Page 1

I dette nummer ... Jeg brænder for at male

I brand for adventbudskabet

Begyndelsen på en ny rejse

Laura Falk har tegnet og malet hele sit liv. Hun bliver inspireret af den verden, Gud har skabt og ønsker at forstå bare lidt af den storhed, Gud har skabt. Læs hendes spændende historie.

Werner Wilstrup Hansens personlige erindringer dukkede op for nylig hos hans efterladte og repræsenterer et stykke dansk adventisthistorie. Her kan du læse uddrag af hans historie.

Da Emma Lund kom til Vejlefjord, var hun slet ikke interesseret i Gud og kristendom. Men Gud ville det anderledes! Læs hendes gribende beskrivelse af hendes rejse ind i troens verden.

24

26

16

Nr. 3 · juni 2019

FOTO: KASPER STRUKSNES

Adventnyt

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD


Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7777 Bank: 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

Hvad brænder du for?

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller (Mission, Strategi)

Tlf. 4558 7771

Næstformand Marianne Dyrud (Ungdom)

Tlf. 4558 7772

Økonomichef Jan Arne Nielsen (Kristen forvaltning, Tlf. 4558 7773 Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag) Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7789

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Henrik Jørgensen (Strategiopfølg- ning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Tlf. 5060 7615

Jan-Gunnar Wold (Medie & Kommunikation)

Tlf. 4092 1032

Tekst: Holger Daugaard, redaktør / Foto: iStockphoto.com

S

om adventister brænder vi naturligvis for vores tro. Den er vigtig for os. Men vi oplever ofte, at andre mennesker, der ikke deler vores tro, heller ikke ønsker at høre om den. Selvom vi er fælles om adventtroen, er vi samtidig en gruppe ganske almindelige mennesker, der er forskellige i alder, baggrund og interesser – og det er godt! Hvorfor? Det er der mindst to årsager til: For det første: Med vores forskelligheder er vi med til at berige hinanden. Jeg har altid syntes, at det er stærkt inspirerende at høre om andre menneskers interesser og se, hvordan de lyser op, når de får lov at dele deres passion med nogen. En af hemmelighederne ved god kommunikation er at være en aktiv lytter, og det er let at være en aktiv lytter, hvis fortælleren brænder for det, vedkommende fortæller. Vi bliver smittet af deres begejstring.

Lisbeth Nielsen (Women’s Ministries) Tlf. 5126 0224 Lasse Bech (Religionsfrihed)

Tlf. 2152 6789

Milan Pavlovic (AHA)

Tlf. 2442 2275

ADRA Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager

Tlf. 4558 7700

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.danskbogforlag.dk

Tlf. 4558 7792

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Bank: 0890 0001069965 www.kskolen.dk

Tlf. 4558 7770

Vejlefjordskolen 8721 Daugård www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker

Tlf. 7589 5202

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Tlf. 4558 7702

Tlf. 7641 3132

For det andet: Mangfoldigheden blandt os adventister gør, at vi finder sammen med andre mennesker uden for vores kirke på kryds og tværs. Dermed bliver vi ”jordens salt“, for at bruge et billede fra Jesu lære. Jesus fortalte sine efterfølgere, at de skulle blande sig med andre mennesker: saltet skulle spredes. Og netop vores særegne interesser kan være kontaktmidler til andre mennesker med samme interesser. Jeg er selv fugleinteresseret, og når jeg støder på andre fugleinteresserede, er det let at finde noget at snakke om. Netop den fælles interesse kan være udgangspunktet for et venskab og på sigt et middel til at komme ind på den tro, vi brænder for at dele med andre. I dette nummer af Adventnyt handler en del af indholdet om, hvad forskellige mennesker hver især brænder for, og hvordan det bliver en integreret del af deres tro. Det er mit håb, at det kan give inspiration for jer læsere til en øget bevidsthed om at bruge jeres særegne interesser som kontaktmiddel over for andre. God læselyst!     

Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Tlf. 9858 1121

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV www.solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen

Tlf. 8911 1300

Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe www.sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø

Tlf. 5676 1600

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019

Holger Daugaard, ansvarshavende redaktør for Adventnyt. adventnyt@adventist.dk


Indhold

Indhold 06

12

20

24

3

Nr. 3 · juni 2019 04 Hvad vil vi med Adventnyt? 05 Rundt omkring 08 Årsmøde 2019 12 Unionen 14 Fadervor 15 Interview med Maysie 16 Jeg brænder for at male 18 Store sejre og bristede illusioner 20 ADRA 22 Lederteamet på Vejlefjordskolen 24 I brand for adventbudskabet 26 Begyndelsen på en ny rejse 28 Adventistkirkens årsregnskab 2018 30 Arrangementer og annoncer 32 Vi siger tillykke 34 Børnesiden: Engle og løver 36 Vi mindes 37 Boganmeldelser 38 Forvaltning 39 Kollekt og kalender 40 Klumme

Har du modtaget dit Adventnyt? Som nogle af jer har erfaret, har vi udfordringer med distributionen af Adventnyt, og desværre er der ikke umiddelbart nogen ideel løsning på problemet. Hvis du ikke har modtaget bladet en uge efter udgivelsesdatoen (dvs. 24. juni for Adventnyt nr. 3), er det muligt at ”fejlmelde“ dit manglende blad på system.eliqua.dk/form/687. Efter fejlmelding skulle bladet komme inden for 5 arbejdsdage. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bente.schledermann@adventist.dk (tlf. 4558 7752) eller margit.waern@adventist.dk (tlf. 4558 7792).

adventist.dk/abonner

Nr. 3 · juni 2019 Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Oplag: 2.025 stk.

Redaktør: Holger Daugaard tlf. 2532 6053 adventnyt@adventist.dk

Webudgave: www.adventnyt.dk

Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S

Lydudgave: +45 4558 7792 margit.waern @adventist.dk Abonnementspriser: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,-

Adresseændringer meldes til Unionskontoret, tlf. 4558 7777, info@adventist.dk Kommende Adventnyt: Nr. 4 udkommer 25. august Deadline: 17. juni Nr. 5 udkommer 13. oktober Deadline: 9. september

SABBATONLINE hver torsdag aften

NETANDAGT hver morgen – Reindar Bruinsma trækker livsdom ud af bibelske personers liv. Lad dig inspirere.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


4

Adventnyt

Hvad vil vi med Adventnyt – hvad

kunne jeg tænke mig? Tekst: Holger Daugaard / Foto: iStockphoto.com

S

om nyudnævnt redaktør for Adventnyt gør man sig naturligt nogle tanker: Hvorfor har vi et medlemsblad? Hvilken rolle har det for kirken og medlemmerne? Hvordan bør Adventnyt se ud for at tilfredsstille medlemmernes ønsker? Jeg har her gjort mig nogle tanker og visioner, som jeg gerne vil dele med jer læsere.

FORUM FOR DIALOG En tredje vision for mig er, at Adventnyt i højere grad bliver et forum for dialog mellem medlemmerne. Det betyder ikke, at bladet nødvendigvis skal fyldes med læserbreve fremover. Et læserbrev i ny og næ er absolut godt. Men der er andre måder at føre dialog på.

Jeg har en god idé ...

ET BLAD DER SAMLER For det første er min vision for Adventnyt, at det er et blad, der samler os som medlemmer. Vi er forskellige som mennesker. Vi har forskelligt ståsted, forskellig alder og forskellig baggrund. Nogle læser gerne lange, dybdegående artikler, og andre foretrækker letlæseligt og kortfattet stof. I de sidste år har min forgænger på udmærket vis prøvet at dække de forskellige behov. Jeg har en plan om, at bladet skal være endnu lettere at gå til – ikke mindst for at få de unge til at interessere sig mere for bladet.

Jeg vil meget gerne i dialog med jer medlemmer, først og fremmest ved, at I giver jeres mening til kende over for mig – enten når vi mødes, eller via e-mail.

Jeg ønsker, at Adventnyt bliver læst af alle medlemmer. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at en del af bladet fremover får særligt fokus på de unge, ligesom man kunne drømme om, at seniorernes blad en dag blev en del af Adventnyt. På samme måde, som f.eks. Vejlefjordskolen har sine særlige sider, kunne der være særlige sider for de unge, for seniorerne og evt. andre. Med andre ord: ét blad, der er et samlende element for os alle sammen.

BREDT TEMATISK FOKUS En anden vision, jeg har, er, at Adventnyts tematiske fokus fremover bliver mere bredt. Med andre ord: at ikke hvert eneste nummer er et temanummer. Hvis der er et tema, vil jeg arbejde for, at det bliver bredere end hidtil. I dette nummer er der for eksempel et overordnet fokus, som man kunne kalde ”det, vi brænder for“. Det er ikke et egentligt tema, men alligevel en overordnet ramme, som skribenterne kan forholde sig til.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019

Det er værdifuld information for mig som redaktør at få meldinger direkte fra jer medlemmer. En god og vedkommende måde at have dialog på er at have flere reportager og interviews med medlemmer, der har gjort en forskel. Her har jeg brug for, at I som medlemmer giver mig et tip om, hvem der kunne kontaktes. Som danskere er vi ikke vant til selv at stikke næsen frem – men lad mig endelig få gode ideer fra jer til personer, der kunne interviewes. Interviewet i dette nummer med Maysie, der er ungdomspræst på Vejlefjordskolen, er et eksempel på et sådant indslag. Dem vil jeg arbejde for at få flere af! Så hermed en opfordring til alle jer medlemmer om at tage aktivt del i udviklingen af Adventnyt fremover!     


Rundt omkring

5

Landet rundt

Nordisk korfestival Tekst og foto: Holger Daugaard

I

april afholdt de 4 nordiske adventistgymnasier fælles korfestival. Det er en begivenhed, der finder sted hver andet år på skift mellem skolerne, og denne gang var Vejlefjordskolen vært for arrangementet. Det var en rigtig dejlig weekend med korsang og fællesskab på tværs af skolerne. En hel fredag gik med korøvelser, blandt andet med det store fælleskor bestående af 100 sangere - og fredag aftensprogrammet og gudstjenesten lørdag formiddag var fyldt med lovsang og korsang. Weekenden kulminerede lørdag eftermiddag med en offentlig koncert i Klosterkirken i Horsens, hvortil en del folk fra nær og fjern havde fundet vej. Lørdag aften stod den på socialt samvær og fællesskab, inden de 3 tilrejsende kor fra henholdsvis Tyrifjord i Norge, Ekebyholm i Sverige og Toivonlinna i Finland drog hjemad.     

En glædelig anledning Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

D

et er ikke hver sabbat, vi får besøg af over 40 gæster i vores lille menighed i Holstebro og må sætte ekstra stole ind. Nej, det var ikke et kirkejubilæum, ej heller en koncert. Det var ved dåben af en overbevist og glad ung teenager, som havde givet sit liv til Jesus og ønskede, at hendes venner, familie og omgangskreds skulle overvære højtideligheden. Så pludselig kl. 10.30 fyldtes kirken op af ukendte og for det meste kirkefremmede mennesker, som fandt deres pladser, modtog deres sangark (for vi havde ikke sangbøger nok og kunne heller ikke projicere sangene på forhængene til dåbsbassinet) og ventede på, at gudstjenesten skulle begynde. Vi havde en opløftende dåbsgudstjeneste og en fantastisk anledning til at dele Guds ord og glæden ved at kende Jesus med mennesker, som sjældent finder vej til Guds hus. Enhver dåbsgudstjeneste er en evangelisk anledning til, at Helligånden kan få lov at røre ved menneskehjerter. Det var en udsøgt opmuntring at opleve de tilstedeværende forsøge at synge med på salmerne, lytte til prædikenen og spændt iagttage dåbshandlingen. På denne solrige,

men kolde aprildag, fangede vi en del af forsamlingen på et foto foran kirken. Med dette lille stykke vil vi bare dele vores glæde over en usædvanlig og skøn sabbatsdag i vores kirke i Holstebro.     

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


6

Rundt omkring

Menighedsweekend med dem fra Vejlefjord Tekst: Preben Jalving / Foto: Joan Kristensen

D

en første weekend i maj tog Vejlefjord menighed på lejr. Dens medlemmer udskiftede hjem og kirke med Søborglejren ved Mørkholt på sydsiden af Vejle Fjord for et par dage og benyttede anledningen – den 4. maj – til at mindes befrielsen. En fjerdedel af menighedens medlemmer mødte op fredag aften, og hver fandt en køje, og sammen fandt de plads i dagligstuen, hvor der blev sunget, lyttet og snakket.

Sabbats formiddag mødte den resterende gruppe op, og i børnehøjde løste de opgaver, sang glade børnesange og lyttede til de befrielser, som Bibelen kan fortælle om. Med rationeringsmærker lykkedes det alle at få et måltid mad. Om eftermiddagen hørte vi fortællinger fra dem, som havde oplevet besættelsen 1940-

1945, og siden legede vi Hvidstensgruppen, som var på mission i området. Med rationeringsmærker fik vi både forfriskninger og aftensmad, inden konkurrencen gik i gang med stort engagement af både børn og voksne. Vores viden blev afprøvet, inden vi sluttede sabbatten. De, som ville, fik anledning til at se filmen om Hvidstensgruppen. Søndag morgen var der stadig en fjerdedel tilbage, og der blev talt om gårsdagens indtryk, inden gruppen brød op og kunne se tilbage på en helt unik weekendoplevelse.     

Små missionærer Tekst og foto: Christine Vetne

I

mpact weekenden i Århus (3.-5. maj) blev en helt speciel oplevelse for både store og små. Møderne var interessante med Jason Harral som taler fra Norge, maden var dejlig, god og sund, og der var mange hyggelige mennesker til stede. Det, som blev prikken over i’et, var nok missionsaktiviteten sabbats eftermiddag. Mens flere unge tog ud i byen for at synge og dele bøger ud, var der en del børn, som gik rundt med meningsmålinger i Botanisk Have nær kirken. De stillede de forbipasserende mange spørgsmål om sundhed, lykke og Bibelen. Et ældre ægtepar sagde bagefter, at de havde fået noget at tænke over, og to

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019

unge kvinder sagde ja til, at vi kontakter dem igen. Som forældre er det fantastisk at se ens børn deltage aktivt i mission, og Hannah (10 år) fortæller om oplevelsen, at det var sjovt, interessant og nyt. Hun havde selv valgt at være med, for hun havde prøvet gademission tidligere. Tænk, om vi kunne lære vores børn op til at elske mission. Tænk, om vi selv kunne blive begejstret for mission. Lad os bede til Gud for flere små og store missionærer.      Øverst: Børn er med til meningsmåling. Nederst: Hannah og Gabriella stiller spørgsmål til tilfældige forbipasserende.


