Adventnyt 5 2018 by Adventistkirken

I dette nummer ... Guds helligelse

Al tiende...

Mennesker helliges

Ja, det er en velsignelse for os, at Gud er hellig – for ellers havde vi faktisk været bedre stillet uden ham! Gud er uskadet og sund – og han elsker os betingelsesløst. Selvom vi er syndere.

... er helliget Herren. Det er et gammelt princip om, at man ikke kan tage noget uden at anerkende, hvor det kommer fra. At returnere tiende er en del af min tilbedelse af Gud som skaber.

Det betyder, at Jesus har gjort det! Vægten af min hjælpeløshed og mangelfuldhed, skylden og skammen over ikke at få det til, opløses ligesom i denne sandhed.

Nr. 5 · oktober 2018

FOTO: EMIL GUNGAARD. SOLIDARITETSTUR UGANDA 2018

Adventnyt

TEMA: HELLIGET HERREN SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

”Fryd jer over hans hellige navn, de, der søger Herren, skal

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

glæde sig.“

Formand Thomas Müller (Mission, Strategi)

Tlf. 4558 7771

Næstformand Marianne Dyrud (Ungdom)

Tæt på en

Tlf. 4558 7772

HELLIG GUD

Økonomichef Jan Arne Nielsen (Kristen forvaltning, Tlf. 4558 7773 Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag)

1 Krøn 16,10

Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Tekst: Line Nielsen, redaktør / Foto: iStockphotos.com

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7789

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Henrik Jørgensen (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Tlf. 5060 7615

Jan-Gunnar Wold (Medie & Kommunikation)

Tlf. 4092 1032

Lisbeth Nielsen (Women’s ministries) Tlf. 5126 0224 Lasse Bech (Religionsfrihed)

Tlf. 2152 6789

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager

Tlf. 4558 7700

Tlf. 4558 7702

ænk, at få lov at se Gud på sin trone i det himmelske tempel. Tænk, at se hans slæb, som er så stort, at det fylder templet. Tænk, at se de smukke engle – hver med seks vinger – som flyver omkring Gud, imens de råber:

"Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed“ (Es 6,3). Esajas så det! Og jeg er dybt betaget af, at han så det. Jeg længes selv efter at se mere af Guds herlighed!

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum www.danskbogforlag.dk

Tlf. 4558 7792

Tænk, at en dødelig i et syn fi k lov at se en hellig og mægtig Gud i selveste sin tronsal i det himmelske tempel.

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Giro: 902 5669 www.kskolen.dk

Tlf. 4558 7770

Vejlefjordskolen 8721 Daugård www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

Tlf. 7589 5202

Faktisk blev Esajas dødsens bange! Han vidste, at intet syndigt menneske kunne se Gud – og leve. Men så kom en engel flyvende med et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Englen rørte Esajas' mund med kullet – og så var Esajas renset – og kunne leve sammen med en hellig Gud! Esajas var selv blevet helliget af at være i den helliges nærvær.

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Tlf. 7641 3132

Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Tlf. 9858 1121

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV www.solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen

Tlf. 8911 1300

Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe www.sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø

Tlf. 5676 1600

Grib denne lille beretning med alle dine sanser. Lad dit sind fange de forunderlige ting, som beskrives – langt udover vores fatteevne – og så alligevel med ord, som vi forstår. Indsnus atmosfæren fra en herlig verden, som vi ellers kun kender gennem det opdigtede – men denne verden er virkelig!

Forstå bare denne ene ting: Du kan komme tæt på en hellig Gud – fordi han helliger dig! Så fantastisk er Gud! Du kan ikke komme tæt på ham, uden at du påvirkes. Og det begynder allerede i dette liv. Lad ham om, hvordan det sker, at du helliges. Hav blot dette ene for øje – søg hans nærhed! For så sker det. Du helliges!

Line Nielsen er ansvarshavende redaktør for Adventnyt. adventnyt@adventnyt.dk

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Indhold

Nr. 5 · oktober 2018 04 Rundt omkring 09 Unionen 10 Guds hellighed er en velsignelse 12 Al tiende er helliget Herren 14 Sabbattens hellighed 16 Helliget Herren

18 Guds hus 20 Mennesker helliges 22 ADRA 24 Vejlefjordskolen 26 Vi siger tillykke 29 Arrangementer og annoncer 30 Vi mindes 32 Børnesiden

34 Forvaltningstanke 35 Kollekt og kalender 36 Klumme: Alt er muligt for den, som tror

10-21 Tema: Helliget Herren Gud er til stede. Og fordi han er hellig, så sker der noget, der hvor han er. På steder. Med mennesker. Med ting. Med tid. Og også Jesus var helliget til noget særligt. Læs de forskellige tanker og perspektiver omkring at være hellig og at være helliget Herren – og fryd dig over vores store Gud!

adventist.dk/abonner

Nr. 5 · oktober 2018 Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør: Line Nielsen +45 2125 1162 adventnyt@adventist.dk Adventnytråd: Alexander Jensen Birthe Svendsen Line Nielsen Pernille Præstiin Larsen Peter Larsen Robert Svendsen

Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.000 stk. Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7792 margit.waern @adventist.dk

Abonnementspriser: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,Adresseændringer meldes til Unionskontoret, tlf. 4558 7777, info@adventist.dk Kommende Adventnyt: Nr. 6 udkommer uge 49 Tema: Jesus rører mit hjerte Deadline: 29.10.2018 Nr. 1 udk. februar 2019 Tema: Bøn Deadline: primo januar

SABBATONLINE hver fredag

ADVENTNYT ONLINE midt i måneden Materiale til nyhedsbrevet sendes til: adventnytonline@ adventist.dk

NETANDAGT hver morgen

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Rundt omkring

Kongres for ungdomsledere Tekst og foto: Marianne Dyrud

lobal Youth Leadership Congress (GYLP) er en verdensomspændende ungdomslederkongres for Adventistkirken. I år foregik den i Kassel, Tyskland, fra den 31. juli til den 4. august med ca. 1.600 deltagere. Vi havde i fem dage fokus på praktiske ting, man kan gøre som menighed. Denne type kongres afholdes hvert femte år – næste gang bliver det i Sydamerika.

GIV DET VIDERE Fra Danmark deltog fi re unge og to ledere i år. Temaet var ”Pass it on“: Equip, Engage and Empower (Giv det videre: udstyr, engager og udrust). Maysie Keye, som er bibelarbejder på Vejlefjordskolen, var med på kongressen. Hun fortæller, at det var en stor oplevelse at være med til arrangementet og møde mennesker fra hele verden. Der var anledning til at synge og tilbede sammen, lære andre at kende, deltage i workshops og høre gode og praktiske møder. Maysie kom hjem fyldt op af energi og ideer til, hvad man kan gøre herhjemme i Danmark.

MOD OG REDSKABER Carina Ottesen, en af de unge, som var med, kom hjem med følgende ind-

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

tryk: ”Det var en meget lærerig og tankevækkende oplevelse at være med. Talerne var provokerende og emnerne spændende og relevante. Det, der ramte mig flere gange, imens jeg var der, var, hvor nær Gud er. Jeg er helt sikker på, at han var med os i Kassel, og jeg oplevede, at han svarede på nogle af mine bønner, som jeg har bedt i længere tid. Herhjemme hjælper jeg til i Cafékirken, og der har jeg længe villet arrangere en bibelstudiegruppe, men jeg har altid tænkt, at det er for svært, og at jeg ikke er teologisk vidende nok. På kongressen fi k jeg udfordret den tanke, og...

... nu begynder jeg at turde mere, fordi jeg har lært at tro på, at Gud vil lede mig, og jeg er blevet undervist i forskellige metoder til at holde et studie. Forhåbentligt vil jeg med Guds kraft snart føle mig modig nok til bare at gøre det. Der er i hvert fald en del ting, som jeg har lært på kongressen, som jeg helt sikkert kan bruge i mit

liv herhjemme i DK. Jeg er meget glad og taknemmelig for at have fået chancen for at være med.“

GIV LEDERSKAB VIDERE Hovedtalerne var Ty Gibson og David Asscherick i tillæg til mange gode workshop-holdere. Ty og David gav den udfordring til deltagerne, at de skal tænke kreativt i forhold til at nå ud til andre. David Asscherick udfordrede ungdomsledere til at stille spørgsmålet: Hvordan udvikler jeg nye ledere? Giver jeg lederskab videre? Vi sad alle på flyet hjem med nye tanker, inspiration og ideer til, hvad vi kan give videre fremover.

Rundt omkring

Tekst: Lisbeth Nielsen / Foto: Annika Nielsen

irsdag eftermiddag den 26. juni fi k HappyHand i Ikast et dejligt besøg. Gæsterne var Gary Krause, som er Associated Secretary i Generalkonferencen i USA, og Daniel Duda, som er leder for uddannelsesområdet i Den Transeuropæiske Division, England. De var på rundvisning i alle de fi re HappyHand butikker med Thomas Müller fra den danske Union som guide. De fi k den store rundvisning, da de kom til HappyHand i Ikast. De var meget interesseret i at høre om, hvordan vi begyndte, og om hvordan det går nu med det daglige

arbejde. Særligt var de interesseret i den store kontaktflade, vi har med lokalområdet. Også for os var det inspirerende at have besøg af Gary Krause, Daniel Duda og Thomas Müller og dejligt, at de støtter dette missionsarbejde. Vi har ikke de store resultater at kunne fremvise efter at have været i gang i seks måneder, og dog ser vi dagligt Gud arbejde gennem butikken. Her er et eksempel på dette: En dag vågnede en dame med en stemme i hovedet, som sagde til hende, at hun skulle gå til HappyHand

samme dag. Hun havde aldrig før besøgt butikken. Men hun adlød stemmen og kom ind i butikken. Til sin overraskelse opdagede hun, at hendes tidligere nabo sad i vores café. De havde været naboer i 8 år uden rigtigt at tale sammen. Og nu genkendte de hinanden og kom til at tale sammen.

De kom til at tale om Gud, og den ene siger til den anden: ”Jeg tror kun på Gud nogle gange.“ Hvortil den anden sagde: ”Det går ikke, du skal tro på Gud hver dag“ … og de snakkede videre. Det var et møde, som Gud ledte dem til, og han brugte vores butik som mødested. Gud kan bruge sin butik på mange måder!

HappyHand fungerer kun, fordi så mange hjælper lper til! Har du også lyst til at være med? • Donér tøj og ting g • Bliv frivillig i en af butikkerne eller hjælp med at sortere tøj og ting • Bliv støttemedlem • Bed for os og alle de mennesker, vi kommer i kontakt med • Gå sammen med nogle i din menighed om et projekt for socialt udsatte i Danmark. I kan søge midler hos HappyHands landsbestyrelse Læs mere på happyhand.org – her ﬁnder du også kontaktoplysninger på butikkerne og butikslederne

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Landet rundt

HappyHand Ikast

Rundt omkring

Vi kunne mødes i frihed Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Jensen

august måned var vi samlet til et husmøde i Nordjylland hos en bhutanesisk familie. Formanden for adventistkirken i Nepal, Umesh Pokharel, var på privatbesøg i Danmark, og i den anledning havde han fået en invitation til at tale Guds ord i hjemmet hos familien Subba. En anden flygtningefamilie fra Bhutan var også tilstede. Vi var 12 personer i alt. Efter et varmt måltid med ris og linser og andet vegetarisk tilbehør, åbnedes mødet med en hjertelig velkomst og et par kristne nepalesiske sange, som blevet sunget med stor indlevelse og taktfaste klapsalver undervejs. En inderlig bøn blev bedt af mødelederen, hvorefter pastor Umesh fik ordet og talte ud fra løftet til Joshua, ”Ligesom jeg var med Moses, vil jeg være med dig; jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke“ (Jos 1,5). Som vi sad der, gik det op for mig, hvor aktuel denne tekst var for dem, der

var samlet, og hvor meget vi bør skønne på den frihed, vi har til at tjene Gud i Danmark. Dagen forinden havde pastor Umesh ved gudstjenesten i Holstebro fortalt om de risikable forhold, under hvilke de forkynder adventbud-

skabet i et land, hvor Adventistkirken ikke har nogen legal status, og hvor det er ulovligt at lede folk til omvendelse. Han må holde sine rejseplaner hemmelige, for ikke at udsætte sig for arrestation og fængselsstraf. Ved husmødet denne søndag eftermiddag fortalte Kausila Subba om de 18 måneder, hun måtte i fængsel, da hun efter sin omvendelse fra buddhismen til kristendommen ikke kunne lade være med at vidne om sin tro. Hun viste os et diplom, som bekræfter denne hændelse. Jeg forstod bedre den glæde, de havde fundet ved frit at kunne tilbede Gud i Danmark og synge til hans pris. De behøver ikke at være bange for, at nogen pludselig banker på døren og afbryder mødet. Skønner vi på den frihed, vi har her i vores land, og kan vi med samme begejstring som disse venner fra Bhutan og Nepal synge Guds pris og fortælle om Jesus ttil vores omgangskreds?

