INDHOLD
2 Forord
4 FØRSTE SABBAT:
Hvorfor Bibelen?
8 SØNDAG:
Hvorfor Bibelen er den højeste autoritet
10 MANDAG:
Hvordan man læser Guds ord
12 TIRSDAG: Guds ord gør en forskel
14 ONSDAG:
Bibelen åbenbarer, hvem Jesus er
16 TORSDAG:
Håb til en verden uden håb
18 FREDAG:
At kende forskel på godt og ondt
20 ANDEN SABBAT:
Bibelens betydning i de sidste tider
22 BØRNENES BEDEUGE
På skattejagt i Guds ord
Af Ted N.C. Wilson, formand for Adventistkirkens generalkonference.
Denne bedeuge omhandler den mest betydningsfulde og kontroversielle bog nogensinde, nemlig Bibelen. Bibelen er den bedst sælgende og mest udbredte bog i verden. Man skønner, at der indtil videre er trykt 5 milliarder eksemplarer. Ingen bog er oversat til flere sprog end Bibelen, og visse dele af den er oversat til ikke mindre end 2.932 sprog. Det nye Testamente er tilgængeligt på 1.333 sprog, og Bibelen i sin helhed fi ndes på 553 sprog.*
Igennem århundreder har millioner fundet vejledning, trøst og opmuntring i Bibelen, mens dens modstandere har forbudt og brændt den, hånet den og fordrejet dens budskab.
Hvad betyder denne gamle og dog tidløse bog for os som adventister? Hvordan forbliver vi tro mod Gud og hans ord i en postmoderne verden? Med udgangspunkt i Bibelen vil bedeugelæsningerne se nærmere på disse og andre aktuelle spørgsmål. Hvad forstår vi f.eks. i praksis ved åbenbaring og inspiration, og ud fra hvilke principper læser og fortolker vi Bibelen? Læsningerne behandler emner som: Hvordan åbenbarer Bibelen, hvem Jesus er? Hvordan kan Bibelen lære mig at kende forskel på rigtigt og forkert? Hvordan kan Bibelen give mig styrke og håb i den sidste tid, inden Jesus vender tilbage?
Sæt tid af hver dag til – sammen med trosfæller jorden rundt – at blive klogere på Bibelen. Sæt tid af til bøn og til at høre, hvad Gud har at sige dig gennem sit ord.
Må Herren velsigne os alle, idet vi sammen forbereder os på hans komme. Maranatha!
* Statistik fra Wycliffe Global Alliance, Okt. 2015, citeret i Biblica, International Bible Society, www.biblica. com/resources/bible-faqs/how-many-different-languages-has-the-bible-been-translated-into/.
”Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund“
(Sl 119,103).
Af Line Nielsen, redaktør for Adventnyt
For David var Guds ord sandhed, fundamentet for det, han troede og hans holdepunkt i livet. Det var igennem Guds ord, at han kendte Guds vilje og veje. Han troede fast på Guds løfter og det profetiske ord om fremtiden. Og så elskede David Guds ord! ”Dit ord er gennemlutret, og din tjener elsker det,“ siger han i Salme 119 vers 140.
Salme 119 er en salme, der fl yder over med, hvor meget ordet betød for David på alle mulige planer. Her er nogle af de vers, som er fyldt med fryd og lovsang: ”Jeg fryder mig over dit ord som en, der får et vældigt bytte“, ”Min tunge skal lovsynge dit ord, for alle dine befalinger er retfærdige“ og ”Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund“ (vers 162; 172; 103).
David griber virkelig Guds kærlighed igennem hans ord. David kender Gud igennem hans ord.
I denne bedeuge vil vi fokusere på Guds ord. Må det fylde dig med glæde over ham, som gav det.
Må det inspirere dig i dine egne Bibelstudier. Må det sætte ild til dit håb om en herlig fremtid. Må du mærke ham.
Det er min bøn, at ordet også for os må være det sødeste, der fi ndes. At vi må sætte røde steger i Bibelen under det, som fryder os … Ja, virkelig! Det er min bøn – for uden Guds Ånds oversættelse i vores hjerter – så bliver det ikke sådan. Men med Guds Ånd – så bliver ordet levende og brændende for os, ja, det mest dyrebare i livet.
Derfor er det fyldt med potentiale, at vi bruger en bedeuge på dette emne. Læs læsningerne og læs din Bibel med bøn om at få viden om ordet og om ham der gav det. Og læs med en bøn om, at du hver dag vil møde ham personligt igennem det, og at han vil røre dit hjerte.
Og selvom bedeugen stopper, så stop aldrig...
så stop
Elsk Guds ord! Elsk det aktivt! Brug tid på det, bed over det og lad Guds sødme fylde din sjæl!
rd ! E lsk de t a k tivt ! Brug bed over det o g lad Guds e sjæl !
Af Ted N.C. Wilson, formand for Adventistkirkens generalkonference.
Han havde været død og begravet i over 40 år, men en tidlig morgen på kirkegården i Lutterworth, England, blev gravfreden brudt. Bevæbnet med skovle nærmede en mærkværdig forsamling sig graven, og resterne af John Wycliffe – en højtelsket præst og Oxford teolog, der var død den 31. december, 1384 – blev gravet frem. Knoglerne blev brændt og asken spredt ud over floden Swift.
Hvad havde han gjort, siden han skulle lide en sådan skæbne? Hvorfor insisterede romerkirken på at tilintetgøre hans sidste jordiske rester? Jo, John Wycliffe havde gjort to ting: Han havde insisteret på at forkynde sandheden, og han havde gjort Guds ord tilgængeligt for den almene befolkning ved at oversætte Bibelen til engelsk.
Allerede hundrede år før Martin Luther forkyndte Wycliffe: ”Sæt din lid fuldt og helt til Kristus og hans lidelser; søg ikke retfærdiggørelse på anden vis, end gennem hans retfærdighed.“1
KRAFTEN I GUDS ORD
Wycliffe kendte kraften i Guds ord. Frem for latin, som kun de lærde forstod, bestemte han sig for at gøre Guds ord tilgængeligt på et sprog, som også den almene befolkning kunne forstå. Trods voldsom modstand fortsatte han ufortrødent dette vigtige arbejde. ”Det er lettere for en englænder at forstå Guds lov, hvis den er på engelsk,“ argumenterede han. ”Moses fi k Guds lov på sit sprog, og det samme gjorde apostlene.“2
Wycliffes bibel gjorde Guds ord tilgængeligt for tusinder. I sit klassiske værk Foxe’s Book of Martyrs skrev John Foxe:
”De gravede hans legeme op, brændte hans knogler og kastede
hans aske i floden, men Guds ord og
den sandhed, som han forkyndte, kunne de
ikke
afbrænde; den bærer frugt den dag i dag.“ 3
TYNDALE BIBELEN
Den anerkendte Oxford og Cambridge teolog William Tyndale, som kunne ikke mindre end otte sprog fl ydende, er nok den bibeloversætter og martyr, som er bedst kendt. Tyndale, der levede i England i det 16. århundrede, var bekendt med Wycliffes bibel, for selvom den stadig var forbudt, kunne håndskrevne kopier købes på det sorte marked. Problemet var, at de var dyre og vanskelige at få fat på.
Med bogtrykkerkunstens udbredelse i det 16. århundrede havde Tyndale mulighed for at gøre en moderne engelsk oversættelse tilgængelig for endnu flere, og i modsætning til Wycliffe, der havde oversat fra latin, byggede Tyndales oversættelse på de originale græske og hebraiske tekster.
Det religiøse klima i England tvang Tyndale til at fl ytte sin virksomhed til Tyskland, hvor reformationen på den tid var i fuld gang, og hvor Martin Luther allerede havde færdiggjort sin tyske oversættelse af Bibelen.
Arbejdet skred hurtigt frem, og allerede i 1525 blev kopier af Tyndales Ny Testamente smuglet ind i England, hvor religiøse ledere indædt, men forgæ-
ves, bekæmpede udbredelsen af Guds ord. Tyndale, der stadig befandt sig på kontinentet, fortsatte ufortrødent med at oversætte Det gamle Testamente og nåede at udgive omkring halvdelen, før han blev forrådt af en af sine egne landsmænd.
I mere en 500 dage sad William Tyndale fængslet på et slot nær Bruxelles, før han i oktober 1536 blev halet op af fangekælderen og bundet til en pæl i slotsgården. Her blev han kvalt med en tyk kæde og brændt.
Jan Hus, der var præst i Tjekkiet, led ligesom utallige andre også martyrdøden for sit arbejde med at oversætte Bibelen.4
Hvad er det særlige ved Bibelen, der kunne få disse mennesker – og tusinder af andre – til villigt at gå i døden? Betyder Guds ord lige så meget for os i dag?
Bibelen er i dag frit tilgængelig i det meste af verden. Den er den mest solgte bog nogensinde, og den er den mest oversatte bog i verden. Visse dele af Bibelen er oversat til ikke mindre end 2.932 forskellige sprog. Det nye Testamente er tilgængeligt på 1.333 sprog, og hele Bibelen er oversat til 553 sprog. 5
Men trods sin udbredelse er Bibelen måske en af de mindst læste og mest truede bøger i vores tid. Selvom der stadig er steder i verden, hvor man forfølges for at eje en bibel, sker angrebene på Bibelen de fleste steder langt mere diskret.
Størst skade forvolder måske den historisk-kritiske metodes fortolkning af Bibelen. Her er det læseren, der bestemmer, hvad der er væsentligt og
uvæsentligt, hvad der er sandt, og hvad man kan se bort fra. Læseren er således hævet over Bibelen.
Et andet indirekte angreb er ideen om, at man skal være teolog eller besidde en højere uddannelse for at kunne forstå teksten på andet og mere end et ”overfl adisk“ plan. Denne måde at tænke på er et ekko af den romersk-katolske kirkes påstand om, at kun de, som var uddannet indenfor kirken, kunne tolke Skrifterne.
I sit ord har Gud lovet, at ”hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden“ (Jak 1,5-6)
Hvorfor er Bibelen så betydningsfuld? Det er der mange grunde til, men lad os se nærmere på tre af dem:
• I Bibelen åbenbares Gud ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud“ (Joh 1,1).
Vi lærer om Gud gennem hans ord. Bibelen forklarer, hvordan Gud løser synd-problemet, og hvor meget han længes efter forsoning med os. Bibelen åbenbarer Guds kreativitet, hans ophøjethed, hans nåde, hans retfærdighed og hans planer. ”Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne“ (Amos 3,7).
Vi tror, at ”Den hellige Skrift, Det gamle og Det nye Testamente er Guds skrevne ord. Det er givet ved guddommelig inspiration gennem hellige Guds mænd, der talte og skrev, drevet af Helligånden. I sit ord har Gud overgi-
Trods sin udbredelse er Bibelen måske en af de mindst læste og mest truede bøger i vores tid.
vet mennesket den kundskab, der er nødvendig for menneskets frelse. Den hellige Skrift er en ufejlbarlig åbenbaring af Guds vilje. Den er en rettesnor for menneskets liv og vandel, den autoritative åbenbaring af trospunkter og den pålidelige beretning om Guds gerninger i historien.“6
• Guds ord er sandhed ”Jeg er vejen og sandheden og livet,“ sagde Jesus (Joh 14,6)
I sin bøn til sin far, der er nedskrevet i Johannes 17, bad Jesus: ”Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed“ (vers 17)
Da Jesus blev konfronteret af de jødiske ledere, som var vrede, fordi han påstod at være Guds søn, var det skrifternes autoritet, han henviste til: ”Faderen, som har sendt mig, han har selv vidnet om mig,“ svarede Jesus dem, ”og hans ord lader I ikke blive i jer … Tro ikke, at jeg vil anklage jer hos Faderen; den, der anklager jer, er Moses, ham I har sat jeres håb til. Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om“ (Joh 5,37-46).
Jesus fastslår her, at Bibelens bøger vidner om ham. De åbenbarer Guds planer og forklarer, hvordan synden kom ind i verden. De viser, hvordan Gud løser syndens problem, og de beskriver hans forhold til os mennesker. De giver indsigt i Guds karakter og i Guds væsen.
