__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Foto: Jakob Falk

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad ¡ nr. 5 ¡ oktober 2020


Adventnyt nr. 5 oktober 2020

Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

David Henriksen, tlf. 2611 4026 (Spejder)

INDHOLD

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

03 Leder

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084 Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller, tlf. 4558 7771 (Mission, Strategi) Næstformand Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed) Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Bjørn Espen Holtse, tlf. 2986 6829 (Teen) Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter) Henrik Jørgensen, tlf. 5060 7615 (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole) Jan-Gunnar Wold, tlf. 4092 1032 (Medie & Kommunikation) Lisbeth Nielsen, tlf. 5126 0224 (Women’s Ministries) Milan Pavlovic, tlf. 2442 2275 (AHA)

04 Landet på kryds og tværs 08 Unionens sider En bedre samtale 10 Sygeplejersken, der blev udvist af Sønderjylland 12 Vis dig værdig til respekt 14 ADRA Sådan hjælper ADRA mennesker til selv at skaffe mad på bordet Byg hus i Uganda Jørgen var selv fl ygtning

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken Dansk Bogforlag Tlf. 4558 7792 Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 2386 6514 Himmerlandsgården Tlf. 9858 1121 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk Korrespondanceskolen Tlf. 4558 7770 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark Tlf. 4558 7700 Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702 Plejecenter Solbakken Tlf. 8911 1300 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø Vejlefjordskolen Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Lise Rechter, 4558 7794. TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

18 Vejlefjordskolen Hjælpeaktion på en anden måde Festlig dåb 20 Seniorernes sider Når forvirringen griber os Nyt fra bestyrelsen Adventisthospital blandt Tysklands bedste Miraklet i Hiroshima 24 SABUS RoverCamp 2020 Ny SABUS video Medlemsregistrering SABUS-arrangementer 28 Lykønskninger 30 Arrangementer og annoncer 33 Lassens Legat 34 Mindeord 35 Kollekt og kalender 36 Bagsideklummen: Er der en voksen til stede?

Forsidefoto: Piger fra Vejlefjordskolens 2g.-klasse på vej ud til postkasserne med Hjælpeaktionsfolderen. Læs artiklen s. 18. Foto: Jakob Falk.


[03]

– ude og hjemme

CORONAPANDEMIEN HAR SOM bekendt udfordret os alle sammen – på vores hverdag, vores kirkevaner, oplevelser, ferier og alt muligt andet. Den har også udfordret os på missionsområdet. Hvordan driver vi mission i en tid, hvor personlig kontakt mellem mennesker nærmest er bandlyst? Personlig kontakt er jo alfa og omega i missionsarbejde!

Dette nummer af Adventnyt viser forhåbentlig dig som læser, at selv om verden på mange måder er gået i stå, så er missionsiveren ikke ophørt! Vi må godt nok efterleve de forsigtighedsregler, som staten og storsamfundet påbyder os. Men der er stadig måder, vi kan sprede vores tro på.

TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

På Færøerne hjælper man polske nødlidende, på Grønland har vi i øjeblikket en familie, der udbreder vores tro via bøger og blade, og i den sydlige del af Danmark er der også aktiviteter. Vejlefjordskolen arbejder med en digital Hjælpeaktions-indsamling, og på ADRA-siderne berettes om andre kreative måder at hjælpe på. Og når det gælder digital mission – som heldigvis kan gennemføres uden afspritning og andre forholdsregler – ser vi det ene initiativ efter det andet i disse måneder: webkirke, webandagter og meget andet.

Adventnyt Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafi sk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Off set, Fredericia

Missionsarbejdet er ikke noget nyt – det har altid præget vores kirke. I dette nummer berettes der om et par inspirerende eksempler, som måske har undgået vores bevågenhed hidtil. Et af dem er Johanne Ottesen, der var gift med overlæge Ottesen. Hun har sin egen historie at fortælle om mod og missionsiver i Sønderjylland i en tid, hvor en del af landsdelen var besat af Tyskland. Vi kan også glæde os over, at der flere steder har været afholdt dåb, bryllup og barnevelsignelser i den senere tid. Det er vist længe siden, at vi har kunnet fylde et helt opslag med disse glædelige begivenheder. Alt i alt må vi sige, at trods de begrænsninger, coronaen har forårsaget, er der fortsat aktivitet og optimisme at spore i de danske adventistmenigheder.

De begrænsninger, vi har oplevet, har ansporet mange til at tænke nyt – og det er måske ikke så ringe endda! God læselyst.

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Oplag: 2.000 stk. Læs Adventnyt online: adventist.dk/faelles/ressourcer/ adventnyt Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt: Nr. 6, november, udkommer uge 48 Deadline for materiale: 19. oktober Nr. 1 2021, februar Deadline for materiale: Primo januar

LEDER · Adventnyt nr. 5 oktober 2020

Mission


[04]

Landet på kryds & tværs

Qure Bibelcamp – igen Tekst og foto: Per Arild Struksnes

I LØBET AF sommeren åbnede myndig-

hederne op for, at man igen kunne forsamles op til 100 mennesker, hvilket var en velsignelse for os, da vi havde planlagt Qure Bibelcamp flere måneder forinden. Den sidste weekend i august mødtes vi på det fantastiske lejrsted i den skønne Grib Skov i Nordsjælland. Vi var knapt 100 mennesker fra det meste af landet, som igen nød at kunne mødes og dele erfaringer med hinanden. Foruden den åndelige føde, som vi vender tilbage til, blev vi forkælede af Simone Greisen og Betina Christiansen og deres team i køkkenet. De serverede en lækker, plantebaseret menu, som både var en fryd for øje og gane. Beathe Krueger og Rebekka Falk med flere stod for musikken, og vi blev velsignet med både nykomponeret

musik, harpespil og dejlige akkompagnementer. Temaet for weekenden var: “Råber vi ulven kommer?“ Et relevant spørgsmål, da vi som syvendedags adventister i mere end 150 år har forkyndt, at Jesus kommer snart. Kan vi blive ved med det og stadigvæk være troværdige? Undertitlen var: “Eller udfører vi bare vores opgave? Hvad vi skal gøre!“ Ja, hvad er vores opgave som adventister? Seks forskellige talere kom med forskellige bibelske vinkler på dette tema i andagter og præsentationer. Konklusionen må være, at vi som kirke stadigvæk har en helt speciel opgave i at forberede verden på Jesu snare komme, at hjælpe dem til at overgive sig til Jesus og derved undgå at blive

forført af djævelen. Jesus elsker alle mennesker og vil, at de skal vælge det evige liv!

En dag i Hjælpeaktion Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

DET ER GODT 12 år siden, at Ingelis og

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

jeg overtog hjælpeaktionsdistriktet i Hvidbjerg, Thyholm, efter Mary og Henning Jacobsen, som trofast havde besøgt forretninger og hjem i en lang årrække. Vi tog også af sted i år med bøtter og blade i hånden og ADRAs corona-regler i baghovedet. Her er nogle oplevelser på en dejlig solskinsdag. Ingelis havde sendt sms’er til nogle udvalgte, så de var forberedt og evt. kunne lægge pengene på et aftalt sted, hvis de ikke var hjemme. Man møder mange venlige og spændende mennesker. Og det bliver også til gode korte eller længere samtaler.

Ingelis besøgte to hjem, hvor ægtefællen var død siden sidst. I et af hjemmene var der anledning til at holde bøn og bringe håb og trøst. Et sted traf jeg en dame på 83, som lyste op, da hun genkendte mig: ”Jeg husker, at I kom til mine forældres hjem, og jeg vil også give til Adventistkirkens nødhjælp, så længe jeg lever. Vi ses til næste år!“ Min bedste oplevelse var, da en mand efter at have givet sin donation kikkede mig i øjnene og sagde med bevæget stemme: ”Tak, fordi du går ud og samler ind!“ Det blev en lang dag, og til sidst var vi sultne. Vi fandt et pizzasted i Hum-

lum længere sydpå. De havde netop lukket, men åbnede igen, da de fik øje på os. Vi bestilte en vegetarisk pizza. Den venlige mand fra Sri Lanka lavede to, og da vi ville betale, ville han ikke have noget for det. ”Tag nogle vand fra køleskabet, og er det ikke jer, der samler ind?“ – Oveni lagde han 100 kr. Glade og trætte efter 12 timer på farten vendte vi hjem.


[05]

Landet på kryds & tværs

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

Hilsen fra Grønland Tekst og foto: Elsebeth Butenko

DET ER EN stor glæde, at Tony og jeg nu er kommet godt frem til Nuuk – i strålende solskin! Vi har blot lyst til at dele vores glæde med jer om, hvad Gud vil gøre her i Grønland. Mest af alt har vi brug for forbøn, at Guds Ånd må få lov at nå mange mennesker. Sidste sommer var det hovedsagelig Vejen til Kristus, der blev delt ud, både på grønlandsk og dansk. I år er det Den store Strid, som er nyrevideret fra den tidl. grønlandske udgave ‘ Akiuunnersuaq’. Desuden er der også blevet oversat en dejlig bibelhistoriebog til børn fra engelsk til grønlandsk. I går var det første dag på gademission. Folk tog imod bøgerne med stor glæde. Dejligt at møde flere bekendte fra sidste sommer. Der er ingen tilfældigheder i Guds værk. En mand udtrykte sin særlige glæde over at få den grønlandske udgave af Den store Strid, idet hans mors gamle bog havde lidt skade. Jeg har læst hele bogen, sagde han med eftertryk, og jeg vil læse den

igen! Han glemmer aldrig, at han som barn gik i søndagsskole, hvor min mor spillede på harmonium. Det var dejligt at træffe ham igen fra sidste sommer. En dame fortalte, at hun led af angst, og en mand fortalte, han havde kræft, og en tredje havde mistet sin kone. Vi holdt bøn sammen der på torvet. Vi har en udfordring med transport af bogkasserne, som er tunge, men det er en stor hjælp, at vi har vores cykeltrailer med i år. Alle bogkasser står opmagasineret på et lagerhotel, hvor vi dagligt kan cykle hen for at hente ny forsyning. De har dog lukket i weekenden, så vi er i gang med at finde en løsning, så vi kan komme til bøgerne også i weekenden. Det er jo der, man bedst træffer folk hjemme. Det bedste vil-

le være, at vi en dag kunne have vores eget SDA missionscenter her i Nuuk, som vi havde engang! Vil I være med til at bede om dette? Vi bor i en dejlig lejlighed i et af de nye højhuse, ca. 5 km. fra centrum af Nuuk, i den bydel, der hedder Qinngorput ved foden af Store Malene fjeldet. Lejligheden tilhører en ung dansk jurist, som så venligt har åbnet sit hjem for os, da hun er på tjenesterejse til Sydgrønland.

Menighedshygge i Vejle Tekst: Eduardo Folster / Foto: Eduardo Folster; Farrah

VEJLE MENIGHED HAVDE menigheds-

hygge hos Peter og Pia Larsen den 15. august. Vores band skabte en god stemning, mens vi holdt havehygge med kaffe, the, vand, kage – og god afstand! Det var en varm og solrig dag med dejlige mennesker og gode snakke. Der var flere, der blev hængende, og så tændte Peter og Pia grillen. Vi siger tusind tak, Peter og Pia, fordi vi kunne fejre sabbatten i fællesskab på

en lidt anderledes måde hos jer. Tak for indbydelsen, det var superhyggeligt og betydningsfuldt for menigheden! Den 29. august havde vi CreatorLab aktiviteter. Børnegudstjeneste er altid en god måde at inddrage næste generation. Emnet var Guds løfter med fokus på regnbuen. Guds løfter kommer i forskellige farver. Ligesom de forskellige farver i regnbuen er afhængige af

hinanden sådan er det også med vores mangfoldige fællesskab i Kristus! Tusind tak til alle, der hjælper med CreatorLab! Vi glæder os til næste gang! Alle er altid velkomne til at være med.


