__MAIN_TEXT__

Page 1

I dette nummer ... Vil du være min nabo?

Hans navn – Immanuel

En dygtig håndværker

At komme som fremmed til et nyt land kan være vanskeligt. Kirsten Øster Lundqvist flyttede til New Zealand med sin mand for nylig og skriver om sin oplevelse som ”fremmed“ der.

Man siger, at kært barn har mange navne. Det gælder også Jesus. Et af de navne, der bruges om ham i Bibelen, er Immanuel. I denne artikel kan du læse om navnets betydning – og konsekvenserne for os.

Adventnyt har besøgt komponisten Hans Holm i hans hjem. Han har skrevet melodien til bl.a. sangen Tusindfrydsland. Han betegner sig selv som en ”håndværker“. Læs om hans liv og melodier.

12

16

20

Adventnyt

JULETUR PÅ KONGELEJREN · FOTO: JENS MORTEN ØSTER

Nr. 6 · december 2019

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD


Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7777 Bank: 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

Der var ikke plads…

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Tekst: Holger Daugaard, redaktør / Foto: iStockphoto.com

Formand Thomas Müller (Mission, Strategi)

Tlf. 4558 7771

Næstformand Marianne Dyrud (Ungdom)

Tlf. 4558 7772

Økonomichef Vakant (Kristen forvaltning, Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag) Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7789

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Bjørn Ottesen (Prædikanter)

Tlf. 9117 7692

Henrik Jørgensen (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Tlf. 5060 7615

Jan-Gunnar Wold (Medie & Kommunikation)

Tlf. 4092 1032

Lisbeth Nielsen (Women’s Ministries) Tlf. 5126 0224 Lasse Bech (Religionsfrihed)

Tlf. 2152 6789

Milan Pavlovic (AHA)

Tlf. 2442 2275

ADRA Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager

Tlf. 4558 7700

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.danskbogforlag.dk

Tlf. 4558 7792

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Bank: 0890 0001069965 www.kskolen.dk

Tlf. 4558 7770

Vejlefjordskolen 8721 Daugård www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker

Tlf. 7589 5202

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Tlf. 7641 3132

Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Tlf. 9858 1121

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV www.solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen

Tlf. 8911 1300

Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe www.sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø

Tlf. 5676 1600

D

ecember måned er over os, og dermed en af årets mørkeste måneder. Men vi tror på Verdens Lys, og i december fejrer kristenheden netop, at ”lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden“ (Joh 1,9). Lad så være, at Jesus næppe blev født den 24. december – datoen er underordnet – julen er i alle tilfælde en god anledning til at mindes hans fødsel og offer for os. Da Jesus skulle fødes, var der ikke plads til Josef og Maria i herberget. De måtte tage til takke med en snavset stald. Hvordan er det med os? Har vi plads i vores ”herberg“? Forhåbentlig. En af artiklerne i dette nummer – ”Vil du være min nabo“ – udfordrer os netop på dette punkt. Jesus gør det klart, at ”alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig“ (Matt 25,40). Jeg håber, du har plads. I en anden artikel – ”Tilgiv dem“ – sætter vi fokus på den sidste del af Jesu liv. Selv på korset var Jesus i stand til at tilgive sine bødler. Og selv i juletiden, hvor alle bliver så gode ved hinanden, og man mindes det lille uskyldige Jesusbarn, er det gavnligt at huske, at Jesus ikke blev ved med at være et barn. Han voksede op som Guds søn, han blev en mand, der gjorde godt, og han gennemførte til sidst sin fantastiske frelsesplan for os alle, da han døde for os på korset. Han tilgav sine bødler, og han er et forbillede for os, når det gælder tilgivelse. Vi har brug for at tilgive og bære over med hinanden som hans efterfølgere. Man siger, at kært barn har mange navne. Det gælder også Jesus. Især i gamle dage betød navne rigtig meget. I to artikler her i bladet fokuserer vi på to af de navne, Bibelen giver ham: Immanuel og Messias. ”Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel“ (Es 7,14). Og Matthæus fortæller, at Immanuel betyder ”Gud med os“.

Da Jesus blev menneske, viste guddommen os for alvor, at Gud er på vores side. Hvis vi skulle have været i tvivl før, bør vi ikke længere være det. Jesus er vores og alle menneskers frelser – vores Messias. Rigtig god læselyst.

Holger Daugaard, ansvarshavende redaktør for Adventnyt. adventnyt@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


Indhold

Indhold

3

Nr. 6 · december 2019 02 Leder 04 Rundt omkring 08 Kommunikationsweekend 09 Nyt fra Ringsted Privatskole 10 Unionen: Annual Council 12 Vil du være min nabo?

10

22

14 Tilgiv dem 16 Og hans navn skal være Immanuel 18 Jesus fra Nazaret 20 En dygtig håndværker 22 Adventklang 23 Og jeg var sulten 24 ADRA 26 HASDA

24

28

28 Vejlefjordskolen 30 Børnesiden: En ven der forstår dig og elsker dig

Forsidefoto er fra spejdernes Juletur Øst på Kongelejren. Felix Novak Nielsen klipper julepynt. Fotografen er Jens Morten Øster.

Har soduko noget med Adventnyt at gøre? Nej egentlig ikke, men fra nytår vil der ligge et ark med sodukoopgaver bag Adventnyt, når det lander i postkassen. Ved at gøre det på den måde, kan vi komme med i en større pulje af forsendelser og få portoen væsentlig billigere.

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør: Holger Daugaard tlf. 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S

Oplag: 2.000 stk. Webudgave: adventist.dk/faelles/ ressourcer/adventnyt Lydudgave: +45 4558 7792 margit.waern @adventist.dk Abonnementspriser: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,-

34 Vi mindes 37 Boganmeldelser 38 Arrangementer og annoncer 39 Kollekt og kalender 40 Klumme

adventist.dk/abonner

Nr. 6 · december 2019 Adventnyt

32 Vi siger tillykke

Adresseændringer meldes til Unionskontoret, tlf. 4558 7777, info@adventist.dk Kommende Adventnyt: Nr. 1 2020 februar udkommer uge 7 Deadline: 20. december Nr. 2 2020 april udkommer uge 15 Deadline: 2. marts

SABBATONLINE hver torsdag aften

NETANDAGT hver morgen – Reindar Bruinsma trækker livsdom ud af bibelske personers liv. Lad dig inspirere.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


4

Rundt omkring

Aftenkirke i Vejle menighed Tekst: Eduardo Folster / Foto: Peter Larsen; Eduardo Folster

V

ejle menighed er i fuld gang med Aftenkirke – sæson 2019/2020! Den 4. september begyndte Aftenkirke igen. Aftenkirke er en musikalsk tradition i Vejle menighed. Det er en mulighed for at invitere andre udover menigheden til at nyde sange, musik, digte og en forfriskning i fællesskab. Det er gratis. Det er åbent for alle. Og det er altid den første fredag i hver måned. Kom

bare og vær med til en fantastisk aften. Du vil få masser af dejlig musik, en lille andagt, søde sa-ger til ganen og socialt samvær. Det starter kl. 19.00. Tag venner, familie, kollegaer og andet godtfolk med til Vejle. Det skal nok blive rigtig hyggeligt. Vi glæder os til at se dig i denne sæson!

Inspirationsweekend i Sønderborg Tekst og foto: Kasper Struksnes

D

en 27.-29. september var der inspirationsweekend i Sønderborg, hvor kirken var fyldt godt op med omkring 80 mennesker om sabbatten. Mange var med til programmet hele weekenden, hvor Jan-Harry Cabungcal fra Schweiz og Daniel Pel fra Norge delte spændende tanker fra Guds Ord og personlige oplevelser, der inspirerede

til fuld overgivelse til Gud og tjeneste for ham. Ved Guds nåde tog flere unge mennesker beslutning om at give deres liv til Jesus og blive døbt. Sabbats eftermiddag var mange af deltagerne ude på gaden i Sønderborg for at synge i kor, tale med forbipasserende og dele litteratur ud. Alt i alt var det en meget hyggelig og inspirerende weekend.

del af bibelfortællingen i form af bl.a. bådbygning, længdespyt, fi nde vej og lytte til Guds stemme. Tirsdag formiddag nåede tilmeldingerne op over 60, og køkkenholdet blev

sendt på ekstra madindkøb. Sammen med hjælpere i køkkenet, spejderførere og dem, som bare dukkede op til ”festen“, endte over 75 med både at høre om Gud og blive mætte.

Spaghettirekord Tekst: Michael Bidstrup / Foto: Christina Neesgaard

T

irsdag den 8. oktober var der liv og glade dage i menighedssalen i Nærum. Sammen med Nærum spejdertrop havde vi inviteret til Spejder-spaghetti-gudstjeneste. Vi havde kombineret en almindelig spejderaften med en spaghettigudstjeneste. Derfor var forældre inviteret med til at fejre måltid sammen, efter at vi først havde åbnet en bibelhistorie og undret os sammen over den. Spejderne stod for aktiviteterne i bedste Jonas-stil, hvor alle nærmest blev en

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


Rundt omkring

5

Landet rundt

Hvis Isaac Newton har regnet det ud, så vil jeg også tro det Tekst: Rita Olsen / Foto: Rita Olsen og Frida Ravn

K

enneth Jørgensen kom til Nakskov 11. og 12. oktober for at gennemgå Isaac Newtons syn på Bibelens profetier, specielt med fokus på Daniels Bog kap. 2, 7 og 8 og Johannes’ Åbenbaring. Kenneth har en speciel gave til at præsentere Bibelens profetier, så alle kan forstå det. Han viste, at Isaac Newton fandt ud af at fortolke profetierne efter en historisk strømlinet metode, præcis som adventisterne lærer. Lørdag ledte Kenneth sabbatskolen. Han tog sig god tid til at forklare, så alle kunne følge med. Til gudstjenesten kom en trofast ska-

re, hvoraf 1/3 var gæster. Vi så på Isaac Newtons liv og hans store interesse for Bibelen og dens profetier. Det er meget trosbekræftende, at han forstod profetierne på samme måde som vi. Vi spiste en dejlig hokkaido-jordskok suppe, som alle var glade for. En gæst mere kom og spiste sammen med os, og to andre gæster kom om eftermiddagen. Gud sendte praktisk hjælp med maden og velsignede fællesskabet. Før det sidste møde gik vi en tur i det smukke efterår, så vi fi k frisk luft.

HappyHand Ikast har fået en gave Tekst: Lisbeth Nielsen / Foto: Annika Nielsen. Billedet viser personale fra Ikast, Vejle og Odder.

G

aven er mennesker! Søndag den 1. september 2019 var der personalemøde i HappyHand i Ikast, sammen med personalet fra HappyHand butikken i Vejle og tøjprojektet i Odder. Vejle HappyHand har valgt at lukke butikken, men personalet er så glade for at arbejde i projektet, at de gerne vil fortsætte og vil køre turen til Ikast for at hjælpe til i vores butik der. Det er en kæmpe gave for Ikast HappyHand. Tænk at ca. 10 nye medarbejdere vil køre en time for at yde frivilligt arbejde, det er fantastisk, og vi er meget taknemmelige. Ved det første møde blev der udvekslet og delt tanker, men også spist god mad og hygget. Fra 1. oktober er hverdagen så begyndt, idet personalet fra de to butikker bliver blandet, og det går bare så godt. Bilerne fra Vejle kommer til Ikast om mandagen. Kunne du have lyst til at være med til at arbejde

i butikken, er du også meget velkommen, der er altid brug for flere! Kig altid ind, hvis du er i nærheden! Det er fantastisk at arbejde sammen om et projekt, det giver mange sjove, gode og enestående oplevelser og giver stor mening. Det er meget givende at hjælpe mennesker i nød, både lokalt og længere væk, med penge, som butikken genererer, samt at være god ved vores jord ved at genbruge. Det store og meget givende ved at være med i butikken er at være til rådighed for mennesker, som kommer i butikken, og ad den vej få venner for Guds rige. HappyHand er fortsat Guds projekt. Bed fortsat for arbejdet, som

gøres i HappyHand butikkerne og husk, at dit overskud af møbler, billeder, lamper, tøj, tasker, porcelæn, eller hvad du har, kan gives til HappyHand butikkerne og blive til velsignelse på flere måder. Vi er her for at gøre en forskel, og gaven er mennesker.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


6

Rundt omkring

Kulturnat ved Rundetårn Tekst: Dorrit Bashir; Per Arild Struksnes / Foto: Elin Hesselbjerg

D

orrit: Vi var nogle fra Adventistkirken København og jeg selv fra Roskilde, som stod inde på Købmagergade ved Rundetårn på Kulturnatten fredag 11. oktober om aftenen. Fra kl. 10 hav-

de der været 10 forskellige andre medvirkende, der passede bordene med bøger. Vejret var koldt og regnfuldt, men vi stod i tørvejr under nogle pavilloner. Der var sørget for alt. Vi havde gode samtaler med mennesker, som kom forbi. De m fi k gratis urtete og gode bibelske bøger med hjem. Bøger på manb ge g sprog og invitation til møde i Adventistkirken København den A 26. 2 oktober om skabelsen. Det er e så givende og meningsfyldt at møde mennesker dér, hvor de er. Det var min første lejlighed til at fortælle mennesker om Gud og hans vilje og meningen med livet. Jeg havde forinden bedt Gud om hjælp og til at tale igennem mig. At han måtte bruge mig som sit redskab. Jeg følte virkelig Guds nærhed og svar på bøn. Der var bl.a. en sød ung mand, som i forvejen troede på Gud, men gerne ville have mere info omkring Gud, og hvad vi som adventister

tror på. Det var en rigtig god oplevelse og gode timer. Per: En mand kommer hen til vores stand, står og kigger på bøgerne, og især én bog fanger hans interesse. Han er engelsktalende og har fundet “The Great Controversy“ frem. Jeg fortæller ham kort, hvad den handler om, og han siger til mig, at han ikke er specielt religiøs, men at han interesserer sig for, hvad der sker i verden lige nu. Han forklarer, at han kommer fra Holland, og at han ikke er ret god til at læse engelsk. Jeg spørger lige vores ”bogmester“ Lis, om det kunne tænkes, at vi har nogle bøger på hollandsk. Ja, hun kommer over med en lille pose, og i den ligger der en udgave af “Den store strid“. Da jeg præsenterer den for ham, løfter han armene i vejret og udbryder: “Så findes der en Gud!“ Ja, det er jeg ikke i tvivl om! Bed gerne sammen med mig om, at denne mand må læse bogen, og at Helligånden må overbevise ham om Guds kærlighed til ham.

Kierkegaard som forløber for adventbevægelsen? Tekst og foto: Holger Daugaard

L

asse Bech, præst for Vejlefjord menighed, afholdt i oktober to kursusaftener om Søren Kierkegaard – specielt set i lyset af, at han på en måde var en forløber for adventbevægelsen i Danmark. En klasse fuld af interesserede tilhørere fra menigheden overværede kurset. Danmark var det første land uden for USA, hvor adventbevægelsen fi k fodfæste, og ifølge Lasse Bech kunne en af årsagerne faktisk være Søren Kierkegaards offentlige – og i hans sidste tid også heftige – modstand mod den etablerede folkekirke. Kierkegaard var

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

en kendt person i offentligheden, og han hævdede, at troen ikke er noget, man er født til og automatisk døbes til som barn – det er noget dybt personligt. Han mente også, at folkekirken var en ”falden“ kirke – et udtryk, der er lånt fra den første engels budskab i Åbenbaringens bog. Med disse tanker var Kierkegaard med til at gøde jorden for

adventbevægelsen og andre frikirker omkring 1800-tallets midte.


Rundt omkring

7

Tekst og foto: Diana Anyoko

D

en 19. oktober dannede Holbæk menighed rammen for en temadag med Paul Petersen. Emnet var, hvordan Bibelen kan blive din yndlingsbog. Dagen blev indledt med, at Paul gav eksempler på, hvordan mennesker i alle aldre kan læse og bruge Bibelen til blandt andet andagtslæsning, teologiske studier og interesselæsning, hvor f.eks. interesser for historie, dyr, fugle, planter og salmer nævnt i Bibelen kan bruges som indgangsvinklen til bibelstudiet. Interesse for Bibelen kan skabes ved forskellige aktiviteter og lege med udgangs-

punkt i Bibelen, hvor alle kan blive motiveret til at deltage aktivt. Der var nogle eksempler på aktiviteter, såsom bibelsk skattejagt og brætspil, så der er nok at kaste sig over for de kreative. Paul introducerede os til de tre V’er: Viden, Vejledning og Venskab, tre nøgleord, som beskriver, hvorfor Gud taler til os gennem Bibelen, og hvorfor bibelstudium er vigtigt for den åndelige udvikling. Det var en spændende og berigende dag med fokus på vigtigheden af at studere Bibelen. Alle gik hjem med

ny inspiration til, hvordan bibellæsningen kan blive mere givende.