• Bibelen er en vejleder ”Den mest omfattende og vejledende fortælling, som vi har, er Bibelen,“ skrev Ellen White. ”Den udspringer af den evige kilde til sandhed, og Guds hånd har bevaret den intakt op gennem tiden. Dens klare stråler kaster lys over en fjern fortid, som videnskaben forgæves forsøger at få indblik i. Kun i Guds ord fi nder vi en beskrivelse af skabelsen. Her betragter vi den kraft, som grundlagde jorden og udbredte himlene. Kun her kan vi fi nde en beretning om vores historiske rødder, der ikke er farvet af menneskelige fordomme og menneskelig stolthed.“7
Ligesom Jesus selv gennembryder Bibelen kultur, stolthed og fordomme. Den afslører sandheden om os og vores verden – ja, om hele universet. Den lærer os om vores forhold til Gud og til hinanden, og dens løfter fylder os med håb, så vores tro ikke behøver at vakle. ”Store ting kan ske, når folk præsenteres for Bibelen, som den er,“ skrev Ellen White.
”Forman dem til at tage
Bibelen, sådan som den er og til at bede om guddommeligt lys og så, når lyset skinner, med glæde tage imod hver dyrebar stråle uden frygt for konsekvenserne.“ 8
BIBELEN ER ET SIKKERT HOLDEPUNKT
Jesus forkyndte Guds ord, og ifølge Ellen White skal Kristi tjenere gøre det samme: ”I vor tid, ligesom i tidligere tider erstattes Guds ords vigtige sandheder med menneskers teorier og spekulationer. Mange af dem, der giver sig ud for at forkynde evangeliet, tror ikke på hele Bibelen som Guds inspirerede ord … De sætter deres egne meninger højere end ordet, og den del af Skriften, som de fremholder, giver de deres egen fortolkning. Dens guddommelige pålidelighed ødelægges. Således spredes vantroens sæd, for folk bliver forvirrede og ved ikke, hvad de skal tro.“9
Kristus ”lærte, at Guds ord skulle forstås af alle. Han henviste til Skriften som en fuldt ud pålidelig kilde, og det bør vi også gøre. Bibelen skal fremholdes som den evige Guds ord, som det afgørende i stridsspørgsmål og grundvolden for al tro.“10
Husk på martyrerne, der hellere gik i døden end at opgive Guds ord. Lad os også skatte og forkynde den mægtige og levende Guds ord, lige indtil Jesus kommer. Lad os sige med David, ”Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, for ikke at synde mod dig“ (Sl 119,11).
1. Bed om, at du i stigende grad må værdsætte, studere og adlyde Guds ord.
1 “John Wycliffe, Pre-Reformation Reformer“, Christian History, Christianity Today, www.christianitytoday.com/ history/people/moversandshakers/john-wycliffe.html
2 Ibid.
3 Ibid.
4 Emma Mason, “The murderous history of Bible translations“, BBC History Magazine, www.historyextra.com/ article/feature/murderous-history-bible-translations; “John Huss, Pre-Reformation Reformer,“ Christian History, Christianity Today, www.christianitytoday.com/history/people/martyrs/john-huss.html
5 Statistik fra Wycliffe Global Alliance, Okt. 2015, citeret i Biblica, International Bible Society, www.biblica.com/ resources/bible-faqs/how-many-different-languages-has-the-bible-been-translated-into/
6 Adventistkirkens trospunkt vedrørende ’Guds ord’: https://adventist.dk/tro/det-tror-vi-paa/trospunkter?id=72; Sådan tror vi … 27 vigtige læresætninger i Bibelens lys, Dansk Bogforlag, 1992, s. 4.
7 Ellen White, Christian Education, s. 37.
8 Ellen White, Christian Service, s. 144.
9 Ellen White, Christ’s Object Lessons, s. 39; Kristi Lignelser, Dansk Bogforlag, 1989, s. 22-23.
10 Ibid. s. 23.
2. Bed om, at Gud må fylde dem, der ”bryder livets ord“ i din menighed med indsigt og visdom.
3. Bed for dem, som andre steder på jorden af den ene eller anden årsag ikke har adgang til Guds ord.
Guds ord, som det er givet til os gennem Bibelen, er helt central for vores tro som adventister. Det er her, vi lærer Gud og hans ønske for vores liv at kende. Derfor sætter vi hver sabbat tid af i menighederne, så vi sammen kan fordybe os i Bibelen og dele tanker med hinanden.
Adventistkirken i Danmark udgiver i øjeblikket to sæt bibelstudiematerialer. Emnerne er de samme, men tilgangen er forskellig. De kan bruges hver for sig eller som supplement til hinanden:
• Ét er udarbejdet af generalkonferencens sabbatsskoleafdeling. Paul Birch Petersen har til den danske udgave for hver uge udarbejdet to sider med spørgsmål og baggrundsviden. Trykt og online.
• Ét er udarbejdet af den tyske unions sabbatsskoleafdeling. Skrevet med bibelteksten i centrum på et letforståeligt sprog. Kun online.
Ønsker du ekstra inspiration til de ugentlige studier, så er der en del materialer at finde på nettet.
hopechannel.no videosupplement med 25 minutters gennemgang af studieemnet. hopetv.org/hopess samt hopetv.org/inverse videoprogrammer knyttet til det engelske bibelstudie. absg.adventist.org er generalkonferencens sabbatsskolehjemmeside. Her kan man bl.a. hvert kvartal bestille en bog, som forfatteren til bibelstudiematerialet har skrevet over emnet.
Har du idéer eller spørgsmål så kontakt: Henrik Jørgensen, leder af sabbatsskoleafdelingen, henrik.jorgensen@adventist.dk
Det inspirerede budskab er lige så relevant i dag, som det var, da det blev skrevet.
Af
Iår 606 f.kr. stod Israel overfor sin hidtil største krise. Der skulle ikke gå mange år, før kongeriget Juda i 586 f.kr. blev fuldstændig udslettet. I Kong Jojakims regeringstid (609-598 f.kr.) blev landet underlagt Egypten og betalte skat til den egyptiske farao (2 Kong 23,35), men da Nebukadnesar II i år 605 f.kr. i slaget ved Karkemish besejrede farao Neko II og den egyptiske hær, ændredes hele regionens politiske landskab. Jojakim var nu tvunget til at skifte side og sværge Babylon troskab (2 Kong 24,1).
Desværre for Guds folk var den unge Jojakim ikke den leder, som de havde så hårdt brug for. Korruption, undertrykkelse og vold fulgte i kølvandet på hans jagt efter rigdom (Jer 22).
ET BUDSKAB FRA GUD
Omkring år 605 f.kr. fi k Jeremias et vigtigt budskab fra Gud til kong Jojakim: ”Tag en bogrulle, og skriv alle de ord i den, som jeg har talt til dig mod Israel og Juda og alle folkene, fra den-
gang jeg begyndte at tale til dig i Josijas dage indtil i dag. Måske vil judæerne hver især vende om fra deres onde vej, når de hører om al den ulykke, jeg planlægger mod dem; så vil jeg tilgive dem deres skyld og deres synd“ (Jer 36,2-3).
Jeremias adlød. De ord, som Gud havde inspireret, blev dikteret til Baruk, der læste dem højt for folket (vers 9 og 10).
Da folket hørte budskabet, blev de rædselsslagne og sagde: ”Vi må fortælle kongen det hele“ (vers 16). Og det gjorde de så. Dog advarede de først Baruk og Jeremias om, at de nok hellere måtte skjule sig.
EN KONGE MED EN
POSTMODERNE INDSTILLING Kongen af Juda tog dog imod budskabet med en blanding af ligegyldighed og trods. Jeremias beskriver det således: ”Kongen sad i vinterboligen – det var den niende måned – med et kulbækken brændende foran sig, og hver gang Jehudi havde læst tre-fi re spalter, skar kongen dem af med en pennekniv og kastede dem på ilden i kulbækkenet, indtil hele rullen var brændt“ (vers 22 og 23). Man kan godt
sige, at Jojakims reaktion har en del tilfælles med vores tids postmoderne indstilling:
• Han var uinteresseret i, hvad Gud har at sige i sit ord.
• Han mente, at bogrullens indhold var komplet irrelevant.
• Han mente ikke, at Guds ord havde nogen autoritet.
• Han mente, at han sagtens kunne klare sig uden Guds råd.
• Guds ord betød intet for ham, og det voldte ham absolut ingen kvaler at destruere det.
• Han forstod ikke, at han nu forspildte sin sidste chance for at afværge katastrofen.
Igennem tiderne har Satan benyttet sig af forskellige metoder i sit angreb på Bibelen og dens autoritet:
1. I tiden før den moderne tidsalder: udryddelse og forfølgelse.
2. I den moderne tidsalder: ideologiske angreb.
3. I den postmoderne tidsalder: ligegyldighed og foragt.
Vi lever også i krisetider: eksistentielle, såvel som økonomiske og miljømæssige. I vores familier kæmper vi med problemer, der vedrører kost, sundhed og sikkerhed. Hvem skal vi vende os til for at få svar?
Bibelen siger: ”Kald på mig, så vil jeg svare dig og fortælle dig om store og ufattelige ting, som du ikke kender“ (Jer 33,3)
Guds ord har effektive løsninger på hverdagens problemer.
Men hvad gør det postmoderne samfund? Det afviser Bibelen som ligegyldig, irrelevant og uden autoritet. Nogle går endda så langt som til at destruere den.
Giver det mening? Nej, for mennesker har stadig åndelige behov. I vores sekulariserede verden søger man de forkerte steder efter åndelige svar, og i kirkerne oplever vi en stigende uvidenhed om, hvad Bibelen egentlig siger: en form for bibelsk analfabetisme.
Guds ord kan ikke destrueres: “Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid“ (Es 40,8). Da kong Jojakim havde brændt bogrullen, satte Gud blot Jeremias til at skrive en ny – denne gang med endnu flere tilføjelser (Jer 36,28-32). Ingen kan standse udbredelsen af evangeliet. Guds ord ligger ikke under for menneskelige luner.
Fordi kong Jojakim satte sin lid til Egypten, gjorde han i 598 f.kr. på faraos opfordring oprør imod Nebukadnesar. Judas konge overbeviste folket om, at hvis de bekæmpede Babylon, ville egypterne komme dem til hjælp. I stedet så den mægtige kaldæiske hær sin chance til at erobre Juda. Egypterne havde aldrig haft i sinde at komme Juda til hjælp. De forhalede bare tiden til egen fordel.
I et forsøg på at redde folket sendte Gud kong Jojakim et budskab om håb, men Jojakim afviste det til fordel for et falsk håb.
KONKLUSIONER VEDRØRENDE BIBELENS AUTORITET
1. Gud er den eneste, som kender fremtiden, og det er ham, der er kilden til det, der står i Bibelen (Es 46,10; 2 Tim 3,16).
2. Vi kan ikke forvente, at folk beredvilligt tager imod Bibelens budskaber (Joh 15,18-19).
3. Det postmoderne samfund udviser som regel ligegyldighed og foragt overfor Guds ord og sætter hellere sin lid til falske ideer og fi losofier (Åb 3,17).
4. Bibelsk analfabetisme kan resultere i, at man sætter sin lid til tvivlsomme religiøse oplevelser, der udspringer af personlige interesser (Matt 7,21-23).
5. Guds ord vil bestå trods menneskers afvisning (Matt 24,35).
6. Bibelen er den højeste autoritet. Derfor bør vi sætte os ind i, hvad den siger (Sl 119,160).
Og hvad er så konsekvenserne af bibelsk analfabetisme? En stigende interesse for åndelig mysticisme og legender, en jagt på det spektakulære og overdrevent sentimentale, et utal af kristne ”guruer“, hvis ord og fortolkninger sluges råt af deres beundrere, og en menighed, der er sårbar overfor alle former for bedrag og absurditeter, der forkyndes i Guds navn.
le gender, en jagt på de t spe k og overdr timent a f kris og for r beund men i er s å a for b absu der Gu
Vi kan ikke regne med, at Guds ord vil blive modtaget med åbne arme. Mange ønsker udelukkende at høre det, der giver dem grønt lys til at holde fast ved deres laster. Ellen White skrev: ”Der er mange mennesker, der nægter at rette sig efter de advarsler, som de får gang efter gang, og foretrækker at lytte til falske lærere, som appellerer til deres forfængelighed og ser igennem fi ngre med deres synder. På trængselens dag har sådanne mennesker intet sikkert tilflugtssted, og de kan ikke vente hjælp fra Himmelen. Guds udvalgte tjenere bør tappert og tålmodigt fi nde sig i de prøvelser og lidelser, som de bliver udsat for på grund af bebrejdelser, ligegyldighed og forvrængning af kendsgerningerne. De bør trofast fortsætte med det arbejde, som Gud har givet dem at udføre, og altid huske, at Det gamle Testamentes profeter, menneskenes frelser og hans apostle også led overlast og forfølgelse for ordets skyld.“1
1. Bed om indsigt i, hvordan du kan respektere og adlyde Guds ord.
2. Bed om, at Guds menighed må forblive tro mod Guds ord og må fortsætte med at forkynde Guds budskab til vores tid.
3. Bed for familie og venner, som endnu behøver at forstå og anerkende Guds ords autoritet.
1 Ellen
“Brændte vore hjerter ikke i os, mens han … åbnede Skrifterne for os?“ 1
Af Félix H. Cortez, professor i Det nye Testamente og leder af Masters studiet i religion på Andrews University, i Berrien Springs, USA.