Rundt omkring

7

Landet rundt

Foredrag og plantebaseret kost i Odense Tekst og foto: Matheus da Silva

O

dense menighed er i gang med at holde foredrag og lave maddemonstrationer, der giver inspiration til plantebaseret kost. Vi startede med et foredrag om sund kost, som blev holdt af læge Alexander Jensen. Nogle uger efter holdt læge Joachim Broegård et foredrag om hjertekarsygdomme og Maria Grønbech stod for at opstarte maddemonstrationerne. Der er stor interesse i Odense for at spise sund mad, og vi synes, at vi som adventister har et godt budskab, vi kan bidrage med. Der har hver gang været ”gæster“, både gamle og unge, som er kommet for at deltage i både foredrag og maddemonstrationer.

Da vi har fået en så positiv respons fra deltagerne, vil vi fortsætte henover efteråret. Vi ved, at det kan være svært for mennesker at komme til en gudstjeneste, første gang de bevæger sig ind i en kirke. Hvis vi som menighed gør noget godt for lokalsamfundet, så bliver det sandsynligvis nemmere at skabe kontakt med andre mennesker. Vi beder Gud om at inspirere os alle til at gøre en forskel, der hvor vi er!     

Menighedsfest i Horsens Tekst og foto: Connie Carstensen

H

orsens menighed holdt søndag den 12. maj deres årlige fest. Der var en rigtig god stemning, og menigheden har den store fornøjelse at have en musiker (Kjeld Drejer Nielsen), der spillede gode danske folkesange, som vi alle sang med på under festen. Vi tog alle mad med til et stort fællesbord, så der var RIGELIGT med dejlig mad, dessert og kager. Vi havde flere indslag, bl.a. fra nogle af de unge, som kommer fra Moldavien og Bulgarien. Tue havde flere indslag med forbindelse til Danmarks besættelse i maj for over 70 år siden. Her kunne vi fornemme de trængsler, der var i denne tid, hvor man satte STOR pris på at kunne få fat i noget så enkelt som citroner, appelsiner chokolade og andre ting. Vi takker vores himmelske Far for, at vi lever i et land og i en tid, hvor vi lever i overflod og bestemt ikke mangler noget.

Tue sluttede sammenkomsten af med en andagt fra Andet Korintherbrev om fællesskab og bøn. I vores menighed sætter vi stor pris på fællesskabet, idet vi har fællesspisning hver sabbat, hvor hver familie tager lidt mad med. Vi nyder fællesskabet med Gud og hinanden.     

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


8

Årsmøde 2019

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


Årsmøde 2019

9

aktivt

Vi venter

Tekst: Line Nielsen og Holger Daugaard / Foto: Michael Lundqvist, Jens Morten Øster, Per Arild Struksnes, Kasper Struksnes, Mathias Wehrsdorf

D

e orange T-shirts prydede årsmødet igen i år. Og når Anne-May fortalte om pas- og sikkerhedskontrol, eller når vi så væggen med det store billede af parkerede fly – så fik vi helt lyst til at være børn igen! Børnene måtte hver dag igennem ”Security Check“ på vej til møderne med Gud – og de fik en rigtig god rejse på vej mod himlen, sammen med ikke mindre end i alt 65 frivillige, orange-klædte og engagerede voksne! I mødeteltet mødte vi onsdag til fredag store, runde borde – som signalerede noget forfriskende nyt. De voksne skulle sidde med front mod hinanden i stedet for med ryggen til hinanden, og det udfordrede trygheden i vanerne. Men det

vænnede vi os hurtigt til! Med korte oplæg, ”small-talks“, blev vi varmet op til efterfølgende samtale rundt om bordene – unge og voksne sammen – og mange havde lyst til at snakke længere tid, end der var afsat. Det var emner, man ikke lige bliver færdig med, som f.eks. hvordan vi deler vores tro i hverdagen, og hvordan vi forholder os til religionsfrihed for andre troende end os selv. Lawrence Turner, pensioneret underviser fra Newbold College, sagde i grunden ikke så meget selv – men Bibelens ord blev systematisk gennemgået og sammensat med paralleller, så vi fik helt ny indsigt med hjem fra Daniels og Esters bøger. Både Daniel og Ester blev

– tvunget af omstændighederne – bosat i et fremmed land med en helt anden kultur end den, de kom fra. Hvordan reagerede de? Og hvordan reagerer vi, som på en måde også er ”fremmede og udlændinge“.

Afsondrer vi os i vores egen ghetto? Tilpasser vi os? Eller blander vi os? Og hvor trækker vi stregen mellem det, vi kan være med til og det, vi ikke kan – fordi vores loyalitet er over for Gud?

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


10

Årsmøde 2019

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


Årsmøde 2019

Vigtige spørgsmål, som vi blev udfordret til at overveje. Olive Hemmings satte ord og praksis sammen – kernen i Guds rige udlever vi, når vi lever ret og retfærdigt i vores måde at behandle andre på. Christian Arildsen fra Norge udfordrede de unges tanker i ungdomsteltet og havde også et lille, interessant kursus om kunst i kirken. Hvorfor har vi ikke kunst i vores kirker? Fordi, hævdede han, vi er børn af vores kultur – ikke fordi det er syndigt. Siden reformationen har protestantismen anset kunst for afgudsdyrkelse, men Bibelen har aldrig forbudt kunst i sig selv. Tværtimod indeholdt tabernaklet kunst i form af alter, lysestage og pagtens ark. Man skal bare ikke gøre kunstværkerne til genstand

for tilbedelse. Et anderledes og tankevækkende indlæg! Sabbatten bød som sædvanlig på et spændende program: bibelstudium med et lille panel af engagerede folk, højtidsgudstjeneste med indsættelse af René Bidstrup til præstearbejdet, en hyggelig ønskekoncert med salonmusik af Peter Larsens orkester og sidst – men ikke mindst – et morsomt og tankevækkende aftenprogram med blomsten af Danmarks adventunge! Som noget nyt havde vi også besøg af Stanborough Press, som med masser af spændende bøger gjorde forteltet levende sammen med de andre udstillere. Himmerlandsgården var igen en skøn ramme for samvær. Vi priste og tilbad Gud sammen i sang. Bønner blev delt. Måltider blev nydt sammen. Vi fik hilst

11

på kendte og på nye ansigter. Vi var på markedsdag, hvor vi under solens lune stråler kunne finde lækkerier af mange slags – samtidig med at vi støttede ADRA med et rekordstort beløb – over 50.000 kr!

Årsmødet understregede, at vi venter aktivt! Lad os tage det til os. Lad os være aktive i at gøre godt. Lad os sætte vores evner og ressourcer i spil. Lad os modtage Herrens velsignelser – aktivt! Så bliver der rigtig meget spændende at dele, når vi ses igen til næste årsmøde!    

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


12

Unionen

FORESTIL DIG... ... et menighedsfællesskab, hvor du bliver mødt med

Tekst: Thomas Müller / Foto: iStockphoto.com

åbne arme, med varme og omsorg, et fællesskab, som

Forestil dig at blive mødt på den-

helt automatisk drager dig ind i varmen og du føler dig hjemme og en del af det allerede ved første besøg.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019

ne måde allerede i døren til kirkens lokaler. Det store glasparti i indgangen signalerer allerede en velkomst, inden du træder over dørtærsklen, og du har tit undret dig over, hvad der mon gemmer sig bag den indbydende facade, når du er kørt forbi. Så snart du træder ind ad døren er der sofaer og bløde stole omkring små borde. Du tror nærmest, du er trådt ind i en ny trendy café. ”Her føles rart,“ er det første, du tænker. Rummet er smagfuldt dekoreret, og på væggen hænger en reol med bøger og ved siden af den en juicebar. Hele stedet indbyder til at hænge ud, finde en bog i reolen og kaste sig ned i de bløde stole et øjeblik for at få den pause i ugen, som du inderst inde hungrer efter, men ikke var opmærksom på, hvor meget du havde brug for. Her i disse hyggelige rammer er der mange andre, der hænger ud, og atmosfæren oser af ro og fordybelse. En lille seddel på bordet indikerer, at der serveres morgenmad og frokost om lørdagen. Du er kommet forbi midt på eftermiddagen, fordi døren var åben, og du var nysgerrig og gik ind. Du bestiller en lækker juice fra juicebaristaen og får lige et ekstra shot ingefær i, der gør, at den får det lille spark, du har brug for til at kvikke dig op. Du slår dig ned og snupper et af magasinerne, der har fanget din interesse. ”Nyt fokus,“ tænker du – ”det kunne jeg godt bruge.“ Inden du når længere end til indholdsfortegnelsen, kommer der en og sætter sig ved siden af dig og inviterer sig selv på en sludder. Her føles godt at være – tænk, at man kan føle sig så velkommen i et fællesskab, man aldrig har været en del af før.


Unionen

13

Forestil dig,

at dette ikke bare er en drøm ... ... men at det er en realitet næste

Forestil dig nu, at dette er en beskrivelse af din menighed. Forestil dig, at ovenstående er en beskrivelse af en typisk sabbatseftermiddag, hvor kirken er åben for forbipasserende, naboer og hvem, der ellers kommer forbi. Nu handler ’kirken’ ikke først og fremmest om ydre rammer, men om de mennesker, der mødes der. Men de ydre rammer i ovenstående beskrivelse har sat tonen an for den atmosfære, jeg har beskrevet i det tænkte eksempel. Det er min drøm for et fællesskab, der er imødekommende og åbent, og som er en naturlig del af lokalområdet, hvor kirken ligger.

Forestil dig en sabbatsfejring, hvor morgenmaden foregår i kir-

år. Jeg håber, jeg har tegnet et billede af en bedre fremtid for dig, en vision, som tager adventbudskabet seriøst og fortolker det ind i den kultur, vi alle er en del af i Danmark. Måske ser fremtiden helt anderledes ud, end jeg har skitse-

ken for hele familien hver uge. Hvor der efterfølgende er aldersopdelte studiegrupper, hvor man efterfølgende mødes til en fælles gudstjeneste. Eller tør du drømme videre med mig? Kan man forestille sig andre måder at fejre sabbatten på? At hele formiddagen ’bare går’ i de bløde stole og sofaer i indgangspartiet med uformelt samvær. Med en eftermiddag, hvor man trækker ind i den store sal bag den hyggelige café-foyer, hvor der er sang og musik i lange baner, og hvor ordet forkyndes? Kan man forestille sig sabbat efter sabbat, at der er så hyggelige programmer, at det bliver førsteprioriteten, så sejlturen i båden, en familiefødselsdag eller fodboldkamp i klubben må vente, til vi har været i kirke? Ville det være et sted, du havde lyst til at komme? Ville det være et sted, du havde lyst til at invitere din familie, kolleger og venner med? Er det langt fra vores oprindelige kald til at advare verden om Jesu snare komme? Ville det være en mere meningsfuld sabbat for dig? Er det mon det, Jesus kalder os til? At gøre sabbatten til en fryd, at ære Skaberen, at ”tilbede ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder“?

ret. Det er ikke min drøm, der er

Sandheden er, at vi allerede i dag langt hen ad vejen lykkes med at skabe dette hyggelige rum med en imødekommende atmosfære. Hvis ikke du har besøgt en af HappyHand butikkerne endnu, så kommer min beskrivelse meget tæt på. Forskellen er, at det ikke er kirken. Eller er det i virkeligheden ikke lige netop det, det er? Vores kirker skal ikke være kopier af templet, hvor man skal ofre for at få tilgivelse. Vores kirker skal være samlingspunkter i lokalsamfundet, steder, der relevant rækker ud til de behov, der er, og på en relevant og forståelig måde forkynder ordet. HappyHand butikkerne har været meget bevidste om de rammer, de inviterer folk ind til, og hvad de rammer signalerer. Og nu kommer det retoriske spørgsmål: Er vi lige så bevidste med vores kirker? Et af vores tre fokusområder for denne periode er ”formidling“. Det dækker over langt mere end forkyndelse. Det er mit håb, at vi vover at brede formidlingen ud på andre måder, at vi vover at prøve nye indfaldsveje til troen. At vi vover at formidle den nærværende sandhed, der ligger i vores DNA.

bliver en kulturændring, et hold-

vigtig, men Guds drøm for os adventister. Den lokale menighed er kirkens håb. Det er her fremtiden tegnes. Nogle steder skal der ske store forandringer for, at ovenstående skal blive til virkelighed, nogle steder meget få ændringer og andre steder er forandringen allerede i gang. Den største forandring ningsskift. At vi som medlemmer hver især igen gribes af evangeliet og brændende ønsker at dele det med vores omgangskreds, fordi vi er både stolte og glade for det fællesskab, vi er en del af.

… den der juicebar og de bløde stole, kan du se det for dig?     Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


14

Bøn

FADERVOR Da jeg var en lille pige, gav min far mig en bog om bønnen Fader Vor. Jeg læste flittigt i den, men syntes, at den var svær helt at forstå. Efter at man er blevet voksen, kan man også filosofere en del over den. Men den indeholder det, vi alle har brug for at bede om. For som Jesus siger i Matt 6,8: ”Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Derfor skal I bede således: ”Vor Fader...“

FADERVOR har 7 bønner mellem indledningen og afslutningen. Indledning: Vor Fader, du som er i himlene. Gud er VORES himmelske Far, og de, der er Guds børn, er vores trossøskende. Helliget blive dit navn – Gud er hellig, hans navn er helligt, og vi skal huske vedvarende at have respekt og ærefrygt for Gud. Komme dit rige – En bøn om, at vi må komme i hans rige, men måske også en bøn om at være i Guds åndelige rige. Guds kærligheds rige her på jorden. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden – Vi skal være villige til at bede om, at Guds vilje må ske og ikke vores egen. Giv os i dag vort daglige brød - Det er sandsynligvis en dobbeltbetydning. Gør os fysisk mætte, passe på os etc. Men gør os også åndeligt mætte. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere – Når Gud tilgiver os vores synder, skal vi også tilgive hinanden. Og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde - Lad os ikke blive ledt ind i fristelse, og når vi kommer til ordene: ”men fri os fra det onde“, kan det ifølge min bibel også oversættes med ”den Onde“ (Satan – se under teksthenvisning til Matt 6,13, hvor der er henvisning til ordforklaring). For dit er Riget og magten og æren i evighed! – Hermed fortæller vi, at vi er enige med Gud i, at det er Guds rige (himlen, jorden og universet) og magten, så at Gud bestemmer alt, og æren er hans (ikke vores eller Satans) i evighed, som for mig vil sige ALTID.