TRE ”LYS I MØRKE“ KONCERTER MED ADVENTKLANG for kor, orkester og solister Musik af bl.a. G.F. Händel, J.S. Bach, Niels W. Gade, Carl Nielsen, John Rutter og James MacMillan MEDVIRKENDE: Orkestret Adventklang og kor på 20 sangere Solister fra Det Jyske Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. KONCERTER: Lørdag 24. november kl. 10.40 Nyborg Adventkirke Lørdag 24. november kl. 15.30 Severin Kursuscenter, Middelfart (seniortræf) Søndag 25. november kl. 13.00 Slagelse Adventkirke Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Rundt omkring

Tekst: Vibe Capion / Foto: Lasse Bech

et store maleri af Jesus og disciplene, der plukkede kornaks på sabbatten, hænger nu på den nederste del af vestvæggen i Vejlefjordkirken. Hos ABK-rammer og galleri Vejle er det blevet renset, og den gamle brede og tunge træramme er erstattet af en fi n, smal guldramme. Circa 10 cm er skåret af maleriets nederste kant. Der var så store huller i lærredet, at det ikke var muligt at reparere det. For motivet har det ingen betydning, at forgrunden er blevet lidt smallere. Vi ved om maleriet, at det blev fremstillet til Odense menighed i ca. 1935. Menigheden havde da til huse i Provstegade i en ejendom, menigheden købte af KFUK. En maler, der var medlem af menigheden, Johannes Christiansen, malede kopien efter et tryk af det originale maleri fra 1900. Det var malet af kunstmaleren Johannes Raphael Wehle (1848-1936), der gav maleriet titlen: ”Und sie folgten ihm nach, Jesus und seine Jünger wandeln durchs Korn“. Wehle var en betydelig kunstner i Dresden omkring århundredskiftet og maleriet betragtes som hans hovedværk. Det blev gengivet i utallige tryk og fi k på denne måde en vid udbredelse.

har der også i Vejlefjordkirkens menighed været delte meninger om maleriets placering, og om det overhovedet skulle være i kirken. Men det hører til på Vejlefjord. Nu hænger det der, og det hænger godt. Det har tilført kirkerummet en ny dimension, og jeg skal forklare hvordan:

MALERIETS REJSE

Ved hans højre side går Peter med det store og viltre grå skæg og den gullig-brune kappe. Ved Jesu venstre side, med en lille afstand, går den unge Johannes med let bøjet hoved, endnu skægløs og uden grå hår. Vi ser i dem en repræsentation af tre generationer, ung, midaldrende og ældre. Så er vi alle med. Efter disse tre går resten af disciplene, alle er der, omend kun fire har fået plads på billedfladen. Vi ved, der skal være tolv disciple i alt, og vi læser automatisk hele flokken ind i de seks, der er plads til. I en diagonallinie går de fra bille-

Johannes Christiansens kopi hang i menighedssalen i Odense efter anbefaling af Axel Varmer, men menighedens bestyrelse var ikke udelt begejstret, og der var flere gange tale om at tage maleriet ned og erstatte det med et skriftsted malet på væggen. I midten af 1940’erne, da Odense menighed byggede den nye kirke på Hunderupvej, blev maleriet foræret til Vejlefjord Højere Skole. Her har det hængt i hovedbygningens aula, hvor der bl.a. har været kirkesal, indtil Vejlefjordkirken blev indviet i 1981. Som dengang i Odense menighed

VI ER MED På maleriet ses Jesus, Peter og Johannes centralt placeret. Jesus går i midten, mørkhåret og med et lille skæg.

dets højre side skråt ned mod venstre. Kornet bølger om dem, himlen er lysende og møder jorden i en hvidlig horisontlinie. Der er en dynamik i billedet, der bliver holdt fast af de tre opretstående personer centralt på billedfladen. På den måde er det harmoni og ro, der er den dominerende følelse. Kornet er okkergyldent, og i Vejlefjordkirken rammer kirkebænkenes farve kornets. Vi er på denne måde med i kornmarken, når vi sidder i kirken, og med Jesus og disciplene føres

vi ind i kirken. Vi følger Jesus, blikket vandrer videre og hindres ikke af rammen. Blikket føres frem til korset og prædikestolen. Kunst er sanseoplevelse. Vi skal lade os gribe. Når vi sidder i kirken, er vi med i kornmarken, og vi bliver en del af den flok, der fulgte og følger Jesus. Vejlefjordkirken har fået tilført en ny dimension.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Landet rundt

Historien om et maleri

Rundt omkring

Tekst: Line Nielsen / Foto: Per Arild Struksnes

å en mild efterårssabbat med en rest af sommerlune fyldtes Nærum Adventkirke med god stemning og indhold for alle aldersgrupper. Vi voksne studerede Apostlenes Gerninger i mange sabbatskoleklasser, børnene havde gang i sang og forskelligge aktiviteter og de unge begyndte d med fælles morm ggenmad og tog så ffat i dagens drøftelse om kristne og økologi og klimaforandringer.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Udfordringerne for sind og tanke fortsatte, da Gunnar Pedersen tog os ind i hvilens tema. Han foldede betydningen af den daglige hvile ud, så det nok kunne lede en og anden til at overveje, om vores indholdsmættede dagligdage har brug for justering - den ugentlige hvile klarer ikke det hele! Eftermiddagen bød også på et forfriskende program med en blanding af musik og indslag fra menighederne om forskellige spændende ting, som de har gang i. Vi beder Gud om, at det må nå ud til andre – og så glæder vi os i øvrigt til at høre fortsættelserne!

Det er en velsignelse at mærke hinanden sådan en dag! At spise hinandens gode mad. At se hinandens børn spille rundbold. At få talt med nogle, man ikke ser så tit. At møde ledelsen i vores kirke ansigt til ansigt. At tilbede og prise Gud sammen. Må Gud fortsat velsigne alle vores små fællesskaber – og må han styrke vores store fællesskab – må han lede vores ledelse – og må han inspirere enhver af os til at bede for nogle af de andre.

Landet rundt

Regionsmøde i Nærum

Unionen

Unionsbestyrelsesmøde med Tekst: Marianne Dyrud / Foto: Jan Arne Nielsen

nionsbestyrelsen var samlet til et udvidet bestyrelsesmøde den 9.10. september i Nymindegab. I forbindelse med den store gave til Adventistkirken, som kom i maj 2018, ønskede ledelsen at involvere bestyrelsen i planlægning og visioner for tiden fremover, med et andet fokus end kun at betale af på gælden. Så det var friske tanker og drømme, som summede i mødelokalet søndag og mandag under bestyrelsesmødet. Søndag blev brugt til de sædvanlige bestyrelsespunkter med blandt andet en orientering om den nye økonomiske situation, og hvad dette vil indebære for vores budget den kommende tid. Jan Arne Nielsen gav en orientering om den bygningsmasse, vi nu har, og de behov, som fi ndes for renovering og opgradering, samt nytænkning. Vi fi k et indblik i skolernes situation med det antal elever, som er registreret fra 5. september 2018. Skolerne behøver vores bønner og vores støtte, da det er svært at drive små skoler i dagens Danmark. På grund af ændrede regler for offentlig støtte har Adventisternes Hjælpe Arbejde (AHA) ikke fået støtte det sidste år, og udsigterne til igen at få støtte ser dårlige ud. Derfor besluttede AHA på sin generalforsamling at nedlægge sig

visioner

selv som en selvstændig forening, men fortsætter som en afdeling under Den Danske Union med de sædvanlige aktiviteter. I hverdagen bliver der meget lidt forandret for AHA, men de slipper for en del administrativt arbejde. Milan Pavlovic er frivillig leder for AHA. Thomas Müller orienterede om Unity-processen på verdens basis med ord om, hvor man er i tanke og i virkelighed, særligt i forhold til spørgsmålet om kvindelige prædikanter og ordination. Annual Council i år vil være et sted, hvor meget vigtige beslutninger skal tages for hele verdensfeltet. Den Danske Union vil fortsætte sin konstruktive tilgang i dialogen med verdenskirken, hvor vi på en respektfuld måde, indenfor rammerne af policy, forsøger at finde alternative løsningsforslag. Der blev givet en orientering om, at ledelsen, det vil sige økonomiafdelingen og sekretariatet, nu rejser på en lille Danmarksturné for at mødes med sekretærer og kasserere i de lokale me-

nigheder omkring den nye persondata forordning og for at kunne bistå med hjælp og støtte i forhold til rutiner i medlemsregistrering og det økonomiske landskab. Mandagens møde blev dagen med ideer og tanker om satsningsområder fremover: Hvor vi kan satse? Hvilken organisationsstruktur vi ønsker for menigheden fremover? Hvad kan vi gøre for at støtte vores præster i det arbejde, de står i? Og hvordan kan de lokale menigheder udvikle deres potentiale mest muligt? Ønsker blev fremsat om, at fokus på kerneopgaver i menigheden bliver mere tydelig, og hvordan vi kan opmuntre flere til at være aktive i menigheden, få et ejerskab og have ønske om at arbejde for kirken. Bestyrelsen ønsker denne samtale bredt ud til medlemmer og menigheder og vil finde måder, hvorpå tanker og idéer fra græsrødderne kan blive hørt. Det er taknemligt at kunne arbejde sammen med frivillige, som ønsker det bedste for kirken, og som har fremtidstro og håb om ny vækst. Det var dejligt at være sammen i bestyreld ssen, hvor vi i fællesskab søgte Helligåndens vejledning og bad sammen. Det var en glad og begejstret bestyrelse, der mandag eftermiddag kørte fra Nymindegab.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Tema: Helliget Herren

Guds hellighed er

en velsignelse for menneskeheden Alle oplever, at noget er helliget til et specielt formål. I mange familier tager man kun det ﬁne porcelæn frem i anledning af gæster. Da jeg var dreng, havde jeg tøj til hjemmebrug, skolebrug og sabbatsbrug. Jeg husker også, at vi som børn gik med indesko i skolen om vinteren. De våde støvler var ikke velkomne i klasseværelset.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Tema: Helliget Herren

Tekst: Allan Falk / Foto: iStockphotos.com

år jeg betragter alle mine oplevelser af, at noget var helliget på forskellig vis, så er det dog de områder, der relaterer til Gud, der har gjort størst indtryk på mig. Mine forældres aftenandagter og andagten ved solnedgang fredag og sabbatten gav mig en positiv oplevelse af, at ...

... når tiden er helliget til at være sammen med Gud, så har man også muligheden for at mærke, at han virkelig er der. Hvem vil ikke gerne hellige noget tid til den, man elsker.

GUD HELLIGER DET, HAN KOMMER NÆR Da Gud viste sig for Moses i den brændende busk, blev jorden rundt om busken helliget ved Guds nærvær. Gud sagde til Moses: ”Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord“ (2 Mos 3,5). Guds blotte tilstedeværelse helligede åbenbart stedet. Paulus skrev til romerne, at når de levede sammen med Gud, ville de få den frugt, at de ”helligedes, og til sidst evigt liv“ (Rom 6, 22). Når vi er sammen med Gud, kan hans kærlighed berøre os, og det vil uvægerligt forandre os, så vi ligner ham mere og mere. Når Gud ser sin søns lighed i os, så er hans største ønske for os lykkedes, vi er blevet helliget til ham. (1 Pet 1,15, Rom 8,29).