[06]

Landet på kryds & tværs

Færøske adventister hjælper udsatte i Polen Tekst: Harri Gudmundsson / Foto: Agnieszka Johannesen

IGENNEM EN HALV snes år har vi i vores menighed i Tórshavn haft forbindelse med adventister i Wloclawek igennem Birgir Johannesen og hans polskfødte hustru Agnieszka. De fortæller, at selv om livsvilkårene i Polen er forbedret efter systemskiftet, kniber det med at få enderne til at nå sammen for mange. Menigheden i Wloclawek hjælper fattige familier med mad og efterhånden også tøj. Det første år fi k de hjælp fra ADRA Polen med at komme i gang, men da ADRA havde andre projekter at tage sig

af, var de glade for at få støtte andet steds fra. Det er så blevet en tradition hos os i Tórshavn én gang om året at optage en kollekt til Polen, som familien Johannesen bringer med, når de tager på sommerferie i Agnieszkas fødeegn. Det har begge eller alle tre parter glæde af. Vi får stor tak fra modtagerne, og den lille menighed i Wloclawek har kunnet udvide sit hjælpearbejde. De har også igennem en donation fået mulighed for at erstatte den gamle faldefærdige kirke med en ny og større. Vi er blevet inviteret til indvielsen, når byggeriet står færdigt. Forhåbentlig tillader covid19 pandemien os et besøg hos vores venskabsmenighed næste sommer.

Sommermøder i Ebenezerkirken Tekst og foto: Elin Hesselbjerg

UNDER OVERSKRIFTEN ”LAD os kende

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

Herren, lad os stræbe efter at kende ham“ fra Hos 6,3a mødtes vi til den første af 3 månedlige inspirations- og vækkelsesweekender fredag 26. juni kl. 18.30 og dagen efter kl. 13.30. Efter længere tids fravær havde vi brug for at samles og blive inspireret udover det vanlige bibelstudium og gudstjenesten sabbats formiddag. Mange spiste madpakkerne udenfor i det gode vejr. Vores præst, Paul Petersen, forstod at gøre disse aftener og eftermiddage til perler for os, når vi lyttede til og lod os bevæge af Guds Ord. Salmerne introducerede Paul med deres historiske

baggrund. Med stor glæde sang vi de dejlige og meget talende salmer, som vores pionerer glædede sig over. Vi lærte let Ellen Whites yndlingssalme nr. 348 ”Jesus, du min sjæl har kær“ – en tekst med dyb og inderlig kærlighed til Jesus. Underemnerne var: Bliv forvandlet efter hans billede. Lev som en glad kristen. Del din glæde og dit håb. Genkend ham, når han kommer. Jeg har set Ham! Livet har mange faser, op- og nedture. Se, hvordan Jesus er med dig på rejsen! Jeg har hørt Ham! Der lyder mange røster. Verden er fuld af larm og forvirring. Hør Jesus i stilheden. Kom, søg og find! Forenet med vintræet! Inspireret af en artikelserie

af Ellen White, Signs of the Times, december, 1892. ”Han bryder frem så sikkert som morgenrøden, han kommer til os som regnskyl, som forårsregn, der væder jorden“ (Hos 6,3b).


[07]

Landet på kryds & tværs

Et præstepar takker af Tekst og foto: Carl-Terje Rørvik

VED MÅNEDSSKIFTET AUGUST/SEPTEMBER har vi i Randers Adventistkirke

fået ny pastor. John og Else Pedersen har været vores præstepar i 13 år – i denne omgang. Det er tredje periode, de har haft menighedsansvar i Randers. Vi har været meget glade for dem, og da John Pedersen holdt sin sidste

prædiken som vores præst sabbatten den 22. august, overraskede vi dem med en lille afskedsreception med taler, gave og blomster fra menigheden. [Menighedens nye præst er Lisbeth Nielsen, der uden tvivl vil gøre det godt for såvel menighed som plejehjem. Red.]

Vi rækker ud – på en anden måde Tekst: Line Nielsen / Foto: Linea Christiansen

til Webkirke, www.elsketafham.dk og Korrespondanceskolen – digitale medier der, hvor danskerne kommer lige nu. Herudover vil vi forsøge med nogle få møder, som vores præst, Matheus, vil holde under titlen Livets udfordringer. Og vi vil også invitere til Ring til en præst, hvor man kan snakke med Matheus om hvad som helst.

For selvfølgelig er der mennesker, som har behov for Gud lige nu! Midt i en krisetid. Midt i usikkerheden om covid-19 fortsætter. Om verden nogensinde bliver den samme igen. Der vil vi være klar! Vi er her og har noget at række ud med – lige nu til mennesker – på den måde, som fungerer lige nu! Bed gerne med os!

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

HVAD GØR MAN, når en covid-19 pandemi pludselig stopper de planer, man har? Man beder, og så rider man med på en anden bølge... Det er, hvad vi er i gang med i Nyborg Adventistkirke. Planerne var lavet for hele 2020 – gjort muligt med støtte fra KEHAP. Men den 12. marts lukkede Danmark ned, lige før den søndag hvor vi havde inviteret byen til forårskoncert. Og det var bare en af de aktiviteter, som måtte sættes på pause. Men Danmark er ikke gået helt på pause til trods for covid-19. Mange ting fungerer – bare på en anden måde. Vi har hørt om de teknologiske kvantespring, danskerne har lavet på arbejdspladserne og i skolerne, hjemmearbejde og webinarer – ja, og webkirke! Vi må da række ud til mennesker, hvor de kommer lige nu! blev vi enige om. Og så lavede vi nye planer. Hver uge fra begyndelsen af september til midt i december vil vi annoncere i Lokalavisen og i Fyens Stiftstidende, og vi vil have nogle omgange med uddeling af flyers. Og så vil vi invitere


[08]

Unionens sider

En bedre

samtale

Hvordan kan vi samtale med venner, som endnu ikke har et personligt kendskab til kristendommen, så de oplever kirken og troen som varm og imødekommende? OVERSKRIFTEN INDGÅR I det nye strategioplæg,

Unionsbesty relsen arbejder ud fra. Det er vores ønske, at vi både internt og eksternt har en bedre samtale. Jeg tror, vendingen dukkede op til et møde med præsterne, hvor vi sukkede efter bedre kommunikation omkring et emne, hvor der var uenighed i menigheden. Konklusionen blev, at vi ønskede os en bedre samtale – både indholdsmæssigt og i måden at ytre sig på. Jeg har brugt begrebet ’en bedre samtale’ nogle gange før i Adventnyt, og det kræver nok en forklaring. En bedre samtale forudsætter, at udgangspunktet ikke er perfekt. Man skal ikke være særlig gammel for at forstå, at kommunikation er en ædel kunstart, som det kræver et langt livs træning at mestre. En dårlig samtale er en samtale, hvor man bliver misforstået, hvor man ikke får sagt det, man egentlig ville sige, eller hvor det bagvedliggende motiv ikke når igennem. En dårlig samtale kan have en tendens til at udvikle sig med en hård tone og nedladende bemærkninger. Adventnyt nr. 5 oktober 2020

En bedre samtale er et forsøg på at kommunikere det, vi har på hjerte, tydeligt på en positiv og konstruktiv måde, der udfordrer og stimulerer til udvikling og TEKST Thomas Müller Formand for Adventistkirken

er præget af tillid og gensidig respekt.

En sund portion begejstring øger naturligvis chancerne for en bedre samtale.

Jesus var genial til den bedre samtale I evangelierne har vi gentagne eksempler på bedre samtaler. I Johannesevangeliet 8 kommer der en gruppe oprigtigt troende, som var meget bogstavelige i deres bibellæsning, med en kvinde og spørger, om ikke de skal stene hende. Jesus kunne have svaret på deres præmisser og gået ind i en længere fortolkning af moseloven, men han løfter samtalen ud af deres forståelsesramme og griber den an på en helt anden måde. I stedet for synd, overtrædelse og lovbrud ser han en sønderbrudt kvinde – et menneske, skabt i Guds billede, der fortjener at blive mødt med værdighed og respekt. Det er tydeligt, at Jesus har ’en bedre samtale’ i tanke og kommunikerer på en helt anden måde med kvinden og dem, som kom med hende, end den samtale Jesus blev mødt med, da de kom med hende. En bedre samtale lukker ikke øjnene for virkeligheden. En bedre samtale er ikke bange for at italesætte, hvad der er forkert. Jesus siger jo til kvinden: gå og synd ikke mere.


sagt på, som gør, at Jesus kan irettesætte hende, uden at hun føler sig fordømt, nedgjort eller uværdigt behandlet.

godtager de samme konklusioner uden mellemregninger. Jeg holder meget af Fillipperbrevet 1,6, hvor Paulus udtrykker tillid til, at ...

”... han, som har begyndt sin gode gerning Her er der en tilgang til at møde mennesker på, som jeg tror, jeg kan lære meget af. Der er mange lignende episoder i evangelierne, hvor Jesus lykkes med at italesætte en bedre samtale – at løfte emnet op på et højere plan og se spørgsmålene i et større perspektiv. Tag f.eks. aksplukningen på en sabbat, spørgsmålet om skat til kejseren, helbredelsen af den blindfødte. Disse eksempler og i øvrigt det meste af Bjergprædikenen er et eksempel på det, jeg kalder ’en bedre samtale’.

Min egen hverdag... Det er så let at tale om de andre, men hvordan får jeg selv en bedre samtale til at lykkes? Hvordan kan jeg være med til at sætte en bedre og respektfuld tone i min kommunikation, når vi taler om bibelske emner og diskuterer trosspørgsmål med hinanden og andre? En bedre samtale handler ikke kun om de emner, vi taler med hinanden om, men lige så meget om måden, vi bringer emner op på. Er det med en hård og konfronterende ”der står i Bibelen … ergo…“-tilgang, eller er det med en tilgang præget af ydmyghed og tillid til, at Helligånden arbejder i os alle. Måske har du også oplevet følgende tilgang til en samtale: ”Jeg er kommet frem til dette ved bibellæsning og profetiens ånd. Hvis ikke du er enig, vil jeg foreslå dig at bede lidt mere over det.“ En sådan tilgang stimulerer ikke dialogen. Den udtrykker ikke respekt for mig som person eller for det arbejde, som Helligånden er i gang med i mig. Det, som du er kommet frem til, har måske udviklet sig over 10 eller 20 år, og så kan du ikke forvente, at jeg på ganske kort tid

i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.“ Jeg synes, dette vers understreger, at livet med Gud er en vandring, og han tager ansvar for at føre os i mål.

En proces En bedre samtale udtrykker tillid til, at Helligånden arbejder med os alle på de meget forskellige trin, vi hver især befinder os på i vores åndelige vandring. En bedre samtale ser ’mennesket først’ og ikke ’problemet først’. En bedre samtale løfter mennesket over loven. Men som vi så med Jesu respons til kvinden, var det ikke ensbetydende med, at loven var ligegyldig – tværtimod, det er stadig den standard, vi dagligt stræber efter. Men det er en proces, og når vi indser, at det ikke kun er os, der er i en proces med helliggørelse og på vej mod en dybere forståelse, men at det også gælder alle andre mennesker omkring os, bør det tilskynde os til tålmodighed med hinanden og ydmyghed.

En bedre samtale skaber plads til flere ved bordet. En bedre samtale inviterer ind til et kirkeligt fællesskab, der tør drømme og leve efter Gudsrigets værdier. Et kirkeligt fællesskab, hvor man samles om tilbedelsen af Bibelens Gud som kristne sabbatsholdere. Et kirkeligt fællesskab båret af indbyrdes tillid og begejstring. Lad ikke sidste paragraf blot være floskler og rosenrøde drømme, men lad os alle tage det som en personlig udfordring at gøre vores samtaler bedre.