Tekst: Charlotte Harlund Foto: iStockphoto.com

Charlotte Riedmann Harlund er medlem af Hjørring menighed.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019

Amen – er afslutningen og betyder: Må det ske! Jeg synes, at Fadervor er en meget smuk og indholdsrig bøn, som jeg synes, at vi skal bruge endnu mere i vores liv. Vi må passe på, at den ikke blot bliver en remse, hvor vi glemmer at tænke over indholdet i bønnen.     


Interview

15

Interview med Maysie Keye

Gud baner vej Tekst: Holger Daugaard / Foto: Holger Daugaard. iStockphoto.com

Emily Keye – blandt venner kaldet Maysie – har været på Vejlefjordskolen de sidste 4 år, de første 2 år som volontør og derefter 2 år som ungdomspræst. Maysie kommer fra Australien.

M

aysie, hvad har du lavet tidligere i Australien?

- Jeg har en læreruddannelse – bachelor i idræt og humanbiologi. Jeg har altid været glad for både idræt og naturen, så det var naturligt for mig at vælge det. Hvad gjorde, at du søgte til Vejlefjord som volontør? - Jeg ville gerne gøre en forskel efter endt uddannelse og begyndte at kigge efter muligheder. Jeg havde ikke lige forestillet mig at skulle så langt væk hjemmefra, men har været åben for, hvad Gud ville med mig – og så endte jeg på Vejlefjord! Hvad syntes du om det at være volontør? - Det har været en stor oplevelse. Det at lære de unge mennesker at kende har været meget spændende. Jeg er blevet

begejstret for Vejlefjord, som ligger så smukt i naturen. Du taler jo perfekt dansk og lærte det i løbet af det første år. Hvordan lykkedes det dig at lære det så godt og hurtigt?

- Jeg har oplevet modstand fra ikkekristne elever, som ikke ønsker kristen påvirkning. Men jeg vil jo bare gerne være venner med dem!

- Jeg satte mig for, at jeg VILLE lære det. Og så bad jeg eleverne snakke dansk med mig. Jeg fik også lov at være med i 4. klasses dansktimer – det har betydet meget, også for relationerne til de yngre elever.

Hvad har været de største øjeblikke?

Og så fik du muligheden for at blive ungdomspræst. Hvordan gik det til? - Ja, det havde jeg ikke set komme, og i første omgang tænkte jeg – nej, det kan jeg vist ikke klare. Men jeg ville gerne blive på Vejlefjord og bad om, at Gud ville vise mig vej, og det endte med, at jeg sagde ja. Hvad har du lært i dine år som ungdomspræst? - Som volontør havde jeg allerede et åndeligt forhold til eleverne og kendte mange af dem. Nu kunne jeg koncentrere mig mere om bibelstudier m.m. end før – det har været givende. Er der noget, som er kommet bag på dig i jobbet?

- Når unge vælger Gud til, det at have været med dem på rejsen til Gud, se dem vokse åndeligt og tage ansvar. Hvad tager du selv med dig, når du nu skal videre i livet? - Jeg er taknemmelig for at have lært så mange at kende, fulgt dem i sorger og glæder. Jeg har selv lært meget af de unge, og jeg har lært at turde stå frem foran folk. Hvad skal du foretage dig herefter? - Jeg holder alle muligheder åbne og ønsker at gøre noget for Gud. Men i første omgang skal jeg til Bolivia nogle uger i et ADRA-projekt sammen med en veninde for at gøre et stykke frivilligt arbejde og senere tilbage til Australien. Vi ønsker Maysie lykke til i hendes fremtid og Guds velsignelse i hendes liv og arbejde.     

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


16

Det brænder jeg for

JEG ER ET AF DE BØRN, som aldrig stoppede med at tegne eller male på alt, hvad jeg kunne få lov til at bruge som baggrund for min kreativitet.

Maleproces. Det færdige billede herunder – tre trin på vejen til højre.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


Det brænder jeg for

17

Min

PASSION Tekst og foto: Laura S.A. Falk

H

elt fra dengang mine forældre (Allan og Anette Falk) rejste rundt i Afrika og havde travlt med mange ADRA-projekter, så var det at kunne tegne en stor del af den måde, hvorpå jeg gemte mig væk i mit eget eventyr og fik tiden til at gå i stå omkring alt det fremmede. Jeg blev forelsket i denne verdens natur og de forskellige kulturer, jeg oplevede. Den måde, mennesker opfatter verden på i Danmark, Afrika eller England, er helt forskellig. Netop de tre lande, som jeg er opvokset i som barn, har været med til at skabe en kreativitet, der ligger i mig. Derfor er valget af uddannelsen i Arkitektur og Design i Aal-

borg helt sikkert kommet fra min kærlighed for kreativitet. At kunne udtrykke sig på andre måder end ord fascinerer mig, især fordi jeg ikke selv er stærk med ord. Det, der inspirerer mig, er den verden, som Gud har skabt.

At studere verden i alle dens former, farver, lys og skygger. At kunne forstå bare lidt af den storhed og visdom, Gud har givet os gennem naturen. Det er en meditation for mig at tegne og male. Det hjælper mig med at stresse af fra travlheden og bekymringerne. For at kunne tegne, bliver man nødt til at stoppe op. Man skal kunne gengive et motiv eller en stemning gennem håndens bevægelser, og det kræver, at man bruger sine øjne og andre sanser for at forstå alle indtrykkene. Derfor bruger man lang tid på at udføre værket. Hele processen ved at male er noget, der betyder meget for mig. Det at starte

Et maleri, der hænger hjemme hos mine forældre, hvor jeg udfordrede mig selv ved kun at male med en spiseske, kniv og gaffel.

Min søster og jeg – ofte i gang med at tegne og male.

med et hvidt lærred og ikke vide, hvad man ender ud med. At male lag på lag, indtil man er tilfreds med det, man vil udtrykke. Det er legen med malingen, farverne, teksturen og kompositionen, som dominerer det resultat, jeg ender ud med. Den glæde, som jeg fik, da jeg var yngre og kom hjem til mor med en tegning og så, hvordan det varmede hendes hjerte, var det hele værd. Det er noget, jeg også i dag ønsker at kunne dele med folk. Jeg er taknemmelig for det talent, jeg har fået, og som jeg fortsat arbejder på at udvikle. Jeg vil gerne opfordre folk til at arbejde med deres talenter. Det er noget, som kan tage lang tid, måske mange år, men resultatet er det hele værd. Så ”never give up the good work“.     

Laura Falk læser Arkitektur og Design i Aalborg og brænder både for sin tro og for at male.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


18

Adventistkirken og værnepligt

Krisen kradser hos adventisterne under 1. Verdenskrig – på grund af spørgsmålet om militærtjeneste.

Store sejre

og bristede illusioner

Tekst: Arthur Hansen / Foto: iStockphoto.com. Arthur Hansen

”[Ved meddelelsen om mobiliseringen] blev min mor meget eftertænksom og sagde til mig: ‘Det her betyder, at endens tid er kommet. Men hvad skal vi gøre? Vore brødre kan ikke drage i krig. Bror Mügge er nu på kasernen. Han er blevet uddannet til at drage i krig som soldat. Men han kan ikke skyde og dræbe mennesker. Hvad skal vi gøre?’ Jeg forstod problemet. Bror Mügge var blevet indkaldt til militærtjeneste i fredstid, men hver fredag aften vægrede han sig ved at gøre tjeneste. Derfor smed de ham i arresten for lydighedsnægtelse. Jeg kan stadig huske, hvordan vi hver fredag aften, når vi samledes for at bede, gik forbi kasernen.

Vi bad altid for ham: ‘Herre, styrk bror Mügges tro, så han ikke bryder sabbatten. Men hvad skulle bror Mügge nu gøre?’“

Arthur Hansen er pensioneret skolelærer, men hans passion for bl.a. historie og biologi er usvækket, især hvis det har med kirken og troen at gøre.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019

Således mindes et af tidens vidner, Oswald Kramer, hvordan han og hans mor reagerede ved meddelelsen om 1. Verdenskrigs udbrud.

1. VERDENSKRIG OG DENS FØLGER Fremtiden skulle vise sig at blive langt alvorligere, end selv de to i deres mest desperate øjeblikke kunne forestille sig.

I Danmark havde man med Jeppe Aakjærs ord få problemer som neutral: ”Du lille puslingeland, som hygger dig i smug, mens hele Verden brænder om din vugge.“ Men der skulle bare et besøg hos slægtningene i Sønderjylland på den anden side Kongeågrænsen til at overbevise om, hvor alvorligt det var. Som Johannes V. Jensen udtrykte det: ”[…] det var endelig sommer, og man vil altid huske den store idyl før krigens udbrud ved kontrastforholdet som et

forsvundet land, man aldrig kan vende tilbage til, selv om man endnu til stadighed lever midt i det. Sådan som det var før krigen, er der ingen, der kan huske. Man kan huske omstændigheder ved tiden før 1914, men den egentlige indre atmosfære er fordrevet af en anden, uden at man véd af det; man ser med krigens øjne nu og vil aldrig komme til at se anderledes.“ De ord skulle komme til at være profetiske for 1. Verdenskrigs eftermæle i det hele taget. Millioner døde af krig, sult og sygdom, Europas landkort ændret til næsten ukendelighed, og mennesker, der havde mistet ikke bare troen på Gud, men på livets mening i det hele taget var blot nogle af de udfordringer, verden – så vel som adventisterne – stod overfor.

VERDENSKRIGEN OG SPLITTEDE ADVENTISTER Også for adventisterne i Tyskland generelt var krigen en brat opvågnen – ikke bare for bror Mügge og hans menighed. Det, der er blevet kaldt ”Adventistmissionens gyldne tidsalder“ med en årlig vækst på 10%, virkede pludselig som stod den over for fallit med konferens-


Adventistkirken og værnepligt

formænd, halvdelen af alle tyske prædikanter og tusindvis af menige medlemmer i hæren. Ikke bare familier, men menigheder stod uden ledere, missionærer interneret i fangelejre, produktionen af helsekost indstillet, ingen kontakt med ledelsen i USA, trosfæller, som pludselig risikerede at kæmpe mod hinanden, selv om der var langt færre indrulleret i de andre lande – og måske alvorligst: En kirke i splid med sig selv, fordi interne og uforsonlige holdninger stødte sammen over tre spørgsmål: • Kunne man gøre tjeneste om sabbatten? • Burde vi blande os med verden på den måde? • Kunne man i det hele taget bære våben og risikere at slå andre ihjel? Det skulle splitte kirken i to: Moderkirken og Reformadventisterne, hvilket ikke var uvigtigt, fordi tyskerne udgjorde 42% af Europas og 12 % af verdens adventister og var som sådan ”trendsættere“ i en flok, der søgte efter svar. Som for bror Mügge havde spørgsmålet om militærtjenesten ødelagt mangen nattesøvn før krigen – ikke bare for menige medlemmer – men også for ledelsen af kirken – og især for én mand – Ludwig Conradi, der var formand for den Europæiske Division. Nu gjorde den pludselige mobilisering, at man måtte tage stilling fra dag til dag og blev ”taget på sengen“, fordi der krævedes et øjeblikkeligt svar. Situationen blev ikke gjort nemmere af, at James White i forbindelse med den amerikanske borgerkrig 50 år tidligere havde efterladt et meget tvetydigt eftermæle om problemerne til sine europæiske trosfæller, der nu stod og skulle tage en øjeblikkelig beslutning, der fik konsekvenser for kirkens medlemmer helt frem til vores tid.

FORSØG PÅ FÆLLES FODSLAG Under indtryk af krigsrumlen havde man i 1913 forsøgt at strikke en fælles holdning sammen – det var ikke rigtigt

lykkedes. Nu, i det eksplosive øjeblik, kom hele ansvaret til at hvile på skuldrene af én mand, Guy Dail, der var den øverste af divisionens ledere, da krigen brød ud, og der måtte tages en meget hurtig beslutning. Han sendte derfor en opfordring til menighederne, der lød sådan: 1. Vi er Kristi trofaste følgere. Ved Guds nåde må vi vise lydighed over for vort land. 2. Ender vi i hæren, må vi opfylde vor militære pligt med glæde og af et godt hjerte. I Josva 6 ser vi, at Guds børn gjorde brug af krigsvåbnene og også udførte krigstjeneste om sabbatten. 3. Bliver vi hjemme, må vi udvise omsorg og empati for I Jesu navn at lindre smerten og elendigheden hos de syge, de sårede, de fattige, enkerne, og de forældreløse. Lad os undersøge Guds ord flittigt og ikke forsømme bøn og frem for alt føre vort lands øvrighed og vor hær frem for Guds trone.

19

omstødt, fordi Lord Kitchener – den engelske krigsminister – omkom få dage forinden, da hans skib ramte en mine. Mange længtes i de omtumlede dage efter et råd fra Ellen White, der stadig var i live, da krigen brød ud. Sønnen, Willie White, havde en samtale med sin mor på det tidspunkt, hvor hun spurgte om kirkens unge mænd var involveret. Han refererede de forfærdelige konsekvenser, det havde haft og sagde: ”Nogle af os i Amerika og Europa mener, at de brødre, som er i hæren, har handlet forkert ved at underkaste sig militærtjeneste.“ Hun svarede: ”Det mener jeg ikke, de har, jeg synes meget hellere, de burde gøre deres pligt, så længe det her varer.“ Willie White ønskede ikke det råd med i Vidnesbyrdene, fordi det var givet et par måneder inden hendes død.     

4. Vi må først og fremmest se os som Kristi budbringere og arbejde på at redde sjæle.

GJORDE DE DET RETTE? Skrivelsen vakte mildt sagt furore i menighederne, og med den i baglommen valgte nogle at gå i krig, andre at risikere at blive skudt ned foran en militærdomstol for lydighedsnægtelse.