Lovsangsweekend Tekst: Marianne Dyrud / Foto: Michael Lundqvist

A

dventistkirken i Nærum og Cafékirken i København var værter for ”The Essence of Worship“ weekenden 20.-21. september med lovsangsgruppen fra Newbold College. Der blev undervist, sunget, spillet og diskuteret om helhed i gudstjenester og åndelige programmer. Der var fokus på helhed og inkludering af alle læringsstile i sammensætningen af et åndeligt program i mindre workshops. Dette blev så til sidst praktisk demonstreret i Cafekirken sabbats eftermiddag til gudstjenesten, hvor alle sanser var i spil omkring historien om kvinden, som salvede Jesu fødder. Duftsansen, synet, ørerne, hænderne og smagssansen var i gang for at understrege og få os til at huske historien om den velduftende gave, som blev givet. Weekendens deltagere kom fra øst og vest og bestod mest af musikere denne gang. Ønsket er, at der organiseres ressourcegrupper på Facebook, og at der bliver flere, som kommer med og skaber gode

rammer for gudstjenesterne rundt omkring. Vi takker alle frivillige, lige fra dem, som stod i køkkenet og sørgede for forplejning, og til dem, som stod for lyd og billeder. Håbet er, at denne weekend har tændt gnister rundt omkring og får flere til at flamme op rundt omkring fællesskabet og mulighederne for at skabe gode gudstjenester og åndelige programmer i kirkerne.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

Landet rundt

Bibelen – læs og bliv glad


8

KOM M UNIK A TIO NS

weekend Sidste weekend i september samledes en gruppe interesserede fra hele landet til kommunikations- og medieweekend på Vejlefjord. Der var lagt et omfattende og varieret program med talere fra adskillige lande.

Tekst: Holger Daugaard / Foto: Tor Tjeransen, ADAMS; Michael Lundqvist

E

n af hovedtalerne var Victor Hulbert, som er medieansvarlig i vores division (TED). Han lagde ud med spørgsmålet: ”Hvorfor siger vi ikke bare tingene, som de er?“ Kommunikation kan være et vanskeligt begreb at håndtere, og det er ikke lige meget, hvordan vi kommunikerer med mennesker omkring os om vores tro. Victor havde 4 gode råd om det, vi kommunikerer: Det skal være interessant, forståeligt, intelligent og journalistisk velbearbejdet. Men naturligvis skal vi ikke glemme, at det hele ikke kun er et spørgsmål om teknik – Guds Ånd arbejder sammen med os. Lehnart Falk prædikede sabbats formiddag over emnet: ”Kan du høre, hvad jeg ikke siger?“ En stor del af vores kommunikation er jo netop ikke de ord, vi siger, men kropssprog, vores indstilling og det vi gør. Det meste af sabbats eftermiddag gik med rapporter fra flere lande – hvordan man arbejder med forskellige medier, og hvor langt man er nået. F.eks.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

arbejder man en del med podcasts i Sverige, og i Norge har man brugt offentlige events aktivt som middel til at nå ud til mennesker. Herhjemme har arbejdet med de sociale medier fået et kraftigt skub med ansættelsen af Mathias Wehrsdorf, der i den sidste tid har udarbejdet adskillige videoer til Facebook. Det er blevet bemærket! Vi fi k et fi nt indblik i brugeradfærden på disse medier. Der er i skrivende stund udarbejdet 5 videoer. For hver gang en ny video er kommet ud, har der været flere, som har ”delt“ og ”synes godt om“. Og der kommer flere videoer i de kommende måneder! Vi håber, at alle Adventnyts læsere, der er på Facebook, fortsat vil være med til at bakke op om dette projekt. Gode indslag fi k vi også fra LifestyleTV, som i snart mange år har lavet TV-udsendelser med hovedvægt på sundhed, miljø og natur. LifestyleTV er en uafhængig stiftelse, båret af ildsjæle, men i varierende grad støttet af de

skandinaviske Unioner. LifestyleTV vil – som alle andre deltagere i stævnet – rigtig gerne, at vi samarbejder i endnu højere grad end tidligere. Af samme grund er der taget initiativ til et skandinavisk samarbejde på medieområdet – Adventist Communication Academy. Hver af de skandinaviske Unioner har kun begrænsede ressourcer sat af til medieområdet, men hvis vi arbejder mere sammen, kan vi inspirere hinanden og opnå så meget mere. Som det oftest er ved sådanne sammenkomster, er det, der sker i pauserne, mindst lige så vigtigt som indlæggene. Her blev der knyttet kontakter og lavet aftaler på kryds og tværs, nye bekendtskaber blev gjort, og gamle blev genopfrisket. Det er vigtigt at styrke netværket. Vi kan alle lære af hinanden. Til alle, der er interesseret i og arbejder med disse emner: vel mødt til næste kommunikations- og medieweekend i Odense 25.-27. september 2020!


Reportage: Menighedsskolen i Ringsted

9

NYT FRA

Ringsted Privatskole Tekst: Mary Sandbeck / Foto: Søren Pedersen

I august 1969 blev 15 elever indskrevet på den nybyggede Ringsted Privatskole i 1.-7. klasse. I august 2019 begyndte 121 elever fra 0.-9. klasse skoleåret med at markere 50-års jubilæet.

V

i synes selv, at vi har fået den dejligste jubilæumsgave: Igennem flere år har vi sparet penge sammen, fordi vi gerne ville have nogle bedre forhold til vores naturfagsundervisning og til vores sfo. Vi har overvejet flere muligheder for udvidelse, men det helt rigtige blev en mulighed, da AHA meddelte, at afdelingen i Ringsted skulle nedlægges. AHAs lokaler ligger i direkte forlængelse af vores undervisningslokaler, så bedre placering for vores nye naturfagslokale kunne vi ikke ønske os. Vi er meget taknemmelige for, at DDU straks var villig til at udleje lokalerne til os, og siden har vi arbejdet på højtryk for at få etableret et nyt natur-

fagslokale og på 1. sal et stort undervisningslokale til kreative fag. Vi har taget lokalerne i brug i september og er meget glade for resultatet! Anden del af projektet blev derefter sat i gang, og nu er vi begyndt at renovere vores sfo-lokale samtidig med, at vores gamle fysiklokale også inddrages til sfo. Vi håber meget, at vi kan tage de nye faciliteter i brug inden jul. Med 121 elever har vi fuldt hus, og vi føler os meget privilegerede over at have stor søgning til skolen. PS! Vi glæder os til igen at få knyttet en præst til vores skole.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


10

Unionen

Annual Council 2019

GUDS ÅND LEVER OG ER VIRKSOM Tekst: Thomas Müller / Foto: Tor Tjeransen, ADAMS

Det er nogle uger siden, jeg kom hjem fra Annual Council i USA – det årlige bestyrelsesmøde, hvor ledere fra hele Verdenskirken mødes hvert år. Jeg kunne underholde med mange oplevelser, da det altid er opmuntrende at være sammen med kolleger fra hele kloden. Men lad mig fokusere på vores mission.

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

I

gen i år sad jeg på rækkerne og lyttede og tænkte: hvordan kan jeg viderebringe denne begejstring og optimisme? Hvordan kan jeg lade denne missionsiver smitte af på vores medlemmer i Danmark? Det var især rapporterne fra Mellemøsten, som gjorde indtryk. Den statistiske tilstedeværelse af adventister er næsten ikke-eksisterende, og alligevel er der fantastiske historier. Et sted hørte vi om grupper af adventister og interesserede, der har oprettet en ”whats-app gruppe“, hvor de fredag aften skriver til hinanden og aftaler, i hvilken park de mødes til bibelstudium om sabbatten. Flere fra disse grupper var blevet døbt. Det er dedikerede medlemmer, der længes efter at sprede deres tro. Mens jeg sad og lyttede til lignende rapporter fra andre verdensdele, tænkte jeg over, hvad det var, der motiverede disse mennesker? Først og fremmest var

det tydeligvis missionsbefalingen, dernæst var det en stærk overbevisning om, at adventister har fået en opgave: at ’forkynde det evige evangelium’. Men jeg tror også, at denne missionsbegejstring skyldes den overvældende tilfredsstillelse, det er at blive brugt af Helligånden til at lede andre til tro. Jeg kan ikke tænke mig andre ting i dette liv, der måler sig med den fornemmelse, at læse Bibelen sammen med andre og se deres reaktion, når deres verdensbillede pludselig forandres og kommer i harmoni med Bibelens. Når man sidder to og to eller i en lille gruppe og Guds ord rører hjertet, så udløses en energi og begejstring, som smitter og er vanedannende. Her er jeg bange for, at jeg muligvis er ved at miste nogle af læserne. Det kan være fristende at tænke: ”jeg bliver aldrig en missionær, der holder bibelstu-


Unionen

11

Når man sidder to og to eller i en lille gruppe og Guds ord rører hjertet, så udløses en energi og begejstring, som smitter og er vanedannende. dier med folk.“ Måske ikke, men du er en missionær – bare på din måde. Der er ikke en rigtig eller forkert måde.

Helligånden har udrustet netop dig med gaver og talenter, der passer til din personlighed og temperament (Ef 4,1-16). Derfor er det så fantastisk at se alle de frivillige, der uge efter uge lægger så mange timer i fx HappyHand butikkerne. Dette er missionsarbejde i højeste potens. Dette er forkyndelsen af de tre engles budskaber i den virkelige verden! Kristi retfærdighed forkyndt gennem handling. Her bliver missionsbefalingen en realitet i hverdagen. Esajas 58 er et fantastisk kapitel, hvor Gud udfordrer os til at udleve de gode nyheder om ham og ikke kun forkynde det. Her følger nogle udpluk:

... og Esajas slutter kapitlet med en udfordring, der i særdeleshed er betroet os som adventister: at tage vare på sabbatten, holde den hellig og kalde den frydefuld. Ellen White er klar i mælet, når det gælder disse vers fra Esajas. I bogen Welfare Ministry siger hun i kapitel 3: ”Hele kapitel 58 i Esajas skal anses som budskabet for vores tid og skal lyde igen og igen.“ Og lidt senere viser hun, hvor tæt hun anser det for at være forbundet med vores kald (s. 33).

”Jeg kan ikke opfordre menighedsmedlemmer stærkt nok, alle som er sande missionærer, alle som tror på den tredje engels budskab … at efterleve Esajas’ budskab i kapitel 58.“ LAD MIG PRØVE AT SAMLE OP

Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker … at sætte de undertrykte i frihed … at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne … Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden … din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. Kapitel 58 fortsætter:

Hvis du ”rækker den sultne dit brød og mætter den forkuede, så skal dit lys bryde frem i mørket“ ...

Jeg var i gang med at fortælle om, hvor meget jeg blev smittet af at lytte til de missionsinitiativer, der blev præsenteret ved Annual Council. Og inden jeg tabte dig som læser, henledte jeg opmærksomheden på de mange forskellige måder, mission kan tage sig ud. I de sidste linjer henviste jeg til Esajas 58 for at vise en jordnær måde at være en Jesu efterfølger, endda en metode Ellen White anbefaler os. Gud kalder os til at ’bygge ruinerne op’ og ’tætne revnerne i muren’ (Es 58,12) og koble det sammen med et fornyet fokus på at ære Gud. Det er med dette rationale, at Adventistkirken vælger at udgive et sabbatsmagasin, der skal gøre folk nysgerrige på, hvad det vil sige at ære Gud gennem en hviledag. Vi kommer til at tage små skridt for at gøre

vores venner, naboer og kolleger interesserede i Guds design og hans tidsrytme. Det længe ventede magasin, som jeg efterhånden har skrevet nogle gange om i Adventnyt, forventer jeg er færdigtrykt i begyndelsen af det nye år. Jeg forventer, at det er et blad, du med en hellig og ydmyg stolthed vil præsentere for din omgangskreds, og det skal ses i rækken af initiativer, vi tager for at gøre adventbudskabet kendt for vores venner uden for kirken. Jeg håber også, mange af jer har lagt mærke til de nye videoklip, vi har produceret. På denne Youtube side (www.youtube.com/ adventistkirken) ligger der allerede 10 korte klip, der fortæller om troen på en lettilgængelig måde. De kan betragtes som nutidens traktater, der tager korte emner op og introducerer venner udenfor kirken til troen på Jesus. Det er mit håb, at du vil fi nde disse ressourcer nyttige i din hverdag, hvor du er en missionær for Jesus.

Lad Helligånden fylde dig hver dag og lad Ånden lede dig. Tillad dig selv at blive smittet med misionsiveren ved selv at erfare, hvordan Ånden arbejder. Og nåh, ja, jeg kunne selvfølgelig også have skrevet om Annual Councils ordinationsdebat. Men vi har en langt vigtigere mission at fokusere på, end at bruge spalteplads på vores interne uenigheder. Hver dag under Annual Council lavede jeg en videorapport og har siden fortalt mere om ordinationsdebatten. Du fi nder disse klip på ovenstående Youtube link, og de ligger under en playliste, der hedder Annual Council 2019.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


Artikel

Vil du være Tekst: Kirsten Øster Lundqvist / Foto: iStockphoto.com

Nogle af os er nomader af natur. Vi lever måske ikke i et telt, men vi flytter til nye steder, måske til et nyt land eller endda et nyt kontinent.

E

nhver, der er flyttet til et nyt nabolag, vil vide, at det indebærer at lære en helt ny geografi at kende – at fi nde ud af, hvor man kan shoppe, hvilke skoler der er bedst for dine børn, beslutninger om forsyningsselskaber og indretning af dit nye hjem, alt imens du overvejer, hvor meget du vil have med naboerne at gøre. Og dertil kommer at skulle lære et nyt sprog og en ny kultur. Flytning er en af de mest stressende begivenheder i vores liv – især når vi krydser kontinenter og kulturer. For nogle af os er det et privilegeret valg, mens for andre er der intet valg – flytningen kommer ud af et desperat behov. Da vores familie flyttede til New Zealand, var det et valg for os at forlade alt, hvad vi kendte. Det at træffe beslutningen uden at have besøgt landet tidligere gav mig lidt angst, men da jeg er nomade af natur og har boet på fi re kontinenter og arbejdet i seks lande, så jeg på det som et eventyr snarere end en kilde til frygt.

Kirsten Øster Lundqvist er en international dansker, der holder meget af sit nye hjem i Wellington, New Zealand. Hertil flyttede hun og hendes mand Karsten for halvandet år siden. Som præst for Capital SDA Church og kommunikator nyder hun at have med mennesker at gøre.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

EN VARM VELKOMST Og vi blev budt velkommen i New Zealand! Vi kom til at føle os hjemme. I løbet af et par dage opdagede jeg, at mit hjerte var i samklang med vores nye land, og jeg indrettede mig i en ny kultur. Det tog ikke lang tid, før jeg opdagede, at retorikken blandt politikere og medier vedrørende indvandring og flygtninge var meget anderledes her i forhold til det, jeg havde oplevet i Europa. I Europa havde jeg været vidne til voksende og ganske foruroligende holdninger imod flygtninge og indvandrere. Sådan er det ikke almindeligvis her. Det så man meget tydeligt i marts måned i år, da 50 mennesker blev dræbt i en terrorhandling, og nationen New Zealand stod sammen i chok, sorg og solidaritet. ”De er en del af os,“ som premierminister Jacinda Ardern udtalte. Midt i chokket kom der også en erkendelse af, at denne form for had havde fundet plads her. I kølvandet på terrorangrebet blev der sendt et klart budskab om, at et sådant had ikke afspejler befolkningens holdning generelt. Et besøg på Te Papa Nationalmuseet i Wellington var en øjenåbner for mig. Udstillingen fokuserer på de mennesker, der er flyttet til New Zealand i de seneste 200 år. Det, der slog mig, var den del af udstillingen, som fortalte historier om de flygtninge, der var kommet til New Zealand – hvor de var kommet fra og hvorfor. Det var flygtninge, der ikke havde noget håb om at blive i deres hjemland, hvis deres land stadig eksisterede – folk, der havde forladt alt. I modsætning til mig, havde de ikke sendt deres ting i en container, men ligesom mig var de mennesker, der var ved at blive en del af en nation, de ikke selv var vokset op i. De havde ikke de privilegier, der følger af at være en bleg, blond europæer som mig. Og i modsætning til en flygtning kender jeg ikke til krig, og jeg har ikke levet i frygt for mit liv. Men vi er alle kommet til New Zealand. Vi er flyttet til et nyt samfund, der spørger: ”Vil du være min nabo?“

Trods det, at mennesker bliver kaldet til at elske deres næste, så har vi en tendens til at bevæge os i cirkler med mennesker fra lignende etniske og sociale baggrunde.