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

Men det er måden og attituden, det bliver

[09]

Unionens sider


[10]

Sygeplejersken der blev udvist af Sønderjylland FRU OTTOSEN VAR blevet

I 1911 blev adventisten, sygeplejersken, feministen og sundhedsagitatoren Johanne Ottosen udvist på livstid fra det tyske kejserrige. Senere på sommeren nægtede de tyske myndigheder at trække udvisningen tilbage. Hun fik dog tilladelse til at besøge tyske kursteder med undtagelse af de 6 nordligste områder af Slesvig – et område vi i dag betegner som Sønderjylland. Adventnyt nr. 5 oktober 2020

TEKST: Lasse Bech, næstformand i Adventistkirken i Danmark og præst i Vejlefjordkirken. Foto af Johanne Ottosen herover er fra tidsskriftet ”Kvinden og Samfundet“, nr. 5, 1915

inviteret til at holde foredrag om børneopdragelse og sundhedspleje i Rødding. Det var det næstsidste af en planlagt foredragsturné i hele Sønderjylland, hvor hun talte ca. 15 steder. Midt under foredraget kom den lokale gendarm ind med en udvisningsordre på både dansk og tysk. Begrundelsen var, at hun var ”falden til besvær“. Da hun derfor efter indvendinger forlod stedet, gjorde hun det med ordene: ”Nu rejser damen, som har generet!“1 De dansksindede i Nordslesvig under preussisk sty re forsøgte på mange måder at fremme deres sag. Dels ved at bevare den danske identitet og sproget, og dels ved at skabe opmærksomhed omkring de uretfærdigheder, de blev udsat for. Myndighederne havde på dette tidspunkt indført et forbud mod afholdelse af offentlige foredrag med talere fra Danmark. Dog kunne man godt afholde sådanne arrangementer som private samlinger. Dette forhold kunne Johanne Ottosen næppe have været uvidende om, da en af hendes gode venner – formanden for adventisterne i Skandinavien, J.C. Raft – året før var rejst til Aabenraa for at deltage i et stort møde, og der havde fået besked på, at han som dansk undersåt ikke måtte tale, og derfor måtte rejse hjem igen.2

Måske var det for at afprøve grænserne for denne indskrænkning af forsamlingsfriheden, at der den 2. april 1911 blev arrangeret et foredrag med den kendte sygeplejerske og foredragsholder fra Skodsborg. Foredraget løb af stablen på Rødding Vesterkro og blev arrangeret af to af byens spidser, som også var blandt de toneangivende i den politiske kamp for den danske befolkning i Nordslesvig. Det drejede sig om kreditforeningsdirektør og journalist for avisen Heimdal Paul Anker Callø og købmand og ejer af elektricitetsværket J.C. Hansen. Disse to personer var uden tvivl nogen, de tyske myndigheder holdt øje med.3

Fru Ottosens egen beskrivelse i et interview til Politiken omtaler episoden meget levende: ”I Rødding talte jeg i en lille afholdsforening om ‘Vore børns arv’. Min tilhørerkreds bestod af halvandet hundrede kvinder og mænd. Da jeg havde talt henved en times tid, bemærkede jeg henne ved døren en stor tysk gendarm. Jeg lader, som om jeg ikke ser ham og fortsætter mit foredrag … Et øjeblik efter kommer sekretæren ind ligbleg, han går op til talerstolen og rækker mig udvisningsordren … En tung og trykket stemning hviler


[11]

Stor avisomtale Johanne Ottosens udvisning blev i de kommende uger og måneder omtalt i samtlige danske aviser og i mange tyske aviser. Denne kvinde, der blot havde talt om sundhed og børneopdragelse, kunne vel næppe udgøre en trussel mod det tyske kejserrige. Det, at hun havde overtrådt den forordning, der forbød danske statsborgere at optræde offentligt som talere, blev udfordret af, at der var tale om et privat arrangement og af det forhold, at hun måske snarere var norsk eller amerikansk end dansk. Den indvending var hun allerede kommet med, da hun fi k kundgjort udvisningsordren, idet hun sagde til gendarmen: ”Desuden er jeg norsk af fødsel, jeg er opdraget i Amerika, hvor jeg har levet størstedelen af mit liv, og jeg er først blevet dansk undersåt ved ægteskabet med min mand, Dr. Ottosen ved Skodsborg Badesanatorium.“ Den danske mindretalsavis Heimdal understregede denne pointe ved at skrive: ”Fru overlæge Johanne Ottosen, der udvistes som ‘dansk’, er datter af en norsk farmer … Hun taler dansk med udpræget amerikansk accent.“5

Der er ingen tvivl om, at både Johanne og hendes mand Carl Ottosen var dybt optaget af at få Sønderjylland tilbage til Danmark. I 1906 havde Dr. Ottosen skrevet et privat brev til lederen af den danske bevægelse i Slesvig, H.P. Hanssen, for at indbyde ham til et gratis rekreationsophold på Skodsborg Badesanatorium. I brevet skriver overlægen, at han lige siden sine studenterår

P.A. Callø (1882-1960). Kreditforeningsdirektør i Rødding. En af arrangørerne af foredraget på Rødding Vesterkro. Blev anholdt og interneret ved udbruddet af Første Verdenskrig. Foto: Historisk Arkiv for Haderslev kommune.

”med interesse har fulgt den nationale kamp i Sønderjylland“, og han ”meget gerne vil bidrage, hvad lidt jeg kan, til at holde forbindelsen levende og stærk mellem de ved grænsen adskilte landsmænd“.6 Efter Første Verdenskrig, da det stod klart, at genforeningen ville blive en realitet, var både Carl og Johanne Ottosen blandt dem, der ønskede, at også Flensborg skulle blive dansk. De arrangerede endog ”Sønderjysk møde“ på Frydenstrand Badesanatorium, hvor der blev indsamlet penge, som skulle bruges ”til støtte for agitationen i anden zone“.7 Dette var et sprængfarligt politisk spørgsmål, der blev årsag til påskekrisen, hvor Christian X afsatte regeringen, men endte med at måtte gøre Stauning til statsminister. Johanne Ottosen tilbød endda – trods dårligt helbred – at deltage i en kvindedelegation, der skulle lægge pres på fredsforhandlingerne i London i spørgsmålet om Flensborg. Delegationen blev ikke til noget, men det viser hendes brændende engagement i sagen.8

1 Avisen Heimdal, 3. april 1911

J.C. Hansen (1863-1920). Købmand, elektricitetsejer, cigarfabrikant, sognerådsformand i Rødding. Foto: Rødding lokalarkiv.

Torvet i Rødding med Vesterkroen til højre. Her på kroen blev Johanne Ottosen afbrudt under et foredrag og udvist af Sønderjylland på livstid. Postkort fra Rødding Lokalarkiv.

2 J.C. Raft beskriver episoden i sin dagbog for 9.-11. august 1910. Se Carl Raft, Bondedrengen, der blev verdensprædikant: Historien om min morfar J. C. Raft. Herning: Forlaget Poul Kristensen, 1997 3 Mere om P.A. Callø: https:// biografiskleksikon.lex.dk/P.A._Call%C3%B8 4 Gengivet i avisen Heimdal, 5. april 1911 5 Avisen Heimdal, 5. april 1911 6 Brevet opbevares i H.P. Hanssens private arkiv på Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa. 7 Vendsyssel Tidende 17. februar 1920 8 Frederikshavns Avis 26. august 1921

Carl T. Küssner. Gendarm i Rødding, der måtte meddele fru Ottosen udvisningsordren. Foto: Rødding lokalarkiv.

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

over skaren, der siges næsten intet, sorgen tegner sig i alle ansigter, og da jeg tavs går omkring og giver hver enkelt hånden, ser jeg tårer i mange øjne. Få minutter efter ruller vognen bort med mig. Min vært har spurgt gendarmen, om han vil med helt op til grænsen. Nej, det skammer han sig ved. Og jeg forlader med tungt hjerte det land, hvis love jeg ved, jeg ikke har krænket, men hvor jeg alligevel bliver indsat i fængsel, hvis jeg viser mig der igen.“4


[12]

”Du skal respektere din far og din mor. Sådan får du et langt liv på den jord, jeg giver dig“ 2 Mos 20,12; Bibelen 2020.

Vis dig værdig til respekt DA JEG VAR barn, skulle jeg lære de ti

TEKST

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

Helgi Jónsson er fra Island, uddannet læge og psykiater og har praktiseret som sådan i mange år. Siden 2018 har han været leder af sundhedsafdelingen i Transeuropæisk Division. Artiklen bringes med tilladelse (Adventist World 7. januar 2019).

bud i skolen. Vi skulle lære dem udenad og fremsige dem for klassen. Vi fik en kort version af buddene i skolen, men min far opfordrede mig til at lære den fulde version fra Bibelen. Jeg har aldrig været god til at lære ting udenad, så jeg er helt ærligt ikke sikker på, at jeg formåede at klare det. Men jeg havde dog stiftet bekendtskab med den bibelske version. Jeg tænkte ikke meget over indholdet på det tidspunkt – buddene var bare noget, jeg måtte lære, og jeg fandt dem fornuftige. Som teenager blev jeg klar over, at ét af buddene skilte sig ud fra resten. De første bud handlede om Gud, og de sidste handlede om den måde, vi behandler vores medmennesker på. Men i midten var der et bud, der havde at gøre med bestemte mennesker – forældre. Hvorfor var der behov for et særskilt bud om forældre? Jeg fandt det også lidt vagt. Respektere mine forældre? Ikke at jeg havde noget imod dem, men hvor-

for så specifi kt og alligevel så vagt formuleret? Hvad betød det? Det var også et bud ledsaget af et løfte. Et løfte om lang levetid. Hvordan skulle det forstås?

Ny indsigt Mange år senere, da jeg var færdig med mine medicinske studier og begyndte at arbejde som reservelæge inden for psykiatrien, begyndte jeg at indse, hvor mange mennesker der er, som aldrig har haft et godt forhold til deres forældre. De har aldrig været elsket eller følt, at de kunne regne med nogen. De har aldrig været i stand til at stole på nogen. Jeg lærte via psykoanalytikerne John Bowlbys og Mary Ainsworths teorier, hvordan den tidlige tilknytning, vi har til vores forældre, lægger grunden


[13]

Som forældre er vi Guds repræsentanter over for vores børn. Hvis det er deres ansvar at respektere os, så

En øjenåbnende undersøgelse Der er også en anden vigtig sag at overveje, når vi taler om forældres behandling af deres børn, nemlig børnenes fremtidige sundhed. I CDC-Kaiser ACE Studiet4 (Adverse Childhood Experiences Study), som blev offentliggjort i slutningen af halvfemserne, blev det vist, at miljøet i den tidlige barndom påvirker barnets senere sundhed, både mentalt og fysisk. Undersøgelsens resultater viser, at forsømmelse, vold og dårlig stemning i hjemmet kan føre til forskellige kroniske sygdomme. Man mener, at negative oplevelser tidligt i livet vil forsty rre barnets neuroudvikling, og det kan derefter føre til social, følelsesmæssig og kognitiv svækkelse. Det kan føre til, at de får en usund adfærd, som i sidste ende kan føre til udvikling af sygdom og endda tidlig død.5 Undersøgelser som disse er virkelig nedslående.

er det vores ansvar at vise os værdige til denne respekt.

