Bibelen er fuld af eksempler på, at Gud – stik imod datidens normer – vælger ganske unge mennesker til at gøre bemærkelsesværdige ting...
Fodtvætning – en kærligheds handling
Grænseoverskridende? Opgør med stolthed? Tjenersind? Jesus som forbillede – og velsignelser, som vi først oplever, når vi handler på det...
Tjeneste – kærlighed i praksis
Når vi rammes af Guds kærlighed, vil den reflekteres i os, og den måde, vi elsker og tjener vores næste på, vil være en refleksion af den måde, hvorpå Gud møder og elsker os.
Adventnyt
Concordiavej 16 · 2850 Nærum
Tlf. 4558 7777
Bank: Handelsbanken 0890 0001069302
www.adventist.dk · info@adventist.dk
Åbningstider: Man-tors kl. 10-16
Formand
Thomas Müller (Mission, Strategi) Tlf. 4558 7771
Næstformand
Marianne Dyrud Kolkmann Tlf. 4558 7772 (Ungdom)
Økonomichef
Jan Arne Nielsen (Kristen forvaltning, Tlf. 4558 7773
Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag)
Afdelinger
Mads Kivikoski (Spejder) Tlf. 5136 0405
Anne-May Müller (Familie, Børn) Tlf. 4558 7789
Bjørn Espen Holtse (Teen) Tlf. 2986 6829
Henrik Jørgensen (Strategiopfølg- Tlf. 5060 7615 ning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)
Af: Line Nielsen, redaktør / Foto: thinkstockphotos.com
Djævelen blev ikke smidt ud af himlen, fordi han havde sex udenfor ægteskabet, begik økonomisk kriminalitet eller var i gang med børneporno. Djævelen blev smidt ud af himlen, fordi han ville være den højeste. Han ville betjenes af andre. Han ville ikke tjene.
Og det leder os lige ind i kernespørgsmålet, som vi må stille os selv: Hvem lever du i grunden for? Dig selv? Eller for at tjene andre?
Det er et af de alvorligste spørgsmål, der fi ndes. Det går dybt, hvis du virkelig vil kende svaret. På overfl aden er det let at se fx de seksuelle og økonomiske synder. Men hvem ser, om vi tjener af hjertet?
For det er nemlig kun tjeneste af hjertet, som gør forskel. Og den tjeneste kan simpelthen kun leveres, hvis vi først selv er blevet betjent af Kristus...
Og JA! – du læste rigtigt: Kristus, Gud selv, tjener menneskene. I kærlighed bøjer Jesus sig ned og vasker hver eneste støvede, trætte og egenrådige fod blandt disciplene.
Kristi kærlighed er så stærk, at den smelter vores syndige hjerter, og kalder den guddommelige, tjenende kærlighed frem i os. Så vi bliver i stand til af hjertet at bøje os ned og tjene en anden.
Med åbne arme står han klar til at favne dig! Giv slip – og tag imod hans tjeneste. Det vil forvandle dit liv dag for dag i resten af dit liv. Det vil åbne en tjeneste op for dig, som du vil komme til at holde mere af end noget andet. Dit hjerte og Kristi hjerte vil banke for den samme tjeneste.
Line Nielsen redaktør for Adventnyt adventnyt@adventist.dk
Indhold
10-25 Tema: Tjenere
Kaldet til tjeneste står ved magt! Paulus er et eksempel på, at Gud også kalder dig. Hele livet er der en tjeneste til os. Der er så mange måder... Og min bøn er, at de forskellige tanker og vidnesbyrd om tjeneste, som du møder i dette blad, vil inspirere dig i din tjeneste.
Abonnementspriser: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,Adresseændringer meldes til Unionskontoret, tlf. 4558 7777, info@adventist.dk
Kommende Adventnyt: Nr. 3 udkommer uge 25
Tema: Sabbatten Deadline: 14.05.2018
Nr. 4 udkommer uge 34
Tema: Guds design Deadline: 18.06.2018
Nr. 2 · april 2018
04 Rundt omkring
07 Kurser på årsmødet 9.-13. maj 2018
08 Gør sabbatten til en fryd
10 Giv de unge et ansvar
13 Tjener som ung i menighedden
14 Tjeneren i tjeneren Israel
17 Fodtvætning – en kærlighedshandling
18 Tjeneste
20 Paulus – kaldet til tjeneste
22 Tjeneste er kærlighed i praksis
24 Sundhed
26 At være i tjeneste som kirkens udstrakte arm
29 Vejlefjord
30 Arrangementer og annoncer
32 Vi siger tillykke
34 Vi mindes
35 Nyt bibelstudiemateriale
36 Børnesiden
38 Forvaltningstanke
39 Kollekter og kalender
40 Klumme: Frihed i Kristus
adventist.dk/abonner
SABBATONLINE hver fredag ADVENTNYT ONLINE
midt i måneden Materiale til nyhedsbrevet sendes til: adventnytonline@ adventist.dk
NETANDAGT hver morgen
Parweekend 12.-14. januar
Tekst og foto: Anne-May Müller
Januar kan være hård at komme igennem – af mange årsager. Derfor er en parweekend et lyspunkt – af mange årsager!
18 par samledes på Hvidekilde for at lære mere om sig selv, sin partner og det at trives i ”hverdagsægteskabet“. For det er trods alt de helt almindelige dage, der er flest af, og derfor var der også fokus på at få god kvalitet ind i dem. Bl.a ved at vide mere om, hvor vi kommer fra, hvordan vi kan blive bedre til at forstå hinanden og vise kærlighed, hvordan vi taler om økonomi, og hvordan de grå dage også har brug for at blive piftet op af alt det, der gør livet og forholdet sjovt. At få Gud med ind i ægteskabet var i fokus sabbatsformiddag.
Gry Beate og Victor Marley, præster fra Norge, underviste med indlevelse, humor og godt funderet i aktuel forskning og viden på området. Og imellem alt input til hovedet var der
tid til samtaler parret imellem, sjove kreative aktiviteter og en lækker middag lørdag aften af høj gourmet kvalitet leveret af det fantastiske køkkenteam ledt af Bente Skov Schledermann.
Som en deltager fortalte ved afskeden søndag eftermiddag: ”Jeg var lige ved at ringe til dig torsdag aften for at sige, at vi ikke kom. Men hvor er jeg glad for, at vi gjorde det. Det har været en fantastisk weekend for os!“
Parweekenden gjorde det klart, at alle kan lære mere om det at leve sammen. Der var deltagere med stor forskel i længde af forholdet fra få måneder til 40+ år. Det er ikke for tidligt at få de gode vaner ind og lære gode tips, og det er aldrig for sent at lære mere om hinanden, og hvordan trivslen kan blive større.
Tak for en givende weekend. Sæt kryds i kalenderen den 17.-19. januar 2020, hvor næste parweekend afholdes.
18/30-dag i Odense
Tekst: Marianne Kolkmann / Foto: Marianne Kolkmann og Lennart Christiansen
Odense menighed havde lavet en alletiders festramme for 18/30 dagen den 10. februar. Lokaler, god mad, og servering bød velkommen til tredive unge fra hele Danmark. Dagens tema var Sabbatten – pulsen i til-
værelsen. Der blev lyttet til prædikener, og der var tid til dialog, gode diskussioner, socialt samvær og en lille gåtur. Tak til deltagerne fordi I kom og tak til Odense menighed for gæstfriheden og koordinering lokalt.
HappyHand åbner butik i Ikast
Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Sven Hagen Jensen og Bjørn Krøll
Der var stuvende fuldt af mennesker i den nye HappyHand butik i Ikast, da det røde bånd blev klippet ved åbningen søndag den 4. februar. Et hektisk og slidsomt arbejde var gået forud i den store bygning på Siriusvej, hvor man tidligere havde solgt campingvogne. Mange fra lokalområdet var mødt frem for at bese stedet og fi nde noget, de kunne bruge. Ligeledes var der godt besøgt af adventister og HappyHand entusiaster fra andre dele af landet. Det blev en festdag, også med en god omsætning på denne åbningsdag.
Den nye genbrugsbutik er nummer fire i rækken af HappyHand butikker. Når man kommer ind bliver man mødt af et imponerende spejl, hvorover man finder teksten: ”I denne verden er du måske kun et menneske, men for et menneske kan du betyde en verden til forskel.“ Ser man sig omkring, er der et stort udvalg af møbler, tøj og andre varer, smukt arrangeret.
Lederteamet udgøres af Per Nielsen, Henrik Kristensen og Jens Markussen. Desuden er der mange medhjælpere fra Lille Nørlund, Herning, Odder og andre menigheder, som vil modtage, sortere, prissætte indkomne varer og betjene kunderne. Det var Per, der bød velkommen til de fremmødte og
takkede alle, som havde hjulpet med til at indrette butikken og få dagens åbningsarrangement op at stå. Derefter fik Berit Elkjær fra HappyHands landsbestyrelse ordet og kunne ønske tillykke og minde om, at det var Guds projekt, og at overskuddet ved salg går til fattige og trængende. Bjørn Krøll fra ADRA Danmark kunne fortælle, at ADRA siden åbningen af den første HappyHand butik i København har modtaget mange penge til hjælpearbejdet i udviklingslande, og at de glæder sig til samarbejdet med denne nye genbrugsbutik. Inden Adventistkirkens formand, Thomas Müller, klippede båndet, takkede han ledere og medarbejdere for det flotte resultat og understregede, at mennesker er vigtige og skabt af Gud, og at det er derfor, vi har sådanne projekter for at hjælpe andre i nød. Der var rift om varerne, og hurtigt blev der kø ved betalingsdisken, ligesom Per måtte rundt og sætte ”solgt“ skilte på flere af møblerne. Eftermiddagen bød på behagelig ”live“ musik ved Hanna, Daniel og
Julian Gudmundsson. Og der var sørget for en fin servering for alle besøgende og kunder i det tilstødende foredragslokale. Det var en stor dag med mange indtryk, hyggelig snak og en omsætning på 19.436 kr. Det
g p
anbefales at komme tilbage og se de andre muligheder, som faciliteterne byder på. Butikken vil have åben tre eftermiddage om ugen til at begynde med. Et godt initiativ med mulighed for at hjælpe mange og vinde sig venner i nærområdet er blevet sat i gang i Midtjylland.
Lad møbler og ting, der står ubrugt hen, komme andre til gavn! Vi tager gerne imod dødsboer eller hjælper med at tømme dit loft. Kontakt Jens Markussen, tlf. 4277 7376.
Læs mere om HappyHand og se, hvilke projekter vi har støttet på happy-hand.dk
Adressen til HappyHand Ikast er: Siriusvej 7, 7430 Ikast.
Skolegudstjeneste i Roskilde
Sabbatten den 10. februar var Adventkirken i Roskilde fyldt til bristepunktet med lærere, elever og pårørende fra Roskilde Private Skole. Det var skolens årlige skolegudstjeneste, der igen var det helt store tilløbsstykke. Flere af menighedens medlemmer og andre der kom blot lidt for sent måtte følge gudstjenesten fra Café Clara i kirkens kælder, hvortil gudstjenesten blev transmitteret. Under ledelse af Lone Mayntzhusen opførte skolens over 100 elever og lærere den medrivende fortælling om David, der med Guds kraft bekæmpede løver og kæmper. Gennem sang, musik og dialog blev tilhørerne
mindet om det klare evangelium om Guds kærlighed, barmhjertighed, tålmodighed og ønske om frelse.
I Roskilde er vi så velsignet med en meget eftersøgt skole i rivende udvikling, som bliver ledt af en gruppe engagerede lærere, som ser et formål
i at give eleverne en kristen uddannelse baseret på kristne værdier og holdninger. Det kommer til udtryk i hverdagen på skolen, hvor næstekærlighed og medansvar er i fokus, og ikke mindst ved gudstjenesten den 10. februar 2018.
Den 24. februar fejrede vi jubilæet med en gudsvelsignelse af festlig musik og sang og spændende talere fra bl.a. en række af kirkens præster gennem tiden. Talerne var Jan Nielsen, Niels Chr. Rasmussen, Andreas Müller, Robert Svendsen. Foruden Doris Svendsen, som underholdt med børnehistorie.
Til sådan en højtidsdag hører både boller og lagkage, som der var en overflod af, og dagen sluttede med fællespisning, hvor alle også var velkomne til at deltage.
Der blev vist billeder fra kirkens opførelse og frem til nu, for det var kun kirkebygningen, vi markerede denne dag. Senere på året kan selve menigheden fejre 135 års jubilæum.
I Vejle Adventkirke har vi fejret 80 års jubilæum
Menigheden blev etableret i 1883, men i årene frem til 1938 mødtes man i hjemmene.
Det er pudsigt at tænke på, at kirken i 1938 blev opført for ca. 45.000 kr. – inklusiv inventar. Det kommer der unægtelig ikke meget kirke ud af i 2018. Det er næsten samme beløb, som vores nye gulvtæppe kostede for blot en måned siden.
Nu gør mursten jo ikke nogen menighed i sig selv. Derfor er det også dejligt at kunne konstatere, at menigheden er vokset gennem de seneste 10 år, så den i dag tæller 55 medlemmer. Dertil kommer der en del gæster hver lørdag.
Tekst: Henrik Jørgensen / Foto: Jens Morten Øster
Tekst og foto: Gitte Bahn Hansen
Frihed i hvilen
KURSER
VED ÅRSMØDET 9.-13. MAJ 2018
Her er nogle af de spændende kurser, som du kan deltage i på årsmødet. Se det fulde kursusprogram på aarsmode.adventist.dk eller i den trykte programfolder på årsmødet.