Jeg undrer mig ofte over, hvorfor
Jesu død på korset fi k disciplene til helt at tabe modet. Det er faktisk ganske overraskende.
Jesus sagde flere gange klart og tydeligt, at han ville blive dræbt, og også, at han ville genopstå.2 Men korset kom alligevel bag på disciplene. Heller ikke hans opstandelse troede de på! Hvordan kunne det ske?
Disciplenes reaktion er skræmmende, for jeg føler, at det lige så godt kunne have været mig. Og alligevel ikke. På vejen til Emmaus forklarer Jesus nemlig, hvordan Bibelen bør læses, hvis vi vil undgå, at det går så galt.
Disciplenes manglende forståelse, sagde Jesus, skyldtes manglende ”tro“ (Luk 24,25).
Tillid til Guds ord er det første skridt mod en større forståelse (Hebr 11,3).
Nogle læsere sætter deres lid til kirken eller til kirkens ledelse. De har det fi nt med, at andre tænker for dem og forklarer dem, hvad Bibelen siger. For nogles vedkommende handler det om magelighed, mens andre er af den opfattelse, at Bibelen rummer en slags ”åndeligt“ eller ”skjult“ budskab, som kun udvalgte få forstår. Heraf udspringer de mange allegoriske udlægninger. En fransk abbed i det 12. århundrede, Bernard af Clairvaux, skrev f.eks. en prædiken udelukkende om brudens ”tænder“ i Højsangen kapitel 4 vers 2. Han argumenterede for, at tænderne repræsenterede munkenes hierarki i klosteret. Hvor fascinerende hans prædiken end er, så har den intet at gøre med den egentlige betydning i Højsangen 4,2.
Noget lignende sker i dag, når prædikanter fortolker Skrifterne på måder, som slet ikke har nogen lighed med tekstens oprindelige betydning. Allegorisk fortolkning beror mere på fortolkerens evner og interesser end på tekstens egentlige budskab, og vi ender med at fremhæve og sætte vores lid til mennesker.
Bibelens påstand er, derimod, at Guds ord er for alle og kan forstås af alle – selv børn (Matt 11,2526; Joh 7,17; 2 Tim 3,14-17).
Andre læsere sætter deres lid til menneskelig logik. Gud gav os evnen til at ræsonnere, og den evne ønsker han, at vi skal benytte os af (se f.eks. Es 1,18).
Men nogle sætter Guds ord ud af kraft til fordel for menneskelig logik. Når bibelske påstande ikke synes at stemme overens med den menneskelige logik, afviser de dem som fejl, der har sneget sig ind i Bibelen.
Men Gud er større end vores evne til at forstå ham. Vi bliver nødt til at sætte
vores lid til ham (sammenhold Matt 22,29-32 med 1 Kor 1,18-25).
Nogle læsere sætter deres lid til sig selv. De læser ordene, men glemmer konteksten og den oprindelige intention med teksten. Uden egentlig at være sig det bevidst kommer deres fortolkning til at bero på deres egen erfaring og forståelse.
Hvad menes der f.eks. i 1 Pet 2,21 med, at Jesus efterlod os et ”eksempel“ for, at vi skal ”følge i hans fodspor?“. Ser vi bort fra konteksten, kunne denne tekst betyde, at vi skal gå i det samme tøj som Jesus, forblive ugifte som han eller hvad som helst, der passer fortolkeren.
Konteksten er dog klar. Den handler om, at vi ikke skal ”gøre synd“ eller ”svare med skældsord“ eller ”true“, når vi mishandles. Ser vi bort fra konteksten, bliver vores fortolkning subjektiv.
Andre har helt opgivet troen. I frustration over de mange forskellige fortolkninger er de nået frem til den konklusion, at der ingen sandhed fi ndes. Men Bibelen siger, at Gud har sendt os sin Helligånd til at vejlede os i ”hele sandheden“ (Joh 16,13).
Gud ønsker, at vi skal sætte vores lid til ham. Ikke til kirken, ikke til kirkens leder, ikke til menneskelig logik og da slet ikke til os selv, for ingen er ufejlbarlig.
LÆS HELE BIBELEN
En anden grund til at Jesu død på korset kom bag på disciplene var, at de ikke havde sat sig ind i ”alle“ Skrifterne. De havde lagt vægt på de dele, som tiltalte dem mest. Disciplene elskede titlen menneskesøn, fordi den betød, at Jesus var den himmelske helt fra Daniel kapitel 7 vers 13 og 14, der skulle få herredømmet over et kongerige, der aldrig skal forgå.
Men de gammeltestamentlige skrifter indeholder også beskrivelser af, hvor-
1 Luk 24,32
Mandag · 5. november
s s y nd “ (Dan e“ disse di de g ik d havde rer “ , 5,17).
dan Messias skal dø for folkets synd (Es 53) og ”fjernes uden dom“ (Dan 9,26). Disciplene ”forstod ikke“ disse tekster eller Jesu advarsler, fordi de gik imod alt, hvad disciplene altid havde håbet og troet på. De havde ”ører“, men kunne ”ikke høre“ (Sl 135,17).
yndte e d ne “ øre
Jesus, derimod, ”begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne“ (Luk 24,27), og vi må gøre det samme.
At læse ”alle Skrifterne“ kræver, at vi beder Gud om ”ører, der hører“ – selv de dele, som vi ønsker, ikke var sande og dem, vi ikke bryder os om.
UDLEV DET I PRAKSIS
Lydighed er sidste skridt mod en større forståelse af Bibelens ord. Jesus sagde, at den, som er villig til at gøre Guds vilje, skal erkende sandheden (Joh 7,17). Det var det, der skete med disciplene på vejen til Emmaus. Da de bad Jesus om at blive natten over, fordi de havde taget imod hans budskab til dem og ønskede at høre mere, ”åbnedes deres øjne, og de genkendte ham“ (Luk 24,31).
Det modsatte er også tilfældet. De, som ikke har ”kærlighed til sandheden“ vil blive vildført i de sidste tider (sammenhold 2 Thess 2,9-12 med 2 Tim 4,3-4).
Forståelse er ikke en destination, som man når frem til, men en rejse, som man begiver sig ud på.
2 Første forudsigelse: Mark 8,31 og tilsvarende samtaler hos Matthæus og Lukas. Anden forudsigelse: Mark 9,31 (og tilsvarende). Den tredje gang var, da de var på vej til Jerusalem for sidste gang: Mark 10,32-34 (og tilsvarende). Se også Joh 12,23.27; 13,1; 16,4.21.32; 17,1.
Et nært forhold til Gud kommer af at tage chancen og følge hans vejledning og gennem erfaring vokse i tillid til, at hans ord er sandhed, og hans løfter holder.
Når det bliver din erfaring, kan du –ligesom disciplene på vejen til Emmaus – ikke længere tie stille.
1. Bed om ”ører til at høre“ og at praktisere det, som Bibelen lærer dig.
2. Bed om, at vi som menighed må sætte vores lid helt til Guds ord.
3. Som kirke mener vi, at det er vores opgave at henlede opmærksomheden på de tre engles budskaber. Bed om, at vi altid må tage udgangspunkt i ”alle Skrifterne“, når vi udlægger og formidler Guds ord.
Hvordan kan vi vide noget som helst om Gud uden Bibelens fortælling?
Af Karen Holford, uddannet ergoterapeut, familieterapeut og psykoterapeut. Hun er leder af familieafdelingen i Transeuropæisk Division.
Vores småbørnsfamilie har brug for et sted at bo. Vi skal fl ytte langt væk, så min mand, Bernie, er sendt i forvejen for at sondere terrænet. Han må forsøge at se med mine øjne. Hvert eneste hus og hvert eneste rum må vurderes med tanke på det liv, som vi skal leve der sammen. Er køkkenet mon stort nok? Er haven børnevenlig? Vil vi alle befi nde os godt der?
Vi har været gift i 14 år og har allerede fl yttet 7 gange, så Bernie kender udmærket mine præferencer. Han ved, hvad jeg vil sætte pris på ved hvert enkelt hus, hvad der vil irritere mig, og hvad vi selv vil kunne forbedre.
Endelig fi nder Bernie et hjem til os: et sted, hvor vi de næste 11 år skal leve, elske, le, græde og vokse. Det er et stort øjeblik, da jeg for første gang skal se vores nye hjem. Det er tydeligt
for mig, at han har betragtet hjemmet med mine øjne. Huset har brug for litervis af maling og en gennemgribende rengøring, men det er helt perfekt. Fordi Bernie i årenes løb har levet med mig, lyttet til mig og observeret mig i dagligdagen, kender han mig godt nok til at træffe det rigtige valg.
KOMPLEKS
Nu er det jo forholdsvis enkelt at vælge hus. I livet vil vi uvægerligt stå med dilemmaer, der er langt mere komplekse og udfordrende. ”Min kone er blevet tilbudt en 3-årig kontrakt i et andet land. Hun vil kun kunne komme hjem to gange om året, men pengene vil kunne betale børnenes uddannelse. Skal vi sige ja?“ ”Skal vi rejse ud på missionsmarken?“ ”Jeg er forelsket i en vidunderlig mand! Hvordan kan jeg vide, om det er Guds ønske, at vi skal gifte os?“ ”Min mand slår både mig og børnene. Hvad skal jeg gøre?“
Hvordan træffer vi de ”bedste“ beslutninger, når vi er viklet ind i et spind af modsatrettede informationer,
synspunkter og tanker? Og det, der – set fra et menneskeligt perspektiv –synes at være den ”bedste“ beslutning, er det ikke nødvendigvis set i Guds perspektiv.
EN OPFORDRING TIL NÆRHED
Bibelen er ikke en manual med klare, trinvise instruktioner i, hvordan alle de udfordringer, som vi står overfor, bør løses. En manual, der tager højde for hver eneste situation, som kan tænkes at opstå fra tidernes morgen og til nu, vil være noget nær umulig at skrive. Mennesker, kultur og dilemmaer forandres i takt med, at verden forandres.
Men Bibelen er så meget mere end en praktisk gør-det-selv livsmanual.
I Bibelen kalder Gud os til at søge ham og finde ham i hver eneste beretning og hver eneste situation.
Bibelen er fyldt med detaljerede illustrationer, der giver os indblik i Gud og hans kærlighed, og hver illustration er som de enkelte dele af en hjernescanning: Først når vi sammensætter alle billederne, kan vi bygge en virtuel model af hjernen og se den i sin helhed.
I Bibelen ser vi de mange dimensioner af Guds kærlige væsen og forstår, hvor meget han ønsker at involvere sig i vores liv, og hvordan vi kan leve et liv i kærlighed til ham og til hinanden.
Vi bad børnene om at hjælpe os med at lave en liste over tillægsord, som beskriver Gud.
”Almægtig!“
”Tilgivende!“
”Modig!“
”Rundhåndet!“
”Kreativ!“
”Omsorgsfuld!“
De første 200 ord kom lige så hurtigt, som vi kunne nå at skrive dem ned, og selvom vores ordforråd så langt fra rækker til at beskrive, hvor herlig, storslået og kærlig han er, tegnede der sig et vidunderligt billede af en overvældende Gud. Vi var fyldt af glæde – vi vidste, at Gud er fantastisk!
ANSIGT TIL ANSIGT
“Hele Bibelen er en åbenbaring af Guds herlighed i Kristus,“ skrev Ellen White. ”Tager man imod den, tror på den og adlyder den, tjener den som et middel til karakterens forvandling. Den ansporer og fastholder, stimulerer fysisk, mentalt og åndeligt og leder livet i den rigtige retning.“
Når vi læser Bibelen og fastholder blikket på den Gud, hvis karakter træder så tydeligt frem i Jesu liv, står vi ansigt til ansigt med kilden til al kærlighed i universet, og vi forvandles efter hans billede. Jo bedre vi lærer
ham at kende, jo bedre bliver vi også til at følge hans vejledning.
SET MED GUDS KÆRLIGE ØJNE
Jo bedre vi kender Gud, jo bedre forstår vi, hvor højt han elsker os og alle omkring os. Når vi ser med Guds kærlige og tålmodige øjne på det rod, der er vores liv, er der større sandsynlighed for, at vi træffer kloge beslutninger.
