2019-4-august by Adventistkirken

I dette nummer ... Hjælpeaktion

Mød Solbakkens nye leder

Et anderledes sabbatår

En flok frivillige har været på Færøerne i Hjælpeaktion. Kirsten Reiter fortæller levende om deres oplevelser. En passende optakt for alle os andre, når vi går ud og samler ind til ADRAs arbejde!

Vi har besøgt Claus Mester, der nu i nogle måneder har været leder for plejecentret Solbakken. Læs om hans tanker og visioner for centret, vi alle kender – og måske en dag kommer til at bo på.

Cecilie og Caroline fortæller, hvordan de tilbragte et alternativt sabbatår i programmet ”One Year in Mission and Service“ på Newbold College og i Serbien. Kan absolut anbefales!

Nr. 4 · august 2019

CAMPOREE 2019 · FOTO: MICHAEL ORKILD

Adventnyt

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller (Mission, Strategi)

Tlf. 4558 7771

Næstformand Marianne Dyrud (Ungdom)

Tlf. 4558 7772

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7777 Bank: 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

Mission på

tusind

måder

Økonomichef Vakant (Kristen forvaltning, Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag) Tekst: Holger Daugaard, redaktør

Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7789

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Bjørn Ottesen (Prædikanter)

Tlf. 9117 7692

Henrik Jørgensen (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Tlf. 5060 7615

Jan-Gunnar Wold (Medie & Kommunikation)

Tlf. 4092 1032

om adventister er vi missionærer. Vi vil gerne sprede vores tro ud til alle mennesker. Nogle steder har vi medvind, og folk tager imod adventbudskabet i stort tal, bare der er villige adventister og en gæstetaler, som holder en mødeserie. Se bare, hvad der skete i Rwanda for nylig – fantastisk at næsten 100.000 mennesker blev døbt den samme sabbat i juni måned! Andre steder – f.eks. i Danmark – kan denne metode ikke længere trække fulde huse, og vi glæder os over hver eneste gang bare én enkelt person bliver en del af ”familien“.

Lisbeth Nielsen (Women’s Ministries) Tlf. 5126 0224 Lasse Bech (Religionsfrihed)

Tlf. 2152 6789

Milan Pavlovic (AHA)

Tlf. 2442 2275

ADRA Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager

Tlf. 4558 7700

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.danskbogforlag.dk

Tlf. 4558 7792

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Bank: 0890 0001069965 www.kskolen.dk

Tlf. 4558 7770

Vejlefjordskolen 8721 Daugård www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker

Tlf. 7589 5202

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Tlf. 7641 3132

Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Tlf. 9858 1121

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV www.solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen

Tlf. 8911 1300

Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe www.sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø

Tlf. 5676 1600

Der er brug for stor kreativitet, når det gælder det at formidle adventtroen. Og der er mange måder at formidle vores tro på. I dette nummer af Adventnyt kan I fi nde adskillige metoder beskrevet. Newbold College’s nye program ”One Year in Mission“ er ét eksempel, som Caroline og Cecilie fortæller om i en spændende artikel her i bladet. Kurser i vegetarisk – og endog vegansk – mad er et andet eksempel, som Maria fortæller om. Somme tider giver Gud særlige personer mulighed for at gøre deres kristne indflydelse gældende over for magtfulde folk. Sammenlign med Daniel og Ester, hvis fængslende historier Lawrence Turner så levende fortalte om ved årsmødet. Her i bladet har Lasse skrevet et fi nt sammendrag om balancen mellem det at være ”i verden“ og ”af verden“. Sommerens stævner og lejre repræsenterer andre måder at sprede vores tro på. Mange børn og unge har mødt Gud på denne måde. Endelig kan vi nævne ADRAs engagement i verdens nød – også det er med til at fortælle mennesker om en Gud, der elsker dem. Mission er mange ting og kan udføres på tusind måder.

Jeg opfordrer jer til som læsere og menigheder at ﬁnde jeres egne måder – hvis I da ikke allerede har fundet dem. Jeg håber, at dette nummer af Adventnyt kan være med til at inspirere jer og vise nogle af de tusind måder, man kan drive mission på. God læselyst!

Holger Daugaard, ansvarshavende redaktør for Adventnyt. adventnyt@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Indhold

Indhold 11

Nr. 4 · august 2019 04 05 08 09 10 11 12 14 19 20 22 24 26 28 30 32 34 36 37 39 40

Leder Rundt omkring Veganer-kursus Skabelsessabbat Efterårsinitiativer fra Unionen Hjælpeaktion på Færøerne Thomas og Bjørn vender hjem Sommerens stævner og lejre Spørgeskemaundersøgelse Plejecenteret Solbakken At søge Guds rige – og alligevel få indflydelse HASDA og persondataforordningen One Year in Mission and Service ADRA Vejlefjordskolen Børnesiden Vi siger tillykke Vi mindes Arrangementer og annoncer Kollekt og kalender Klumme

Adventnyt distribueres nu igen af PostNord Vi har oplevet, at der har været en del problemer med omdelingen af Adventnyt med den distributør, vi har brugt indtil nu i år. Derfor har vi besluttet at skifte tilbage til PostNord, som har overtaget omdelingen af bladet fra og med denne udgivelse. Optimalt foregår omdelingen i ugen efter udgivelsesdatoen, men vær tålmodig, hvis der skulle gå lidt længere tid. Vi håber på en mere tilfredsstillende løsning med denne ændring, selvom vi ikke kan regne med, at det bliver lige så effektivt som i ”de gode gamle dage“.

adventist.dk/abonner

Nr. 4 · august 2019 Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Oplag: 2.025 stk.

Redaktør: Holger Daugaard tlf. 2532 6053 adventnyt@adventist.dk

Webudgave: www.adventnyt.dk

Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S

Lydudgave: +45 4558 7792 margit.waern @adventist.dk Abonnementspriser: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,-

Adresseændringer meldes til Unionskontoret, tlf. 4558 7777, info@adventist.dk Kommende Adventnyt: Nr. 4 udkommer 25. august Deadline: 17. juni Nr. 5 udkommer 13. oktober Deadline: 9. september

SABBATONLINE hver torsdag aften

NETANDAGT hver morgen – Reindar Bruinsma trækker livsdom ud af bibelske personers liv. Lad dig inspirere.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Rundt omkring

Nyt fra Tejn menighed Tekst og foto: Christina Falk Holm

n lørdag eftermiddag … nogle bader, andre tager en lille lur og andre sidder og hyggesnakker … solen skinner. Vi har lige gået en tur i det grønne, og nu nyder vi eftermiddagen på stranden. Vi er på Bornholm, og det her er Tejn menighed… I vinterhalvåret er vi ikke altid så mange, så nogle lørdage mødes vi i kirken, og andre lørdage mødes vi rundt omkring i hjemmene. Det sidste er en anden og mere intim måde at holde kirke på, og det giver et særligt nærvær sammen som menighed at mødes på den måde. I sommerhalvåret mødes vi i kirken. Vi har nemlig ofte besøg udefra, og det er utrolig dejligt at se så mange ferieglade mennesker, der kommer forbi kirken og synger og tilbeder Gud sammen med os. Tejn menighed er glad for mu-

sik, og vi er så privilegerede at have mange musikalske hænder. Kommer du forbi Tejn, må du også huskee traveskoene. Der er nemlig tradition for at gå en tur om eftermiddagen. Bagefter sætter vi os et sted og hygger, spiser medbragt mad, bader, snakker og nyder naturen. Som noget nyt har vi i år også holdt spaghettigudstjenester. Michael kommer og fortæller bibelhistorier, og så spiser vi sammen og hygger os. Det har været noget helt særligt at være en del af. Vi er taknemlige for alle de mennesker, der hver lørdag kommer og er med til at fej-

re sabbatten i Tejn, hvad bb T j h d enten de d er faste eller nogle af de mange besøgende gæster.

Hyldest til mødre i Silkeborg Adventistkirke Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Adina Atelesi

et var Angela Marinescus klaverpiger fra Holstebro, der glædede de fremmødte med skøn og inspirerende musik lørdag den 11. maj i kirken i Silkeborg. Ifølge Angela Marinescu, tidli-

gere musiklærer på Holstebro Musikskole, så havde hun ”lånt“ en gruppe piger, som til fulde lykkedes med deres program under hendes ledelse. De spillede fra Chopin over Haydn til Chris Martin fra bandet ”Coldplay“ med stor indlevelse og spilleglæde. Det var endnu en Morsdags-koncert, som er noget af et hjertebarn for Angela, og det var niende gang, hun arrangerede. Til indledning ci-

Foran kirkens flygel ses Angela Marinescu, Sigga Stoffer, Kristine Frøjk Kjær, Johanna Kamstrup – med Larisa og Daria Atelesi forrest.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

terede hun fra et kinesisk ordsprog, som siger, at ”hundrede mænd kan skabe en lejr, men, der skal én mor til at skabe et hjem.“ På den baggrund skulle koncerten betragtes som en hyldest til alle mødre. Bibelens mødre var temaet for koncerten, hvor fortællingen om fi re kvinder fra Det Gamle Testamente smukt blev flettet ind. Dette blev udført af Angela Marinescu sammen med organist Inger Kamstrup og de medvirkende pigers mødre. Der var ros og kram til pigerne, fortæller Angela, som blev klappet på skulderen med ordene, ”Vi kan ikke nøjes med denne ene gang, vi glæder os til at se og høre jer igen.“ Og det skal sikkert nok kunne realiseres, da pigerne og mødrene også havde en dejlig oplevelse og blev godt taget imod.

Rundt omkring

Landet rundt

Kunst i Cafékirken Tekst og foto: Anne-May Müller

n sabbat i juni var vi så heldige i Cafékirken at have Benjamin Abana, der er kunstner, tilstede. Han illustrerede dagens tekst under gudstjenesten. Fantastisk, når det visuelle og kreative får lov at supplere ordet. Bobby Bovell var dagens gæstetaler, og han brugte Lukas 15,1-7 som dagens tekst. På under 2 timer fi k Benjamin skabt et stærkt billede. Benjamin tog det med hjem for at lægge en sidste hånd på værket, og det vil senere blive udbudt i auktion på Cafékirkens facebookside, hvor pengene går til arbej-

det for handlede kvinder og bekæmpelse af ”trafficking“. Tak Gud for kreativitet, og for at vi kan bruge alle sanser til at se og forstå mere om Guds store omsorg for os, der nogle gange føler os lidt ”lost“.

Børnegudstjeneste i Vejle Tekst og foto: Eduardo Folster

ørdag den 8. juni var der børnegudstjeneste (’Messy Church’) i Vejle menighed. Der var omkring 20 børn! Børnegudstjenester har været vigtige begivenheder i Vejle menighed. Vi har bemærket, at vores børn ser frem til at deltage i den slags gudstjenester. Det er en spændende gudstjeneste, hvor der er børneaktiviteter og børnesange. Denne gang var emnet ”Sabbatten“. Vi havde forskellige aktiviteter på 3 forskellige steder. Der var mulighed for at lave noget praktisk med børnene. Det er meget vigtigt, at de føler sig hjemme i vores menighed. Derfor skal der være noget, som børnene glæder sig til i menigheden.. Det var så smukt, da bør-nene sang de dejlige og sjo--

ve børnesange! De var virkelig engageret i det! De fi k også kager og frugt sammen med de voksne. De forældre, der havde deres børn med, kom ikke til at fortryde det. De ved, at det er en mulighed for at vise deres børn Guds

rige på en konkret og sjov måde. Og ved du hvad? Der vil også være børnegudstjeneste i Vejle menighed følgende datoer: 31. august, 12. oktober og 30. november. Alle er velkomne! Tag jeres børn og deres venner med! Vi glæder os rigtigt meget til det!

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Rundt omkring

Forårskoncert i Thisted menighed Tekst og foto: Michala Faber

ørdag eftermiddag den 11. maj var der forårskoncert i Thisted Adventkirke. Der kom unge mennesker fra det meste af Danmark for at hjælpe med musiske indslag. Det var en rigtig dejlig dag, hvor vi også så en del af menighedens venner og familie udefra. Vi takker Gud for muligheden og for alle de talenter, han har givet os både til glæde for os selv og særligt til gavn for andre.

Hjælp til selvhjælp! Tekst: Abigail Spanggaard og Rebecca Taylor / Foto: Joan Kristensen

n gruppe elever og voksne fra Vejlefjordskolen har taget et spændende hjælpeinitiativ! Vi er en lille gruppe, som tilbyder at lave forskellige praktiske opgaver hos folk, der har brug for hjælp til det. Selvom man måske tænker, at disse opgaver er kedelige, hårde eller bare irriterende, så glemmer man alt det, når man er ude for at hjælpe andre. De henvendelser, vi får fra folk, der har brug for hjælp, giver os som elever mulighed for at komme væk fra skolen, fra afleveringerne og lektierne, og flytte fokus væk fra os selv og hen på andre. Som studerende sidder man stille størstedelen af tiden og bruger sine hjerneceller på højtryk. At komme væk fra skolen og ud til folks hjem er et frirum, hvor vi kommer udenfor og aktivt laver noget med kroppen. På den måde hjælper vi ikke kun de mennesker, vi er ude hos, men det er også til gavn for os, der er ude og hjælpe. Efter at vi har klippet hækken, luget ukrudtet og slået græsset, er den bedste form for betaling, vi kan få, ikke penge. Det er at se taknemmeligheden og glæden i folks ansigter. Selvom arbejdet kan være hårdt, og vi ofte er trætte bagefter, er det det hele værd, når vi oplever deres taknemmelighed. Vi håber, at vi med dette initiativ kan komme ud til folk og hjælpe med at fjerne nogle af deres bekymringer og byrder.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Rundt omkring

Tekst og foto: Vibe Capion

et var ikke lette omskrivninger af kendte sange fra Højskolesangbogen, der mandag aften d. 17. juni 2019, fyldte kirkerummet. Kristian Enevoldsen, der det meste af sit skoleliv har været elev på Vejlefjordskolen, præsenterede 180 sangglade mennesker fra lokalområdet for helt nye tekster og melodier denne sangaften. Kristian er uddannet pianist fra Det rytmiske Musikkonservatorium, han er organist og korleder, pianist og komponist, og han har allerede lavet flere store sangaftener med mange deltagere rundt i landet. Begejstringen for sange og melodier gik fra publikum til Kristian og vice-versa. Klangen i kirken er fi n og inspirerende, og Kristian var dygtig til at lede os igennem sange med dejlige melodier, skrevet af ham selv. Teksterne er aktuelle, handler bl.a. om skærmenes dominans, nye samværsformer og udtrykker i et moderne sprog vore livsvilkår. Det er et ønske, at flere af

de nye sange vil fi nde plads i den nye Højskolesangbog, der skal udkomme i 2020. Vi kan kun dele ønsket, men inden den kommer, håber vi, at en sangaf-

ten, arrangeret i et samarbejde mellem skolen, kirken og Kristian, bliver gentaget. Klapsalverne lød længe, da vi blev spurgt, om det ikke ville være en rigtig god idé.