Artikel

13

min nabo? Men hvad sker der, når en person, der ikke ser ud som dig, står ved døren til dit samfund og spørger: ”Vil du være min nabo?“ En af udfordringerne for nationer i dag er mængden af mennesker, der flytter. Selv om folk er flyttet til og fra de samme lande i århundreder, er der nu nogle lande, der lukker deres døre og siger: ”Der er ikke plads her.“

EN MODIG HANDLING Vi får ofte at vide gennem medierne og af vores politikere, at der er en flygtningekrise. Men er det virkelig en krise, eller er problemet, hvordan vi ser hinandens menneskelighed? En kirke i Holland besluttede at gøre en forskel. Ifølge New York Times, holdt den Haag-baserede Bethelkirke en uafbrudt tilbedelsesgudstjeneste fra 26. oktober 2018 til 30. januar 2019, idet de drog fordel af en gammel lov, der forhindrer politiet i at komme ind i en kirkebygning for at arrestere og deportere en armensk familie, der søgte tilflugt dér. Næsten 1.000 præster og pastorer fra forskellige trosretninger tog deres tørn med at lede gudstjenesten, mens tilbedere kom og gik. Efter 96 dages uafbrudt tilbedelse blev der indgået et politisk kompromis, og familien fi k at vide, at deres udvisning ville blive udskudt, mens deres sag blev revideret. Det er nemmere at distancere sig fra flygtningekrisen, når du ikke har mødt nogen flygtninge, eller din familie ikke er flygtet fra deres hjemland og søger sikkerhed. Men hvad hvis det var dig eller mig?

Den nøgterne og barske virkelighed – at det kunne have været mig, der blev afvist ved døren – føles ikke behagelig. Jeg må henvise til to af Jesu velkendte udsagn. For det første den gyldne regel: ”Alt , hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem“ (Matt 7,12). Det er et princip, der udfordrer mig til at se verden fra den anden persons perspektiv – til at udvikle empati. For det andet beder Jesus sine disciple om, at de passer på hinanden: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste, det har I gjort mod mig“ (Matt 25,40). Disse er særlig afgørende ord for mig som kristen: jeg skal ikke kun kunne sætte mig i den andens sted,

jeg skal genkende Jesus i de dårligst stillede, se dem som personer af den højeste værdi og betydning.

VI HAR ALLE BRUG FOR EN VELKOMST Når vi ikke ser historisk på det, er det let at glemme, hvor mange af vores medborgere – eller deres forfædre – der kom som flygtninge fra andre steder eller forlod deres land for at kunne brødføde deres familie og ikke frygte krig. Da jeg udforskede Te Papa udstillingen, var der en tidslinje, der viste, hvornår de forskellige flygtningegrupper var blevet hilst velkommen til New Zealand. Ved begyndelsen af linjen så jeg, at den allerførste flygtningegruppe, som New Zealand hilste velkommen i 1865, var mit folk – flygtninge fra Danmark. Det ramte mig! Hvor ofte tænker jeg på min arv og erkender, at mit folk på et tidspunkt i historien var nødt til at flygte til et nyt land som flygtninge? Det var en dyb erkendelse. Her er jeg i et land, som åbner dørene for folk, der flygter fra krig og forfølgelse, men jeg har aldrig tænkt på min befolkningsgruppe som flygtninge – i dag er Danmark et privilegeret land. Min ankomst til New Zealand var fra en sikker og velhavende nation, men ikke desto mindre – på et tidspunkt i historien – har mine forfædre stået her og spurgt: ”Vil du være min nabo?“ Hvis jeg ikke var nordeuropæer, hvid og blondine, men fra en anden nation og stod ved din grænse eller flyttede ind i dit nabolag, ville du så byde mig velkommen?

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


14

Artikel

En tidlig morgen i Jerusalem førte romerske soldater tre mænd til Golgata og korsfæstede dem der. En af dem, Jesus Kristus, blev ved med at sige:

TILGIV DEM for de ved ikke, hvad de gør Tekst: Leif Hansen / Foto: iStockphoto.com

G

rundlaget for disse tilgivende ord var jo alt det, som førte til denne korsfæstelse. For Jesus fra Nazaret blev anholdt i Getsemane Have aftenen før og gennemgik en uretfærdig og forhastet retssag hen over natten. Bundet havde de ført ham frem for ypperstepræsten Kajfas, som udspurgte ham om hans lære og hans disciple (Joh 18,19). Flere tvivlsomme vidneudsagn blev fremført (Mark 14,55-59). Og på ypperstepræstens spørgsmål: “Er du Kristus, den Velsignedes søn?“ svarede Jesus: “Det er jeg“, og i tillæg sagde han: “Og I skal se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme med himlens skyer“ (Mark 14,61.62). Hans svar væltede hele Rådet omkuld i overraskelse og forbavselse. Det fi k ypperstepræsten til at flænge sin klædning og sige: “Hvad skal vi nu med vidner? I har selv hørt bespottelsen. Hvad mener I?“ (Mark 14,63-64).

Leif Hansen nyder i sine bibelstudier at være opmærksom på, at Gud åbenbarer sin storhed for os på så mange forskellige måder. Leif tilhører Køge menighed.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

Med Jesu udsagn havde han ikke kun bekræftet, at han var Messias, han havde også sagt, at han var den Gud, som ledte israelitterne ud af Egypten (2 Mos 3,14). Ja, han gjorde sig selv lig Gud. Det var for jødernes råd højforræderi og gudsbespottelse. Med ypperstepræstens afvisning lagde han ordene i munden på Rådet, at det var bespottelse. De så, at Jesus vidnede imod sig selv og dømte sig selv. På Jesu egne ord dømte de Jesus til døden. Men hurtigt gik denne skueproces over i, at de hånede ham, slog ham med knytnæver og stokke og spyttede på ham.

FREM FOR PILATUS Da beslutningen var taget, at Jesus skulle dø pga. bespottelse, førte de ham til statholderen Pilatus. Ja, de må nok have vækket Pilatus meget tidligt den morgen. Med søvn i øjnene skulle han vurdere jødernes sag. Det jødiske samfund havde nemlig ikke autoritet til at slå nogen ihjel uden romernes godkendelse. Ligesom ypperstepræsten stillede et afgørende spørgsmål: “Er du Kristus?“, er det som om, at Pilatus genbruger jødernes spørgsmål: “Er du Jødernes konge?“ Det er, som om Pilatus har hørt yp-

perstepræsternes argumenter, dog omformuleret sådan, at Pilatus kan forstå det. På Pilatus´ spørgsmål svarer Jesus: “Mit Rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.“ Det får Pilatus til at konkludere: “Så er du altså konge!“ (Joh 18,36-37). Og Jesus benægter det ikke. Men trods ypperstepræsternes anklage fi nder Pilatus ikke, at Jesus er skyldig til døden (Joh 18,38). Så han vil løslade Jesus. Ja, han tilbyder at løslade dem “Jødernes konge“, fordi det er påske. Men hans tilbud pisker bare stemningen op, så de ønsker Barabbas løsladt i stedet. Barabbas var en oprører imod det romerske styre og havde også begået drab (Luk 23,19). Jøderne så nok Barabbas mere på deres side end denne gudsbespotter. Så der opstår nærmest et psykologisk spil mellem Pilatus og jøderne – hvem blinker først. Og det er ironisk og et paradoks, at en hedensk statholder ønsker at redde Jesus fra en dødsdom, mens de religiøse jødiske ledere ønsker at slå Jesus ihjel og befrier en morder. Jødernes pres mod Pilatus får ham til


Artikel

at lade Jesus piske. Men hele seancen optænder soldaterne til et dramaspil i latterliggørelse af Jesus som ”Jødernes konge“. De fletter en tornekrone, som de sætter på hans hoved, og de giver ham en purpurkappe på, giver ham en kæp og hylder ham som en konge (Matt 27,27-31; Joh 19,1-3). Og i det kostume, med blodet løbende ned over ansigtet og blødende krop efter pisk, fører Pilatus Jesus frem i håb om, at det tilfredsstiller jødernes blodtørst. Men forsamlingen råbte: “Korsfæst ham, korsfæst ham!“ Pilatus tabte den psykologiske kamp. For hvis Pilatus var villig til at piske en uskyldig mand, kunne de sikkert også presse ham til at dømme Jesus til døden. Teksten siger, at Pilatus nu blev bange og trækker Jesus ind i borgen, og endnu engang kommer Pilatus ud, men denne gang sætter han sig i dommersædet og fremstiller to mænd for forsamlingen, Jesus fra Nazaret og Jesus Barabbas (Matt 27,17). Én, som fi k jøderne i oprørsstemning, og én, som førte et oprør mod romerne. Pilatus spurgte: “Hvem af de to vil I have, at jeg skal løslade?“ (Matt 27,21). Straks råbte skaren: ”Barabbas“. “Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Kristus?“ Igen lød der et råb fra skaren: ”Han skal korsfæstes!“ Barabbas stod til at skulle korsfæstes samme morgen, men Jesus tog hans plads, idet Pilatus løslod Barabbas og udleverede Jesus til korsfæstelse.

DEN TREDJE TIME Det var omkring den tredje time – kl. 9.00 (Mark 15,25) – at de førte tre mænd ud til korsfæstelse på Golgata. For sammen med Jesus førte de også to forbrydere med. Men Jesus var så afkræftet og svækket af en hel nats forhør, slag, spyt, pisk, hån, en tornekrone og nu et tungt kors, som blev lagt på ham, at han flere gange kollapsede under det. En vandring, som ofte bliver beskrevet som Via Dolorosa. Det er tænkeligt, at Jesus ikke kunne bære korset, så man greb fat i en mand og tvang ham til at bære Jesu

kors til Golgata. Manden hed Simon og kom fra Kyrene. Lukas fortæller ganske kort: “Da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne dér, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side“ (Luk 23,33). Og ja, Jesus blev sømmet til korset (Joh 20,25). Og Pilatus bestemte, at de over Jesu hoved skulle hænge et skilt med indskriften: “Jødernes konge“. En stærk provokation imod jøderne og deres anklage. Jesus havde fra første skridt mod Jerusalem fortalt sine disciple, “at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag“ (Matt 16,21). Og da Jesu disciple flygtede hver deres vej (Matt 26,56), så var Jesus på flere måder helt alene.

TILGIV DEM Det er her på Golgata, at vi har de berømte ord fra Jesus på korset: ”Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør“ (Luk 23,34). Hvem er det lige, han tilgiver? Er det hans bødler? Er det ypperstepræsten, det jødiske Råd, Pilatus, soldaterne eller dem, som hånede ham? Er det disciplene, som flygtede? Ja, efter en lang nat med psykisk og fysisk tortur og sin egen korsfæstelse, siger han: ”…tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør“ (Luk 23,34).

15

Den græske tekst fortæller os, at Jesus ikke bare sagde det én gang. Nej, Jesus gentog det igen og igen.

Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør. Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør. Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør. Jesus bad sin himmelske fader om at tilgive de mennesker, som havde udsat ham for denne uretfærdige handling. Han tænkte dog ikke bare på dem, som stod omkring korset og hånede ham, nej, han sagde det om dem, som udleverede ham, dem, som piskede ham, dem, som hånede ham, dem, som førte ham til Golgata, dem, som naglede ham til korset og dem, som nu stod omkring korset. Men udsagnet rækker også ud til os. Når vi med ord og handling korsfæster Jesus, siger han: “Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.“ Han viser guddommelig kærlighed imod sine fjender (Luk 6,29.35). Paradokset er jo, at trods vores delagtighed bliver han også vores håb. For i det kristne budskab er det den korsfæstelse, som vi ser hen til og får liv ved. I vores dåb, vores nadver og vores sabbat delagtiggøres vi i Jesu død, korsfæstelse og opstandelse. Når vi spiser brødet og drikker vinen ved nadveren, “ser [vi] hen til ham, som [vi] har gennemboret“ (Joh 19,37; Zak 12,10; Åb 1,7).

Ved at se hen til ham finder vi tilgivelse og frelse (Joh 3,14-15). Ja, på korset finder vi den allerinderste kerne i tilgivelsen. Så vil vi lære tilgivelsens væsen, skal vi se på korset (Rom 5,6-11).

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


16

Artikel

Og hans navn skal være

Immanuel Navne har ofte en speciel betydning. Selv i

NAVNET IMMANUEL

vore dages Danmark. Også de bibelske navne

Skulle du stadigvæk være i tvivl om den sande betydning af den Gud, hvis navn skulle være på alles læber og i særdeleshed i alles hjerter ved denne tid, så må vi se på betydningen af et navn, som man også bruger for Jesus Kristus, nemlig navnet ”Immanuel“. Evangelisten Matthæus begynder sit evangelium ved at fremsætte Jesu slægtsbog. Derefter beskriver Matthæus Jesu fødsel og konkluderer, at denne Jesus er opfyldelsen af en gammel profeti fra en af Israels store profeter, profeten Esajas. Matthæus siger direkte: ”Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: ‘Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel’ – det betyder: Gud med os“ (Matt 1,22.23). Også navnet Immanuel har en betydning. Navnets bogstavelige mening er direkte oversat i denne tekst. Ja, det er virkelig Immanuels betydning – ”Gud er med os“. Du har læst rigtigt, ”Gud er med os“ – ikke ”Gud er mod os“. Det er måske dit store problem. Du har måske oplevet så meget modgang i dit liv – ingen venner – bedraget af dine forældre – misforstået af dine omgivelser – intet arbejde – og nu også diagnosen en uhelbredelig sygdom. Hvordan kan Gud være ”med“ os, ”med“ mig? Er mit liv ikke det bedste bevis på, at Gud har forladt mig for længe siden? Nej, det er en misforståelse. Den person, der kom her til verden, og hvis navn vi specielt mindes i denne adventstid, og gennem hvem vi ser Guds sande ansigt, er Jesus Kristus, den Salvede, den forjættede Messias, der kom for at redde eller frelse os og også mig personligt. Han vil være min ven, selv om alle andre venner har forladt mig. Han vil være erstatning for min far og mor, der har opdraget mig. Han har faktisk adopteret mig som sit barn og er far og mor i én og samme person. Han vil give mit liv indhold og mening, selv om jeg ikke har noget arbejde. Han har skabt mig, han har frelst mig.

har deres betydning. For eksempel betyder Peter ”sten“ eller ”lille sten“. Johannes betyder ”Jahve (Gud) er nådig“, mens Matthæus betyder ”Jahves (Guds) gave“.

Tekst: Richard Müller / Foto: iStockphotos.com; Chet Williams

D

a det snart er jul, skal vi måske spørge, om navnet Josef og Maria betyder noget. Maria betyder ”den elskede“, mens Josef betyder ”må han tilføje“. Ligeledes har navnet over alle navne, Jesus Kristus, også en betydning. Kristus er egentligt ikke et navn, men en titel, som betyder ”Messias“ eller oversat til dansk ”den salvede“, dvs., den af Gud salvede, den af Gud udkårne, den af Gud bestemte. Jesus på den anden side betyder ”Jahve (Gud) er frelse eller frelser“, dvs. redder – i sidste betydning redder han os fra meningsløshedens dybde, fra den evige døds mørke og tidens hektiske livs fortvivlelse. Hver gang vi udtaler og nævner navnet over alle navne, Jesus Kristus, bliver vi mindet om, måske specielt i denne adventstid, hvem Gud er, og hvad Gud vil, hvad hans hensigt er. Den ”Salvede“, Messias, forjættet i Det Gamle Testamente, er kommet til denne jord med den ene hensigt at redde vort liv fra den evige undergang og glemsel. Dermed giver han livet her og nu ny mening, nyt perspektiv og nyt indhold.