For nogle blev den beslutning fatal – for andre blev den en oplevelse af, hvordan tragiske omstændigheder alligevel kan udmønte sig i en lykkelig oplevelse. 14. juni 1916 skulle 16 unge adventister fra England således have været henrettet, fordi de havde nægtet at bære våben i en lejr i Frankrig. Dommen blev kun

Gram mindestøtte for faldne i sognet

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


20

ADRA

Kirkefolk i Syd begejstrede over ADRA workshop Tekst: Maria Lykke Andersen / Foto: ADRA Danmark. Thomas Müller

I slutningen af marts var Thomas Müller med ADRA Danmark i Uganda og Malawi for at bygge bro mellem ADRA og kirken. Afrikanernes begejstring over planlagt workshop blev større, end ADRA Danmark og den danske unionsformand havde turdet håbe på. Endemålet er at få kirken til at bruge sin indflydelse i kampen mod negative sociale normer, der oftest går ud over piger og kvinder.

T

homas Müller er ikke bare unionsformand, men også formand for ADRA Danmarks bestyrelse. Med de to kasketter på rejste han i slutningen af marts til Uganda og Malawi for at møde og påvirke ledere fra Adventistkirken. Helt konkret skulle han i hvert land holde oplæg på en workshop arrangeret af ADRA Danmark. Højt rangerende religiøse ledere og ledere fra Adventistkirkens sundheds- og uddannelsesvæsen var inviteret hvert sted. ADRA Danmarks mål var at fyre op under det kirkelige netværk, så de selv forstår at udnytte deres indflydelsesrige rolle til at bekæmpe negative sociale normer. Religiøse ledere har nemlig stor taleret i den afrikanske befolkning, hvoraf cirka 90 procent opfatter religion som en vigtig del af deres hverdag. Hvis præster f.eks. jævnligt taler for, at piger og kvinder bør have de samme muligheder som drenge og mænd for at skabe sig et godt og værdigt liv, så lytter folk.

FORBAVSET OVER ÅBENHED

Maria Lykke Andersen er kommunikationskoordinator i ADRA Danmark.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019

Først gjaldt det dog om at identificere de sociale normer, som kirken og ADRA kunne blive enige om at kalde problematiske. Her blev Thomas Müller og resten af ADRA-holdet positivt overraskede.

”Vi havde selvfølgelig forventet, at vi kunne finde en fælles platform, når det gælder at hjælpe de svage og tale de udstødte, de syge og børnenes sag. Overraskelsen kom, da præsterne selv føjede krænkelsen af pigers og kvinders rettigheder til listen,“ fortæller Thomas Müller. De afrikanske adventister italesatte eksempelvis selv, at piger har dårligere mulighed for skolegang end drenge, at udbredelsen af ægteskaber med mindreårige piger og teenagegraviditeter er et problem, og at kvinder i højere grad burde have en stemme i samfundet. ”Jeg oplevede et forbavsende engagement og en åbenhed, men det siger måske mest om mine fordomme og uvidenhed om holdningerne i kirken i Syd. Vi kortlagde omkring 10-15 samfundsnormer, som vi kunne samarbejde om at bekæmpe. Mine kolleger dernede var faktisk glade for, at vi kom og pegede på vigtigheden af, at kirken gør


ADRA

sin indflydelse gældende inden for disse områder og italesætter problemerne fra prædikestolen. De er jo enige, men har blot ikke prioriteret opgaven tidligere.“ Thomas Müller blev ligeledes positivt overrasket, da de inviterede universitetsledere i henholdsvis Uganda og Malawi af sig selv kom til ham og sagde, at de ville undersøge, om læreplanen for de teologistuderende skulle ændres. Kirkens opgave med at tale de svages sag burde være en del af indholdet.

FØLSOMME EMNER Thomas Müller og ADRA Danmarks generalsekretær Jens Vesterager gjorde det klart, at workshoppen ikke var et forsøg på at presse vores europæiske tankegang ned over hovedet på dem. Udsagnet medførte anerkendende kommentarer.

”Vi spurgte deltagerne, om der var emner, de ikke ønskede at arbejde med, og her blev homoseksuelles rettigheder nævnt som noget af det, der var for følsomt. Vi var hjemmefra blevet enige om ikke at berøre den slags følsomme emner, så uenighederne blev egentlig aldrig problematiseret.“ Unionsformanden er rejst hjem fra Afrika med en glæde over, hvor meget der binder nord og syd sammen. ”Hvad angår visse følsomme emner, har vi i Vesten en tendens til at betegne det globale Syd som ’dem, vi er uenige med’. Jeg oplevede selv, at vores familiebånd som brødre og søstre i troen er meget stærkere end vores forskelle og uenigheder. Vi har så meget til fælles, som vi bør udnytte.“

NÆSTE SKRIDT De afholdte workshops i Uganda og Malawi er første skridt på vejen i den strategi, ADRA Danmark har lagt for

21

øget inddragelse af religiøse ledere i udviklingsarbejdet. Deltagerne blev således sendt hjem med ord om, at de havde været med i noget unikt og innovativt inden for det globale ADRA-netværk. At de nu er med til at sætte standarden for andre af de lande, ADRA arbejder i. Trin 1 i strategien har fokus på ADRAs eget kirkelige bagland. Først i næste omgang vil vi arbejde med andre kristne kirkesamfund og inddrage muslimske og traditionelle afrikanske ledere. ”Adventistkirken på verdensplan er en lavthængende frugt. Her har vi på forhånd adgang og taleret. Alene i Uganda og Malawi kan vi med inddragelse af kirken påvirke en lille million mennesker.“ Thomas Müller er overbevist om, at kollegerne i de to lande vil arbejde videre med resultaterne fra workshoppen.

Unionsformændene begge steder var selv stærkt begejstrede for initiativet, hvilket Thomas Müller tilskriver ADRAs daglige arbejde. I Malawi og Uganda har ADRA en høj status. Her er man stolte af det arbejde, organisationen udfører. Næste skridt bliver en rapport og en skitse over, hvordan beslutningerne på papir kan blive til handling. ”Et af mine forslag er årlige fokusdage helt ud på lokalt kirkeniveau i landsbyerne. De lokale konferensformænd planlægger i forvejen undervisningsdage for alle deres præster. Ofte har en præst ansvar for mellem 10 og 20 kirker, og det er nødvendigt, at emnerne også når ud til de menighedsforstandere, hver kirke har valgt. Budskaberne skal brede sig som ringe i vandet.“

TITEL FREMMER FORMÅLET ”I de fleste 3. verdens lande har titlen ‘pastor’ en hel del vægt,“ siger Thomas Müller som forklaring på, hvorfor han i slutningen af marts stod på listen over ADRAs rejsehold. Har man i tillæg en

ledertitel, lyttes der endnu mere. Hans autoritet betyder en hel del. ”Som dansk unionsformand og kollega til kirken dernede har jeg nok en større indflydelse og autoritet med mig, end hvis deltagerne på workshoppen alene skulle lytte til ADRA Danmark som samarbejdspartner. Sådan er det bare i afrikansk kultur. I øvrigt gjorde det stort indtryk på kollegerne at se, hvor tætte bånd, der er mellem kirken og ADRA Danmark. At vi herhjemme bakker så meget op om organisationens arbejde.“     

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


22

Vejlefjordskolen

Vejlefjordskolen har fået ny ledelse – ikke bare rektor, men også flere afdelingsledere inden for det sidste års tid. Adventnyt har spurgt lederteamet hver især, hvorfor de arbejder du på skolen, hvad der er de største glæder ved jobbet, hvilke udfordringer de ser, og hvilke visioner og drømme de har for Vejlefjord i fremtiden.

Lederteamet på Vejlefjordskolen

Tekst og foto: Holger Daugaard

KAY FLINKER rektor Den navnkundige Viggo Jørgensen sagde engang: Man kan blive færdig på Vejlefjord, men aldrig med Vejlefjord. Jeg må bare se i øjnene, at jeg ikke engang kan blive færdig PÅ Vejlefjord. Hvad er de største glæder ved mit job? Når jeg ser elever udfolde sig, blive modne og gode mennesker, der kan tage ansvar i deres kammeratskabskreds, i nabolaget, i kirkerne og i verden, ja, så synes jeg, at missionen er lykkedes. Og en særlig festlig dag er dimissionen, hvor studenterne får huer på efter 3 års hårdt slid med skolen, og vi kan sende 9. og 10. klasserne videre til de uddannelser, de nu skal ind på. Så begge disse ting skal helst lykkes: eleverne skal dannes som mennesker, og de skal have en god uddannelse. Det er en udfordring, at en del unge med adventistbaggrund i højere grad end tidligere vælger andre uddannelser, end vi kan tilbyde på Vejlefjord. Fællesskabet er afhængigt af, at elever fra det kirkelige bagland tager medansvar sammen med skolens medarbejdere for at skabe den særlige ”Vejlefjordånd“, som har været et vigtigt fundament i hele skolens historie. Lige nu er det også en udfordring, at elevtallet er nede i en bølgedal, men vi tror på, at udviklingen vil vende. Vi har

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019

dog brug for al den opbakning, vi kan få fra alle kirker, præster, forstandere og familier i baglandet. Det jeg ønsker allermest for Vejlefjord er, at vi som skole brænder igennem både i det kirkelige bagland og i lokalområdet, at eleverne mærker, at medarbejderne vil dem, at det bliver tydeligt for alle, at vi bare skal kæmpe for det fællesskab, hvor man mærker hinanden som personer, både når livet er let, og når det er rigtig svært. Min drøm for Vejlefjord i fremtiden er, at Vejlefjordskolen vil være det sted, der kan gøre dét for en masse unge, som skolen har gjort for mig - nemlig at give mig mange af mine allerbedste venner, at lade mig møde mennesker med gode værdier. Jeg elskede livet på skolen hele vejen igennem. Det skal andre også have lov til at opleve.

MIA KOBBELGAARD børnehave- og vuggestueleder Jeg har selv været elev på Vejlefjord både i grundskolen og i gymnasiet. Da der for 10 år siden skulle åbne børnehave her, var jeg nyuddannet pædagog. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at der ville jeg arbejde, og sådan blev det heldigvis. De første 9 år har jeg arbejdet som pædagog i børnehaven og de sidste snart 2 år som afdelingsle-

der for børnehaven og vuggestuen. Jeg elsker stedet, stemningen og værdierne, som vi arbejder ud fra - og så er synet ud over fjorden hver morgen, jeg møder ind, bestemt heller ikke dårligt. De største glæder ved mit arbejde er et smil eller et kram fra et barn. At kunne vinke farvel om morgenen med børnene til forældrene og vide, at med den nærhed kan dagen begynde godt for både store og små. Når personalet lykkes med at få udviklet børnene og hjælpe dem med at blive små gode mennesker. Kort og godt, så er det, når ansatte, børn og forældre trives. Min vision for børnehaven er, at vi fortsat kan være en lille institution, hvor værdier, nærvær, omsorg og glæde skinner igennem til både børn og forældre. Min drøm for Vejlefjord i fremtiden er, at Vejlefjord kan blive ved med at skabe den følelse af, at her er man del af et ”lille“ samfund, hvor man tager vare på hinanden og hjælpes ad med at udvikle børnene til at blive selvstændige, velfungerende voksne.

JOHN RASMUSSEN grundskoleleder Jeg arbejder på Vejlefjordskolen, fordi jeg kan lide at undervise. Skolen bad mig om at komme og undervise for snart mange år siden, og


Vejlefjordskolen

23

Vejlefjordskolens nye lederteam. Fra venstre: Kay Flinker, Pia Fisher, Mia Kobbelgaard, Jørgen Voldstad og John Rasmussen.

venner for livet, samtidig med at de uddanner sig og modnes til livet.

PIA FISHER

jeg sagde med glæde ja, fordi jeg selv havde været elev på skolen og elskede stedet. Jeg ville gerne være med til, at Vejlefjordskolen fortsat kunne være et godt sted at gå i skole. Det er et fantastisk job at hjælpe unge mennesker med at finde ud af, om de vil tjene Gud eller ej. Jeg har ansvaret for grundskolen, 0.10. klasse. Så udover at undervise skal jeg gøre mit til, at lærerne får de bedste muligheder for at udføre deres job. Lærerne har mange ideer, og det er mit job at finde ud af, hvad vi har råd til at gennemføre. Det er det interessante ved jobbet. Når pengene så ikke kan række til alt, er det min sure pligt at sige nej eller vent. Mine visioner for skolen er, at Vejlefjordskolen fortsat skal være et sted i Danmark, hvor unge mennesker tager deres første beslutninger om Jesus eller dybere beslutninger om den Gud, der elsker dem mere, end vi kan elske vores egne børn. Samtidig med at de tager disse store beslutninger, skal de også dygtiggøre sig både fagligt og menneskeligt. Eleverne på Vejlefjordskolen skal have alle muligheder for at blive dygtige og ansvarsfulde borgere i vores samfund. Det må gerne kunne siges: ”Ja selvfølgelig, han har jo gået på Vejlefjordskolen.“

JØRGEN VOLDSTAD vicerektor for gymnasiet Jeg arbejder på Vejlefjordskolen, fordi det er et fantastisk sted at være. Midt i naturen og med mange dygtige og omsorgsfulde mennesker. Desuden giver det muligheder for at møde og præge unge mennesker på deres vej ud i livet. Mit arbejdsområde: Jeg arbejder med at gøre elever til studenter! Det kræver planlægning og oversigt at få det til at fungere. Desuden er der mange administrative opgaver forbundet med at drive en skole, og en god del af disse skal jeg tage mig af. Det største ved mit job er, når unge mennesker vælger at overgive deres liv til Jesus. Men det er også stort, når vi kommer til sommeren og en ny flok glade studenter er klar. At se dem få hue på efter deres sidste eksamen, smilende, fordi de endelig har nået deres mål, er en fantastisk oplevelse. Den største udfordring er at give eleverne flest mulige valg, på den bedst mulige måde, så de hver især bliver tilgodeset bedst muligt på deres vej til en studentereksamen. Visionen er at give eleverne den bedst mulige uddannelse for livet. Min drøm er at Vejlefjord må være et sted, hvor unge mennesker kan møde Gud, kærlighed, omsorg og ikke mindst

efterskole- og kostskoleleder Jeg arbejder på Vejlefjord, fordi jeg er så heldig, at de vil have mig. Jeg har boet på skolen størstedelen af mit liv, fordi jeg elsker at være her på Danmarks skønneste plet, og fordi skolens kristne værdier lige er noget for mig. Jeg arbejder i kostafdelingen, hvor jeg prøver på at holde styr på alle eleverne fra 8. klasse til 3.g. Den største glæde i jobbet er, når man kan rykke et ungt menneske bare en smule. Når man kan få dem til at se, at livet er godt, og at livet giver mening. De største udfordringer lige nu er, at vi mangler elever. Vi kunne godt bruge 70 elever mere, så hvis du, kære læser, kender nogen, som har alderen til at komme på Vejlefjord, så prik dem på skulderen og fortæl dem, at verdens dejligste skole venter på dem. Jeg kunne godt tænke mig, at alle elevbygningerne fik et facelift. Vores bygninger bærer præg af, at mange unge har nydt at være her de sidste 80 år. Desuden har jeg et brændende ønske om, at vi kan gøre sabbatten til ugens højdepunkt. En festdag, som de unge ser frem til hver eneste uge. Min drøm er, at alle danske unge adventister får mulighed for at prøve Vejlefjord. At de kan få lov til at opleve det fantastiske fællesskab, man får, når man bliver en del af Vejlefjordfamilien. Jeg drømmer også om, at vi fortsat kan være med til at præge vores andre elever i en positiv retning, og at de gennem vores måde at være på får lyst til at lære Gud nærmere at kende.     