Når vi står i komplekse situationer og ikke aner, hvad vi skal stille op, kan det være en hjælp at lave en liste over de involverede parter og forsøge at se på hver enkelt – os selv inkluderet – gennem Guds øjne og stille os selv spørgsmålene:
• Hvad er denne persons åndelige, følelsesmæssige, relationelle og fysiske behov?
• Hvordan kan jeg bedst vise dette menneske Guds kærlighed?
• Hvilke sider af sin karakter ønsker Gud, at jeg skal afspejle i denne situation?
• Hvordan vil mit valg inspirere andre til at komme Gud nærmere?
Bøn og eftertanke kan være med til at vise vejen gennem komplekse dilemmaer. Husk på, at selvom du ikke træffer det perfekte valg, så elsker Gud dig og ønsker det bedste for dig. Med udgangspunkt i dine mindre heldige beslutninger vil han fortsætte sit arbejde gennem dig, ligesom han gjorde det med Abraham, Sara og Hagar, med Josef og hans brødre, og med David og Batseba.
STØRST AF DEM ER KÆRLIGHEDEN
Af alle Guds fantastiske egenskaber er kærligheden den største. ”Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden“ (1 Joh 4,7-11).
Tirsdag · 6. november
Den vigtigste årsag til, at vi skal lære Gud at kende, er for at erfare hans venlige, tålmodige, tilgivende, trøstende, accepterende og gavmilde kærlighed og komme til at elske ham. Når først vi oplever Guds kærlighed på egen krop, er vi meget bedre udrustet til at dele hans kærlighed med verden omkring os og hjælpe andre til også at elske ham.
Når livets smerter er ubærlige og hjertet knuses, fi ndes der ingen bedre trøst end at opleve Guds kærlighed. Vi opdager, at det betyder noget for ham, når vi rammes hårdt og har det svært (Sl 34,19). Han ser hver tåre, som vi græder (Sl 56,9). Og han har forståelse for vores sårbarhed og svagheder (Sl 103,13-18). Han længes efter, at han en dag personligt kan tørre hver tåre fra vores øjne (Åb 21,1-4).
1. Bed om, at Gud må vise dig, hvordan han i dagligdagens dilemmaer kærligt vejleder dig gennem sit ord.
2. Bed Gud om, at du mere og mere må ligne ham, idet du fokuserer på hans kærlighed, som den kommer til udtryk i hans ord.
3. Bed om, at Gud må vise dig sin kærlighed gennem sit ord, og at hans kærlighed må skinne ud gennem dig til andre.
Af David Thomas, D.Min, dekan ved det teologiske fakultet på Walla Walla University, College Place, Washington, USA.
Jesus findes i såvel Det gamle Testamente som i Det nye Testamente
Hvordan viser Bibelen os, hvem Jesus er? Svaret er ikke alene interessant og ganske omfattende, men også opmuntrende og potentielt livsforvandlende.
Det mest oplagte sted at få et glimt af Jesus er selvfølgelig i evangelierne – i beretningerne om ham. Enhver der har læst evangelierne ved, at de er fyldt med fortællinger om, hvad Jesus gjorde og sagde. Gennem hans handlinger lærer vi om ham og om, hvordan vi selv bør handle. Lad os se nærmere på nogle af de måder, hvorpå Bibelen viser os Jesus.
BERETNINGERNE OM JESUS
For det første har vi, som sagt, beretningerne om Jesus. Historien om Jesus og kvinden grebet i ægteskabsbrud er nok en af de mest kendte fortællinger om Jesus. Vi fi nder den i Johannesevangeliet kapitel 8, og når vi nærlæser den, står det klart, at det hele er iscenesat for at stille en fælde for Jesus.
Det er et grusomt scenarie: anklagernes hårde ansigter, kvindens overvældende angst og skam, tilskuernes nysgerrighed og midt i det hele har vi Jesus. Mere opsigtsvækkende end noget andet er dog Jesu reaktion over for kvinden. Han fordømmer hende ikke, han skælder ikke ud, han fremhæver
ikke hendes synder, han påpeger ikke hendes fejl, og han henviser hende ikke til et liv som udstødt af samfundet. Nej, Jesus taler venligt til hende, og han forløser hende.
Han gør det, der skal til, for at kvinden igen kan blive den ædle skabning, som Gud fra begyndelsen havde skabt hende til.
Det er opløftende at læse Ellen Whites beskrivelse af, hvad Jesu venlighed gjorde ved kvinden: ”Hun brød sammen og kastede sig ned for Jesu fødder, mens hun hulkende udtrykte sin taknemmelige kærlighed og under bitre tårer bekendte sine synder. For hende var dette begyndelsen til et nyt liv i renhed og fred og viet til at tjene Gud.“1 I denne beretning ser vi altså ikke bare, hvordan Jesus reagerede på uretfærdighed, men også, hvordan han forsøger at bane vejen for forløsning. Vi lærer, at venlighed ofte baner vejen for forvandling.
Vi lærer, at Jesus har magt til at forvandle liv, og at han altid leder efter nye anledninger til at gøre netop det.
For det andet er der Jesu egne udtalelser, som er nedskrevet i evangelierne. Fremfor en analyse af hans mere gennemgribende undervisning vil vi i det
følgende nøjes med at se nærmere på en af hans mere kortfattede og slagkraftige udtalelser: ”Et godt menneske,“ siger Jesus, ”tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med“ (Luk 6,45).
Her giver Jesus udtryk for en fundamental sandhed: det, som vi gemmer på inderst inde – i hjertet – vil uvægerligt manifestere sig offentligt. Hvis vi er optaget af godhed og retfærdighed, vil det vise sig i vores handlemåde. Hvis vi overgiver os til ondskab og uretfærdighed, vil vores handlinger afspejle det. Det siger sig selv, at de, som ønsker at være en del af Gudsriget, vil tænke over, hvad de fylder sig med, for hvad det end er, vil det forvandle dem.
For det tredje kan vi lære om Jesus gennem det, som han sagde om sig selv. Disse udtalelser er betydningsfulde, for det er gennem dem, vi får indblik i, hvordan Jesus betragtede sig selv og sin egen rolle. Særligt i Johannesevangeliet fi ndes der en del sådanne udtalelser.
I Joh 5,17-18 siger Jesus: ”’Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.’ Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig.“ Her udtrykker Jesus sig klart og tydeligt om, hvem han er: Han er ikke blot et menneske, men er direkte forbundet med den evige Gud, som han oven i købet kalder far.
At Jesus hermed mente, at han var guddommelig ses klart af hans tilhøreres reaktion. De forstod udmærket, hvad det var, han sagde, og de mente,
at hans udtalelse var så blasfemisk – så stødende – at han skulle dø.
Denne udtalelse fra Jesu egen mund er noget af det, der ligger til grund for den kristne tro på Jesu guddommelighed – en sandhed, som er af stor betydning, hvis han skal kunne frelse os.
For det fjerde kan vi lære meget om Jesus gennem hans undervisning. En del af hans undervisning bestod af lignelser, hvoraf mange stadig er ganske kendte. En lignelse som måske ikke er så kendt, men som dog rummer en vidunderlig pointe, fi ndes i Lukasevangeliet kapitel 18 vers 1-8.
Lignelsen handler om en enke (et af de mest magtesløse medlemmer af datidens samfund) og en dommer, som viser sig at være en korrupt en af slagsen. Dommeren nægter at give enken sin ret, så hun tager kampen op og bliver ved med at plage ham om at tage hendes parti, indtil han endelig giver efter og – mest for at blive af med hende – dømmer i hendes favør.
Det er en interessant lignelse. Ikke blot fordi den tager fat på ulighederne i samfundet og vender op og ned på magtbalancen, men fordi dens pointe opnås gennem kontrast. Budskabet er jo, at når vi henvender os til Gud i bøn, skal vi være som enken og ikke som dommeren. Som der står i indledningen til lignelsen: ”Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte“ (Luk 18,1).
Af denne lignelse lærer vi, at vedholdenhed og udholdenhed er kvaliteter, som Jesus værdsætter. Vi anspores til at øve os i vedholdenhed, hvis vi skal kunne navigere igennem det kaos, der kendetegner vores liv her på jorden. Ofte skal der ikke megen modgang til, før vi beklager os og tvivler på Guds kærlighed og omsorg. Her ser vi, at vedholdenhed og bøn er en god kombination, hvis vi skal holde ud. Denne og andre lignelser lærer os om Jesus.
Vi kunne med fordel se nærmere på flere af Jesu lignelser, men vi vil fortsætte med at søge svar på vores oprindelige spørgsmål, nemlig: ”Hvordan viser Bibelen os, hvem Jesus er?“
ANDRES VIDNESBYRD
For det femte kan vi lære om Jesus ved at se nærmere på, hvad de, der var sammen med Jesus, har at sige om ham. Disse udtalelser er væsentlige, fordi de kommer fra mennesker, der var tilstede og oplevede Jesus på nærmeste hold. En af de mest dybsindige og medrivende udtalelser er den, som Johannes – ”ham som Jesus elskede“ –kommer med i Joh 1,1-3. Denne tekst er for mange en udfordring, for den er formuleret lidt besynderligt, men den afdækker en væsentlig pointe: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud“ (vers 1).
Efter at have været sammen med Jesus, efter at have oplevet ham på nært hold og hørt på hans undervisning og efter at have sammenholdt det, som han havde set, med Bibelens egne ord, var han nået til den bemærkelsesværdige konklusion, at...
Jesus var Gud – en konklusion, der sprænger rammerne for, hvad vi opfatter som muligt.
Ikke desto mindre var beviserne så overvældende, at Johannes ikke kunne nå til noget andet resultat.
Af denne tekst lærer vi meget om Jesus. Han var ikke bare et menneske som alle andre. Han var, for at bruge Jesu egne ord, Guds søn. Det var noget, som hans nærmeste ikke var i tvivl om.
Indtil videre har vi beskæftiget os med de passager i Bibelen, hvor vi ser Jesus tydeligst, og hvor det er forholdsvis enkelt at fi nde oplysninger om ham. Det er tekster, der taler direkte og uden omsvøb om Jesus.
HANS PROFETIER
Der fi ndes også tekster i Bibelen, som er lidt mere komplicerede at gå til, men
som ikke desto mindre kan være en kilde til vigtige oplysninger om Jesus. Det er tekster, som omtaler Jesus som den lovede befrier eller Messias.
Kristne hævder, at vi i Jesu person ser opfyldelsen af de utallige og meget forskellige løfter – især i Det gamle Testamente – om en kommende Messias. Når vi forbinder Jesus med disse løfter, får vi et væld af informationer om ham, som er yderst spændende: Det begynder allerede i Første Mosebog, hvor det første løfte blev givet til Adam og Eva, efter de havde syndet. Løftet blev givet i forbindelse med den forbandelse, der blev pålagt slangen: ”Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen“ (1 Mos 3,15).
Her ser vi den første antydning af et løfte om frelse fra syndens forbandelse gennem Jesus.
Bibelen viser os på utallige måder, hvem Jesus er. Den er et omfattende værk med mange tråde, men med ét centralt tema: I personen Jesus Kristus har Gud grebet ind i historien, og gennem ham frelses vi. Lad os være blandt dem, der holder fast ved troen!
1. Bed om vedholdenhed i studiet af Guds ord, så du må lære Jesus, vores frelser, at kende.
2. Bed om lyst til målrettet at studere Bibelen, så din viden om Jesus må vokse.
3. Bed om, at du må opleve Jesu kærlighed og blive drevet til at fortælle andre om ham.
Af Keldie Paroschi, oprindelig fra São Paulo i Brasilien, har en bachelorgrad i teologi fra Adventist University Centre of São Paulo. Hun er nu ved at tage en M.A. i religion ved Andrews University, USA.
Al verdens elendighed blegner i lyset af dens kommende herlighed
Fra toppen af Nebobjerget betragtede Moses det forjættede land velvidende, at han skulle dø. Ligesom Gud havde lovet, var landet frodigt: grønne sletter og vingårde strakte sig så langt øjet rakte. Moses havde været vidne til Israels lidelser i Egypten, og han havde adlydt Guds kald og ført dem ud af fangenskab. Han havde givet afkald på et liv i luksus og en blændende fremtid i Egypten og havde valgt hellere at lide ”ondt sammen med Guds folk end for en kort tid opnå en syndig nydelse“ (Hebr 11,25). I årevis havde han arbejdet som ganske almindelig fårehyrde for derefter i årevis at stå mål for Israels beklagelser. Nu gik
han ensom i døden velvidende, at han ikke skulle få lov til at komme ind i det forjættede land og selv være vidne til opfyldelsen af Guds løfter til Israel. Det må have set ud som om alt hans slid og selvopofrelse havde været forgæves. Han var dybt ulykkelig.1
Det, som Moses må have følt i det øjeblik, rummer alt det, som er galt med denne verden. Ligegyldigt hvor meget vi prøver, mødes vores anstrengelser altid med utak. Vi må uvægerligt se hjælpeløse til, mens vores kære lider, og til sidst står vi over for den uovervindelige fjende, døden.