Der er sandsynligvis ikke meget, der påvirker en persons

Vi må behandle dem på en måde, der fremmer deres tillid til os og viser os som elskelige. I Barnet i hjemmet skriver Ellen White: ”Guds sty reform er et eksempel på, hvordan børn skal opdrages. Der er ingen undertrykkelse i Herrens tjeneste, og der skal ikke være nogen undertrykkelse i hjemmet eller i skolen … Venlighed bør være hjemmets og skolens lov.“2 ”Fædre og mødre, i hjemmet skal I vise Guds sindelag. I skal kræve lydighed, ikke med et væld af ord, men på en venlig, kærlig måde. I skal være så medfølende, at jeres børn vil blive tiltrukket af jer.“3 Vi kan ikke tillade os at blive vrede på vores børn eller behandle dem på en uretfærdig måde og forvente, at de følger vores eksempel (selv om vi ikke kan være ansvarlige for alle deres fremtidige beslutninger).

fremtidige sundhed mere markant, end hvordan de er blevet behandlet tidligt i livet. Hjerneudvikling tager tid Idet jeg skriver dette, fejrer vi den første sommerdag her i Island. Denne dag er markeret i kalenderen hvert år, og vi håber altid, at det vil være en solrig og varm dag. Desværre er det næsten aldrig sådan, fordi datoen ligger i april – vi bor trods alt i Island. Men det er den tid på året, fårene læmmer. Hver gang jeg er vidne til dette, er jeg forbløffet over, hvor hurtigt lammene kan stå på deres egne fødder, og på blot et par måneder er de uafhængige individer. Sådan er det ikke med os mennesker. For et par årtier siden troede vi, at udviklingen af den menneskelige hjerne var komplet ved afslutningen af barndommen. Sådan er det ikke. Nu ved vi,

at processen med at opbygge den menneskelige hjerne tager omkring 25 år.6 De første par år udvikler hjernen sig hurtigt, og derefter sker det trinvis indtil de unge år, hvor hjernen tager et nyt spring i udviklingen – og det samme gør resten af kroppen. Udvikling af abstrakt tænkning og sociale færdigheder sker i denne periode. Gennem alle disse år, mens hjernen udvikles, har vores børn brug for os (selv når de står fast på, at de ikke har!). Og vi er nødt til at behandle dem på den mest kærlige måde, for hvis de ”ærer deres far og deres mor, kan deres dage blive lange i det land, som Herren deres Gud giver dem“ 2 Mos 20,12 (forfatterens omskrivning). Jeg er ikke en perfekt forælder – bare spørg min søn. Det er der ingen af os, der er. Vi har alle vores baggrunde og historier, der gør os til det, vi er, sammen med vores ideer om os selv og andre. Vi begår fejl og har brug for tilgivelse. Men vi har en rollemodel i vores himmelske Fader. Moderne neurovidenskab fortæller os, at hjernen er ”tilgivende“; den er plastisk, hvilket betyder, at den kan tilpasse sig over tid, både på en negativ og en positiv måde. Derfor kan vi stadig lære nye ting, fordi hjernen ændrer sig.7 Det er et faktum, der giver mig håb. Så når du møder en person, der har svært ved at stole på nogen, kan du være deres ”mor“ eller ”far“. Du kan hjælpe med at ændre deres måde at tænke på ved at være kærlig og derved føre dem til vores kærlige Fader i himlen. Vis dig værdig til respekt. 1 Ellen White, Patriarker og profeter, s. 43. 2 Ellen White, Barnet I hjemmet, s. 252. 3 Samme, s. 252. 4 www.cdc.gov/violenceprevention/ childabuseandneglect/acestudy/about.html 5 www.cdc.gov/violenceprevention/ childabuseandneglect/acestudy/about.html 6 David Eagleman, The Brain: The Story of You, Kindle edition (Edinburgh: Canongate Books, 2015), s. 14. 7 Samme, s. 18.

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

til alle senere relationer i livet. Uanset om det er kærlige forhold til en ægtefælle, forhold til en lærer, en arbejdsgiver eller en myndighedsperson – hvis de første forhold er sunde og gode, giver de os mulighed for at stole på andre. Vi bliver i stand til at overføre denne tillid til andre mennesker, hvilket er afgørende. Men det ultimative forhold er vores forhold til Gud. Jeg husker, da jeg første gang læste om Enok i Patriarker og profeter af Ellen White. Hun skrev, hvordan Metusalems fødsel ændrede Enok og førte ham tættere på Gud.1 Han forstod bedre sit forhold til Gud, da han så barnets afhængighed af og tillid til ham.


[14]

Sådan hjælper ADRA

mennesker til selv at skaffe brød på bordet

ADRA Danmarks udviklingsarbejde har gennem de seneste mange år haft fokus på princippet om at styrke menneskers evne til selv at skaffe brød på bordet. I den forbindelse svarer programchef Helene EllemannJensen på 3 skarpe.

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

TEKST: Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark

Hvordan? ”VI ARBEJDER BÅDE med landbrug og

med at støtte etablering af små virksomheder. Hvad angår førstnævnte, arbejder vi med småbønder for at forbedre dyrkningsmetoderne. Men det handler

også om, at bønderne bliver i stand til at analysere markedet, så de i højere grad dyrker de afgrøder, som kunderne efterspørger. Således kan jorden både give nok mad til bøndernes familier og danne grobund for en god forretning. I vores humanitære programmer, fx i Syrien, hjælper vi hjemvendte flygtninge med rådgivning og startkapital, så de kan etablere eller genetablere den lille forretning, de havde før krigen. Det bliver måske til et lille bageri, en biks, der reparerer mobiltelefoner eller en købmandsforretning. I Uganda, Etiopien og Sudan fremmer vi etableringen af spare-lånegrupper, hvor borgerne støtter hinanden i at spare op, låne penge og foretage små forretningsinvesteringer, der kan give den enkelte et levebrød.“

Hvorfor? ”Fordi hjælp til selvhjælp er den mest

indlysende vej til en bæredygtig udvikling! Mennesker skal også kunne klare sig på den lange bane, når de ikke længere er en del af ADRAs projekter. Forhåbentlig har de så fået nogle kompetencer og en indsigt, som de kan bruge fremover – også om sty rken i at stå sammen. Derudover handler det om værdighed. Jeg tror, at de fleste mennesker hellere vil forsørge sig selv end modtage almisser.“

Hvor? ”ADRA Danmark har nødhjælpsprojekter og langsigtede udviklingsprogrammer, hvor mennesker har det værst; i de mest konfliktfyldte områder i Mellemøsten og i de mest isolerede områder på verdens fattigste kontinent – Afrika. Vi arbejder i Yemen, Syrien, Etiopien, Sudan, Sydsudan, Uganda og snart i Tanzania.“


[15]

Uganda: Sidoniya er fl ygtet fra Congo og har stærkt brug for en bedre bolig. Foto: ADRA Uganda. Syrien: ADRA Danmarks programchef Helene Ellemann-Jensen står her i Amal Othmans lille kiosk, som hun har åbnet med starthjælp fra ADRA. Amal betyder håb på arabisk, og Amal Othman har fået nyt håb om at forsørge sin handicappede mand og deres børn, efter at ADRA har hjulpet hende med et kursus i at drive forretning – og lidt startkapital. Landbrug: I mange afrikanske lande er arvekulturen sådan, at forældrenes jordstykke skal deles mellem familiens børn. Jordstørrelserne bliver således gradvist mindre. Løsningen for de enkelte familier er derfor at få deres landbrug til at yde mere. Foto: Bjørn Johansen.

Nu bygger ADRA igen huse til flygtninge og udsatte ”Køb et hus“- konceptet er flyttet til Uganda

Flygtningene kommer fortrinsvis fra nabolandet DR Congo, hvor konflikter hærger i den østlige del, og de fleste ankommer til Kyaka II uden ejendele. Nogle af flygtningene er driftige og har overskud til at åbne små forretninger i områder af Kyaka II, der er ved at tage form af bykerner. Andre har handicaps, er syge, gamle, eller forældreløse børn, der forsøger at tage ansvar for mindre søskende. Mange har så voldsomme traumer med i rygsækken, at livet under en plastikpresenning gør muligheden for at skabe sig en værdig tilværelse endnu sværere. Modtagere af de kommende donorhuse bliver udvalgt blandt disse særligt udsatte flygtninge. Når regntiden er slut, går byggeriet i gang. Læs mere på adra.dk/hus

Derfor har jeg købt et hus! ”Jeg har været missionær i Etiopien gennem 8 år og var i den forbindelse også på besøg i Uganda. Her så jeg, hvor fattige kår nogle af disse mennesker lever under, og hvordan visse af deres boliger dårligt kunne kaldes hytter.“ - Anna Kathrine Jensen, Sæby ”Jeg har ikke råd til at købe hus i Danmark, men så kan jeg købe et i Uganda. Det er et rigtig godt projekt. Jeg kan lide ADRAs grundlæggende koncept med at hjælpe folk, så de kan klare sig selv: At give mennesker, der ikke har noget, en god starthjælp, så de kan bygge deres eget liv op og blive uafhængige af andre.“ - Maja Nielsen, Rødovre

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

OMKRING 120.000 MENNESKER lever lige nu på et stort område i det vestlige Uganda, som den ugandiske stat har udlagt til beboelse for flygtninge. Området, der hedder Kyaka II, ligger i Kyegegwa-distriktet. Nu og fremover kan danskere gennem ADRA Danmark donere huse, der bliver bygget her. Projekt ’Køb et hus i Uganda’ bygger videre på mange års succes i Burundi, hvor danske givere og Danida siden 2006 har sikret et ordentligt hjem til 10.412 udsatte familier her. I Uganda kan danskere nu købe hele, halve og kvarte huse og modtager fortsat, ligesom i Burundi-projektet, et billede af familien foran boligen, når den er bygget. Med i donationen af et helt hus på to rum hører frugttræer, såsæd, redskaber, toilet, bad og et brændselsbesparende komfur.

Traumatiserede har brug for hjælp


[16]

Jørgen Reuter fra Odense har været frivillig for ADRA Danmark gennem mange år, og han er lidt af en opfinder, når det gælder om at samle penge ind til Hjælpeaktion. Hans egen historie med flugt og hans tro på Gud giver ham et livsmål om at hjælpe, hvor han kan

Jørgen var selv

flygtning Adventnyt nr. 5 oktober 2020

”ER DU IKKE kristen, Jørgen? Er du ikke selv flygtet fra ufrihed til frihed? Hvis du tager det job i Sydafrika, så er du ikke længere søn af familien!“ Så hårde var ordene fra Jørgen Reuters far en dag i 1966, da en ung eventy rsøgende udgave af Jørgen fi k tilbudt job som finmekaniker i udlandet. Mere om baggrunden for den faderlige opsang senere! Opvæksten og rammerne, der blev tydeliggjort for den unge mand dengang, har altid præget hans liv. Dengang var Jørgen 22 år og vesttysk statsborger. I dag er han 76 år og bosat i Odense med hustruen Britta. Det meste af sit liv i Danmark har han arbejdet frivilligt for blandt andet ADRA Danmark. Denne indsats er der kommet et par opfindelser ud af, når Jørgen har villet skabe opmærksomhed om Hjælpeaktion. TEKST Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark

Brønd med slanger og en cykelambulance ”Jeg har en frygtelig hjerne. Hver gang jeg hører om et behov eller et arrange-

ment, hvor der er mulighed for at samle penge ind, går jeg ned i mit 90 m2 værksted og spørger mig selv: Hvad kan jeg opfinde til lejligheden,“ fortæller Jørgen. ”For en del år siden, da der var dyrskue i Odense, lavede jeg to brønde med et pumpesystem. Temaet for Hjælpeaktion det år var ’Vand til den 3. verden’. I den ene brønd var vandet rent, og i den anden var det beskidt og fyldt med virkelighedstro slanger. Det skabte opmærksomhed, og mange tog imod vores brochurer.“ Opfindelsen resulterede dog ikke i et lige så stort indsamlingsbeløb, som dengang Jørgen dukkede op med en cykelambulance på en blomsterfestival i samme by. Han havde istandsat en gammel cykel og svejset en anhænger på. Sammen med sine medhjælpere fra Odense Adventistkirke havde han lavet en brun dukke med blodige forbindinger i panden og lagt den på anhængeren. ”Hvis du vil hjælpe andre, så hjælp ADRA“, skrev de på et stort hvidt skilt. ”Folk blev chokerede og spurgte til


[17] Adventnyt nr. 5 oktober 2020

vores projekt. På fire dage samlede vi cirka 20.000 kroner ind,“ fortæller opfinderen.

Flygtede fra Stasi Jørgen er uddannet samarit og har tidligere arbejdet frivilligt til forskellige arrangementer som byfester og motocross-løb. Som ung tog han en uddannelse som finmekaniker i sit daværende hjemland Vesttyskland efter at være flygtet fra det kommunistiske Østtyskland, dengang DDR. ”Mine forældre var kristne og derfor under observation.