Holger Daugaard, ansvarshavende redaktør for Adventnyt. adventnyt@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


24

Af en brændende adventistpræsts erindringer

I BRAND for adventbudskabet

Tekst: Werner Wilstrup Hansen (1895-1988). Sammendrag / Foto: HASDA

WERNER J

Wilstrup Hansens erindringer dukkede op for nylig hos hans efterladte og repræsenterer et stykke dansk adventisthistorie. De samlede erindringer kan læses på hasda.dk

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019

eg tror ikke, jeg kan finde nogen bedre overskrift til min livsskildring end salmedigterens ord: ”Nåde, at han fandt mig, nåde, at han vandt mig, …“ – når jeg ser tilbage på alle de mange år, Gud i sin nåde har forundt mig at leve i. Disse digterord får en særlig betydning, når jeg af min adoptivmor har fået at vide, hvorledes jeg som 5-6 årig dreng kom i forbindelse med adventisterne. Født i Vestergade i Svendborg den 16. august 1895 voksede jeg op under fattige kår, eftersom min far blev syg af tuberkulose og senere døde af denne sygdom på Øresundshospitalet i København, da jeg var 7 år gammel. Min mor var nu alene med sine 5 børn, og forsorgen var ikke den samme i de år, som den er i dag. Imidlertid var der en adventistfamilie, der var flyttet til Svendborg og havde åbnet en lille massageklinik, P. Christensen og hans hustru Louise. En dag skulle Str. Christensen besøge en patient i samme ejendom, hvor min mor boede. Hun tog fejl af etagerne og kom i stedet for ind i den lejlighed, hvor vi boede. Hun så straks, under hvilke fattige kår min mor levede med sine 5 børn. Hun tilbød at træde hjælpende til og finde adventisthjem til nogle af os børn. Dette nægtede mor imidlertid at gå ind på uden nøjere overvejelse. Det lykkedes imidlertid Str. Christensen at finde en adventistfamilie i Ringe, som var barnløs. De var villige til at tage min bror og mig i pleje, og dette gav min mor sin tilladelse til …


Af en brændende adventistpræsts erindringer

1905: Ti år gammel blev jeg adopteret af familien P. Christensen og blev forflyttet til Fåborg, hvor han havde offentlig virksomhed ... En menighed blev stiftet i Fåborg, hvor bl.a. Valdemar Jacobsen, der var skrædder, tog imod sandheden, og senere også hans broder Rasmus, Henning Jacobsens far. ... I Fåborg fik jeg privatundervisning i P. Christensens hjem, men efter to års forløb blev jeg sendt til Jerslev menighedsskole, den eneste, der fandtes i hele Danmark på det tidspunkt. Her var en stor og blomstrende menighed, der ejede deres eget mødelokale og skole … Her i Jerslev fik jeg min første impuls og tilskyndelse som litteratursælger. Br. Skrædder Sørensen, der var missionssekretær i Jerslev, spurgte en sabbat menigheden, hvem der ville gå ud for at sælge ”Evangeliets Sendebuds julenummer“. Jeg meldte mig straks, og mange søndage tog jeg ud om morgenen i Jerslev omegn og solgte adskillige blade og traktater til landbobefolkningen. Denne interesse for litteratursalg har fulgt mig lige siden tiden i 1907 – i snart 70 år …

1912: Jeg mindes endnu denne dag, da jeg som 17årig ung mand ankom til København … Derefter tog vi ud til missionsskolen i Skodsborg, hvor Minna Christensen, senere gift med tandlæge Sonne, tog imod os. Her dumpede jeg ind som en rigtig bondeknold blandt oratoriske begavelser som A. Varmer, Chr. Resen, G.E. Westman, Nicolajsen, A. Tillgren, Leif Nielsen og mange flere, som kunne nævnes. Her var en helt ny verden af intelligente personligheder, som jeg nu blev bekendt med og sad på skolebænken sammen med. Det var udbytterige dage for en bondedreng som mig, der kom lige ude fra landet. Vi havde Br. Norderhus som bibellærer, bror til Carl Ottosens hustru. Som lærere var C.C. Hansen jr. og Werenskjold og flere andre og den uforlignelige skoleforstander Erik Arnesen, der forstod at skabe respekt – og så den elskelige bestyrerinde, Str. Anna Jeppson. Højdepunkterne i ugen var fre-

dag aftens vidnesbyrdsmøde og lørdag aftens ungdomsmøde med program … Dette skoleår – vinteren 1911-12 fik afgørende betydning for mit åndelige liv, idet jeg følte Guds Ånds påvirkning ved den gode indflydelse, der rådede på denne missionsskole, og jeg indgik i pagt med Gud ved dåben denne vinter. Blev døbt i Ebenezer kirken.

1920: Nu begyndte et nyt afsnit i min livsgerning, idet jeg blev valgt til afdelingsleder for Danmark, hvilket jeg fortsatte med i ti år. I 1920 kom Steen Rasmussen … hjem til Danmark for at organisere afdelingsarbejdet i den Skandinaviske Union, der dengang bestod af landene Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og de baltiske stater, Estland, Letland og Litauen. Høstindsamlingen blev påbegyndt, 13. sabbatsofferet og mange andre nye planer blev sat i gang. Steen Rasmussen var en enestående dygtig organisator og en ypperlig taler, der forstod at inspirere og stimulere menighederne til aktivt arbejde, og han var tillige en begejstret ungdomsleder. Resultaterne udeblev ikke: Missionsgaverne igennem Høstindsamlingen og 13. sabbatsofferet forøgedes enormt. En strøm af unge missionærer rejste ud fra de skandinaviske lande til de fjerne hedningelande. Af kendte navne kan nævnes: Carl Jensen og hustru til Etiopien – Chr. Jensen og hustru, Balle Nielsen og hustru samt C.A Larsen og hustru til Indien. Em. W. Pedersen og hustru, Karen Nielsen og Carentze Olsen (fra Skodsborg Badesanatorium) til Kenya – Th. Tranborg og hustru, Dr. Jacob Øster og hustru til Sierra Leone – Bent og Anna Larsen til indianerne i Peru og mange flere kunne nævnes …

1965: Ved juletid et år kom jeg en dag til en ingeniørfamilie i Søllerød for at sælge vores julenummer, som fruen købte. Hun fortalte mig nu, at hun af en adventist havde fået foræret første bind af et bogværk på 4 bind,

25

hvis titel var ”På vandring med Mesteren“. Hun var meget begejstret for dette første bind, og hun spurgte mig nu, om jeg vidste, hvor hun kunne få de andre 3 bind. Jeg lovede at skaffe dem til hende. Leveringstiden passede hende bedst et par måneder frem i tiden, så kunne hun skaffe beløbet. Jeg kom til den fastsatte tid, men nu havde hun fuldstændig glemt, at hun havde bestilt bøgerne hos mig til den tid, vi havde aftalt, så hun havde ingen kontanter at betale med. Jeg tilbød at komme senere og hente beløbet for bøgerne. Men så siger hun: ”Jeg går over til min nabo, kirkebetjentens hustru og hører, om hun vil låne mig pengene.“ Lidt efter kom de alle tre – fruen samt kirkebetjenten og hans hustru, og jeg fik hele beløbet for de 3 bind udbetalt, men så begyndte ingeniørfruen til min store forbavselse at anbefale dette bogværk til kirkebetjenten og hans frue med en veltalenhed, jeg næppe har hørt magen til, og det endte med, at hendes kolportage for bogværket var så virkningsfuldt, at de bestilte hele sættet til levering den følgende måned. Men da tiden kom for leveringen havde de ingen penge, og nu var det ingeniørfruen, som måtte lægge penge ud for kirkebetjenten. Men inden jeg sagde farvel og tak for pengene, som hun havde lagt ud, gav hun mig en adresse på en veninde, som boede i Lyngby, der var blevet interesseret i bogværket, efter at hun havde set hende under et visit. Ved mit besøg hos denne veninde til ingeniørfruen bestemte hun sig også til at købe hele sættet, som jeg leverede senere, hvor jeg fik hele beløbet udbetalt. Idet jeg med tårevædede øjne ser tilbage på de mange år, der nu er henrundet – 75 år – siden Gud fandt mig i min fødeby, og en adventistfamilie blev Guds redskab til at finde mig og senere lede mig ind på sandhedens vej, så jeg blev indlemmet i Guds store familie, og når jeg endvidere tænker på Guds store omsorg og overbærenhed med mig, trods mine legemlige skrøbeligheder og mine mange ufuldkommenheder og de fejltrin, jeg har begået i tiden, der gik, kan jeg ikke andet end opsende en dybtfølt tak til den Gud, der har ført og ledt mig indtil denne dag.     

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


26

Vidnesbyrd

Begyndels Tekst: Emma Lund / Foto: Per Arild Struksnes

Da jeg sammen med min far skulle vælge en efterskole tilbage i 2015, var det en lidt forhastet beslutning. Vi stod i sidste øjeblik og skulle vælge

D

et, som fangede mine øjne, da jeg første gang læste på skolens hjemmeside, var, at det var en skole med kristne værdier. Kristne værdier!

Jeg var meget skeptisk, da jeg så det, og jeg havde rigtig mange samtaler med min far om, hvorvidt dette ville være et miljø, jeg ville være en del af.

et sted, hvor jeg skulle tilbringe det næste år af mit liv. Vejlefjord var den første skole, vi fandt. Det var den første skole, vi tog ud for at se, og det var den skole, vi valgte.

For kristendom var bestemt ikke noget, jeg skulle have presset ned over hovedet, ej heller magtede jeg at skulle gå i kirke hver weekend. Men min kære far overbeviste mig i sidste ende om, at kristne værdier ikke nødvendigvis betød, at jeg selv skulle være kristen, og han syntes, jeg skulle give det en chance. Så det gjorde jeg! Jeg startede på Vejlefjord i Global 10-klassen, hvor jeg var fast besluttet på, at JEG i hvert fald IKKE skulle påvirkes af disse såkaldt ”kristne værdier“. Da jeg først kom til Vejlefjord, fik jeg mange nye indtryk. Noget, som jeg tænkte meget over, var de mange ord, som blev brugt, og som jeg aldrig havde hørt før. Det var ord som ”andagt“ og ”lovsang“. Det var ord, som jeg aldrig før var stødt på i mit liv, og som absolut ingen betydning havde for mig. Efterhånden tillagde jeg dem så en betydning. Langtrukne og irrelevante! Til andagterne småsov jeg. De var kedelige og intetsigende. Lovsangene var fjollede, jeg kunne ikke synge med, og musikken var ikke lige min smag. Der var også ord, som jeg havde hørt før, og som jeg allerede havde en forudfattet mening og fordom om. Det var ord som ”gudstjeneste“, ”religion“ og ”kristendom“. Jeg havde hørt alle disse ord før, men de havde aldrig sagt mig meget.

Gudstjeneste var for mig det, kristne mennesker bruger deres søndage på. De lytter til kedelige salmer og bliver hele tiden bedt om at rejse sig op af en præst med kjole på.

Emma Lund går i 3.g på Vejlefjordskolen og bliver student til sommer.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019

Religion var for mig grobunden til alle verdens problemer, og kristne mennesker var fanatikere, som vil vise dig ”sandheden“ – og så er de alle sammen racister og homofober. Gennem tiden på Vejlefjord faldt min stædighed langsomt til jorden. Jeg mødte nogle dejlige mennesker, som er blevet nogle af mine bedste venner – som helt tilfældigt viste sig at være kristne. Jeg besluttede mig for at give hurlumhejet en chance – og jeg gik til mit første bibelstudie.


Vidnesbyrd

sen

27

på en ny rejse Jeg fandt ud af, at de kristne værdier ikke var så forfærdelige. Det, jeg troede var indoktrinering, er rent faktisk bare en gruppe mennesker, som forsøger at sprede så meget kærlighed og godhed i verden igennem deres tro.

Jeg kan ikke forklare, hvordan eller hvornår jeg første gang vidste, at jeg nu troede på Gud – eller hvornår jeg begyndte at identificere mig som en kristen. Jeg kan sammenligne det lidt med en vægttabsrejse. Fra dag til dag kan man ikke se en forandring, men når man ser tilbage til begyndelsen, kan man sagtens se, at man ikke er det samme sted længere. De førnævnte ord fik ny betydning: - Gudstjenesten var ikke længere en pligt, men et fællesskab og en ekstra familie. - Religion var ikke længere problemer, men nu var det løsningen. - Lovsang var ikke længere kedelige og fjollede. - Og kristne mennesker var bestemt hverken racister eller homofober, men derimod en gruppe mennesker, som har fået tildelt en fantastisk gave, som de skal bruge til at gøre verden til et bedre sted.