SOCIALE MEDIER – gode regler og rammer
v/Lykke Møller Kristensen/SABUS*
Børn og unge skal have det godt på sociale medier. Hør om store og små problematikker, få gode råd og viden, der gør, at man tænker sig bedre om, næste gang man sidder med skærmen. Kurset henvender sig især til teenagere og unge, men alle er velkomne.
GOD SOCIAL MEDIE ADFÆRD – konkrete råd til forældre om at gøre børn gode på sociale medier
v/Lykke Møller Kristensen/SABUS
Hvordan sikrer vi vores børn et godt liv på sociale medier, når der er så meget, vi ikke ved eller måske ikke helt forstår? Kom og lyt og tag del i debatten om god adfærd og vores rolle som forældre.
INSPIRATION til bibelklublærere og forældre
v/ Andreas Müller, Randi Thomsen, Anne-May Müller m. fl . / SABUS
Et par ildsjæle er ved at indspille gode børnesange, så du kan lære nye sange eller genopfriske gamle. Vær med til premieren! Du får også kreative idéer til bibelklubben eller til at bruge derhjemme.
RÅD OM UDFRIELSE
v. Conrad Vine
Hvad er dæmonbesættelse? Er det virkeligt? Hvad lærer Bibelen? Hvordan genkender vi de steder, hvor Satan får indpas i vores liv? Hvad med faste og bøn? Hvordan kan vi leve frit uden Satans angreb?
AT LYTTE TIL GUDS STEMME I BIBELEN
v. Conrad Vine
Læser vi Bibelen for at få information eller for at blive forvandlet? Kom og hør, hvordan Gud kan tale til os personligt gennem Bibelen.
BIBELSTUDIET OM SABBATTEN I KIRKEN
v. Paul Birch Petersen
Hvordan bruger vi bibelstudiematerialet bedst?
Hvordan griber man et emne og en tekst an?
FOR SABBATSKOLELÆRERE
v. Reimar Vetne
Hvordan kan vi gøre sabbatsskolen mere bibelbaseret og interessant?
FOR LÆGPRÆDIKANTER
v. Reimar Vetne
Hvordan kan du løfte dine prædikener til næste niveau?
DESIGN DIT ÅNDELIG MORGENRITUAL
v. Reimar Vetne
Hvordan kan jeg begynde hver dag med et møde med Gud?
SKATTEJAGTEN
v. Marjukka Ostrovljanovic
Hvordan bør jeg læse i Bibelen? Hvorfor er den sommetider svær at forstå? Hvilken slags bibellæser er jeg? Skattejagten er en Vlog, en rejse i at opdage Bibelen – dens historier, visdom, digte, profetier og de andre skatte, som venter på at blive fundet.
ER DER GRÆNSER FOR, HVEM ADRA SKAL
HJÆLPE OG ARBEJDE SAMMEN MED?
v. Jens Vesterager og ADRA team
Skal vi hjælpe nogle mennesker mere end andre?
I ADRA Danmarks arbejde møder vi forskellige kulturer og holdninger, og vi kommer jævnligt ud for forskellige dilemmaer og udfordringer, som kan være svære at håndtere. Vi skal diskutere dilemmaer, men også lytte til jeres meninger om, hvordan vi kan styrke båndet mellem ADRA og menighederne.
* SABUS står for for Syvendedags Adventistkirkens Børn, Unge og Spejdere.
Gør sabbatten til en
I begyndelsen af marts var Lasse Bech og jeg til en konference om offentlige anliggender og religionsfrihed arrangeret af vores Division og Generalkonferencen. De havde valgt at lægge konferencen i Jerusalem, og for mig var det første gang, jeg besøgte denne spændende by.
SABBATTENS BEGYNDELSE
Fredag aften besluttede vi at markere sabbattens begyndelsen sammen med mange jøder ved grædemuren, som er en del af Vestmuren på Tempelbjerget. Nogle stod op ad muren og læste op fra Toraen, andre bad, enkelte beklagede sig og græd, men det, der gjorde størst indtryk på mig, var forventningsglæden i luften. De så frem til en fest, en højtid. De forberedte sig på en hviledag, hvor ugens gøremål blev lagt til side, og roen kunne sænke sig. Der var gamle ortodokse jøder med langt skæg og deres karakteristiske hatte, der var fædre med deres børn, og der var unge mennesker – alle samlet i mindre uformelle grupper. Vi kom i god tid inden solnedgang og satte os midt i mængden for bedst at kunne suge alle indtrykkene ind.
Omkring solnedgangstidspunktet begyndte flere af grupperne at synge, andre begyndte at danse. Det var en fællesskabsfølelse og en samhørighed, som udenforstående ikke kunne undgå at blive draget af. Naturligvis har vejret og temperaturen noget at gøre med den stemning, der er omkring solnedgang. Når der er over 20 grader og en skyfri himmel, er det lettere at “hænge ud“ på de åbne torve og pladser, end når alt er snedækket og under frysepunktet.
Jeg gætter på, at der på pladsen var 700-800 mennesker (for at tilbede) og lige så mange turister bagved, som fulgte med. Lukkede man øjnene et øjeblik og kun lyttede, var lydniveauet ganske højt, og tilsyneladende snakkede alle i munden på hinanden. Og alligevel var der system og rytme i den spontane og uorganiserede ”larm“ på pladsen. En lille gruppe drak sodavand, nogle klap-
pede og andre sang. Hvis man ikke lige vidste bedre, kunne man fra lydbilledet tro, at man sad på et fodboldstadion i halvlegen og ventede på, at anden halvleg skulle gå i gang. Der var en fantastisk stemning og sammenhold.
SABBATTEN ER SÆRLIG
Esajas skriver om sabbatten, at hvis vi gør sabbatten til en fryd, vil der følge velsigner med.
Esajas siger, at hvis du lægger hverdagens sædvanlige gøremål til side, vil du være fri til at fryde dig over Gud og hans skaberværk.
Det er altså ikke en byrde eller belastning, men en frihed, en gave, vi har fået af Gud, til at fejre livet, glæden, kærligheden og alt det gode, vi får lov til at opleve.
For de jøder, der var ved grædemuren denne aften, lignede det en ugentlig rutine og en klar markering af, at nu begynder noget særligt. For min egen del har vi i familien altid forsøgt at gøre noget særligt fredag aften ved solnedgang for at markere sabbattens begyndelse. Det har været små simple ting som en skål nøddesnaks og et bibelvers. Det har været familieandagter med legoklodser, bibelquiz, lege, sange, mimespil af bibelhistorier, oplæsning og bøn på forskellige måder – og hvis vi havde nået det, var der friskbagte boller eller noget andet særligt at spise. De seneste måneder har vi været ude i skoven på en bænk
Tekst: Thomas Müller / Foto: Thomas Müller, Tor Tjeransen
FRYD
ved en lille skovsø ved solnedgang og har læst bibelvers op for hinanden.
Dette er ikke en standard eller eneste måde at gøre det på, men idéer og forslag til, hvordan du kan være med til at markere sabbatten og gøre den til en særlig dag – en særlig dag på en positiv måde. I det hele taget skal vi passe på med at sætte standarder op for hinanden, når det gælder sabbatsfejring, men lad det være inspiration til, hvad du kan gøre for at gøre sabbatten til en fryd.
Lasse og jeg gik hjem den fredag aften mættet med sabbatsindtryk. Næste morgen vågnede jeg tidligt og besluttede mig for at gå en tur inden sabbatsskolen og gudstjenesten. Stilheden var ikke til at overse. Busserne kørte ikke, og der var ingen sporvogne. Tværtimod gik man på skinnerne. Butikker var lukkede, og byen var helt stille. Det eneste, man så, var jøder i målrettet gang på vej til synagogen. Sabbatsfreden havde sænket sig.
DEL SABBATSFRYDEN MED ANDRE
Som jeg skrev i sidste Adventnyt, er det vores forhåbning, at vi kan genopdage skatten, vi har i vores hænder, og forny begejstringen for sabbatten.
Intentionen er internt at genopdage sabbatten som en fryd – friheden ved sabbatten, men lige så vigtigt at dele denne gave og velsignelse med de mennesker, vi omgås, som ikke kender sabbatten.
Vi tror, at denne gave ikke kun er noget, kristne kan have glæde af, men selv mennesker uden tro vil nyde godt af at være sammen med os og koble af, geare ned og stresse af. Vi lever i en tid, hvor hverdagens puls slår så hurtigt, at mange har mistet kontrollen. Folk bliver syge (gælder også os selv), fordi vi ikke respekterer den 7-dages rytme, vi er skabt til.
Jeg tror, vi her har noget at byde på til andre. I første omgang håber jeg på, at vi kan drage folk ind i vores fællesskab om sabbatten og lade dem opleve velsignelsen, roen og tid til reflektion. I anden række er det min overbevisning, at de vil spørge ind til årsagen til, at vi fastholder denne rytme og efterhånden selv vil se værdien i sabbatten.
Lad os alle tænke kreativt, under bøn og Åndens vejledning, hvordan vi kan være en velsignelse for andre om sabbatten.
Skal vi invitere nogen til middag? Skal vi arrangere lege og aktiviter i skoven? Når det bliver lidt varmere - skal vi tage til stranden? Hvordan gør vi sabbatten til en fryd, som andre drages til? Jeg glæder mig til at se beretninger i kommende udgaver af Adventnyt, hvor vi deler idéer og sabbatsoplevelser.
Tekst: Zlatko Musija / Foto: thinkstockphotos.com BIBELEN ER FULD AF EKSEMPLER PÅ, AT GUD – STIK IMOD DATIDENS NORMER –VÆLGER GANSKE UNGE MENNESKER TIL AT GØRE BEMÆRKELSESVÆRDIGE TING.
et ANSVAR
BIBEL, FÆLLESSKAB OG ANSVAR
Jeg voksede op i et adventisthjem, og da jeg ikke havde oplevet en dramatisk og mirakuløs omvendelse i mit liv, har jeg indimellem spekuleret over, om mit forhold til Gud nu også var ægte.
Men jeg ser nu, hvordan
Gud, allerede da jeg var ganske ung, på forunderlig vis greb ind i mit liv.
Den lille menighed, som jeg voksede op i, sørgede for, at jeg fra barnsben kom til at elske Bibelen. Og i den bibel fandt jeg senere i livet en uendelig smuk beskrivelse af, hvem Gud er. Gud sørgede også for, at jeg i vores lille ungdomsgruppe kunne være en del af et tæt åndeligt fællesskab.
Meget tidligt fik jeg lov til at være en del af menighedslivet og menighedens mission, og det har haft stor betydning for min åndelige udvikling. Jeg vil i det følgende dele nogle tanker om, hvorfor netop dette betyder så meget.
UDFORDRENDE OG MENINGSFULDT
Kort sagt opfordrede vores forældre og medlemmerne i vores lille landsbykirke os til at påtage os vigtige og udfordrende opgaver i menigheden. For eksempel blev alle fem drenge på 10 år jævnligt bedt om at prædike ved gudstjenesten.
Vi fik ikke udleveret noget
manuskript, men tilbragte timer i bøn og bibelstudium med at forberede vores egne helt personlige prædikener.
En ung prædikant udfordrede os til at gå fra dør til dør og uddele adventist litteratur. De voksne blev i reglen afvist, når de ringede på døren, men vi børn blev mødt med åbne arme og mange spørgsmål om Bibelen og tro. Jeg husker, hvordan vi, når vi kom hjem eller tilbage til kirken, fi k mulighed for at lufte de vanskelige spørgsmål, vi var blevet stillet, og vi studerede Bibelen personligt eller som gruppe for at fi nde svar på, hvorfor vi tror, som vi gør.
Gennem hele min opvækst og skolegang og lige til nu har jeg haft mulighed for at engagere mig i noget meningsfyldt Som ganske ung teenager blev jeg en del af universitetetsmenighedens ledergruppe. Og senere som ung prædikant var jeg med i konference- og unionsbestyrelsen. En så rig og værdifuld åndelig erfaring bør også i dag være tilgængelig for vores unge.
GUD KALDER UNGE
Bibelen er fuld af eksempler på, at Gud – stik imod datidens normer – vælger ganske unge mennesker til at gøre bemærkelsesværdige ting. I et patriarkalsk samfund er ungdom synonymt med manglende erfaring, begrænset indsigt og utilstrækkelighed.1 Men ikke desto mindre udvalgte Gud ikke så få unge mennesker til at gøre forunderlige ting for ham: Jesu disciple, den unge David, kong Josija, profeten Jeremias, Daniel og hans venner, Timotheus og mange flere.
Ellen White sagde: ”Han (Satan) ved udmærket, at unge mænd og kvinder, der er helliget Gud, kan udføre mere godt end nogen anden klasse mennesker. Ungdommen kunne udøve en mægtig indflydelse, hvis den var rigtigt indstillet. Prædikanter eller lægmænd i fremskreden alder kan ikke have halv så stor indflydelse på ungdommen som en
”Gud både kan og vil skænke sine tjenere al den styrke, de behøver, og han vil give dem den visdom, som deres vekslende behov kræver. Han vil mere end opfylde de største forventninger hos dem, som sætter deres lid til ham.“
Mesterens efterfølgere s. 131
ungdom, hengiven til Gud, kan have på sin omgangskreds.“2
BRUG DE UNGE!