Heldigvis har vi Bibelen til at kaste lys over verdens tilstand og give os håb.
SYNDENS LØN
Bibelen begynder med en smuk skildring af Guds kreative mesterværk. Alt var blevet mesterligt designet, og fred og harmoni rådede. Lidelse og død fandtes ikke i Eden. Men menneskers frihed afhang af deres loyalitet over for Gud: da de valgte ikke at adlyde, blev lidelse og død deres lod (1 Mos 2,16-17; Ordsp 16,25; Jak 1,15). Adam og Eva blev forvist fra haven, og med dem blev hele skaberværket skæmmet af synd og fordærv (1 Mos 3,16-24; Rom 8,20-22). Vi,
der nedstammer fra dem, har lidt under konsekvenserne lige siden (Rom 5,18).
Bibelen bekræfter, at døden hverken er en forventelig eller en naturlig del af livet.
Døden er det modsatte af naturlig. Den hører slet ikke til i Guds fuldkomne verden.
Gud er skaber og ånder liv i sine skabninger (1 Mos 2,7; Job 33,4; Ez 37,5), mens døden nedbryder og udsletter liv. Sygdom, krig og hungersnød er de smertefulde resultater af synd og fører i sidste ende til døden. Adams synd gav Satan anledning til at tilrane sig titlen som denne verdens fyrste (Job 1,6; Matt 4,8-9; 2 Kor 4,4), og da ”syndens løn er død“ (Rom 6,23), mente Satan, at ”alle de, der lå i graven, var hans fanger.“2 Det var lykkedes ham at få Moses til at synde mod Gud og miste retten til selv at indtage det forjættede land (4 Mos 20,8-12), men da Satan gjorde krav på Moses’ legeme, lagde Kristus sig imellem (Jud 9).
Det var i tillid til Guds løfter, at Moses udholdt årene i ørkenen. Han var vidne til utallige demonstrationer af Guds styrke og magt, og han vidste, at Gud ville holde, hvad han havde lovet.
Siden døden kom ind i verden, har Gud igen og igen lovet os, at han vil udfri os af syndens og dødens slaveri, og hans løfter er gang på gang blevet bakket op af beviser på, at han har magt til at holde, hvad han har lovet (5 Mos 7,9; Hebr 10,23). Isak blev født på trods af Abrahams og Saras fremskredne alder (1 Mos 12,2; 21,2-3). Israel blev på mirakuløs vis ført ud af Egypten og krydsede tørskoet det røde hav (2 Mos 2,23-25; 14,29). I 40 år sendte Gud manna i ørkenen (5 8,1-10). Utallige gange blev Israel befriet fra sine fjender gennem Josua, Debora, Gideon og mange flere.
Det største vidnesbyrd om, at Gud har til hensigt at opfylde løfterne, er dog Jesus.
Mange tekster i Det gamle Testamente – inklusiv det første løfte om befrielse lige efter syndefaldet – peger frem mod Messias (1 Mos 3,15; 4 Mos 24,17; 5 Mos 18,15; Es 53). I Jesus fi k vi et glimt af Guds magt over synd og død. På mirakuløs vis helbredte han mennesker, der var ramt af sygdom og lidelser. Når han kastede onde ånder ud, beviste han sin magt over ondskabens magter.
Men det er på korset, at omfanget af syndens og dødens herredømme for alvor står klart. Jesus – den syndfrie Gud – bar hele verdens synd. Han døde i ensomhed, knust under vægten af at være fuldstændigt afskåret fra Faderen. Men på tredjedagen opstod han iklædt det evige liv, som Gud har tiltænkt sit folk, og viste dermed, at han har magt over døden.
Og Jesu opstandelse er grundlaget for vores tro. Var han ikke opstået, havde vi ingen grund til at tro på en bedre
fremtid (Joh 11,25-26; 1 Kor 15,13-26). Fordi han overvandt døden, kan vi være sikre på, at Kristus vil vende tilbage som lovet og genskabe verden, som den var i begyndelsen: ”døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet“ (Åb 21,4. Se også 1 Kor 15,51-53).
Moses satte sin lid til dette løfte. Han vidste, at verdens elendighed blegner i lyset af dens kommende herlighed, og derfor forblev han trofast til det sidste. Selvom han blev nægtet adgang til Kanaan, tog Kristus ham til sig som sit barn og skænkede ham evigt liv (Hebr 11,26. Sammenlign med Rom 8,18).
Synd, lidelse og død er stadig normen, og dog kan vi trygt stole på, at Gud vil holde sit løfte, skabe på ny og for evigt gøre en ende på smerte og død. Vi skal altså ikke tabe modet. Ej heller skal vi sætte os til passivt at vente på, at Gud griber ind.
menneskelige anstrengelser stadig kun føre til døden. Men vi kan med stor glæde forkynde Kristi sejr over døden! Ved tro på ham kan vi leve i forvisning om at få del i det forjættede land.
Vi skal leve med blikket rettet mod fremtiden, men tage ansvar for nutiden.
Det betyder, at den elendighed, som vi oplever omkring os, i allerhøjeste grad kommer os ved. Det er vores opgave at give til den, der mangler, og trøste den, der sørger. Vi må være tro mod Guds lov og sætte vores lid til ”at frygte Herren fører til liv“ (Ordsp 19,23. Sammenlign med Ordsp 12,28).
Det betyder, at vi må dele de gode nyheder om frelsen og vores herlige håb med alle, som vi kommer i kontakt med. Uden dette budskab om håb, vil
1. Bed om, at det håb, som vi har i Jesus, må sætte hjerter i brand.
2. Bed om, at Gud hver dag må lede dig til nogen, som du kan dele håbet med.
3. Bed for de tiltag, som lokale menigheder og udsendte verden rundt gør for at nå mennesker med dette håb.
Af Vanderlei Dorneles da Silva. Han har arbejdet som præst, redaktør og underviser og er nu koordinator for overbygningen i teologi ved Adventist University Centre i São Paulo, Brasilien.
Kloge valg kræver bibelstudium
Som teenager læste jeg følgende graffiti på en mur og forstod ikke rigtigt, hvad det skulle betyde: ”Frihed er ikke nok. Det jeg længes efter har stadig intet navn.“
I dag er alt relativt. Man gør op med autoriteter og traditioner. Mange ønsker frihed til selv at bestemme over deres fysiske anatomi. Pluralismen fostrer vidt forskellige fortolkninger af Bibelen. I frihedens og lighedens navn forsøger postmoderne teologer at gøre op med de undertrykkende socia-
le systemer, som Bibelen angiveligt promoverer. Menneskelige opfattelser dominerer på bekostning af kendskab til Guds sandhed.
Hvordan er det i relativismens tidsalder muligt at vide, hvad der er godt og rigtigt?
KUNDSKAB
Hoseas profeterede for Israels nordlige stammer kort før nordriget faldt i 722 f.Kr. Israel havde brudt sin pagt med Gud, og afgudsdyrkelse havde kastet nationen ud i en dyb krise. Man tilbad guldkalve (Hos 8,5-6; 10,5), som Jeroboam havde ladet opføre (1 Kong 12), og umoral herskede ligesom ved Sinai (2 Mos 32,6-7).
Midt i krisen advarer Gud om,
at ”Samaria pådrog sig skyld, da de trodsede deres Gud. De skal falde for sværdet“ (Hos 14,1). Israels fald tilskrives tre ting: ”ingen sandhed og ingen troskab, ingen kundskab om Gud i landet“ (Hos 4,1), manglende ”kundskab“, fordi Guds lov tilsidesættes (Sl 119,66) og manglende ”frygt“ for ”Herren“ (Ordsp 1,7; 2,5).
I sin nåde lover Gud genopretning. Fangenskabet skulle være som en ørkenvandring, der kunne give Gud anledning til at tale til sit folks hjerter (Hos 2,16), og så vil han bryde fjendens magt og lade sit folk ”bo trygt“ igen (vers 20). Fordi han var fyldt med ”indsigt“ ved Helligånden, ville Messias genoprette Israel (Es 11,2). Når Kristus kom til jorden, ville den fyldes med kundskab om Gud (Es 33,6; Hab 2,14).
For at erhverve denne kundskab om Gud skulle Israels børn studere og grunde over Guds lov – det synlige
tegn på deres pagt med ham. Moses’ råd til dem var: ”Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde“, og ”Du skal binde dem om din hånd som et tegn“ (5 Mos 6,6.8). Salmisten elsker Guds lov, og den er i hans tanker hele dagen (Sl 119,97). Han gemmer Guds ord i sit hjerte for ikke at synde (vers 11). Kundskab om Gud kommer af at tænke på Guds lov, lære at gøre det gode og vende sig fra det onde.
Bibelens religion er således både intelligent og opbyggelig. Det er først og fremmest ved at studere, meditere og undervise i Guds lov, at Guds folk – og igennem dem hele verden – erhverver sig viden om, hvad der er godt, ret og helligt.
Guds folk fungerer som lys, når denne viden spredes til de omgivende folkeslag.
Der er tydelige paralleller mellem Hoseas’ tid og vores egen. Selvom religiøs praksis og bibellæsning er almindelig i dag, er der en klar mangel på de etiske og bibelske værdier, der fremmer gudsfrygten. Hvordan kan vi bevare kundskaben om Gud?
FORMIDLING AF KUNDSKAB
I Israel blev kundskab om Gud formidlet gennem tilbedelse og gennem præsten, hvis læber skulle tage ”vare på kundskab“, og af hvis mund folket skulle søge ”belæring“ (Mal 2,7).
At undervise om Guds vilje var en fortløbende opgave. Tempeltjenesten var andet og mere end ritualer, den var også undervisning og vejledning.
David satte Asafs, Hemans og Jedutuns sønner til at ”spille henrevet (i engelske oversættelser ’profetere’) på citere, harper og cymbler“ (1 Krøn 25,1), og i synagogerne var tjeneste for Herren synonymt med studiet af Guds lov. I Det nye Testamente formidles kundskab om Gud gennem Jesu og apostlenes lære med udgangspunkt i Skriften (Luk 1,77 og 2 Tim 3,16).
Johannes siger, at ”det evige liv“ handler om at kende Gud og Jesus Kristus (Joh 17,3). For Paulus er ”kundskab om Guds vilje“ centralt (Kol 1,9), og afvisning af denne kundskab resulterer i handlinger, som ”ikke sømmer sig“ såsom ”uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed“ (Rom 1,28-29).
Kundskab om Gud fører til ”enheden i troen“ og et ”fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde“ (Ef 4,13).
Er der nogen grund til ikke at ønske at bevare Guds lov i hjertet?
KÆRLIGHED TIL SANDHEDEN
Paulus forudsiger, at Helligånden vil trække sig tilbage fra jorden, fordi de som afviser sandheden bliver så desorienterede, at de ”tror på løgnen“, fi nder ”behag i uretfærdigheden“ og gør den onde selv til gud (2 Thess 2,7-12 samt vers 4. Se også Åb 13,3-4).
Ellen White gentager Paulus’ ord, når hun siger: ”Kun de, der fl ittigt har studeret Skriften og taget imod kærligheden til sandheden, vil blive beskyttet mod det mægtige bedrag, som verden falder for.“1
Forenklet forkyndelse og bibelhistorier rækker ikke, hvis vi skal kunne levere et modsvar til vores tids komplekse relativisme og mangelfulde etik. Gudsfrygt kommer af at grunde over Guds lov, som blev givet som vejledning i moralske og etiske anliggender.
Ligesom salmisten (Sl 119,97.113) er Guds folk kaldet til at ”elske“ sandheden.
De, der elsker Guds ord, vil ivrigt studere det i dybden, tage det til sig og leve efter det.
Det er, når vi adlyder de bibelske sandheder, at vi lærer at forstå og elske dem. Ellen White siger endvidere: ”Studiet af Den hellige Skrift er det gudgivne middel til at bringe mennesker i en nærmere forbindelse med deres skaber og give dem en klarere forståelse af hans vilje.“2 Ifølge hende er Guds børn ”blevet henvist til Den hellige Skrift som deres eneste værn mod falske læreres indfl ydelse og mørkets ånders bedrageriske magt.“3 I vores nuværende kontekst ligner forfalskningen sandheden så meget, at det er umuligt at skelne mellem de to uden et indgående kendskab til Bibelen.