Boligforeningernes 100 års jubilæum – i Adventkirken! Tekst og foto: Eduardo Folster

oligforeningerne i Danmark har fejret 100 års jubilæum. Det blev markeret i Vejle menigheds nabolag med kaffe og rundstykker lørdag den 15. juni. Vejle menighed var inviteret med. Vi besluttede at bidrage med friskpresset juice og lidt frisk frugt. Kirken var åben, så de, der måtte have lyst, kunne kigge indenfor og snakke sammen. Det meste af bandet stillede op og spillede lidt hyggemusik. Vi blandede os og talte med folk, der kom ind i kirken, mens vi drak kaffe eller juice og spiste sammen med dem. Vi

forventede omkring 100 deltagere. Vi gav dem en lille folder, hvor der stod informationer om vores ungdomsafdeling, hjælpearbejde, aftenkirke og almindelige gudstjenester. Det var en festdag! Vejle menighed blev velsignet med en unik mulighed for at møde folk lige udenfor kirken! Det var en fuldstændig fantastisk dag og én af de bedste prædikener, vi kan holde som menighed. Tak til alle, der gjorde det muligt! Pris Gud!

Adventnyt Ad t t · Nr. N 4 · august 2019

Landet rundt

Nu er kirken fuld af sang, for nu er Kristian kommet

Mission

VEGANER

kursus

Tekst: Maria Grønbech / Foto: Kasper Struksnes

Odense har vi igen haft kogekurser i løbet af foråret. Det er en af de ting, jeg synes er rigtig sjovt at arrangere, da det altid er utrolig hyggeligt at kunne samles omkring lækker og sund mad, og folk kommer tit med positiv og overraskende feedback. I denne omgang har jeg lavet maddemonstrationerne sammen med Freja Skindhøj (Falk Struks-

nes). Vi har både været igennem forskellige én-retters menuer som linsesuppe og rodfrugtsfad med vegansk ostesovs, alle komponenterne i en nem hjemmelavet grøntsagspizza og en række farverige og hurtige pålæg som oliventapanade og havregrynssalami. Som noget nyt præsenterede vi opskrifterne lidt TV-køkken-agtigt med spørgsmål og dialog mellem Freja og mig, hvilket fungerede rigtig godt. Det gør det sjovt og spændende, når man også selv kan prøve noget nyt.

Faktisk lærer man selv en hel del af at lave maddemonstrationer, da deltagerne ofte stiller rigtig gode spørgsmål og kommer med brugbar feedback på opskrifterne.

Maria i gang med at lave vegansk pålæg.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Den sidste gang vi havde maddemonstration inden sommerferien var lidt speciel. Jeg havde det ikke særlig godt og var meget træt. Faktisk var jeg slet ikke motiveret til at skulle holde en maddemonstration, og jeg følte mig lidt presset over min eksamen ugen efter. Min kæreste var der og bad sammen med mig, hvilket virkelig hjalp. Vi havde følelsen af, at det ville blive en særlig aften på en eller anden måde, og at Satan måske prøvede på at tage modet fra mig. En time senere var jeg færdig med at forberede ingredienserne og stod sammen med Freja og ventede på, at folk skulle dukke op. Klokken blev syv, og vi var stadigvæk kun os, der skulle hjælpe til samt et par fra menigheden – betydelig færre end sædvanligt. Jeg begyndte at spekulere på, om vi bare skulle gå i gang. I sidste øjeblik kom der en ældre mand listende ind, som tidligere havde været med til vores maddemonstrationer. Vi sagde hej og gik i gang. Der var kun 5-6 mennesker på forreste række. Jeg tænkte, at det nok ikke ville blive nogen særlig aften alligevel.

DET HELE VÆRD Jeg fornemmede dog hurtigt, at der var en særlig hyggelig og afslappet stemning den aften. Demonstrationen af det forskellige pålæg gik rigtig godt, og efterfølgende blev der snakket frit og venskabeligt, mens vi smagte på retterne. Den ældre herre var imponeret over pålægstyperne, og han fortalte, at han selv var vegetar, men at det var hans kone ikke, og han prøvede at inspirere hende til at spise vegetarisk. Opskrifterne fra maddemonstrationerne havde virkelig været en hjælp, da de var lettilgængelige og noget, han kunne tage med hjem. Denne oplevelse lærte mig, hvor vigtigt det er ikke at undervurdere den enkelte, og jeg følte, at aftenen havde været alle anstrengelserne værd.

Creation Sabbath 26.10. [Skabelsessabbat]

et har ikke været udbredt i danske adventistmenigheder at sætte en speciel sabbat til side til at fejre skabelsen. Sabbatten er jo i sig selv et ugentligt minde – men er det nok? Verdenskirken har dedikeret den fjerde sabbat i oktober til at være Creation Sabbath. Med Skabelsessabbatten ”anerkender Adventistkirken Gud som vores skaber og de konsekvenser, den bibelske undervisning om skabelsen har for os – at skabe en verdensomspændende enhed i fremme af troen på skabelse i et positivt lys.“ I en tid, hvor den evolutionære tænkning er trængt ind på snart alle områder, er det vigtigere end nogen sinde, at vi som skabelsestroende fokuserer på det eneste reelle alternativ, der findes, og fortæller åbent om det: ”Han talte, og det skete, han befalede, og det stod der“ (Sl 33,9).

creationsabbath.net

CREATIONSABBATH.NET Skabelsessabbatten har sin egen hjemmeside, og her inviteres alle til at deltage i Adventistkirkens fejring. Hvis din kirke ikke har mulighed for at fejre den globale Creation Sabbath, kan du stadig fejre glæden ved Guds skabelse. Vi opfordrer alle til at vælge en dato, der passer deres menighed. Hvis du ikke tilhører Adventistkirken, skal det ikke stoppe dig. Gud skabte os alle, og naturligvis kan vi fejre dette sammen, uanset hvilken kirke vi tilhører! På creationsabbath.net kan du få mange gode ideer til fejring af Skabelsessabbatten. I tråd med Skabelsessabbatten den 26. oktober vil Adventnyts oktobernummer have skabelse som tema.

Unionen

Efterårsinitiativer fra Unionen Tekst: Thomas Müller / Illustration: iStockphoto.com

åske har du været på ferie et travlt og trafi keret sted. Man skal ikke langt sydpå for at opleve, at trafi kken ikke er helt så kultiveret som på vores breddegrader. Sådanne steder oplever man ofte, at trafi kken går helt i stå, fordi alle maser sig frem, og til sidst sidder alle fast og venter på, at en eller anden tager initiativet til at bakke eller holde tilbage. Sådan kan det også føles i kirken. Alle venter på alle, og man kan sidde med den fornemmelse, at nogle må tage initiativet og komme videre. Unionskontoret i Nærum kan ikke tage initiativet i den lokale menighed. Præsten er afhængig af medlemmerne, og sådan kan man sidde og vente på hinanden. Unionskontoret kan sætte rammerne for, at de lokale menigheder har noget at arbejde med og give retning, men det er i den lokale menighed, det relationelle arbejde sker.

I denne periode har vi opfordret menighederne til at fokusere på tre områder: Formidling, forvaltning og fællesskab. I løbet af efteråret arbejder vi på at tilvejebringe tre ressourcer, du kan bruge til at styrke din egen relation til Gud samt til at dele troen med dine nærmeste.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Den første ressource sætter fokus på alle tre områder. Den styrker vores formidling, hjælper os til at prioritere og inviterer til fællesskab. Det er bogen ”Following Jesus“, som Generalkonferencen har reklameret for, der lige er på trapperne. Bogen fører dig i 50 afsnit igennem Jesu liv med det formål at træne nye disciple. Den er nu oversat og er ved at blive sat op grafisk.

Intentionen med bogen er at inspirere menighedens medlemmer til at fordybe sig i Jesu liv og undervisning og blive motiveret til at dele mødet med Jesus med andre. Det er vores mål, at menigheder arrangerer smågrupper, og at familier vil bruge den i hjemmene. Den anden ressource er sabbatsmagasinet, som vi efterhånden har omtalt nogle gange. Det er blevet forsinket, fordi vi har skåret ned på ressourcerne i Dansk Bogforlag, men i løbet af efteråret vil dette ”giv-væk-blad“ lande i menighederne. Jeg tror mere og mere på, at sabbatten kan være en indfaldsvinkel til venner udenfor kirken.

Velsignelsen og glæden ved sabbatten skal pakkes ud og gøres tilgængelig for både kristne i andre trossamfund og venner, som endnu ikke er troende. Jeg forventer, at bladet bliver som et visitkort til kirken, som du og jeg stolt kan dele med andre med en invitation til at nyde hvilen i Jesus. Den sidste ressource er danske undertekster til ”Tell the World“ filmen. Filmen er oversat, men der er nogle tekniske udfordringer, som kommunikationsafdelingen i Generalkonferencen arbejder med. Disse linjer er skrevet inden sommeren, og det er mit håb, at tingene er faldet på plads, inden bladet udkommer, og de tekniske udfordringer med fi lmen er løst. Glæd dig til disse tre ressourcer. Bliv kendt med dem og læg planer for, hvordan I kan bruge disse lokalt i menighederne.

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.

Hjælpeaktion

Hjælpeaktion på Færøerne Tekst og foto: Kirsten Reiter

juni var vi en gruppe på 5, der fløj fra DK til Færøerne for at skyde den årlige Hjælpeaktion i gang, som ADRA står for. Pengene går til nødhjælp i Sudan, Malawi og Burundi. Vi blev taget godt imod af Allan Falk, vores præst i Torshavn, og Harri Gudmundsson, som har fast bopæl i Torshavn. De 2 personer gjorde alt for, at vi skulle trives og kørte os fra bygd til bygd og ø til ø. Jeg skal hilse og sige, at der er rigtig meget logistik, der skal passe, for at man kan udnytte tiden bedst muligt. Vi startede typisk med morgenandagt kl 8.00, morgenmad, madpakkesmøring, opvask og pakning af tasker med indsamlingsbøtter, dankortterminal, blade mm. Afgang kl 9.45 og som regel i gang med indsamlingen kl 10.30. Den sluttede kl 18.00, kun afbrudt af en kort frokostpause. Hver aften var vi indbudt til aftens-

mad hos forskellige menighedsmedlemmer, og der blev disket op med de lækreste retter, ofte 3 forskellige – en ren husmorferie. Ud over det kan man nok ikke bruge ordet ferie – for vi havde ved dagens slutning mødt og snakket med et utal af mennesker og gået mange kilometer op og ned ad fjelde. Vi havde fået masser af frisk luft, og på samme tid blev vi beruset af den smukkeste natur, man kan tænke sig. Færingernes store venlighed og gavmildhed gjorde stort indtryk. Det var nærmest, som om de ventede på, at man kom. Ib Jensen, som har været i de fleste hjem gennem mange år, hørte vi positivt omtalt gang på gang. Jeg må bare sande, at det eksempel, man efterlader sig, har vidtrækkende indflydelse. Næsten alle hjem står ulåst, og alle har tillid til alle. De allerfleste giver et bidrag, stort eller lille, og vi takker venligt for hver en krone. Nogle gange be-

høver vi næsten ingenting at sige, og de stopper en seddel i bøtten. Jeg har endda oplevet ikke at sige et eneste ord, fordi vedkommende var i gang med en længere telefonsamtale med den ene hånd og med den anden fandt en 200lap, som vedkommende puttede i med et farvelvink, og så var den klaret. Jeg kunne blive ved, men en helt eventyrlig stor oplevelse har det været at samle ind på 6 forskellige øer. Dertil 2 weekender, hvor vi var på fællesture til Gjøgv, sejltur fra Vestmanna, tur til Kirkebø og klatring til toppen af Færøernes højeste fjeld Slættaratindurs 882 m, en fantastisk smuk oplevelse i klart vejr.

Kirsten Reiter er sundhedsplejerske i Københavns Kommune. Hun elsker naturen og at fotografere.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

12 12

IIn nte terv r v ie rv iew me med Th Thom Thom mass R as a sm mu usssssen

THOMAS og Tekst: Holger Daugaard / Foto: Andrews University, Newbold College

Thomas, hvordan var det i sin tid at komme fra præstearbejdet til det at studere? Du var jo en mand med mange bolde i luften som ungdomsleder…

medlemmerne, og i det hele taget for gennemsnitsdanskeren. Jeg har nydt det og føler stadig ikke, at jeg er færdig med at studere.

Det var helt klart en omvæltning på mange måder. Det var hårdt at sige farvel til så mange unge, som jeg havde fulgt gennem flere år. Men det var godt og nødvendigt at komme tilbage på skolebænken igen for at færdiggøre min præsteuddannelse.