Når vi udruster vores unge til at tage ansvar i en tidlig alder, viser vi dem, at de har betydning, og den tillid vi viser dem indvirker positivt på deres selvværd. Mange forskere har påvist, at frivilligt arbejde direkte såvel som indirekte øger de unges modstandsdygtighed over for risiko-adfærd.3 Ved at involvere dem hjælper vi dem også med at udvikle Kristi uselviske og kærlige karakteregenskaber. ”Uegennyttigt arbejde for andre giver karakteren dybde, fasthed og kristelig ynde og bringer fred og lykke … De, som således øver sig i kristelige dyder, vil vokse og blive stærke i Guds gerning … Den eneste måde, hvorpå vi kan vokse i nåden, er ved uegennyttigt at udføre netop den gerning, Kristus har overdraget os. Vi skal efter bedste evne være til hjælp og velsignelse for dem, der behøver vores hjælp. Styrke kommer ved arbejde. Virksomhed er en nødvendig betingelse for liv.“4
1 Se for eksempel Jer 1,6; 1 Kong 3,7; Dom 6,15 og 8,20; 1 Sam 17,33; 1 Krøn 22,5; 2 Krøn 13,7; Ord 1,4 og 7,7.
2 Ellen White, Budskaber til de unge, s.118.
3 Hopkins et al, ”Developing Healthy Kids in Healthy Communities: Eight Evidence-Based Strategies for Preventing High-Risk Behaviour“, Medical Journal of Australia 2007: S70-S73
4 Ellen White, Vejen til Kristus, s. 117
Når unge får betydningsfulde opgaver i menigheden eller i samfundet og udfører dem efter bedste evne - og det er bestemt ikke evnerne, der mangler - lærer de at stole på Guds hjælp og kraft.
De, der involverer sig i tjeneste og mission, vil i reglen tilbringe mere tid i bøn og bibelstudium og anstrenge sig for at være gode eksempler for dem, som er
under deres indfl ydelse. De har hverken tid eller lyst til risiko-adfærd eller negative livsstilsvalg. De vil heller ikke være tilbøjelige til at kritisere andre eller menigheden, men vil frem for alt stræbe efter at ære Gud og dele deres positive erfaringer med hinanden.
Derfor må vi aldrig forsømme at give unge medindflydelse og ansvar i menigheden! Utilstrækkelig erfaring, kådhed eller endog manglende engagement må aldrig være en undskyldning for ikke at involvere dem. De vil vokse med opgaven – både hvad åndelighed og erfaring angår. Det er vigtigt, at vi ikke kun giver dem lettere opgaver. De skal udfordres.
Du som er ung: spring til, når muligheden byder sig! Det vil ikke alene forvandle dit åndelige liv, men hele dit liv, hvis du ydmygt, uselvisk og vedholdende kaster dig ud i opgaven i samarbejde med andre og med Gud.
DISCIPLENE: De fleste af Jesu disciple var unge – særligt Johannes, som i begyndelsen var ganske følelsesbetonet og hidsig (Luk 9,51-56). Men de blev grebet af Jesus. De forlod alt for ham. De fulgte ham i tykt og tyndt, og de bidrog betydeligt til væksten i den første menighed.
DAVID: Da voksne mænd i fuld rustning og udstyret til krig veg tilbage for Goliat, tog unge David kampen op og forsvarede Jahves ære.
JOSIJA: Josija blev konge, da han kun var 8 år gammel (2 Kong 22). Trods sin fars og bedstefars dårlige eksempler (de var konger, som handlede afskyeligt og ondt) fulgte han Jahve trofast og inspirerede folket til igen at basere deres åndelige liv på Guds ord.
JEREMIAS: Gud kaldte på Jeremias, da han var ganske ung, men Jeremias følte sig på grund af sin unge alder uegnet til at være profet. Gud lovede ham, at han ville være med ham og gøre ham egnet til opgaven. Gud vælger unge, som af naturen er generte og frygtsomme, og giver dem kraft og mod til at stå frem i offentligheden.
DANIEL OG HANS VENNER: Daniel og hans venner var tro mod Gud, om det så skulle koste dem livet. Samtidigt kastede de sig helhjertet ind i arbejdet i deres nye hjemland. De var venlige, kærlige og positive overfor arrogante hedenske konger og embedsmænd. Trods deres yderst vanskelige situation, gjorde de mere for at udbrede viden om den sande Gud i den hedenske ver-
Zlatko Musija er en del af det team, som leder ungdomsarbejdet i Adventistkirkens Trans-Europæiske Division. Zlatko er opvokset i Kroatien, hvor han indtil for kort tid siden arbejdede som prædikant, underviser, ungdomsleder og formand. Han studerer ivrigt Bibelen med unge såvel som ældre, og det er hans ønske at inspirere og udruste alle til et forvandlet liv i tjeneste og mission. Han brænder for at hjælpe alle generationer i kirken til at vokse og trives i et kærligt og støttende fællesskab. Zlatko er gift, er far til to og elsker vandreture i Guds skønne natur.
den, end en hel nation havde gjort igennem århundreder.
TIMOTHEUS: Kun hans mor og bedstemor var troende, men det forhindrede ikke Timotheus i at forblive tro mod Gud og lede menigheden. Paulus opmuntrede ham med ordene: ”Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende Forsøm ikke den nådegave, som du fik …“ (1 Tim 4,12-14).
Unge, som Gud udvalgte
Christoffer Struksnes / Foto: Arkiv
Da jeg for snart fi re år siden blev færdig på Vejlefjord, fl yttede jeg hjem igen og dermed også tilbage til Nærum menighed, som jeg var vokset op i. Dengang kom der sjældent mere end 2-3 unge i kirke om sabbatten, og der var ikke rigtig nogle aktiviteter for de unge.
MENIGHEDSLEDER – MIG?!
Et års tid efter, jeg var kommet tilbage, blev jeg så spurgt, om jeg ville blive forstander i menigheden. Det overraskede mig meget, at jeg blev spurgt! På det tidspunkt havde jeg slet ikke overvejet allerede at skulle være menighedsleder – jeg tænkte derimod, at det måske var noget, man kunne blive engang i fremtiden, når man havde fået kone, børn og mere livserfaring. Tanken om at skulle stå foran hele menigheden og lede gudstjenesten var meget grænseoverskridende. Men vi var to unge, som var blevet spurgt, og efter lidt tids overvejelser sagde vi ja til det.
GUDS UDFORDRING
– OG STYRKE
Jeg føler, at Gud dengang udfordrede mig til at overskride nogle grænser, men jeg er glad for, at han også
Tjener som ung i menigheden
gav mig styrken til at sige ja til udfordringen. De første par gange var jeg lidt nervøs, inden jeg skulle lede en gudstjeneste, men jeg er glad for den støtte, jeg har fået fra menighedens medlemmer, og jeg har ofte fået at vide, at de er glade for at se nogle unge stå oppe foran menigheden. Ligeledes sætter jeg pris på den åbenhed, jeg har oplevet fra de andre mere erfarne menighedsledere – de har været gode til at give os unge plads og været interesseret i at høre, hvad vi har af tanker og idéer.
At have fået så stort et ansvar har virkelig været med til at styrke mit tilhørsforhold til menigheden – jeg føler, at jeg er en del af menigheden og har et ansvar for at gøre kirken til et sted, hvor folk kan komme og få et møde med Gud og blive inspireret. Det har været en velsignelse for mig at kunne mærke, at Gud kan bruge mig til at tjene ham.
INDDRAG DE UNGE
Jeg tror, det er vigtigt, at vi inddrager de unge i menigheden og tør give dem opgaver og ansvar. Det kan være med til at knytte de unge til kirken og lade dem føle, at de hører til og er ønsket, ligesom det også kan være med til styrke deres personlige relation til Gud.
At man er ung er ikke en undskyld-
ning for ikke at tage ansvar i kirken! Paulus skriver:
”Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed“ (1 Tim 4, 12).
De unge har også idéer, tanker og erfaringer, de kan bidrage med i menigheden. Prøv at give dem ansvar, fx at lade dem stå for børnehistorien, musikken eller måske en hel gudstjeneste. Giv dem plads og vær åbne for, at de måske vil gøre nogle ting lidt anderledes. Vores kirke er fyldt med forskellige mennesker, og der fi ndes uendelige måder at prise og tjene Gud på.
Christoffer Struksnes er 23 år og medlem i Nærum menighed. Til daglig bor han i København, hvor han også læser til skolelærer.
Tekst:
Engang opstod der en strid mellem Jesus’ disciple om hvem af dem, der var mest betydningsfuld, hvem der skulle bestemme og udøve mest magt over de andre. Jesus siger til dem:
”I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange“
(Matt 20,24-28).
Tjeneren i tjeneren Israel
Tekst: Gunnar Pedersen / Foto: thinkstockphotos.com
LYDHØRE TJENERE I ISRAEL
Temaet er centralt i Jesu liv og lære, men det begynder ikke her. Det lyder som et ekko af noget, disciplene ofte har hørt i synagogen, når der blev læst op af Skriften. Her blev Israel ofte kaldt ”min tjener Israel“ eller min ”tjener Jacob“ osv. Men endnu oftere havde de hørt betegnelsen anvendt på enkeltpersoner i Israel som f.eks. Moses, Kaleb, Josva, Elias, profeterne og i særdeleshed kongerne. Gud taler om David som ”min tjener David“, og selv betegner David sig som ”din tjener David“ (2 Mos 32,13; 5 Mos 9,27; Josva 5,14; 1 Sam 23,10; 2 Sam 7,29).
Tjeneren er her personer, som i særlig grad er lydhøre over for Gud, og som er indsat af Gud i en særlig rolle i Israel.
Så temaet ”en tjener i tjeneren Israel“ er veletableret, før vi møder det i Esajas. Da han blev spurgt, hvem han var, identificerede Johannes Døberen sig selv som den røst nævnt i Esajas 40,3, der vil bane vejen for Herrens komme. Som han siger: ”Jeg er ‘en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!’ som profeten Esajas har sagt“ (Joh, 1,23). Hermed
peger Johannes Døberen direkte på temaet om Herrens tjener i Esajas.
ISRAEL SOM HERRENS TJENER
Fra Esajas’ Bog kapitel 40 til 48 omtales Israel som værende ”Herrens tjener“: ”Men du Israel, min tjener, Jakob, som jeg har udvalgt, min ven Abrahams efterkommere, dig hentede jeg fra jordens ender, fra dens fjerne egne kaldte jeg dig. Jeg sagde til dig: Du er min tjener, jeg har udvalgt dig …“ (Es 41,8-9).
Det er hævet over rimelig tvivl, hvem teksten taler om, og fortsætter vi læsningen, står det endnu mere klart: ”Frygt ikke, Jakobs orm, Israels kryb, jeg hjælper dig, siger Herren, han som løskøber dig, Israels Hellige“ (Es 41,14).
Sådan fortsætter talen, i hvilket Israel kapitel efter kapitel beskrives som et dysfunktionelt folk, som er blinde, døve, adspredte og i fangenskab med behov for befrielse og syndsforladelse. Og Gud trøster dem igen og igen med løftet om, at han en dag vil løskøbe dem. (Es 44,1-2.21; 45,4-48; 45,4; 48,20).
TJENEREN DER FORLØSER ISRAEL
I skarp kontrast til beskrivelsen af Israel som en dysfunktionel tjener læser vi i Esajas 42,1-9 et udsagn om en tjener, der har Guds velbehag: ”Se min tjener, ham støtter jeg, min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag.“ Givet den større tematiske baggrund for brugen
af tjenerbegrebet så er spørgsmålet her, om tjeneren i Esajas 42,1-9 er det forløste Israel eller en, der forløser Israel – altså en tjener i tjeneren Israel?
Fra Esajas’ Bog kapitel 49,1-8 er det tjeneren, der taler.
Tjeneren beskriver sig selv og sin opgave som følger: ”Men nu har Herren talt, han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener for at føre Jakob tilbage, så Israel samles hos ham“ (vers 5).
Overraskende skelnes der her mellem tjeneren og det dysfunktionelle Israel. Og skellet bliver endnu skarpere i næste vers: ”Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener skal genrejse Jakobs
Gunnar Pedersen er som pensioneret præst stadig aktiv med undervisning på Newbold, i sin menighed og fx på bibelstævne for Korrespondanceskolen. Gunnar holder af at videregive Guds ord både i tale og på skrift.
stammer og føre Israels overlevende hjem; derfor gør jeg dig til et lys for folkene, for at min frelse skal nå til jorden ende“ (vers 6). Her trækkes en dyb streg i sandet mellem Israel som Herrens dysfunktionelle tjener og en Herrens tjener, der på Guds vegne forløser Israel og hele verden.
At der her er tale om en enkeltperson i Israel bliver skærpet i kapitel 50. Israel har her status som en fraskilt ægtefælle. Pagten er brudt på grund af overtrædelser, og de er nu i så dybt et mørke, at når Gud kalder, er der ingen, der svarer: ”Hvorfor var der ingen, da jeg kom? Hvorfor svarede ingen, da jeg kaldte?“ (Es 50,2). Hele Israel er i så frit fald, at der ikke er nogen, der responderer positivt, ikke en! Og dog...
TJENEREN DER FØRER TILBAGE
TIL GUD
I det efterfølgende taler tjeneren igen om sig selv. Han siger: ”Gud Herren har åbnet mit øre, og jeg var ikke genstridig, jeg veg ikke tilbage. Jeg lod dem slå min ryg … Jeg skjulte ikke mit ansigt for skændsler og spyt … Gud Herren er min hjælper…“ (vers 5-7). Her fremstår Herrens tjener i modsætning til Israel som en, der er lydhør og som helhjertet vier sig til at tjene Gud og ikke giver efter for selv det hårdeste pres.
Tjeneren fortsætter med at understrege, at han er den, der fører de mennesker tilbage til Gud, som nu sidder i mørke.