GUDS HELLIGHED Det danske ord hellig kommer fra det oldnordiske ord heilagr, som bærer betydningen uskadet eller sund. Det hebraiske ord for hellig qadosh bærer betydningen adskilt fra hinanden eller at blive sat til side til et specielt formål. Både det danske og det hebraiske ords betydninger af ordet hellig bærer nogle interessante aspekter i forhold til Gud, universets skaber.

Set ud fra et oldnordisk synspunkt er Gud altså fremdeles uskadet og sund. Det onde i universet har aldrig plettet hans renhed eller med Johannes’ ord: ”Gud er lys, og der er intet mørke i ham“ (1 Joh 1,5). Den hebraiske tanke om adskillelse mærker vi jo alle. Ingen af os kan se Gud. Mika sagde således om folkets selviske ledere: ”Så skriger de til Herren, men han svarer dem ikke. Da skjuler han sit ansigt for dem, fordi deres gerninger er onde“ (Mika 3,4). Onde mennesker, der vedholdende elsker og dyrker ondskaben, afskærer åbenbart sig selv fra Gud. En angrende synder vil derimod altid blive hørt af Gud (1 Joh 1,9). Selvom Gud hører os, så vil vi inderst inde gerne se den Gud, vi elsker. Det ville Moses også, men Gud gav ham kun lov til at se ryggen (2 Mos 33,23). Det betyder ikke, at vi altid vil være adskilt fra Gud. Johannes skriver om livet for de frelste i det nye Jerusalem: ”og de skal se hans ansigt“ (Åb 22,4). På et område vil Gud dog for evigt være skilt ud eller helliget i forhold til os.

Han vil være Gud og dermed skaberen, og vi vil fortsat være hans skabninger. Han vil for altid være sat til side til tilbedelse. Mange forkynder budskabet om Guds kærlighed, hvilket er godt og rigtigt, men færre fortæller om hans hellighed. Foran Guds trone bliver der dog sunget: ”Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den almægtige“ og ikke kærlig, kærlig, kærlig er Gud (Åb 4,8). Det er der en god grund til. Når man forkynder Guds kærlighed uden at gøre det i lyset af hans hellighed, kan man miste bevidstheden om syndens afskyelighed, som er det, der skiller os fra Gud. For at en kærlig Gud kan frelse os, må Helligånden kunne overbevise os om, at vi har et

problem, at vi er syndige, og at det skiller os fra en hellig Gud. Der er nok en grund til, at han kaldes Helligånden og ikke Kærlighedsånden? Vi bør være glade for, at Gud er hellig. Hvis han ikke var uskadet og sund. Hvis han ikke var retfærdig og altid havde ret. Hvis han ikke var anderledes end os, i og med at han har al magt og aldrig har syndet. Ja, så havde vi været bedre stillet uden ham. Så havde vi kun haft os selv at stole på.

GUD ER HELLIG OG HANS KÆRLIGHED ER FULDKOMMEN Alligevel siger Paulus, at kærligheden er det vigtigste, og vi er da heller ikke i tvivl om, at vi elsker Gud, fordi han elskede os først. Uden Guds uendelige kærlighed, så havde vi ikke en chance. (1 Kor 13,1; Joh 4,19).

Når Gud kan elske os syndere, der egentlig er egoistiske hele vejen igennem, så er det jo på grund af hans hellighed. Han er uskadet og sund, han står udelukkende i lyset, der er intet mørke i ham. Når Jesus i kærlighed bad for sine plageånder, da de drev sømmene igennem hans hænder og fødder, så kunne han gøre det på grund af sin hellighed. Han var ikke besmittet af denne verden. Han kunne elske ubetinget. Lad os tage imod Guds kærlighed, lad ham hellige os, så vi også kan lære at elske selv dem, der ikke er elskelige. Da skal vi se hans ansigt engang. Halleluja.

Allan Falk er præst i det nordjyske og på Færøerne. Allan har tidligere boet i Afrika og var med på Solidaritetsturen til Uganda denne sommer.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Tema: Helliget Herren

Al tiende ... er helliget Herren Henrik Jørgensen er præst og afdelingsleder i Adventistkirken. Bor sammen med sin kone May-Britt i Harløse.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Tema: Helliget Herren

Man kan ikke tage noget til sig selv, uden at det koster. Det er et princip, man var meget opmærksom på i oldtiden. Derfor blev der ofret til guder. Det var gerne som tak for afgrøder, der blev høstet, og kvæg, der blev født. Det var en anerkendelse af, at man for livets ophold var afhængig af jorden og som tak gav noget tilbage til jorden.

Tekst: Henrik Jørgensen / Foto: iStockphotos.com

den bibelske fortælling er det dog ikke jorden, der er livskraften, men det er Gud, der skabte jorden og er livets opretholder. Jorden er Guds og er derfor per definition hellig. Salmernes Bog, kapitel 24, udtrykker det meget tydeligt:

”Jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren, for han har grundlagt den på havene, grundfæstet den på strømmene“ (Sl 24,1). FORVALTER Ud af intethed og kaos skabte Gud orden, satte alting i system. Mennesket fi k til opgave at herske over eller forvalte den verden, Gud havde skabt, efter de systemer Gud havde sat i gang. Forvalterskabet er med andre ord ikke et carte blanche til at gøre, hvad vi vil med jorden og naturen. I den bibelske fortælling får mennesket til opgave at agere i Guds billede. Det vil sige at bevare skaberværkets naturlige balance og frugtbarhed. Når kornet gror, og træerne bugner af æbler, er det et udtryk for Guds godhed og vilje. Sig ikke til dig selv: Min egen kraft og

min egen hånds styrke har skaffet mig hele min rigdom. Husk på Herren din Gud; det er ham, der giver dig kraft til at skabe rigdom, for han vil opretholde den pagt, han tilsvor dine fædre, som han gør i dag. (5 Mos 8,17). For at minde mennesket om, at han er skaberen og har ejerskabet af jorden, beder Gud bl.a. mennesket om at give en tiendedel tilbage til ham. Altså det gamle princip om, at man ikke kan tage noget til sig selv uden at anerkende, hvor det kommer fra.

ge for tienden over for Gud. Det er Gud, der er i fokus både for giver og forvalter af tienden.

Når jeg returnerer min tiende eller bliver sat til at forvalte den, er det som en del af min tilbedelse og anerkendelse af Gud som skaberen. Gud, som er hellig, livets ophav og opretholder.

”Al tiende af landet tilhører Herren. Det er helliget Herren“ (3 Mos 27,30). TIENDE ER TILBEDELSE I den bibelske fortælling gives tienden ikke til mennesker, organisationer eller systemer, men til Gud. Det var en praksis som Abraham havde, inden han havde indgået en pagt med Gud. (1 Mos 14,17-34). I den handling anerkendte han skaberen af himlen og jorden. Rent praktisk betød det, at han bragte tiende til præsten, i dette tilfælde Melkisedek. Præsten blev dermed forvalter af tienden. Det vil sige, at han var ansvarlig for brugen af tienden over for Gud. Dermed er både giverne og modtagerne ansvarli-

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Tema: Helliget Herren

Første gang vi møder begrebet hellighed i Bibelen er i forbindelse med den syvende dag.

Sabbattens hellighed Tekst: Lasse Bech / Foto: iStockphotos.com

ud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte“ (1 Mos 2,3).

eller helligdag. Den moderne tanke om ”at hvile i sig selv“, betyder kristeligt set at hvile i Gud. Vi er ikke kaldet til at hvile i os selv, hvis vi med det mener, at vi ”er os selv nok“.

GUD ER

Når vi hviler i os selv, så gør vi det bedst ved at hvile i livgiveren, den store JEG ER, som selv hvilede.

Her står, at Gud velsignede og helligede sabbatsdagen. På de andre dage havde Gud skabt – han var skaberen. Han havde arbejdet. På den syvende dag hvilede han – nu ER han bare. I vers 4 omtales han første gang i Bibelen med navnet Jahve – som ifølge 2 Mos 3,14 er tæt knyttet til ordene: ”Jeg er“. Det er kun Gud, der bare ER i sig selv. Alt andet har sin væren i kraft af ham. Skaberen er noget andet end det skabte – han er hellig. På den syvende dag bliver dette fremhævet. Gud, der hviler. Gud, der bare ER. Gud, der er hellig. Han indbyder os til at træde ind i hans hvile og ind i hans helligheds nærvær. Selvfølgelig er Gud altid hellig og nærværende, uanset om det er hverdag

Lasse Bech er ansat som præst i Adventistkirken. Han har ansvar for Vejlefjord menighed, Unionens afdeling for religionsfrihed samt kristendomsundervisningen i gymnasiet på Vejlefjordskolen.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

På hviledagen ophører vi med at arbejde, for bare at være. Når vi ER, så må vi være det i ham, som ER.

GUDS NÆRVÆR Nogle af de sætninger, jeg lige har skrevet, kan måske godt virke noget svævende. Hvad kan man ellers forvente, når man skal skrive om hellighed? Det er et svært begreb at få greb om og at gøre konkret. Det er svært at nærme sig. Netop det er en af pointerne. Hellighed er på sin vis noget, som man ikke bare kan nærme sig. Det er noget rent, der ikke skal besudles. Det er noget, der er ”sat til side“ fra det almindelige. Det er noget, der er indviet til et specielt formål. Da Moses nærmede sig den brændende tornebusk, skulle han efterlade sine sko, før han kunne træde nærmere – for

det sted, han stod på, var ”hellig jord“ i kraft af Guds nærvær. Der er altså en adskillelse og en distance, der må holdes til det hellige. Alligevel er tornebusken mere et tegn på Guds nærvær end hans fjernhed. Når vi altså møder det hellige – er det, når Gud kommer nær. Ultimativt opleves den hellige Guds nærvær, når vi fyldes af Helligånden. Vores legemer omtales som templer for Helligånden (1 Kor 6,19). Vi kaldes til at være hellige, som Gud er det (3 Mos 19,2; 1 Pet 1,16). Hvis vi skal reflektere hans hellighed, må vi være i hans nærvær.

På sabbatsdagen skal det nærvær, som vi hver dag kan opleve med Gud, fejres. Gud har helliget denne dag som et tempel eller en helligdom i tid – som den berømte amerikanske rabbiner Abraham Joshua Herschel formulerede det.

HUSK NÆRVÆRET Vi har brug for en særlig ugentlig påmindelse om, at Gud altid er os nær. Vi har brug for at huske dette hver dag – sabbatten skal hjælpe os med det. Derfor

Tema: Helliget Herren

”For du er et folk, der helliget Herren din Gud; dig har Herren udvalgt af alle folk på jorden som sit ejendomsfolk.“ 5 Mos 14,2

hedder h dd det d t også i de ti bud: ”Husk sabbatsdagen og hold den hellig“. Hukommelsen er en del af vores mentale kapacitet. Vores sind skal være helliget Gud. Når vi praktiserer at huske helligdagen, så er det en mental praksis for hukommelsen, en åndelig øvelse i at være i hans nærvær og en fysisk hvile for legemet. Den gamle formulering er måske endnu stærkere: ”Kom hviledagen i hu og hold den hellig“. Ihukommelse er en væsentlig måde til at vedligeholde vores gudsforhold. Ved ihukommelsen på sabbatten mindes vi Skaberen, og ved ihukommelsen i nadveren mindes vi Frelseren.

Denne vedligeholdelse af vores forhold til Gud bliver i teologien ind imellem omtalt som helliggørelse. Dette begreb har givet anledning til mange divergerende opfattelser og teologiske uenigheder. Måske egner det sig ikke så godt til at blive forstået eller forklaret intellektuelt. Det skal snarere erfares.