Som et værn mod den postmoderne relativisme må Guds folk personligt erfare Guds vilje, som den åbenbares i hans ord. Når vi i praksis lever efter den himmelske etik, der åbenbares i Guds ord, bliver vi i stand til at skelne mellem det hellige og det verdslige og kan lære andre at træffe de samme valg.
1 Ellen White, Mod en bedre fremtid, Dansk Bogforlag 2012, s. 505
2 Ibid., s. 58
3 Ibid., s. 480
1. Bed om, at vi må dedikere os til at studere Bibelen regelmæssigt.
2. Bed om, at Gud må beskytte os mod bedrag, når vi studerer hans ord.
3. Bed om, at vi må få anledning til at dele vores viden om Gud med dem, der tørster efter sandheden.
Det er vigtigt, at vores kristne tro bygger på Guds ord
Af Ellen White. Artiklen er uddrag af ”Mod en bedre fremtid“, Dansk Bogforlag, 2012, s. 480-487. Syvendedags adventister anerkender Ellen White (1827-1915) som profet og forkynder af Guds ord.
Så skal den, der ingen morgenrøde ser, svare: ’Til belæringen og til budskabet’“ (Es 8,20). Guds børn er blevet henvist til Den hellige Skrift som deres eneste værn mod falske læreres indfl ydelse og mørkets ånders bedrageriske magt.
Satan bruger alle tænkelige midler for at forhindre mennesker i at lære Bibelen at kende, fordi dens tydelige udtalelser afslører hans bedrag.
Hver gang, der sker en genoplivning af Guds værk, vågner det ondes fyrste til større aktivitet. Nu opbyder han de største kraftanstrengelser til den endelige kamp mod Kristus og hans disciple.
Vi vil snart få hans sidste store bedrag at se. Antikrist vil udføre sine fantastiske gerninger for vore øjne. Bedraget skal ligne det sande så meget, at vi kun kan se forskel på dem ved hjælp af Den hellige Skrift. Ud fra dens vidnesbyrd skal hvert eneste udsagn og mirakel efterprøves.
De mennesker, der bestræber sig på at adlyde alle Guds bud, vil møde modstand og spot. Kun ved Guds hjælp kan de holde stand. For at kunne udholde den prøvelse, der venter dem, skal de kunne forstå Guds vilje, som den er åbenbaret i hans ord. De kan kun ære ham, hvis de har den rigtige opfattelse af hans karakter, hans styre og hans hensigter og handler i overensstemmelse hermed. Ingen andre end de, der har styrket deres sind med Bibelens sandheder, vil kunne klare den sidste store kamp.
Hver enkelt vil blive stillet over for det store spørgsmål: Skal jeg adlyde Gud eller mennesker? Afgørelsens time kommer snart. Har vi fødderne solidt plantet på den klippe, der hedder Guds uforanderlige ord? Er vi klar til at stå fast i forsvaret af Guds bud og troen på Jesus?
Før sin korsfæstelse forklarede Frelseren sine disciple, at han skulle
dø og genopstå fra graven, og der var engle til stede for at indprente hans ord i deres sind og hjerte. Men disciplene forventede en jordisk befrielse fra det romerske åg, og de kunne ikke udholde tanken om, at den, som alle deres håb samledes om, skulle lide en vanærende død. De ord, det var vigtigt for dem at huske, blev fuldstændigt glemt, og da prøvelsens time kom, var de helt uforberedte. Jesu død tilintetgjorde deres forhåbninger så fuldstændigt, at man skulle tro, de ikke var blevet advaret.
I profetierne åbnes fremtiden lige så tydeligt for os, som den blev det for disciplene ved Jesu ord.
Begivenhederne i forbindelse med prøvetidens ophør og arbejdet med forberedelsen af trængselstiden er tydeligt beskrevet. Men de fleste forstår ikke mere af disse betydningsfulde sandheder, end hvis de aldrig var blevet åbenbaret. Satan er på vagt for at udslette alle indtryk, som kunne bibringe dem viden om at blive frelst, og trængselstiden vil fi nde dem uforberedte.
Når Gud sender mennesker advarsler, der er af så stor betydning, at de fremstilles som forkyndt af hellige engle, der fl yver midt under himlen, forlanger han, at enhver, som har fået evnen til at tænke, retter sig efter budskabet. Den frygtelige dom, der er afsagt over dem, der tilbeder dyret og dets billede (Åb 14,9-11), burde få alle til at sætte sig ind i profetierne for at forstå, hvad dyrets mærke er, og hvordan de skal undgå at få det.
Men de fleste undlader at lytte til sandheden og foretrækker opdigtede fabler. Idet apostlen Paulus ser frem til de sidste dage, siger han: ”Der vil komme en tid, da folk ikke vil fi nde sig i den sunde lære“ (2 Tim 4,3). Den tid er nu inde. De fleste ønsker ikke at kende Bibelens sandhed, fordi den er i strid med det syndige, verdsligt sindede hjertes ønsker; og Satan giver dem det bedrag, de elsker.
Men Gud vil have et folk på jorden, der holder fast ved Bibelen og Bibelen alene som rettesnor for alle læresætninger og basis for alle reformer.
Lærde mænds meninger, videnskabens konklusioner, trosbekendelser eller bestemmelser fra gejstlige råd, så mange og så forskellige og uenige de er, som de kirker de repræsenterer, flertallets stemme – ikke én af disse, eller dem alle, skal anses som bevis for eller imod nogen del af den religiøse tro. Før vi anerkender nogen læresætning, må vi forlange et klart ”så siger Herren“ til støtte for den.
Satan søger hele tiden at henlede opmærksomheden mod mennesker i stedet for mod Gud. Han får folk til at betragte biskopper, præster og teologiske professorer som deres vejledere i stedet for selv at studere Bibelen og på den måde at lære deres pligt at kende. Ved at kontrollere disse lederes sind kan han påvirke masserne, som han ønsker.
Da Kristus kom for at tale livets ord, hørte det jævne folk ham gerne, og mange troede på ham, selv blandt præster og rådsherrer. Men ypperstepræstens og folkets ledende mænd var fast besluttede på at fordømme og afvise hans lære. Skønt alle deres forsøg på at fi nde noget at anklage ham for slog fejl, og skønt de ikke kunne undgå at føle den guddommelige visdom og kraft, der ledsagede hans ord, holdt de fast ved deres fordomme. De afviste de klareste beviser på, at han var Messias, for ikke at blive tvunget til at blive hans disciple. Disse Jesu modstandere var mænd, som folket fra barnsben havde lært at vise ærbødighed, og for hvis autoritet de var vant til at bøje sig ubetinget. ”Hvordan kan det være,“ spurgte de, ”at vore rådsherrer og skriftkloge ikke tror på Jesus? Ville disse fromme mennesker ikke tro på ham, hvis han virkelig var Kristus?“ Det var sådanne lederes indfl ydelse, der fi k det jødiske folk til at forkaste sin frelser.
Den ånd, der besjælede disse præster og rådsherrer, fi ndes stadig hos mange, som højlydt foregiver at være fromme. De nægter at studere Skriftens vidnesbyrd angående de særlige sandheder, der gælder vor tid. De gør opmærksom på, hvor mange, hvor rige og populære de er, og ser med foragt på sandhedens forkæmpere, der er få, fattige og upopulære og har en tro, der adskiller dem fra verden.
Jesus forudså, at den uretmæssige tilranen af myndighed, som de skriftkloge og farisæerne tillod sig, ikke ville ophøre med spredningen af jøderne. I et profetisk syn så han bestræbelserne for at menneskelig autoritet skulle beherske samvittigheden – præcis hvad der har været så forfærdelig en forbandelse for kirken til alle tider. Hans frygtelige fordømmelse af de skriftkloge og farisæerne, og hans advarsler til folket om ikke at følge disse blinde ledere, blev nedskrevet som en formaning til senere slægter
BEGRUNDELSEN FOR ORDET
Gud har givet os sit ord, for at vi kan gøre os bekendt med dets lære og selv sætte os ind i, hvad han kræver af os.
Anden sabbat · 10. november
Da den lovkyndige kom til Jesus og spurgte: ”Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“ henviste Frelseren ham til Skriften og sagde: ”Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?“ (Luk 10,25-26). Uvidenhed vil hverken undskylde unge eller gamle eller befri dem for straffen for at overtræde Guds lov, for de har en tydelig fremlæggelse af denne lov, dens principper og dens krav.
Det er ikke nok at have gode hensigter; det er ikke nok, at et menneske gør, hvad det selv fi nder rigtigt, eller hvad præsten siger er rigtigt. Det drejer sig om hans sjæls frelse, og han bør selv studere Skriften. Ligegyldigt hvor sikker han måtte være på, at præsten ved, hvad der er sandhed, er dette ikke hans fundament. Han har et kort, der viser vejen til himlen, og han bør ikke gætte sig til noget
Vi lever i den alvorligste periode af denne verdens historie. Jordens utallige indbyggeres skæbne skal snart afgøres. Vor egen fremtidige velfærd og andre sjæles frelse er afhængige af, hvilken vej vi følger. Vi behøver vejledning af sandhedens ånd. Enhver tilhænger af Kristus burde spørge oprigtigt: ”Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre?“
Vi må ydmyge os for Herren med bøn og faste og grunde over hans ord og navnlig over det, der skal ske på dommens dag.
Vi bør netop nu prøve at opnå en grundig og levende erfaring med alt, hvad der vedrører Gud. Vi har ikke et øjeblik at spilde. Begivenheder af den største betydning sker omkring os. Vi befi nder os på Satans forheksede grund. Sov ikke, Guds vægtere! Fjenden ligger på lur i nærheden. I det øjeblik, I bliver trætte eller døsige, er han parat til at kaste sig over jer.
Mange er bedraget med hensyn til deres sande tilstand i relation til Gud. De glæder sig over de onde gerninger, de ikke begår, men glemmer at tænke på de gode og ædle gerninger, som Gud kræver af dem, men som de har forsømt at gøre. Det er ikke nok at være plantet i Guds have. De må opfylde hans forventninger ved at bære frugt. Han holder dem ansvarlige for, at de har undladt at gøre alt det gode, som de kunne have gjort, da de fi k styrke ved hans nåde. I himlens bøger står de indført som dem, der har gjort jorden
unyttig. Alligevel er deres sag ikke håbløs. En langmodig og kærlig Guds hjerte appellerer stadig til dem, der har ringeagtet hans barmhjertighed og misbrugt hans nåde. Der står jo: ”Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig. Se derfor til, hvordan I lever Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde“ (Ef 5,1516).
Når prøvelsens time kommer, vil det blive åbenbaret, hvem der har gjort Guds ord til rettesnor for deres liv. Om sommeren ser man ingen særlig forskel på stedsegrønne træer og de andre, men når vinterstormene kommer, er de stedsegrønne uforandrede, men de andre mister deres løv.
På samme måde kan en falsk kristendomsbekender nu næppe skelnes fra en sand kristen, men snart vil forskellen vise sig. Når der kommer modgang, når intolerance og forfølgelse sætter ind, vil de halvhjertede og hyklerne tabe modet og opgive deres tro. Men den sande kristne står fast som en klippe. Hans tro vil være stærkere og hans håb lysere end i medgangens tid.
1. Bed om, at Gud, når du studerer hans ord, må sætte dig i forbindelse med mennesker, med hvem du kan dele hans kærlighed.
2. Bed om, at Gud må fylde så meget i dit liv, at verdens tillokkelser må miste deres tiltrækning.
3. Bed om, at studiet af Guds ord må åbne dine øjne for dem omkring dig, som du kan gøre noget for.
Bibelen er ligesom et skattekort.
I denne uge vil vi grave efter tekster, som lærer os om:
S katte i Bibelen
K an man stole på Bibelen
A t gå på opdagelse i Bibelen
Test Bibelen
Tro på Jesus
E t håb
Nej eller ja?
E t lys på stien
et skattekort. rave efter tekster, Bibelen e i Bibelen
Af Julie Weslake, tidligere lærer og leder af børnearbejdet i South Pacific Division. Hun brænder for, at menigheder og familier aktivt værner om og styrker børnenes tro.
DAGENS PERLE:
rkat
“Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være“ (Matt 6,20-21).