”Den blandt jer, der frygter Herren, skal adlyde hans tjener. Den, der vandrer i mørket og ikke ser lys, skal stole på Herrens navn og støtte sig til sin Gud“ (Es 50,10).
Hvori, den forløsning består, kommer som en kæmpe overraskelse for læseren af den fortættede beskrivelse om, hvordan Herrens tro tjener gør fyldest for syndere ved at træde i deres sted. Som
teksten indledningsvis siger det: ”Hvem troede på det, vi hørte? For hvem blev Herrens arm åbenbaret?“ (Es 53,1-12). I den efterfølgende hymne om Herrens tjener trækkes stregen endnu dybere mellem Herrens tjener og de mennesker, som han forløser; mennesker, om hvem vi læser, at ”Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham“ (Es 53,6). Altså de ”mange“, inklusive Israel, der er i syndens vold, står her i skarpest mulig kontrast til den tjener, der forløser Israel og verden ved at gøre fyldest, som der står: ”han hengav sit liv til døden og blev regnet blandt lovbrydere. Men han bar de manges synd og trådte i stedet for syndere“ (Es 53,12).
GUD SOM TJENEREN OVER ALLE TJENERE
Når Jesus belærte sine disciple om, at de bør optræde som tjenere og ikke som herskere over for hinanden, så indplacerer Jesus dem i en lang kæde af mennesker, som er lydhøre over for Gud, og som udfører en tjeneste i verden – ikke på egne, men på Guds vegne. Men ikke nok med det – Jesus identificerer sig selv, jævnfør Esajas 53, som den tjener, der over alle tjenere gør fyldest for syndere, da han sagde: ”ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange“ (Matt 20,28).
Lige fra apostlenes dage har det været kronjuvelen i det kristne evangelium og det hele skærpes ved, at Jesus i apostlenes optik ses som Gud selv, der i menneskelig form gør fyldest for sine skabninger, som Johannes siger det: ”Ordet var Gud … og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed …“ (Joh 1,1.14).
Dermed fremstår Gud i apostlenes lære som tjeneren over alle tjenere.
Tjeneste, tjenersind, fodtvætning! Hvordan hænger de ord sammen, og hvad betyder det for mig i dag?
Fodvætning – en kærligheds handling
Tekst: Joan Kristensen / Foto: thinkstockphotos.com
Når der er nadver i kirken, bliver vi inviteret til fodtvætning. Jeg indrømmer, at jeg nogle gange har lyst til at springe lige den del over, fordi det måske er lidt grænseoverskridende eller en lille smule ubehageligt. Man skal fi nde en partner, skal af med sko og strømper, skal ned på knæ, vaske en andens fødder. Og et andet menneske skal gøre det for mig. Ser mine fødder nu ordentlige ud? Og man må jo gerne bare blive siddende i kirkesalen og lytte til lidt stille musik. Dog har jeg læst, at det er en god ting at forberede sig, inden man går til nadver, ved eventuelt at læse om, hvorfor vi gør disse symbolske handlinger.
NÆSTEKÆRLIGHED OG TJENERSIND
hed og tjenersind er det sindelag, hans lære bygger på.
VELSIGNELSER I AT GØRE SOM HAN
Netop i det sindelag ligger store velsignelser gemt både for os selv og andre. Han siger selv: “Jeg har givet jer et forbillede!“ (Joh 13,16) ... De, der bliver sendt ud på en opgave, skal følge de instrukser, de har fået af dem, der sendte dem afsted…. men I oplever først velsignelsen, når I handler på det, I ved. (vers 1617 omskrevet).
I Joh 13,1-17 fi nder vi en kort beskrivelse af, at Jesus vasker disciplenes fødder. I Ellen Whites bog: Jesu Liv, i kapitlet “Alles tjener“, beskrives denne scene både smukt, rørende og tankevækkende.
I den ydmyge handling, som det var og er, at vaske en andens fødder, gør Jesus op med alt, der kunne minde om stolthed, hovmod, selvgodhed, trang til at være anset og blive serviceret her i livet, og han viser os helt konkret, at næstekærlig-
For mig betyder fodtvætningen, at jeg bliver mindet om, hvilken mester jeg har valgt at følge. En mester, hvis hele liv her på jorden var fyldt med dyb kærlighed, uselvisk tjeneste, opofrelse og ydmyghed. Jeg ønsker og beder om hans sindelag.
Fra Jesu Liv side 570: ”Sådan gav Kristus udtryk for sin kærlighed til sine disciple. Deres egoistiske sind fyldte ham med sorg, men han indlod sig ikke i nogen meningsudveksling med dem om deres problem. I stedet gav ham dem et eksempel, som de aldrig ville glemme. Hans kærlighed til dem lod sig ikke så let rokke eller udslukke. Han vidste, at Faderen havde givet alt i hans hænder, og at han kom fra Gud og vendte tilbage til Gud. Han var sig sin guddommelighed fuldt bevidst; men han havde lagt det kongelige fra sig og påtaget sig en tjeners skikkelse. En af de sidste handlinger i hans liv på jorden var at iføre sig en tjeners dragt og gøre en tjeners arbejde.“
Joan Kristensen arbejder som kapellan på Vejlefjordskolen og er mentor for volontørerne. Hun bor i Daugård.
Tjeneste
Vi siger: Vi tjener Gud! Men ved vi mon, hvad det vil sige? Og Gud bliver på en eller anden måde en del af den tjeneste, vi har over for vores medmennesker.
Når vores næstes behov for fysisk hjælp, nærhed og omsorg overskygger –måske vores egen menneskefrygt eller værre, vores egen magelighed eller selvtilstrækkelighed – vil tjenestens sande natur komme til udtryk. Og med fare for at det kan lyde for stort, kan vores tjeneste være med til at give et lille glimt af det ”Guds rige“, Jesus talte om, og som allerede var midt iblandt os.
TJENESTENS ANSIGTER
Blandt Bibelens tekster i Det gamle Testamente er det ikke vanskeligt at fi nde eksempler på mennesker, for hvem tjenesten blev lige så naturlig som for dem, der omtales i Det nye Testamente, hvor Jesus fortæller lignelsen om fårene og bukkene.
HANNA, ESTER OG DEBORA
Beretningen om Hanna, som var udsat for det, som vi i dag kalder for voksen-mobning, viser en kvinde, som helt og fuldt ”gav sig Gud i vold“, da hun fulgte sin dreng til templet. Vi læser om dronning Ester, som løb en stor risiko for at redde sit folk, men stolede på Guds hjælp, et essentielt element i al tjeneste. Og som én af de helt store ”Guds kvinder“ husker vi Debora, som bragte en hel nation tilbage til Gud. Disse kvinder er unikke eksempler på forbilleder, hvor essensen af deres tjeneste er gældende til alle tider. (1 Sam 1; Esters Bog; Dom 4-5).
JESUS, MARTHA OG MARIA
Jane Harlund er en del af ledergruppen i Roskilde menighed.
Jeg holder af evangelierne i Det nye Testamente. Når jeg har læst om Det gamle Testamentes stærke personligheder, om store troshelte og om Guds ledelse af Israel – så giver læsningen af evangeliernes beretninger og åbenbaringen af Gud i Kristi skikkelse mig en forunderlig afklarethed og lidt den samme følelse, som jeg forestiller mig, disciplene måske havde, da Jesus havde stillet stormen på søen.
En af beretningerne, som Lukas fortæller i det 10. kapitel, giver en helt speciel vinkel på det at tjene! Vi er i en lille
stue, hvor de tre personer fremstilles i hver sin situation. Og hver af dem fylder på én eller anden måde lige meget i billedet og må tages alvorligt. Og skal vi tage både Jesus, Martha og Maria alvorligt ind i vores egen situation – lige her og nu – som travle og engagerede mennesker, i vores fritid og i vores arbejde, i vores hjem og i kirken, skal vi minde os selv om, hvad Jesus sagde om Maria: …”hun har valgt den gode del“. I teksten taler Jesus om ”det ene fornødne“, og han sætter det sammen med muligheden for et valg.
VALGETS MULIGHEDER
Jesus giver os valgets muligheder og viser os nødvendigheden af at gøre et valg. Marias eksempel på at vælge kommer til at stå meget stærkt som et tjenestens eksempel, når man samtidig prøver at sætte sig ind i den situation, den kultur og de normer, Maria var underlagt. Maria valgte at gå imod vedtagne regler.
Hun valgte at skille sig ud, og så blev hun billedet på den ”ubevidste“ tjeneste. Eksemplets tjeneste, forbilledets tjeneste, valgets tjeneste.
HUN VALGTE AT VÆRE ET EKSEMPEL
Jesus taler om ”det ene fornødne“. Vi omgiver os med ”fornødenheder“, ting, som vi ikke synes at kunne undvære
Tekst: Jane Harlund / Foto: thinkstockphotos.com
At tjene
eller leve uden for at have en fornuftig tilværelse. Og midt i alt dette siger Jesus: Hun har valgt! Marias tjeneste, at give og være et eksempel, bliver det, der gør beretningen relevant også for vores tjeneste i dag. Måske ved vi, hvad det vil sige at have forbilleder eller eksempler, og tit og ofte magter vi nok ikke at leve op til det hele. Men ingen bliver bedt om det umulige, og om Maria siges der blot: Hun har valgt!
GUDS GAVE: AT TÆNKE SELVSTÆNDIGT
Og så er det, at vi selv – hver eneste dag – bliver forbilleder eller sagt på en anden måde: at i tjeneste for et andet menneske, den ubevidste tjeneste, så giver Gud os frihed til ”at vælge vores veje“, men han ønsker af os, at vi frigør os fra den ensrettethed, som hverdagens jag og turbulens kan føre os ud i. Friheden og evnen til at tænke selvstændigt er gaver, Gud giver os.
Det betyder også, at vi tjener ved at være et forbillede på, at vi skal standse ved de mange veje og så stole på, at Gud vil give os indsigt til at vælge hans vej –også der, hvor vores egen vej er den letteste. Stands et øjeblik – vær eksempel på tjeneste i at tage tid til tænksomhed og overvejelse, at tage tid til at tænke over livet og livets mål, at se min næstes nød, og sig så som David: ”Vis mig dine veje, Herre, lær mig dine stier...“ (Sl 25,4).
”…..vis mig tjenersindets vej, giv mig kærlighed fra dig“(Liv Nordhaug).
...
et ord som i sin mangfoldighed rummer så meget. Lige fra den guddommelige tjeneste i Kristi offer på korset – en tjeneste, hvis natur jeg ikke magter at sætte ord på
– og til de mange aspekter af tjeneste i vores menneskelige sammenhænge.
PA UL US
Paulus havde en iver i hans arbejde med at dele evangeliet og tjene både hans medmennesker og Gud i en tid, hvor dette var farligt, og evangeliet var kontroversielt. Nu er tiderne nogle helt andre, men Paulus' virke kan stadig være kilde til inspiration og opmuntring i forbindelse med vores eget kald til at tjene.
EN UVURDERLIG GAVE
Paulus havde aktivt jagtet disciplene og den første menighed. Han var pga. sin baggrund frygtet og måske ikke det mest åbenlyse valg til at sprede evangeliet og tjene andre. Men Gud valgte ham. Gud lod ham konfrontere med den sandhed, han havde dedikeret sin tid til at bekæmpe de kristne, og han blev ydmyg. Gud havde valgt ham som det redskab, der skulle bringe evangeliet til jøder såvel som hedninge.
Bibelen beretter om, hvordan han blev fyldt af Helligånden og straks begyndte at prædike. Han var kaldet til at tjene.
Paulus var dedikeret til sin tjeneste, han var ikke bange, på trods af at han vidste, at budskabet ikke ville tiltale alle.
Han vidste, at han arbejdede for Guds sag, og derfor var han heller ikke bange for menneskers reaktioner på hans ”kontroversielle“ budskab.
Tekst: Marike Koch van den Broek
Marike Koch van den Broek
tilhører Aalborg menighed og er bosat i Aalborg sammen med sin mand. Til dagligt studerer hun til kandidat i Vision, Grafik og Interaktive Systemer på Aalborg Universitet.
kaldet til tjeneste
Han havde fået en uvurderlig gave, som han bare måtte dele med dem, han mødte.
EN GAVE MED POTENTIALE
På Guds befaling gik han gang på gang et ekstra skridt videre for at bringe budskabet til dem, som endnu ikke havde modtaget det. Vi har ligesom Paulus modtaget den værdifulde gave, som evangeliet om tilgivelse og frelse er.
Vi har ikke modtaget denne store gave for at gemme og bevare den for os selv.
Gaven er ikke som jordiske gaver. Når vi deler denne gave med andre, formindskes værdien af den ikke, den fordobles.
Derfor må vi tjene vores medmennesker, og dermed Gud. Vi må investere, og vi må så.
Det kan til tider føles som et enormt pres, som hviler på vores skuldre, at vi skal tjene andre, at udbredelsen af evangeliet afhænger af os. Også her er der vigtige pointer at hente fra historierne om Paulus’ tjeneste. Den Paulus, som han var inden omvendelsen, havde aldrig selv fundet på, at han skulle være et af Guds vigtige redskaber i udbredelsen af evangeliet. Det var Gud, som valgte Paulus, og Paulus vendte sig til Gud. Paulus arbejdede ikke egenhændigt, det var Gud, som arbejdede igennem ham.
TJENESTE UNDER HANS LEDELSE
På trods af at vores kald er mindre markant end Paulus’, er det ikke mindre reelt.
Vi har et kald i kraft af, at vi bekender os til Jesus som vores frelser, ligesom Paulus havde det.