Og hvordan har din familie trivedes med det? Det er jo trods alt ikke dem, der har valgt at flytte teltpæle i 3 år? Hvordan har hverdagen formet sig for dem?

Hvilke emner og områder har du studeret i de sidste 3 år? Den masters (M.Div.), som jeg valgte, er meget bred, så det er svært at beskrive det hele. Jeg har været igennem fag som kirkehistorie og katolsk teologi, men også praktiske fag som kirkevækst og discipelskab. Jeg valgte at specialisere mig i systematisk teologi. Det har været utrolig spændende at dykke dybt ned i nogle af de spørgsmål, og jeg glæder mig til forhåbentlig at kunne formidle noget af det videre i det distrikt, hvor jeg skal arbejde.

Fra starten var det en fælles beslutning at tage af sted til Andrews. I hvert fald for Tabita og mig, men du har ret, Lukas og Philip havde ikke indflydelse på beslutningen, men de har stortrivedes. Det var lidt svært med sproget i starten, men det gik hurtigt, og vi har prøvet at forberede dem på den omstilling, der kommer, når vi rejser hjem igen. Det har været det hele værd! Vi har rigtignok tømt vores opsparing, og vi har savnet Danmark, men vi er glade for, at drengene fi k nogle år med så mange andre adventistbørn omkring sig, både i hverdagen og på sabbatten i menighedsmæssig sammenhæng.

Hvordan har du trivedes med studierne og opholdet?

Nu kommer du så tilbage til ”almindeligt“ præstearbejde. Hvilke visioner har du, hvilke udfordringer ser du, og hvad kan du bidrage med?

Studierne har været fantastiske! Det var dog lidt hårdt at komme i gang igen. Det er jo trods alt en noget anden hverdag end præstearbejdet. Men netop årene i præste- og ungdomsarbejdet betød, at jeg var fokuseret på, hvad der var vigtigt at lære mere om. Studierne handlede ikke ”kun“ om, hvad jeg interesserede mig for, men i høj grad også om, hvad jeg tænkte kunne være relevant for

En af udfordringerne for mig bliver naturligvis at komme på plads i en dansk adventistsammenhæng igen. Jeg husker tydeligt, hvordan det var at skulle prædike på dansk igen, da jeg vendte hjem fra Newbold. Jeg håber, menighederne i Aarhus vil være overbærende de første måneder! Jeg tror en af de store udfordringer for Adventistkirken i Danmark er at være

I de sidste 3 år har Thomas Rasmussen studeret på Andrews University i Michigan, USA. Fra august vender han og familien hjem til Danmark, hvor han skal være præst i Aarhus.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Interview med Bjørn Ottesen

BJØRN vender hjem relevant i det omkringliggende samfund. Hvorfor er det, at nogle vil det ene for Adventistkirken, og andre vil noget andet? Jeg tror en del af løsningen ligger i at bruge mere tid på bibelstudium og at hjælpe andre med det, de har brug for. Vi skal tale mere om Gud end om kirken, og vi skal tænke mere på vores næste end på os selv. Jeg kan endnu ikke sige så meget om, hvad min vision er for Aarhus. Det er noget, jeg skal fi nde ud af med medlemmerne dér. Jeg elsker bibelstudier, og jeg vil meget gerne gøre noget for unge og familier med børn. Jeg synes også, det er vigtigt og hyggeligt at besøge folk, så jeg glæder mig til at komme i gang, lære dem at kende og fi nde ud af, hvad vi kan gøre sammen for at tjene den by, som vi har fået et medansvar for.

I de sidste 7 år har Bjørn Ottesen haft base på Newbold College. Fra august vender han hjem

Bjørn, hvordan var det at komme fra præstearbejdet til undervisning på Newbold i sin tid?

Må man være så frimodig og spørge, hvad baggrunden så er for, at du vender hjem til Danmark nu?

Det har været spændende og meget lærerigt! Efter 17 år som præst og 11 år som formand i Sverige og Danmark føltes det rigtigt at dele den erfaring og kundskab, som jeg har tilegnet mig. Undervisning er ganske anderledes end præstearbejdet, og det har været en stor omstilling. Både mine studier til en doktorgrad og forberedelserne til undervisningen har jeg lært en masse af, udviklet mig som menneske og forhåbentlig givet de studerende et klarere billede af opgaven som præst.

Det korte svar er, at jeg synes 7 år i en undervisningsrolle er nok. Min undervisning handler om, hvordan man arbejder som præst. Man kan ikke tale om det for længe uden selv at udøve det. Jeg har brug for at gøre det, jeg taler om. Jeg glæder mig til at komme hjem og deltage i arbejdet i menigheden.

Hvad har været dine undervisningsområder på Newbold? Jeg har undervist i praktisk teologi, dvs. jeg har undervist i det, som en præst gør. Ved at bruge bibelske principper samt viden fra bl.a. psykologi og sociologi har jeg undervist i emner som lederskab, evangelisme, forkyndelse og personlig åndelighed. Hvordan har du trivedes med arbejdet?

til Danmark, hvor han skal varetage prædikantafdelingen og desuden Horsens menighed.

At undervise er inspirerende. At møde eleverne i klasseværelset og samtale om vigtige temaer er meget meningsfuldt. Og det at forberede undervisningen har givet mig meget. De sidste fem år var jeg leder for teologiafdelingen. Hvilke udfordringer og visioner ser du for Newbold i fremtiden? Europa behøver et uddannelsessted for vores præster. Det skal vi ikke slippe! Det er godt for unge mennesker at kunne få en uddannelse i så vel teologi som andre fag i et kristent miljø. Kirken er nødt til fortsat at investere i det.

Hvad kommer dit arbejde til at gå ud på i prædikantafdelingen? Målet er at støtte præsterne i deres arbejde. Vi har dygtige medarbejdere i Adventistkirken, og de behøver ikke nogen, som fortæller dem, hvad de skal gøre. De har dog behov for nogen at samtale med om deres opgaver. Jeg ser mig selv som en slags HR (human ressources) og coach for medarbejderne. Hvilke udfordringer ser du, og hvad kan du bidrage med? Der er mange udfordringer, men også mange muligheder. Vi lever i en tid, hvor religion sættes i et negativt eller kritisk lys. Vores kirke står også svagere end før. Samtidig er der en stigende interesse for åndelige ting blandt danskerne generelt, og det giver muligheder. Mit håb er også, at vi som kirke kan skabe rum for flere unge, og at de kan føle sig frie og glade i vores fællesskab. Jeg tror, jeg kan bidrage med kundskab, erfaring, inspiration og håb. Vigtigere er det dog at huske, at åndelighed kommer fra Gud. Helligånden går foran os i mødet med mennesker, og det er gennem bøn og tillid til Gud, at vi kan fi nde en god vej frem og få resultater, som betyder noget i Guds riges sammenhæng.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Sommerens stævner og lejre · Børnelejr

BØRNELEJR

Tekst: Gustav Svendsen / Foto: Dorte Thyregod Svendsen

ørnelejren har endnu engang været en sjov, hyggelig og spændende lejr med masser af forskellige og anderledes aktiviteter. Omkring 150 børn og voksne var samlet en hel uge. Temaet i år var ”Cirkus“, og vi har lært et nyt ord, der hedder KRAMS. Det står for Kærlighed, Respekt, Anerkendelse, Mangfoldighed og Sammenhold. Thomas Rasmussen var fløjet helt fra USA for at være med på lejren og for at fortælle os den spændende historie om Josef. Om aftenen fortalte han en lidt uhyggelig historie om Jesu korsfæstelse. I aktivitetstiden i år har vi blandt andet produceret massevis af bolsjer, gået flere kilometer med heste, lavet ballondyr, malet på sten, lavet pomponer, danset, lavet sketches og mange andre sjove ting. Der har været gang i den hele tiden, både inde og ude. Onsdag aften holdt vi, som vi plejer, en stor fest. Denne gang, hvor temaet var cirkus, var der selvfølgelig pyntet op med balloner, vimpler osv., og klovnene Bib og Bob stod for underholdningen.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Forplejningen har været i top. Vi har fået den dejligste mad, lige fra burgere til lasagne, makaronifisk og tortilla – ALT var hjemmelavet! Frokostbordet har heller ikke manglet noget. Fredag var der, også som vi plejer, markedsdag, hvor både forældre og bedsteforældre var inviteret, og de kom og købte i de små boder, hvor børnene sælger mange forskellige ting, lige fra pandekager til lotteri, kakao, traktortur, massage og til sodavand eller mange andre ting. Lørdag havde vi terræntur, hvor ungerne går en lang, sjov og megaspændende tur på Himmerlandsgårdens område, mens de klarer forskellige udfordringer og opgaver, som førerne har planlagt! I år har vi haft det største antal børn på en børnelejr på Himmerlandsgården nogensinde! Spændende at se, om den rekord skal overgås næste år! Vi er i hvert fald mange, der er klar til en ny, spændende børnelejr i 2020!

Sommerens stævner og lejre · TEENcamp

We are family I’ve got all my sisters with me... Sådan rungede det ud af højttalerne i spisestuen på Himmerlandsgården lørdag aften, da årets TEENcamp afsluttedes med et brag af en fest. Hvad skete der så på TEENcamp 2019?

VAR DET ALT? Tekst: René Bidstrup / Foto: Emil Gungaard

• Sjov og Ballade? – Tjek! • Trætte teenagere der gik sent i seng? – Tjek! • Djurs Sommerland? – Tjek! • Alle mulige sjove aktiviteter, som en stor ’waterslide’-udgave af M-bold, en forhindringsbane i Bjælkehytten – fuldstændig mørkelagt, volleyball på hoppepude og en masse bordtennis og brætspil? – Tjek!

Absolut ikke. Kernen i TEENcamp og visionen i det store team, der har arbejdet rundt omkring og sammen med TEENleder Bjørn Espen Holtse, har været at give alle deltagerne en mulighed for at vokse i Kristus og give rum for, at Gud kunne komme til i vores hjerter og give os et åndeligt centrum, der binder os sammen til denne store familie. Forestil dig 15-20 teenagere, der deler deres udfordringer med lederne og ønsker forbøn – så meget, at de sidder uden for et lille ”soveværelse“, indrettet til forbøn og fortrolige samtaler, og venter på, p at det bliver deres tur – i mere end to timer. Forestil dig unge, der ønsker, at Gud Gu må hjælpe dem til at kunne tro! tro Og forestil dig så, at flere deltagere tage oplever en frihed (ja – helbredelse) fra netop dette? bred TEENcampens ledere havde et TE ønske om, at Gud måtte forandre ønsk liv – og liv blev forandret.

Vi hørte to vidnesbyrd om Guds indgriben og forvandling. Først Jens Jakob fra storkriminel og narkoman til Helligåndsfyldt og fri i Kristus – og vi hørte Mathias’ historie fra hashrygende ateist til glødende kristen. På TEENcamp 2019 var Gud til stede, og vi var opmærksomme på Guds tilstedeværelse! Gud gjorde os til ét – ”We are God’s family“!

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Sommerens stævner og lejre · IMPACT

IMPACT NYBORG Tekst: Freja Falk Struksnes / Foto: Kasper Falk Struksnes, Linea Christiansen

en 14. juli samledes omkring 70 børn, unge og ældre i en spejderhytte i nærheden af Nyborg til en inspirerende, meningsfuld og begivenhedsrig IMPACT-uge. I hytten blev formiddagene tilbragt med fælles bøn og mindre bibelstudiegrupper, hvor deltagerne fi k rig mulighed for gå i dybden med Bibelen, og det var et klart højdepunkt for mange. Ugens taler, Kasper Struksnes, tog i løbet af ugen vigtige emner op i en møderække med temaet: ”Elever i Jesu skole“. Her blev der bl.a. talt om, hvordan Jesus vil lære os ikke at søge vores styrke hos

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

andre mennesker, men hos Gud, som er den eneste pålidelige kilde, og om hvordan det mere praktisk fungerer, og hvad vi må forstå, når Gud opdrager os gennem prøvelser. Deltagerne fi k dog ikke blot mulighed for at lytte og studere, men også at udleve Jesu kærlighed i praksis og lave mission i Nyborg. Tre eftermiddage blev der opsat en LivsstilsExpo på Nyborg havn, hvor forbipasserende kunne få tjekket deres sundhed, og hvor mange af deltagerne var involverede ved fx at måle blodtryk, lave konditionstest, dele smagsprøver ud, give massage eller

andet. Selvom vi ikke stod et sted, hvor mange mennesker kom forbi, velsignede Gud det ved at sende mennesker, så vi fi k over 100 personer gennem sundhedstjekket. På trods af de mange aktiviteter i løbet af ugen var der også tid til hyggeligt samvær med hinanden. Vi var på en flot udflugt til Fyns Hoved, og mange aftner blev brugt ved hyttens private strand, hvor der bl.a. blev sunget, lavet snobrød over bål og delt vidnesbyrd om personlige oplevelser og erfaringer med Gud. Vi takker Gud for en dejlig uge, og glæder os allerede til IMPACT næste år!

Sommerens stævner og lejre · Spejderlejr

CAMPOREE I ENGLAND

Tekst og foto: Emily Keye

ngland tog godt imod os med regnog blæsevejr – men det er vi da vant til! Så op kom lejren i løbet af de første dage. Til første møde blev vi budt velkommen med indmarch med slagtøj, og efter det kom en fi n sækkepibeoptræden. Møderne har været fyldt med sang og skuespil. De handlede om historien om israelitternes befrielse fra Egypten, set fra Faraos kones perspektiv. Der var stort fokus på, at vi allesammen fi k mulighed for at lære hinanden at kende igennem forskellige aktiviteter, men også at vi besøgte og fi k besøg af andre lande til bål og hygge. Den første dag var der en ”lær hinanden at kende“- aktivitet. Her skulle man have svar på tre spørgsmål fra de andre lande, og samtidig med det kunne man også bytte perler til et armbånd, så man kunne få andre landes perler. Det var med til, at alle landene havde et formål med at snakke med hinanden. Så der blev snakket og minglet på kryds og tværs af landene!