Min fars kusine stak os til Stasi, så vi måtte flygte over grænsen til vest i 1955, da jeg var 11 år. Det var slemt for mig at leve som flygtning i mit eget land. Vi startede vores

nye liv med det, der kunne være i en kuffert. I mange år boede vi to voksne og to børn på et 50 m2 stort værelse. I skolen blev jeg drillet på grund af min accent, og jeg blev sat lidt til side. Jeg måtte kæmpe for mig selv.“ Som finmekaniker fik Jørgen et godt job på en symaskinefabrik i Stuttgart, men eventy rlysten gav ham udlængsel, og en dag fik han tilbudt et spændende job i Sydafrika. Som en del af jobbet skulle han tage flycertifikat. En stor drøm var på vej til at gå i opfyldelse. Jørgens far så kontrakten igennem. Nederst med småt stod der, at stillingen indbefattede to sorte tjenere til fri disposition. ”Da var det, at min far advarede mig om tage jobbet, hvis jeg fortsat ville være søn af familien. Han opfattede tilbuddet om tjenere som slaveri. Jeg havde ikke selv bemærket det med småt. Oveni historien som flygtning fra DDR havde min far en fortid som tysk krigsfange i Rusland. Han havde nægtet at blive soldat under krigen, men til sidst tvang nazisterne ham til Hviderusland og Stalingrad med et gevær i hånden.

Her var han i krigsfangenskab i fem år og kom hjem, meget syg.“

Troen får indhold Den unge Jørgen tog sin fars ord til sig og rejste i stedet til Danmark. Her mødte han Britt a, der var ung pige i huset hos den adventistpræst i Odense, der tog sig af den tyske gæstearbejder. Parret blev gift og har i dag tre børn og flere børnebørn. Jørgens svigerfar var frivillig for ADRA Danmark i 60-70’erne, og det inspirerede svigersønnen. Da Jørgen og Britta senere besøgte venner i Kenya og Tanzania, blev han stærkt påvirket af den fattigdom, han så.

”Min egen flygtningebaggrund og min tro på Gud motiverer mig til at hjælpe gennem ADRA. Det giver livet indhold. Jeg kan stærkt opfordre alle til at gøre noget godt for andre. Kærligheden vender tilbage til dit eget hjerte.“


[18]

Hjælpeaktion på en anden måde

Tekst og foto: Holger Daugaard Vicerektor på Vejlefjordskolen

Hvad gør man så? Normalt har vi gennemført indsamlingen over to dage, hvor de elever, der ønsker at være med – som regel over to tredjedele af dem – bliver kørt ud i et distrikt, hvor de banker på dørene i nogle timer, bevæbnet med Hjælpeaktionsblade og en indsamlingsbøtte. Sidste år nåede vi på denne måde at samle over 106.000 kr. ind.

Med coronaepidemiens fortsatte hærgen stod det hurtigt klart for os, at vi ikke kunne gennemføre Hjælpeaktion på Vejlefjordskolen på sædvanlig

I år besluttede vi, at der fortsat skulle være fokus på Hjælpeaktion i to dage. En vigtig del af programmet var denne gang at få besøg af et hold medarbejdere fra ADRA, der på forskellig vis beskrev organisationens nødhjælps- og udviklingsarbejde. ADRAs generalsekretær Jens Vesterager fokuserede for eksempel på, at det faktisk går meget bedre i verden i dag end for 50 år siden. Han var også inde på udviklingslandenes landbrug og sammenlignede det med det danske. Der er et kæmpestort potentiale for udviklingslandene, hvis de får de rette muligheder. Signe Lund Christensen fortalte om FNs verdensmål, der ikke bare gælder udviklingslandene, men os alle sammen. Vi har alle sammen en opgave med at opfylde disse mål inden 2030.

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

vis. I samarbejde med ADRA måtte vi

Alternativ indsamling

derfor lade kreativiteten få frit spil.

Med ADRA-folkenes spændende inspiration i baghovedet blev eleverne opfordret til at udfolde deres kreativitet med hensyn til, hvordan de kunne samle penge ind i år. De sociale medier er oplagt, idet eleverne kan opfordre familie og venner til donationer. ADRA har desuden oprettet skolen i indsamlingsportalen BetterNow, så man kan støtte der via nettet. Men også andre kreative ideer kom på banen: bilvask for skolens medarbejdere mod en donation til ADRA, kagebagning og andet.

For helt at aflyse Hjælpeaktion havde vi ikke lyst til – slet ikke i 90-året for indsamlingens historie på skolen.


[19]

Elevudtalelser Ronja, 3.g Hjælpeaktionen sidste år var rigtig sjov. Det var godt at få mulighed for at hjælpe. I år har det været noget andet, men vi har fået mange gode informationer fra ADRA, som vi ikke fi k sidste år. Når det gælder indsamling i år, har jeg lovet at gøre nogle praktiske ting som f.eks. at luge ukrudt for en lærer og gøre skolebussen rent. Betalingen går ubeskåret til Hjælpeaktion.

Festlig dåb på Vejlefjord Tekst: Holger Daugaard Foto: Mikael Lundqvist

FREDAG AFTEN DEN 4. september var

der festlig dåb på Vejlefjordskolen, da Jakob og Emma Falk fra Silkeborg havde valgt at blive døbt. Efter en højtidelig andagt i kirken, hvor Thomas Rasmussen talte til de to unge mennesker, bevægede hele forsamlingen sig ned til fjorden. Her blev de to unge døbt, netop som solen var ved at gå ned. Der var tændt blus på badebroen, og dåben blev en stor oplevel-

Villads, 1.g Det har været meget anderledes i år, hvor vi ikke har kunnet gå ud til folk og samle penge ind. Til gengæld har vi været ude at lægge Hjælpeaktions-blade i folks postkasser, og det var en god oplevelse i det gode vejr. Jeg har lovet at vaske bil for folk mod betaling, der går direkte til ADRA.

se – ikke bare for hovedpersonerne, men for alle, der var mødt op. En stor del af Silkeborg menighed var til stede og overværede deres bysbørn blive døbt. Efter dåben mødtes hele forsamlingen i aulaen til en hyggelig sammenkomst, hvor der var lykønskninger og en servering. Dagen efter mødte de op i Silkeborg, hvor de blev

Miriam, 2.hf Vores projektdage med indslag fra ADRA-folk var anderledes, men interessante. Vi fik mere konkrete informationer, end vi plejer at få. Især lærte jeg noget om forskellen mellem nødhjælps- og udviklingsarbejde og hørte om nogle konkrete projekter, hvor folk er blevet hjulpet til at klare sig selv. Jeg skal gøre rent for nogen, og betalingen går til Hjælpeaktion. Vi har i klassen også lavet opslag på vores væg på Facebook og håber, mange vil støtte projektet.

Vi venter spændt på resultatet af årets indsamling. Ved redaktionens afslutning var der indkommet 33.000 kr.

optaget i menigheden der. Tillykke til de to – og i øvrigt også Valentin Gamborg fra Aarhus. Han blev døbt i samme weekend hjemme.


[20]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

Når

forvirringen griber os TEKST: Walder Hartmann

FORLEDEN TRAF JEG et ægtepar, der

lige var vendt hjem efter tre uger i Sydtyskland. De fortalte om oplevelser i en menighed, hvor coronakrisen havde fået medlemmerne til at rykke sammen og opleve et fællesskab, som aldrig havde fungeret bedre end nu, hvor man ikke kunne mødes til gudstjenester i kirken. Samtidig kom jeg til at tænke på et spørgsmål, som en af landets sognepræster fandt i sin mailboks, da han en morgen tog fat på dagens hjemmearbejde. Her lød det: ”Hej Morten. Jeg har læst et sted, at Jesus ville komme til jorden og straffe mennesker, når vi ikke kunne finde ud af det mere, opføre os anstændigt, krige osv. Er det noget, du også har læst om? Jeg er ikke specielt religiøs, men har alligevel tænkt på det, lige siden corona kom.“ Præstens svar lød: ”Du er ikke den eneste, der har tænkt sådan. En af de aktive i kirken sagde undrende: Gad vide om Ham deroppe er sur på os? Heldigvis har jeg ikke læst om det i Bibelen. Tværtimod, har jeg fx læst dette:

Gud sendte sin søn til verden for at frelse den, ikke for at dømme den (Joh 3,17).“ Andre har haft travlt med at spille

dommedagsprofeter. Internettet har floreret med alle mulige teorier, der har misbrugt Jesu udsagn om, hvad der kan ske, før han kommer igen. Barske udsagn om krige, epidemier, hungersnød, naturkatastrofer og så videre. Egentlig tegn på, at den er gal med, hvordan vi behandler hinanden og jorden. Når Jesus kommer igen, kommer han for at redde os og gøre os frie til at leve i Guds store verden. Den verden, som Åb 21,3-5 tegner så smukt et billede af. Frygt eller tillid. Hvad gør vi, når modstridende budskaber skaber forvirring i vores sind?

hovedet på ophavsmændene til de mange religiøse kommentarer, der har lydt gennem de seneste måneder.

Radiserne kan være dybsindige

travlt med andre ting.

Jeg så for nylig en lille stribe, hvor Søren Brun er i dialog med Nuser. Det foregår naturligvis ude ved Nusers hundehus. ”Jeg hører, at du er ved at skrive en bog om teologi. Jeg håber, du har fundet en god titel.“ ”Jeg har den helt rigtige titel: ‘Har De tænkt på, at De kan tage fejl!’“ Jeg tror, at Nusers bogtitel er gået hen over

Han siger til os gennem 1 Peter 2: I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys. For Herrens skyld skal I underordne jer under enhver menneskelig ordning, hvad enten det er kongen som magthaver eller statholdere, som sendes af ham … Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud og ær kongen!

Hvorfor? Er det Gud, der banker på? Skal vi prøves for at blive mere fuldkomne? Mangler vi tro, når vi vælger at følge myndighedernes henstillinger? Vi risikerer at få en fordrejet opfattelse af Gud, hvis vi sluger de forklaringer, som vi har lidt svært ved at forholde os til.

Den gode nyhed er, at ulykke, sygdom og død ikke betyder, at Gud har forladt os – eller har


[21]

Nyt

Seniorsiderne

FRA SENIORFORENINGENS BESTYRELSE

SELV OM CORONAKRISEN har hæmmet arbejdet i besty relsen

noget, har man ikke ligget på den lade side siden sidst. Ved redaktionens slutning er man dog endnu ikke klar med nogen konkrete datoer og tiltag. Disse vil snarest blive meldt ud gennem Adventistkirkens ugentlige nyhedsbrev SabbatOnline og via facebookgruppen Aktive Seniorer. Blandt kommende arrangementer skal dog nævnes: Seniortræf i adventstiden og Seniorstævne 2021, der vil blive afholdt i Norge. For egen regning vil jeg dog som seniorredaktør tilføje, at efterårsmånederne er fremragende til læsning og eftertænksomhed. Hvis du endnu ikke har anskaffet og taget hul

på læsningen af Bibelen 2020, kan du gøre det nu. Du vil ikke fortryde det. På min egen litteraturliste for efteråret står: Som Sørine læser Bibelen samt et par engelske bøger af Reinder Bruinsma: I have a future og In all humility. Lad mig også lige minde om, at hvis ikke seniorer giver gaver til eller betaler kontingent til seniorforeningen, er det svært for besty relsen at planlægge et aktivitetsniveau, der kan tiltrække nye medlemmer. Walder Hartmann

Vores naboland mod syd:

Adventisthospital blandt Tysklands bedste Kilde: Adventistische Pressedienst

DEN 13. AUGUST kunne man i Frankfurter Algemeine Zei-

indsats. Meget passende kaldes afdelingen for Desert Flower center – (Center for Ørkenblomster). Waldfriede Hospital, der i år fylder 100 år, driver også en sygeplejerskeskole og et plejecenter for seniorer.