Nogle gange kan det være svært at lystre det stående kald, vi har til at tjene. Vi ved ikke, hvordan vi skal gribe det an. Vi føler os måske ikke rustede, vi føler os utilstrækkelige, men hvis Gud kan gøre en tjener af Paulus, hvorfor så ikke af os?
Paulus tjente mange mennesker, men han var først og fremmest Guds tjener.
Han vidste godt, at budskabet, han delte, ikke ville falde i god jord hos alle, men det havde han fred med, så længe han behagede Gud. Og det budskab, han delte, var tro mod det evangelium, Gud havde bedt ham udbrede. På samme måde behøver vi ikke bekymre os om, at det evangelium, vi er kaldet til at dele, er kontroversielt, så længe vi er tro mod Guds evangelium, som hans tjenere. Når vores fokus er at behage Gud, skal han nok sørge for at vejlede os og hele tiden forfi ne vores tjeneste, så vi i højere og højere grad vil afspejle ham, som vi tjener.
tioner
Det smukke ved tjeneste er, at vi ikke behøver at tage de svære valg. Vi behøver ikke at bekymre os om, hvad det er, der forventes af os, i hvilke situationer vi kan tjene, eller om vi er tilstrækkelige. Hvis vi giver os til Gud og stiller os til rådighed som hans redskaber, så vil han lede os til at tjene på den måde og i de situationer, hvor han ved, vi kan være værdifulde for hans sags tjeneste, og så bliver de svære valg lette.
En bekymring kan også være, hvordan budskabet bliver modtaget. Paulus siger i Gal 1, 10: ”Er det nu mennesker, jeg vil have på min side, eller Gud? Eller søger jeg at være mennesker til behag? Var det stadig mennesker, jeg ville være til behag, var jeg ikke Kristi tjener.“
ækkes ti lle r er, så måde v i s ar æ re “
”’Lad os ikke elske med ord, ej heller med tunge,‘ skriver apostlen, 'men i gerning og sandhed.' Fuldkommenheden i en kristens sindelag er opnået, når tilskyndelsen til at hjælpe og velsigne stadig vælder frem i hans sjæl.“
Mesterens efterfølgere s. 291
Tjeneste er kærlighed
Dorthe Demant
bor med sin familie i Holbæk og er aktiv i Roskilde menighed. Arbejdet med menighedens børn og unge har en særlig plads i hendes hjerte, ligesom spejderarbejdet er en vigtig del af familiens liv. Til hverdag arbejder Dorthe som sundhedsplejerske.
KALDET TIL KÆRLIGHEDENS TJENESTE
”Kære venner, I er kaldet til et liv i frihed fra lovgerninger. Men misbrug ikke friheden. Gør den ikke til en undskyldning for at handle selvisk. Nej, I skal tjene hinanden i kærlighed. Hele loven er samlet i én befaling, nemlig kærlighedsbuddet: Du skal elske din næste som dig selv“ (Gal 5,13, BPH). Og lige før buddet om at elske sin næste står der: ”Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl og med alle dine tanker…“ (Matt 22,37, BPH).
Vi er altså kaldet til et liv i kærlighedens
tjeneste for Gud og vores næste, ikke bare indimellem, men hele tiden, med alt vi er og har.
Men hvad betyder det? Hvad er kærlighedens essens? Ikke den menneskelige, begrænsede og egoistiske kærlighed. Ikke den kærlighed, der beror på, om der er balance mellem, hvad jeg yder, og hvad jeg får, men den guddommelige kærlighed. Den kærlighed, der er så anderledes end den, vi kender fra vores menneskelige relationer og derfor også er så svær for os at be g ribe. Og alligevel, eller måske
Tekst: Dorthe Demant / Foto: thinkstockphotos.com
Tema: Tjenere
i praksis
netop derfor, tror jeg, det er vigtigt at søge at fatte, om end bare en lille del af den.
GUDS KÆRLIGHED
Når jeg ser på den måde, Gud elsker mig, betages jeg. Han elskede mig først, ikke på betingelse af, men på trods af, og fordi jeg er hans barn. Han gav mig sin kærlighed og min frie vilje til at tage imod den.
Kærlighed er altså en gave, der kun kan gives, aldrig kræves eller påtvinges. Gud sætter altid frihed som kærlighedens præmis.
for intet. Præcis som solens stråler, der reflekteres i vandet, ikke fordi de beslutter sig for det eller selv vil det, men fordi det er den naturlige reaktion, når lyset brydes i vandet. Den, der har fået tilgivet meget, elsker meget.
Når vi rammes af strålerne af Guds kærlighed, vil de reflekteres i os, og den måde, vi elsker og tjener vores næste på, vil være en refleksion af den måde, hvorpå Gud møder og elsker os.
Når vi tjener Gud og hinanden i kærlighed i vores dagligdag, er vi Guds fødder, der går vores næste i møde. Vi er hans hænder til at favne, støtte og løfte hinanden, som vi selv er blevet elsket, mødt og løftet af vores himmelske far.
Gud kendte mig før jeg blev født og har tegnet mig i sine hænder. I sin uendelige kærlighed lod han Jesus dø for mig, så prisen for alle mine fejltrin var betalt, allerede før jeg var til. Ikke fordi jeg fortjener det, men fordi han elsker mig. Han elsker mig med evig kærlighed og giver mig derfor sin nåde. Han er således både min skaber og min frelser. I mødet med en sådan kærlighed bliver jeg lille og Gud uendelig stor. Jeg fyldes med stille ydmyghed og taknemmelighed og finder fred og tryghed i min himmelske fars
stor. Je melig hed f i n arme.
Kærlighed er således ikke en passiv filosofi eller en romantisk følelse, men en aktiv handling. Kærligheden aktiveres i tjeneste eller med andre ord: tjeneste er kærlighed i praksis.
G
MØDET MED GUD
Det er i dette møde med Gud, at vi indser og begynder at fatte, at vi har fået alt givet for intet og må give det videre
Det er i dette m fatte, at vi har f
Bibeltekster: 1 Joh 4; Es 49; Jer 31,3; Luk 7,47; Matt 10,8; 1 Kor 13
Adventisterne har igennem historien tjent andre mennesker igennem sundhedsbudskabet – både i forkyndelse og i praksis. Læs i denne artikel om noget af historien og om den relevans, som de gamle principper også har i dag.
Sundhed
DET BEGYNDTE RIGTIG DÅRLIGT...
Vi skal tilbage til midten af 1800-tallet, hvor adventismen opstod i USA. Dengang var den amerikanske gennemsnitskost uhyre ensidig, hovedsagelig bestående af kødvarer, animalsk fedt, hvidt brød og rigeligt sukker. Frugt og friske grønsager var begrænset til sommermånederne og blev ikke rigtig regnet for mad.
I videnskabelige kredse interesserede man sig ikke for kostens betydning for helbredet. Medicin begrænsede sig groft sagt til smertestilende midler som stryknin, morfin og opium –somme tider en blanding af de tre dele! Natteluften var skadelig – indelukket uden åbne vinduer og ofte med fugt i rummet i tillæg! Resultatet var naturligvis en masse syge og svækkede mennesker.
Dette gjaldt også pionererne inden for adventbevægelsen. Dårlig kost i forbindelse med stort arbejdspres bevirkede, at
mange af pionererne helbredsmæssigt ikke var på toppen – for at sige det mildt.
DE OPRINDELIGE PRINCIPPER
Da adventisterne fra begyndelsen havde taget den bibelske skabelsesberetning ganske bogstaveligt, var i hvert fald nogle opmærksomme på menneskets oprindelige kostplan, som udelukkende bestod af planteprodukter – korn, frugt, nødder og grønsager. Senere blev denne kostplan som bekendt udvidet til at omfatte kød af ”rene“ dyr, fugle og fi sk, mens kød af ”urene“ dyr såsom svinet var udelukket.
I 1800-tallets USA var der også mænd som J.C. Jackson, R.T. Trall, Sylvester Graham m.fl., som gik ind for en anden livsstil end den gængse. Sidstnævnte kom siden til at lægge navn til det meget kendte grahamsbrød, fuldkornsbrød, i modsætning til det hvide brød.
Ellen White konsulterede nogle af disse naturhelbredere og anvendte med godt resultat nogle af dr. Jacksons principper om sund kost, frisk luft og vandbehandling på sine egne to syge børn. Hun kombinerede nogle af de alternative lægers principper med, hvad hun fandt frem til gennem Helligåndens inspiration og gik varmt ind for vegetarisme.
Ved Adventistkirkens officielle grundlæggelse i 1863 var sund levevis, herunder afhold fra alkohol og tobak, nedfældet i kirkens trospunkter.
ÅRSAG OG VIRKNING
Man anbefalede vegetarisme, selv om dette aldrig har været en betingelse for medlemskab. Uagtet at ikke alle adventister er vegetarer, har de uden tvivl et større forbrug af frugt og grønt end gennemsnitsbefolkningen. Ikke på grund af noget religiøst tabu eller fordi vi mener at kunne indlægge os en større åndelig fortjeneste, men ud fra loven om årsag og virkning. Altså at plantekost kombineret med moderat brug af æg og mælkeprodukter er den sundeste. Her er jo ikke tale om en automatisk livsforsikring, adventister kan også blive syge, men adskillige videnskabelige studier har på den anden side dokumenteret, at adventister har en højere gennemsnitslevealder end folk flest, og ikke at forglemme en bedre livskvalitet
Tekst: Aage Andersen / Foto: thinkstockphotos.com
højt op i årene. De fleste af os vil huske journalist Sisse Fiskers meget positive TV-reportage for nylig fra en adventistfamilie i Loma Linda, Californien.
FRA USA TIL DANMARK
Den amerikanske doktor John Harvey Kellogg (1852-1943) var overbevist vegetar og begejstret tilhænger af principperne for sundhed og afholdenhed. Han grundlagde det meget kendte Battle Creek Sanitarium i Michigan, det første af en lang række kursteder drevet af Adventistkirken. Her gjorde han rigtig meget for at udvikle sunde principper – som sund kost, sollys, vand- og varmebehandling og frisk luft.
SKODSBORG –PERSILLESLOTTET
Det var hos Kellogg, den unge danske læge Carl Ottosen fi k inspiration til at starte noget tilsvarende på dansk grund. I 1898 åbnede så Skodsborg Badesanatorium med plads til 20 patienter. Pressen blev indbudt til vegetarisk middag, og det usædvanlige traktement fi k kvikke journalister til at formulere overskrifterne ”Persilleslottet“ og ”Åkandesuppe og kotelet med tørrede bøgeblade“ i næste dags aviser.
NUTANA
Ved sanatoriets 10 års fødselsdag i 1908 kunne der rummes 100 gæster. I 1911 blev noteret rekordomsætning på Den Sanitære Fødevarefabrik, der senere skiftede navn til Nutana. Her produceredes f.eks. Danmarks første grahamsbrød, vegetabilsk margarine, granola, nøddeprodukterne Nuttolene og Protose og meget mere.
FYSIOTERAPI
På Skodsborg Fysioterapiskole er der i årenes løb uddannet et meget stort antal fysioterapeuter, både fra Danmark og de andre nordiske lande. Disse ”lysbadefolk“ oprettede klinikker i mange byer i Skandinavien og udgjorde typisk en god støtte for de stedlige menigheder.
SUNDHEDSBLAD OG KOGEBØGER
Skodsborg Badesanatorium og Nutana er i dag ikke længere på Adventistkirkens hænder, men fører mange af de oprindelige koncepter videre. Sundhedsbadet, som gennem 120 år blev udgivet af Adventistkirken, gik ligeledes konsekvent ind for en vegetarisk livsstil, ligesom Dansk Bogforlag gennem årene har udgivet flere vegetariske kogebøger. Den seneste, ”Sundhedsbladets grønne menubog“, som der blev kolporteret med, blev til noget af en succes. Desværre har et EU-direktiv siden forbudt den slags dørsalg.
Men ganske mange forlag er i de senere år kommet på banen med udmærkede vegetariske madbøger. Den udvikling, som Carl Ottosen og hans medarbejdere for mange år siden satte i gang, er glædeligvis fortsat.
Flere og flere ”almindelige“
mennesker har fået det godt med en helt eller delvis vegetarisk kost. Det er ikke længere underligt at være vegetar.
SUNDHED EN LIVSSTIL
Selvfølgelig kan man godt være vegetar og alligevel leve usundt. Sundhed indbefatter flere ting såsom motion, frisk luft, fornuftig balance mellem arbejde og hvile, og ikke mindst det åndelige aspekt. ”Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden“ (Rom 14,17). På den anden side skriver Paulus, at vort legeme er et tempel for Helligånden, som bor i os. Derfor må det være en udfordring og en kristenpligt at behandle dette legeme bedst muligt. Derved kan vi også være et vidnesbyrd for dem, vi omgås. Vi kan fastslå, at ganske mange adventister fortsat er vegetarer.
Der synes at være en tendens til, at en del unge går over til vegetarisk, ikke mindst i lyset af de aktuelle klimaproblemer og det at flere og flere mennesker skal ernæres på et stadig mindre dyrkningsareal.
Det ville være godt for alle at spise flere grønsager og mere frugt og skære ned på kødet. Hvis mange flere blev vegetarer og erstattede kødet med bælgfrugter som ærter, bønner eller linser, ville problemet med at skaffe mad til de mange mennesker være løst et langt stykke hen ad vejen.
Se i øvrigt annonce for ny bog om Skodsborg Badesanatorium på side 33. Bogen er skrevet af historiker Anders Lodahl på baggrund af hans nylige phd-afhandling om sanatoriet.
Aage Andersen har være redaktør på forskellige blade under Dansk Bogforlag i en årrække samt distriktsprædikant. Er nu pensionist og arbejder lidt som freelance journalist.