Der var mange aktiviteter at vælge mellem hver dag. Ved nogle aktiviteter kunne man få duelighedstegn, ved andre skulle man bruge hjernen, og ved atter andre skulle man bruge kroppen. F.eks. combat archery (tænk på paintball), men hvor man skulle skyde med bue og pile efter hinanden! Alt i alt var det en fed oplevelse at være med, og hvis ikke man er spejder endnu, skal man virkelig overveje det og blive en del af en stor verdensfamilie.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Sommerens stævner og lejre · Seniorstævne

Seniorstævne

Jeg kan ikke lade være med

AT DANSE Tekst: Walder Hartmann / Foto: Joan Kristensen

emærkningen faldt søndag morgen, da de 125 deltagere ved årets seniorstævne forlod Severin efter fem dages intenst samvær, idet de sagde tak for et dejligt ophold.

Der ﬁndes ingen fremmede, kun venner, vi ikke kender Når seniorstævnerne er blevet årets begivenhed for mange af Adventistkirkens ældre medlemmer, skyldes det, at her kan man mødes med venner, man fi k i sin ungdom på Skodsborg og Vejlefjord. Gensynsglæden er stor. Der gives kram og knus til højre og venstre. Heldigvis får man også nye venner. Ingen er fremmede for hinanden, når fem dages samvær er ovre. Fællesskabet deltagerne imellem styrkes hele tiden, og det bemærkes. En af museumsguiderne spurgte, hvilken landsdel vi kom fra, og jeg fortalte, at vi kom fra hele Skandinavien. ”Ja, men alle taler jo med hinanden, I er jo næsten som en stor familie!“

Indholdsrige og afvekslende dage Hvis man vil deltage i alle seniorstæv-

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

nets aktiviteter, har man svært ved at nå det; men de fleste af deltagerne er gode til at vælge. Formiddagen bød på undervisning ved stævnets gæstetaler, Rudy van Moere fra Belgien. I værkstedsgrupperne derefter underviste henholdsvis Rudy van Moere og Lehnart Falk. En gruppe kunstinteresserede nød godt af Vibe og Knud Capions store viden om kristendommens brug af kunst. Og Doris Svendsen stod til rådighed med sten og papir, der forvandledes til små kunstværker alt efter deltagernes ønsker og ideer. Eftermiddagene blev brugt til spændende udflugter.

Et seniorstævne skal opleves Et ægtepar, som deltog i et seniorstævne for første gang, sagde ved afrejsen: ’Det her må vi opleve igen!’ Og det er man naturligvis glad for at høre, når man har slidt med forberedelserne til stævnet i mere end et halvt år. Et seniorstævne skal derfor opleves, det kan ikke rigtig beskrives. Tak til jer, der deltog.

Spørgeskemaundersøgelse

.CO

hvo sin e af og en ord tilg rdan egen and gen et . re an g: D vi ud Thom s tro erøs le at er er ver Je as M – uden titud pla ü e, ds su in ller rø at kl til fler uder rer ve e ve en d, d b de ord et.

ve n

Bib

Joan elstu die kan Kri st om vore gøre ense n at dis s bib os bli tage foru k. foru Hu ellæsn nd fo r fat i, at vo nd nd n del ing r fo ru re res og er, hva herve ndri res tr s gøre d b ng, av d Bib der h liver og at lhed Bo elen jalp ove g Ogs en rele hen rflavan de om å for om til t. at med , hvad børn Gud ! der døtr Ann Bliv in a 23 voks deres ene Em Falk spir har hel ne gjo kan t eg ilie o insp en b g Cec irer ørneb il es af d ibel eres an

I dette

tny

r på bøn var ? Han som sva

ikke d Nyt mo eller duede han gt fra start.

han talte til mega dårli Duede kommet til Søren. Gud var i al fald , at der kom Gud lte ham Lige der og forta hjerte 13 Sørens frem. en vej

var bønnesbønnesvar ræ og Bønnet vede forunderlige es børn

er ...

numm

n bøn edes ikke. var ude lykk Bønnesgte selv. Men dethellere måtte

det. Han forsø tænkte, at han har styr på en trods alt , gav Gud Så Torb Gud, som at bede bede til n han nåede 19 Men inde t. ham svare

hend ople hun, at Guds nærvæ Vanda . Nu vil om som barn være bevidste lavet et bønn også skal bøn. Så de har e bønner. på besvared og svar her om træ. Læs

tnyt

Adven FOTO:

ISTOCK

PHOTO.

COM

Resultater af en brugerundersøgelse for Adventnyt Nr. 2· ap ril 20 19

g brænder for at male

I brand for adventbudskabet

Begyndelsen på en ny rejse

ra Falk har tegnet og malet hele sit liv. n bliver inspireret af den verden, Gud skabt og ønsker at forstå bare lidt af storhed, Gud har skabt. Læs hendes ndende historie.

Werner Wilstrup Hansens personlige erindringer dukkede op for nylig hos hans efterladte og repræsenterer et stykke dansk adventisthistorie. Her kan du læse uddrag af hans historie.

Da Emma Lund kom til Vejlefjord, var hun slet ikke interesseret i Gud og kristendom. Men Gud ville det anderledes! Læs hendes gribende beskrivelse af hendes rejse ind i troens verden.

Tekst: Holger Daugaard

Under årsmødet på Himmerlandsgården gik jeg rundt og spurgte

Adventnyt

SPØRGEHOLGER i aktion

en del folk lidt ud om deres læsevaner vedrørende Adventnyt. Det var interessante – og på mange måder måske ikke så overraskende – svar, der kom ud af det.

Tekst: Holger Daugaard / Ill.: iStockphoto.com

eg nåede at gennemgå og udfylde et på forhånd udarbejdet spørgeskema for i alt 30 personer. Aldersmæssigt var de fleste mellem 41 og 60 år (43%) og kun 10% under 20 år. To tredjedele af deltagerne var kvinder. Generelt set var de fleste rigtig godt tilfredse med Adventnyt. Der var faktisk ingen negative bemærkninger fra de adspurgte overhovedet. På spørgsmålet om, hvor stor en del af bladet, de læser, svarede to tredjedele ”noget af det“. En femtedel svarede, at de læser ”det hele“. Det er egentlig ganske tilfredsstillende, at vores medlemsblad faktisk bliver læst af så mange. Det vidner om god opbakning og interesse for vores fælles organ! På spørgsmålet om, hvad der bliver læst først, er svaret forskelligt fra delta-

gerne. En del bladrer først bladet igennem, hvorefter de dykker ned der, hvor billeder eller tekst fænger. For nogle – især de unge – betyder det meget, hvem artiklernes forfatter er: er det en, de kender, læser de artiklen, ellers ikke. Mange indrømmer, at ”Tillykke“-siderne er det første, de kigger i. Enkelte svarer, at de beslutter, hvad de skal læse først ud fra små ”appetitvækkere“ på forsiden eller indholdsfortegnelsen. Ikke overraskende er det ”Tillykke“siderne, der bliver læst af de fleste (73%), og også nekrologerne læser mange medlemmer. Der var ikke mange af de adspurgte, der læser børnesiderne, men man må sige, at her var den undersøgte gruppe heller ikke repræsentativ. Der blev også spurgt til temanumre. 23% af deltagerne ville gerne have temanumre hver gang, mens 77% foretrækker temanumre ind imellem. Det svarer også ganske godt til mine foreløbige udmeldinger i juninummeret: Vi skal fortsat have temanumre, men ikke hver gang. Næsten alle deltagere finder, at bla-

dets omfang er passende, mens nogle få fi nder det for omfattende. Hvilke typer stof ønsker læserne? To tredjedele af læserne finder, at omfanget af reportager er passende. Til gengæld er der et lille flertal, som gerne ser flere interviews med folk – vidnesbyrd eller interessante livshistorier. Det vil jeg derfor prøve at skrue lidt op på fremover. På spørgsmålet om, hvorvidt læserbreve bør opprioriteres, har deltagerne delte meninger – der er ikke en entydig opfordring til at opprioritere her. Jeg vil dog stadig mene, at læserbreve, skrevet i en god ånd, er en udmærket måde ud af flere til at holde en dialog mellem medlemmerne i gang. Adventnyts hovedingrediens – artiklerne – er der lidt delte meninger om. En tredjedel af deltagerne mener, at der godt kunne reduceres i de længere artikler mod at opprioritere de kortere artikler. Kun 27% af deltagerne læser alle bladets artikler rub og stub. Så blev vi så kloge! Der vil blive taget højde for disse ønsker og meninger i de kommende numre.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Plejecenteret Solbakken

Claus Mester overtog ledelsen af plejecenteret Solbakken 15. oktober C 2018. Solbakken rummer i dag 45 beboere, og cirka lige så mange medarbejdere udfører de plejemæssige og forskellige andre opgav ver. En god tredjedel af beboerne er adventister. Da Claus nok ikke er ke kendt af så mange adventister, bringer vi her et lille interview med ham.

Efter de første 10 måneder i chefstolen på

Solbakken Tekst og foto: Holger Daugaard

eg møder Claus en dejlig sommerdag, hvor en af beboerne, Ejvind Kjøller, pusler om planterne udenfor. På et tidspunkt under besøget overværer jeg et såkaldt forflytningskursus, hvor nogle af de ansatte lærer hinanden løfteteknik. Det er en ganske almindelig hverdag med liv og aktivitet alle vegne, men samtidig udstråler stedet ro og trygge rammer. Claus, hvad har du arbejdet med, før du kom til Solbakken i oktober sidste år? Jeg har prøvet flere forskellige typer jobs. Senest har jeg været leder af et bofællesskab for handicappede, og tidligere var jeg leder af Alpha, som er et center, der udarbejder og gennemfører kristne kurser. Derudover har jeg i halvdelen af mit arbejdsliv været præst for flere pinse- og baptistkirker.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Plejecenteret Solbakken

Så du har både ledererfaring og har et personligt forhold til kristendommen?

kommer man som adventist altid forrest i køen.

Det må man sige. Selv om jeg ikke selv er adventist, har jeg stor respekt for adventistværdierne og lærer dagligt mere om dem. Jeg har gode mentorer i den sammenhæng, bl.a. den lokale præst John Pedersen, som jeg har et fi nt forhold til. Og ved alle nyansættelser forlanger jeg, at ansøgerne forholder sig positivt til vores kristne værdigrundlag.

Hvordan mener du, man kan gøre det endnu mere attraktivt for ældre adventister og andre kristne at søge om bolig på Solbakken? Der er nok flere måder, men generelt gælder det om, at vi bliver mere synlige. Adventister ved jo nok, at Solbakken eksisterer, men det ser ikke ud til, at der er nok adventister til at fylde boligerne op. Derfor ser jeg en mulighed i at gøre kirkemiljøerne i lokalområdet mere opmærksom på, at vi har et godt kristent miljø her på stedet. Det ville være dejligt at få flere personlige kristne ind som beboere.

Er det ikke en ulempe, at du ikke er adventist? Sådan ser jeg det ikke. Tværtimod kan det være en fordel, at jeg ikke på forhånd kender alle procedurer og rutiner. Dermed bliver jeg tvunget til at spørge folk, og det giver anledning til en god dialog. Men samtidig oplever jeg, at på rigtig mange områder ligner Adventistkirken de andre frikirker, jeg kender til. For eksempel er sabbatshelligholdelsen ganske vist speciel for adventister, men ideen om en ugentlig dag, der sættes til side til ro og tilbedelse, er jo fælles for andre kirker. Jeg har stor sympati for adventisternes sabbatsforståelse.

Hvordan møder du beboerne i hverdagen?

Jeg tager altid en runde fra morgenstunden, hvor jeg hilser på en del af beboerne. Eller jeg kigger ind, når de spiser til middag og hilser på dem der. Det er vigtigt at være synlig – selv om de mange administrative opgaver ofte tager ens tid. Hvad er dine visioner for Solbakken fremover? Jeg vil arbejde for, at det fortsat vil være et attraktivt plejecenter (hvilket det allerede anses for at være i kommunen). Jeg ønsker også, at det fortsat skal være et sted, hvor troende kan udleve deres tro og have et kristent fællesskab. Jeg har tanker om at samle de af medarbejderne, som deler den kristne tro, for at få en dialog om, hvordan vi kan fremme dette bedst muligt.

Det siger beboerne ELISABETH JØRGENSEN er 100 år gammel og er den beboer, der har boet på Solbakken i længst tid, nemlig 11 år. Hvad synes du om at bo på Solbakken?

Hvordan er det at arbejde et sted, som beboerne egentlig helst ikke ønsker at flytte til?

Vi har det godt her. Der bliver sørget for os, og det er rart at være her.

Det er klart, at mange af beboerne ikke ønsker at flytte på plejehjem, men er tvunget af omstændighederne. De allerfleste oplever dog, at når de først er her og opdager fordelene ved det – trygheden, at man bliver passet og plejet og er sammen med andre troende – så bliver de glade for at være her.

HELGE ANDERSEN er 90 år gammel, og han bor på Solbakken med sin hustru Arna. Helge har gennem et langt liv været særdeles aktiv i Adventistkirken – som ungdomsleder og landsleder i Vestdanmark, ADRAleder og meget andet. Helge var en af bagmændene, da Solbakken blev bygget. Jeg møder Arna og Helge på vej til middagsspisning.

Hvordan bliver man egentlig beboer?

Man skal vænne sig til at passe tiderne, og at man ikke længere bare kan passe sig selv. Men der bliver passet godt på os her. Vi har det godt.