Gemma var alene på ferie hos sin bedstemor. Hun havde selv lavet en fi n lille æske med billeder på, som hun ville give til sin bedstemor, som hun elskede højt. Gemma vidste lige, hvor den skulle stå, for hun vidste godt, hvor bedstemor gemte sine dyrebareste skatte. Hun stillede æsken forsigtigt op på hylden ved siden af bedstemors nips og billeder.
Der var også en bog på hylden, og Gemma tænkte, at det nok var en ganske særlig bog, når nu den stod på lige præcis den hylde, men da hun åbnede bogen så hun, at nogen havde skrevet i den og sat streger under nogle af ordene. Gemma vidste, at man ikke må skrive og tegne i bøger, så hun spurgte bedstemor, hvorfor der var skrevet i bogen.
Ja, sagde bedstemor, det er en ganske særlig bog. Den hedder Bibelen. Hun sagde også, at hun læste i bogen hver eneste dag, og de ord, som hun havde understreget, var særlige perler, som hun huskede på, fordi de handlede om Jesus og hans kærlighed. Ordene, sagde bedstemor, handlede om, hvordan hun kunne elske Jesus og være som ham. Hun sagde, at ordene gav hende en mening med livet og et håb for fremtiden, og hun kunne slet ikke leve uden at læse i Guds ord hver eneste dag.
Gemma syntes det lød spændende. Hun ville også gerne elske Jesus og lære mere om ham. Hun ville også samle på perler ligesom bedstemor, så hun spurgte, om hun også kunne læse og forstå Bibelen og blive ven med Jesus.
Ja da, sagde bedstemor glad, og forklarede, at det bedste, hun vidste, var at dele ud af perlerne fra Bibelen. Bibelen er som et skattekort, og når man læser i Bibelen, er det ligesom at grave efter guld, sølv og ædelsten.
I Matt hæ us ua nge l iet 6,19Jesus, at v i ke sk a l spi lde tid s am le sk atte her på
I Matthæusevangeliet 6,1921 siger Jesus, at vi ikke skal spilde tid på at samle skatte her på jorden. Vi skal hellere bruge vores tid og penge på det, Jesus siger, der er vigtigt, for så vil vi få en skat i himlen. Der, hvor vores skat er, siger han, vil vores hjerter og tanker også være. Jesus fortæller i Matthæusevangeliet 12,44-46 en historie om, at himlen er som en skat gemt i en mark. Måske får du lyst til at sælge alt, hvad du har og købe den mark, så du kan få skatten. At være med Jesus på den nye jord for evigt er en meget værdifuld skat, og alt det, som vi opgiver nu, og den tid, som vi bruger på at læse i Bibelen, er det hele værd.
TAL OM: Hvad mon du kan bruge din tid og dine penge på, så du kan finde ind i Bibelens skatkammer?
BED: Bed Jesus om at hjælpe dig med at finde skatte i Bibelen. Tak ham for de skatte, som han allerede har givet dig.
PRØV: Tegn et kort over dit værelse, dit hus eller din kirke. Gem bibelvers forskellige steder og vis på skattekortet, hvor de er gemt. Når dine venner eller din familie har fundet versene, kan I læse dem sammen.
“... fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed“ (2 Tim 3,15-16).
Bedstemor viste Gemma, hvor der står, at Bibelen er Guds bog. Den kaldes De hellige Skrifter, fordi den lærer os om Gud og om, hvordan vi kan give ham vores hjerte og leve for ham. Bedstemor forklarede, at Bibelen ikke bare er én bog, men 66 mindre bøger, som er skrevet af forskellige mennesker, som fi k deres tanker og ord fra Gud. De skrev om ting, der skete for meget længe siden, og om det, der skete, da Jesus kom til jorden. Nogle skrev sange og digte, og der var også nogen, der skrev om det, der kommer til at ske i fremtiden.
TAL OM: Har du læst eller set noget i fjernsynet, som ikke er virkeligt? Kender du nogen bøger eller fjernsynsprogrammer, som er virkelige og sande?
BED: Bed Jesus om at hjælpe dig med at vælge at se og høre bibelhistorier, som kan lære dig noget godt og sandt i stedet for at se og høre noget, som bare er underholdning og slet ikke er sandt.
PRØV: Sæt stole op som en forhindringsbane og skriv en vejledning, som nogen kan læse op for at hjælpe en anden med bind for øjnene gennem forhindringsbanen. Du kan f.eks. skrive, hvor mange skridt de skal gå til venstre, højre eller lige ud for at nå sikkert frem.
Det, som de skrev, var ikke bare noget de fandt på. I Bibelen står der, at ”ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud“ (2 Pet 1,21).
En af Bibelens bøger handler om en dreng, der hed Timotheus, som fandt skatte i Bibelen. Det var hans mor, Eunike, og hans bedstemor, Lois, der lærte ham om Bibelen. De syntes, at det var vigtigt at bruge tid på at lære Timotheus, hvordan han selv kunne lede efter skatte i Bibelen og give sit hjerte til Jesus.
Fordi Bibelen er inspireret af Gud, fi k Timotheus en tro på Jesus, der gav ham mod og lyst til at fortælle andre om Jesus.
Folk i Thessalonika troede på Silas og Timotheus, når de fortalte om Bibelens skatte, og de vendte sig fra deres afguder og lærte at elske Jesus – den levende Gud. Paulus blev så glad for at høre det, at han skrev et brev til Thessalonikerne, hvor der står: Vi takker ”Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som tror“ (1 Thess 2,13).
Bedstemor spurgte, om Gemma vidste, hvad tillid og tro er. Hun forklarede, at det er ligesom, når Gemma stoler på, at far nok skal gribe hende, når hun springer fra vippen og ned i den dybe ende af svømmebassinet.
r og lær te at e lske Jesus – den u lus blev så g lad for at sk rev et brev ti l , hvor der står: uophørlig t. Gud s a f os , de t rd, e t i s r 1 u r gv id ste , o er. Hun t er ligea stoler at e hende, når hu n enognedidendybe
Bedstemor sagde, at når vi læser i Bibelen og stoler på, at ordene kommer fra Gud og gør, hvad den siger, er det ligesom at følge en opskrift og stole på, at der nok skal blive en kage ud af det.
“Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt“ (Matt 18,14).
Gemma fortalte bedstemor om dengang, hvor hun og hendes mor havde ledt efter fuglene i zoologisk have. De kunne ikke fi nde dem og måtte til sidst stoppe op og se efter på kortet. Det var ret sjovt, for de opdagede, at de havde gået rundt og rundt i cirkler, og at fugleburene i virkeligheden var lige i nærheden.
nde meningen med l for ste der og p mu l ig t o ge r sl Gu e
Bedstemor lo og sagde, at sådan er det også med mange mennesker, som leder efter Gud og gerne vil fi nde meningen med livet. De leder alle de forkerte steder og prøver alt muligt og opdager slet ikke, at Gud faktisk er lige i nærheden. Det eneste de skal gøre er at læse i deres bibel.
Mange mennesker
han at sende ”sandhedens ånd“. ”Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer,“ sagde han (Joh 14,17.26).
Kære Jesus, hjælp mig med at forstå det, som jeg læser i dit ord, Bibelen.
Bedstemor sagde, at hun ville ønske, hun kunne give Gemma nogle helt særlige bibel-læsebriller, der kunne vise hende, hvem Gud er, og hvordan han er. Hvis sådan nogle briller fandtes, ville de vise os, at det vigtigste, vi skal vide om Gud, er, at han elsker os. Når vi læser i Bibelen, skal vi tage vores ”Gud-er-kærlighed“ briller på. Det er let at se Guds kærlighed, når vi læser disse vers fra Bibelen: ”Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham“ (1 Joh 4,16), og ”Vi elsker, fordi han elskede os først“ (1 Joh 4,19).
Bibelen handler om, at Gud sendte sin søn Jesus for at dø for os, for ”Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte“ (Luk 19,10).
Gud elsker os så meget, at han vil lede efter os, ligesom hyrden leder efter det lam, som er løbet væk og ikke kan fi nde hjem. Gud er både skattekortet og skatten.
Kære Jesus, tak fordi du elsker os, selvom vi ikke fortjener det. Hjælp os med at se din kærlighed i alt, hvad vi læser om i Bibelen.
tror, er svær og at det de den er alt for ko Elle r og så e r deikke sik
tror, at Bibelen er svær at læse, og at det der står i den er alt for kompliceret. Eller også er de ikke sikre på, om det, der står i den, virkelig er Guds ord til dem. Måske tror de, at Bibelen bare er fyldt med regler. Det bedste sted at begynde er med en bøn, for Guds Helligånd vil hjælpe os med at forstå det, som vi læser. Da Jesus tog tilbage til himlen, lovede
TAL OM: Udover at læse i Bibelen, hvordan kan du ellers høre Bibelens budskab?
BED: Bed Gud om at vise dig, hvilke planer han har for dit liv, når du læser i hans ord.
PRØV: Lav selv nogle ”Gud-er-kærlighed“ læsebriller. Du kan f.eks. lave dem af pap, plastik, sølvpapir eller piberensere.
DAGENS PERLE:
“Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre“ (Joh 15,5).
Gemma elskede at lave ting til andre, og hun elskede at hjælpe til både derhjemme og i skolen, men det var ikke altid, at hun lige havde lyst, og når hun var vred eller ked af det, gjorde hun nogen gange noget, som hun ikke skulle have gjort. Hun syntes selv, at hun gjorde sit bedste, men det var ikke altid nok. Hun spekulerede på, om Bibelens skatte kunne hjælpe hende med at elske andre mere og træffe de rigtige valg.
Bedstemor forsikrede hende om, at alle gør dumme ting, og at det er rigtigt, at de skatte som fi ndes i Bibelen faktisk kan gøre en forskel. Det er vigtigt, at vi husker på, at selvom vi ikke mærker nogen forskel lige med det samme, skal vi bare blive ved med at læse i Bibelen. Jesus sagde, at det er ligesom et vintræ: vi er ligesom grenene, der er forbundet med vinranken, som er Jesus. Så længe grenene forbliver på ranken kommer der lækre druer (Joh 15,5). Hver dag må vi være forbundet med Jesus ved at læse i Bibelen.
TAL OM: Hvis du kunne være sammen med Jesus en hel dag, hvad ville I så tale om? Hvor ville I tage hen? Hvad ville I gøre sammen?
BED: Bed om, at Jesus vil sende dig nogen i dag, som du kan dele nogle af Bibelens skatte med.
PRØV: Find ud af, hvordan en sommerfugl eller en frø udvikler sig. Læg mærke til de store forvandlinger, der sker ved Guds kraft. Vi kan også forvandles, når vi beder om det og er forbundet med Jesus gennem Bibelen.
Forbindelsen hjælper os med at være mere ligesom Jesus og træffe de rigtige valg. Druerne gør livet sødt for alle omkring os, så når der vokser bibelskat-frugter på os, kan vi være til velsignelse for andre.
Gemma huskede en historie fra Bibelen, som bedstemor havde fortalt hende. Det var historien om en slavepige, der fortalte sin syge herre, at Gud kunne gøre ham rask. Hendes herre, kaptajn Naaman, blev rask, fordi hun fortalte ham det, som hun vidste om Gud fra Bibelen. Du kan selv fi nde denne skat i Anden Kongebog 5,1-14.
Bedstemor fortalte, at alt det gode, som vi gør, kommer fra Jesus, og vi skal sige ham tak, fordi han hjælper os. ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud“ (2 Kor 1,3-4).
Gemma ville så gerne være som Jesus. Bedstemor forklarede, at når vi læser og beder hver dag, vokser vi stille og roligt og ”forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er“ (2 Kor 3,18).
Når du læser i Guds ord og holder forbindelsen ved lige til Jesus gennem bøn, vil han give dig sit hjerte, sin stemme, sine hænder og sine fødder, så du kan dele hans kærlighed med andre.
DAGENS PERLE:
“Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder“ (Matt 1,21).
Det er spændende at fi nde ud af, hvorfor vi har fået vores navn, og hvad det betyder. Gemma syntes, det var spændende at fi nde ud af, at hendes navn betyder ’ædelsten’ – noget der er kostbart og smukt. Da Guds søn blev født, viste en engel sig for Josef, som var hans jordiske far, og sagde, at han skulle kalde sin søn ”Jesus“. Det var et navn, som Gud særligt havde valgt, fordi det betyder, at han skulle være verdens frelser.
Menneskesønnen , Mark 10,45: ”For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.“ Jesus var Gud, men han blev født af et menneske, Maria. Det gør Jesus til noget helt særligt, for han var både menneske og Gud.