I al sin enkelhed er det måske blot det, der sker, når Gud fylder vores liv med sit hellige nærvær.

slægt efter slægt, for at I skal vide, at det er mig, Herren, som helliger jer.“ Sabbatten handler om ihukommelse. Hvad er det, vi skal mindes om? En af tingene, vi skal mindes om, er, at det er Gud, der helliger os. Det er ham, der gør sit værk i os. Helliggørelse er ikke en øvelse for ”gør-det-selv-folket“ – snarere for dem, der fi nder deres hvile i Gud. Ligesom vi skal have arbejdsro til at hellige os vores arbejdsopgaver, så skal vi have sabbatsro til at hellige os hvilen. Vi kan ikke holde til kun at hellige os arbejdet og hverdagens gøremål. Vi har brug for hvile. Vi er bare mennesker, og Jesus pointerede, at ”sabbatten blev til for menneskets skyld“ (Mark 2,27). Der er altid grund til at skærpe opmærksomheden, når Jesus taler om, hvad Gud har gjort for vores skyld. Vores menneskelighed betyder, at vi har brug for hvile.

Vi er ganske enkelt ikke skabt til at arbejde hele tiden, og vi er mere end vores arbejde eller vores arbejdskrafts værdi. Vores største menneskelige skrøbelighed består måske i, at vi tror, vi kan klare det hele. Vi skal mindes om, at vi skal stoppe op, koble fra, være tilstede, eksistere. Vi har brug for hjælp, hvis vi ikke skal glemme det og brænde ud fysisk, mentalt og åndeligt.

HVILE I GUD Forbindelsen mellem helliggørelse og sabbatshelligholdelse understreges i ordene fra 2 Mos 31,13: ”Sig til israelitterne: I skal holde mine sabbatter, for sabbatten er et tegn mellem mig og jer,

Sabbattens hellighed er Guds hjælp til os.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Tema: Helliget Herren

Hvad betyder det at være helliget Herren?

Tekst: Arne Sandbeck / Foto: iStockphotos.com

Jesu beder i sin ypperstepræstelige bøn for sine

INDVIET TIL GUD

disciple, at de må være helliget i sandheden. ”Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden. Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden“ (Joh 17,17-19).

Helliget Herren

At disciplene var helliget indebærer flere ting. De blev sat til side til det specielle formål at bringe evangeliet til verden. Hellig betyder også at være indviet til Gud. De måtte både være helliget den specielle opgave og være helliget til sandheden og til Gud.

Det er sådan, at Gud ikke kun indvier til en særlig opgave, men han udruster os også med de egenskaber, som er nødvendige, så disciplene og vi i dag kan gøre det, Gud ønsker. Når vi skal vidne om og tjene en hellig Gud, så må vi være hellige på den måde, at vi mere og mere viser Guds karakter og Guds kærlighed til vores medmennesker. Vi elsker og adlyder Gud, og her har vi Guds ord som en vejledning og hjælp for os. Vi kan ikke være hellige i egen kraft, men når vi lægger vores liv i Guds hænder, så virker han ved sin Ånd både i og gennem os, så han kan danne vores karakter.

JESUS – HELLIGET FOR OS Jesus sagde også, at han helliger sig for disciplene. Jesus står overfor Getsemane og korset og helliger sig – vier sig – til

Arne Sandbeck har hele arbejdslivet arbejdet som præst i Adventistkirken. Han er nu pensioneret, men tager ud og prædiker om sabbatten. Er glad for have og havearbejde.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Tema: Helliget Herren

at fuldføre frelsesplanen. Det er en forudsætning for, at disciplene kan gå ud i verden med de gode nyheder. I Joh 10,36 ser vi, at ordet hellig er brugt om Jesus. Jesus siger, at Faderen har helliget ham og sendt ham til verden.

At Faderen har helliget Jesus betyder, at han har fået en ganske bestemt opgave betroet. Han er sat til side til den opgave at være vores frelser. Det indbefatter, at han må komme her som menneske og samtidig leve i meget nær forbindelse med Faderen: ”Jesus sagde til dem: ‘Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør ogsåå Søn Sønnen’“ (Joh ø ne 5,19). 5,19 1 ). Faderen

Jesus bad: ”Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden.“ Joh 17,19

var nærværende gennem hele hans liv, og Jesus holdt forbindelsen med sin Fader gennem bøn, studie og overgivelse. Jesus var her for at vise os Guds kærlighed og karakter, nemlig at Gud ønsker at hjælpe og at frelse os. Som Guds lam måtte han bære verdens synd og gå i døden, men han opstod igen og er i dag i den himmelske helligdom, hvor han virker for at hjælpe os. At Jesus er Guds lam blev understreget af Johannes Døberen, som sagde: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd“ (Joh 1,29). Det peger på opfyldelsen af det, som ofringerne og tempeltjenesten symboliserede. Fordi den tjeneste pegede fremad til Jesus og hans død og var indstiftet af Gud, så var den hellig. Tjenesten i helligdommen var noget særligt, og de forskellige ofringer var hellige. De var indviet til et særligt formål. Der står således om syndofferet, at det er højhelligt, og det samme om skyldofferet (3 Mos 6; 3 Mos 7,1). Ofringerne skulle vise, at Gud havde skaffet en udvej for synderen. Synderen behøvede ikke at dø, for synden blev lagt over på en anden, som så døde i synderens sted. Synderen skulle lægge sine hænder på offerdyrets hoved og bekende sine synder, som derved symbolsk blev flyttet over på offeret. Nu kunne dyrene i sig selv ikke fjerne skyld. Det pegede frem til Guds lam. Når vi tager imod Jesu offer for os, og at hans blod renser

os, så vil Gud tilgive vores synd. Så kan vi også vide, at vi har det evige liv, for der står: ”Den, der har Sønnen, har livet … Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv“ (1 Joh 5,12.13).

KALDET TIL AT VÆRE HELLIGET HERREN Jesus var her også som vores eksempel.

Jesus var helliget sin opgave ved at have en meget nær forbindelse med Faderen. Tilsvarende må vi have den meget nære forbindelse med Jesus. En udelukkende teoretisk kundskab gør det ikke. Vi er kaldet til at være hellige: ”Jeg indvier mig selv til dig, for at også de gennem erkendelsen af sandheden må indvi sig helt til dig“ (Joh 17,19; Bibelen på Hverdagsdansk). Vi er helliget til livet sammen med Jesus, til at være Guds børn. Det er noget meget stort og ganske særligt, at vi på den måde er med i Guds plan og Guds familie. Det indbefatter, at vi er med til at vise Guds kærlighed for verden. Vi er kaldet til at være Jesu disciple. Vi er kaldet til at være med i de evige boliger. Vi er kaldet til at være helliget Herren.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Tema: Helliget Herren

GUDS

HUS Tekst: René Bidstrup / Foto: iStockphotos.com

en meget velkendt lille beretning fra Første Mosebog fi ndes et ordspil på hebraisk, som vi på dansk kun bliver klar over, hvis vi læser i en bibel, der har små anmærkninger og fodnoter. Hvis du sidder med en bibel fra 1992 på dansk, eller måske Bibelen på Hverdansk dagsdansk, fi nder du i noten ud dag for 1 Mos 28,19: Betel betyder fo ”Hellig, Guds hus. hellig, hellig er Historien her er ganske velkendt. I en dysfunktioHærskarers Herre, hele nel familie, hvor far Isak eljorden er fuld af sker Esau, og mor Rebekka hans herlighed.“ elsker Jakob, dér fi nder vi historien om Jakobs drøm om Es 6,3 en e stige til himlen. Jakob har i tæ tæt samarbejde, ja måske nærmere i ledtog med sin mor Rebekka, bedraget ikke blot sin bror Esau, men også deres far Isak – og narret Isak til at tro, at Jakob var Esau. Og kort efter sender Rebekka Jakob af sted til sin bror Laban.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

På vej mod Karan gør Jakob et stop for natten, og da han sover, ser han i en drøm en stige, der står på jorden og når helt op til himlen. Da Jakob vågner, siger han: ”Herren er i sandhed på dette sted, og jeg vidste det ikke!“, og ”hvor er dette sted frygtindgydende! Det er jo selve Guds hus, det er himlens port!“, hvorefter Jakob kalder stedet for Betel. (1 Mos 28,16-22). ”Bet“ betyder hus, og ”El“ er det hebraiske ord for Gud. Så Bet-el betyder Guds hus.

MOSES PÅ HELLIG JORD I en anden beretning møder vi Moses og den brændende busk. Stemmen fra den brændende busk lyder: ”Moses, Moses … Tag dine sandaler af, for det sted du står på er hellig jord“ (2 Mos 3,4-5). Ud fra de to små beretninger får vi et indblik i, hvordan og hvad de bibelske forfattere tænkte om hellige steder. Når det omhandler både Jakobs og Moses'

Tema: Helliget Herren

”Ved I ikke, at I er et tempel for Herren? At I er helliget, at Gud åbenbarer sig og viser sig i jer?“

erfaringer – så er det altoverskyggende en erfaring og oplevelse af, at Gud var til stede.

Guds nærvær gjorde et område helligt. Set i lyset af skabelsesberetningen giver dette god mening. Gud havde skabt en verden, som Gud selv skulle være i og også sammen med Guds gode skaberværk – og her skulle der også være en hellig tid, da tiden skulle bruges sammen med Gud.

I SIT FOLKS MIDTE Men historierne fra Det gamle Testamente åbenbarer også en anden virkelighed om Guds nærvær og forståelsen af ”hellige“ steder.

Gud kan nemlig vise sig i en ørken i en brændende busk. Gud kan vise sig ved en stenbunke. Og når Israel senere hen efter udgangen fra Israel ønsker at bygge et tempel, så foregår det ikke uden en vis tøven fra Gud selv. For Gud kan ikke ”holdes“ inde i en bygning. I 2 Sam 7 ser vi nemlig, hvordan Gud dels aldrig har ønsket at skulle bo i et hus af cedertræ eller for den sags skyld af mursten. Nej, ...

Gud ønskede at være til stede i Israels midte – i Israels hjerte – på ”vandring“ med Israel.

Fra de nævnte eksempler her, kan vi se, hvad der tidligt blev tænkt om steder, der skulle være hellige. Dels fungerede de som en anerkendelse af, at Gud havde åbenbaret sig for mennesker på specifi kke steder, men fra Guds perspektiv handlede det om, at Gud ønskede at være i sit folks midte.

Gud ønskede aldrig, at vi blot skulle møde ham i en bygning eller i et telt. Gud ønsker, så at sige, at tabernakle, dvs. slå sit telt op i os – i vores midte, i vores eget personlige hjerte, men også i vores fællesskabs hjerte. Så Paulus siger: Ved I ikke, at I er et tempel for Herren? At I er helliget, at Gud åbenbarer sig og viser sig i jer?

I ER GUDS TEMPEL I Det nye Testamente føres denne tankegang videre. Her vandrer Gud i Israel i Jesu egen person, men Israel, Guds folk, genkender ham ikke. De kender ikke deres ”besøgelsestid“. Så Gud skaber igennem Kristus et nyt tempel, for templet i Jerusalem fungerede åbenbart ikke, det åbenbarede ikke længere Gud. Også efter Jesu himmelfart ønsker Gud at skabe et ”Guds hus“, hvor Gud manifesterer og åbenbarer sig. Som det altid var Guds vilje, skulle Guds billede åbenbares i mennesket. Derfor skriver Paulus: ”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? … For Guds tempel er helligt, og det tempel er I“ (1 Kor 3,16-17). Her ligger hans tanker i en helt tydelig relation til og videreførelse af Det gamle Testamentes tankegang om hellighed. Dette er en banebrydende, revolutionerende tekst, men samtidig en tekst som grundlæggende peger tilbage til, hvad Guds oprindelige plan var, og også frem til, hvad Gud vil gøre:

RESPEKTÉR DET HELLIGEDE Men det er måske noget af det allermest udfordrende. Vi har som mennesker tilsyneladende langt nemmere ved at vise respekt for fysiske genstande, som vi helliger. Vi lærer vores børn, at de skal være stille og opføre sig andægtigt i kirkerummet og behandle nadversættet med ekstra opmærksomhed – ja, tænke på Bibelen som en særlig og hellig bog. Tænk om vi respekterede hinanden som Guds tempel? Som det sted Gud åbenbarer sig? At vi behandlede de mennesker omkring os i menighedsfællesskabet som Guds tempel? Om vi viste hinanden den samme, om ikke langt større, respekt og kærlighed – da de er Guds tempel – og det tempel er HELLIGT. At vi behandlede hinanden som ”Guds ord i kød og blod“ – da vi er et ”Kristus-brev … ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod“ (2 Kor 3,3).