Der, hvor jeg er i mit liv nu, er ikke destinationen på min rejse med Jesus, men det er begyndelsen på et helt nyt liv og en helt ny rejse, som jeg har valgt at tage i den kristne tro. Til slut er der de ord, som jeg har kendt hele mit liv, og som altid har haft en betydning for mig. Det er ord som tillid, barmhjertighed, tålmodighed, prioriteter, hjælpsomhed og kærlighed. Og selv om det er ord, som jeg troede, jeg havde bedst kendskab til, så er det faktisk disse ord, hvis betydning har ændret sig allermest, siden jeg lærte min ven Jesus Kristus at kende. Emma og Maysie ved 3.g's gallafest

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


28

Adventistkirkens årsregnskab

ÅRSREGN SKABET 2018

Tak til jer alle for jeres bidrag til, at vi igen kan præsentere et tilfredsstillende årsregnskab. Et resultat, som ikke var opnået uden jeres engagement – vi behøver det fortsat i 2019. Driftsomkostningerne i 2018 svarer til budgettet. Gælden er faldet betydeligt. Pantsætning af kirkens ejendomme er ophørt i 2018.

Tekst: Jan Arne Nielsen

N

år ledelsen og bestyrelsen ser tilbage på 2018, anser vi årets resultat for tilfredsstillende. Årets nettoresultat er på 26,2 mio. kr. efter et ordinært resultat på 0,7 mio. kr. Resultatet er stærkt positivt påvirket af de ekstraordinære medlemsgaver på 24,5 mio. kr. i 2018. Vi siger tak til alle for trofast returnering af tiende og for gaver i 2018. Vi har i året modtaget flere gaver end i 2017. Tienden er faldet lidt (0,1 %) i forhold til 2017. Vi er velsignet med ca. 1.000 medlemmer, der returnerer tiende. Budgetterede indtægter fra medlemmer er ikke blevet opnået i året. Vi kan dog glæde os over, at vi i 2018 har haft samlede ordinære indtægter næsten på niveau med 2017. Driftsudgifterne i 2018 svarer til årets budget, som er 5 % større end niveauet i 2017-regnskabet. I forhold til 2017 har der i året været ansat to årsværk mere, i alt 31 årsværk. Kirkens samlede gæld er ændret meget i året og falder med 24,4 mio. kr. I 2018 er kassekreditten gået i plus til små 6 mio.

kr. De lån, kirken optog i 2010 for at frikøbe den daværende forpligtelse for betaling af pensioner, er faldet fra ca. 67 mio. kr. til godt. 4 mio. kr. i 2018 og kan betragtes som værende væk ved udgangen af 2019, hvis der ikke indtræder usædvanlige omstændigheder i resten af 2019. Kirkens væsentligste værdier består af bygninger. Årets Ekstraordinære poster påvirker Egenkapital meget positivt i 2018. Egenkapitalen udgør 121 mio. kr. ved årets udgang. Der er solgt en bolig i 2017, hvor betaling først er sket i 2018. Dette har været med til at reducere vores gæld og finansielle omkostninger yderligere. Dansk Bogforlag indgår som en del af regnskabet for Adventistkirken. AHA og HASDA indgår i kirkens samlede regnskab som tilknyttede virksomheder. Samlet påvirker AHA og HASDA årets resultat med et mindre tab. Må Gud også være med os i 2019.     

RESULTATOPGØRELSE RESULTATOPGØRELSE 2018 2018

RESULTATOPGØRELSE 2018

2018 2018 i kr.i kr. Budget Budget 2018 2018 i kr.i kr. 2017 2017 i kr.i kr.

Indtægter Indtægter fra medlemmer fra medlemmer Andre Andre indtægter indtægter Bruttoresultat Bruttoresultat

20.672.464 20.672.464 6.549.882 6.549.882 27.222.346 27.222.346

Personaleomkostninger Personaleomkostninger Administration Administration Evang.arbejde, Evang.arbejde, afd.arbejde afd.arbejde og bevill. og bevill. Ejendommes Ejendommes driftsudgifter driftsudgifter Afskrivninger Afskrivninger Driftsresultat Driftsresultat

-14.138.626 -14.138.626 -14.395.800 -14.395.800 -13.394.532 -13.394.532 -1.641.829 -1.641.829 -1.106.800 -1.106.800-1.302.002 -1.302.002 -5.719.480 -5.719.480 -5.383.600 -5.383.600-5.678.003 -5.678.003 -2.349.011 -2.349.011 -2.201.900 -2.201.900-2.317.919 -2.317.919 -1.900.975 -1.900.975 -2.243.000 -2.243.000-1.768.211 -1.768.211 1.472.425 1.472.425 2.626.780 2.626.780 2.885.441 2.885.441

Finansielle Finansielle indtægter indtægter Finansielle Finansielle omkostninger omkostninger Tilknyttede Tilknyttede virksomheders virksomheders resultat resultat Resultat Resultat af ordinær af ordinær driftdrift

21.450.000 21.450.00020.775.934 20.775.934 6.507.880 6.507.880 6.570.175 6.570.175 27.957.880 27.957.88027.346.108 27.346.108

151.062 151.062 -877.641 -877.641 -26.874 -26.874 718.971 718.971

281.000 281.000 388.440 388.440 -1.564.900 -1.564.900-1.859.757 -1.859.757 10.000 10.000 -18.401 -18.401 1.352.880 1.352.880 1.395.723 1.395.723

Ekstraordinære Ekstraordinære poster poster Resultat Resultat af ejendomssalg af ejendomssalg Resultat Resultat før før øremærkede øremærkede

24.458.964 24.458.964 1.172.352 1.172.352 26.350.287 26.350.287

0 0 0 0 1.200.000 1.200.000 75.431 75.431 2.552.880 2.552.880 1.471.153 1.471.153

Hensat Hensat til gæld til gæld vedr. vedr. øremærkede øremærkede gaver gaver Tilbageført Tilbageført hens., hens., anvendt anvendt øremærkede øremærkede gaver gaver Årets Årets resultat resultat netto netto

-853.290 -853.290 745.412 745.412 26.242.409 26.242.409

-250.000 -250.000 -832.141 -832.141 930.000 930.000 1.273.559 1.273.559 3.232.880 3.232.880 1.912.571 1.912.571

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


Adventistkirkens årsregnskab

29

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2018 BALANCE PR. BALANCE 31. DECEMBER PR. 31. DECEMBER 2018 2018 Aktiver

Aktiver

MaterielleMaterielle anlægsaktiver anlægsaktiver Grunde ogGrunde bygninger og bygninger Inventar ogInventar udstyr og udstyr MaterielleMaterielle anlægsaktiver anlægsaktiver i alt i alt FinansielleFinansielle anlægsaktiver anlægsaktiver Egenkapital Tilknyttede virksomheder Egenkapital Tilknyttede virksomheder DepositumDepositum i lejemål i lejemål Langfristede Langfristede udlån udlån FinansielleFinansielle anlægsaktiver anlægsaktiver i alt i alt Anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt i alt Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver Kortfristede udlån (personale) Kortfristede udlån (personale) Debitorer Debitorer Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter Varebeholdning Varebeholdning (Dansk Bogforlag) (Dansk Bogforlag) Likvide midler Likvide midler Omsætningsaktiver Omsætningsaktiver i alt i alt Aktiver i alt Aktiver i alt

2018 i kr. 2018 i kr. 2017 i kr. 2017 i kr. 129.720.453 129.720.453 133.359.564 133.359.564 813.033 813.033 625.233 625.233 130.533.486 130.533.486 133.984.796 133.984.796 192.248 192.248 219.122 219.122 57.746 57.746 74.319 74.319 1.141.0831.141.083 765.954 765.954 1.391.0781.391.078 1.059.3951.059.395 131.924.564 131.924.564 135.044.191 135.044.191 124.691 124.691 95.551 95.551 1.874.6431.874.643 2.778.1212.778.121 33.419 33.419 82.084 82.084 180.085 180.085 217.309 217.309 5.938.7385.938.738 40.744 40.744 8.151.5768.151.576 3.213.8093.213.809 140.076.140 140.076.140 138.258.000 138.258.000

Passiver Passiver Egenkapital Egenkapital Fri Egenkapital virksomheder) Fri Egenkapital (incl.assoc.(incl.assoc. virksomheder) Reserve forReserve opskrivning for opskrivning af ejendomme af ejendomme Egenkapital Egenkapital i alt i alt

34.940.637 34.940.637 8.698.2278.698.227 85.998.007 85.998.00785.998.007 85.998.007 120.938.644 120.938.64494.696.234 94.696.234

Gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Hensættelser af øremærkede gaver Hensættelser af øremærkede gaver Langfristede Langfristede hensættelser hensættelser Prioritetsgæld Prioritetsgæld Samlede lån Samlede fra medlemmer lån fra medlemmer Deposita Deposita Langfristede Langfristede gældsforpligtelser gældsforpligtelser i alt i alt

2.546.5052.546.505 2.438.6282.438.628 0 0 87.144 87.144 1.628.3131.628.31315.765.323 15.765.323 10.000.000 10.000.00010.000.000 10.000.000 321.525 321.525 306.725 306.725 14.496.344 14.496.34428.597.820 28.597.820

Driftskredit Driftskredit Handelsbanken Handelsbanken KreditorerKreditorer Betroede midler Betroede midler Anden gæld Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter Kortfristede Kortfristede gældsforpligtelser gældsforpligtelser i alt i alt

0 0 8.778.2108.778.210 2.879.9632.879.963 4.532.2244.532.224 1.484.2201.484.220 1.505.2141.505.214 236.526 236.526 103.717 103.717 40.444 40.444 44.580 44.580 4.641.1534.641.15314.963.946 14.963.946

Gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i alt i alt Passiver i alt Passiver i alt

19.137.497 19.137.49743.561.766 43.561.766 140.076.140 140.076.140 138.258.000 138.258.000

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


30

Arrangementer og annoncer

BORNELEJR.nu 30. JUNI - 7. JULI 30. juli - 6. august 2019 SABUS.dk/spejder camporee.net

CIRKUS KRAMS

på Himmerlandsgården

Måske kan du nå det endnu!

Seniorstævne 23.-28. juli Kursuscenter Severin i Middelfart

Vil du opleve fællesskab, inspiration, hygge og god forplejning, så er seniorstævnet noget for dig. Ring til Walder Hartmann tlf. 2992 8876 og hør nærmere

IMPACT NYBORG 2019 Dato: 14.-21. juli (uge 29) Aktiviteter: livstilsexpo, maddemonstration, bibelstudier, strandtur og naturoplevelser Taler: Kasper Struksnes

Tilmelding og info: adventist.dk/impact Inspiring Members to Proclaim the Advent of Christ Together

Er du ung, og har lyst til missionsarbejde? Kunne du tænke dig et semester på Newbold College? Efter 3 måneders undervisning, bliver du koblet på et missions- eller ADRA-projekt i felten. Kursus / feltarbejde, mad og ophold er sponseret af Adventistkirken. Du står selv for rejseudgifter og lommepenge. Skriv en mail til marianne.dyrud@adventist.dk hvis du vil høre nærmere. Se også newbold.ac.uk/year-in-mission-and-service

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


Arrangementer og annoncer

31

FAMILIELEJR HIMMERLANDSGÅRDEN

16.-20. oktober

Familieweekenden er blevet til familielejr og foregår i sidste del af efterårsferien på Himmerlandsgården. Der bliver masser af tid til at gå på opdagelse i skoven, hygge, være kreativ og lege. ONSDAG - FREDAG er der god tid med rammerne til rådighed for et par skønne familiedage. FREDAG - SØNDAG sætter vi fuld fart i programmet med kurser og møder for børn og voksne samt sang og musik.

Hold øje med SABUS.dk

BLIV FAST BIDRAGSYDER adra.dk > STØT > Fast bidrag

Sæt et stort kryds i kalenderen 27.-29. september til årets

Kommunikationsweekend

send en e-mail på info@adra.dk ring til os på 4558 7700

Hvordan deler vi evangeliet og adventbudskabet i dagens Danmark? Vækst og fremgang for Adventistkirken i Danmark.

Hvilke medier bruger vi til hvilke målgrupper?

Ansøgningsfristen for de næste

Gæstetalere fra USA, Tyskland, Norge og Sverige

bevillingsrunder er:

Har du interesse for journalistik, fotografering, sociale medier,

1/9 og 1/12 2019

hjemmesider, streaming og optagelse af gudstjenester? Ønsker du at netværke om kommunikation? Mere information og program følger. Weekenden afholdes på Vejlefjordskolen.