Richard Müller har gennem et langt liv tjent Adventistkirken på forskellige måder, men er nu en aktiv pensionist, der blandt andet er beskæftiget med skribentvirksomhed.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


Artikel

Jeg behøver ikke finde min værdi i det, jeg præsterer, men i det jeg er. Når jeg kæmper med en diagnose om uhelbredelig sygdom eller lider under andre handicaps og skavanker, så har Jesus også lovet at være med mig og lide med mig. Han føler faktisk min smerte og bærer mig igennem sygdommen, ja endda igennem døden, på sine arme. Men hvad, hvis de nagende følelser, at Gud er ”mod“ os, ”mod“ mig, ikke vil forlade mig? Hvad hvis du oplever disse ord ”Gud er med os“ som blot nogen fromme ord fra den, der har skrevet disse linjer? Så må jeg henvise dig til en af mine yndlingstekster fra Bibelen. Jeg håber, at du så vil tro på apostlen Paulus’ ord, som han skrev til menigheden i Rom. Du fi nder disse ord i det 8. kapitel vers 31-39. Efter Paulus har beskrevet og vidnet om den Gud, som han mødte i personen Jesus Kristus, Immanuel, på vejen til Damaskus, i Romerbrevets første otte kapitler, kommer han til den konklusion, at der ikke kan være nogen tvivl om, at Gud er ”for“ os eller ”med“ os og ikke ”imod“ os. Har Paulus nogen beviser for det? Han behøver ikke beviser i flertal, han behøver kun ét bevis, beviset, ja faktisk beviset over alle beviser. Beviset fremsætter han i vers 32:

”Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?“ GUD ER MED OS

17

GUD ER DER – OGSÅ NÅR LIVET ER SVÆRT Chris Picco, der arbejder på adventisternes universitet, Loma Linda, i Californien har oplevet Guds nærvær gennem en vanskelig tid. Hans unge hustru, Ashley, kun 30 år gammel, var sygeplejerske på samme universitets hospital, og gravid med deres første søn. Pludselig gik alt galt. Ashley blev akut indlagt med veer. Man foretog kejsersnit, og lille Lennon James blev født 16 uger for tidligt. Ashley vågnede aldrig op efter narkosen. Chris var sammen med sin søn, der lå i kuvøse, i fi re dage, hvor han endda sang og spillede guitar for den lille dreng. Men lille Lennon kunne ikke mere – han sov stille ind i sin fars arme. Hvis du forstår engelsk, kan du læse hele historien på linket nedenfor og også lytte til den sang, Chris spillede for sin lille søn, og som gik verden rundt på Facebook. Chris bekender entydigt, at Gud intet har med denne livstragedie at gøre. Tværtimod er det hans faste overbevisning, at Gud, den Gud, som har åbenbaret sig i Jesus Kristus, der er ”for os“, har været ”med“ ham på en helt speciel måde i den svære tid. Læs den gribende artikel og hør sangen til Lennon James på https://spectrummagazine.org/article/ jared-wright/2014/11/13/chris-piccoloses-wife-and-son-only-days-apart

FOTO: CHET WILLIAMS

Derfor er der ikke noget eller nogen, der kan fortælle os, at Gud er imod os, eller endnu værre, at Gud ikke fi ndes. Hverken ateister eller darwinister, kommunister eller sofister eller hvem som helst, der fornægter Gud – eller islamister eller buddhister eller hinduister, der fremsætter et andet syn på Gud – kan forhindre os i at tro på, at Gud er ”for“ os, er ”med“ os. Eller som Paulus siger: ”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd?“ Ja, Paulus går linen helt ud og siger, at endda døden ikke kan skille os fra Kristi kærlighed. Eller som kongepoeten David under Guds inspiration siger det: ”Selv om jeg går i mørkets dal, [dødsskyggens dal, gl. oversættelse] frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst“ (Sl 23,4). Måtte denne adventstid bestyrke os i navnet over alle navne af vores Gud, som vi tror på, hvis navn er Immanuel, Gud med os.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


18 8

Artikel

Ordet Messias var oprindelig en titel, der blev benyttet om kongen i Israel. Ordet betyder ”den Salvede“. Når kongen blev indviet, blev han salvet med olie, og derigennem fik han del i den guddommelige ånd, fik visdom og styrke til at lede sit folk og kraft til at slå fjenderne ned.

Jesus fra Nazaret – den forjættede Messias Tekst: Tue Westing / Foto: iStockphoto.com

O

gså i Danmark blev konger salvet ved deres kroning, i hvert fald i perioden 1170-1648. Derved fi k de øget kongemagtens autoritet, idet Gud selv indsatte kongen i hans embede, formidlet gennem kirken. I Danmark brugte man middelalderen igennem tyske kroningsforskrifter, hvor man først placerede kronen, symbolet på magt og værdighed, på altret. Herefter aflagde kongen ed på, at han ville regere som rex iustus – den retfærdige konge. Derefter blev kongen salvet på hovedet, højre arm og skuldrene, hvilket symboliserede Guds overdragelse af kongelig værdighed til kongen, som herefter fi k overrakt sværdet, kongens ret til at håndhæve loven, fi k kronen på hovedet samt sceptret og rigsæblet som billede på kongens dommerfunktion og hans universelle herredømme. Under enevældens styre blev den nye konge blot salvet iført den krone, han havde arvet. Siden 1849 er det som et billede på monarkiets konstitutionelle status blevet den fungerende statsminister, som

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

udråber konger eller dronninger med de berømte ord: ”Kongen er død! Kongen leve!“

KRISTUS Selve ordet er en græsk oversættelse af det aramæiske Messias, den Salvede. Ordet er en embedsbetegnelse, ikke et egennavn, idet Kristus er den af Gud salvede frelserkonge i det fuldendte rige. Derimod er ordet Jesus et egennavn, der hidrører fra det hebraiske ”Joshua“ (da. Josva).

Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus, for han skal frelse sit folk fra dets synder. Vi møder Josva, Nuns søn, i 5 Mos 31,18 som de israelitiske stammers anfører ved indvandringen i Vestjordanlandet. Han var oprindelig efraimit, men fi k af Moses navnet Josva, ”Herren frel-

ser“. Han havde tilsluttet sig jødernes jahvereligion, som han ikke oprindelig tilhørte. Josva var blandt Moses’ spejdere, der skaffede oplysninger om det forjættede land, Kanaans land (4 Mos 14, 6). Efter Moses’ død fi nder vi i Josvabogen, at ledelsen af folket overdrages til Josva, Nuns søn (Jos 1,1). Joshua eller Jeshua, fi nder vi omtalt som en af jødernes ledere, der vendte hjem fra det babylonske eksil sammen med Zerubbabel, bygmesteren. Ifølge Ezra 2,2 og Neh 7,7 er Jozadaks søn den første ypperstepræst, da de hjemvendte genoptog tjenesten ved altret (Ezra 3, 1-7). Billedet føres videre i Zak 3,1-10, hvor vi møder navnet Joshua eller Josva, som den messianske skikkelse, der som ypperstepræst står foran Herrens engel, mens Satan står ved hans højre side og anklager ham over for Gud. Som det smukke billede på Guds retfærdiggørelse af syndige mennesker bruges billedet af selv en ”retfærdig“ ypperstepræst: ”Denne mand er jo et stykke brænde,


Artikel

der er trukket ud af ilden.“ Livets sod sværter os alle sammen, også præster! Men englens befaling lyder klart: ”Tag de snavsede klæder af ham.“ Og til Josva lyder løftet:

”Se, jeg fjerner din skyld fra dig og giver dig festklæder på. Sæt en ren turban på hans hoved.“ DEN FORJÆTTEDE MESSIAS Ved Jesu fødsel møder vi i Luk 2,23-39 beretningen om den gamle Simeon, hvis fromhed og åbenhed overfor profetierne havde medført et løfte fra Guds Helligånd om, at han ikke skulle dø, før han havde set Herrens salvede. Han vidste, at herskeren i Israel skulle udgå fra Betlehem (Mika 5,1), at han skulle fi nde sin rødder i Davids slægt, at der, fra folket rejste hjem fra det babylonske eksil, var fastlagt en tidsperiode på 70 åruger (Dan 9,23-27), indtil syndens mål var fuldt, misgerningen sonet, evig retfærdighed hidført og syn og profeti beseglet. Den salvede skulle bortryddes uden dom og helligdommen blive ødelagt. Den helligdom, som Simeon gjorde tjeneste ved, var det sted, Simeon bevarede sit tillidsfulde forhold til Gud. Han må ofte have grædt over syndens mål, der var fuldt i helligdommen. Da den unge familie stod der med barnet, var Simeon parat. Det barn, som skulle sone misgerninger og bringe retfærdighed til syndige mennesker, stod der nu! Han tog barnet i sine arme og lovpriste Gud: ”Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord. For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger, og en herlighed for dit folk Israel“ (Luk 2,29-32). Men han vidste også, at den salvede skulle bortryddes uden dom, og derfor lød de smertefulde ord til Maria: ”Se,

dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn som modsiges – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag“ (Luk 2,34.35). Ved dette tempel stod Jesus som voksen og fortalte sine venner, at der ikke skulle lades sten på sten tilbage (Matt 24,1-2). Omkring år 70 e.Kr. indtog de romerske soldater Jerusalem, og templet blev, som Daniel havde forudsagt, lagt i grus.

DE FØRSTE DISCIPLE Da Jesus var blevet døbt af Johannes Døber ved Jordanfloden, var han klar i talen: ”Se det Guds Lam, som bærer verdens synd“ (Joh 1,29.35), og Andreas, Simon Peters bror, handler lige så kontant, som den gamle Simeon havde gjort. Han går til sin bror og siger: ”Vi har mødt Messias!“ (Joh 1,41). Senere kommer disciplene med vævende svar på Jesu spørgsmål: ”Hvem siger skarerne, at jeg er?“ Elias, Johannes Døber eller en af profeterne? Så spørger Jesus dem personligt: ”Hvem siger I, at jeg er?“ Simon Peter svarer, at Jesus er Kristus, den levende Guds søn, ”Guds salvede“. Her lader Jesus bekræfte, at han er Messias (Luk 9, 15-20).

JØDERNES DOM OG JESUS Da Jøderne havde taget Jesus til fange, og falske vidner havde fremført uhørte anklager imod ham uden at Jesus har ladet sig provokere til at svare, reagerer ypperstepræsten: ”Har du ikke noget at svare på det, de vidner imod dig?“ Jesus forholder sig tavs, og ypperstepræsten fortsætter: ”Er du Kristus, den Velsignedes søn?“ Jesus svarede: ”Det er jeg. Og I skal se menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme med himlens skyer.“ Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: ”Hvad skal vi nu med vidner? I har selv hørt bespottelsen“ (Mark 14,60-64).

DEN LIDENDE TJENER Hos profeten Esajas, ofte kaldet det gamle testamentes evangelist, møder vi den lidende Messias.

19

”… han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham. Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund ... Min tjener bringer retfærdighed til de mange, og han bærer på deres synder“ (Es 53,4-7.11). Davidssønnen, der blev født og velsignet af den gamle Simeon, giver Esajas en gribende beskrivelse af, som har inspireret komponister til at skrive noget af den smukkeste musik, som stadig spilles op til jul og påske. ”For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid. Hærskarers Herres nidkærhed skal udvirke dette“ (Es 9, 5-6).

Tue Westing er en aktiv pensionist, der gennem sit arbejdsliv har betjent Adventistkirken på mange forskellige måder. Han fungerer fortsat som præst for Juelsminde menighed.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


20

Interview

Vi besøger komponisten Hans Holm i hans hyggelige hjem. En del af den tidligere præstebolig er indrettet med arbejdsværelser – i et rum står et flygel og andre instrumenter, og i et andet er der arbejdsbord, computer med nodeprogram og andet udstyr.

En dygtig

håndværker Tekst: Holger Daugaard / Foto: Michael Lundqvist

H

ans Holm kan se tilbage på et langt og rigt liv med musik, og han har blandt andet skrevet melodier til en lang række nyere salmer. Fire af dem er der fundet plads til i Adventistkirkens salmebog, og fem i Højskolesangbogen. Oprindelig tog Hans Holm en læreruddannelse på Silkeborg Seminarium, men musikken trak så meget i ham, at han senere supplerede læreruddannelsen med en konservatorieuddannelse. Og selv om han startede sin karriere som lærer på Silkeborg Højskole, varede det ikke længe, før det blev musikken, der blev hans levevej. I de sidste 25 år har han levet af at skrive musik. Hvornår begyndte du at skrive salmemelodier og hvorfor? - Inspirationen stammer nok tilbage fra min tid på højskolen, hvor der var en rig tradition og kultur omkring det at skrive tekster og musik – også til salmer. For Silkeborg Højskole er et sted med tydelige kristne værdier og traditioner, og dette miljø tiltalte mig og har præget mig siden. Når jeg har skrevet salmemelodier, har det primært været, fordi jeg er blevet opfordret til det i forskellige sammenhænge.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


Interview

Hvad inspirerer dig til at skrive melodierne? - Det er helt klart teksterne, jeg modtager. Når jeg modtager en tekst, læser jeg den gang på gang og lader den stille og roligt bundfælde sig. Der kan godt gå et stykke tid, før jeg så sætter toner på den. Tekst og melodi skal passe sammen, så det giver ikke mening at skrive en melodi, før jeg har teksten. I de fleste tilfælde er teksterne skrevet til særlige lejligheder, og så skal melodien også passe til de enkelte lejligheder. Hvordan bliver en melodi til? - Jeg har altid betragtet mig selv som håndværker og ikke komponist. Jeg har ikke skrevet store musikværker, men arbejder mig frem til et resultat som en god håndværker. Nu har adventisterne valgt at tage fire af dine melodier med i deres nye salmebog: ”Nu mister mørket magten“, ”Tusindfrydsland“, ”Velsignelsen“ og ”Spænd over os dit himmelsejl“ – alle gode og sangbare melodier, som vi synger regelmæssigt i vores forsamlinger. Men hvad er din egen yndlingssalme? - Det er nok ”Spænd over os dit himmelsejl“, som er den eneste, der endnu har fundet vej til Den danske Salmebog.

- Der er dels musicals om bibelske personer, som f.eks. David, Noa og Jonas, og dels temaer fra den nordiske mytologi – eller f.eks. H.C. Andersens liv og eventyr. Det er typisk skoler, der bruger vores arbejder, og enhver kan købe manuskripterne og anvende dem. Men i en del tilfælde er vi med inde over undervejs i øveprocessen, og det er meget spændende at få lov til at præge det færdige resultat. Du spænder vidt musikalsk?

21

big band ”Old Boys“, der spiller jazz, og vi har 10-12 jobs om året. Når du læser dette interview, har Hans Holm besøgt Silkeborg Adventistkirke og fortalt tilhørerne om sine salmemelodier og hvilke tanker, der er bag dem. I Silkeborg er man blevet enige om at gennemføre en række offentlige arrangementer for at trække folk fra byen til kirken. Arrangementet med Hans Holm, der foregik 16. november, er det første af flere.

- Ja, ud over det at skrive sange og melodier til tekster – gerne rytmiske – er jeg leder for et lokalt kirkekor, som mødes i mit hjem for at øve – og har gjort det i 25 år. Jeg er også leder for Silkeborg Kammerorkester, der holder 4-5 koncerter om året. Endelig står jeg for et

Næste arrangement i Silkeborg Kristian Marius Andersen er en af vores generations mest interessante pianister. Han gæster Silkeborg Adventistkirke 1. februar 2020 kl. 14.30. Kristian blev kendt i Danmark gennem havemanden Søren Ryges tv-

Men hvad med dine øvrige sange? - Ja, her er jeg temmelig glad for ”Livstræet“. Det er en af de sange, der synges allermest i skole-, efterskole- og højskoleverdenen.

programmer. I 2013 blev Kristians usædvanlige talent vist i dokumentarfilmen: ”Tangentspilleren“. Senest har der været opmærksomhed omkring hans fremragende musikalske evner i DRs programserie ”De Skjulte Talenter“. Udsendelserne handler om autister, som er en del af arbejdsmarkedet. Kristian Marius Andersen har været ansat som 2. organist ved Herning

Du har også skrevet andet end melodier til salmer?

Kirke siden 2005 og har rejst over hele verden som akkompagnatør for

- Ja, det meste af min tid i de sidste mange år er gået med at skrive musik til musicals. Inspirationen hertil stammer tilbage fra min tid på seminariet. Her har min kære hustru og jeg et rigtig fint og mangeårigt samarbejde, hvor hun skriver teksterne, og jeg melodierne.

klaver, hammondorgel og kirkeorgel.

Hvad handler disse musicals om og hvor bliver de typisk opført?

Herning Kirkes Drengekor. Kristian er også en flittig koncertgiver både på

Kristian er født i England og uddannet fra Royal Northern College of Music i Manchester. I 2005 flyttede han til Danmark og videreuddannede sig ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor han debuterede fra solistklassen i 2012. Alle er velkomne!