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

tung læse, at Waldfriede Hospital, der ligger i udkanten af Berlin, var blevet kåret som et af Tysklands bedste små hospitaler. En kategori, der rummer hospitaler med mellem 150 og 300 patienter. Hospitalsdirektør Bernd Quoss glæder sig over omtalen og siger: ”Dette giver os et godt omdømme blandt patienter, forsikringsselskaber og samarbejdspartnere i sundhedsverdenen. Det er også godt at se, at mindre hospitaler kan tilbyde kvalitetshjælp og omsorg. Vi baserer vores indsats på kristne principper og er socialt engageret i forhold til byens borgere. Dette er også med til at sikre fremtiden for os.“ Waldfriede ramte også overskrifterne tidligere på sommeren, da det i Berlin blev nævnt som ét af tre centre, hvor man tager imod ofre for kvindelig omskæring. ”Her er tærskelen lav, når det gælder kontakt og hjælp til dets klienter“. Bysty ret i Berlin er med til at finansiere denne afdelings


[22]

Seniorsiderne

6. august 1945 blev Hiroshima i Japan, som den første by i verden, ødelagt af en atombombe. Ødelæggelserne var enorme og tabet af menneskeliv katastrofalt. Når vi 75 år senere ser tilbage på denne skæbnesvangre begivenhed, er det for at fortælle de mirakuløse beretninger om medlemmer fra Adventistkirken i Hiroshima, der alle overlevede.

Miraklet

i Hiroshima

ASAKO FURUNAKO blev født den 12. august

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

1921 som datter af en velstående forretningsmand i Japan. Hun var en stræber og meget intelligent. Efter at have studeret til lærer, begyndte hun om aftenen at studere journalistik, og 32 år gammel fi k hun job som nyhedskorrespondent, hvilket var en sjældenhed for kvinder på den tid. Hun blev gift med en professor, og selv om de ikke fi k børn, følte hun sig meget velsignet. Ægteskabet holdt imidlertid ikke, da manden fandt en anden og ønskede skilsmisse. Fyldt med afmagt og vrede sank hun ned i en dyb depression. Da hun var allerlængst nede, traf hun en person, som inviterede hende til at gæste Adventistkirken. Inden længe dukkede hun regelmæssigt op til kirkens arrangementer. Hun lærte at tilgive og fandt håb i Bibelens løfter. Hun fandt fred i sit hjerte, men fik ikke bestemt sig til at blive døbt. Da man opdagede hendes uddannelse og talenter, blev Asako bedt om at undervise menighedens børn. En dag handlede lektien i børnesabbatsskolen om de tre unge mænd, der iflg. Daniels bog blev reddet uskadte fra ildovnen. Da hun afsluttede sin fortælling, var der en af de små drenge, der udbrød: ’Det kan man da ikke tro på!’ En af pigerne replicerede: ’Det kan jeg godt tro, for min bedstemor har fortalt, at ikke et eneste medlem i Adventistkirken i Hiroshima mistede livet, da atombomben blev brugt mod byen.’ Dette fi k Asako til at tænke på, at hun også tvivlede på

den bibelske beretning, og hun havde også svært ved at tro på pigens historie. Så tænkte hun: Jeg er jo journalist. Så må jeg da kunne finde ud af, om pigen har ret eller ej. Jeg må hellere undersøge det. Så begyndte en rundtur til alle de menighedsmedlemmer, der havde været i Hiroshima, da atombomben eksploderede.

En skæbnesvanger dag Verdens første atombombe blev kastet over Hiroshima den 6. august 1945. Indenfor en radius af 2 km ødelagde den alt. Temperaturen i jordhøjde nåede utrolige 6000 grader Celsius. Enhver, der befandt sig indenfor en radius af 4 km, mistede livet. Kunne det virkelig være muligt, at ikke ét eneste menighedsmedlem gik til grunde? Med tvivl i sit sind begyndte Asako sin rundtur til menighedsmedlemmer, der havde været på stedet i 1945. Hun fandt ud af, at selv midt i dette inferno var der ikke ét eneste menighedsmedlem, der gik til grunde eller bare blev såret. Hun fandt ud af, at den lille pige, der havde fortalt sin bedstemors historie, havde talt sandt. En af de personer, hun besøgte, var Hiroko Kainou, der pludselig blev ramt af det voldsomme lufttryk. Hiroko faldt på knæ og bad. Selv om alt glas i huset splintredes, slap hun væk uden en eneste skramme. Hver eneste af de 20 daværende menighedsmedlemmer i Hiroshima overlevede og kom i sikkerhed.


fandt sig mindre end 1 km fra stedet, hvor bomben faldt. Da hun kravlede ud fra den sammensty rtede bygning, så hun den enorme paddehatte-sky, som indhyllede området i mørke. Hun forsøgte desperat at komme sin mand til hjælp, men de buldrende flammer truede med at omslutte dem. Idet hun tog sin mands hånd, udbrød hun: ’Ilden nærmer sig. Jeg kan ikke gøre mere, lad os dø sammen her. Gud kender alt, tag imod Jesus Kristus nu (manden var ikke troende), jeg kan ikke redde dig!’ Manden svarede: ’Jeg kommer til at dø her, men du må forsøge at slippe væk for vores børns skyld. Søg i sikkerhed og find børnene!’ Igen sagde hun: ’Jeg kan ikke slippe fri fra ilden. Jeg vil dø sammen med dig her.’ Men han fortsatte: ’Nej. Jeg klarer det her. Jeg har længe gjort oprør mod min mor, og mod dig. Jeg ville ikke tro på Gud. Nu tror jeg imidlertid på frelsen fra Gud. Vi kommer til at ses igen. Søg væk og find børnene.’ Grædende og med tungt hjerte forlod hun sin mand, overpøsede sig selv med vand, slap væk fra ilden og fandt til sidst sine børn.

TOMIKO KIHARA var dengang privat praktiserende læge. Hun havde haft aftenvagt og var gået i seng ved totiden om natten. Hun sov, da bomben faldt. Selv om hun befandt sig mindre end 1 km fra eksplosionen, var hun helt uskadt. Chokeret løb hun udenfor for at se, hvad der var sket. Dr. Kihara blev hurtigt klar over situationens alvor og skyndte sig hen til et hospital i byens udkant. Her var hun med til i en uge, uden hvile, at hjælpe ofrene fra katastrofen. Hun var én af byens få overlevende læger, og i de følgende måneder efter tragedien var hun travlt beskæftiget med at hjælpe bombeofre. Samtidig fi k hun anledning til at vidne for mange af dem. Tomiko Kihara fortsatte sin missionsindsats længe efter at være blevet pensioneret. Hun sagde: ’Jeg har ingen jordisk familie at holde mig til, men jeg ved, at Gud elsker mig, så jeg er godt tilfreds.’

Fru Kino tv. og fru Sako th. ser tilbage på den dag, da atombomben ramte Hiroshima 6. august 1945. Læs interviewet i Adventist Review på linket: adventistreview.org/church-news/story3143-hopein-hiroshima-70-years-on. Foto: Victor Hulbert

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

IWA KUWAMOTO be-

[23]

Seniorsiderne


[24]

ROVERCAMP

Adventnyt nr. 5 oktober 2020


[25]

REPORTAGE 2020

Farvel til

MADS

Tekst: David Henriksen / Foto: Jakob Falk, Jens Morten Øster, Mikael Lundqvist

DENNE SOMMER VAR en af de helt usædvan-

lige somre, som de fleste af os vil huske helt særligt i mange år frem! Sommeren 2020 vil gå over i historien som den sommer, hvor de fleste af os blev hjemme i Danmark eller tog på en anden ferie, end vi først havde planlagt. Også spejderlejren 2020 vil sidde fast i de godt 50 deltageres minder – måske for altid? Vi var blevet vant til bålhygge i troppene, underholdning i teltet, madlavning på gasblus og nogle spejderledere, som har sty r på, hvem der tager opvasken. Det fi k vi nærmest intet af. Der kom en virus fra det fjerne Østen og tvang hver og en af os til beredvilligt at samles om noget andet end det, vi troede var blevet faste traditioner på en spejderlejr. Det blev i stedet til Rover Camp 2020 – kun for dem over 15 år. Lejren var som at skrue tiden 30 år tilbage til dengang, hvor … • madlavning over bål, var den eneste mulighed for varm mad. • vi konkurrerede om at have den højeste raftekonstruktion. • hver spejder havde ansvar for sig selv og sit. • vi først havde en tør sofa på tredjedagen. • dagens program gjorde, at der var GOD tid til den lange snak med dem, vi ikke havde set i lang tid.

Du gik ind til opgaven som spejderchef med gå-på-mod og ambitioner om at realisere en masse fede spejderlejre, terrænture, træningsforløb og et levende spejderkorps i det hele taget. Ret hurtigt stod det klart, at Adventistspejderne foran sig havde nogle udfordringer, der krævede, at vi inviterede Adventistkirkens børn og unge til at sidde med omkring bålet. Du bar det tunge ansvar for at få det til at ske. I dag står vi, Adventistspejderne og SABUS, sammen med langt flere muligheder, end vi havde før! Forandringen har fyldt meget og gør det stadig, men du skal vide, at du har haft helt afgørende betydning for, hvor vi er i dag. Du har knyttet langvarige venskaber. Mange unge mennesker vil huske dig for, at du troede på deres evner og satte dem foran som ledere og levende lys for Jesus. Vi håber på og glæder os til at se dig på mange flere lejre i SABUS, men i mellemtiden ønsker vi dig og familien held og lykke og Guds opbakning i dit nye virke som selvstændig træhåndværker. På gensyn! De bedste hilsner fra SABUS-lederteamet

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

Så vi gik virkelig tilbage til at udfordre os selv på forrige århundredes spejderdyder. Præsterne René og Jan-Gunnar udfordrede os til at tage aktivt del i Guds plan. Til at være nybyggere og bidrage med det, vi hver især kan i vores hverdag. Spejderchef Mads mindede os om, at bønnen kan være en helt enestående måde at være i løbende kontakt med Gud og tilmed kan skabe forandringer, der langt overgår vores egen fantasi! Rover Camp 2020 har givet os så mange minder og erfaringer, som vi fremadrettet er nødt til at tage ved lære af. Når vi forhåbentlig allerede næste år holder et brag af en spejderlejr for alle spejdere på Himmerlandsgården, så skal vi stadig lave vilde aktiviteter, men særligt skal vi have tid til at dyrke relationerne mellem hinanden. Alle, unge som gamle, skal have muligheden for at bidrage til hvad spejderlivet er. Det glæder jeg mig vildt til!

TAK MADS. 7 år som spejderchef og 3,5 år som SABUS-leder.


[26]

Hvordan forklarer man

SABUS?

Altså – ud over, at det er: Syvende Dags Adventistkirkens Børne-, Ungdoms- og Spejderarbejde ... SABUS er nemlig ikke én bestemt ting! Det er den lokalt forankrede forening/gruppe, som understøttes af SABUS i Nærum! Vi arbejder i SABUS-ledergruppen hele tiden på at gøre det mere og mere tydeligt, hvad SABUS kan være, og hvorfor det er en fordel at være en del af SABUS-fællesskabet. Det er der nemlig mange gode svar på! Vi har senest lavet en film, som vi vil opfordre dig til at gå ind og se på vores hjemmeside sabus.dk Har du lyst til at høre mere om, hvordan vi kan opnå endnu bedre samarbejde, så kontakt os for et møde eller en snak.

Medlemsregistrering I tider som disse (coronatider) bliver man stolt og glad over at være en del en organisation som SABUS! Vi har mere end nogensinde før brug for hinanden, og vi har brug for netop dit Adventnyt nr. 5 oktober 2020

medlemskab! Uanset om du var medlem sidste år eller ej, så kan du melde dig ind i SABUS på sabus.dk i den lokalforening, hvor du har tættest tilhørsforhold. Velkommen i fællesskabet – velkommen i SABUS!


[27]

er du frivillig i arbejdet med børn, teenagere, unge eller spejdere, så er ledertræningsdagen lige noget for dig! temaet er ‘relationsarbejde som værktøj i sabus’

ledere i lokale sabus-foreninger har mulighed for at deltage. tilmelding er nødvendig. så gå ind og tilmeld dig allerede nu det er gratis at deltage. vi opfordrer til, at man samler sig i mindre grupper rundt om i landet fx i kirken eller et privat hjem.

tilmeld dig på sabus.dk/aktiviteter

ONLINE

den 24. oktober 2020

WILD WEST Søges: frivillige DU TROEDE MÅSKE, du var gået glip

af Wild West-spejderlejr på Himmerlandsgården? Bare rolig! Næste år er det med cowboyhatten på, når du hopper i sadlen og drager afsted mod Himmerlandsgården. Vi holder et brag af en spejderlejr, hvor meget bliver, som du kender det! Vi skal bygge lejr op, lave bål, på terræntur, grine til underholdning i teltet og alt det andet, du har savnet.