KEHAP.DK

Arrangementet er arrangeret af Adventist Communication Academy, der er et fælles tiltag mellem Adventistkirkens kommunikationsafdelinger i Norden. Se mere på ac-academy.org

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


32

Vi siger tillykke

BARNEVELSIGNELSE

IVAN

 MAGNÚS

Sabbatten den 4. maj blev Ivan Barinda fremstillet og velsignet i Adventistkirken i Viborg. Ivan er det russiske navn for Johannes og betyder ”Herren er nådig“. Her på billedet sammen med sine forældre og to storesøstre. Vi takker for Guds nåde og ønsker Ivan og familien hans rige velsignelse. Sven Hagen Jensen

Den 18. maj var der barnevelsignelse i Cafékirken for Magnús, der et par dage senere fyldte 1 år. Vi bad om, at han altid må leve i visheden om, at Gud er med ham og trøster ham, som ”en mor trøster sit barn“ (Es 66,13). Tillykke til Magnús og storesøster Mille og forældrene Gyda og Per Flinker. Anne-May Müller

 ELMA Den 16. marts havde Malene og Simon Østergaard valgt, at vi på en særlig måde skulle bede for deres lille Elma. Det er en glæde for os som menighedsfællesskab i Cafékirken at bringe endnu et barn frem for Gud med bønnen om, at han altid må findes i hendes liv, og at vi må støtte op om hendes trosudvikling. Tillykke til Elma – og forældrene og storesøster Lillie. Anne-May Müller

THOMAS RASMUSSEN Thomas har netop færdiggjort sine studier på Andrews University. Han graduerer med en Master of Divinity. Thomas vender tilbage til fædrelandet for at genoptage præstearbejdet pr. 1. august, hvor han får Aarhus som sit ansvarsområde. På billedet ses han med sin hustru, Tabita og sønnerne Lukas og Philip. I Adventnyts augustnummer bringer vi et længere interview. Vi ønsker hjertelig tilykke og ser frem til at få familien til Danmark igen. Holger Daugaard

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


Vi siger tillykke

FØDSELSDAGE JULI 100 år Hans Jørgen Schantz, Faxe  5/7

95 år Else Mortensen, København  19/7

90 år Rosa Deleuran, Nærum  30/7

85 år Ani Kirsten Sættem, Haslev  4/7 Kurt Helmuth Christiansen, Nærum  23/7 Ulla Bjerrum, Hedensted  26/7

80 år

EMMA LOUISE LUND Sabbatten den. 27 april blev Emma Louise Lund døbt i Vejlefjordkirken. Emma er ikke opvokset i et kristent hjem, men har lært Gud at kende i hendes tid på Vejlefjord. Selvom hun ‘'ikke ville have noget at gøre med Gud'', da hun først kom på VFS, så er hun godt på vej på en spændende rejse med Gud. Emmas dåb blev overværet af menighed, elever og en stor flok af hendes egen familie. Hun gav et vidnesbyrd på dagen, som kan læses andetsteds i bladet. Hjertelig tillykke og velkommen i familien! Emily Keye (Maysie)

MIKAELA JAMILLA MARTINEZ Der var glæde i Holstebro menighed, da Mikaela den 13. april bekræftede sin tro på Jesus ved dåb. Gennem et år havde Ingelis Jensen grundigt studeret adventbudskabets gode nyheder med hende, og en fyldt kirke af familie, klassekammerater, venner og menighed bevidnede den højtidetidelige begivenhed. Mikaela aflagde sit personlige vidnesbyrd med sangen ”Give your heart to the Lord“ med veninden Sarah ved klaveret. Vi ønsker Guds rige velsignelse. Sven Hagen Jensen

Morten Jørgen Øster, Tønder  10/7 Gynda Kamp, Nykøbing F  14/7 John Ravnkilde, Nærum  18/7 Leif Jørgen Louny Haugvik,   Frederiksberg 18/7 Elsie Årseth Christoffersen, Hillerød  21/7

75 år Magdaline Laibjørn, Østervrå  25/7 Lucas Poulsen, Hanstholm  28/7

70 år Carsten Pedersen, Hornsyld  26/7

AUGUST 95 år Svend Overlade, Søby, Ærø  3/8

85 år Verner Pedersen, Suldrup  8/8

80 år Jonna Judith Pedersen, Roskilde  14/8

75 år Mogens Nybo Jacobsen, Holstebro  1/8 Erik Iversen Henriksen, Viby Sj  26/8 Kirsten Hjerrild Uldager, Ikast  27/8 Jette Kofoed, Dronninglund  27/8 Ingrid Jensen, Videbæk  31/8

70 år Kære abonnenter. Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt, fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

Karin Jørgensen, Hedensted  2/8 Jorun Sonja Joensen, FO-Tórshavn  21/8 Birthe Lillian Svendsen, Morud  23/8 Arne Pedersen, Hedensted  25/8 Arthur Andreasen, Kokkedal  25/8

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019

Tillykke med ...

DÅB

33


34

Børnesiden

FOR

BØ R N

Engle og løver Tekst: Adventist Mission, Walking with Lions. Børnesiden er sammensat af Anique Dorland / Foto og opgave: iStockphoto.com

Takila er missionsarbejder i Zambia i Afrika. Han har valgt

det blev mørkt. ”Her vil de helt sikkert gerne høre dine historier,“ sagde den gamle mand.

at bruge et år af sit liv på at arbejde i områder, hvor ingen kender Jesus. I mange af disse områder tror folk på heksedoktoren og de onde ånder, som kan forbande eller gøre folk syge, hvis de bliver vrede. Takila syntes det lød lidt skræmmende, men han ville gerne fortælle andre om Jesus, så han begav sig af sted mod den nærmeste lille landsby for at fortælle om Jesus. En gammel mand i byen fortalte ham om en større landsby, der ikke lå så langt væk, men at han nok skulle skynde sig, hvis han ville nå dertil, før

Anique Dorland er sygeplejerske. Hun er medlem af Vejlefjord menighed.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019

Takila takkede og begav sig af sted i den retning, den gamle mand havde beskrevet. Landsbybeboerne så ham gå og spurgte den gamle mand: ”Heksedoktor, hvorfor sendte du ham afsted alene ud i løveland? Han når da aldrig frem til den store landsby.“ Heksedoktoren svarede: ”Det er en prøve fra ånderne! Hvis han kan klare løverne, som ånderne har tilkaldt, så er han til at stole på!“ Takila vidste ikke noget om dette og gik rask afsted. Da det blev aftenstid, så han en flok løver længere fremme. Han stoppede bange op og bad til Gud: ”Kære Gud, du må hjælpe mig! Send dine engle til at beskytte mig, så jeg kan nå frem til landsbyen.“

Takila tog en dyb indånding og fortsatte sin vandretur. Mens han gik, opdagede han, at løverne havde omringet ham på begge sider af stien. I mørket kunne han se de mange gule øjne rundt om sig. Hver gang han stoppede op, så stoppede løverne – og når han begyndte at gå, så gik de også. Takila kiggede på løverne ved siden af stien og spurgte forundret: ”Er I de engle, Gud har sendt?“ Løverne kiggede blot på ham uden at komme nærmere. Takila smilede og følte en lettelse i sit hjerte – og selv om det var ved at være helt mørkt, var Takila ikke længere bange. Der var ingen steder at sove, så han fortsatte med at gå langs stien, fulgt af løverne. Morgenen efter, da solen så småt begyndte at titte frem, kunne han se landsbyens hytter i det fjerne. Takila smilede og glemte helt løverne. Da han nåede frem til landsbyen, vendte han


Børnesiden

sig og kiggede ned langs stien og så løverne forsvinde ind i skyggerne af det høje græs. Landsbyfolkene så forbavset på ham, da han kom frem til dem. ”Hvem er du – og hvor i alverden kommer du fra så tidligt om morgenen?“ Takila fortalte, at han var kommet fra den nærmeste landsby, og at han havde gået hele natten for at nå frem til deres landsby. ”Det her område er fuldt af løver,“ sagde landsbyfolkene. ”Hvordan kunne du gå hele natten gennem det høje græs uden at blive overfaldet af dem? Mange mennesker her på egnen er blevet overfaldet af løver, hvis de var ude efter mørkets frembrud.“

35

OPGAVE: Kong Dareios var bekymret for Daniel. Havde løverne spist ham i løbet af natten? Hjælp kongen med at finde vej ned i løvekulen, så I kan se, hvordan Daniel har det? Læs den spændende historie i Daniels Bog kapitel 6.

Takila fortalte, hvordan han havde bedt til Gud om at sende engle for at beskytte ham, og at løveflokken gik sammen med ham langs stien hele natten og stoppede, hver gang han gjorde holdt. Historien om Takilas vandretur med løverne spredte sig med lynets hast. Snart sad Takila foran høvdingen og en stor folkeskare og fortalte, hvordan Gud havde sendt løver, så han kunne gå trygt gennem natten og komme og fortælle dem om Jesus. Takila blev hos dem længe, og da regntiden endte, sendte de bud efter en præst, og mange af landsbybeboerne valgte at blive døbt. Mange andre fjerntliggende landsbyer i området har siden spurgt Takila om at komme og fortælle dem om den magtfulde Gud, han tilbeder – en Gud, som kan sende løver til at beskytte en mand, der stoler på de løfter, som Gud har givet.

Der er mange historier om løver i Bibelen. Hvilke bibeltekster og hvilke historier hører sammen? Tegn streger mellem de par, der passer sammen.

Samson og løven

Første Samuelsbog 17,34-37

Den ulydige gudsmand

Dommerbogen 14,5-6

Daniel i løvekulen

Første Kongebog 13,21-26

David, løver og filistre

Daniels Bog kapitel 6

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


36

Vi mindes

Æret være... BJARNE RISAGER

EDEL AGNETHE LASSEN

SVEND ERIK PERSSON

Den 8. februar 2019 døde Bjarne Risager. Det var alt for tidligt. Bjarne var kun 59 år gammel. Knapt et år før fik Bjarne beskeden: ”Du dør, inden der er gået et halvt år.“ Hvad gør man så? Man begynder selvfølgelig at leve efter Ellen Whites principper. Det kunne Bjarne og familien ikke lade være med at more sig lidt over, for det var jo det, Bjarne voksede op med, men som han også selv havde valgt fra tidligt i sit liv. Bjarne var altid hyggelig at være sammen med. Humoristisk og altid hjælpsom er det, Bjarne var kendt for. Han havde en stor venskabskreds, som var tydelig ved bisættelsen, hvor Vejlefjordkirken var næsten fuld af mennesker, som ville vise familien deres medfølelse. Bjarnes far, Jørgen Risager, hans tre søskende, Lissi, Carsten og Flemming, hans tre døtre, Ninna, Lisa og Janni sidder tilbage med sorg og gode minder. John Rasmussen

Onsdag 27. marts døde Edel Lassen på Plejecentret Lions Park i Birkerød, fire dage inden sin 92 års fødselsdag. Ugen forinden var hun faldet og havde fået flere brud i hofteregionen. Børn, søskende og den nærmeste familie var forbi de følgende dage, og Lilian og Anne var fast hos hende de sidste dage. Edel blev født 31. marts 1927 og voksede op i Klemensker på Bornholm som den ældste i en børneflok med seks børn. Allerede som barn lærte Edel Gud at kende. På Vejlefjordskolen mødte Edel Jørgen, som var fra Agerskov i Sønderjylland, og efter endt uddannelse på Skodsborg giftede de sig i 1957 og oprettede fysioterapeutklinik, først i Holbæk og efterfølgende på Nærum Hovedgade 100, som blev hjem for familien, og som passende var ca. midtvejs imellem Bornholm og Sønderjylland. Det var i Nærum, at Anne, Lillian og Isabella voksede op og oplevede forældrenes kærlighed til naturen og sabbatternes frihed med udflugter i skoven eller med campingvognen. Edel mistede Jørgen for syv år siden og klarede sig alene hjemme, indtil hun flyttede i beskyttet bolig for ca. 2 år siden og sidenhen videre til Plejecentret Lions Park i Birkerød. Edel blev begravet ved siden af Jørgen på Vedbæk Kirkegård, hvor de begge hviler indtil Kristi genkomst. Ære være Edel Agnethe Lassens minde. Michael Bidstrup

Min kære fætter, Svend Erik Persson, sov ind skærtorsdag den 18. april, 90 år gammel. Svend og jeg voksede op næsten som brødre. Som naboer hjemme på Bornholm legede vi tit sammen. Svends livsløb blev usædvanligt. Efter afgangseksamen fra Vejlefjordskolen i 1951 besluttede han at læse medicin, skaffede sig en studentereksamen og begyndte medicinstudiet i København. Da dette af flere årsager måtte standse, tog Svend det som et fingerpeg om at vende hjem for at pleje sine forældre, der på det tidspunkt var blevet gamle og skrøbelige. Efter forældrenes død fandt Svend arbejde i fiskeindustrien. Samtidig var han forstander for den nu forgangne Rønne menighed og prædikede jævnligt i Rønne og Tejn menigheder. Den periode betragtede han siden som den lykkeligste i sit liv. Svend holdt sig yderst velorienteret om alt ude i verden og inden for Adventistkirken. Review blev studeret omhyggeligt, ligesom han var en trofast lytter til Danmarks Radio. Han var klar til det sidste og øste gerne af sin store viden. Lige så nøjsom og spartansk Svend var mod sig selv, lige så gavmild var han over for velgørende foretagender. Han, der aldrig selv stiftede familie, tilgodeså især børnehjælpsorganisationer. Karakteristisk ønskede han ingen blomster til sin begravelse, men at man i stedet støttede et velgørende formål. Sine sidste år tilbragte han på plejehjemmet Toftegården i Hasle. Begravelsen blev forrettet den 2. maj fra Adventkirken i Tejn af Michael Bidstrup, med jordfæstelse på Olsker kirkegård. Æret være Svends minde! Aage Andersen

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


Vi mindes · Boganmeldelser

37

Sund fornuft Nekrologer

FINN MOOS-NIELSEN Sidst på eftermiddagen torsdag 2. maj sov Finn Moos-Nielsen pludselig ind i døden i sin lejlighed på Solbakken i Randers. Finn Moos-Nielsen blev født 10. april 1940 i Århus. Her gik han i Viby skole, hvor han tog realeksamen. I klassen gik en sød pige, Jytte Laugesen, som blev hans livsledsager gennem næsten 58 år. Sammen gik de til offentlige møder med Børge Olsen, som førte til dåb 22. oktober 1960 og de blev en del af Århus menighed. Finn blev uddannet som kontorassistent og fik i 1961 ansættelse som kontorassistent hos Clorius i Århus, hvor han arbejdede, indtil han blev 71 år i 2011. Han opnåede 50 års fortjenestmedalje, som han var i audiens og takkede Dronning Margrethe for. Finn var venlig og hyggelig og stod fast på sin overbevisning og tro. Han gav opmuntrende ord til dem, som havde modgang og svære perioder. Han var et rigtigt familiemenneske og en kærlig, hjælpsom far. Han var en sportsmand og spillede som ung klubfodbold. Han kunne lide at rejse, hvilket han gjorde med familien. Finn var hele livet aktiv i menigheden, både som forstander i mere end 30 år og andre hverv. Han var også aktiv i flere af Adventistkirkens forskellige bestyrelser. Han brændte for adventbudskabet og praktiserede sin kristentro gennem hele livet og havde en længsel efter Jesu genkomst. Finn blev de sidste år ramt af tiltagende alzheimer og i juli 2018 flyttede han ind på Solbakken. Hans livsvandring er slut og hviler nu, indtil Frelseren kommer og kalder ham til sig på den store dag. John Pedersen