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


22

Adventklang: Annonce

ADVENTKLANG SØGER STRYGERE

Tekst: Holger Daugaard / Foto: Simone Greisen

A

dventklang blev oprettet i 2012, fordi der var nogle musikanter i Adventistkirken, der brændte for sagen. De havde et ønske om, at der kunne etableres et orkester, som kunne glæde andre med at spille religiøs musik. Orkestret eksisterer stadig i bedste velgående, og deres motto udtrykker på en fi n måde, hvad formålet med orkestret er: ”Til Guds ære og fælles glæde.“ Orkestret tæller i øjeblikket 15 musikere i alle aldre og på alle niveauer, og det er i sig selv imponerende. Alle er velkomne, uanset baggrund, men især har orkestret et stort ønske om at få flere strygere. Zakarias Daescu, der er orkestrets dirigent og selv konservatoriestuderende, forklarer: ”Strygerne er basis i ethvert orkester, de danner bunden i orkestrets lyd, så det er vigtigt, at der er nok strygere. De øvrige instrumenter er også gode nok at have med, men deres rolle er mere at ‘fylde ud’. Så vi vil gerne opfordre alle, der spiller et strygerinstrument, til at komme og være med!“

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

KONCERTER

PÅSKEPROJEKT

Adventklang øver én gang om måneden, på skrift mellem Vejlefjordkirken og Ringsted Adventistkirke. Der er nemlig musikere med fra hele landet. ”Det kan godt være en udfordring, når vi kun øver én gang om måneden, men det er nu engang det, der kan lade sig gøre, når folk kommer fra hele landet og i øvrigt har en travl hverdag,“ siger Zakarias. Orkestret holder omkring 6 koncerter om året, og hvor det i begyndelsen af orkestrets historie mest var enkelte numre og akkompagnement til sange og salmer, holder man nu i højere grad egentlige koncerter. Samtidig er der nu også etableret et kor, som samles og øver op til f.eks. jul og påske, og de synger sammen med orkestret. For eksempel holder kor og orkester musikgudstjeneste i Silkeborg den 7. december, og samme dags aften kl. 19.30 samme program i Adventistkirken København. Alle er velkomne!

Lige så snart juleprogrammerne er gennemført, begynder Adventklang at forberede et større påskeprogram, inspireret af Bachs kantater. I programmet indgår foruden stykker fra Bachs musik også musik fra Händels Messias og flere danske påskesalmer. Ud over kor og orkester medvirker også Tersløse kirkes børne- og ungdomskor, så det bliver en større satsning med i alt 50 medvirkende. Programmet bliver gennemført flere steder i weekenden 4.-5. april, dels i Ringsted Adventistkirke og dels i Tersløse Kirke. ”Vi glæder os meget til påskeprojektet, og hvis der er nogen, der gerne vil være med, er de meget velkomne,“ siger Zakarias. Også hvis man kun vil være med frem til påske, er man velkommen – men selvfølgelig også på mere varig basis. Og det gælder for både musikere og sangere – alle er velkomne! Man kan henvende sig til Zakarias på tlf. 4095 5748 eller mailadventklang@gmail.com.


Artikel

23

Er du mæt? Har du sovet i en varm seng? Føler du dig tryg? Hvis du kan svare ja, så vid, at du er heldig. Du er et af de privilegerede mennesker, der er landet i verdens smørhul, Danmark. Ikke alle har det som du og jeg. Hvad gør vi ved det?

Og jeg var Tekst: Berit Elkjær / Foto: iStockphoto.com

SULTEN...

F

orestil dig, du er på vej til arbejde. Du cykler den sædvanlige smukke morgentur ned forbi den lille dam ved gadekæret. Solen skinner på disen, der er ved at lette over den lille sø. Et barneskrig skærer pludselig gennem stilheden. Du ser et barn plaske vildt rundt med ben og arme i den lille sø – et barn, der er tæt på druknedøden. Hvad gør du? Selvfølgelig smider du cyklen fra dig og kaster dig ud i den lille søs mørke vand for at redde barnet. Men mens du redder barnet, dør der samtidig hundredvis af børn rundt om i verdens fattigste lande – hvad gør du og jeg ved det? Mens vi lægger hovederne trygt på vores bløde puder i vores varme senge, er der millioner af mennesker, der ikke har et hjem. De fleste af os i Danmark er super heldige. Vi har mad – ja, overflod af mad. Vi har råd til at drikke dyre dråber. Vi har tryghed i vores dejlige boliger. Vi passer vores stamcaféer, vores haver, vores koncerter, vores byture, vores biler og vores fjernsynsserier. Imens dør mennesker. Har du og jeg et ansvar for flere mennesker end det druknende barn i dammen og vores nære og kære? Ifølge bogen ”Det liv jeg kan redde“ af Peter Singer har vi alle et ansvar. Vi har en indirekte mulighed for at redde mennesker fra sult og tørst, fra hjemløshed, fra sygdom og død. Tænk engang over den mulighed. Du og jeg kan redde et liv – ikke

Berit Elkjær er en af ildsjælene bag HappyHand-butikkerne og tilbringer fortsat en del tid i butikken i København.

bare ét liv, men flere liv. Vi kan – ved gavmildt at give penge og tid – bringe mad til den sultende, slukke tørsten hos den tørstende, sørge for en bolig til flygtningen, bringe lægedom til den syge ved hospitalsbehandling og vacciner, skabe rum for uddannelse til børn og unge, så de kan få nye muligheder i livet. Vi kan forandre desperate menneskers liv og give dem en hjælpende hånd, så de kan finde en vej ud af fattigdommen.

HVAD KAN DU GØRE? Mange af os kan give penge til ADRA eller andre organisationer, der redder og ændrer liv. Mange af os kan fi nde tid – eller prioritere tid til at hjælpe i HappyHand eller en anden organisation, der samler penge ind for at redde liv. Mange af os kan godt undvære lidt af vores samfunds luksus for at give mere til de fattige.

Det er vigtigt at redde barnet i dammen, og det er vigtigt at redde sine nærmeste. Men det er også vildt vigtigt at prioritere tiden, livet og dine tildelte ressourcer, så du har mulighed for at hjælpe mennesker i nød – også selvom du ikke kender dem. Sådan rigtig hjælpe mennesker, så du kan være med til at redde deres liv. Når du prioriterer hjælp til andre, må det også godt kunne mærkes i dit eget liv. At ofre din tid og nogle af dine midler og ressourcer kan og må gerne gøre lidt ondt i eget liv, for at det kan gøre godt i andres liv. ”Det siger jeg jer: Hvad I har gjort imod selv den mest oversete af dem, som er mine, det har i også gjort imod mig“ (Matt 25,40; Bibelen på Hverdagsdansk). Kilder: Matt 25, 34-41 samt bogen ”Det liv du kan redde“ af Peter Singer, som hermed anbefales.

Mange af os kan godt ændre i vores prioriteringer i dagligdagen, så der kan lægges hjælpearbejde ind. Vi kan godt – vi skal bare huske det. Vi skal huske, at vi har en mulighed for at ændre andre menneskers liv. Vi skal huske at folde vores velfærdssamfunds skyklapper til side, skyklapper, der medfører, at fuldstændig unødvendige ting og tidsslugere bliver fejlprioriteret som vigtige.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


24

ADRA

På felttur i Sudan ADRA Danmarks general-

Tekst: Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark / Foto: ADRA; Josefine Elkjær

sekretær Jens Vesterager

S

opfatter det som en vigtig del af hans arbejde at rejse ud og opleve fattigdom på første hånd. I oktober tog han på felttur til Sudan, og her fik han syn for sagen. Dog stødte han også på solstrålehistorier, som endnu engang overbeviser ham om vigtigheden af ADRAs arbejde

Jens Vesterager og programkoordinator Agyedho Bwogo (i blå bluse t.v.) på besøg i en landsby i Jabalien-området for at møde spare-lånegrupper.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

elv om jeg har været i en hel del afrikanske lande og besøgt mange ADRA-projekter, gør det stadig et kæmpe indtryk på mig at stå ansigt til ansigt med børn, der lever under umenneskelige forhold. Børn er altid uskyldige, men ofte er det netop dem, der betaler den højeste pris, når krig og naturkatastrofer rammer.“ Ordene kommer fra ADRA Danmarks generalsekretær Jens Vesterager. Senest i oktober satte han kursen mod Sudan for at se til arbejdet i felten sammen med programkoordinator Agyedho Bwogo. ”Jeg besøgte blandt andet en af de store flygtningelejre, hvor ADRA assisterer for at gøre forholdene for flygtningene mere værdige. Lejren huser omkring 26.000 mennesker fra det borgerkrigshærgede Sydsudan. På vores vej gennem lejren talte vi med nogle af flygtningefamilierne. Udenfor en hytte lå et spædbarn på et tæppe og sov i skyggen. Ifølge moderen havde barnet feber. Jeg kig-

gede ind i boligen, som blot bestod af nogle træstolper og en hvid presenning, der gav ly for regn og stegende sol. Her var et par skamler, tæpper og få køkkenredskaber. Hvordan kan man overhovedet overleve under så kummerlige forhold, tænkte jeg ved mig selv. Dog opmuntrer det mig, at ADRA har gjort forholdene bedre ved fx at sikre beskyttelse af kvinder i lejren, sørge for bedre toiletforhold og forbedre adgangen til rent drikkevand.“

AT KUNNE BRØDFØDE EGNE BØRN ”Når jeg står ansigt til ansigt med så udtalt fattigdom, føler jeg trang til at flytte alle disse mennesker til et bedre sted. Langt væk derfra! Samtidig ved jeg jo godt, at det ikke er muligt at flytte alle nødlidende mennesker til vores del af verden, og det er heller ikke den rigtige løsning. Derfor fyldes jeg med taknemlighed over at være en del af et vigtigt hjælpearbejde, hvor ADRA, på vegne af Adven-


ADRA

tistkirken, er med til at tænde et lille lys af håb i menneskers hjerter. Når jeg er på projektbesøg, ser jeg nemlig ikke kun fattigdommens skrækkelige ansigt. Jeg møder også smil, taknemmelige mennesker og glade børn, som leger. I landsbyerne tæt ved flygtningelejren mødte jeg sudanske kvinder, som var lykkelige over at have lært at spare op i en ultralokal andelsbank – en såkaldt spare-lånegruppe, som ADRA har støttet dem i at etablere. De oplever succes, selvom ingen af dem kan læse og skrive. Jeg mødte kvinder, som har fået hjælp til at avle deres egne geder, og jeg mødte mænd, som i ADRA-regi har lært nye metoder til at bekæmpe en meget strid art ukrudt, der reducerer høsten kraftigt. Begge aktiviteter har det mål, at forældre skal kunne brødføde deres egne børn, hvilket er den bedste løsning og den mest værdige situation for forældre.“

25

ADRA indleder nyt samarbejde om testamenter ADRA Danmark har indgået samarbejde med jurist Josefine Elkjær og hendes firma Råd Til Testamente for at lette processen for dem, der ønsker at tilgodese hjælpeorganisationen i deres testamente. Hjælpen er ganske gratis. Som volontør i Honduras har Josefine selv haft hjælpearbejde tæt inde på livet. ”Min familie og jeg var frivillige på et hospital og et børnehjem. Oplevelsen satte dybe spor i mig og efterlod et brændende ønske om at hjælpe mennesker i nød. Nødhjælp er et fælles ansvar. Ofte fortrænger vi alle de forfærdelige ting, der sker i verden, fordi vi kan slukke for fjernsynet og tænke på noget andet. Men det kan de børn, der sulter, og de mennesker, der er i nød, ikke.“

DERFOR ARBEJDER JOSEFINE GRATIS FINGEREN PÅ PULSEN ”Mit team af dygtige medarbejdere kan sagtens gennemføre projekterne uden min hjælp. Som generalsekretær er mit job jo for en stor del at gå til møder, at bidrage til udarbejdelse af strategier, planer, budgetter og at repræsentere ADRA internt i kirken og eksternt. Det er alt sammen relevante opgaver, men menneskene, vi hjælper, er de vigtigste. Derfor er det essentielt, at jeg også selv møder fattigdommen på første hånd. At jeg har fingeren på pulsen og oplever de udfordringer, der er forbundet med ADRA’s opgaver. Kun derved kan jeg støtte op om mine medarbejderes vigtige arbejde og repræsentere ADRA Danmark på en relevant måde.“

ADRA i Sudan Sudan har modtaget over 800.000 flygtninge fra Sydsudan. Behovet for hjælp

På spørgsmålet om, hvorfor Josefi ne arbejder gratis for ADRA, svarer hun: ”Det er min pligt. Mit ansvar! Jeg er blevet givet en flot uddannelse, mad, tøj, og mange andre privilegier. Det mindste, jeg kan gøre, er at bruge mine muligheder til at give noget videre til mennesker, der desperat har brug for hjælp. Et testamente ad gangen. ADRA viser i praksis, hvad kristendommen handler om – nemlig at elske sin næste. Det vil jeg gerne være en del af.“

TESTAMENTEAFTEN ADRA inviterer i samarbejde med Adventistkirken til en hyggelig temaaften om testamente onsdag den 15. januar kl. 17-18.30 på Concordiavej 16 i Nærum. Kom og hør om muligheden for at få udarbejdet dit testamente gratis, såfremt du ønsker at tilgodese ADRAs arbejde. Josefine Elkjær fra Råd til Testamente vil give et overblik i juraen, så du kan tage stilling til din arv. Generalsekretær Jens Vesterager vil holde et oplæg om ADRAs arbejde. Du vil også have mulighed for at møde en repræsentant fra Adventistkirken. Tilmelding: info@adra.dk eller 4558 7700

udefra er derfor stort. EU og Danida støtter ADRA Danmarks hjælpearbejde, som primært foregår i det sydlige Sudans White Nile-område. Her assisterer vi med nødhjælp til flygtningene fra Sydsudan, og syd for byen Kosti støtter ADRA Danmark den sudanske befolkning ved hjælp af et stort landbrugsprojekt.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


26

Historisk Arkiv

Lidt fra HASDAs gemmer Forleden var jeg ved at rydde op i et arkivskab i HASDA. Her lå en brun kuvert i en af arkivmapperne, og for at kunne forholde mig til indholdet åbnede jeg kuverten og tog det første dokument ud. Det var et ”Ligpas“. Sådan ét havde jeg aldrig set før, så nysgerrigheden greb mig: ”Hvad er det her?“ Tekst: Preben Jalving / Foto: HASDA

E

fter Anden Verdenskrig var der et enormt humanitært behov i store dele af Europa og ikke mindst i de områder, hvor først den tyske værnemagt og siden ”befrierne“ havde hærget. Polen var et af de lande. Her var Adventistkirken og dens medlemmer blevet hårdt ramt og levede under kummerlige forhold. Derfor indledte Den Nordeuropæiske Division i 1945 et hjælpeprogram for dens medlemmer i Polen. Emanuel Rye Andersen var en af dem, som skulle lede den opgave – bistået af sin hustru Ellen. Arbejdet bestod i at fordele de forsyninger, som kom frem, og sikre, at de forskellige behov blev imødekommet både i de lokale menigheder og især hos de spredtboende medlemmer af kirken ud over hele landet. Derfor tilbragte Ellen og Emanuel mange timer på de polske landeveje, som i en del tilfælde var vanskeligt fremkommelige. Deres transportmiddel var en jeep, som passede til disse forhold og ikke mindst de opgaver, som skulle løses. Den morgen – den 18. februar 1949 – var de som sædvanligt iført deres kha-

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

ki-uniformer med skulderstropper med teksterne ”Danmark“ og ”SDA-Relief“. Vejret var usigtbart, og sammenstødet med den modkørende bil var så voldsomt, at både Ellen og Emanuel døde på stedet af indre kvæstelser. De blev begge 45 år. Inden denne tragiske ulykke havde Ellen og Emanuel været udsendt til Uganda, hvor de virkede i 11 år fra 1928 til 1939. Her var de med til at udbygge ”Uganda Mission“, hvor de undervejs arbejdede sammen med missionærlegenderne Valdemar Toppenberg (18841957) og Frithjof Muderspach (19001961). De arbejdede endvidere sammen med Vagn Rasmussen (1906-1989) og Ester Hange (1912-1991) efter kirkens omorganisering, hvor de arbejdede samme sted og med de samme opgaver i ”Upper Nile Union Mission“. Den mission var i øvrigt udelukkende ledet af skandinaver. Undervejs var Ellen og Emanuel med til at grundlægge menigheder i bl.a. Iganga og Kamuli, og der blev bygget kirker i begge byer, inden de forlod Uganda. Der er i dag – 70 år senere – både en menighed og en nyere kirkebygning begge steder. Ellen og Emanuels sidste rejse fra Polen og til Danmark foregik med fly i me-

talkister, og dertil var et ”Ligpas“ nødvendigt.