AT VÆRE I TJENESTE SOM KIRKENS UDSTRAKTE ARM...
…til klodens fattigste og mest afsides egne, hvor nød og elendighed er lige foran fødderne på dig. Sådan er det at arbejde for ADRA, med en vision om at række ud til næsten og bidrage til en verden, hvor retfærdighed, værdighed og ligeværd er fremherskende. ggg gggg nde.
ADRAs generalsekretær, Jens Vesterager, har nu siddet på posten i ét år, hvilket er en god anledning til at gøre status på arbejdet, oplevelserne og relationen mellem en kirke i mission og en organisation på en mission. Jens tænker, at ADRA er et redskab til at arbejde for at indfri Guds ambition om en verden, hvor ingen mennesker skal leve i fattigdom og uretfærdighed.
Tekst: Signe Lund Christensen / Foto:
oto: ADRA
AT HJÆLPE ANDRE TIL AT LYKKES
L
”For mig er det at være tjener at hjælpe andre til at lykkes – det gælder både her på kontoret i Nærum, men også i det større perspektiv i ADRAs arbejde. Det kræver forståelse, og dét er faktisk noget af det sværeste,“ indleder Jens vores samtale om hans første år som ADRAs generalsekretær. ”ADRA og udviklingsbranchen er et kompliceret sted at være tjener. Det er virkelig komplekst at hjælpe mennesker og sikre, at midler bliver til hjælp.
gæ lder både he r men i det
A s ar bejde. Det t er faktisk dlede r hans e neudomner. st at k re, at s kærligseva nge liet i g, fremmed, som er noget a f m ed h jæ lpearalle i princ ipdtilensulten
Jeg er optaget af de seks kærlighedsgerninger i Mattæusevangeliet (jeg var sulten, tørstig, fremmed, nøgen, syg, i fængsel), som er noget af det, mange forbinder med hjælpearbejde. Det er gerninger alle i princippet kan gøre – give mad til en sulten, du møder på din vej, for eksempel. Det kræver ingen lang uddannelse eller særlige forudsætninger. Men så simpelt er moderne hjælpe- og udviklingsarbejde bare ikke, når hjælpen skal ud til mennesker på den anden side af jorden, hvor alt kan være helt anderledes. Det er komplekst og udfordrende at hjælpe –det kræver forståelse. Og omvendt er det ret enkelt, når først man kommer ud i felten og møder de mennesker, som rent
det kræver forståelse. Og omvendt først man komme felten møder de mennesker, so fa kt isk få r fora nd ret de res liv.“
KIRKENS OPGAVE OG ANSVAR
”Je g sammenhænge n tro og udvi kling u me get. Som k irke og re lig iøse or g tioner har vi et o og mulig hed for at påvirke dag sor
”Jeg oplever, at sammenhængen mellem tro og udvikling betyder utrolig meget. Som kirke og religiøse organisationer har vi et særligt ansvar, opgave og mulighed for at påvirke dagsordener og ændre sociale normer. Det er jeg meget optaget af,“ fortæller Jens videre om arbejdet som leder af ADRA. ”Jeg glædes over altid at møde opbakning fra kirken til ADRAs arbejde. Og når jeg kommer ud – både i Danmark og verden – møder jeg en stor respekt omkring ADRA og
me get optaget af,“ fortælle v idere om som le ADRA. ”Je g g lædes over f ra k t i l ADRAs ar bejde. n ud – i Dan og verden – je g e ADR vores resu lt ate r.“
IKKE HELT ANONYM
ret og funderet i sin opgave, er der ingen tvivl om, når man taler med ham. Men det er ikke rampelyset som generalsekretær, der tiltrækker ham: ”Jeg har faktisk ingen ambitioner om selv at blive hverken set eller hørt som generalsekretær. Det er i øvrigt en titel, jeg ikke bryder mig særligt om. Men jeg ved også godt, at det ikke er muligt at være helt anonym,“ smiler Jens og fortsætter: ”Jeg tror på det tjenende lederskab, som Jesus var et kæmpe forbillede på.
Jeg læste for nylig bogen
’At lede som Jesus’, hvor der står, at begrebet leder kun nævnes nogle få gange i Biblen, hvorimod begrebet tjener nævnes mere end 900 gange!
Jesus engagerede sig dybt i at træne og udruste sine disciple til at være ledere og forandringsagenter i verden og udbrede Guds Riges værdier med fred, retfærdighed og omsorg. Jeg ser mig selv som et redskab. Det er jo ikke mig, der udretter noget! Men jeg anerkender, at Gud arbejde igennem mig.“
GUD ARBEJDER GENNEM MENNESKER
Heldigvis har det første år også budt på mange direkte møder med det arbejde, som Gud udretter gennem ADRA: ”Jeg glæder mig over mødet med vores ADRA partnere og arbejdet derude i felten. Jeg har mødt så mange skæbner: Piger, kvinder, fattige, som er blevet styrket af vores arbejde,“ fortæller Jens med indlevelse og slutter: ”Så bliver jeg så glad over, at ADRA og kirken kan være med til at være Guds udstrakte arm i verden.“
At Jens Vesterager er passione-
A t Jens er pa s
Jeg vil, at ADRA Danmark fokuserer på at betjene vores partnerkontorer i syd og ’spille dem gode’, så vi sammen lykkes allerbedst i opgaven at yde hjælp til verdens mest udsatte mennesker. Jeg er optaget af, at hjælpearbejde er ’teamwork’.
Signe Lund Christensen er program- og policyrådgiver i ADRA Danmark. Signe er aktiv i Baptistkirken.
Velkommen til ADRAs generalforsamling
Torsdag 10. maj 2018 kl. 16.00-17.45 i det store mødetelt på Himmerlandsgården
Spændende og alsidigt program for alle
Hvorfor har vi et hjælpearbejde? Og hvem er det egentlig vi hjælper? Er det en fordel at være en kirkelig organisation?
Du får et indblik i det store hjælpearbejde, der bliver udført af adventister – ikke kun af ADRA, men af flere andre aktører: HappyHand, Go Honduras, Dansk Børnefond, AHA.
Forslag, som ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Tlf. 4558 7700 / mail: info@adra.dk ADRA Danmark, Concordiavej 16, 2850 Nærum
VEJLEFJORDSKOLEN INDBYDER TIL GENERALFORSAMLING
Mandag den 23. april 2018 kl. 18.30-20.00 i skolens aula
Tilrejsende er velkomne til at spise aftensmad sammen med skolens elever inden generalforsamlingen, hvis man tilmelder sig senest 15. april på tlf. 7589 5202.
Den indbudte skolekreds er myndige personer, der har eller har haft børn på Vejlefjordskolen eller som tidligere selv har været elever på skolen, samt fastansatte medarbejdere.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning v. formanden
3. Rektors beretning
4. Bestyrelsen fremlægger det reviderede regnskab til orientering
5. Indkomne forslag
6. Valg til bestyrelsen – kun ulige år
7. Eventuelt
Der er valg af tilsynsførende på et kort, separat møde efterfølgende, hvortil kun forældre til nuværende grundskoleelever har stemmeret.
Bestyrelsens medlemmer p.t. er følgende: Arn Bjørnsfeldt (formand), Ole Kramer (næstformand), Carsten Risager (næstformand), Poul Spanggaard, Gitte Bahn Hansen, Nina Klokkervoll, Mikael Lundqvist, Kristinn Odinsson, Anders Midtiby.
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Forslag og sagspapirer kan i øvrigt fås fra skolen senest 1 uge før generalforsamlingen.
Med venlig hilsen og vel mødt.
Holger Daugaard, rektor til e r har stemmeret. sfeldt (formand), r mand), oll, gen,
Fra august starter vi en ny 2-årig HF op på Vejlefjord. En splinterny uddannelse, som vi forventer os meget af! Den nye HF er nemlig målrettet de unge, som vil noget mere med deres liv end bare teoretisk uddannelse. Den er krydret med projekt- og praktikforløb, hvor man kan opleve andet og mere end skolegang.
Aktiviteter på skolen
april-maj 2018
8.-14. april: Besøg af elever fra Brooklyn Academy, New York
14. april: Forårskoncert kl. 19:30
21. april: Gallafest med 3.g
23. april: Generalforsamling kl. 18.30
27.-30 Kortur
Hvordan er HF ny?
• Det nye er bl.a., at man kan tage HF direkte efter 9. klasse og dermed komme hurtigere igennem en ungdomsuddannelse. Man kan også stadigvæk tage HF efter 10. klasse eller senere.
Heste og natur: for alle, der interesserer sig for natur, outdoor-liv og/eller heste.
Sundhed: for dem, der gerne vil uddanne sig inden for sundhedsområdet.
Mellem mennesker: for alle, der gerne vil have med mennesker at gøre. Det kan være som lærer eller pædagog – eller inden for nødhjælpsarbejde i samarbejde med ADRA.
Kan man tage HF, også selv om man er blevet lidt ældre?
27.-30. april: Kortur til Holland Årsmøde Himmerlands-
9.-13. maj : Å rsmøde Himmerlandsgården
15. maj: Intro-a f ten for alle elever
Intro-aften for alle nye
19. maj: for alle nye e lever
Introduktionsmøde for alle
• Den nye HF er målrettet de unge, der ikke satser på en universitetsuddannelse, men f.eks. vil være sygeplejerske, tandplejer, pædagog, fysioterapeut, lærer eller meget andet. Da den kun tager 2 år, kan man hurtigere komme i gang med selve uddannelsen.
• Ja, det kan man bestemt. Uddannelsen er SU-berettiget og koster det samme som STX-uddannelsen på Vejlefjord. Så hvis man aldrig fi k en ungdomsuddannelse, er det måske alligevel ikke for sent! Eller hvis man aldrig fi k et ophold på Vejlefjord, kan det nås endnu!
Hvor kan man læse mere om den nye HF på Vejlefjord?
2 3. maj: Sidste for gy mnasiet
Sidste skoledag for gymna-
Praktik og projekter
Sidste skoledag for 9.-10. kl.
30. maj: Sidste skoledag for 9.-10. kl
• I den nye HF er der mindst 3 projektforløb, der skal hjælpe de studerende til at vælge fagpakke og senere uddannelse. Det kan f.eks. være et forløb, hvor folk med forskellige uddannelser kommer på besøg – eller forløb, hvor de studerende selv er ude at prøve kræfter med et job uden for skolen.
Fagpakker?
• I HF-uddannelsen skal man vælge en såkaldt fagpakke, som er en kombination af 2 valgfag. På Vejlefjord har vi valgt at udbyde 3 forskellige fagpakker, som alle har med vores beliggenhed og værdier at gøre:
• Man kan slå op på skolens hjemmeside: www.vejlefjordskolen.dk og se under HF.
• Man kan ringe til skolen og få tilsendt vores spritnye brochure.
• Man kan aftale et informationsbesøg. Vi glæder os til at komme i gang med HF!
Holger Daugaard
Holger Daugaard er uddannet biolog og rektor for Vejlefjordskolen. Han holder af at se på fugle og være i naturen.
En hel uge med fællesskab og gode oplevelser
Skattejagt hver dag
Kan din trop finde flest diamanter?
Gode venner Sov i telt
Spændende møder Daglige udfordringer
Tag på natløb
lFind frem til den virkelige skat
Glæd dig til sommerens lejr på Himmerlandsgården den 22.-29. juli l
Tilmelding på adventistspejder.dk
HIMLEN OG DEN NYE JORD
TEENcamp 8.-15. juli
(uge 28) på Himmerlandsgården
Flere af jer har allerede spurgt til den – det er fedt! Hvad ugen kommer til at byde på ligger endnu ikke helt fast, men der bliver masser af god stemning, sammenhold og sjove oplevelser. Sæt et stort KRYDS i kalenderen – det bliver en uge, du ikke vil gå glip af!
... og HUSK – TEENcamp er noget vi laver sammen, så håber vi ses...
På vegne af alle omkring TEEN-campen Bjørn Espen
9. JUNI KL. 11.00
Musikgudstjeneste i Adventistkirken Viborg, Ursinsvej 10
9. JUNI KL. 16.00
Musikprogram i Adventistkirken Lille Nørlund, Brandevej 26
Velkommen til et varieret musikprogram med kammermusik og orkesterstykker. Vi glæder os til at se jer!
adventklang.dk
Bønneseminar i Norge 24.-26. august TILBEDELSE I ENDETIDEN
Den norske Union indbyder til bønneseminar på Halvorsbøle ved Randsfjorden, ca. 90 km fra Oslo.
Talerne på fællesmøderne vil være på norsk eller dansk. Herudover vil der være god anledning til at bede sammen i mindre grupper.
Tilmelding senest 1. august, men der er begrænset antal pladser, så vent ikke for længe.
Ring eller skriv til Solveig Krusholm, +47 32 16 16 70 / solveig.krusholm@adventist.no.
Pris per person alt inkl.: NKR 1.350,- i db.vær. / NKR 1.550,- i enk.vær.
Hold med info på ung.adventist.dk
Vækst og fremgang for Adventistkirken i Danmark. Næste ansøgning om bevillinger senest 6. juni 2018.
Tilmeldingen er aktiv ved betaling på:
IBAN:NO2630003033100
BIC/SWIFT-adresse: SPSONO22XXX
Mere information følger i AdventnytOnline
Mad over åben ild
Astrid Lindgrens eventyrlige verden
SENIORSTÆVNE
17.-22. juli 2018
IMPACT Vestsjælland 2018 15.-22. juli (uge 29)
Aktiviteter: livsstilsexpo, maddemonstration, bibelstudier, strandtur og naturoplevelser
Taler: Lasse Flinker
Pris: 499 kr. (549 kr. efter 1. juni)
Tilmelding og yderligere information: adventist.dk/impact
Arrangører: Adventistkirken i Slagelse i samarbejde med IMPACT Danmark
Indkaldelse til repræsentantskabsmøde
FREDAG 11. MAJ 2018 KL. 13 på Himmerlandsgården
Dagsorden iflg. vedtægterne. Forslag, som ønskes behandlet på mødet, indsendes til bestyrelsen senest den 27. april 2018.