Gud ønsker at mennesket skal være stedet, hvor Guds eget væsen, Guds billede, kommer til udtryk. René Bidstrup er præst i Ringsted og Køge, gift med Kirstin og far til to piger.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Tema: Helliget Herren

Mennesker

HELLIGES Jeg sidder på gulvet på badeværelset hjemme. Det er stedet, hvor jeg oftest ikke bliver forstyrret. Byrden af at håndtere et barn med særlige behov føles tungt. Jeg svømmer rundt i min egen hjælpeløshed og utilstrækkelighed og føler mig både skyldig og skamfuld. Jeg føler ofte, at jeg gør det hele forkert.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Tema: Helliget Herren

Tekst: Rebecca Pedersen / Foto: iStockphotos.com

en så er det, at jeg lægger mærke til ordene i Hebræerbrevet 10,10-14:

”… og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle. Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet.“

Jesus har allerede gjort det! Hvilke vidunderlige ord. Igen – gennem disse vers – minder Gud mig på sin egen stærke måde om, at han allerede på mine vegne har gjort det, som skal til.

Vægten af min hjælpeløshed og mangelfuldhed, skylden og skammen over ikke at få det til, opløses ligesom i denne sandhed. Jeg kan rejse mig op igen på denne dag med en gennemgribende bevidsthed om, at fordi Jesus ofrede sig én gang for alle, så er jeg igennem ham blevet helliget, han har taget mine synder og har ført mig til målet! Det tiende kapitel i Hebræerbrevet folder sandheden om denne gave ud på en kraftfuld måde. Forfatteren af Hebræerbrevet ønsker virkelig, at hans læsere fuldt ud skal kende den vished, tillid og tro, vi kan have på Gud, og Jesu ”én gang for alle“-offer. Og han viser os

vigtigheden af at holde fast i denne tro og behovet for, at vi opmuntrer hinanden til at holde fast nu, hvor vi ”ser, at dagen nærmer sig“ (vers 25).

”Efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er

AT BLIVE HELLIGET

blevet ofret én

Efter min personlige erfaring med versene har jeg været meget optaget af disse vers i det tiende kapitel. Ordene ”er vi blevet helliget“ (vers 10) vakte min nysgerrighed – hvad betyder de egentlig i denne sammenhæng? Min forståelse af helliggørelse var indtil dette tidspunkt mest formet af det hebraiske verbum at ‘hellige’, ‘indvie’ eller at ‘være hellig’, som handler om Guds hellighed, en hellig tilstand eller om bevægelsen til en særlig grad af hellighed. Hvad jeg ikke tidligere havde tænkt så meget over er, at i Det gamle Testamente på Moses’ tid, da blev Israels folk gjort hellige igennem Guds frelsende handling, ligesom helliggørelsen i Det nye Testamente er en integreret del af Jesu Kristi frelsende gerning. I Det nye Testamente er helliggørelse beskrevet som en éngang-for-alle bestemt handling og knytter sig primært til den hellige status eller position, mennesker har ‘i Kristus’. Specielt i Hebræerbrevet kapitel 10 peger det græske ord for helliggørelse på en tilstand, som er gjort mulig gennem Kristi offer af sig selv i døden. Der er ikke behov for yderligere ofre eller ritualer for at bevare folk i den helliggjorte tilstand, men Kristi offer giver os en éngang-for-alle renselse fra synd, som Moseloven ikke kunne give (vers 1-4).

gang for alle.“

Gennem Guds suveræne handling i Kristus udvælger Gud dem, som er blevet renset fra synd og binder dem til sig selv.1 Kristus har derfor gennem sit offer én gang for alle helliget os og bundet os til sig selv. Hvilket stærkt, trøstende og overbevisende billede af Jesus.

Hebr 10,10

ET ANKER TIL DAGLIGDAGEN For nylig var jeg sammen med en ven, som går igennem en række personlige kampe med cancer, økonomiske problemer og mere til. Imens vi talte og opmuntrede hinanden, blev vi bevidste om, at vi faktisk spiste sammen på et sted, som hed ”Ankeret“ – vi måtte le, idet vi sagde til hinanden: ”Ja, det er det, Gud ønsker, at vi skal huske og holde fast i – Jesus er vores anker!“

Sandheden om vores Gud – han, som ofrede sig én gang for alle for os, som har helliget os, som har bundet os til sig selv, som har taget vores synder bort, som har ført os til målet – er, at han også giver vores hjerter ny glæde og styrke, når vi møder dette livs udfordringer. ”Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast“ (vers 23). I vores fællesskab med hinanden lad os opmuntre hinanden til, at vi i dette stærke håb både elsker og gør gode gerninger, og det endnu mere som dagen nærmer sig!

Rebecca Pedersen er præst i Adventistkirken på orlov.

1 Dette afsnit er med inspiration fra ‘New Dictionary of Biblical Theology’ IVP. Page 545-547.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

ADRA

Det er et PRIVILEGIUM at være født i Danmark Tekst: Signe Lund Christensen / Foto: Emil Gungaard

ige siden jeg kom hjem fra turen til Uganda, har jeg tænkt over, hvor privilegeret man er, når man bor i Danmark, hvor alle mennesker betragtes som ligeværdige, og hvor mænd og kvinder har samme rettigheder, hvilket jo er et princip, vi fi nder i Bibelen. Mange af os opfatter det som en selvfølge, men det er det ikke for millioner af mennesker i verden.” Sådan fortæller én af deltagerne i Solidaritetsturen, Rebekka Wiik Vesterager, om sine oplevelser på rejsen til Uganda.

SOLIDARITETSTUREN I alt 10 danske og 20 norske unge rejste denne sommer to uger til Uganda for at opleve ADRA’s arbejde i landet. Turen havde til formål at give de unge et indblik i livet i Afrika, møde en anden kultur samt et indblik i internationalt hjælpearbejde. Det første møde med livet i Afrika er for mange overvældende og livsforandrende. I Uganda arbejder ADRA i Karamoja i det nordlige Uganda – et område, som er beboet af nomadefolk med ganske særlige normer og traditioner.

VOLDTÆGT AF PIGER Rebekka fortæller om Karamoja: ”George [ansat i ADRA Uganda] fortalte

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

om hele gifte-ritualet, og det jeg hørte overraskede og chokerede mig meget og gjorde et rigtig stort indtryk på mig. Han fortalte, at ‘forlovelsesringen’ i Karamoja er noget helt andet end i den vestlige verden. I Karamoja fungerer voldtægt som forlovelsesringen, og det er stort set uundgåeligt for en kvinde ikke at blive voldtaget… Så snart voldtægten har fundet sted, tilhører kvinden manden, der voldtog hende. De andre mænd, som manden lå på lur med, løber så tilbage til landsbyen, til kvindens forældre med den ‘gode’ nyhed om, at hun er i færd med at blive voldtaget. Det betyder nemlig, at kvindens familie skal have køer af manden som medgift. Derfor er det godt at få piger, da de bliver set som en handelsvare, ligesom køerne.“

ADRA'S ARBEJDE I KARAMOJA For danske unge er det voldsomme historier og skæbner, man møder i Karamoja, ligesom det er et meget direkte møde med den forskel, der er på at vokse op som barn og ung i Danmark og Uganda. Men det er også et vigtigt formål for ADRA netop at belyse den forskel: ”For ADRA er det spændende og vigtigt at få mulighed for at vise unge menne-

sker fra Danmark, hvordan livet i Uganda er, og hvordan verden ser ud. Vi er med i et projekt som Solidaritetsturen for netop at give unge mulighed for at opleve noget af den uretfærdighed, som vi kæmper imod hver dag i vores arbejde,“ fortæller programkoordinator for Uganda, Laura Nygaard Nielsen, og fortsætter: ”Og vi håber selvfølgelig også, at oplevelserne kan give de unge mod på at engagere sig i ADRA’s arbejde og ADRA Ungdom. Det vil være en stor værdi og glæde for os.“ Afsluttende siger Rebekka om sit nye kendskab til ADRA’s arbejde: ”Det var dejligt at opleve, at ADRA netop har fokus på kvinders rettigheder i udviklingsarbejdet i Karamoja. Det kommer til at tage lang tid, før man har opnået ligestilling mellem kønnene og har fået indført menneskerettighederne for alle i Karamoja, men det er et utroligt vigtigt arbejde.“

Signe Lund Christensen er kommunikationschef i ADRA Danmark.

ADRA

Uganda Solidaritetstur 2018 Tekst: Viktoria Hinke / Foto: Emil Gungaard, Viktoria Hinke

andag den 16. juli mødtes jeg med ni andre danskere i Kastrup Lufthavn med en lang rejse foran os. Ved slutdestinationen skulle vi mødes med de 22 nordmænd i hovedstaden Kampala. Vi tilbragte de første og sidste dage der, men størstedelen af tiden tilbragte vi i det nordøstlige Uganda i området Karamoja.

UDDANNELSE FOR PIGER – VIRKELIG? Her var vores projekt at hjælpe med at bygge en børnehave, hvilket også var vores primære aktivitet. Uddannelse er et kontroversielt emne i Karamoja, da det nogle steder anses som en meget dårlig ting at gå i skole, især for piger. En del af ADRA’s arbejde har derfor været at oplyse og informere voksne om vigtigheden af uddannelse. Flere steder i Karamoja vil forældrene ikke have deres børn i skole, fordi det kortsigtet er dyrt. Børnene, derimod, vil gerne i skole. De har rollemodeller, som går i skole, og ser det som en langsigtet investering. Robert, vores rejseguide fra ADRA

Uganda, forsikrede mig dog om, at skolen ville blive vel modtaget af lokalområdet. Desuden var vi også ude i lokalområdet til arrangementer, heriblandt besøg hos familier, se danseshows og være på markeder.

ET ANDET UNIVERS Vi kom hjem igen den 6. august. At være i Karamoja var som at være i et helt andet univers. Det var meget mærkeligt at se befolkningen dernede og vide, at der var helt andre vilkår og spilleregler end i Danmark, herunder noget så grundlæggende som kvindesynet og ægteskabsritualet. Efter hjemkomsten er billederne dernedefra dukket op i hovedet, hvor jeg bliver suget tilbage til stemningen. Min tankegang har ændret sig på den måde, at jeg har nemmere ved at lade ligegyldige og overfladiske ting passere, fordi jeg nu har et andet perspektiv at sammenligne det med – i Karamoja ville den pågældende problemstilling være totalt irrelevant, for-

di der er større og vigtigere ting på spil dernede. Det var en enorm stor oplevelse at være med på rejsen, og jeg er dybt taknemmelig for at have haft den mulighed.

Viktoria Hinke er student fra Vejlefjord STX 2018 og holder nu sabbatår.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Vejlefjordskolen i

Hjælpeaktion Skolens årlige Hjælpeaktion blev gennemført den 12.-13. september. Weekenden forinden havde ADRA’s generalsekretær Jens Vesterager varmet godt op under eleverne med sit besøg, og 150 af skolens elever var med ude. Her følger nogle indtryk...

Tekst og foto: Holger Daugaard

Helena, hvorfor går du med i Hjælpeaktion? - Fordi jeg synes, det er vigtigt at hjælpe dem, der ikke har det så godt som os. Jeg synes, det er vores pligt at gøre, hvad vi kan. 3 timer senere… Holger Daugaard er uddannet biolog og rektor for Vejlefjordskolen. Han holder af at se på fugle og være i naturen.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

flinke. En enkelt var noget skeptisk mht. om pengene kom det rette sted hen – men hun gav alligevel! Da jeg får lov at mærke vægten af indsamlingsbøssen, er det klart, at den vejer en del. Asbjørn, har du været med i Hjælpeaktion før?