PÅMINDELSE – EFTERLYSNING HASDA minder om, at menighedsprotokoller, rapportbøger, referater, regnskaber m.m. bør opbevares for eftertiden. Mange menigheder har allerede indleveret disse arkivalier af ældre dato til arkivet. HASDA efterlyser: 1 Menighedsblade og anden dokumentation fra alle menigheder om aktiviteter gennem året 2019. Det vil være betænksomt at sende os enten en papirversion eller en elektronisk kopi. 2 Personlige fortællinger om medlemmer af Adventistkirken, billeder og andre oplysninger om institutioner, menigheder og enkeltpersoner. Sendes til: HASDA, Vejlefjordskolen 15 8721 Daugård E-mail: hasda@adventist.dk Tlf. 2078 6423

DIGT FUNDET I EN ARKIVMAPPE Prædikanthustruers hjertesuk Jeg har flyttet så ofte i mange år fra sted til sted, snart høst, snart vår. Jeg har skuret og skrubbet dagen lang, i stue, i køkken, trappe og gang. Jeg har forlænget gardiner, gjort dem korte på ny. Har puslet og hygget fra tidligste gry, pakket ud, sat på plads, hængt billeder op. Fået anbragt hver tallerken, hver kop. Når til slut der var dannet et hjemligt ly, så af sted igen til en anden by og begynde forfra – uden at kny. En prædikanthustru


Giv verdens vigtigste julegave Sjælesorg til Syrien

220 kr.

Gaven sørger for ti måneders psykosocial støtte til et barn i Syrien. ADRA hjælper børnene, så de kan arbejde med krigens traumer og vende tilbage til livet.

Mad til Yemen

Emanuel Gerhard Ole Rye Andersen, født den 31.10.1903 i Vinderød, Nordsjælland. Død den 18. februar 1949 – 45 år gammel – i det sydlige Polen. Uddannet på Skodsborg Badesanatorium i 1927.

575 kr.

Gaven sørger for mad til en familie i Yemen i en måned. 1/3 af alle yemenitiske børn under fem år er akut underernærede. ADRA er til stede i Yemen, som en af de få danske organisationer, og uddeler blandt andet mad og hygiejnepakker til forebyggelse af kolera.

Skolegang til Sydsudan

1150 kr.

Giver et barn i Sydsudan et års skolegang. Børnene i landet trænger til at gå i skole. ADRA hjælper med opbygning samt materialer og sørger for at udvikle kompetencer hos både lærere og forældre.

Hus til Burundi

5895 kr.

Gaven giver en udsat familie i Burundi et hus og et lille stykke jord samt såsæd, frugttræer og redskaber. Som noget særligt vil du modtage et billede af familien foran boligen samt en lille hilsen som tak for din store gave.

Ligpas for Ellen Emilie Andersen født den 28.06.1903 i Nørre Uttrup, Nordjylland, født Carlsen. Død den 18. februar 1949 – 45 år gammel – i det sydlige Polen. Gift 1927. Børn: Margareth, født i 1929 og Robin, født i 1934.

Læs mere på adra.dk/jul og køb verdens vigtigste julegave, så modtager du en e-mail med dit gavebevis. Du kan også indsætte beløbet på konto 9570 8688222. Husk at angive den ønskede gave. Du kan også støtte via MobilePay: 123 842 Mærk donationen med den ønskede gave.

WWW.ADRA.DK

14378_folder.indd 4

14378_folder.indd 4

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

14378_folder.indd 4

14/11/2019 14.16

14/11/2019 14.16


28

Vejlefjordskolen

Perlen Tekst: Kay Flinker / Foto: Jakob Falk

i naturen

Vejlefjordskolen ligger midt i en af Danmarks fineste naturperler

de undervisning, personlig dannelse, teambuilding, kurser i sejlads og vildt sjovt samvær.

omgivet af bølgende marker, høje bøgeskove og med bratte skrænter lige ned til vores egen strand. Og fjorden har sin helt egen magiske tiltrækningskraft, både når den er blikstille, og når vinden fejer hen over den.

D

erfor drømmer vi om både i skolen og i fritiden at kunne udnytte den helt unikke beliggenhed optimalt til både de mindste børn i børnehaven og helt op til de unge i efterskolen og i gymnasiet. Vi ønsker, at skoven og fjorden skal danne ramme om spænden-

Vi har en vision Vi ønsker, at børn og unge på Vejlefjord skal få meget mere end en god eksamen. Vi ved nemlig godt, hvor vigtige naturoplevelser er for unges mentale velbefi ndende. Vi ved, at livsdrømme tændes ved et lejrbål på stranden efter en sej kamp med sejl eller årer. Vi ser for os, hvordan venskaber knyttes, når et team i båden udfordres af vind og vejr. Vi tror, at samtaler om liv og død, kærlighed og sorg, ja om selve livets mening formes, når man samarbejder væk fra elektroniske mediers påtrængende pres. Og så ved vi, at en vild tur efter en speedbåd eller i en gyngende kano får forsigtige unge til at sprænge deres egne snævre grænser.

Vi kan allerede meget Vejlefjordskolen har en fi n bådebro og en rampe, så vi kan sætte både i vandet. Vores kajakker og kanoer bliver flittigt brugt både i undervisningen og i fritiden. Desuden har vi en lille speedbåd, som vi bruger, så snart vejret er til det. Desværre er båden for lille og ustabil, så snart vinden viser sig.

Vi er på vej mod noget større En effektiv arbejdsgruppe har de seneste måneder gjort et stort arbejde for at udvikle Vejlefjords outdoor-koncept.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

De har selv doneret penge og spurgt flere menigheder og venner af Vejlefjord om donationer, så vi i alt nu har indsamlet omkring 100.000 kr. til køb af en bedre og mere stabil speedbåd. Båden bliver et stort aktiv for os. Arbejdsgruppen har også søgt fonde om hjælp. Det har givet os 45.000 til shelters og mulighed for at købe en mobil sauna til 35.000 kr. Divisionen har set lys i vores projekt og har givet 30.000 til indkøb af sejlbåde. Vi er vildt begejstrede, men stræber efter at nå længere endnu.

Vi har også brug for din hjælp Det er besværligt at klæde om ved fjorden, og vi har ikke lov til at opsætte faste faciliteter pga. fredningen. Derfor skal vi også have en mobil omklædningsvogn, som vi kan køre frem, når vi har brug for det. Vi behøver også en bådtrailer og et ordentligt spil, som kan trække vores nye motorbåd i land. En menighed har allerede givet 10.000 kr. og nu håber vi, at flere som enkeltpersoner eller menigheder vil hjælpe os med at nå i mål. Vi sælger også reklameplads, hvis du har et fi rma, du kan donere igennem. Hvis nogen vil bygge vores shelters, kan vi måske få en ekstra, fordi vi så undgår arbejdslønnen.

Drømmer du sammen med os? Støt på MobilePay 40523 ”vandliv“ Bank: 9521 0006012647


Vejlefjordskolen

29

MONA FIK PRISEN! Tekst: Holger Daugaard / Foto: Jørgen Voldstad

Som elev på Vejlefjord har man ekstra gode muligheder for at få oplevelser som dem, Mona fik, fordi gymnasiet er lille, og alle elever bliver set. Man drukner ikke i mængden! HVAD VAR DET SÅ, MONA OPLEVEDE? Organisationen INSERO, der har til huse i Horsens, uddeler hvert år fondsmidler til fremme af innovation og teknologi. Det gør de bl.a. inden for uddannelsesområdet, hvor 1-2 elever fra hvert gymnasium i INSEROs nærområde årligt får tildelt et rejselegat til Boston. Legatet udløses i efterårsferien, hvor eleverne er på sidste år af deres uddannelse, og det betyder, at de får en uges ophold i Boston med alt betalt. Hvorfor Boston? Fordi det er en storby med rig tradition for uddannelse og med førende universiteter, ikke mindst inden for de tekniske og naturfaglige videnskaber. Fra Vejlefjordskolen blev det i år Mona Frederiksen, 3.g, der blev tildelt legatet, og hun var i Boston i efterårsferien. Vi har stillet hende nogle spørgsmål, da hun kom hjem. Mona, allerførst tillykke med, at du fik rejselegatet. Hvordan har du/I forberedt jer på turen? - Egentlig var der ikke så meget officiel forberedelse, men gruppen mødtes i forbindelse med legatoverrækkelsen i august, og her blev vi introduceret til hinanden og hørte bl.a. nogle af de tidligere legatmodtageres oplevelser og indtryk. Hvad oplevede I? Sæt ord på nogle af de største oplevelser, I havde. - Vi fi k et rigtig godt indtryk af, hvordan det er at studere på nogle af de mest prestigefyldte universiteter i USA.

Men det var egentlig de lidt mindre prestigefyldte steder, som vi fi k de bedste indtryk fra, for her var de ansatte og de studerende meget åbne og tog ekstra godt imod os. En af de ting, der også gjorde indtryk, var, at næsten al undervisning var projektorienteret. Der er tilsyneladende ikke så meget fokus på lærebøger og ”gammeldags“ undervisning, men man eksperimenterer meget og laver projekter i grupper. Hvad var den allerstørste oplevelse efter din mening? - Det er svært at pege på en enkelt oplevelse – der var flere. Noget af det, som gjorde størst indtryk på mig, var den passion, som alle tilsyneladende var besat af – både undervisere og studerende. Alle virkede meget passioneret omkring deres projekter og arbejdsområder. Det var inspirerende! Deres passion kom også til udtryk på sjove og anderledes måder, f.eks. var der blandt de studerende på MIT (Massachusetts Institute of Technology) en konkurrence kørende om, hvem der kunne anbringe den tungeste genstand på toppen af en af bygningerne (selv om det ikke var tilladt). En gruppe havde haft held til at placere en bil deroppe. Hvordan det? Naturligvis ved at bringe den derop i mindre enheder og samle den på stedet. En anden måde at arbejde med teknologi på! Mona var i forvejen fokuseret på at videreuddanne sig inden for naturvidenskab og teknologi, så turen har styrket hendes lyst til at tage en uddannelse med vægt på projektarbejde og udvikling. Vi siger held og lykke med Monas fremtidsplaner!

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


30

Børnesiden

En ven der forstår og

elsker dig Tekst: Aniqué Dorland / Foto: iStockphoto.com

E

n dag i december kom to drenge ind i en lille landsby – den yngste ridende på skuldrene af den ældste.

En gårdejer havde placeret et skilt ved vejen, hvor der stod: ”hvalpe til salg“. ”Hvor meget koster dine hvalpe?“ spurgte den ældste dreng. ”Mellem 200 og 400 kr.,“ svarede gårdejeren. ”Jeg vil gerne købe en hvalp. Det er en julegave til min lillebror,“ sagde den ældste dreng og pegede på den lille dreng, der sad på hans skuldre. ”Men jeg har desværre kun 150 kr.“ Gårdejeren smilede. ”Det fi nder vi ud af,“ sagde han og fløjtede. Ud af stalden kom en hunhund løbende efterfulgt af fem små pelsklumper. Lidt efter sine 5 brødre og søstre kom endnu en lille hvalp haltende. ”Hvad er der galt med den lille hund?“ spurgte den yngste dreng og pegede på den sidste hvalp. Gårdejeren forklarede, at en af køerne i stalden havde trampet på den, da den var helt

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


Børnesiden

R O F

R N BØ lille og skadet dens ene bagben. Den lille dreng smilede og pegede ivrigt fra hans plads oppe på sin brors skuldre. ”Storebror, storebror, det er den hvalp, jeg gerne vil have.“ Gårdejeren så på brødrene og sagde: ”Nej, I behøver ikke at betale noget for den hvalp, den er ingenting værd. Hvis du virkelig vil have den, kan I få den.“ Den lille dreng blev helt stille og så væk. Hans bror klappede ham på benet og vendte sig mod gårdejeren og sagde: ”Den lille hund er lige så meget værd som alle de andre. Jeg vil give dig de 150 kr. nu og 25 kr. hver måned, indtil jeg har betalt den fulde pris.“ Gårdejeren så undrende på brødrene og sagde: ”Det behøver du virkelig ikke, den vil aldrig være i stand til at løbe og lege med din lillebror som de andre hvalpe. De vil være en meget bedre julegave end den halte hvalp.“ Til gårdejerens store overraskelse gjorde den yngste dreng tegn til, at hans bror skulle løfte ham ned fra skuldrene. Den lille dreng begyndte nu langsomt og besværligt at vakle hen imod den mindste hvalp. Den ældste dreng blev stående ved siden af gårdejeren og hviskede sagte: ”Min lillebror blev syg i foråret med gigtfeber. Lægen siger, at han har fået dårligt hjerte og aldrig vil kunne gå ret langt, uden at han bliver træt og får store smerter. Da jeg spurgte min bror, hvad han ønskede sig til jul, sagde han: en ven, der vil lege med ham og holde ham med selskab, selv om han nu er svag og ikke kan lige så meget som andre børn.“ Den ældste dreng smilede igen og pegede på sin lillebror, der nu sad på gårdspladsen med den lille halte hvalp på skødet. ”De har begge brug for en, der forstår!“

31

FOR LÆNGST ENGANG I BETLEHEM En vinterstorm har blæst alt hulter til bulter. Find ordene: BETLEHEM, ENGLE, FÅR, GAVER, GULD, HALLELUJA, HYRDER, JERUSALEM, JESUS, JOSEF, KAMEL, KONGE, KRYBBE, LOVSANG, MARIA, MYRRA, NAT, OKSE, STALD, STJERNE, VISMAND. Hint: Ordene kan være stavet både forlæns og baglæns, oppe- og nedefra og diagonalt.

E B H W S X C M D N A M S I V

E N V A I T E M S K A F T T I

L B R U L H A U L R H E H S L

R E T E E L S L I Y X S F N P

Å L M L J E E A D B S O J V M

F B T A J T E L V B L J P Y S

W E U E K H S N U E Z O R A R

B F S S Y F N R G J L T N J C

E K I R D G U L D L A T I G Q

O D D J E R U S A L E M K N T

O E J C G T V H J D M H M A H

R U A A B U A U C Q Y R P S K

G A V E R E G N O K R P U V N

C I S Q H Y Z P O R R V F O T

J O S L G P B S B S A T Z L K

Hjælp Maria, Josef og æslet med at finde vej til stalden.

Vi har, ligesom den lille dreng, brug for en ven, der forstår os og holder af os, som vi er. Jesus blev født, voksede op og levede og døde for vores skyld. Han kender os og elsker os og ønsker at være sammen med os. Jesus betalte den fulde pris, da han døde på korset for vores skyld, så vi en dag kan være sammen med ham i himlen for altid. Det er den bedste gave, vi nogensinde kan få.

Aniqué Dorland er sygeplejerske. Hun er medlem af Vejlefjord menighed og kan godt lide at fortælle historier til børnene.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


32

Vi siger tillykke

Lær at tale

OFFENTLIGT Adventistkirken tilbyder et kursus i at tale offentligt i det nye år. Hvis du er interesseret i bedre at forstå, hvordan man kommunikerer, hvordan man fremlægger en idé tydeligt, gør den interessant og aktuel, så er dette noget for dig.

BARNEVELSIGNELSE VALDEMAR Den 28. september bragte Josefi ne og Rasmus Krohn Elkjær deres søn, Valdemar, frem for Gud og Nærum menighed. Vi bad om Guds velsignelse over Valdemar og hans forældre og den opgave, de har med at opdrage ham og at lære ham om Gud. Som menighed, familie og venner vil vi støtte og inkludere og på bedste måde vise ham, at han er højt elsket af både Gud og os. Anne-May Müller

Kurset har fokus på, hvordan vi forkynder i menighederne, men også, hvordan man anvender sin viden om kommunikation. Der bliver også fokus på, hvordan vi læser Bibelen, og hvordan vi kan fremlægge et budskab. Hvis du vil lære om, hvordan du kan gøre det for første gang, vil du få personlig støtte i at udvikle en prædiken. Hvis du allerede har holdt prædikener i menighederne, vil dette også være til hjælp for dig. Der bliver afholdt et kursus i Østog et i Vestdanmark på flg. datoer: 26. januar, 1. marts og 19. april kl. 10.00-15.00. Sted oplyses snarest muligt. Der kommer mere information i en folder, som bliver sendt ud til menighederne. Bjørn Ottesen

AMANDA GABRIELLE BALAUTA Sabbatten d. 21. september 2019 havde Randers menighed den store glæde at have barnevelsignelse, da Adina og Ionatan Balauta fik deres datter Amanda Gabrielle fremstillet i menigheden og bedt om Guds velsignelse over hende. Vi ønsker familien Guds velsignelse. John Pedersen

Specialister i familieret, testamente, arv, dødsbo, lægepraksishandler, køb og salg af fast ejendom. Lone Horup

Pia Olesen

Advokat (L) Juridisk rådgiver e-mail: lone@advokathorup.dk e-mail: pia@advokathorup.dk Tel: 86 17 54 99 Tel: 86 17 54 99

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


Vi siger tillykke

FØDSELSDAGE JANUAR SIGNE OG KASPER For Signe og Kasper Krøll Dreyer var påsken i år noget ekstra særligt. Den 21. april var nemlig den dag, de sagde ja til hinanden. Vielsen var præget af sol og glæde i Cafékirken på Suomisvej. Med familie og venner var der næsten ikke en mere livsbekræftende måde at fejre påske på. Både Kasper og Signe er musikere. Signe underviser på Øregård Gymnasium og Kasper på Roskilde Gymnasium – begge i musik og matematik. Parret bor i København. Vi ønsker dem Guds velsignelse. Robert Fisher

85 år Marine Kristine Balle 15/1 Ernst Lund, Jerslev J 19/1 Henry Bek, Vejle 20/1

80 år Else Jensen, Frederikshavn 11/1 Perry Arnt Øie, Virum 11/1 Kristian Pedersen, Roskilde 23/1 Gertie Kjøller, Daugård 29/1

75 år Ingrid Damm, Faxe Ladeplads 1/1 Frede Markussen, Skjern 23/1 John Leif Andersen 31/1

70 år Harald Erik Knudgaard, Langeskov 4/1 Herdis Larsen, København 9/1 Francis Norreen, København 12/1 Elin Berglund, Frederikshavn 13/1 Steen Wilstrup Hansen, Valby 14/1 Leif Eli Markussen, Ejstrupholm 21/1

FEBRUAR HELGA OG HENRY Helga og Henry Poulsen blev viet i Vester Bjerregrav Kirke den 28. juli 2019. De nyder livet sammen i Bjerregrav ved Møldrup. Vi ønsker dem Guds rige velsignelse. Sven Hagen Jensen

95 år Esther Andersen, Faxe 12/2

90 år Anna Kristine Mathiassen, Nykøbing F 7/2

80 år Ole Andersen, Randers 3/2

75 år

SARAH OG YNGVE Den 14. september var venner og familie fra hele Skandinavien samlet for at fejre Sarah Stoltenberg og Yngve Kaspersens ja til hinanden i Nærum Adventistkirke. Vi ønsker dem Guds rige velsignelse i livet og ægteskabet fremover. Michael Bidstrup

Ole Kendel, Kettinge 5/2 Lønne Norreen, Horbelev 18/2 Britta Bull Jakobsen, Aarhus 24/2 Peter Rørbæk, Viborg 24/2

70 år Hans Arne Rasmussen, Herning 22/2 Tony Butenko, Ribe 26/2 Kære abonnenter. Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

Tillykke med ...