Først skal man visiteres i sin hjemkommune, som afgør, om man kan få en bolig. Derefter afgiver man ønske om at komme til Solbakken, og Randers kommune bliver kontaktet. Som adventist er det vigtigt, at man gør opmærksom på, at man er det, da alle adventister har fortrinsret. Dvs. uanset om der er andre fra Randers kommune på venteliste,

Hvad synes I om at bo på Solbakken?

OLE ANDERSEN er 79 år gammel og bor nu på Solbakken. Hvad synes du om at bo på Solbakken? Det kan gå an! – siger han med typisk jysk underdrivelse.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Artikel

At søge Guds rige – og alligevel få Tekst: Lasse Bech / Illustration: iStockphoto.com

uds folks identitet har altid stået i et spændingsfelt mellem at være ”i verden“ og ikke ”af verden“. På den måde har Gud til alle tider ønsket, at hans folk skulle spille en væsentlig rolle i at frelse en fortabt verden. Abrahams efterkommere skulle velsignes for at være en velsignelse.1 Israel skulle være Guds udvalgte folk for at være et lys for alle folkeslagene.2

Nogle gange er vi kaldet til at være en profetisk kritisk røst, der forkynder sandheden kompromisløst til en verden, der er på afveje. Andre gange er vi kaldet til at gøre vores indﬂydelse gældende gennem at arbejde for det samfunds ve og vel, som vi er en del af. BORGERSKAB I HIMLEN Et vigtigt udgangspunkt for vores identitet er tanken om, at ”vort borgerskab er i himlene“3, som Paulus udtrykker det. Dette skal ikke forstås sådan, at vi skal melde os ud af denne verden, men at vi søger ”Guds rige først“.4 Det betyder, at vi ikke forventer, at denne verden

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

frelser sig selv indefra, men at Gud griber ind udefra.

Alligevel er vores mission ikke en ﬂugt fra verden, men at vise verden, at grundprincippet for Guds herredømme er kærlighed. Det viser vi ved at arbejde for at fremme Guds riges principper i denne verden. Derfor kan vi arbejde for det gode i verden samtidig med, at vi ved, at det onde ikke forsvinder, uden Gud griber ind og gør en ende på verden, som vi kender den. Dette gør Gud for at ”skabe nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.“5 Det betyder, at vi både har et profetisk domsbudskab, som er kritisk over for ”myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke“6, men også at vi har et kald til om muligt at være i et konstruktivt forhold til de verdslige magthavere. Vi skal vise, at principperne for det Guds rige, der kommer, allerede nu er nærværende i det, som vi arbejder for i denne verden.

til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.“7 Heri ligger en vision, der omfatter alle mennesker og alle i høje stillinger, men også en forhåbning om, at vi som troende kan få lov at eksistere og praktisere vores tro. Dermed bliver det oplagt med et arbejde for religionsfrihed.

EKSEMPLER PÅ GUDS ARBEJDSMETODE I Det Gamle Testamente har vi gode eksempler på, hvordan bibelske helte gik ind i en positiv relation til magthavere, der ikke tilbad Herren.8

Det har altid været en af Guds måder at arbejde i denne verden at placere personer i positioner, hvor de kunne påvirke beslutningstagerne.

GUD ELSKEDE VERDEN Vi må huske, at det var verden Gud elskede så højt, at han gav sin søn. Han ønsker ikke, at nogen skal gå fortabt. Derfor kommer Paulus med følgende opfordring: ”Jeg formaner da først af alt

Formålet i disse tilfælde har ikke bare været at beskytte og bevare Guds folk, men også at aflægge et vidnesbyrd om Gud til disse hedenske herskere. Et lille eksempel fra adventister-

Artikel

nes historie i Danmark var, da man i 1890’erne henvendte sig til myndighederne for at bede om hensyntagen til ønsket om medlemmers sabbatshelligholdelse, fx i forbindelse med aftjening af værnepligt. Her blev man ifølge en samtidig kilde gentagne gange mødt med mere velvilje, end man havde forventet. Det viste sig nemlig, at en tysk adventist, der havde været ansat i kongehuset, havde efterladt et godt indtryk på de kongelige om, hvordan adventister var. Kilden til denne historie er en af adventisternes pionerer, Stephen N. Haskell, der under et længere ophold i København i 1893 omtaler dette i et brev til en anden af adventismens koryfæer, Ellen G. White.9 Ti år før dette brev havde Ellen White i en tale til lærere og studerende ved Battle Creek College den 15. november 1883 opfordret de unge mennesker til at stile højt med deres uddannelsesmæssige ambitioner.

1 2 3 4 5 6 7 8 9

1 Mos 12,1-3 Es 2,2.3; 42,6; 49,6; 60,1-4 Fil 3,20 Matt 6,33 2 Pet 3,13 Ef 6,12 1 Tim 2,2 Josef, Daniel, Ester S.N. Haskell to Ellen G. White, July 27, 1893 (Ellen G. White Estate incoming record id: 2782). Den opmærksomme læser vil se, at der i brevudsnittets første paragraf gemmer sig en historie om H.L. Henriksens snedige initiativ til at fremme litteraturevangelismen. 10 Den engelske tekst bruger ordet ”integritet“. 11 Review and Herald August 19, 1884. Citatet er på dansk gengivet i bogen Budskaber til de unge s. 11.

Når vi som kristne søger ”Guds rige først“, så er det et rige, der ikke er ”af denne verden“. Gud har ikke tænkt sig at frelse verden ved at give kirken den politiske magt. Derfor er vi kaldede til et langt højere kald, end politisk indflydelse nogensinde vil kunne give. Engagement i politik eller at påtage sig embeder, der giver stor indflydelse og magt, er forbundet med store fristelser. Derfor skal kristne være på vagt, når de bevæger sig ind i dette felt.

Hvis man har ambitioner om indﬂydelse, så er integritet noget af det farligste at miste. Hellere bevare sin troskab mod Gud end at miste sin integritet og opnå verdslig indflydelse. På den anden side er det klart, både fra Bibelen og fra kirkens erfaring, at Gud ofte giver et særligt kald til bestemte personer og placerer dem på det rette sted på det rette tidspunkt, for at de kan gøre deres indflydelse gældende og være et positivt vidnesbyrd midt i magtens centrum.

Lasse Bech er præst for Vejlefjordkirken og leder for Unionens afdeling for religionsfrihed.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

HASDA

Tekst: Preben Jalving / Foto: HASDA / Illustration: iStockphoto.com

en 25. maj 2018 trådte den nye databeskyttelseslov i kraft. Der har været stor fokus på de regler, som offentlige myndigheder, virksomheder og foreninger skal leve op til i forhold til beskyttelse af kunders og medlemmers persondata, hvorimod de informationer, som arkiver og andre kulturinstitutioner indsamler og opbevarer, ikke har fået megen opmærksomhed. Og det er der en god grund til, for Datatilsynet og EU har endnu ikke prioriteret at lave fortolkninger og vejledninger til de regler, der gælder for arkivernes behandling af personoplysninger, og som behandles i persondataforordningens artikel 89. Rigsarkivet har heller ikke endnu meldt noget ud om, hvordan vi som arkiver skal forholde os til den nye lovgivning.

HASDA &

persondataforordningen Vi ved, at der lige nu sidder et udvalg under EU-parlamentet, som arbejder med fortolkningen og vejledninger til artikel 89, og så snart de har meldt noget konkret ud om behandling af persondata til arkivformål, så vil HASDA revidere egne retningslinjer. Vores retningslinjer går i korte træk ud på, at vi hverken offentliggør eller udleverer arkivalier – hverken billeder eller dokumenter på offentlige medier.

Hvis nogen ønsker at se vores arkivalier, vil det ske efter en henvendelse til arkivet med en begrundelse for at se.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Derfor har HASDA ikke billeder liggende på arkiv.dk, også selvom fotografiske billeder er frit tilgængelige efter 50 år. De billeder, som bliver anvendt ved arkivets udstillinger, har alle været offentliggjort i Adventnyt eller i et andet af Adventistkirkens medier. Vi tilstræber at vise relevante og harmløse billeder, hvor der foreligger en tilladelse om anvendelsen, så vi dermed overholder persondataforordningen. De dokumenter, som ligger på arkivet, er alle klassificerede med klausuler om tilgængelighed, idet vi følger arkivloven, som gælder for offentlige arkiver.

Derfor er HASDA det helt rigtige sted at aﬂevere arkivalier – både billeder og tekster – for vi lever op til persondataforordningen.

GENERATIONSSKIFTE I år gennemfører vi et generationsskifte i arkivet. Formanden for bestyrelsen gennem 9 år – John Pedersen – stopper bestyrelsesarbejdet for at blive frivillig i arkivet. I hans sted er udpeget Lasse Bech, som netop har sat sig i stolen for enden af bestyrelsesbordet. Blandt de frivillige medarbejdere sker også en ændring, idet medarbejdere gennem 15-20 år – Gerda S. Andersen og Sonja Andersen – går på nedsat tid, og yngre kræfter kommer til. Det er Ester og Johannes Danielsen samt Holger Daugaard.

UDSTILLINGER HASDAs fornemmeste opgave er at indsamle billed- og tekstmaterialer og videreformidle fortællingen om det, som er hændt for kirken, menigheden – for os! I år har temaet for udstillingen ved årsmødet været Ungdomsgården Kikhavn 1963-2005 samt de jubilerende afgangshold fra fysioterapiskolen ved Skodsborg Badesanatorium 1919-2009. Den udstilling kan naturligvis blive op-

HASDA

Til venstre: Afgangshold fra Skodsborg Fysioterapiskole 1919 og 1969. Herover: Teltmøde i Sønderborg efter genforeningen.

stillet i din menighed, hvis der er et ønske derom.

HASDA OG 2020 Til næste år er det 100-året for genforeningen af Sønderjylland med Danmark. Det blev muligt efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig. Officielt skete det den 15. juni 1920 efter 56 års tysk herredømme, og i dagene 10. og 11. juli 1920 blev genforeningen markeret ved kong Christian den Tiendes indtog i Sønderjylland og den store folkefest på Dybbøl Banke. Et er den nationale historie om Sønderjylland, noget andet er den religiøse historie og her specifi kt fortællingen om syvendedags adventisterne i hertugdømmet Slesvig i perioden 1864-1920. Der var flere menigheder i dette berørte område bl.a. Agerskov, Flensborg, Haderslev, Sønderborg, Toftlund og Åbenrå. Der var en del adventistunge, som valgte at forlade hjemstavnen og vilkårene under tysk herredømme ved at flygte til Danmark. Vi vil forsøge at indsamle fortællin-

gen om den periode i landsdelen med en udstilling i 2020. Dertil efterlyser vi billeder og fortællinger. Er der nogen, som ligger inde med fortællingen fra Sønderjylland under tysk herredømme – om familier, menigheder og personer, så modtager vi dem meget gerne.

HVERDAGEN I HASDA Arkivet får hver uge henvendelser af meget forskellig art. Bøger: Arkivet modtager bogsamlinger fra familier, som fx flytter og får mindre plads på det nye sted. Af disse bøger beholder vi først og fremmest dem, som arkivet ikke har i forvejen. Dernæst gemmer vi eksemplarer af alle udgivelser på dansk med SDA-relation samt bøger på engelsk skrevet af E G White. Det gør vi, fordi vi får flere henvendelser om netop den type bøger, som vi sælger for et mindre beløb for at dække vores omkostninger. Slægts- og historieforskning fylder en del i de henvendelser, som kommer til

arkivet. Med en stor samling af menighedsprotokoller og andre dokumenter er arkivet i stand til at hjælpe nogle på vej. Desværre må vi skuffe en del, da mange af de rigtig gamle menighedsprotokoller er opbevaret på steder, vi ikke kender til. Nogle gange bliver vores søgning efter konkrete familiemedlemmer en betagende rejse gennem tiden og med menneskeskæbner, som er beundringsværdige og tankevækkende. Andre gange må vi skuffe dem, som søger. Således har vi senest ledt efter Sofie, som kort tid efter sin fødsel blev bortadopteret, tog en uddannelse som fysioterapeut og var forbi Skodsborg Badesanatorium. Hendes spor slutter ved en folketælling i 1923 på Falster. Men vi kan ikke hjælpe barnebarnet med oplysninger, da vi ikke har oplysninger fra de relevante menigheder.

Preben Jalving er – efter et langt liv som skoleleder og -lærer – nu en aktiv pensionist, bl.a. som arkivleder af HASDA.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Mission

Tekst og foto: Cecilie Kivikoski og Caroline Bernhardsen

er er nok ikke mange, for hvem det er en fremmed tanke at ville gøre noget for andre eller den verden, vi lever i. I løbet af det seneste års tid har vi haft det kæmpe privilegie at få lov til både at bruge et semester på Newbold College i England og være en del af et fantastisk ADRA-projekt i Serbien.

UNDERVISNING OG PRAKTISK ARBEJDE

One Year in Mission and Service – noget for dig? Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Det privilegie fi k vi, da TED og Newbold valgte at oprette projektet ”One Year in Mission and Service“, altså ”Et år i mission og tjeneste“. Det er sat op som en form for alternativ til det klassiske sabbatår og har til formål at oplyse og til en vis grad uddanne mennesker som os uden den store erfaring. I praksis brugte vi efterårssemesteret på Newbold, hvor vi i løbet af ugen havde 4 forskellige undervisningsmoduler. De skulle hver på deres måde hjælpe os til at få et bedre indblik i os selv, vores medmennesker og hvilke faktorer, der har en indflydelse, når man skal prøve at blive en del af eller forstå en fremmed kultur – på godt og ondt. I løbet af semesteret havde vi også 4 dage med ADRA-UK. De kom for at snakke med os om, hvad det vil sige at være en del af ADRA, og de fortalte os om mange af de ting, der danner grundlag for alt det udviklings- og nødhjælpsarbejde, de udfører rundt om i verden. Det var en utrolig lærerig oplevelse at få lov til at se lidt med bag facaden og få en bedre ide om, hvor meget forskelligt arbejde, der egentlig bliver gjort på et ADRA-kontor. Vi skulle dog ikke kun sidde og lytte. Da en stor del af året handler om frivilligt arbejde, var der sat 10 timer af om ugen til lige nøjagtig dette. Mandag og tirsdag formiddag endte vi med at bruge i en have ikke så langt fra Newbold – Jealott’s Hill. Haven er grundlagt af frivillige som et frirum for sårbare mennesker, der på den ene eller den anden måde kan have brug for et pusterum fra den ellers gængse hverdag. I december fi k alt dette dog en ende, og vi blev nødt til at sige farvel til New-

Mission

teret er ikke en del af de lejre, som flygtningene bor i. Det bruges af de mennesker, der selv vælger at komme der. Det er betydningsfuldt, at de som individer selv er frie til at vælge, om de har lyst til at benytte sig af centeret eller ej.

