parret, og tak til Gud for hans velsignelse over dagen. Parret har bosat sig i Paris,

Ilse Gullborg Lund, Viborg, 75 år 13/6 Gunnar Bødskov, Viborg, 75 år 16/6 Bent Callesen, Ringsted, 70 år 3/6 Jette Karlsen Nielsen, Tårs, 70 år 11/6 Inger Falk, Allinge, 70 år 23/6

hvor Luc arbejder som HR-assistent, og Helen er uddannet ingeniørassistent med fokus på genetiske øjensygdomme og skal til at begynde på en Ph.d. Vi ønsker dem Guds velsignelse. Robert Fisher

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

[43]

Kollekt 15. maj

Årsmødegaven – uden årsmøde... Tekst: Kristinn Odinsson / Foto: sabbat.dk

HAVDE VI HOLDT årsmøde, så havde I kunnet se og føle på det materiale, der allerede er produceret til hviledagskampagnen. De to første magasiner er lavet og hjemmesiden sabbat.dk er klar (gå gerne ind allerede nu og oplev de forskellige måder at formidle på, der er artikler, videoer, brevkurser...). Der er ved at blive opbygget et helt univers, der skal fortælle og vise den velsignelse, sabbatten er for os – til gavn for dem, der ikke allerede kender sabbatten, men også en hjælp til os i kirken til at fortælle andre om sabbatten på en god og positiv måde. Vi kalder det en bedre samtale, når vi viser og fortæller andre om sabbatten på en sådan måde, at folk føler, de har fået en kæmpegave fra Gud. Kollekten, der optages 15. maj, vil gå til at udvide det univers med podcasts, vlog, videoer og traktater, som kan gives til dem, for hvem sabbatten er fremmed. Materialet er oplagt til at give til dem, der viser interesse efter den personlige samtale om sabbatten. Støt dette vigtige projekt og giv en god gave til årsmødekollekten.

Kollekt 5. juni

Korrespondanceskolen Tekst: Henrik Jørgensen

adventist.dk/kalender og sabus.dk/aktiviteter

K ALENDER

Studiebrev 2 · ET GODT HVIL

Den ugentlige hvile

KORRESPONDANCE

17. april Børnedag, ONLINE

SKOLEN

26. april

Studiebrev 3 · ET GODT HVIL

En kættersk tanke

Deadline for materiale til KORRESPONDANCE

SKOLEN

Adventnyt nr. 3 29. april - 2. maj

Studiebrev 4 · ET GODT HVIL

Hvorfor den syvende dag?

Bededagslejr ØST + VEST KORRESPONDANCE

21. april - 23. maj

SKOLEN

SABUS Unge: Lovsangs-

Studiebrev 5 · ET GODT HVIL

HUSK hviledagen

pinseweekend, Vranum KORRESPONDANCE

SKOLEN

Studiebrev 6 · ET GODT HVIL

30. maj SABUS repræsentantskabsmøde

Hviledagen – også for min næste

7. juni KORRESPONDANCE

Adventnyt nr. 3 udkommer

SKOLEN

Studiebrev 7 · ET GODT HVIL

Frihed i hvilen

27. juni KORRESPONDANCE

KORRESPONDANCE

SKOLEN

Børnelejrens første dag

Adventnyt nr. 2 april 2021

K-skolen er Adventistkirkens fjernundervisningstilbud, der har som målsætning at viderebringe den bibelske fortælling om Gud. Gennem skolens kursustilbud ønsker vi at lede mennesker til en dybere forståelse af, hvem Gud er, og hvad Hans ønske er for hver enkelt af os. Det gør vi gennem brevkurser, online-tilbud og bibelstævner. I over 70 år har tusindvis af mennesker fået et dybere kendskab til Gud og en rigere åndelig erfaring, fordi de har deltaget i et af K-skolens kurser og bibelstævner. Mange har senere sluttet sig til Adventistkirken. I begyndelsen af 2021 introducerede vi et helt nyt kursus, der fokuserer på et af Bibelens gennemgående temaer: Sabbatten, hvilen, hviledagens betydning i den bibelske fortælling og det moderne præstationssamfund. I første omgang er det udviklet som et brevkursus og vil senere være tilgængeligt i en online version. K-skolens tilbud er gratis og åbent for alle. Det kan vi gøre, fordi der er så mange, som støtter op om K-skolens arbejde. Tak fordi du med kollekten den 5. juni er med til at sikre, at K-skolen kan fortsætte dette værdifulde arbejde.

Hold dig opdateret på Studiebrev 1 · ET GODT HVIL

Den daglige hvile

Bagsideklummen april 2021

Er du også

afhængig?

DET HÅBER JEG, du er … ja altså, det kommer lige an på, hvad du er afh ængig af.

Hvis du er afhængig af relationer og netværk og at indgå i et fællesskab, så er det bare et sundhedstegn, for sådan er vi skabt. TEKST Thomas Müller Formand for Adventistkirken

Coronakrisen har synliggjort, hvor afhængige vi er af hinanden. Først og fremmest er det gået op for os alle, hvor meget kontakt med andre mennesker betyder. Men på et økonomisk plan har vi også opdaget, hvor afhængige vi er, eller skal jeg sige: ”Hvor afhængige vi har gjort os.“ Her tænker jeg bl.a. på den billige produktionskraft, vi dagligt benytter os af fra lavindkomstlande i Asien. Tag fx mundbind. Vi har gjort os afhængige af Kina, der leverer sådanne værnemidler. Ja, altså lige indtil danske producenter af skum ﬁ k omlagt produktionen, så de nu producerer engangsmasker – med det resultat, at min søn ikke kunne få den sofa, han gerne ville købe, fordi leveringstiden på skum til sofaen var blevet uoverskuelig lang.

Afhængighed er både godt og skidt Paulus gør sig afhængig og lægger bånd på sig selv for om muligt at vinde endnu ﬂere. Han siger det på denne måde i Første Korintherbrev 9,19: ”Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt.“ Dagligt er jeg afhængig af Guds livgivende nåde, så jeg kan leve en ny dag til hans ære. Og dagligt bliver jeg udfordret til at lægge bånd på mine egne behov, for at andre lettere kan se og forstå frelsen. Min afhængighed skal være en afhængighed af Kristus – en afhængighed, der i sidste ende giver evigt liv. Indtil da glæder jeg mig over, at samfundet efterhånden åbner mere og mere op, og restriktionerne lempes, så afhængigheden af at være en del af en større gruppe kan tilfredsstilles. Pas på hinanden – spred håbet, ikke smitten!