BRYLLUP

33


34

Vi mindes

Æret være... SARAFINO LAGU VUGA

JONATHAN FALK

Onsdag den 3. juli afgik Sarafi no ved døden efter en pludseligt opstået sygdom. Sarafi no blev født under tørtiden året 1951 i det Østlige Equatoria i Sydsudan. Han voksede op sammen med 6 søskende og blev som voksen håndværker. Ved 30-årsalderen giftede Sarafi no sig med Philemena, og sammen fi k de 8 børn. Under de første år som familie måtte Sarafi no og Philemena adskillige gange flygte til Norduganda, når konflikterne i Sydsudan skabte for stor utryghed. Det sidste ophold i Norduganda varede i 14 år, hvor Sarafi no stadig måtte flytte fra sted til sted, fordi oprørerne Lord's Resistance Army skabte utryghed. I 2007 bragte de Forenede Nationer familien til Danmark, hvilket på alle måder blev en meget stor forandring for Sarafi no. De sidste 8 år har Sarafi no været frivillig i Fontænehuset i Frederikshavn, hvor de har nydt godt af hans praktiske hænder. Sarafi no var en god mand og far. Han havde et godt humør, og var altid klar til at hjælpe. Han lærte sine børn at arbejde målbevidst med livets opgaver. Sarafi no værdsatte tanken i Præd 7,8: At kunne føre en sag igennem til sin afslutning er vigtigere end at kunne begynde den. Både til hverdag og til fest vil han være savnet. Sarafi no levede med ønsket om, at hans frelser en dag vil lade ham og hans store familie betræde gaderne af guld i d det ny Jerusalem. Nu hviler han indtill opstandelse opstandelsen og gensynet med sine kære. Æret være Sarafi no fino Lagu Vugas minde. de. Allan Falk

I hjemmet, til årsmødet og mange andre steder blev der bedt for Jonathan, idet han havde fået konstateret kræft i sit ene ben. Forbønnen var med til at bære Jonathan igennem en meget svær tid på Rigshospitalet. Salme 23 blev en støtte for ham, så selv igennem mørkets dal vedblev han at være en glad og fortrøstningsfuld dreng. I tillid til sin Herre og Frelser afgik Jonathan således ved døden torsdag den 1. august på Rigshospitalet. Han blev kun 14 år gammel. Jonathan måtte sige farvel til forældre og fi re søskende i en alt for ung alder. Familien og vi andre trøstes nu i den Herre Jesus Kristus, der har lovet, at vi skal se ham igen på den yderste dag. Selvom sygdommen og behandlingen var hård ved Jonathan, så var han en positiv og smilende dreng, som sygehuspersonalet kom til at holde af. Jonathan hviler nu i sin grav og det næste, han kommer til at opleve, er, at Jesus kalder ham frem til evigt liv. Idet vi ser frem til gensynet og genforeningen med Jonathan, så lad os trøste hinanden med opstandelseshåbet. Det bliver fantastisk at opleve, hvordan Gud til den tid vil gøre en ende på sygdom, død og elendighed. Idet vi mindes Jonathan, så lad os blive ved med at opløfte vores børn til Gud i bøn. Så sandt vi gør det, vil den Herre Jesus Kristus give dem det evige liv på den yderste dag. Æret være Jonathan Falks minde. Allan Falk A

Adventnyt · Nr. Nr 6 · december 2019

ERLAND ROHOLT FREDERIKSEN ERL Den 17. september sov Erland Roholt Frederiksen fra Vejlefjord menighed Fre stille ind i en alder af 71 år. st Han blev født i Vejle den 6. maj 1948 og voksede op ved Ulbækhus. I

disse skønne omgivelser ved fjorden lærte Erland at sætte pris på naturen. Han kunne gå og sælge jordbær til husene i området eller være heldig at få lov at sejle med bådfarten, der dengang lagde til ved Ulbækhus. Trods de skønne omgivelser og gode naturoplevelser havde Erland en hård opvækst, der gav ham mangel på selvtillid. Dette var medvirkende til, at han gennem livet følte megen modgang. Som barn var han glad for at komme i Adventkirken i Nyborg hos sin bedstemor Katrine Roholt. Han blev døbt den 30. marts 1963 af Gunnar Dam Asholm. På Vejlefjord blev han dog skuffet over det, han oplevede som hykleri, og derfor mistede han meget af forbindelsen til kirken. Han var altid pligtopfyldende i sit arbejdsliv. Han lå aldrig syg og mødte aldrig for sent de mange år, han arbejdede på forskellige arbejdspladser. Den store kærlighed kom, da han mødte sin elskede Vera. De to var sammen i henved 40 år og bosatte sig på Urhøj i Vejle. I de senere år oplevede Erland en fornyet glæde ved den tro, han havde taget til sig ved sin dåb som ung. I sommer blev det opdaget, hvor syg han var. Erland efterlader sig Vera, hendes fi re børn samt flokken af børnebørn og oldebørn. Ære være Erland Frederiksens minde. Lasse Bech

GRETHE RAUNDAHL Grethe Raundahl blev født den 11. februar 1927 og blev således 92 år. Hun voksede op på en gård vest for Viborg. Hun fi k sin skolegang og søgte derefter at lære noget. Hun havde et udbytterigt ophold på Hadsten Højskole, og derefter var hun på fagskole i Odense. Hjemme i Viborg fi k hun ansættelse hos manufakturhandler Martin Lautrup. For mere end 70 år siden mødte


Vi mindes

ELIZABETH HEWIG HJORTH Elizabeth Deirdre Hewig Hjorth fra Viborg menighed døde pludseligt og uventet i sit hjem, 58 år gammel. Elizabeth blev født i Grønbech ved Ans den 13. august 1961 og voksede op på forældrenes gård ’Grønbech Vestergård’ sammen med to søstre. Da hun kom ud af skolen, arbejdede hun først som pædagogmedhjælper et par år. Senere tog hun ud at sejle som skibskok og giftede sig med kaptajnen, da hun gik i land. Det blev til to børn i ægteskabet, Simon og Sara. I Kjellerup åbnede hun børnetøjsbutikken ”Banko“. Med årene flyttede hun til Havndal ved Mariagerfjord og åbnede et galleri. Hun havde kunstnerisk talent, malede og designede også sine egne smykker. Det var i Havndal, hun traf Erling Rasmussen, som introducerede hen-

de til John Pedersen og Adventistkirken i Randers. Her blev hun døbt og optaget i menigheden den 19. juni 2010. I 2012 flyttede hun til Viborg og blev en del af Viborg menighed. Elizabeth var glad for fællesskabet i menigheden. Hun holdt af at lave mad, bage, sylte og dele med andre. Det kom os især til gode, når hun bragte sine spændende retter med til fællesspisningen. Hun var et følsomt menneske og havde omsorg for andre. Som kunstmaler fandt hun ro i sjælen, når hun havde fat i farver og pensler. Begravelsen fandt sted den 4. oktober fra Adventistkirken i Viborg. Hun efterlader sig sin mor, sine søstre, sine børn og børnebørn. Æret være Elizabeth Hewig Hjorths minde. Sven Hagen Jensen

CARL-ERIK NISSEN CHRISTENSEN ”Husk, solen skinner også i morgen!“ Dette var en slags motto for Carl-Erik Christensen, der sov ind den 4. oktober efter kort tids sygdom, 86 år gammel. Det gentog han også til allersidst, mens man ventede på afslutningen. Carl-Erik var en ukuelig optimist, altid fuld af håb. Han var et arbejdsomt menneske, der helst skulle virke med sine hænder, med praktisk arbejde. Carl-Erik var født i Tullebølle på Langeland, var uddannet slagter og arbejdede i dette fag en årrække, men virkede også som anlægsgartner, i vvs-branchen, som sikkerhedsvagt, som taxachauffør mv. Dertil kom en periode i Thulebasen på Grønland. Som ganske ung mødte han sin hustru, Ruth. De to kunne den 30. oktober i år have fejret krondiamantbryllup. Carl-Erik var bredt favnende, altid god for en kvik bemærkning, ville altid det bedste for sine nærmeste. Det helt centrale for ham var familien, som efterhånden voksede med børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn.

Carl-Erik lod sig døbe i 1954 af pastor Børge Olsen og har siden tilhørt Odense menighed. Han gik vel ikke og skiltede med sin tro, men troen var der. Han vidste, han skulle frelses af nåde. Foruden sin hustru, Ruth, efterlader Carl-Erik døtrene Lisa, Lone, Lene og Line og deres familier. Bisættelsen fandt sted den 10. oktober fra Adventkirken i Odense under stor deltagelse af familie, venner og trosfæller. Æret være Carl-Erik Christensens minde! Aage Andersen

SVEND OVERLADE Mandag den 9. september 2019 sov Svend Overlade fra Svendborg menighed stille ind i døden, 96 år gammel. Svend Overlade junior holdt sin fars hånd, da han sov ind. Svend Overlade blev født i Nyborg den 3. august 1924. Han havde en lillebror Knud og en søster Else. Forældrene var syvendedags adventister, og Svend fulgte i deres fodspor og blev døbt, da han var en ung mand i Nyborg. Han brugte to år på Vejlefjordskolen som studerende. Svend valgte en uddannelse som skolelærer og underviste senere på seminariet i Odense. Han har også arbejdet som talepædagog. Han blev gift med Grethe i sit første ægteskab og sammen fi k de to børn, Brit og Morten. I sit andet ægteskab blev han gift med Marie Louise og fi k to børn, Klaas (Klais) og Svend. Klaas (Klais) har arbejdet for ADRA i flere år. Svend og Marie Louise har gjort et stort arbejde med at hjælpe børn fra Polen, der kom til Danmark. Det var børn, der led af sygdom som for eksempel leukæmi og lungesygdom på grund af luftforurening fra de industriområder, hvor de voksede op. Børnene fi k da gerne 14 dages rekonvalescens i Danmark, enten på Mandø eller Himmerlandsgården, arrangeret af Adventistkirken. Svend og famili-

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

Nekrologer

hun Karl Erik og den 8. november 1952 blev de gift. Det blev til 63 års ægteskab, hvor de to hjalp og støttede hinanden i et varmt venskabs- og kærlighedsforhold. Grethe var en god, kærlig og trofast hustru. Hun passede sit hus og husholdning flot og gik heller ikke af vejen for at tage fat og slide i det med arbejde på mark og i stald. To børn fi k de – Susanne og Jan – som var dem til stor glæde. Det var et gæstfrit hjem – men Grethe var også en, som tog sig af dem, som ofte blev overset. For ca. 3 år siden mistede hun Karl Erik, hvorefter hendes helbred begyndte at svigte. Hun kom en tid på Blichergården. Her var hun lige så glad for besøg og var snaksom, som på Loldrupgård eller i huset på Røddingvej, indtil hun sov stille ind torsdag den 19. september. Nu hviler hun indtil Frelseren kommer og kalder hende til sig på den store opstandelses dag. Vi lyser fred over Grethe Raundahls minde. John Pedersen

35


36

Vi mindes

LINDY MARIE KELLER HANSEN Lindy Hansen blev født den 17. juni 1920 i Vorupør som datter af Dorthea og Lars Mølgaard. De flyttede senere til Frederikshavn, hvor forældrene fi k arbejde på Frydenstrand. Den 25. maj 1935 blev Lindy døbt af pastor A. Guldhammer. Som ung kom hun til Odder, hvor hun arbejdede i 10 år ved kurstedet ”Det Hvide Hus“. Senere tog hun tilbage til Frederikshavn og uddannede sig til sygeplejerske, en gerning, hun udøvede med stor glæde hele sit aktive arbejdsliv. Der traf hun Ernst Hansen, og de blev gift den 25. maj 1950. De var begge præget af de to verdenskrige og adventbudskabet om Jesu snare genkomst. Ernst Hansen virkede som præst i Jylland og på Fyn, og Lindy stod bag sin mand med lune, gavmildhed, og stor arbejdsomhed. Når man i menighederne var fordømmende, talte hun sammen med sin mand de anklagedes sag. Hun var en stærk kvinde med en veludviklet retfærdighedssans. Hun elskede glade religiøse sange og salmer og rejste gerne langt for at komme til koncerter. Ligeledes nød hun at rejse rundt i Europa. Sønderjylland, der var kommet tilbage til Danmark samme år, som hun blev født, stod hendes hjerte nær. De 6 år, de tjente ved kirken i Rødekro, blev ofte omtalt som hendes bedste år. Ved højtideligheden fra kirken i Horsens Adventkirke mandag den 30. september kom mange venner fra fjern og nær. Nu hviler hun på Løsning Kirkegård. Hun efterlader sig børnene Arthur, Kurt, Merete og Birgit. En mormor,

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

farmor, oldemor og svigermor er således lagt til hvile. Vi lyser fred over hendes minde. Tue Westing

KRISTA IRENE THOMSEN Krista Thomsen blev født den 23. december 1926 i Klintrup, hvor hendes forældre – Agnes og Holger Pedersen – fulgte offentlige møder ved Thorvald Kristensen. Moderen blev døbt og familiens 4 børn – Tage Juhl, Edith Nielsen, nu afdøde Elly Olsen samt Krista Thomsen – tilsluttede sig alle menigheden. Krista Thomsen blev døbt af pastor Frede Nielsen. Hun gennemførte missionsklasserne på Vejlefjordskolen og rejste derfra til Frederikshavn som bibelarbejder. Her mødte hun gartner Jakob Thomsen. De blev gift i 1953 og fi k 3 piger – Lis, Jonna og Berit. Jakob Thomsens gartnerkundskab og Kristas flid og missionsiver førte dem til Skodsborg Badesanatorium og derfra videre til Vejlefjordskolen. Fra deres tid på Vejlefjordegnen kender vi Krista som kvinden, der var besjælet med nidkærhed for adventbudskabets forkyndelse. Hun drog ud som lægprædikant og kolportør og vandt sig mange venner gennem salg af bøger og blade. Hendes venner besøgte hun også i forbindelse med Hjælpeaktion, hvor hun kunne indsamle 15-20.000 kr. Når man som ung pige turde slippe sin åndelige blufærdighed for i stedet at vove troens udtryk i dagligdagen, viser det, at for Krista var det kristne vidnesbyrd livets åndedræt. Fredag den 11. oktober tog en fyldt Vejlefjordkirke afsked med Krista. Nu hviler hun på Daugård kirkegård ved siden af sin mand. Krista og Jakob venter nu på, at ”ærkeenglen n kalder og Guds basun gjalder … og de, der er døde i Kristus, skal opstå først“ (1 Thess 4,16). Vi lyser fred over Krista Irene ne Thomsens minde. Tue Westing