Tilmelding er gældende, når depositum på kr. 500 er indbetalt på seniorforeningens konto i Danske Bank: Reg.nr. 1551 Konto 0006902154
v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk
Dejlig ferielejlighed 100 m fra hyggeligt havnemiljø. Egen parkeringsplads og indgang. Kontakt Flemming Koch på 20 87 02 22 / flemming@odell.dk ALT TØMRER- &
BORNHOLM · TEJN
Se mere og tilmeld dig på børnelejr.nu
Børnelejr på Himmerlandsgården 1.-8. juli 2018
NINA OG PETUR EINARSSON
Omgivet af familie og venner valgte ægteparret Nina og
Petur Einarsson den 24. februar 2018 at bekræfte deres forhold til Gud og få en ny start i livet ved at blive døbt og optaget i menigheden i Roskilde. Nina er oprindeligt fra Peru og Petur fra Island, men de er nu bosat i Danmark.
Vi ønsker Nina og Petur tillykke og Guds rigeste velsignelse.
Henrik Jørgensen
Barnevelsignelse
Bryllup
BETTINA OG RASMUS
Betina og Ramus Dittmer Nielsen valgte at give hinanden deres ja til at dele livet i medgang og modgang over for Gud og deres familie og venner lørdag den 30. september 2017. De nygifte bor lidt uden for Ringsted. Vi ønsker dem Guds velsignelse i deres ægteskab.
John Pedersen
MAISON
MAGGIE VICTORIA
Sabbatten den 20. januar 2018 var der barnevelsignelse i Odense Adventkirke, hvor lille Maison blev velsignet. Det blev foretaget af Matheus da Silva. På billedet ses han sammen med sine forældre Benjelyn og Michael Andersen og storebror Brayden. Vi ønsker Guds velsignelse over hele familien. Ingmar Svendsen
Sabbatten d. 20. januar havde Randers menighed den glæde at have barnevelsignelse, da Georgeta og Thomas Thomsen fi k deres datter Maggie Victoria fremstillet i menigheden og bedt om Guds velsignelse over hende. Maggie har tre ældre søstre: Esther, Camilla og Isabell.
Vi ønsker familien Guds velsignelse.
John Pedersen
KIRSTEN OG BRIAN
Kirsten Bull Callesen og Brian Rasmussen sagde ja til hinanden foran Gud, familie og venner i Adventistkirken i Nærum, søndag den 27. august 2017. Parret bor på Amager, men er også tit at fi nde i Østervrå. Kirsten er lærer på Svanevej Privatskole i København NV, og Brian er IT-konsulent for bl.a. Adventistkirken og ADRA. Det var netop en IT-opgave Brian skulle løse på skolen, der fi k dem til at få øje på hinanden. Thomas Müller holdt talen, og Anne-May Müller forestod vielsen. Vi ønsker dem alt godt og Guds rige velsignelse over deres fælles liv og familie. Anne-May & Thomas Müller
NY BOG PÅ VEJ
Fødselsdage
Maj
90 ÅR
4. Kristian N. Randeriis , Svinninge
85 ÅR
20. Kjeld Olsen, Roskilde
28. Carl Erik Nissen Christensen, Odense
31. Jonna Jegård , Faxe
80 ÅR
6. Allan Johansen, Aalborg
75 ÅR
11. Tove Elisabeth Duer, Broby
15. Margit Petersen , Nakskov
26. Bent Vagn Olsen, Hundested
70 ÅR
6. Erland Roholt Frederiksen, Vejle
16. Janne Schantz Johnsson, Hedensted
31. Kaj Bidstrup, Ringsted
Juni
95 ÅR
23. Poul Frejlev Karlsen, Randers
90 ÅR
2. Margit Jeppesen, Søborg
26. Ella Margrethe Cathrine Lund, Randers
80 ÅR
4. Jørgen Visti Andersen, Borup
18. Vera Hansen, Faxe
24. Lissi Olsen, Hundested
75 ÅR
5. Yvonne Gurli Nielsen Petersen, Slangerup
10. Erik Schou Flindt, Brøndby Strand
14. Leif Milton Jægergaard, Hvidovre
27. Regin Dam, Eidi, Færøerne
30. Leif Hogne Hansen, Stubbekøbing
Kære abonnenter. Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt, fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Bente Schledermann, 4558 7752. Fremadrettet oplyses der ikke længere adresser på fødselarerne.
SKODSBORG BADESANATORIUM
– Persilleslottet som blev Nordens største kursted af historiker Anders Bank Lodahl, 256 sider, rigt illustreret. Udkommer august 2018. Bogen fortæller sanatoriets næsten hundredårige historie, som også indbefatter tysk besættelse under 2. Verdenskrig og undersøger, hvordan sanatoriet som privatreligiøs sundhedsinstitution kunne eksistere i 1900-tallets voldsomme udbygning af det offentlige sundhedsvæsen. Prisen er kr. 299,- men ved bestilling før 1. juli 2018 kan den fås til kr. 175,Læs mere om bogen og bestil på www.adventist.dk/skodsborg
METTI JOHANNE REGINE
SIEGSTAD JENSEN
Vi har haft den sorg på Grønland at miste Metti Jensen. Undertegnede besøgte hende hvert år i september måned, når jeg besøger de få menighedsmedlemmer og ligeså er ude i Hjælpeaktionen. Desuden holdt vi kontakt pr post. Hendes datter kontaktede mig og fortalte, at hendes mor døde på Ilulissat Sygehus den 18. januar og blev begravet den 25. januar.
Metti Jensen blev født i Ilulissat den 16. november 1942 og blev således 75 år. Hun arbejdede som sygehjælper på alderdomshjemmet, indtil hun for otte år siden gik på pension. Metti kom i forbindelse med adventbudskabet gennem Ole Bakkes arbejde og blev døbt af ham den 15. maj 1971. Hun elskede Jesus og var tro mod adventhåbet trods de vanskelige kår, som ensomheden deroppe giver. Hun så frem til Jesu genkomst og længtes efter den dag, hvor hun altid skulle være sammen med Herren.
Vi lyser fred over hendes minde og siger på gensyn på opstandelsens morgen.
John Pedersen
INGER KNUDGAARD
Inger Knudgaard fra Nyborg menighed sov ind den 5. februar, 68 år gammel. Hun var et af de mest positive mennesker, vi har kendt. Altid optaget af at gøre godt for andre.
Inger døjede med adskillige medfødte skavanker, som indbyrdes forstærkede hinanden, så hun tidligt måtte træde ud af arbejdsmarkedet. Men det betød ikke, at hun lå på den lade side. Hun fik ingen børn selv, men blev til gengæld næsten som en mor for sin søsters børn.
Trods sit hørehandicap og andre handicaps kunne Inger tale med alle, sprede solskin og glæde ved sin måde at være på. Hun tænkte kun godt om andre og rugede aldrig over fornærmelser.
Livet igennem var Inger en oprigtigt troende kristen. Et sammenfald af omstændigheder førte i sin tid til, at hun sammen med sin mand, Harald, begyndte at komme i Adventkirken i Nyborg, hvor pastor John Rasmussen kom ind i billedet. I 1991 blev de begge døbt og optaget i menigheden, hvor de lige siden har været trofaste medlemmer. I flere år gjorde Inger en stor indsats i kirkens velfærdsarbejde.
Skønt sygdommen – sygdommene – forværredes, forblev hun klar til det sidste. Inger fik den bortgang, hun selv havde ønsket, uden smerter.
Bisættelsen fandt sted den 12. februar fra Adventkirken i Nyborg. En fyldt kirke og et væld af blomster vidnede om, hvilket elsket og respekteret menneske hun var. Foruden sin mand efterlader hun sin mor, sine søskende og deres familier.
Æret være Inger Knudgaards minde!
Aage Andersen
KRISTIAN JØRGENSEN
Kristian Jørgensen sov stille ind på plejecentret Solbakken i Randers søndag den 11. februar 2018, 102 år gammel. Kristian blev født den 6. december 1915 som søn af Jakob og Dorthea Jørgensen. Han voksede op i en børneflok på i alt 6 og begyndte sin skolegang i Bramdrupdam ved Kolding. Da familien senere flyttede til Esbjergegnen fortsatte han i menighedsskolen i Esbjerg. Kristian interesserede sig for teknik og mekanik, og i radioens barndom uddannede han sig til radioteknikker.
På en ungdomstur til Norge traf han Elisabeth Kirkeløkke. Den 26. maj 1948 blev de gift og bosatte sig i Esbjerg, hvor børnene Marie Louise og Henrik voksede op i et trygt og kærligt hjem.
Den 30. maj 1931 overgav Kristian sit liv til Gud og blev døbt af pastor Guldhammer. Han udlevede sin dybe kristne tro stille og roligt i den måde, han behandlede sine medmennesker på, og i de hverv han påtog sig i menigheden i Esbjerg, bl.a. som organist og kasserer gennem 40 år og senere som menighedsleder.
Nogle år efter han blev ramt af en blodprop, flyttede han og Elisabeth til plejecentret Solbakken i 2008, hvor de fik lov til at tilbringe knapt 10 år sammen. Efter et langt liv, træt og mæt af dage, efterlader Kristian sig sin hustru gennem næsten 70 år, børn, svigerbørn, børnebørn og oldebarn.
Nu hviler han i forventningen om Jesu genkomst og løftet om opstandelsen.
Æret være fars minde.
Henrik Jørgensen
BIRGITTE SIDELMANN
Efter et langt liv er et jordisk kapitel slut, men evigheden venter. Det var det store håb, Birgitte levede og døde på.
Birgitte sov stille ind på Ældrecentret i Østervrå torsdag morgen den 15. februar efter sin 99 års fødselsdag måneden forinden. Birgitte Sidelmann blev født den 14. januar 1919 i Jerslev som den ældste af to piger. Her voksede hun op i et kristent hjem, hvor forældrene var adventister. Birgitte fandt sit åndelige ståsted i adventistkirken. Hun blev døbt den 19. maj 1935 af pastor Axel Varmer.
Birgitte havde sin skolegang i Jerslev og senere på Vejlefjord, hvorefter hun tog til Skodsborg og fik sin uddannelse som fysioterapeut. I 1946 flyttede hun tilbage til Jerslev, købte hus og indrettede en klinik. I det samme år blev hun gift, og de følgende år blev familien forøget med to piger, Diana og Liljan, og så en lillebror, Bjarne.
I 1991 trak Birgitte sig fra arbejdsmarkedet, hun solgte hus og klinik og flyttede til Østervrå, hvor hun boede til sin død. To ting fyldte meget i hendes liv. Som det ene børn, børnebørn og oldebørn, hendes største ønske for dem alle var et godt liv. Og herudover var det Kristi genkomst, der optog hende meget, så emnet blev ofte bragt på bane.
Birgitte Sidelmann efterlader sig tre børn, seks børnebørn og seks oldebørn.
Æret være Birgittes minde.
Roland Laibjørn
Nekrologer
Supplerende bibelstudiemateriale – et pilotprojekt
Bibelstudietiden sabbats formiddag er det tidspunkt, hvor størstedelen af kirkens medlemmer og venner af kirken fordyber sig i Guds ord sammen. Som udgangspunkt bruges det bibelstudiemateriale, der er udarbejdet af verdenskirken, som er tilgængeligt verden over.
Unionsbestyrelsen har besluttet, at der – som et pilotprojekt – tilbydes et supplerende bibelstudiemateriale til de eksisterende bibelstudielektier. Materialet er udarbejdet af Den tyske Union og bruger de samme emner og bibeltekster, men har et tydeligt europæisk (tysk) islæt. Det er skrevet med bibelteksten i centrum på et letforståeligt sprog og er bygget op omkring én tekst til hver dags afsnit. Teksten understøttes af en kort forklaring, der uddyber baggrunden for teksten, en tanke til fordybelse og et åbent spørgsmål til eftertanke.
Der er i første omgang indgået en aftale med Den tyske Union om at oversætte 2 kvartalers bibelstudier. Herefter vil vi bede medlemmer i de danske menigheder om at evaluere dette ”nye“ materiale. Det er på nuværende tidspunkt ikke hensigten at trykke materialet, men 2. og 3. kvartal 2018 vil være tilgængelig på kirkens hjemmeside sammen med det kendte bibelstudiemateriale på adventist. dk/adventister/bibelstudie u n te n e nr n
”Kristi sande vidner bliver aldrig overflødige.
I sundhed og sygdom, i liv eller død bruger Gud dem stadig.“
Mesterens efterfølgere s. 247
Det er på nu ke mate g æ ng de d
Tekst: Henrik Jørgensen
At LEVE i endens tid
BIBELSTUDIER FOR 2. KVARTAL 2018
ØRN
Mange sjove ting på et gammelt loft
Historien er hentet fra Vår egen lille verden , fortællinger udvalgt af Gustav Toble, bind 2. Bogen er udgivet fra Norsk Bokforlag i 1985 som en del af en serie på tre bøger. Bind 2 kan fortsat købes på norskbokforlag.no
Anna Falk er gift med Caleb og mor til to piger på 8 og 10 år. Glad for bøger, kreativitet, god mad og at være ude i naturen. Arbejder på Østerkrog Gartneri.