– hvordan biologien bekræfter vores intuition om design af livet

af Douglas Axe Forlaget Origo har oversat og udgivet bogen Undeniable – How biology confirms our intuition. Den er et hovedværk inden for Intelligent Design og er skrevet af molekylærbiolog Douglas Axe. Han har især forsket i proteiner, og denne forskning har overbevist ham om, at darwinismens bestræbelser på at komme med simple forklaringer på proteiners oprindelse er dømt til at mislykkes. Forfatteren har måttet forlade sin forskerstilling, fordi han er åben over for, at Intelligent Design er den bedste forklaringsmodel på naturens kompleksitet. Han har den holdning, at hvis noget ser ud til at være designet, så er det, fordi det er designet! Bogen er fyldt med gode eksempler på hans pointe, og den er skrevet, så den kan læses af både læg og lærd. Bogen vil være en fryd at læse for alle, som ønsker at høre beviserne for ID fra en forsker, som ikke bare har den teoretiske viden, men som selv har udført forskning i laboratoriet. Der er nogle få lidt tunge afsnit om de sandsynlighedsmæssige problemer ved evolutionsteorien. Sandsynlighed er dog vigtigt at have med, da det er et af de tungtvejende beviser mod evolution. Douglas Axe har en ph.d. fra Caltech. Han har i en periode ved Cambridge udført forskning omkring proteiner med resultater, som har haft stor betydning for ID-bevægelsens argumentationsgrundlag. Axe er i øjeblikket leder af laboratoriet Biologic Institute, som hører under Discovery Institute. Sund Fornuft henvender sig til troende så vel som til tvivlere, i en ydmyg og ikke-nedladende stil, og er bestemt værd at læse. Bogen er oversat med stor kyndighed af Helge Hoffmann. Prisen er 199 kr. + forsendelse og kan bestilles via Origo / Holger Daugaard, Tranevej 21, 8721 Daugård – eller på abonnement@skabelse.dk

Vejen til Kristus af Ellen White Vejen til Kristus er uden tvivl en af de mest læste af Ellen Whites bøger. Alene på dansk er den blevet genoptrykt gang på gang, og den er udkommet på mere end 135 sprog gennem tiderne. Nu er der endnu en gang kommet en ny dansk udgave. Det har altid været en lille, overskuelig bog, og det er den stadig – 142 små, letlæste sider. Men nu er den desuden blevet nyoversat i et nutidigt sprog i håb om, at den fortsat kan appellere til mennesker af i dag. Det er klart, at sproget i 1892, da den først udkom, var meget anderledes end i dag. For nutidens mennesker vil det fremstå gammeldags og svært at læse. Det er derfor velkomment, at bogens sprog nu har fået et nutidigt serviceeftersyn. De af jer læsere, der er godt kendt med Vejen til Kristus, vil dog sagtens stadig kunne genkende indholdet og de gudgivne tanker, som forfatteren deler med os.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019


38

Line Nielsen udfolder i denne bog, hvilken indflydelse løgnen har i vores liv. Vi følger den ene bibelske person efter den anden og ser, hvordan løgnen besnærer og forpester – men at vores kærlige Gud arbejder på at sætte os fri til et liv med fred, glæde og mening.

ætter fri

dskab er ikke blot, at sandheden sætter fri, er den sandhed, som sætter os fri. Når han er es liv – så bliver vi løst fra løgnens bedrag. åde en skarp analyse af løgnen og sandhepersonlige vidnesbyrd om, hvad det betyder gå med Jesus - skridt for skridt i livet.

vandring i lyset

ns Forlag

mmel og jord

9 788792 459763

Udfordringen

også bruges som daglig andagtsbog, hvor g mediterer over et afsnit. n har en Master of Public Health fra Aarhus un har tidligere skrevet den hjertevarme anket af Ham”. Hun deler sine tanker på semiøder, studiegrupper, sociale medier, i artikler esiden www.elsketafham.dk.

Line Nielsen: Sandheden sætter dig fri

Løgnen...

Boganmeldelser · Forvaltning

Sandheden sætter dig fri

Sandheden sætter dig fri

Guds ABC

af Line Nielsen

af Marianne Iben Hansen

Hvordan sætter sandheden dig fri? Hvordan sætter Jesus dig fri – for det er jo ham, der er sandheden? Hvordan er du en fri kristen, som hverken er nedbøjet eller ligeglad over dine egne fejl og mangler? Line Nielsen beskriver i Sandheden sætter dig fri, hvad der sker med os, når det er løgne om virkeligheden, som fylder vores liv. Men også den frigørelse, der sker, når det er sandheden, som råder. Hvordan Gud faktisk kan velsigne dig, som du virkelig er, og at frihed ikke er autonomi, men en skøn, tæt afhængighed af Jesus. Hun deler også erfaringer fra sit eget liv om, hvordan det sker i praksis, ligesom hun folder bibelske principper ud for, hvad det er for en proces, Jesus har gang i med os. Du kan læse en kronik om bogen, som blev bragt i Udfordringen den 29/3 på udfordringen.dk/2019/03/sandheden-saetter-dig-fri Sandheden sætter dig fri er på 274 sider og kan bl.a. bestilles på netboghandlen hosianna.dk     

I april udkom en ny poetisk og humoristisk gendigtning af Bibelens første kapitler. Guds ABC tager dig på rundtur i alfabetet og fortæller samtidig om altings skabelse, de første mennesker på jorden og det forbudte træ, der begynder med K. Marianne Iben Hansen er kendt for sine billedbøger med rim og rap. I Guds ABC opruller hun de store eksistentielle temaer om godt og ondt, Gud og menneske, liv og død. Alt sammen med energi, rytme og et glimt i øjet. Marianne Iben Hansen siger selv om arbejdet med bogen: ”Det var vidunderligt at beskrive Guds skaberglæde og den kærlighed, der bruser over i tusindvis af arter og former og farver. Jeg håber, at bogen kan være med til at åbne de gamle, fine historier og mysteriet i skaberværket for andre, lige som den har gjort for mig selv“. Illustrator Peter Bay Alexandersen har med stor indlevelse lagt fantasi og farver til de bibelske fortællinger. I 2016 modtog han Blixen-prisen som årets illustrator. Guds ABC er en oplagt fødselsdagsgave. Den er også god til folkeskolens små klasser. Der er mange timers hyggeligt, lærerigt og meningsfuldt samvær forude. Bogen er på 64 sider, er udgivet af Bibelselskabet og koster 229,95 kr.     

HJÆLP DIN LOKALE KASSERER – og Unionens økonomiafdeling Tekst: Jan Arne Nielsen

T

ak til dig, fordi du også i 2018 har været med til at finansiere Adventistkirkens aktiviteter og drift gennem dine bidrag og gaver.

GØR DET NEMT Betal direkte til Unionen. Det gælder særligt tiende, men… ved at betale direkte til Unionen, så skal din lokale kasserer ikke håndtere det. Og … uanset hvilken betalingsmåde, du vælger for din støtte, er din støtte uvurderlig. Derfor – skal vi ikke hjælpe hinanden med at gøre administrationen af alle disse gaver lidt lettere for alle – lokalt og for Unionen? Unionen modtog i 2018 10.500 indbetalinger direkte eller via menigheder-

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019

ne. For tiende alene modtog vi 7.900 indbetalinger. Af disse blev 5.400 (14,5 mio. kr.) sendt direkte til Unionen via Betalingsservice eller via (faste) kontooverførsler. Fra menighederne modtog vi 2.500 betalinger (5,5 mio. kr.). Dit valg af betalingsform betyder derfor meget for mængden af det arbejde, din kasserer kommer til at udføre. Hvis du vælger at bruge Betalingsservice med direkte indbetaling til Unionen, skal din kasserer håndtere langt færre penge. Og det er meget nemmere for Unionen i bogføringen. Og så skal du ikke lede efter et sted at hæve kontanter. Kassereren vil have et mindre beløb at skulle indsætte i en bank. Slut dig derfor til de mange menig-

hedsfæller, som allerede anvender Betalingsservice i dag. Har du en forpligtelsesaftale, kender du for det meste forpligtelsen ved årets begyndelse. Vi vil sikre, at du i tide vil få oplysning om den gældende forpligtelse for året, så du fx kan nå at justere indbetalinger inden årets udløb. Du kan ringe til os på tlf. 4558 7777 eller skrive på info@adventist.dk, hvor vi kan hjælpe dig med at komme i gang, hvis du har behov for det.     

Jan Arne Nielsen er Unionens økonomichef. Han bor i Nyborg med sin hustru, Line, og er medlem af menigheden der.


Kollekt og kalender · Forvaltning

39

KOLLEKT – 6. JULI

Tekst: Marianne Dyrud

JUNI

K

ollekten til SABUS den 6. juli går til lederudvikling. Den 25.-27. oktober 2019 er alle med interesse for adventistkirkens børne-, ungdomsog spejderarbejde inviteret til en weekend, hvor den enkelte får mulighed for at udvikle sit lederskab. Der vil blandt andet være åndelige kurser og foredrag, som er relevante for alle typer af ledere i SABUS. Derudover vil der være aktiviteter, der mest er relevante for dig, som er spejderfører. Vi håber, at du selv vil være med til en weekend, der styrker DIG og dine lederevner. Lederweekenden har som mål at give energi, motivation og ressourcer til at køre det lokale arbejde. Mange tak for din gave til et formål, som er med til at skabe begejstring blandt de mange frivillige, som arbejder med børn, teens, unge, spejder og familier rundt omkring i de lokale menigheder.     

KOLLEKT – 3. AUGUST

17. Deadline Adventnyt august 30. Børnelejr start, HLG

JULI 30. juni - 7. juli Børnelejr, Himmerlandsgården 6. Kollekt: SABUS 7.-14. TEENcamp, Himmerlandsgården 14.-21. IMPACT, Nyborg 23.-28. Seniorstævne, Kursuscenter Sverin, Middelfart 30. Camporee start, England

AUGUST

Vejlefjord Elevfond Tekst: Holger Daugaard / Foto: Per Arild Struksnes. Vejlefjordskolen

V

ejlefjordskolens elevfond bliver anvendt til at give tilskud til elevers skolepenge. For de familier, der har en presset økonomi, kan et tilskud fra elevfonden netop være det, der skal til, for at gøre det muligt at sende deres børn og unge på Vejlefjord. Med faldende statstilskud har det været nødvendigt at hæve skolepengene i de seneste år. Derfor er der stadig større behov for at kunne hjælpe familier via elevfonden. Vi opfordrer til at give en god gave ved den landsdækkende kollekt 3. august. Du kan også hjælpe resten af året ved at indbetale et frivilligt beløb til skolens konto 9521-411-0002934 eller via MobilePay 40523, i begge tilfælde mrk. ”Elevfond“. På forhånd tak!     

0. juli - 6. august 3 Camporee, England 3. Kollekt: Vejlefjord Elevfond 25. Adventnyt august udkommer adventist.dk/kalender

Du kan anvende Adventistkirkens MobilePay 45 084 til kollekter beskrevet på denne side. Anfør kollektens formål i tekstfeltet. Hvis du ønsker at opnå fradrag for gaven, kan du ikke bruge MobilePay, men benyt i stedet en almindelig bankoverførsel til konto nr.0890 0001069302

FORVALTNING

TIENDE 10% tilhører Gud. Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (3 Mos 27,30).

Fradragsmuligheder: Kontakt Lise Rechter, tlf. 4558 7794. Vær opmærksom på, at betaling med MobilePay ikke kan bruges, hvis du ønsker fradrag.

TESTAMENTE Et dødsfald kan få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold.

Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til staten. Hvis du vil noget andet, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig. Se adventist.dk/faelles/saadan-kan-dustoette/donationer-og-testamenter eller kontakt Jan Arne Nielsen, tlf. 4558 7773.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2019

Aktivitetskalender

DET SKER ...

SABUS


Klumme

Set med

andre øjne

Tekst: Thomas Müller / Foto: iStockphoto.com

N

år jeg ”ser ting med andre øjne“, er det stadig mine egne øjne, jeg bruger, men jeg ser tingene fra et andet perspektiv. Ofte hænger jeg fast i et billede af folk, som jeg har fået fra tidligere samtaler, eller billeder, som jeg har fået videregivet af andre. I slutningen af april var jeg til et kirkeligt samråd for åndsfrihed, hvor forskellige temaer omkring trosfrihed blev debatteret. Om eftermiddagen havde arrangørerne inviteret tre politikere ind til en paneldebat, hvor vi fik lov til at stille nærgående spørgsmål. En af paneldeltagerne repræsenterer et parti, der står langt fra mine værdier, men det var en øjenåbner at få et ’personligt’ møde med ham. Nu er det svært at tage et eksempel frem om en politiker, uden at det skal lyde politisk – kirke og politik hører ikke sammen (ups, var det en politisk udtalelse?) – derfor nævner jeg heller ikke hans navn, men det er min reaktion, jeg gerne vil dele med dig. Jeg havde i mit indre et klart billede af hans holdninger og syn, som jeg mentalt allerede tog afstand fra, da jeg først så ham i lokalet. Mine forventninger var derfor små i forhold til at høre noget positivt eller noget, som tangerer mine holdninger. Men som paneldebatten skred frem og jeg oplevede ’hele pakken’ – ikke kun de skarpe udtalelser, medierne citerer, fik jeg en anden sympati for mennesket bag. Til min overraskelse delte vi endda synspunkter.

Mit møde med ham ændrede ikke på min afstandtagen fra hans verdensbillede og mit syn på hans mærkesager, men jeg opdagede et menneske bag navnet, et menneske skabt i Guds billede bag facaden. I interaktionen mellem værten og de andre paneldeltagere var der respekt og lydhørhed. Jeg oplevede kropssprog og ansigtsmimik, der inviterede til samtale og dialog og ikke kun kolde, skarpe udtalelser. Og hvorfor eksponerer jeg min fordom og uvidenhed om andre? Fordi jeg oplever igen og igen, at det er sådan, mange af os møder andre mennesker – også i menigheden. Vi tror, at vi på forhånd ved, hvad folk mener og siger, og alt for ofte giver vi slet ikke folk en chance, før vores mange modargumenter eller mishag vælter ud af munden. ”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det“ (Sl 8,4-6).

Det er ikke kun mig, der er skabt i Guds billede. Det er også hende, jeg ikke deler holdninger med, eller ham, jeg ikke bryder mig om. Set med andre øjne er de skabt i Guds billede og respekt, værdighed og en generøs attitude værd.    

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.

Profile for Adventistkirken

Adventnyt 2019-3  

Adventistkirkens medlemsblad 2019-3

Adventnyt 2019-3  

Adventistkirkens medlemsblad 2019-3