LEIF RYTTERTOFT Leif Ryttertoft blev født i Odense i 1927, og i løbet af hans barndom boede familien flere steder på Fyn, i Aarhus, København og på Bornholm. I 1943, mens familien boede på Bornholm, fi k Leif arbejde på Skodsborg Badesanatorium. Her havde begge hans forældre også tidligere været ansat. Inden krigens afslutning flyttede han dog tilbage til Bornholm, hvor han oplevede befrielsen fra både de tyske og russiske styrker. Leif rejste i 1946 tilbage til Skodsborg, hvor han mødte sin kommende hustru Lillian. Hun ankom fra Tyskland, og de endte med at arbejde og studere sammen der. Den 17. maj 1947 blev de begge døbt i Ebenezer i København, og de blev gift den 31. juli 1950. De afsluttede deres uddannelse sammen og flyttede til Grenaa, hvor de overtog en fysioterapiklinik i 1951. Her levede de et meget aktivt liv og gjorde en forskel for mange i byen. De holdt også gudstjenester i hjemmet og knyttede sig til menigheden i Aarhus. De fi k to børn, Winnie og Flemming, tre børnebørn, Torben, Bjarne og Morten og et oldebarn, Lauge. Leif Ryttertoft sov stille ind i sit hjem i Grenaa mandag den 14. oktober 2019. Han blev 92 år gammel. Lige indtil sin død var Leif engageret i mange ting. Han havde været med til at starte både videoklub og datastue i Grenaa, og han elskede at hjælpe andre mennesker. Leif blev begravet fra kapellet på Grenaa Kirkegård tirsdag den 22. oktober med familie og venner til stede. Æret være Leif Ryttertofts minde. Thomas Rasmussen

Nekrologer

en har delvis boet på Ærø og delvis på Mandø i flere år. Svend var meget pligtopfyldende og var altid villig til at hjælpe. Begravelsen blev holdt den 22. september fra Esbjerg Adventistkirke, og senere jordfæstet på Mandø kirkegård. Æret være Svend Overlades minde. Tony Butenko


Boganmeldelser

DÅBEN igennem to årtusinder

Dåben

Tekst: Richard Müller

dåb inden fødslen; Afvigelser: Bedrag i Guds navn. Til sidst følger et par kapitler om døberbevægelsen under reformationen: Den blodige vej til bibelsk dåb i Schweiz; Reformationen og gendåb i Tyskland; Frihedens vej. Lux Lucet

stin Dekert, der har dansk-tysk baggrund, blev så begejstret for bogen, at hun oversatte den til dansk. Undertegnede har udgivet bogen samt skrevet et forord med titlen: ”Reformationen er endnu ikke fuldført“. Bogen blev udgivet i år 2017 i anledning af 500-års jubilæet for Reformationen. Her kommer nogle kapiteloverskrifter fra bogen: Johannes Døberen; Jesus lader sig døbe; Forberedelsen til dåben; De syv betydninger af dåben; Love mod religionsfrihed; Barnedåb og dåbsformer; Dåbsbygninger vidner om bibelsk dåb. I middelalderen havde man den forståelse, at børn, der døde inden dåben, ville gå evigt fortabt. Frei har derfor også et par kapitler om kirkens desperate måde at løse dette problem på: Nød-

nder

Jaques Frei

roens dåb ved nedsænkning i vand er et kendemærke på nogle frikirker, herunder Adventistkirken, i forhold til bl.a. Folkekirken, der døber små børn. Dåbens udvikling fra Det Nye Testamente til vores tid bliver beskrevet i en ny bog af schweizeren Jaques Frei, en tidligere adventistpastor, som de sidste 20 år af sit aktive liv har været leder af et rejsefi rma med speciale i historiske og arkæologiske rejser. I en bog på knap 200 sider med næsten 100 farvefotos beskriver han dåbens lange historie. Dr. teol. Gerhard Hansen, tidligere folkekirkepræst, lod sig døbe med Bibelens dåb som 70-årig. Det var for ham årsag nok til selv at skrive en bog om dåben på hans færøske modersmål, Dópur Ápostlannna. Hans hustru, Ker-

tusi gennem to år Jaques Frei

d

T

37

ard Müller: ! Forord af Rich ikke fuldført en er endnu Reformation

06-09-2017

Bogen kan bestilles hos: Richard Müller, Strandvejen 110, 8721 Daugård Telefon/SMS: 2326 7908 E-mail: richard.muller@adventist.dk Pris kr. 130,- plus forsendelse.

EN SVEN HAGEN JENS

VEGANSKE hverdagsretter

GUDS GODE HÅND

Tekst: Holger Daugaard

Tekst: Sven Hagen Jensen

H

E

vis man gerne vil leve sundere og grønnere, men ikke kan overskue at skulle ændre sine spisevaner og sammensætte helt nye menuer… Hvis man gerne vil nyde mad uden kød og mælkeprodukter – måske bare en dag om ugen – med mindre sukker og fedt og færre tilsætningsstoffer, men er bange for at skulle give afkald på sine livretter og nemme hverdagsløsninger… Så er Veganske hverdagsretter kogebogen til dig. Her får du opskrifter på retter, du er vant til at spise, blot tilberedt på en grønnere måde. Retter, du genkender og nemt kan implementere i dine hverdagsmenuer. Opskrifterne bruger gode, billige og plantebaserede råvarer og ingredienser – og åbner for masser af variationer og erstatninger. Maria Grønbech, stud.med., har levet vegansk hele sit liv og har eksperimenteret med veganske retter, siden hun var 12 år. Veganske hverdagsretter er for alle, der gerne vil have mere grønt i deres liv. Kontakt Maria Grønbech for mere info eller for at bestille: maria.g@live.dk Bogen koster kr. 299,- Kan også købes i boghandlerne.

GUDS GODE HÅND

n drengedrøm om at blive missionær i Afrika blev til virkelighed, da forfatteren og hans unge familie fi k kaldet til Nigeria i 1980. I denne bog følger du dem gennem fi re år i mødet med en fremmedartet kultur, et militærkup, religiøse optøjer, med berigende arbejdsopgaver og i samvær med mange spændende mennesker. En indholdsrig og letlæselig bog med korte kapitler. Sven Hagen Jensen begyndte som præst i Midtjylland i 1970 og har siden da arbejdet for Adventistkirken i mange forskellige opgaver, heraf 16 år som missionær og kirkeleder i Nigeria og Mellemøsten. Han har arbejdet i forskellige pastorale og administrative stillinger, været leder for Korrespondanceskolen og har gennem sit arbejdsliv undervist i bibelske emner og kristen tro og praksis på seminarer, og stævner. Hans specielle interesse har været at udstyre menigheder og lægprædikanter til et aktivt liv i mission og udarbejde materialer dertil. I forlængelse af det har han været redaktør for tidsskriftet Nyt Fokus. Han er gift med Ingelis, og de har sammen børnene Nicola og Kim samt fire børnebørn. Bogen er på 120 sider og koster kr. 80,- (+ forsendelse kr. 40,-). Den kan bestilles på tlf. 5130 3633 eller sven.hagen.jensen@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

22:42:44


38

Arrangementer og annoncer

For kvinder i alle aldre Hvidekilde 17.-19. januar 2020 Styrkende fællesskab med Gud og fantastiske kvinder Skov og natur Taler, sang og bøn Hygge og god mad Opbyggende samvær

Kom med til en fantastisk weekend!

The Forgotten Time en bog om of hviledagens ThelilleBeauty the Day of Rest store betydning

Sabbatsbogen "Den glemte tid“ – nu også på engelsk

Har du udenlandske venner, eller har du kontakt med indvandrere eller flygtninge, som endnu ikke behersker det danske sprog, men kan læse engelsk, så har Richard Müller nu oversat sin bog om hviledagen til engelsk: ”The Forgotten Time – The Beauty of the Day of Rest“. Bogen er let at læse og er skrevet for alle. Det styrker din tro, at sabbatten er dybt forankret i Bibelen og bogen bevidner, at kristne i fortiden holdt fast ved sabbatfejringen trods mange vanskeligheder. Bogen er god som missionsbog, da den gør det tydeligt, hvorfor en del kristne fejrer sabbat. Richard Wilhelm Müller

Bogen er på 200 sider og koster kr. 100,- plus forsendelse. Bestilles hos: Richard Müller, Strandvejen 110, 8721 Daugård Telefon / SMS: 2326 7908; e-mail: richard.muller@adventist.dk

Tilmelding (7. januar) + info: adventist.dk Spørgsmål? Kontakt Lisbeth.nielsen@adventist.dk / 5126 0224

PARWEEKEND 2020 31. januar - 2. februar Gl. Brydegaard · Haarby · Fyn Talere: ANNE-MAY OG THOMAS MÜLLER

Info og tilmelding: SABUS.dk

Oplevelser til fods Brudstykker fra mit liv ”Det var på en af mine gåture her i Hald og Oplevelser Ørslevkloster ved Skive, hvor vi bor, at jeg fik lyst til at skrive om nogle af de udfordrende til fods og livsbekræftende oplevelser, jeg har haft gennem et begivenhedsrigt liv,“ skriver Sven Hagen Jensen. Bogen tager læseren med på en tur gennem barne- og ungdomsårene i mere hjemlige omgivelser, ophold i England i studietiden og videre til missionærliv i Nigeria, Sydsudan og Mellemøsten. Der er 140 sider fordelt på 32 korte og letlæselige kapitler. ”På flugt fra sult“, ”Tragisk baghold“, ”Min tur til Rusland“, ”Mine 15 livvagter“ og ”Mosul og Nineve“ er overskriften på nogle af de mere dramatiske fortællinger. Og lidt livsvisdom ud fra en kristen grundholdning er der flettet ind her og der. BRUDSTYKKER FRA MIT LIV

Sven Hagen Jensen

Bogen koster 80 kr. (+ forsendelse 40 kr.) ved bestilling på 5130 3633 eller shjsda@gmail.com

ASI Scandinavia 7th annual convention

AT SØGE GUDS ÅND 8.-18. januar 2020 ADVENTIST.DK/10DAGE TENDAYSOFPRAYER.ORG

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019

Herb Larsen Businessman & lay-evangelist, Canada

27. Dec 19 – 1. Jan 20

Vejlefjordskolen 8721 Daugård

Learn more and register at: asiscandinavia.org · fb.me/asiscandinavia

IN COOPERATION WITH

Christopher Kramp Evangelist, Germany


Kollekt og kalender

39

KOLLEKT 4. JANUAR

Bibelselskabet Tekst: Bibelselskabet / Foto: De Forenede Bibelselskaber

M

in yndlingshistorie er den om Jesus’ fødsel!“ Manase township ligger i udkanten af en af Malawis storbyer. Hustagene med bølgepap og ler ligger tæt og rummer mere end 200.000 mennesker. En af dem er 10-årige Tadala, der bor med sin mor og far, lillesøster og to brødre. Den ene er hendes tvillingebror. Familien kommer jævnligt i kirken ’Assemblies of God’. Tadala er kvik. Hun elsker at læse og drømmer om at blive læge. Tadala hjælper sin mor med det huslige arbejde, laver blandt andet mad og passer sin lillesøster. På værelset har hun en kurv med tøj, sin skoleuniform og nogle få bøger – men ingen legesager. Tadala har fået sin egen børnebibel: ”Denne bog er lavet lige til mig, og jeg forstår, hvad der står … Jesus døde for mig – han er den eneste, der har gjort dét. Min yndlingshistorie er den om Jesus’ fødsel.“ Tadala læser i Bibelen hver dag derhjemme. Nogle gange alene, andre gange sammen med familien og siger: ”Bibelen fortæller mig, at Jesus er med mig.“ Hun mener, at andre kristne børn i Malawi burde have samme mulighed for at få et eksemplar med Bibelens fortællinger.

Digital evangelisme Tekst: Jan-Gunnar Wold

D

en 1. februar går kollekten til Digital evangelisme. Selv om vi stadig benytter de trykte medier, må vi i dag også bruge de digitale medier. Det kan synes meget nemt at lave materiale til elektroniske medier, men det er faktisk tidskrævende og dyrt i både produktion og udbredelse. Vi har i kirken en strategi om, at vi på bedste måde skal formidle det bibelske budskab, og dette kan gøres meget effektivt via internettet. Kirken bruger ressourcer på videoer på sociale medier, kirkens facebook side/gruppe, det nye adventist.dk og tilhørende nye kirkesites, omlægning af vore skolers hjemmesider og et helt nyt projekt, du vil høre mere om til foråret, AdventistPlay. Men på samme måde som vores pionerer gik ind for at bruge deres tids teknik, er det også vigtigt, at vi gør det samme. Skal vi nå ud til Danmark med vores budskab, må vi kommunikere med folk på de medier, de bruger. Derfor vil din gave den 1. februar blive en vigtig brik i denne formidling, og sammen kan vi bygge et professionelt udtryk op på alle de elektroniske platforme. Har du lyst til at se nogle af de videoer, som er produceret for nylig, kan du klikke ind på kirkens Facebookside her: https://www.facebook.com/adventistdk

DECEMBER 1.-2. 1. 7. 20.

Unionsbestyrelsesmøde Adventnyt nr. 6 udkommer Kollekt: Adventsgave Deadline Adventnyt nr. 1 2020

adventist.dk/kalende r

DET SKER ...

KOLLEKT 1. FEBRUAR

JANUAR 4. 8.-18. 10.-12. 17.-19.

Kollekt: Bibelselskabet 10 Days of Prayer Børnelejrplanlægning, Fyn Kvindeweekend, Hvidekilde ved Helsinge 24.-26. Fodboldweekend, 6.-9. kl., Vejlefjordskolen

FEBRUAR 31. januar - 2. februar: Parweekend, Fyn 1. Kollekt: Digital evangelisme 10. Adventnyt nr. 1 udkommer 28. feb. - 1. marts: Internationalt fodboldstævne, Vejlefjordskolen

Adventnyt · Nr. 6 · december 2019


Klumme

Den, der er stolt, skal være

STOLT AF HERREN Tekst og foto: Thomas Müller

I

slutningen af oktober var jeg fem dage i Tirana, Albanien, i forbindelse med et uddannelsesforløb i lederskab. En af dem, jeg var sammen med, var fra Albanien og var ganske stolt over, at gruppen på 20 skulle holde kurset i hans hjemland. Der var ikke grænser for, hvor meget Albanien næsten var som Vesteuropa. Jeg spurgte forsigtigt, om der var wifi i lufthavnen, hvortil han næsten fornærmet svarede: ”Selvfølgelig har vi wifi, og det er tilmed gratis.“ Da jeg ankom til lufthavnen, skulle jeg mødes med to andre og dele en taxi til hotellet og ville lige koble på wifi for at kommunikere med de andre, om de var ankommet. Godt nok fandt jeg ”Tirana Airport Free Wifi“, men det var umuligt at koble på og få forbindelse. Sådan var der flere oplevelser i Tirana. De prøver at få det til at se ud, som om de er på højde med Vesteuropa … men det varer lidt endnu, inden de er der. Jeg forsøger ikke at sige dette nedværdigende. Med Albaniens historie er det et mirakel, at de er kommet dertil, hvor de er i dag. Jeg fremhæver stoltheden, jeg oplevede, fordi den ikke kun var hos en studiekammerat, men overalt, hvor jeg kom, spirede der en optimisme og begejstring og tro på fremtiden – og ikke mindst en tro på sin egen nation og dens formåen. Jeg så det i de ambitiøse byggeprojekter, jeg så det i måden, hotelreceptionen begejstret fortalte om byen, og jeg oplevede det på nationalmuseet, da guiden fortalte om landets historie. Albanien har i den grad været Europass ”underdog“ og vil stadig være det i mange år endnu. Men deres begejstring,, optimisme og stolthed er ikke til at tage fejl af og smitter. På samme måde har jeg det, når jeg tænker på Adventistkirken i Danmark. Påå papiret 2.400 medlemmer ud af en befolkning på 5,8 mio., men med et pootentiale, der formår langt mere. Læser vi historier om de første adventister, der kom til Danmark, lod de sig ikke slå ud af opgavens omfang, men forkyndte med oprejst pande, med en stolthed over det budskab, de formidlede, og det blev en smittende erfaring. I Johannesevangeliet siger Jesus: ”Jeg siger jer: Luk jeres øjne op, se ud over markerne, de er hvide til høst“ (Joh 4,35). ”Lukker vi øjnene op“, vil Guds ånd lede os til at se, hvor vi kan være til hjælp og lede os til mennesker, som er modtagelige over at høre din optimisme, din begejstring og din erfaring med Jesus.

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.

Profile for Adventistkirken

2019-december  

Adventistkirkens medlemsblad nr. 6, 2019

2019-december  

Adventistkirkens medlemsblad nr. 6, 2019