Mennesker, der bor i ﬂygtningelejr, bliver som regel ikke givet så mange muligheder for selv at vælge.

bold, hvilket var vemodigt, men vi var også meget klar til den næste del af projektet bestående af 3 måneder med ADRA i Serbien.

PRAKTIK I SERBIEN Vi ankom til den serbiske hovedstad, Beograd, i begyndelsen af februar 2019. Her flyttede vi ind på et værelse i Adventistkirkens teologiske fakultet. Her boede vi, mens vi arbejdede med ADRA på deres flygtningecenter i hovedstaden. Da Serbien ikke er en del af EU, så ender mange flygtninge med at bruge mange år af deres liv her, enten i lejre eller på gaden, mens de venter på at få mulighed for at krydse grænsen. ADRAs center er et initiativ, der forsøger at bringe en smule normalitet og tid brugt på andet end at bekymre sig for de mennesker, der benytter sig af det. Cen-

En af de bedste ting ved at være i Serbien var at opleve, hvor tæt vi fi k lov at arbejde med folk, der kender til arbejdsfeltet. Takket være dem har vi fået et meget mere nuanceret indblik i det at være flygtning i Serbien, og det gælder ikke blot centerets luksus. En lørdag aften i februar, omkring 3 uger inde i vores ophold, tog vi med en af vores kollegaer fra centeret med ud for at opleve hendes gamle arbejdsplads. Det er det første sted, hvor flygtninge bliver sendt hen, når de ankommer til Beograd. Her er det meningen, at de skal registreres og derefter sendes til lejre. For mange flygtninge er det at blive registreret og sendt til lejre noget, de vil undgå, da de på egen hånd er i stand til at forkorte ventetiden ved selv at krydse grænsen ind i EU ulovligt. Det er ikke tilladt at opholde sig mere

end én nat på stedet. Har man sovet der en nat, så er det ud den næste. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvor meget plads der er på gulvet, hvor der om natten lægges måtter ud, der fungerer som senge. For at overholde denne regel tropper der hver aften kl. 18 en kommissær op, klædt i sort militærtøj fra top til tå. Med sig har han en stor bog fyldt med håndskrevne navne, hvoraf hvert navn kun kan fremgå én gang, medmindre man er mindreårig. Alt dette fi k vi lov til at opleve på meget nært hold. Vi så en dreng, der var yngre end os selv, stå udenfor glasdøren med sit UNICEF-tæppe, hvor han nu kun kunne kigge ind på den varme, han og mange andre for få minutter siden var en del af. Tilbage på ham stirrede et så godt som tomt lokale, hvor han ikke længere var velkommen. Der er så meget ondskab i verden, og bare tanken kan tage modet fra de fleste, men der fi ndes små oaser af godhed midt i al kaosset, og de må ikke glemmes.

Det er disse små lommer af luft, som holder mennesker i live, der ellers er ved at blive kvalt af tilværelsen. Vi er så taknemlige for muligheden at kunne tilbringe lidt tid i sådan en oase og for at have mødt så mange fantastiske mennesker, der har viet deres liv til at hjælpe andre. ”One Year in Mission and Service“ var som sagt et kæmpe privilegie, der har givet os mange indtryk at bearbejde og forholde os til. Det er en oplevelse, vi aldrig vil glemme, og som formentlig vil have indflydelse på resten af vores liv.

Caroline Bernhardsen og Cecilie Kivikoski fil deres studentereksamen på Vejlefjord i 2018.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

ADRA

I ADRA Danmark er der sket en masse på personalefronten. Nogle medarbejdere er gået på pension, andre har søgt nye udfordringer. Derfor har der været gang i jobsamtalerne inden for det seneste halve år, og her kan du møde ﬁre af de nye kolleger på ADRA Danmarks kontor i Nærum. Organisationen forventer ﬂere nye ansigter i det kommende halvår. Misael på ADRAkontor i Etiopien

Nyt fra ADRA Danmark Adriana i Yemen Tekst: Maria Lykke Andersen / Foto: ADRA

Adriana Ferracin Kleivan, humanitær koordinator for programmer i Yemen og Sydsudan ”Stillingen som humanitær koordinator i ADRA Danmark er mit drømmejob. Jeg får fast base og tid sammen med min mand, venner og familie herhjemme i Danmark samtidig med, at jeg stadig skal rejse ud og bruge mine kompetencer til at gøre en forskel i komplekse kontekster,“ siger Adriana Ferracin Kleivan, 35 år. Siden hun begyndte sin karriere i den humanitære branche, har hun boet og arbejdet mange forskellige steder i verden. Hun er datter af en italiensk far, tidligere bosat i Indien, og en dansk/norsk mor, der med sit arbejde mere er ude end hjemme.

Misael Abdiel Dominguez, økonomiansvarlig for alle ADRA Danmarks udenlandske projekter ”Jeg fi k virkelig jeres kultur at mærke, da jeg fyldte 30 sidste år. Mine tidligere kolleger, elever og frivillige fra Vejlefjordskolens kostgymnasium overhældte mig med peber, fordi jeg endnu ikke er gift.“ Når Misael Abdiel Dominguez mindes fødselsdagsoplevelsen, griner han, så hele kroppen ryster, og således får han både fortalt om sin tidligere arbejdsplads og sin status på alderskontoen. Amerikaneren fra Chattanooga i Tennessee er ud af en cubansk familie, men er født og opvokset i USA. ADRA Danmarks nye ’fi nancial controller’ elsker blandt andet at fotografere, rejse, lave mad og synge opera.

Vokset op med en mor i den humanitære branche ”Min mor har en lang karriere med humanitært arbejde. Samtaler om social ulighed i verden har altid fyldt hjemme hos os. Da jeg selv skulle beslutte mig for en uddannelse, var jeg allerede draget af ideen om at hjælpe andre,“ fortæller Adriana. Hun endte med at læse til sygeplejerske og har siden taget en uddannelse i ’Disaster Management’ og en master i ’International Relations Security and Development’. Sidstnævnte uddannelse tog hun i Barcelona efter i 7 år at have arbejdet og boet i 13 forskellige udviklingslande. Dengang hed arbejdsgiveren Læger Uden Grænser. ”Jeg har ikke selv en kirkelig baggrund, men jeg kan lide værdierne i ADRA. Både at vi hjælper mennesker uanset religiøst og politisk ståsted, og at ADRA gerne hjælper udsatte mennesker der, hvor alle andre ngo’er ikke gider at være.“

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Missionskald førte til Danmark Misael er adventist, og det var i første omgang kaldet til mission, der førte ham til Danmark. ”Jeg studerede regnskab og fi nans på et kristent universitet derhjemme, hvor vi blev opmuntret til at rejse ud i verden og tjene vores næste. Min egen længsel efter at rejse ud og gøre en forskel blev født undervejs i studierne. Jeg bliver mere motiveret af at hjælpe mennesker end at arbejde med milliarder på bundlinjen.“ Misael opdagede stillingen på Vejlefjordskolens kostgymnasium på universitetets jobside. På skolen fungerede han som volontør i kostskolens drengeafdeling og som hjælpelærer i spansk og engelsk. I sit nye job skal Misael blandt andet besøge ADRA Danmarks samarbejdspartnere for at føre tilsyn med økonomien i projekterne.

ADRA

Laura til markedsdag på årsmødet Maria med kvinder i Malawi landsby

Laura Reiter Resenbro, event- og fundraisingkoordinator Laura Reiter Resenbro, 29 år, havde ikke arbejdet på kontoret ret længe, før kollegerne kunne se, at et udpræget ordensmenneske var kommet til. Med samme intensitet som en hvirvelvind havde hun sat papirer i system, ryddet op på fælleskontoret og sat standarden for, hvordan et stressreducerende skrivebord kan se ud. ”Mine talenter for at organisere og eksekvere er, hvad jeg kan bidrage mest med i ADRA Danmark,“ forklarer Laura selv. Hun kommer fra servicebranchen og har tidligere kastet sig ud i roller som butikschef og key account manager. Den nye medarbejder er uddannet serviceøkonom og har en bachelorgrad i International Hospitality Management. ”Jeg trives rigtig godt med at være blæksprutte. Det giver mig energi at skulle springe fra en opgave ved skrivebordet om formiddagen til noget helt andet og mere praktisk om eftermiddagen,“ siger Laura.

På hjemmebane blandt adventister I juni satte Laura hak ved sin første presserende opgave – et veloverstået årsmøde på Himmerlandsgården. Fremover skal hun blandt andet planlægge Hjælpeaktion og revitalisere ADRA Ungdom. At Laura er opvokset i Adventistkirken, er en fordel i arbejdet. ”Størstedelen af mine opgaver for tiden beror på et samarbejde med Adventistkirkens medarbejdere, så her gør jeg brug af mine personlige relationer.“ Når Laura skal tænke på andet end arbejde, går hun gerne på jagt med sin mand eller laver god mad til vennerne.

Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder Maria Lykke Andersen, 44 år, har været vidt omkring med sin journalistuddannelse i rygsækken. Fra regnskovs-ngo’er over damebladskribent, avisjournalist, kommunikationsmedarbejder, underviser på en erhvervsuddannelse og projektkoordinator i opstarten af Hovedstadens Kristne Gymnasium. ”Hvis du spørger min familie og venner, vil de nok kalde mig et passioneret menneske. Jeg stortrives med at gøre noget, der rykker i andre menneskers liv og sætter FN’s Verdensmål på dagsordenen,“ siger Maria.

Kreativ formidler med frikirkebaggrund I fritiden har Maria gang i masser af kreative projekter. For et par år siden skrev hun sin første roman, og lige nu arbejder hun på en novellesamling til unge over ’De Ti Bud’. At tegne, danse og synge er også noget af det, der giver Maria energi, når hun ikke lige passer sin fuldtidsstilling i ADRA Danmark. Her har Maria blandt andet ansvar for at holde kontakt med pressen, skrive nyheder til hjemmesiden, producere opslag på sociale medier og skrive tekster til organisationens kommende nye hjemmeside. ”Der er talrige gode historier at fortælle fra ADRA’s arbejde. Mange danskere er fortsat uoplyste om den måde, succesfulde hjælpeprojekter fungerer på i dag. ADRA Danmark har fokus på at styrke menneskers livskompetencer, så de ikke bliver passive modtagere. Den historie vil jeg også være med til at fortælle,“ siger hun. Maria kommer i Københavns Frikirke på Frederiksberg med sin mand og to børn.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Vejlefjordskolen

FOTO HEROVER OG TIL VENSTRE: KRISTIAN PAVLOVIC

Et hold spritnye studenter sprang ud fra Vejlefjordskolen lige før sommerferien. Vi ønsker dem held og lykke og Guds velsignelse i deres videre færd ud i verden. Men hvad har de mon taget med sig fra årene på Vejlefjordskolen?

Hvad har

Vejlefj ord betydet for dig?

STIAN MARKUS RØRVIK JAKOBSEN, 3X De 3 år jeg har gået i gymnasiet på Vejlefjordskolen, har været de bedste år af mit liv. Før jeg kom på skolen, var jeg ikke særlig meget sammen med venner uden for skolen, men når man bor sammen med dem, bliver det så meget nemmere, også selv om man har travlt med alt muligt andet. Skolen er en god mulighed for at lære at leve uden sine forældre hver dag, og man lærer, at man får den frihed, man kan håndtere, hvilket er meget sundt.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

MATHILDE KRISTENSEN, 3X Vejlefjord har for mig været en rejse uden lige. Jeg har fået venskaber for livet, lært mig selv bedre at kende og udviklet mig fagligt. At være kostelev har gjort det hele nemmere, men i særdeleshed også sjovere, i og med at mine venner har været omkring mig hele tiden, samt at vi har en masse minder, vi kan kigge tilbage på. En af de fede ting ved Vejlefjord er, at man samtidig med, at man kan gå i skole, kan dyrke sin fritidsinteresse, hvis man vil det.

EMILIE JUHL TOFT, 3X De sidste 4 år har jeg tilbragt på Vejlefjordskolen, og det er noget, jeg på ingen måde fortryder, men faktisk de ﬁre bedste år i mit liv. Da jeg kom til Vejlefjordskolen i 10. klasse, var jeg meget svag fagligt og meget genert. Men skolen gav mig mulighed for at udvikle mig fagligt, og det lille antal af elever i klasserne gav en tryghed, og der er mulighed for at hjælpe den enkelte elev modsat den forrige skole, hvor vi var proppet 30+ ind i klasserne. Socialt har jeg også udviklet mig, fordi skolen giver en mulighed for at være sammen med ens venner 24/7, hvilket jeg virkelig elsker, fordi jeg sætter pris på at være sammen med venner alle døgnets timer. Skolen giver både en mulighed for at være sammen med ens venner i skoletiden, men giver også mulighed for at være sammen med dem i fritiden, hvor man ofte hjælper hinanden med lektier og aﬂeveringer, hvis man har problemer med dem, hvilket også skaber bånd på tværs af årgangene, da eleverne årgangen over en oftest er villig til at hjælpe, da de har haft om emnerne før. Derudover er der også mulighed for at være sammen med venner til de forskellige sportsaktiviteter, som skolen tilbyder.