Hvordan gik det så, Helena? - Ja, jeg var med sidste år også. - Det gik godt nok. De fleste folk var

Vejlefjordskolen

Modsatte side, fra oven: Helena, Lærke, Malthe og Asbjørn klar til udrykning! Hanna, Hannah og Karina forbereder deres rute. Denne side, herover: Emilie, Julie og lille Villi samler ind til ADRA. Til højre, fra oven: Anna og Rikke efter vel udført indsamling. Miriam – en glad indsamler

Hvordan synes du, det gik? - Det gik ganske udmærket, folk var flinke, selv om vejret var ret dårligt sidste år. Du gik ovre på den anden side af fjorden. Kendte folk Vejlefjordskolen derovre? - Ja, der var faktisk flere, der havde hørt om skolen, især fordi de kendte nogen, der havde været elever der. Rikke og Anna, I samlede ind i Hedensted i dag. Gik det godt? - Ja, der var mange flinke mennesker. Og flere, der kendte Vejlefjordskolen – enten fordi de selv havde gået på skolen, eller fordi de kendte nogen, der havde gjort det. En dame gav os 250 kr., da hun hørte, at det var ADRA, vi samlede ind til.

Miriam, du gik i Bredballe. Gik det godt? - Ja, jeg var faktisk positivt overrasket. Jeg har ikke været med i Hjælpeaktion før, så det var min første gang. Jeg mødte blandt andet en dame, hvis datter har gået på Vejlefjordskolen, og den pige havde også været ude i Hjælpeaktion, da hun gik på skolen. Damen syntes, det var en god skik, vi havde.

EFTERSKOLERNES DAG – OG ÅBENT HUS FOR STX OG HF Vi har i år udvidet konceptet med Efterskolernes Dag til også at omfatte interesserede elever til Det alemene gymnasium og HF. I skrivende stund venter vi i spænding på hvor mange gæster, der kommer. Alle er velkomne!

KOMMENDE AKTIVITETER • 13.-21. oktober: Efterårsferie

Hvordan går det, Emilie og Julie, her i Daugård, hvor I samler ind? - Jo, det går udmærket. Der er mange, der kender skolen, og en del har selv gået der som elever – eller deres familie har gået der. Vi møder jo også en del adventister, der bor i byen.

• 29. oktober - 2. november: Inspirationsuge med René Bidstrup • 3. november: Netparty • 16.-18. november: Forlænget weekend for kostelever • 21.-25. november: Mix-volleystævne • 25. november: Forældresamtaler for efterskoleelever

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Vi siger tillykke

DÅB NAJA ERHARDSEN Sabbatten d. 28. juli var en glædens dag, da Naja Erhardsen offentligt bekendte sin tro på Jesus Kristus og blev døbt i Østersøen ved Rytzebæk Strand ved Møn, af sin morfar, pastor John Pedersen. Familie og venner bevidnede dåben, og Naja ønsker at tilslutte sig Ringsted menighed. Vi ønsker Naja Guds rige velsignelse. John Pedersen

NATASIA OG MICHELA Fredag aften, den 17. august, blev Natasia og Michela Drescher Hansen og døbt i Vejle Fjord. Vi ønsker jer begge tillykke og Guds velsignelse! Richard Müller

MATHÆUS Fredag aften, den 7. september, valgte Mathæus Müller at blive døbt i Øresund og optaget i Nærum menighed. Mathæus havde planlagt en aften, der indeholdt det, han holder af: god musik, lovsang, venner, hygge og Øresund. Med flere præster i familien blev opgaverne fordelt, og med ben i to menigheder var der godt samarbejde mellem Nærum og Cafékirken København. Farfar (Richard Müller) holdt en tale, far (Thomas Müller) har undervist og ledte i dåbsløftet, og mor (Anne-May Müller) døbte Mathæus. Må Gud altid føles nær og velsigne dig rigt, Mathæus! Anne-May Müller

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

MHEAN OG FINN Emerian Jamilla og Finn Kirkegaard blev viet i den fredelige have ved Tambohus kro, Struer, den 23. juni. Begge deres familier og venner fra nær og fjern, inklusive flere fra ICC og nogle af Emerians familie fra Filippinerne, var med til at fejre dem. Parret bor nu i Sørvad, Herning, hvor Emerian arbejder indenfor mad og catering og Finn er eklektiker hos El:Con. Menigheden ønsker dem Guds velsignelser. Robert Fisher

Vi siger tillykke

CHARLOTTE OG DANNI C C Charlotte Bytinsky og Danni Riber sagde ja til hinanden foran Gud, ffamilie og venner den 11. august i Aastrup Kirke på Falster. Dagen var ffyldt med livsglæde, fest og godt humør. Det unge par har bosat sig i Nykøbing Falster. Vi ønsker dem Guds rige velsignelse. N Allan Falk A

MALENE OG JOHANN M

JAN OG LARRY

M Malene Krøll Nielsen og Johann Odinsson samlede familie og O vvenner til bryllup den 25. august i Cafékirken. Vi er glade for, at de delte den hjertevarmende og lykd kelige dag med os. Johann er ank ssat som salgstrainee hos Skoda, og Malene læser til gymnasielærer o i dansk og matematik på Københavns Universitet. Vi ønsker dem h Guds nåde og kærlighed fremover. G Robert Fisher R

Adventistkirken i Nærum var ramme for Noemi Jan Elopre Idowu og Olanrewaju Idowu (Larry), da de blev gift den 30. juli. En del af deres familie og gæster var kommet fra henholdsvis Filippinerne og London for at være med. Jan studerer Global Nutrition and Health på Professionshøjskolen Metropol Kbh., og Larry arbejder som kok på Commisk i København. Menigheden ønsker dem Guds velsignelser. Robert Fisher

BENCE OG ROXAN

CHARLOTTE OG ISRAEL

Under en meget varm og solrig himmel holdt Roxan Nuez og Bence Makkos bryllup søndag den 27. maj i Budapest, Ungarn. Dagen var en festlig blanding af fi lippinsk og ungarnsk kultur sammen med deres nærmeste familie og venner. Roxan er au pair og Bence arbejder med softwareudvikling. De bor i København. Vi ønsker Bence og Roxan Guds velsignelser. Robert Fisher

Charlotte (f. Mogensen) og Israel Peralta blev viet i marts i Rio Lindo, Californien. For også at fejre ægteskabet med brudens far, som ikke kunne rejse så langt, og for andre af den danske familie og vennekreds, så gentog de deres løfter i Odense Adventkirke den 15. september. Israel er rejst tilbage til sit job på Rio Lindo Academy, mens Charlotte venter på visum. Må Guds velsignelse altid hvile over deres ægteskab. Anne-May Müller

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Tillykke med ...

BRYLLUP

Vi siger tillykke

FØDSELSDAGE NOVEMBER 95 år Ellen M. Pedersen, Daugård 24/11

85 år Leonard Flinker, Ikast 21/11

80 år Bendt Julius Johannes Hansen, Herlufmagle 1/11 Ketty Viola Andersen, Kokkedal 14/11 Lis Abdul-Hadi, Damaskus 15/11 Anne Marie Sommer Rasmussen, Esbjerg 28/11

75 år Ulla Hartmann Nielsen, Haslev 3/11 Vivian Harritz Nielsen, Randers 12/11 Alice Linneberg, Lystrup 20/11 Hanna E. Andersen, Vipperød 21/11

SONIA NDAYISENGA Den 4. august blev Sonia Ndayisenga velsignet ved sabbatsgudstjenesten i Adventistkirken i Viborg. Her sammen med sine forældre og søskende Romeo og Juliette. Ved samme anledning blev faderen, Eric Ndayisenga, ordineret til menighedsforstander. Vi ønsker Guds rige velsignelse over familien, og hvad den bringer til vores fællesskab i menigheden. Sven Hagen Jensen

THOR SOTKA RAHR Sabbatten den 18. august havde vi den glæde i Nykøbing Falster menighed at have barnevelsignelse, da Aase Rahr Pedersens barnebarn blev fremstillet, og der blev bedt om Guds velsignelse over ham. Anna-Karin og Thorbjørn Rahr (forældrene) ønskede, at det skulle ske i Nykøbing Falster menighed for at binde generationerne sammen. På billedet ser vi Thor sammen med sine forældre. Vi ønsker dem Guds velsignelse. John Pedersen

70 år Birgit Hansen, Snedsted 3/11 Jette Toftegård, Lejre 19/11

DECEMBER 95 år Edel Lund, Frørup 12/12

90 år Frede Rytman, Østervrå 3/12 Gunner Reinhardt Møller, Østervrå 11/12 Ejvind Kjøller, Randers 22/12 Tage Juhl Pedersen, Østervrå 30/12

85 år Anna Støtt, Roskilde 2/12 Rosa Nielsen, Herlufmagle 8/12 Ole Hans Nyholm, Hellerup 30/12

80 år Rita Bergen, Glumsø 31/12

75 år Viola Orkild, Horsens 7/12 Ingrid Ellen Andersen, Hultafors 20/12 Karen Lilian Vridt Rasmussen, Dannemare 27/12 Lizzie Lundqvist, Rødkærsbro 31/12

70 år Kære abonnenter. Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt, fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Helle West, Vedbæk 22/12 Bjarne Elof Hansen 27/12

DIAMANTBRYLLUP Doris og Mogens Pedersen 16/11

Tillykke med ...

BARNEVELSIGNELSE

Arrangementer og annoncer

kvinde LEGAT TIL KUROPHOLD

etræte

Ny dato for kvindeweekenden: 1.-3. februar 2019 på Ådalen Retræte

FORNYET RO OG STYRKE TIL HVERDAGEN GEN

Ellen Shiander Holberg Fonden

Talere: Joan Kristensen, Christine Vetne, Line Nielsen, Maysie Keye, Anne-May Müller

og Jens Olsens og Hustrus Legat yder legater til støtte for kurophold på Skodsborg Kurhotel & Spa A/S, Skodsborg Strandvej 125, 2942 Skodsborg. Medlemmer af Syvende Dags

Mere info og tilmelding på adventist.dk/kvindeweekend Først-til-mølle: maks. 30 kvinder Spørgsmål? Kontakt lisbeth.nielsen@adventist.dk / 5126 0224

Adventistkirken i Danmark har fortrinsret til en del af legaterne. Ansøgninger om kurophold

JULEWEEKEND MED SENIORFORENINGEN

med oplysning om helbreds-

23.-25. november på Kursuscenter Severin ved Middelfart

mæssig begrundelse bilagt seneste årsopgørelse fra skattevæsenet samt lægeerklæring bedes sendt til:

• Spændende program med Paul Petersen som hovedtaler – god sang og musik, socialt samvær og forplejning i topklasse! • Pris pr. deltager: kr. 1.400 på dobbeltvær. – kr. 1.600 på enkeltvær. Sabbatsdeltagelse alene – inkl. dagens måltider: kr. 400 • Tilmelding snarest til walder@hafnet.dk / 2992 8876

Advokat Lise Bouet Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Mail: bouet@bouet.dk

2018

EKEBYHOLM

SWEDEN

ASI SCANDI SCANDINAVIA S CANDINAVIA NAVIA

CONVENTION

NEAR STOCKHOLM

27 Dec ‘18 1 Jan ‘19

IT IS TIME

More information: ASIscandinavia.org

TO BE ABOUT OUR FATHER’S BUSINESS

Vækst og fremgang for Adventistkirken i Danmark. Ansøgningsfristen for næste bevillingsrunder er: 25. november 2018 og

30. november - 1. december

2. juni 2019.

Tilmelding senest 19. november til tina@hauvre.dk / 4035 0713 60 pladser efter "først-til-mølle“-princippet Pris: 275 kr.