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

LEDERTRÆNINGSDAG

0 3 E G U – 1 2 0 2 SPEJDERLEJR

…og dog! For man ved aldrig helt, hvad der kommer til at ske på en spejderlejr? Vi har nemlig brug for dig som frivillig til at sætte dit præg på aktiviteterne. Har du en særlig interesse for en aktivitet, der tilnærmelsesvis dufter af prærie eller bare af spejder, så vil vi SÅ gerne høre fra dig. Måske kan du fortælle levende historier om guldgravere eller prærieulve? Eller måske kan du et særligt stykke håndarbejde, som du kan lære spejderne i aktivitetstiden?Vi vil gerne høre om din gode idé!

Sammen skal vi skabe den pionerånd, der opstod dengang. En spejderlejr er nemlig ingenting uden alle de frivillige og spejderledere, som kommer for at give vores spejdere minder og venner for livet! Sæt kryds i din kalender i uge 30 – 26. juli - 1. august! Jeg glæder mig vildt til at se dig! Venlige spejderhilsner fra David, spejderchef


[28]

”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn ...“

Faya 29. august blev en dejlig festdag både i Sønderborg menighed og i himmelen, da Faya Desalegn sagde ja til Jesus Kristus og lod sig døbe. Det var Bent Nielsen, som forrettede dåben, og slægt og venner var samlet til en hyggelig stund. Vi er meget

Valentin

glade og taknemmelige over, at Faya har

I blæsevejr og koldt vand fulgte

valgt at blive medlem i vores kirke. Vi takker

Valentin Gamborg sin Frelser

Gud og beder om hans vejledning og hjælp

i dåben sabbats eftermiddag

fremover i hendes liv.

den 5. september ved Knudsø i

Christine Vetne

Ry. Det er stedet, hvor Valentin har været en del af en sejlklub i længere tid. Vi blev mindet om at holde fast i Kristus som vores håb, uanset hvordan livets bølger går. Tillykke og velkommen i Aarhus menighed! Thomas Rasmussen

Emma og Jakob Det var en højtidelig fredag aften den 4. september i VejleAdventnyt nr. 5 oktober 2020

fjordkirken og efterfølgende ved fjorden, da Emma og Jakob Ravn Falk sagde JA til Jesus og blev en del af menigheden. De er nu ikke kun bror og søster, men også en del af Kristi familie. Optagelsen fandt sted dagen efter hjemme i Silkeborg menighed, som også var mødt talstærkt op ved fjorden for at være vidner til begivenheden. Vi byder dem varmt velkommen i fællesskabet og ønsker dem Guds velsignelse! Thomas Rasmussen


[29]

”Lad de små børn komme til mig ...“

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

Filip Barnevelsignelse i Nykøbing Falster Adventistkirke Sabbatten den 1. august havde Charlotte og Danni

Johanna

Riber samlet familie og

Sabbatten d. 15. august holdt Aalborg menighed

menighed til barnevelsig-

barnevelsignelse for Johanna. Johanna blev født

nelse. Deres søn Fillip var

den 22. januar og er datter af Christina og Søren

en meget opmærksom

Munkesø Uhrenholdt. Familie og menighed var

tilhøre, idet menigheden

mødt talstærkt op, og selv kirkens forhal blev inddraget for at overholde afstandskravene. Det er stort at kunne lægge endnu et barn af menighedsfamilien i Guds hænder igennem menighedens omsorg og forbøn. På billedet ses også storebror Lukas. Flemming Pedersen

Isabella Sabbatten den 1. august 2020 blev Isabella velsignet i Viborg Adventistkirke. Forældrene er Nadine Ingabire og Shradrack Nkubana. Vi ønsker Guds velsignelse. Sven Hagen Jensen

Anneli og Esben Søndag den 26. juli sagde Anneli og Esben Klokkervoll ja til hinanden. Vielsen fandt sted i Vejlefjordkirken i Daugård, foran en glad skare af familie og venner. Anneli og Esben bor nu i Odense. Vi ønsker parret Guds velsignelse. Robert Fisher

samledes omkring bøn og velsignelse for ham. Vi ønsker forældrene og Fillip Guds rige nærvær i tiden fremover. Allan Falk


[30]

Tillykke

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

Runde fødselsdage November Inge Kathrine Sørensen, Glostrup,  95 år 5/11 Ketti Ibsen Larsen, Svelvik,  85 år 22/11 Ruth Bente Øie, Virum, 80 år 8/11 Margit Erny Duer, Søborg,  80 år 30/11

Creation Sabbath Den fjerde sabbat i oktober hvert år – i år den 24. oktober – er af verdenskirken blevet udpeget som en speciel skabelsessabbat. Benyt anledningen og gør noget ekstra ud af at fejre Gud som Skaber denne dag. Det kan gøres på mange måder. Hvis du har brug for inspiration,

Irene Pedersen, Nærum, 75 år 8/11

kan du se på den officielle hjemmeside creationsabbath.net

Elin M. Hesselbjerg, Frederikssund,

og finde ideer og redskaber, man kan bruge.

 75 år 9/11 Rune Johan Frederiksen, Borup,  75 år 21/11 Lisa B. Joensen, Fårvang, 70 år 2/11 Simun Eydfinn Simonsen, Faxe  Ladeplads, 70 år 4/11

God skabelsesfejring den 24. oktober 2020!

”For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der“

Beryl Alexandria Lund, København,

Sl 33,9.

 70 år 13/11 Judith Susanne Schiermer, Aarup,  70 år 18/11 Niels Peder Pedersen, Vinderup,  70 år 21/11

Creation Sabbath

December Inga Christiansen, Faxe, 90 år 15/12 Harly Jørgensen, Daugård,  85 år 13/12 Birthe Bayer, Daugård, 85 år 25/12 Poul Harlund, Ringsted, 80 år 7/12 Finn R. Johansen, Haderslev,  80 år 11/12 Niels Ebbe Neesgaard, Holte,  75 år 7/12 Karin Dochedal Østdahl, Jyllinge,   75 år 9/12 Knud Erik Winther-Jensen, Odense,  75 år 16/12 Elin B. Sommer Kristiansen,  75 år 21/12 Lena Grønbech, Nyborg, 75 år 28/12 Elly Rolandsen, Haslev, 70 år 2/12 Dorthe Bach Øster, Randers,  70 år 20/12 Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

It’s not just any Sabbath creationsabbath.org

24 OCT


Kollegieværelse i Aarhus

Pedel søges til Ribe Adventistkirke

Vi har pt. et enkelt ledigt værelse på kollegiet i

Da vores nuværende pedel, der bor i kirkens

Aarhus. Hvis det har interesse, så kontakt Margit Wærn på margit.waern@adventist.dk eller ring på 4558 7792.

[31]

Arrangementer og annoncer

lejlighed, efter mange år har besluttet at flytte, har vi brug for en ny pedel til kirken, som kan bo i lejligheden og passe kirken og haven. Kirken ligger i den gamle bydel i Ribe, som er et stille villakvarter. Selve kirken ligger i en dejlig villa sammen med lejligheden. Lejligheden består af stue, køkken og badeværelse i stueetagen, og 3 værelser på 1. etage, dog er det ene ikke ret stort. Der er også kælder i villaen, hvor der blandt andet er toiletter, som kan benyttes af besøgende i kirken. Tiltrædelse hurtigst muligt. Kontakt venligst Tony Butenko på tony.butenko@adventist.dk Ribe Adventistkirke Sct. Laurentii Gade 15, 6760 Ribe

Sabbatsskoleafdelingen arrangerer inspirationsdag (mest) for bibelstudieledere

Spændende og interaktiv sabbatsskole med Paul B. Petersen og Henrik Jørgensen Se programmet på adventist.dk/kalender

Abonnement på kreative familieandagter

Ingen udløbsdato Let at gå til – materialer er i pakken Bestil på sabus.dk

Køge: Søndag den 1. november kl. 10-16 Aarhus: Søndag den 22. november kl. 10-16 Tilmelding til Henrik Jørgensen: henrik.jorgensen@adventist.dk / 4558 7770

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

5 nye andagtsidéer med posten hver måned


[32]

Arrangementer og annoncer

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

Vi mødes på

webkirke.dk

– kirken for dig, når du ikke kan være der fysisk

To ledige stillinger på Vejlefjordskolen

Vi søger en efterskolelærer og en grundskolelærer (barselsvikar), som tilsammen kan dække de fleste af følgende fag: fysik, dansk, engelsk, matematik, drama, dans, musicaluge.

Hvem er vi Du kan forvente at møde lærere, som er dedikerede i deres arbejde, som bakker hinanden op i deres arbejde med eleverne og som inspirerer til udvikling. Du får let adgang til en ledelse, som gerne udvikler visioner sammen med lærerne og som deltager engageret i din dagligdag på skolen. Vi sætter elevernes læring, trivsel og dannelse i højsædet og forventer, at lærerne engagerer sig i

Sådan gør du Find din mobil, tablet eller computer frem

den enkelte elev og inspirerer hinanden til at yde sit bedste både fagligt, pædagogisk og personligt.

Hvem er du • Du har et solidt fagligt grundlag i de nævnte fag og pædagogisk velfunderet.

Søg på

• Du har en stærk personlighed, der inspirerer

webkirke.dk

unge til at udvikle sig. • Du er stærk til at kommunikere tydeligt og

Har du brug for teknisk hjælp, så spørg en ven eller kontakt os på kontakt@webkirke.dk

empatisk med både elever, forældre og kolleger. • Du kan arbejde helhjertet ud fra skolens værdier. Stillingerne er i udgangspunktet på fuld tid med

webkirke.dk

tiltrædelse snarest for efterskolestillingen og pr. 1. november for grundskolestillingen. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten. Se det fulde stillingsopslag på vejlefjordskolen.dk/ledigestillinger/1181-job-to-stillinger

AT SØGE VÆKKELSE 6.-16. januar 2021 ADVENTIST.DK/10DAGE | TENDAYSOFPRAYER.ORG

Vil du vide mere om stillingerne, kan du ringe til Pia Fisher, viceforstander for efterskolen, tlf. 2162 6228, eller John Rasmussen, afdelingsleder for grundskolen, tlf. 6165 9996. Ansøgning sendes senest 14. oktober 2020 til Pia Fisher på pf@vejlefjordskolen.dk


[33]

Arrangementer og annoncer

Information om

Lassens Legat BESTYRELSEN FOR LASSENS Legat har besluttet

at nedlægge legatet og uddele kapitalen til 5 adventistbørneskoler og Vejlefjordskolen. Lassens legat blev oprettet i juli 1967 af enken (Alvilde Sperati Lassen f. Jordan) efter dr. Christian Lassen. Legatet kunne søges af ”en mandlig/kvindelig fysioterapeut uddannet på Skodsborg Fysioterapi Skole, som er adventist, og som har gennemgået det anerkendte kursus

modtager 2/7-dele af hele kapitalen. Det er vores ønske, at denne gave ikke indgår i skolernes daglige drift, men at den anvendes på en særlig måde, som de enkelte skolers besty relse mener på den ene eller anden måde kan anvendes i den ånd, der er beskrevet i fundatsen. Vi forestiller os, at beløbet kan anvendes til forskellige anliggender, evt. til enkeltpersoner eller til formål, der retter sig mod grupper af elever. Vi tænker ikke, at der skal oprettes nye fonde el.lign. Besty relsen for Lassens Legat overgiver hermed beslutningerne for anvendelse suverænt til skolernes besty relser. Beløbet tilsendes direkte fra Danske Bank til skolens konto. Mange venlige hilsner Anne Simon, fhv. rektor for Skodsborg Fysioterapiskole Helle West, fysioterapeut og klinikejer Uffe Willerslev Jørgensen, fhv. adm. overlæge v. Skodsborg Badesanatorium. Bestyrelsen for Lassens Legat

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

på Skodsborg Fysioterapi Skole, og derefter ønsker at tage medicinsk embedseksamen eller anden videreuddannelse på tilsvarende akademisk niveau indenfor sundhedssektoren såvel nationalt som internationalt.“ Det er desuden beskrevet, at ”legatnyderen skal være ubemidlet“ (fundats for Lassens Legat §2). Baggrunden for fundatsens formål var, at det var de samme kriterier, som Alvilde Speratis mand opfyldte. Han fi k sin medicinske embedseksamen i 1932 og arbejdede derefter på Skodsborg Badesanatorium som læge og underviser indtil 1941. Med udsigt til de usikre og vanskelige år for Sanatoriet, som krigen udgjorde, flyttede han til Frederikshavn og skabte sammen med en kollega en stor lægepraksis – til tider med betydeligt arbejdspres til følge. Som bekendt eksisterer hverken Fysioterapiskolen eller Skodsborg Badesanatorium længere, hvorfor legatets besty relse søgte Civilsty relsen om tilladelse til at opløse fonden og i den forbindelse uddele kapitalen til institutioner og skoler med tilknytning til Adventistkirken. Civilsty relsen har nu tilladt den af besty relsen foreslåede uddeling.