Thomas sad i dybe tanker, mens hans mor stod ved komfuret og lavede mad. Som regel kunne han godt lide at hjælpe til, men ikke i dag. Han havde andre ting at tænke på. Drengene og pigerne fra den vej, han boede på, skulle sende en pakke med gaver til Ella, som lå på sygehuset. Ella var en af hans bedste legekammerater, og derfor ville Thomas sende noget rigtigt fi nt til hende.
BRUG FOR EN GAVE
Men i det lille hus, hvor Thomas boe-
de sammen med sine forældre, var der småt med penge. Thomas ville derfor ikke spørge sin far eller mor om penge til at købe en gave. ”Jeg kan jo lægge et pænt kort i pakken,“ tænkte han. Ella forstår sikkert. Pludselig kom han til at tænke på, at han havde lovet sin mor at rydde op på loftet. Da de fl yttede ind i det brune hus, var loftet fuldt af kasser og gamle møbler. En ældre dame havde boet der i mange år. Thomas syntes, det var sjovt at være på loftet, og han kiggede i alle kasser og skuffer. Der var flot gammeldags tøj og hatte i alle farver og
Tekst: Historien er redigeret af Anna Falk / Foto: thinkstockphotos.com
faconer. Han havde det så sjovt blandt alle de gamle ting, at han helt glemte sine problemer.
Da han trak en lille papæske frem, snublede han over en campingstol som væltede. ”Jeg håber bare, at der ikke er noget, der er gået i stykker,“ tænkte han.
Så fik han øje på noget! Ind mod væggen, hvor campingstolen havde stået, lå en æske med et tøjstykke over. Thomas fjernede tøjstykket og fik øje på en fin dukke.
EN FIN DUKKE
Den havde en lang, mørkeblå fløjlskjole med gule striber, og ærmerne var af gult blondestof. Over de gyldne lokker, som hang ned over skuldrene, havde den en lille hat af det samme blå stof og med et gult bånd rundt om. På fødderne, som stak frem under den lange kjole, var der små gule silkesko. Det var virkelig en flot dukke. Den havde også et meget sødt ansigt.
Selvfølgelig tænkte Thomas straks på Ella. Så snart han var færdig med at rydde op på loftet, løb han ned til sin mor. Hans øjne tindrede som stjerner, da han viste hende dukken. ”Mor, må jeg sende denne dukke til Ella?“ spurgte han ivrigt. ”Hun kommer helt sikkert til at blive rigtig glad for den.“
Mor var heller ikke i tvivl. Hun kunne rigtigt godt lide Ella, der havde ligget syg meget længe. Derfor svarede hun med det samme: ”Ja, Thomas, du må gerne sende dukken til Ella.“
Åååh hvor blev Thomas glad! Dukken blev renset og luftet, og dens tøj blev vasket grundigt. Da den var blevet ren og fin, pakkede mor den ned i en æske og tog den med til posthuset for at sende den til Ella.
BESØG
HOS ELLA
Nogle dage senere var mor og Thomas på besøg hos Ella. Hun lå der i den hvide seng, og ved siden af sengen stod et bord, hvor der lå mange forskellige ting, som hun havde fået af venner og familie, som havde besøgt hende. Men i hendes arme lå den flotte dukke, som hun havde fået af sin bedste legekammerat.
Det var den bedste gave, Ella havde fået.
LAV ET TJENESTEHJUL
Tag en paptallerken, del den ind i fx 8 sektioner (se billedet), skriv et navn i hver sektion. Klip en pil af karton og sæt den i midten af tallerkenen med en konvolut klips. Dekorer tallerkenen med farver, klistermærker, deco tape eller andet.
Nu har du et fint tjenestehjul. Så kan du vælge en person for hver dag, som du vil gøre en tjeneste for.
Her er der nogle eksempler på tjenester, men du har sikkert endnu flere, der lige passer til den person, du vil glæde.
• Ring eller send en sms og fortæl, at du er glad for ham/hende
• Hjælp personen med noget
• Giv personen en kram
• Spørg personen, om der er noget, du kan gøre for hende/ham
• Spørg ham/hende om, hvordan deres dag har været
• Giv hende/ham en lille gave, du selv har fundet eller lavet
• Lad personen få lov til at vælge først
• Giv personen et kompliment
HUSKGdhitlihd
HUSK: Gud har givet os muligheden for at tjene andre – og for nogle af os er tjenester det kærlighedssprog, som vi bedst forstår. p p
Spørgsmål til økonomichef Jan Arne Nielsen
TIENDE – lige på
At returnere tiende er at tage imod
invitationen til at sætte Gud først
I Guds plan om tiende drejer det sig ikke som sådan om vores taknemmelighed eller gavmildhed over for ham – tienden viser, at vi har sat Gud først i vores liv. Tiendesystemet hjælper os med ikke at være selviske.
Efter at vi nu i sabbatsskolen har kigget på forvaltning og tiende, er jeg blevet nysgerrig:
Jan, hvad tænker du er vigtigt i forhold til at returnere tiende til kirken?
Gud gjorde det igennem tiendesystemet muligt for os at vise, at vi anerkender Gud som Gud og den, der giver os liv. Tienden udtrykker nemlig vores relation med Gud. Den hører med til vores tilbedelse og viser, at Gud har førstepladsen i vores liv.
Hvad betyder det for den enkelte at returnere tiende til kirken?
I Guds øjne er det et spørgsmål om ordentlighed. Trofasthed med tienden er et udtryk for, at vi er villige til at tilsidesætte vores selviske ønsker om at holde på ting for os selv og selv bestemme. Gud har lovet at velsigne, inviteret til at teste ham.
Tienden er hellig, sat til side af Gud. Den skal bringes ind i hans skatkammer for at blive brugt til at understøtte evangeliets udbredelse.
Skal vi skubbe på, så medlemmer beslutter at returnere tiende?
Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg skal svare på det spørgsmål. Men jeg
FORVALTNING
TIENDE
10% tilhører Gud. Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (3 Mos 27,30).
Principper for tiende:
Se adventist.dk/adventister/tiende
Fradragsmuligheder:
Se adventist.dk/adventister/skatteregler eller kontakt Lise Rechter, tlf. 4558 7794. Vær opmærksom på, at betaling med MobilePay ikke kan bruges, hvis du ønsker fradrag.
tænker meget over, om det ikke er Guds sag? Tienden er jo i høj grad et åndeligt anliggende – og skulle nogen skubbe på, så er Helligånden den, der kan gøre forskellen! Vi har alle et ansvar og kan være gode eksempler.
Bibelen viser et stærkt billede af Gud som skaberen og frelseren, og du inviteres til at udforske, opleve og kende ham, som ønsker at gøre dig hel. Du velsignes, når din tro gennemsyrer hele dit liv.
TESTAMENTE
Et dødsfald kan få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold. Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til staten. Hvis du vil noget andet, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig.
Se adventist.dk/adventister/testamente eller kontakt Jan Arne Nielsen, tlf. 4558 7773.
Tekst: Line og Jan Arne Nielsen / Foto: thinkstockphotos.com
KOLLEKT – ÅRSMØDE 12. MAJ
Årsmødegave
Tekst: Ledelsen for Adventistkirken
Vi har fået så mange skatte. Bibelen er fuld af dem. Beretninger om Jesu liv. Beretninger om mennesker, der tjener ham. Lignelser, som Jesus fortalte. Visdomsord. Profeti om tiden vi lever i. Vejen til frelse. Men hvordan deler vi det med dem, vi møder? Og på en enkelt måde. Kort og på en måde, som får vakt læserens tro og lyst til mere?
Adventistkirken vil gerne udvikle enkeltstående, serier af små hæfter eller lignende, som kan vi kan bruge til at dele nogle af Bibelens skatte. Årsmødegaven vil gå til at lave dette materiale. Tag allerede nu dette projekt med i dine bønner – og på forhånd tak for gaven.
KOLLEKT – ÅRSMØDE 12. MAJ
Ungdomskollekt 2018
Tekst: Marianne Kolkmann
Ungdomskollekten for 2018 går til udvikling af en ny, fælles hjemmeside for ungdomsafdelingen. Denne side vil være fælles for spejdere, unge, teen, børn og familie. Vi ønsker, at platformen, som bruges, skal være let tilgængelig og også tilpasset mobile enheder. Den hjemmeside, som vi har i dag, er svær at opdatere, og ønsket er en fælles hjemmeside for alle afdelinger i ungdomsarbejdet, så det bliver nemmere at fi nde information og inspiration.
KOLLEKT – 2. JUNI
Årstema: sabbatten
Tekst: Thomas Müller / Foto: thinkstockphotos.com
Esajas opmuntrer os til at gøre sabbatten til en fryd: ”hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, … så skal du glæde dig over lykken hos Herren“ (Es 58,13).
Vi har mange ting at frydes over som adventister – en af dem er velsignelserne ved sabbatten. Tænk, at Gud sætter en dag til side til at hjælpe os med at holde fokus, slappe af og lære ham og vores medmennesker bedre at kende. Sabbatten er central i vores identitet som adventister.
Det er en gave vi sagtens kan dele med andre, uden at de kender det teologiske rationale bag. I en accelererende hverdag opfattes ro, fordybelse og eftertænksomhed som en luksus, mange ikke prioriterer. ”Friheden i hvilen“ og ”sabbatten som en fryd“ er et tema, vi ønsker at promovere til efteråret, og som også kommer til at fylde i 2019. Vi er i gang med at udvikle ressourcer og materialer, der på en tiltalende og letforståelig måde kommunikerer glæden og velsignelsen ved sabbatten.
Kollekten går til fremstilling af et magasin, hjemmeside og videoklip. Tak for en rundhåndet gave til formidlingen af sabbatten som en fryd.
Det sker ...
APRIL
6.-8. TEENtalk, Vejlefjordskolen
7. Kollekt: Menighedsskolerne
10. Adventnyt april udkommer
13. Deadline Adventnytonline
18. Adventnytonline
26.-29. Bededagslejr, Finderup
MAJ
6.-9. Arbejdslejr, Himmerlandsgården
9.-13. Årsmøde, Himmerlandsgården
12. Kollekt: Årsmødegave
11. Deadline Adventnytonline
14. Deadline Adventnyt juni
16. Adventnytonline
JUNI
2. Kollekt: Årstema 15. Deadline Adventnytonline
18. Deadline Adventnyt august
19. Adventnyt juni udkommer
20. Adventnytonline
21.-24. Master Guide Camp, Polen
www.adventist.dk/det-sker
Hvad kom først: Hønen eller ægget?
Et spørgsmål, der aldrig kan besvares.
På lignende måde har jeg det med
frihed og kærlighed. Hvad kom først?
Det spørgsmål lader sig heller ikke
let besvare, for den ene er ikke
mulig uden den anden.
Frihed i Kristus
Tekst: Thomas Müller / Illustration: thinkstockphotos.com
JESUS VALGTE MENNESKENE
Gud er kærlighed og udtrykte sin kærlighed ved at give mennesker absolut frihed. Den frihed misbrugte Adam og Eva, og Gud valgte at sende sin eneste søn, Jesus, til at genoprette forholdet. Jesus havde friheden til at vælge, hvor langt han ville gå, og han valgte at gå hele vejen.
Jesus brugte sin frihed til at færdes blandt mennesker.
De sidste dage har jeg haft det privilegium at færdes i Jerusalems gader og forestiller mig, hvordan Jesus har gået rundt og været sammen med mennesker.
Ellen White siger, at han ”færdedes blandt mennesker og viste dem, at han ønskede dem det bedste. Han havde medfølelse med dem og hjalp dem med at løse deres problemer. På den måde fik de tillid til ham. Så sagde han til dem: ‘Følg mig’.“ (Vejen til et bedre liv, side 84).
JESUS BLANDEDE SIG MED MENNESKENE
Jesus viste sin kærlighed til mennesker, ved at han blandede sig med dem, der var omkring ham. Han viste dem en oprigtig interesse og hjalp dem. På denne måde fi k de tillid til ham, og på det tidspunkt sagde han: “Følg mig“. Jeg tror, der er en vigtig lærdom for os her.
Jesus udfordrer os til at være lys i verden. Forestil dig et lokale, der allerede er oplyst med 3 lamper, og så kommer du ind med endnu en lampe – gør det en forskel? Forestil dig så, at du går ind i et lokale uden noget lys i forvejen, og du har en lampe i hånden – så kan man rigtigt se, at lyset
gør en forskel. Hvordan “oversætter“ vi billedet til vores virkelighed? Jo, Jesus færdedes, hvor almindelige mennesker uden et stort kendskab til Guds rige færdedes. Der var han sammen med dem, spiste med dem, hyggede sig med dem og fiskede sikkert med dem. Alt imens lyttede han og snakkede med dem. Når han havde vundet deres tillid, udfordrede ham dem til at bruge deres frihed til at ændre retning i livet.
VI GIVER ANDRE FRIHED – OG UDFORDRER DEM Kristus kunne aldrig fi nde på at tvinge nogen. “‘Herren’ er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed“ (2 Kor 3,17). Den frihed, vi har fået, må vi være fortalere for at dele med andre. Det vil desværre sige, at nogle vil bruge deres frihed til at vælge Jesus fra – men det bør ikke ændre noget ved vores interesse eller lyst til at være sammen med disse venner, kolleger eller familiemedlemmer, som vælger anderledes. Ønsker vi friheden til at vælge, må det også respektfuldt gælde alle andre.
Jesus kalder os til at følge hans metode: Bland dig med mennesker. Vis interesse. Hjælp dem. Når du så har vundet deres tillid, skal du udfordre dem til at “følge ham“.