Inspiration til

kommunikation Vejlefjordskolen 9.-11. november

Arbejder du med, eller har interesse for: Menighedsblad · Facebook · Streaming Foto · Hjemmeside · Læserbreve Litteraturevangelisme ... så er weekenden for dig! Tilmelding senest 1. november til jan.wold@adventist.dk

KEHAP.DK

Se mere på adventist.dk

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Vi mindes

Æret være... MAJA LINDÉN

JOSEPH H. RASMUSSEN

LEO MØLLER MARKUSSEN

Mandag morgen den 11. juni 2018 sov Maja Lindèn f. Hansen stille ind i sit hjem i Hultafors, Sverige. Maja, blandt venner kaldet Bitten, blev født den 1. maj 1935 som datter af Rasmus og Marie Hansen, mangeårige medlemmer af Vejlefjord menighed. Som barn og ung sled hun flittigt på stien mellem Ulbækhus og Vejlefjordskolen, hvor hun både gik i skole og til kirke. I 1955 drog hun som én af ”lørdagspigerne“ til Åkirkeby, Bornholm, for at uddanne sig til sygeplejerske. Denne uddannelse brugte hun bl.a. på Skodsborg Badesanatorium, hvor hun mødte sin senere mand, svenskeren Östen Lindén, der var i færd med at uddanne sig til fysioterapeut. De to blev gift i 1963 og rejste til Hultafors i Sverige, hvor de begge kom til at yde en værdsat indsats for de mange gæster og patienter, der søgte hjælp på sanatoriet. Östen døde i 2010, men Bitten forblev på Hultafors, hvor hun nød sin seniortilværelse i en lejlighed med udsigt til de naturskønne omgivelser. Indimellem besøgte hun søskende og gamle venner i Danmark. Maja blev begravet fra Bollebygd kirke onsdag den 11. juli, hvor hendes to overlevende børn Tove og Lehnart sammen med den nærmeste familie og et par danske venner havde anledning til at mindes en uselvisk og kærlig mor, mormor, søster og veninde. Æret være Maja Lindéns minde. Walder Hartmann

Mandag den 18. juni sov Joseph H. Rasmussen (i Danmark bedre kendt som Josef Hansen) stille ind i sit hjem i Hendersonville, North Carolina. Han blev født den 2. august 1928 som søn af Rasmus og Marie Hansen. Alle fem søskende fik deres grundlæggende uddannelse på Vejlefjordskolen. Fra 1945-51 arbejdede Joseph for Adventistkirken i Danmark. Han redigerede blade, skrev artikler, prædikede og var en utrættelig inspirator i den spirende spejderbevægelse i København. Joseph videreuddannede i USA og endte op med en MA i økonomi. Han valgte at blive i USA, hvor han giftede sig med Carol Lafferty. Han blev ansat i et stort amerikansk teleselskab, hvor han i 1993 sluttede sit arbejdsliv i en af selskabets topstillinger. Joseph var i mange år menighedsforstander, og en tid var han også bestyrelsesmedlem i sammenslutningen for adventisthospitaler i USA. Joseph og Carol fi k to børn, Eric Rasmussen og Lisa Fournier. Efter Carols død i 2008 giftede han sig året efter med en dansk ungdomsveninde, Mary-Lou, og fi k derved tre bonusbørn, Elin, Axel og Lillian, der alle med familier bor i USA. I Danmark overleves Joseph Rasmussen af de to søskende Noomi Krusholm og Hans Christian Ralking. Til mindehøjtideligheden i Hendersonville, North Carolina blev de mange venner bedt om – i stedet for blomster – at donere et beløb til enten Fletcher Academy i North Carolina eller Vejlefjordskolen i Danmark. Æret være Josephs minde. Walder Hartmann

Søndag den 1. juli sov Leo Møller Markussen, Viborg menighed, stille ind i sit hjem i Kjellerup efter længere tids sygdom. Leo blev født den 30. september 1948 og voksede op på forældrenes gård i Store Torup ved Ulbjerg nord for Viborg. I 1964 blev han som ung døbt af H. Muderspach og optaget i menigheden. Han blev udlært som tømrer og var kendt som en dygtig håndværker. I 1976 blev han Falckredder og arbejdede ved redningstjenesten de næste 30 år. I denne periode var han med til at yde hjælp til mange mennesker og blev kendt for sin pålidelighed, hjælpsomhed og omsorg for andre. Han var udsat for en vådeskudsulykke i 1984, hvor han fi k 42 kugler i kroppen og ved egen hjælp bragte sig til sygehuset, inden han forblødte. I 1972 blev det til ægteskab med Ingelise, og de fi k døtrene Karina og Anette. Og senere kom børnebørnene til. Familien var knyttet tæt sammen, og det blev til mange gode ferieture på camping og i sommerhus. Også til sidst, da sygdom tog over, var Leo specielt glad for at have familien omkring sig. Leo blev 69 år og efterlader sig sin storesøster Ena, sin ægtefælle Ingelise og sine to døtre og fi re børnebørn. Vi ser frem til gensynet på opstandelsens dag. Æret være Leo Møller Markussens minde. Sven Hagen Jensen

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Vi mindes

Nekrologer

ELFRIEDE G BERTELSEN

DAGMAR NIELSEN

ANNA JOHANSEN

Elfriede Bertelsen sov stille ind tirsdag formiddag d. 10. juli i hjemmet hos datteren Birgitte, som havde plejet hende de senere år. Elfriede blev født i Østrig d. 15. december 1926. Hendes barndom var ikke så lykkelig. Hun blev sat i pleje hos mosteren, da hendes mor rejste til Schweiz, hvor hun fi k mand og børn. I 1938 lige før nazisternes indmarch i Østrig sørgede hendes mor for, at Elfriede kom til Schweiz. Hun var ikke velkommen, for stedfaderen mente, at hun hørte ikke til der. Med lidt hjælp fra moderen klarede Elfriede sig. 18 år gammel søgte hun sin egen tilværelse. Hun mødte Gunnar, som var taget til Schweiz for at søge lykken som håndværker. Elfriede og Gunnar blev gift i Thisted kirke 25. marts 1950. De fandt begge lykken, og du kunne ikke besøge deres hjem i Silkeborg, uden at du mødte ”to som elsker hinanden“ – to med forskelligt gemyt, som støttede og opfyldte hverandre. De fi k eget hus og seks dejlige børn. Hun syede, og børnene hjalp til med at pakke det færdige produkt. Desuden arbejdede hun på hotel Dania og på Wulstens bageri. Hjemmet bar præg af meget liv og megen kærlighed. Gennem naboen Bundgaard kom de i forbindelse med adventmenigheden og blev i 1966 medlemmer af Silkeborg menighed. Elfriede elskede Jesus og så frem til den dag, hvor han kommer for at hente sine børn. Hun hviler i visheden om, at Herren gav sig selv for at hun kunne få evigt liv. Ære være Elfriedes minde. John Pedersen

Dagmar Nielsen sov mandag den 30. juli ind i håbet om snart at møde Gud. Dagmar voksede op i Jyderup med to storebrødre og en søster. Som enlig mor sørgede Dagmar for en tryg opvækst for børnene Birgit og Leif bl.a. med nogle år på Nærum Privatskole. Dagmar var en på mange måder stille dame. Hun gemte ikke sin tro væk, men påtvang den aldrig andre. I stedet viste hun den i omsorg og forbøn. En omsorg der ligeledes fi k Dagmar til i mere end 25 år at gå fra dør til dør for at samle ind til kirkens hjælpearbejde. Dagmar blev 97 år. Bisættelsen blev holdt for den nærmeste familie i det lille hyggelige kapel ved Lundtofte kirke. Ære være Dagmar Kristine Sofie Nielsens minde. Michael Bidstrup

Anna Johansen sov stille ind søndag aften den 9. september i troen på sin frelser. Anna blev født den 14. april 1930 på Vestmandøerne, Island. Troen fi k hun allerede i barneårene, hvor faderen arbejdede som lærer på den lokale menighedsskole. Anna var meget glad for sang og musik, og da hun som 18-årig, efter at have mistet sin mor, tog et år på Onsrod Missionsskole i Norge, mødte hun sit livs kærlighed i Svein. Anna og Svein tog tilbage til Island, inden de rejste til Emanuel Missionary College (senere Andrews) i 1952 for at studere. Som præstefamilie tjente Anna og Svein mange forskellige steder i verden. Anna arbejdede ofte som sygehjælper, og da hun udover musik også interesserede sig for kultur, engagerede hun sig i lokalområdet og i de lokale kvindegrupper. Denne kontakt var med til at skabe et stort netværk af venner, og Anna fungerede som besøgsven lokalt og i menigheden indtil for få år siden. Anna blev 88 år og efterlader sig børnene Mark, Linda og Per. Vi ser frem til at møde Anna igen ved Kristi genkomst Michael Bidstrup

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Børnesiden

FOR

BØ R

NOGET

helt særligt Tekst: Anna Falk / Foto: iStockphotos.com

ej, jeg hedder Samuel. Har du nogen sinde fået at vide, at du er noget helt særligt? De fleste forældre synes, at deres børn er noget helt særligt. Måske har du en hel særlig ven eller noget legetøj, du synes helt særligt om. At noget er helt særligt betyder, at det er noget, der er unikt og specielt udvalgt fremfor noget andet, det kan fx være ekstra værdifuldt eller ekstra flot. I Bibelen møder vi historien om Gud, og i den beskrives han som noget helt særligt. Det kristne udtryk for det er hellig. Min mor har sagt følgende om det i en sang, som hun har skrevet:

‘Ingen er hellig som du, Gud. Du hjælper og beskytter os. Ingen er som du.’ Min mor og jeg er nogle af dem, der har oplevet Guds hellighed og fået lov til at leve så tæt på Gud, at vi har oplevet at være Guds helt særlige børn. Altså levet et helligt liv. Nu skal du bare høre:

Anna Falk er gift med Caleb og mor til to piger på 8 og 11 år. Hun er glad for de bibelske historier.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

MOR I TEMPLET Min mor var gået op til templet let for at tale med Gud om noget, hun syntes varr frygtelig svært og pinligt. gt. Hun var så ked af det, t, at hun græd højt og kun un kunne hviske sin bøn. øn. Nu var det sådan, at templet var en helligg bygning, dvs. at det var noget oget

Børnesiden

JEG B BLEV FØDT Et år ssenere blev jeg født! Er det ikke fantastisk! Min mor var så glad og lykfantas kelig. Nu var mobberiet også stoppet. Kvinderne gjorde ikke nar af hende lænKvinde gere eller el sagde grimme ting til hende. Men der er noget, jeg ikke har fordig. Noget min mor gjorde i temptalt di let, da hun fortalte Gud om sin sørgelihistorie. Hun lovede faktisk Gud noge hist hvis han gav hende en baby. Hun get, hv lovede Gud, at hvis hun fi k en baby, ville hun give ham til tjeneste for Gud. Det var llidt af et løfte! Tænk, at du kunne få noget, du længe havde ønsket dig, og som du bare elskede over d alt på jord og samtidig love at give det til Gud for at andre skulle få glæde af det og ikke kun dig selv. Wauw! Det er stort! W

JEG KOM TIL TEMPLET Jeg ved ikke helt, hvor gammel jeg var, da jeg kom til templet for at bo der sammen med Eli, for at han skulle lære mig om Gud og om Guds plan for Israels indbyggere. Men jeg kan huske, at min mor kom og besøgte mig hvert år og havde noget nyt tøj med til mig. Eli har fortalt mig, at han troede, at det ville gøre min mor ked af det, og at hun ville brokke sig over Gud, da hun kom til templet med mig. Men i stedet havde min mor sunget en takkesang til Gud, en takkesang som havde så stor betydning, at den til og med er kommet med i Bibelen. Det, synes jeg, er ret sejt. Hun var så fuld af taknemlighed til Gud, for at han havde været så god mod hende, at det var en glæde for hende, at kunne give sin søn til Gud på denne måde. Det kan godt være, jeg har været lidt ked af det i begyndelsen og savnet min mor, men jeg var ikke ret gammel, da Gud en nat fortalte mig, hvordan jeg kunne være til hjælp og glæde for andre end mig selv. Og resten af mit liv har været fyldt med spændende opgaver og oplevelser sammen med Gud. Jeg har som præst, leder og dommer hjulpet mange mennesker ud af skænderier og problemer og hjulpet dem til at se, hvor meget Gud holder af dem og ønsker det bedste for dem. Så længe jeg levede, var der ro og fred i Israel. Alt dette var muligt for mig, fordi min mor levede et helligt liv og tænkte på andre end sig selv og derfor valgte at hellige mig til Gud, således at mit liv også kunne blive til glæde for andre end mig selv.