RENÉ BIDSTRUP ny ungdomspræst på Vejlefjord: ”Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle bruge mange timer sammen med eleverne på Vejlefjordskolen – og jeg glæder mig enormt til at have det privilegie at være med til at forme, udfordre, bidrage til, at elever på Vejlefjord bliver de bedste udgaver af sig selv – til de personer Gud har skabt dem til at være.“

Indsamling til renovering af pigebygningen: GODT PÅ VEJ! Ved årsmødet var der mange, som cyklede en tur på smoothie-cyklen til fordel for pigebygningens renovering. Der blev cyklet 65.000 kr. ind til formålet, som man kan se på billedet. Tak for det! Og hvis der er nogen, som ikke nåede en tur på cyklen, kan man stadig støtte formålet. Ring til tlf. 76413126 eller send en mail til Pia: pf@vejlefjordskolen.dk skolen.dk

ANNICA RAVNSBORG BLOMSTEDT, 3A Jeg har gået på Vejlefjordskolen 3 år, og jeg har ikke fortrudt mit valg, da den er bygget op omkring kristne værdier. Det, som jeg synes er specielt godt ved skolen, er, at det er en lille skole, som giver mulighed for, at man kommer hinanden ved på tværs af klasserne. Man føler sig hurtigt som en del af en stor familie, hvor man føler sig hjemme og værdsat. Man har nem adgang til hjælp for at nå sine faglige mål og får en god relation til de forskellige lærere. Jeg har nydt den smukke natur, hvor jeg bl.a. har gået ture ned til fjorden for at samle tankerne.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Børnesiden

Var Gud med på din rejse? Når du læser dette, så er det nok ved at være slut med din sommerferie. Har du husket at stoppe op og tænke på alle de ting, du har lavet, og sjove minder, som du nu kan tænke på det næste stykke tid...

Nette Oliver er mor til 3 og kan lide at dele Guds historier med børn.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Børnesiden

Tekst: Nette Oliver / Foto: iStockphoto.com

an du nævne de 3 ting, som du husker bedst fra din sommer? Jeg tænker, at du måske vil nævne f.eks. at spise is, tage på sommer fer ie med bil eller fly eller måske være på børnelejr eller spejderlejr? Og så er der nogle, som har været heldige bare at være hjemme og hygge med familien. Jamen, sikke mange ting man kan nå at lave i sin sommerferie! Jeg har også lavet lidt af hvert i min sommerferie, men husker bedst, at vi skulle køre langt for at se nogle ting og steder, vi ikke havde set før. At køre på ferie er der mange, der gør – og der er mange biler på vejene. Jeg kan sommetider ikke lide at køre på motorvejene, når de kører stærkt, og der er mange biler, for så kan der ske uheld. Så inden vi kørte afsted på vores rejse, bad jeg en bøn til Gud om, at han måtte være med på rejsen. Både på rejsen i bilen, så der ikke skete os noget, og også at vi måtte blive ledt af Gud til at komme de rette steder, så vi kunne få en sjov ferie med gode minder. Har du haft Gud med på din rejse i sommer? Det kan godt være, at du måske ikke lige har tænkt over det, men prøv at gøre det nu. Var der en ting eller noget, hvor du kan se, at Gud har været med dig? · ÅRSMØDE 2019 U D M E D PÅ R E J S E N B O A R D I N G PA S S · G

Fra: HLG Til: HJM

B O A R D I N G PA S S · G U D M E D PÅ R E J S E N · ÅRSMØDE 2019

Fra: HLG Til: HJM

Navn:

Række:

Gud tog mig og en masse børn med deres familier på en rejse lige før sommeren. Vi var alle rejst til årsmøde på Himmerlandsgården, hvor vi til børnemøderne hver morgen skulle på en lille ny rejse med Gud. Vi begyndte med at få

et personligt pas med billede på, og så skulle vi også have en billet. Derefter skulle de lidt større børn også igennem sikkerhedskontrollen, ja, nogle sik skulle igennem fl ere gange, forsk di detektoren, man gik igennem, bippede. Når man så var fundet bi sikker, kunne man komme omsik bord på fl yet. Her var der stewarbo desser, som sagde ”god rejse“ og de forkælede os med en lille snack. fo Ellers lettede vi med Gud som E pilot og kom på rejse med nogp le voksne, som fortalte om personer, Gud havde været på rejse s med. Kan du huske eller måske gætte, hvem det var?

Vi var på en skøn rejse, hvor vi hørte om en bestemt mand – Moses. Han havde haft Gud med på sin rejse igennem livet og igennem det, at han flygtede fra Egypten og igen kom tilbage og fortalte Farao, at han ville føre israelitterne ud af slaveriet. Gud var med på rejsen igennem alle de 10 plager, før de endelig blev befriet, og de mange mennesker gik igennem Det Røde Hav og ud i ørkenen. Ja, Gud er ret sej at have med på rejse til at hjælpe, når man får brug for det.

Sommetider er Gud også med på rejsen, selvom vi måske ikke lige beder om det. Det er der også en historie om i Bibelen. Der var en fyr, som hed Jonas. Gud havde bedt ham om at tage på rejse med ham til en by, hvor han skulle fortælle om Gud. Jonas turde ikke gøre det, som

Gud bad ham om, om for han følte sig alene og prøvede så at løbe væk fra Gud. Det gjorde han ved at gå ombord i en båd, hvor et uvejr så gjorde, at han måtte hoppe over bord og ned i vandet. Her kommer Gud og hjælper ham, ved at en stor hval spiser ham og holder ham tør i sin mave, indtil han kommer på land. Ret vildt synes jeg, at han kunne ligge der i maven. Kan du huske andre historier fra Bibelen, hvor Gud er med på rejsen? Når jeg tænker på at have Gud med på rejsen, tænker jeg også på, at den rejse også kan være rejsen gennem mit liv. Gud Gu sendte jo sin søn til jorden og ofrede re ham, ved at Jesus døde på korset, så vi kunne få evigt liv. Gud ønsker sådan da at være en del af dit liv og din rejse, indtil du engang skal være i himmelen in hos ham. ho Hvordan kan man så have Gud med på sin rejse igennem livet? Det kan man på mange måder, og det behøver ikke at tage tid eller være svært. Hvordan har du Gud med på din rejse? Her efter sommerferien er der sikkert mange af jer, som skal til at begynde i børnehave, skole eller efterskole. Det er du sikkert rigtig spændt på og glæder dig til med sommerfugle i maven, hvilket jeg godt kan forstå. Her kan det være godt at have Gud med på rejsen. Man kan bede en lille bøn eller have Gud i tankerne, inden man går hjemmefra, for så skal Gud nok høre dig og gå med dig, og så er du ikke alene. Så har du Gud med og er måske ikke så nervøs eller bange for at møde alle de nye mennesker, du møder, og så kan det endda også gå hen og blive sjovt. Jeg håber, at du vil tage Gud med i dit liv og på din rejse og også huske at dele med andre, at Gud også gerne vil med på deres rejse. God fornøjelse med rejsen i dit liv, og jeg håber, at vi engang kommer til at ende samme sted hos Gud i himmelen.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Vi siger tillykke

DÅB HANNAH OG BENJAMIN Sabbatten den 25. maj 2019 var der stor glæde i himlen og i Adventistkirken i Silkeborg, da Hannah Spanggaard og Benjamin Lundqvist gav deres ja til Jesus og viste det ved at blive døbt. Det var en fantastisk sabbat, og begge var omgivet af familie, menighed og mange venner fra Vejlefjordskolen. Lisbeth Nielsen, menighedens præst, forrettede dåben i samarbejde med Maysie Keye, som sidste år var ungdomspræst på Vejlefjordskolen. Lisbeth Nielsen

DANIEL På en varm solbeskinnet sabbat den 28. juni blev Daniel Husballe døbt i havet ved Juelsminde bugt overværet af en lille gruppe fra Vejle menighed. Efter dåben delte vi nadverens brød og vin på strandbredden og mindede hinanden om det håb, vi har i Jesu død og opstandelse. Vi ønsker Daniel stort tillykke og ser frem til fortsat at kunne glæde os over Daniels musikalske talent og positive indflydelse i menigheden. Robert Svendsen

PRISKILLA FABRICIUS KIPPER Sabbatten den 6. juli dannede Adventkirken i Nyborg rammen om en smuk højtidelighed, idet Priskilla Kipper havde valgt at lade sig døbe. For Priskilla var det et længe næret ønske, som gik i opfyldelse, til stor glæde for hende selv, for hendes forældre og søskende og for menigheden. En stor forsamling overværede denne gudstjeneste, hvor Priskilla selv havde valgt salmerne. Du ønskes til lykke og Guds rige velsignelse over dit liv! Aage Andersen

EVE JOSEPH Det var en stor dag for Eve sabbatten den 8. juni. Eve tog for lang tid siden sit store valg at følge Jesus gennem livet. Dåbsdagen blev en stor højtid og en glædens dag for Eve. Flere af Eves veninder var til stede, og det var første gang, de så en voksendåb. Det blev også en glædens dag for Eves familie og Sønderborg menighed. Velkommen i menigheden, Eve. Må Gud velsigne dig. Bent Nielsen

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Vi siger tillykke

FØDSELSDAGE CLAUDIA OG HENRIK Claudia Steensen og Henrik Skadborg Kristensen blev borgerligt viet den 6. maj 2019. De hedder nu begge Kristensen og er bosat i Isenvad sammen med deres dejlige børn.

SEPTEMBER 95 år Ane Kirstine Louise Bro, Holstebro 8/9

90 år Kirsten Sjöberg, Holbæk 5/9 Knud Peder Nielsen, Nyborg 6/9 Poul Sofus Nielsen, Nyborg 6/9 Ansgar Falk, Allinge 11/9 Sylva Margrethe Olesen, Kolding 17/9

75 år Tonny Lykke Nielsen, Brønderslev 1/9 Herdis Lillian Jørgensen Løje, Allerød 7/9 Lilli Dagmar Pedersen, Birkerød 16/9 Ruth Knudsen, Hammel 25/9 Marianne Øster, Tønder 30/9

70 år

BERIT OG RASMUS HANSEN Den 8. juni 2019 var familie og venner fra nær og fjern mødt op i Køge Adventkirke for at fejre, at Berit og Rasmus havde valgt at give hinanden deres ja og dele resten af livet sammen. Vi ønsker dem alt mulig held og lykke i livet fremover som hr. og fru Hansen. Kærligst familien

Hanna Falberg, Sæby 2/9 Svend Aage Andersen, Østervrå 8/9 John Kipper, Hundested 23/9

OKTOBER 95 år Oda Ulrikka Nielsen, Daugård 9/10 Karen Amanda Brødsgaard Thuelund, Herning 14/10

90 år Gerda Møller, Østervrå 7/10 Eilert Leonard Henriksen, Faxe 12/10 Poul Deleuran, Værløse 21/10

BARNEVELSIGNELSE

85 år Hildur Juhl Pedersen, Østervrå 23/10 Jolana Lena Tómasson, Tórshavn 27/10

» ADRIAN

80 år

Sabbatten den 8. juni 2019 var der barnevelsignelse i Odense Adventkirke, hvor lille Adrian blev velsignet. Velsigelsen blev foretaget af Matheus Elia da Silva. På billedet ses Adrian sammen med sine forældre Edna og Per Valter og de tre ældre søskende: Smilla, Nadja og Valery. Vi ønsker Guds velsignelse over hele familien.

Alex Norman Falk, Bagsværd 8/10 Greta Hyldahl Larsen, Nivå 28/10

Kære abonnenter. Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

75 år Tue Mogens Stampe Westing, Vejle 4/10 Kirsten Fick, Nærum 6/10 Henning Edson Pedersen, Nærum 12/10 Bent Jalving, Roskilde 17/10 Preben Andersen, Kokkedal 19/10

70 år Berit Marquardt Jalving, Stouby 14/10

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Tillykke med ...