Guds Ord , Joh 1,1.14: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.“ ”Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.“ Jesus viste os Gud. Han var Guds Ord. I begyndelsen var det ham, der skabte alting! ”Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte. I ham blev alting skabt i himlene og på jorden“ (Kol 1,15-16). Ikke alene inspirerede Jesus selv Bibelen, som er Guds ord til os, men Jesus er Guds Ord i levende live. Når vi kender ham, kender vi også Gud.
get om ham, d h an vi l me n , og Immamed o s “ Gud
I Bibelen har Jesus mange forskellige navne, som hver især fortæller os noget om ham, hvordan han er, og hvad han vil gøre. Bedstemor bad Gemma om at hente Bibelen, så de kunne gå på opdagelse i de mange forskellige navne. De skrev mange navne for Jesus ned på et stort stykke papir. Her er nogle af dem:
Immanuel, Matt 1,23: ”’Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel’ – det betyder: Gud med os.“ Gud ville gerne være tæt på os. Han ville være sammen med os. Jesus var Gud på jorden.
Ferien hos bedstemor var slut, men Gemma vidste, at hendes mor og far ville hjælpe hende med at nde flere af Jesu navne.
Ferien hos bed at hendes fi nde fl D
Der fi ndes mange flere navne for Jesus i Bibelen. Du kan spørge dine forældre eller dine lærere, om de vil hjælpe dig med at fi nde flere. I kan f.eks. begynde her:
Guds lam : Joh 1,29.36
Guds søn , Joh 3,16: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.“ Da Jesus blev døbt, hørte de Guds stemme fra himlen sige: ”Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!“ (Mark 1,11).
A Li v
Alfa og Omega : Åb 22,13
Livets brød : Joh 6,35
TAL OM: Hvad betyder dit navn? Hvorfor fik du netop det navn?
BED: Bed Jesus om at hjælpe dig med at forstå, hvad hans navne betyder.
PRØV: Skriv navnene på Jesus på papirstrimler, der alle er lige lange. Lav en kæde af strimlerne og hæng den op mellem et billede af Jesus og et billede af din familie.
DAGENS PERLE:
“Alt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal lære af det, så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne giver os, kan fastholde håbet“ (Rom 15,4).
Gemma var glad for at gå i skole, men hun glædede sig også altid til ferien. I år ville hele familien tage fl yet og besøge bedstemor. Mor købte billetterne længe før, de skulle rejse, og Gemma syntes, det varede en evighed, før de kunne komme af sted. Det sagde hun til bedstemor i telefonen.
Bedstemor forsøgte at opmuntre Gemma. Hun forklarede, at når man glædede sig til noget, så hed det håb. Man lægger planer, køber billetter og pakker kufferten. Bedstemor ønskede også, at det snart var ferie, og hun lovede at møde Gemma med et knus i lufthavnen.
Bedstemor og Gemma talte om det håb, som fi ndes i Bibelen. Fordi Adam og Eva havde lyttet til Satan, begyndte menneskene at tilbede det skabte i stedet for den Gud, som havde skabt det (Rom 1,25).
TAL OM: Hvordan kan du forklare dine venner, hvad håb er?
BED: Bed Jesus om at hjælpe dig med at give ham dit hjerte hver dag, så du kan være sammen med ham for evigt, når han kommer.
Man begyndte at behandle hinanden dårligt og gøre onde ting, fordi man glemte Gud og ikke længere stolede på ham. Men fordi Gud elsker os så meget, lagde han en plan om at frelse alle, der vender sig til ham. Guds plan skulle standse Satan, så han ikke mere kunne gøre mennesker ondt. Guds søn, Jesus, skulle fødes på jorden, og selvom Jesus aldrig gjorde noget ondt, døde han for vores synder, så vi kunne blive tilgivet og leve evigt sammen med ham. Gud elsker os og giver os håb om, at vi engang skal leve med ham i Guds rige for evigt. Bedstemor fortalte Gemma om et vers i Bibelen, hvor der står:
”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er“ (Joh 14,1-3).
Når Gemma tænkte på ferien, kunne hun lige forestille sig, hvor dejligt det vil blive, når Jesus kommer igen. Så skulle hun og bedstemor være sammen med Jesus for evigt. Pludselig kunne hun slet ikke vente på, at Jesus kom igen, så hun ringede og fortalte det til bedstemor. Bedstemor var glad for at høre, at Gemma glædede sig til Jesus kom igen. ”Vi har et vidunderligt håb, Gemma,“ sagde bedstemor. ”Det er et håb, som får mit hjerte til at synge. Det er håbet om, at vi en dag vil få Jesus at se på himlens skyer, når han kommer. Selv de døde, som har troet på ham, vil han vække til live.“
”Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren“ (1 Thess 4,17).
PRØV: Lav en æske, som du kan fylde med løfter. Du kan dekorere den udenpå med tegninger og klistermærker. Klip små stykker papir ud og skriv dine yndlingsvers om håb fra Bibelen på sedlerne. Rul dem sammen og læg dem i æsken, indtil den er fuld. Læs et vers hver dag, eller måske kan du forære æsken til en ven. sammen m møde Herre n sk a l a l men m T he a k ære sammmer de enn g
Gemma sagde, at hun slet ikke kunne vente! Kan du?
DAGENS PERLE:
“‘du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke’ … ‘Du skal elske din næste som dig selv’“ (Mark 12,30-31).
Bedstemor lagde mærke til, at Gemma var bekymret over noget. Hun havde hørt, hvordan Gemma og hendes bror havde været oppe at slås, mens de legede den morgen. De have sagt grimme ting til hinanden, og da mor havde sagt, at de skulle sige undskyld, havde Gemma lukket munden stramt til, så ingen ord kunne slippe ud, og nu sad hun udenfor på trappen og var ked af det.
pppg
”Hvis du elsker din bror, vil du være venlig mod ham. Når du bliver vred, kan du gå væk, indtil du har kølet af. Hvis du vil vise din mor Guds kærlighed, skal du adlyde hende. I Ordsprogenes bog 15,1 står der: ‘Et mildt svar afvender vrede, et sårende ord vækker harme.’“
Gemma tænkte lidt over det, og lidt efter gik hun ind for at fi nde mor. Hun ville gerne sige undskyld.
Be d stemor vid ste , at der v mange sk atte i Bibe le k unne hjæ lpe G e me d at gøre d Hun ba om at tag
Bedstemor vidste, at der var mange skatte i Bibelen, som kunne hjælpe Gemma med at gøre det rigtige. Hun bad hende om at tage sine
I Første Johannesbrev 2,3-8 står der, at vi kender Jesus, hvis vi adlyder hans bud, følger hans ord og handler som Jesus gjorde det. Gud gav sine bud gennem Moses til israelitterne og videre til os. De første fi re bud handler om, hvordan vi kan elske Gud, og de sidste seks handler om, hvordan vi kan elske hinanden. Bedstemor læste de ti bud i Anden Mosebog kapitel 20 højt for Gemma og forklarede hende, hvad de betød.
”Gud-e he d“ l bri lle åb s a Bibe l
”Gud-er-kærlighed“ læsebriller på, og så åbnede de sammen
Bibelen og læste i den k sig en
og fi k sn ak.
I Mar k
Bedstemor sagde: ”Gemma, vi kommer alle sammen til at gøre dumme ting, men vi kan bede Gud om at tilgive os og blive ved med at holde os nær til Jesus. Jesus har lovet, at vi en dag vil leve og elske ligesom ham. I Første Johannesbrev 3,2 fortæller han os, at når han kommer, vil vi alle blive som ham, og vi skal se ham, som han er. ‘Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed’“ (Kol 3,12).
I Markusevangeliet kapitel 12 sagde Jesus, at det vigtigste bud er at elske Gud af hele sit hjerte og al sin tid og med al sin energi, og det andet vigtigste er at elske sin næste som sig selv. Bedstemor fortalte, at når vi ikke er helt sikre på, hvad der er det bedste at gøre, skal vi spørge os selv, hvordan kan jeg bedst elske Gud og min næste?
e vange l ie t 12 Jesu det vig tig ste bud elske Gud a f hele sit og a lsi n tid og med a lsi n
”Gemma,“ sagde bedstemor, ”jeg er temmelig sikker på, at din bror og alle andre mennesker i dit liv er din næste.“
TAL OM: Hvad er en god tommelfingerregel for, hvad der er godt og ondt?
BED: Bed Jesus hjælpe dig med at sige undskyld, når du har gjort noget forkert.
PRØV: Fyld en kasse med tøj. Sæt en seddel fast på hvert stykke tøj med en handling eller et karaktertræk. På noget af tøjet, kan der f.eks. stå ord som: mildhed, at dele, at læse i Bibelen, at bede, mens der på noget andet tøj står: spille computer hele dagen, selviskhed, at lyve, at stjæle. Sortér tøjet og pak en kuffert med det tøj, som skal med i himlen og på den nye jord.
DAGENS PERLE:
"Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti Jeg har gjort dine formaninger til min evige ejendom, for de er mit hjertes fryd“ (Sl 119,105.111).
Nu skulle Gemma snart hjem fra ferien hos bedstemor. Det havde været sjovt at fi nde skatte i Bibelen sammen med bedstemor, og hun ville komme til at savne hende meget. Bedstemor mindede hende om, at det, som de havde talt om, nu var gemt i deres hjerter, så det kunne Gemma sagtens få med hjem. Gemma havde selv en bibel, og hun vidste, at mor og far gerne ville hjælpe hende med at fi nde flere skatte.
Når vi ikke er helt sikre på, hvad vi skal gøre, eller hvordan vi kan holde forbindelsen til Jesus, kan Guds ord hjælpe os. Bibelen er som et lys eller en lygte, der kan vise os, hvordan vi kan leve, sådan som Jesus ønsker, vi skal.
Jesus. Uden Bibelens skatte i hjertet, vil de få svært ved at være venlige og hjælpsomme overfor andre, og verden bliver ikke noget rart sted at være.
Jesus sagde, at han er ”lyset“, og at han er ”vejen og sandheden og livet“ (Joh 14,6). Når vi er forbundet med Gud ved at læse i Bibelen og bede, så vil vores kærlighed til Jesus forblive stærk. Så behøver vi ikke at bekymre os om noget. Bibelens største skat er, at Jesus elsker os. I Matthæusevangeliet 6,33 står der: ”… søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“
Gemma huskede historien om den kloge mand, som byggede sit hus på klippen, og den dumme mand, som byggede det på sandet. Da regnen faldt og vandet steg, stod kun huset på klippen fast. Jesus sagde, at den vise mand var den, der havde hørt hans ord og fulgt dem. Mange mennesker hører om Jesus og hans kærlighed, men ikke mange tager imod hans kærlighed og elsker Jesus nok til at stole på ham og leve for ham.
Bedstemor forklarede, at sådan som verden er nu, kommer den ikke altid til at være. Vi glæder os til Jesus kommer igen og skaber en helt ny jord til os. Men jo mere tiden nærmer sig, jo fl mennesker er der også, der vil nægte at tage imod Guds krælighed og følge
t sådan som verden er nu, at være. Vi glæ der os ti l er en he lt ny ti l mer sig , jo flere vi l næ g te at og
Bedstemor fortalte Gemma, at Jesus gerne vil have, at hun deler ud af hans kærlighed ved at gøre noget godt for andre. ”Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene“ (Matt 5,16). Det er spændende at skinne for Gud og give andre håb.
TAL OM: Hvilke 8 skatte har vi talt om i denne uge?
BED: Bed om, at du må forstå, hvor højt Jesus elsker dig.
har vi g.
e til din vers fra denne med tegninger
PRØV: Lav et bogmærke til din bibel. Skriv dit yndlingsvers fra denne uge på det. Dekorér det med tegninger eller klistermærker. Bind en find sløjfe eller snor nederst i bogmærket, så du hurtigt kan finde den side i Bibelen, som du er kommet til.
for andre Således skal je re for mennesker, så de s e og pris som er 5,16 spænde n for Gud and re ”I k æ r va nd l ighe Kri st os og g ave og e li fl (E f 5,1-2).
”I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en lifl ig duft“
Udgiver: Syvende Dags Adventitstkirken, Concordiavej 16, 2850 Nærum
Redaktør: Line Nielsen
Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann
Oversættelse: Iben Bidstrup
Redigering og korrektur: Line Nielsen, Robert Svendsen
Tryk: Strandbygaard Grafi sk A/S
PDF-udgave kan fi ndes på www.adventist.dk. Ekstra bestillinger rettes til margit.waern@adventist.dk / tlf. 4558 7792
Hvis ikke andet er angivet, er bibelcitater hentet fra Bibelen, Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger (1992), fra Det Danske Bibe lselskab.