Gud, du er hellig, du er noget ganske særligt; der er ingen andre som dig. Sådan har det altid været, og sådan vil det altid være. Hjælp mig, Gud, til altid at stole på dig og tro på, at du er noget helt særligt, større og stærkere end alle andre magter, der ﬁndes. Hjælp mig til ikke at leve et liv, hvor jeg kun tænker på mig selv, og hvad jeg selv vil og kan lide og vil have. Hjælp mig til at leve et helligt liv, altså et liv, hvor du har førstepladsen, og hvor jeg tænker på, hvad andre mennesker har behov for, ligesom Jesus gjorde, da han var her på jorden. Amen.

OPGAVE: Kan du løse rebussen og ﬁnde ud af, hvad der står?

LØSNING: JEG ØNSKER AT LEVE FOR NOGET ANDET END MIG SELV

helt specielt for jøderne. Der boede og arbejdede præster i templet, som også var helt særlige mennesker. De var hellige mænd, fordi de havde taget et valg om at leve for noget andet end sig selv. I stedet for at gøre som de selv ville og havde lyst til, ønskede de at leve deres liv tæt sammen med Gud og være til hjælp og opmuntring for andre mennesker, sådan som Gud ønskede, at de skulle være. Eli var præst og arbejdede i templet, hvor min mor nu sad. Eli blev først vred på min mor, fordi han troede, hun var fuld og bare gjorde grin med Gud. Han kunne nemlig ikke høre, hvad hun sagde, og han så bare en kvinde sidde og rokke frem og tilbage, mens hun bevægede læberne. Men da fortalte sin sørgelige og pinlige hihun fo storie ttil ham, var det ham, der blev flov. Hun fortalte ham om sit store ønske om at få en baby sammen med sin mand. Hun fortalte, at hun blev mobbet mand af de andre kvinder derhjemme, fordi ikke kunne få børn ligesom dem. hun ik De var va hånlige og ondskabsfulde overEli blev dybt rørt over at høre for hende. hen hendes fortælling og se, hvordan hun hende havde søgt hjælp hos Gud. Han sagde hende: ‘Gå bort i fred! Gud vil give til hen hvad du har bedt om.’ Du kan tro, dig, hv mor blev glad, hun tørrede sine tåmin m rer og med hjertet fyldt af håb og tro til Gud, ggik hun hjem igen.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Forvaltning

Lær mere om forpligtelseserklæringer, indbetalinger & skattefradrag Tekst: Lise Rechter Foto: iStockphotos.com

dventistkirken er af SKAT godkendt som en almennyttig forening. Det medfører at de, der giver gaver til kirkens formål, kan opnå skattefradrag. Denne mulighed skal ikke ‘blandes sammen’ med kirkens teologiske syn på tiende og gaver, som en Gudgiven instruktion til den enkelte om at bringe ‘tiende til forrådskammeret’. Fradragsmuligheden er indbygget i dansk lovgivning, som en anerkendelse af almennyttige foreningers positive betydning for samfundet, og er derfor en helt legal mulighed at anvende. Adventistkirken har over 500 aktive ‘Forpligtelseserklæringer med løbende ydelse, § 12’. En sådan aftale medfører, at giver opnår skattefradrag ved indbetaling til Adventistkirken iht til deres aftale i en 10-årig periode. Det er også muligt at opnå skattefradrag uden binding. Ordningen ‘Enkeltstående gaver, § 8A’ giver skattefradrag fra første kr. og op til 15.900 kr. i 2018, når vi kender givers CPR-nr. Alle kan benytte både § 12 og § 8A fradragsmulighederne samtidigt i samme år. I september har vi udsendt en oversigt til alle med forpligtelseserklæringer. Her fremgår årets indbetalinger frem til august og årets forpligtelse (såfremt vi kender den). Der kan fremgå et beløb, som er aconto betaling indbetalt sidste år (ej udnyttet fradrag sidste år). Oversigten viser dernæst det samlede resultat ved udgangen af august, således at giver kan kontrollere og planlægge eventuelle indbetalinger for resten af 2018.

SKATs velvilje til at give fradrag baseret på forpligtelseserklæringer forudsætter, at Adventistkirken har adgang til givers årsopgørelse. Dette kan ske ved, at Adventistkirken opnår autorisation fra giver til at hente årsopgørelsen hos SKAT. Det har omkring 250 givere allerede gjort. Alternativt skal giver indsende årsopgørelse senest 31. oktober til Adventistkirken (att. Lise Rechter). Vejledning til autorisation er udsendt til alle, som ikke allerede har givet den. I 2017 udløb 40 forpligtelseserklæringer. Adventistkirken har i september gjort opmærksom på dette direkte til berørte, og mindet om muligheden for en fornyelse. Vi bruger standardaftaler og en vejledning, som alle kan rekvirere, hvis de ønsker at indgå en aftale. For skattefradrag i 2018 vil vi minde om, at en forpligtelseserklæring skal være indgået og betalinger sket inden udgangen af 2018 – aftalen vil da være gældende for hele året 2018, uanset om den først indgås senere i året 2018. Vær også opmærksom på, at fradrag omtalt her på siden kun kan opnås for gaver givet til Adventistkirken. Gaver til ADRA gives direkte til ADRA, men modtager Adventistkirken ADRA-gaver, videresendes beløb til ADRA, og ADRA kan indberette din gave til SKAT, såfremt de har dit CPR-nr. Anvend kirkens bankkonto 0890 0001069302 eller indbetal direkte til menighedens kasserer. Ved samlet indbetaling fra ægtepar, oplys beløbets fordeling mellem ægtefællerne. Du er velkommen til at maile til lise.rechter@adventist.dk eller ringe på telefon 4558 7794. Tak for din støtte.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Kollekt og kalender

KOLLEKT – 10. NOVEMBER

Tekst: Line Nielsen / Foto: am.adventistmission.org

ollekten til global mission støtter missionsaktiviteter, som rækker ud til mennesker, der ikke før har hørt om Jesus. Taiwo og Onifade er globale missionærer i en by i den sydvestlige del af Nigeria. Hver dag møder de mennesker - nogle giver de mad og syge hjælper de med at få lægehjælp. Samtidig fortæller de, at det er Jesus, som har sendt dem for at elske og at tjene andre. De har fulgt i Jesu fodspor, og en gruppe troende er blevet etableret. Nu har de brug for flere bibler og andet materiale til gruppen. Bedeugeofferet hjælper med ressourcer til at nå stadig flere mennesker igennem global mission med Guds kærlighed. Tak for din gave.

DET SKER ... OKTOBER O 14.-17. 1 Arbejdslejr på Himmerlandsgården 15. Deadline AdventnytOnline 16. Adventnyt oktober udkommer 17. Adventnytonline udsendes 29. Deadline Adventnyt december

NOVEMBER N

KOLLEKT – 1. DECEMBER

3.-10. Bedeuge 9.-11. Kommunikationsweekend, Vejlefjordskolen 10. Kollekt: Bedeugeoffer/ Global Mission 12. Deadline Adventnytonline 14. Adventnytonline 23.-25. Seniorforeningens juleweekend, Kursuscenter Severin, Middelfart

Adventsgaven 2018

DECEMBER

Tekst: Thomas Müller / Foto: telltheworld.adventist.org

HISTORIEN OM SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN Adventsgaven i år går til at fortælle historien om, hvor vi som adventister kommer fra. Kirken i Australien har brugt mange år og midler på at lave en flot fi lm, ”Tell the World“, der beskriver vækkelsen i USA i midten af 1800-tallet. I fi lmen møder du William Miller, Joseph Bates, Ellen og James White og mange af de andre adventistpionerer. De beskriver den store skuffelse i 1844, hvordan de kom videre, og hvordan det efterhånden blev til dannelsen af Syvende Dags Adventistkirken. Denne fi lm vil hjælpe med at fortælle den vigtige historie om, hvor vi kommer fra, til vores børn og unge. For gæster og interesserede vil den give et større overblik og en dybere forståelse for, hvorfor genkomsten og sabbatten er så vigtige for os. Generalkonferencen tilbyder alle unioner produktionen uden omkostninger. Det eneste, vi selv skal sørge for, er oversættelse af manuskriptet og undertekster til fi lmen. Med en fi lm på 2½ time er dette imidlertid ikke nogen lille opgave for os. Vi ønsker at bruge Adventsgaven til at realisere dette projekt. Se mere om fi lmen på telltheworld.adventist.org Tak for din gave.

1. 4. 10. 12.

Kollekt: Adventsgave Adventnyt december udkommer Deadline AdventnytOnline AdventnytOnline udsendes

www.adventist.dk/det-sker

Du kan anvende Adventistkirkens MobilePay 45 085 til kollekter beskrevet på denne side. Anfør kollektens formål i tekstfeltet. Hvis du ønsker at opnå fradrag for gaven, kan du ikke bruge MobilePay, men benyt i stedet en almindelig bankoverførsel til konto nr.0890 0001069302

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2018

Aktivitetskalender

Global Mission

Klumme

Alt er muligt for den, der tror

Tekst: Thomas Müller / Foto: iStockphotos.com

ommeren blev i år tilbragt under hjemlige himmelstrøg, og sikken en sommer det har været. Jeg tilbragte to dage i en by, hvor vi har en lille menighed. Jeg gik op og ned ad gaderne og samtalede med Gud om, hvorfor det ikke lykkes for os at have en større menighed i denne anseelige by, og jeg blev helt opmuntret til at gøre noget særligt for denne by den dag, jeg ikke længere er formand.

Jeg så muligheder, blev fyldt med håb og optimisme og en tro på, at Gud vil noget med adventmenigheden i Danmark. JEG MANGLEDE MODET Nogle få uger efter afholdt vi unionsbestyrelsesmøde. Vi havde skemalagt en ekstra dag til at tale om visioner og strategier for fremtiden, nu hvor vi har kunnet nedbringe det store pensionslån hurtigere, end vi havde regnet med. Bestyrelsens medlemmer talte varmt og energisk for de nye muligheder, og pludselig faldt snakken på nogle af de små menigheder, og den menighed, jeg netop havde besøgt i sommers, blev nævnt.

Pludselig hørte jeg mig selv sige: ”Det kan nok ikke lade sig gøre“... ... og ”jeg kan ikke forestille mig nogle medlemmer, der ville være villige til at flytte hertil for at støtte op om et projekt.“ Heldigvis blev jeg korrigeret af bestyrelsesmedlemmer, der ikke så helt så pessimistisk på udsigterne. Den følgende nat lå hjernen og kværnede rundt i dette dilemma. På den ene side havde jeg i sommers hørt Guds stemme klart og tydeligt, at det godt kan lade sig gøre, men nogle få uger efter, når snakken igen faldt på denne by, havde jeg mistet modet. Det er nu ikke, fordi jeg er særlig stolt af dette, at jeg skriver – tværtimod skammer jeg mig. Men sådan er livet for mig (og måske også for dig). Bedst som

vi føler os oppe eller klar til at udføre en god idé, mister vi modet.

JEG TROR, HJÆLP MIN VANTRO Nu er jeg ikke fortaler for bare at kaste sig i lag med halsløse projekter, men vi må ikke være bange for at kaste os ud i tro. For min del tror jeg, der er trøst og opmuntring at hente fra Markusevangeliet, der beretter om en far, der havde en søn besat af en ånd, der gjorde sønnen stum. Faderen møder Jesus og siger: ”Hvis du kan, så gør min søn rask.“ Og læg så mærke til de næste vers: ”Jesus sagde til ham: ‘Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.’ Straks råbte drengens far: ‘Jeg tror, hjælp min vantro!’“ (Mark 9,23-24). Selvfølgelig kan Gud. Han har vist det før – også i mit liv. Den næste måned vil jeg sætte mig for dagligt at udtrykke min tro på, at Gud selvfølgelig kan og derved opøve min frimodighed til at tage ham på ordet og handle derefter. Vil du være med? Kirken har i fællesskab fået en stor pengegave til nedbringelse af gælden, men før vi stiller os til rådighed for Gud og lader os bruge, så gør pengesækken ikke meget forskel. Vælger vi som bestyrelse at gøre en særlig indsats i en bestemt by med få medlemmer, er jeg sikker på, at Gud både vil kalde og sende villige hænder og fødder.

Gud ønsker, at vi skal lykkes med den mission, han har givet os, men hverdagslivet indeholder både tvivl og tro. Dog har jeg besluttet at sige som faderen i beretningen: Jeg tror, hjælp min vantro!

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.