BRYLLUP

Vi mindes

Æret være... HANS LANGHOFF

MARIE MARKUSSEN

CHRISTIAN RANDERIIS

Torsdag den 23. maj 2019 sov Hans Henrik Langhoff fra Holstebro menighed stille ind i døden 92 år gammel. Hans blev født den 6. marts 1927 og voksede op i Grønbjerg syd for Holstebro i en søskendeflok på seks. Han blev uddannet som sygepasser, hvorefter han også havde andre jobs som murerarbejdsmand, derefter bogsælger og godt 30 år som støberiarbejder på jernstøberiet Valdemar Birn i Holstebro. Her var han også en værdsat fællestillidsmand gennem en årrække. Det var som sygepasser på Lemvig Sygehus, han mødte Kathrine, som blev hans hustru gennem næsten 60 år. Det var et stort savn for ham, da hun gik bort i 2009. I årene 1958-59 kom Hans og Kathrine i kontakt med Adventistkirken gennem nogle offentlige evangeliske møder og blev døbt af Hagen Jensen. Sammen med andre yngre familier var de med, da en ny kirke blev bygget på Platanvej og indviet i 1963. Hans var et trofast og aktivt medlem i menigheden og virkede som menighedstjener, kolportør og senere en kort periode som menighedsleder. Ligeledes var han en skattet lægprædikant og var glad for at komme rundt til menighederne i Jylland. Vi husker ham som en positiv kristen, der brændte for adventbudskabet. Jesu genkomst var hans store håb. Hans efterlader sig sønnen Bjarne, samt ni børnebørn og syv oldebørn. Han vil blive savnet af familie, menighed og venner. Ny hviler han indtil opstandelsen og gensynet. Æret være Hans Langhoffs minde. Sven Hagen Jensen

Marie Markussen, født den 4. oktober 1925, sov stille ind i troen på sin frelser sabbatten den 8. juni 2019. Hun blev 93 år gammel. Marie var datter af Kristine og Niels Jakobsen, opvokset i Tyvkær nær Isenvad. Hun giftede sig i 1945 med Magnus Markussen, og sammen fi k de 10 børn, Sven Erik, Ally, Hanne, Anders, Anette, Kirsten, Nina, Lone, Helle og Lotte - 2 sønner og 8 døtre. Marie efterlader sig også ti svigerbørn, 25 børnebørn, 45 oldebørn og 7 tipoldebørn. Marie holdt meget af alle i sin familie - hun var helt igennem en fantastisk kvinde. Hjemme hos Marie og Magnus – både på gården ”Engvang“ og i huset i Isenvad var der altid plads til en mere, og altid en åben dør. Som 24-årig blev Marie døbt af adventistpræst Hagen Jensen d. 28. maj 1949 og tilsluttede sig Lille Nørlund Adventistkirke. Her var hun medlem hele sit liv. Hun elskede Gud og holdt fast ved troen ogg det evige g håb om Jesu genkomst lige til det sidnkomst ste. Fredagg den 14. juni 2019 blev Marie rie begravet fra Lille Nørlund nd Adventistkirke og jordfæstet fæstet på Fonnesbæk kirkegård kegård i Ikast. Ære være ære Marie Markussens sens minde. Lisbeth Nielsen

Tirsdag den 18. juni sov Christian Randeriis ind på Plejecentret Kastaniely i Svinninge, 91 år gammel. Christian var født i Sønderjylland og kom fra et kristent hjem, hvor familien gennem generationer var kommet i kirken i Egtved, og hvor han fi k sin barnetro. Gennem sit arbejdsliv havde han skiftende jobs som karl på landet, chauffør, arbejde ved jernbanen i Køge, 12 år ved landbruget i Sverige og et år på en fårefarm på Island. Han var en enspænder og havde ikke mange venner. Og uheldigvis førte nogle af dem ham ud i uføre. Men der var et dybt ønske hos ham om at vende tilbage til Gud. En dag dumpede der et kort fra Korrespondanceskolen ind ad brevsprækken. Han meldte sig ind i et af kurserne, fi k fat i Roger Morneaus bog Det er helt utroligt og ønskede at blive en del af de mennesker, der havde del i bønhørelse. Det førte til et rørende brev til hovedkontoret i Nærum med et ønske om forbøn og dåb i Adventistkirke Adventistkirken. Han boede i Regstrup ved Holbæk og Ingelis Jensen, bibelarbejder, og Hansseen, som var bibelarbe na Grarup fra Holbæk menighed, bena søgte ham og gav b bibelstudier og s gte sø fi k ham med i deres bibelkreds fik de i Jy Jyderup. Det endte med dåb J derup. e ogg optagelse i Holbæk menigH hed den 5. juni 2004. h d de he d n Christian Ch hri r stian fi k nye gode venner, glædede ner, g læ lædede sig over at komme i vores me vores e kirke, så længe han kunne, og k unn ku ne,, og lærte at bønhørelse også ham. Nu hviler ogsså ggjaldt og jaldt ha ja han til opstandelsens morha n ti t ill opsta gen. gen. n. Æret Christian RanÆre være C deriis’ minde! deeri r iiis’ Sven Hagen Jensen Sve

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Vi mindes · Arrangementer og annoncer

Nekrologer

CATHE GARLAND LAWSON Mandag den 24. juni omkom min kære kusine Cathe ved en bilulykke nær sit hjem i Chico, Californien. Cathe blev født i Norge den 4. juli 1957, hjulpet til verden af min mor, som var jordemoder på fødeklinikken i Asker nær Oslo. Da Cathe var 5 år, flyttede familien til Danmark og blev en del af menigheden i Næstved. Som 14-årig kom hun på Vejlefjord, som hun elskede for skolemiljøet og de mange venner. Det blev 7 år i alt og en studentereksamen i 1979. Samme år rejste Cathe til USA for at uddanne sig indenfor sygeplejen, og her mødte hun sin mand, Alan. De blev gift i 1983 og arbejdede en tid på Loma Linda hospitalet i LA, hun som sygeplejerske, han som radiograf. De fi k deres 2 børn, Erik i 1985, og Heidi i 1988. Deres hjem gennem 30 år blev Magalia i den nordlige, bjergrige del af Californien. De flyttede til et hus nær Chico umiddelbart inden Magalia og Paradise blev udslettet af de voldsomme skovbrande sidste år. Cathe var en meget vellidt, sjov og udadvendt personlighed. Hendes alt for tidlige bortgang efterlader et enormt savn hos familie og venner. Det, der er sket, er uforståeligt og minder os om livets sarthed. Vi er rystet og kan kun holde fast ved det, Gud har lovet. Ved selv at blive menneske og sætte sig helt i vores sted banede Han vejen for at skabe en ny himmel og en ny jord, hvor sorg og savn ikke er mere. Hvor hans børn igen vil fi nde en plads i livet og mødes for aldrig at skilles. Cathe havde denne tro dybt forankret i sig. Hun hviler nu og venter på løftets opfyldelse. Æret være Cathes minde. På familiens og venners vegne, Thomas Garland

LOVSANGSTEAMET FRA NEWBOLD COLLEGE tilbeder, synger og deler Guds ord med os den 20.-21. september Nærum Adventistkirke / Cafékirken Kobenhavn

Essensen i tilbedelse Program og spisebilletter (senest 12/9) på SABUS.dk

Lovsangsweekenden er arrangeret af

– Adventistkirkens børne-, unge- og spejderarbejde

27.-29. september · Vejlefjord

Kommunikations weekend

Hvordan deler vi vores tro i dagens Danmark? Hvilke medier bruger vi til hvilke målgrupper? Gæstetalere fra ind- og udland Er du interesset i journalistik, fotografering, sociale medier, hjemmesider, streaming og optagelse af gudstjenester? Har du lyst til at netværke om kommunikation? Mere information på adventist.dk

Arrangeret af Adventist Communication Academy – et fælles tiltag mellem Adventistkirkens kommunikationsafdelinger i Norden · ac-academy.org

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Arrangementer og annoncer

Ud over motion, hyggeligt samvær, masser af natur og det at udrette noget for kirken, er der et dejligt fællesskab for os, som er med:

Arbejdslejr 13.-15. oktober Hvert år er vi 15-30 personer, der mødes nogle dage i efterårsferien. Himmerlandsgården er et stort sted, som også har brug for dig. For at bevare ”Gården“ i nogenlunde stil, er det vigtigt at holde den ved lige. Har du lyst til at være med, så meld dig til. Kan du kun komme en enkelt dag eller to, er det også en enorm hjælp. Jeg håber vi ses! Peter Bo Bohsen

Tilmelding på adventist.dk

FAMILIELEJR 16.-20. oktober

Familieweekenden er blevet til familielejr og foregår i sidste del af efterårsferien på Himmerlandsgården. Der bliver masser af tid til at gå på opdagelse i skoven, hygge, være kreativ og lege. ONSDAG - FREDAG er der god tid med rammerne til rådighed for et par skønne familiedage. FREDAG - SØNDAG sætter vi fuld fart i programmet med kurser og møder for børn og voksne samt sang og musik.

Tilmelding senest 30. september på SABUS.dk

Vækst og fremgang for Adventistkirken i Danmark. Ansøgningsfristen for de næste bevillingsrunder er: 1/9 og 1/12 2019

KEHAP.DK Er du ung, og har lyst til missionsarbejde? Kunne du tænke dig et semester på Newbold College? LEGAT TIL KUROPHOLD: Ellen Shiander Holberg Fonden og Jens Olsens og Hustrus Legat yder legater til støtte for kurophold på Skodsborg Kurhotel & Spa. Medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark har fortrinsret til en del af legaterne. Ansøgninger om kurophold med oplysning om helbredsmæssig begrundelse bilagt seneste årsopgørelse fra skat samt lægeerklæring bedes sendt til: Advokat Lise Bouet, Charlottenlund Stationsplads 2, 2920 Charlottenlund. E-mail: bouet@bouet.dk

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Efter 3 måneders undervisning, bliver du koblet på et missions- eller ADRA-projekt i felten. Kursus / feltarbejde, mad og ophold er sponseret af Adventistkirken. Du står selv for rejseudgifter og lommepenge. Skriv en mail til marianne.dyrud@adventist.dk hvis du vil høre nærmere. Se også newbold.ac.uk/year-in-mission-and-service

Kollekt og kalender · Forvaltning

KOLLEKT 7. SEPTEMBER

Tekst: Holger Daugaard

SEPTEMBER

dventnyt er vores fælles medlemsblad. Det er noget af det, der binder os sammen som adventister. Heldigvis ser det ud til, at mange medlemmer fortsat sætter pris på Adventnyt. En brugerundersøgelse under årsmødet har ihvert fald vist klart, at rigtig mange læser Adventnyt. I Adventistkirken har vi ikke et egentligt medlemskontingent, og alle modtager Adventnyt gratis. I en tid, hvor portoudgifter kun går én vej – opad – bliver det naturligvis stadig dyrere at sende bladet ud til alle medlemmer. Sabbatten den 7. september går landskollekten til Adventnyt. Vi vil derfor appellere til alle om at give en god gave til dette formål.

KOLLEKT 5. OKTOBER

Katastrofeoffer, ADRA Tekst og foto: ADRA

år menighederne en gang om året samler ind til fordel for Katastrofefonden, bliver pengene til velsignelse for medmennesker, der eksempelvis mangler rent vand, mad, husly eller hjælp til at undgå smitte fra dødbringende vira. Senest sendte ADRA Danmark penge af sted til DR Congo, hvor Ebola hærger. Pengene er gået til oplysningskampagner om forebyggelse og faciliteter til håndvask. Hjælpen når op mod 72.000 mennesker. ADRA Danmark siger tak til giverne og håber igen i år på stor gavmildhed.

7. 8. 9. 20.-21.

Kollekt: Adventnyt DDU bestyrelsesmøde Deadline Adventnyt nr. 5 Lovsangsweekend, Nærum og København 27.-29. Kommunikationsweekend, Vejlefjord

OKTOBER 5. 13. 13.-15. 16.-20. 25.-27. 28.

Kollekt: Katastrofeoffer, ADRA Adventnyt nr. 5 udkommer Arbejdslejr, Himmerlandsgården Familielejr, Himmerlandsgården SABUS ledertræning Deadline Adventnyt nr. 6

adventist.dk/kalender

Du kan anvende Adventistkirkens MobilePay 45 084 til kollekter beskrevet på denne side. Anfør kollektens formål i tekstfeltet. Hvis du ønsker at opnå fradrag for gaven, kan du ikke bruge MobilePay, men benyt i stedet en almindelig bankoverførsel til konto nr. 0890 0001069302

FORVALTNING TIENDE 10% tilhører Gud. Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (3 Mos 27,30).

Fradragsmuligheder: Kontakt Lise Rechter, tlf. 4558 7794. Vær opmærksom på, at betaling med MobilePay ikke kan bruges, hvis du ønsker fradrag.

TESTAMENTE Et dødsfald kan få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold.

Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til staten. Hvis du vil noget andet, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig. Se adventist.dk/faelles/saadan-kandu-stoette/donationer-og-testamenter eller kontakt økonomiafdelingen, tlf. 4558 7777.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2019

Aktivitetskalender

DET SKER ...

Adventnyt

Klumme

Tekst: Thomas Müller / Foto: iStockphoto.com

ommeren er ved at være ovre for de fleste af os, og vi er tilbage efter en ferie eller fridage uden arbejde, hvor vi mentalt har sagt til os selv: ”Jeg glæder mig til at indhente det tabte.“ Men sket er sket. Fortid er allerede blevet historie, og vi kan ikke ændre på tiden, der er gået. Tiden kan ikke indhentes, og derfor er det så vigtigt for os at få styr på ugens rytme, som Gud gav os ved skabelsen. Sabbatten er en gave, vi pakker ud fredag aften og lukker til igen lørdag aften med en glædelig forventning om at pakke gaven ud igen næste fredag. Vi trykker fortsat solnedgangstider i bibelstudiehæftet – ikke for at give dig dårlig samvittighed, men for at du kan glæde dig til en ny sabbat, en ny hviledag sammen med Gud og din familie. Planlægger vi efter denne rytme, bliver der ikke behov ”for at indhente det tabte“. Jeg googlede for sjov ”sabbat“, og desværre skulle jeg helt ned på side 4, før jeg fandt et link til en adventistside. Uden at kende til detaljerne i Googles algoritme så forstår jeg, at jo mere søgning og aktivitet, der er på sider om sabbat, jo højere rangeres siderne. Jeg sidder i mit stille sind og tænker: ”Hvorfor skal jeg ned på side fi re (der kommer jeg aldrig) for at finde en adventist, der siger noget om sabbatten?“ Måske skulle du og jeg til at skrive lidt mere om sabbatten? Måske skulle vi bruge mere energi på at formidle friheden i hvilen? Der er mange måder at gøre sabbatten til en fryd. En af dem er at dele den med andre. Jeg håber, du har haft en god sommer, hvor du har haft mulighed for at koble af og gøre noget andet end dit sædvanlige arbejde. Jeg håber, du har samlet kræfter og har fået ny energi til at tænke kreative tanker om, hvordan du og din menighed kan være med til at gøre sabbatten til en fryd både for dig og menigheden, men især for dem, der endnu ikke kender gaven. Lad os gøre hver sabbat til en fryd.

Hvis du tager dig i vare på sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel og træffe aftaler, så skal du glæde dig over lykken hos Herren. Jeg vil føre dig frem over landets høje og lade dig nyde godt af din fader Jakobs ejendom. Herren selv har talt. (Es 58,13-14)

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.