Besty relsen har derfor den glæde at kunne meddele besty relserne for Nærum Privatskole, Svanevej Privatskole, Roskilde Privatskole, Ringsted Privatskole, Vejlefjord Dagskole samt Vejlefjordsskolens Gymnasium og Efterskole, at disse institutioner vil modtage et beløb, der tilsammen svarer til hele kapitalen. Det er besluttet, at grundskolerne hver modtager 1/7del, og at Vejlefjord Gymnasium og Efterskole


[34]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“ Solvejg Andersen

Ken Aagaard Jensen

Leif Mølmer

Den 26. juni 2020 sov min kusine Sol-

Ken Aagaard Jensen blev født den 8. marts 1943 i Kirk, i Thy, som den ældste af Ingeborg og Peter Simonsens 3 børn. Han voksede op på landet, og efter 7 års skolegang kom han i 1957 til Vejlefjord i ungdomsskolen. Senere fi k han en læreplads som automekaniker, men måtte slutte pga. sabbatshelligholdelse. Så arbejdede han på Cimbria i Th isted, men brugte fritiden som selvlært automekaniker. I 1963 traf han Eva, og de blev gift i 1965. Efter en tid i Thy flyttede de i 1980 til Vendsyssel, hvor de efter en del år i Østervrå slog sig ned i Thorshøj på Lendumvej. Udover deres arbejde var de begge aktive i menigheden og var med til at starte hjælpearbejdet ”Tabitha“, som bragte tøj og anden nødhjælp til Rumænien. Det var de med til i 29 år – med mange spændende ture og med mange reparationer på de gamle biler undervejs. I ægteskabet blev de velsignet med tre døtre, Ulla, Lone og Anne Maj. De tre døtre har alle stiftet familie og givet dem svigersønner, børnebørn og oldebørn. Desværre begyndte Kens helbred at blive dårligt, og selv om han var sej af natur, blev det en ulige kamp. Han fi k hjerteproblemer og blev opereret i februar. Efter en tid hjemme måtte han igen indlægges. Mandag den 13. juli lidt før kl. 1 sov han ind i troen på sin frelser. Bisættelsen fandt sted fra Østervrå Adventkirke fredag d. 17. juli med stor deltagelse af familie, venner og menighed. Ære være Ken Aagaard Jensens minde. John Pedersen

Fredag den 21. august mistede Vejlefjordkirkens menighed sit længst tilhørende medlem, idet Leif Mølmer stille sov ind på Plejecenter Bøgely i Hedensted, 88 år gammel. Leif blev født den 2. april 1932. Faderen I. C. Mølmer var på dette tidspunkt gårdbesty rer på Vejlefjordskolens avlsgård. I en børneflok, der efterhånden voksede til 10, lærte Leif tidligt, at alting glider lettere, hvis man viser pligttro og arbejdsomhed. Disse egenskaber kom til at præge ham hele livet igennem. Først når han som dreng – med hest og vogn – hentede mange af Vejlefjords gæster på Daugård station, og siden når han som selvstændig anlægsgartner skabte tiltalende udendørs miljøer i både privat og offentligt regi. I 1955 giftede Leif sig med Maren, der var ansat i skolens køkken, og sammen fi k de tre piger: Britt a, der kun levede i tre måneder, Kari, der nu bor på Fyn og Evy, der er forblevet i nærområdet. Til det sidste nød Leif frugten af sin egen indsats, når han fra sin stue på Bøgely kunne se ud i det store haveanlæg, som han tidligere havde anlagt. Ved bisættelsen, der fandt sted fra Hedensted Kirkegårds kapel den 28. august, var det godt at kunne understrege Leifs egen overbevisning om, at nok var hans liv her på jorden til ende, men forude venter en evig fortsættelse, for Jesus har lovet: ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.“ Walder Hartmann

veig Rakel Andersen stille ind på sygehuset i Hillerød. Solveig, f. 30.04.1934, voksede op på Bornholm sammen med sine søskende Agnethe, Tove og Vagn. Som ganske ung kom hun til Skodsborg, hvor hun i 1947 blev døbt af Johannes Jensen. Senere gik turen til

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

Vejlefjord. Solvejg tog uddannelse som sygeplejerske, og hendes første job var i Paris som privatsygeplejerske for Edith Piaf, dernæst på et hospital i Congo. Tilbage i Danmark tog Solveig videreuddannelse som sundhedsplejerske og slog sig ned i Frederikssund. Her voksede sønnen Christian op hos en mor, som elskede livet. Solveig elskede de børnebørn, hun senere fi k og passede dem ofte, især efter at hun var blevet pensionist. Solvejg var en ukuelig optimist. Hun gjorde ikke meget ud af sig selv, men elskede at hjælpe andre. I den sidste del af sit liv fi k Solvejg lyst til at prøve noget nyt. Hun tog et kursus i tropesygdomme i håb om at kunne gøre tjeneste i Afrika, men i stedet blev det Grønland. Det blev til syv spændende år her – en fantastisk afslutning på hendes karriere. I de senere år boede Solvejg i Norge hos sin søster Agnethe. Det var nogle gode år, men med alderen blev der behov for mere pleje, og Solvejg kom tilbage til Danmark og flyttede ind på plejehjemmet i Gilleleje i nærheden af Christian, Laila og børnebørnene. Her sov hun ganske stille ind den 26. juni. Bisættelsen foregik fra Cafékirken i København, som hun havde tilhørt siden Christians dåb der. Frank Rechter talte til familie og venner om Solvejg, som hun var – et menneske, der elskede sin Gud og talte med ham som med en ven. Kistenedsættelsen på Søborg kirkegård ved Gilleleje blev forestået af Sarah Auken, en ven af familien. Æret være Solvejgs minde. Birthe Bayer


[35]

Global Mission (Bedeugeoffer)

K ALENDER

Tekst Holger Daugaard / Foto: Global Mission

Adventnyt nr. 5 udkommer KOLLEKTEN TIL GLOBAL Mission

støtter missionsaktiviteter, som rækker ud til mennesker, der ikke før har hørt om Jesus. Det kan være mennesker, som længes efter noget bedre. Mennesker, som er marginaliserede, alene, flygtninge, i fængsel – eller mennesker i vores del af verden, som lever travle liv, fyldt med deres eget – uden at skænke Gud en tanke. Der er mange, som ikke har hørt om Jesus – både ude og hjemme. I Danmark har vi flere gange fået støtte til missionsaktiviteter, f.eks. til HappyHand-butikkerne. Bedeugeofferet hjælper med ressourcer til at nå stadig flere mennesker igennem Global Mission med Guds kærlighed. Tak for din gave.

12. oktober 11.-13. oktober Arbejdslejr, Himmerlandsgården 14.-18. oktober Familielejr, AFLYST 24. oktober SABUS ledertræning, Nærum + ZOOM 30. oktober - 1. november Juletur ØST, AFLYST 23. november Adventnyt nr. 6 udkommer 27.-29. november Juletur VEST 6.+ 7. november Unionsbestyrelsesmøde

Kollekt 5. december

Adventsgave til Grønland Tekst : Thomas Müller / Foto: Elsebeth Butenko

ADVENTSGAVEN I ÅR går til Grønland – dog ikke til juleman-

den, men til boggaver til det grønlandske folk. Ledelsen har de seneste par år været i dialog med Adventist Frontier Mission, som arbejder på at finde en missionærfamilie, som vil slå sig ned på Grønland. I mellemtiden har Elsebeth Butenko været ivrig i at hjælpe med at få oversat Vejen til Kristus samt Mod en bedre fremtid til grønlandsk, og hun var allerede sidste år nogle måneder i Nuuk og uddelte Vejen til Kristus. I år har hun taget sin mand Tony med og har endda den nyoversatte Mod en bedre fremtid på grønlandsk med til uddeling. Dette arbejde vil bane vejen for en kommende missionærfamilie, der kan lave et vedvarende og opfølgende arbejde. I en hilsen fra september skriver Elsebeth: ”I går kom jeg til en dame, der sagde: ‘Denne bog har min kollega anbefalet mig’. Den vil jeg gerne læse! Mange er positive i at modtage bøger, når de hører, at det er fra Adventkirken. Adventist Missionen er stadig husket heroppe fra de mange år, der trofast er blevet arbejdet heroppe.“ Din generøse adventsgave giver det grønlandske folk mulighed for at læse denne litteratur på deres eget sprog. Skulle du ikke være til stede i en adventistkirke den sabbat, hvor adventsgavekollekten optages, har du mulighed for at give din adventsgave på MobilePay 45084 eller overføre et beløb til Adventistkirkens konto. Tak for din gave.

Download Adventistkirkens kalender på adventist.dk

Adventnyt nr. 5 oktober 2020

Kollekt 14. november


Bagsideklummen oktober 2020

Er der

en voksen

til stede?

Tekst: Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark

FAMILIENS YNGSTE, MEN ikke mindste,

har lige fået nyt pas. Det foregik på Borgerservice i en interaktiv automat, der både kunne tale til ham, tage billeder af ham og skrive sedler til ham. Knægten skulle indtaste sine oplysninger, og pludselig sagde en stemme bag skærmen noget i stil med: ”Er der en voksen til stede?“ – fordi han skulle bruge en forælder eller værge til at bekræfte sine oplysninger. Det spørgsmål har han og jeg så joket med hele sommeren hver gang, han har haft brug for hjælp eller råd. ”Er der en voksen til stede?“ runger også i mit hoved i disse dage, når jeg læser nyheder. Uden at nævne navne eller på anden måde involvere mig politisk, så hænder det jævnligt, at en statsleder eller politisk leder opfører sig dumt og slipper af sted med at sige de mest utrolige ting. Jeg tager ikke politisk stilling til personerne, men observerer og kommenterer blot på deres opførsel.

Foto: Emil Gungaard

Hvor er det rart at de unge er så engagerede.

Ja - troen er intet, hvis man ikke bekender den.

Der er nok ikke så langt imellem generationerne...

MG -19

© Mogens Gårdsmann Nielsen

Det betyder meget for mig, at udtrykke min kristne tro !

Er der ikke nogen tæt på dem, som de har tillid til, og som kan sige noget til dem? Når nogen siger noget dumt eller opfører sig dumt, har jeg tit sagt til min kone: ”Jeg håber, vi har så meget tillid til hinanden, at du siger det til mig, hvis jeg gør eller siger noget lignende.“ Heldigvis er jeg tryg ved, at hun elsker mig så meget, at hun kun vil mig det bedste – også når hun siger noget, som kunne lyde som kritik eller irettesættelse. På lignende måde håber jeg tilliden må vokse imellem os som medlemmer, så at der – når der opstår dumme situationer – er nogen, der er modige nok til at sige fra, og at vi til gengæld er ydmyge nok til at høre, hvad der bliver sagt. Jeg håber, der er en voksen til stede, når jeg har brug for det!

Jeg har lavet en tatovering her hvor der står ”Jesus loves you”.

Jeg har en tato her med et kors.

Profile for Adventistkirken

Adventnyt 05 oktober 2020  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded