__MAIN_TEXT__

Page 1

I dette nummer ... Berøringsangst

Har man Kristus...

Lad dig reformere

Nej – lad os være til stede over for hinanden! Også uden vi ved, hvad vi skal sige. Også når vi ikke bryder os om ting, der sker. Læg armen om en anden. Bær en andens byrde.

har man virkelig ALT! Luther fandt nåde og fred hos Gud. Efter angst og selvpineri blev han frimodig. Han, som ikke følte kærligheden som barn, gav kærligheden til kone og børn. ALT blev forandret med Kristus.

Reformationen begyndte – og stopper aldrig. Der er altid behov for reformation. Og det er Helligånden som fornyer os. Ikke blot en ændring af vores adfærd, men en forvandling af vores sind.

14

20

04

Adventnyt

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Nr. 5 · oktober 2017

REFORMATIONEN


Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

Betaget og

taknemmelig

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller (Mission, Strategi) Næstformand Marianne Dyrud Kolkmann (Ungdom)

Af: Line Nielsen, redaktør

Tlf. 4558 7771

Tlf. 4558 7772

Økonomichef Jan Arne Nielsen (Kristen forvaltning, Tlf. 4558 7773 Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag) Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7789

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Henrik Jørgensen (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Tlf. 5060 7615

Jan-Gunnar Wold (Medie & Kommunikation)

Tlf. 4092 1032

Lisbeth Nielsen (Women’s ministries) Tlf. 5126 0224

Betaget og taknemmelig – det er det, som fylder mig, når jeg ved 500 året for reformationen kigger tilbage. Og det er rettet mod både Gud og mennesker.

MENNESKER Der var mennesker, som stod op for det, de troede på. De havde studeret, og de studerede fortsat Bibelen – og de nægtede at være med til noget, som var imod Guds ord. De lagde kræfter i at gøre Bibelen tilgængelig på vores egne sprog. På Bibelens grund kunne ethvert menneske selv komme direkte frem for Gud.

Deres indsats er grundlaget for, hvor jeg står i dag. Jeg er dem dybt taknemmelig, at de var med til at åbne en verden med trosfrihed – den frihed, som jeg har i dag. En frihed til selv at studere min bibel, og til at kunne udleve det, som Gud igennem sit ord lærer mig.

Lasse Bech (Religionsfrihed)

Tlf. 2152 6789

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager

Tlf. 4558 7702

Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

Guds alene er æren! Han var den, der inspirerede dem til at læse og til at tro. Han ledte dem til at se klart. Han gav dem styrken til at udleve deres tro. Han holdt dem oppe, når kamp og modstand var hård. Han forsødede deres tilværelse ved at åbenbare nådens stærke budskab for dem. Han gav dem kaldet til at dele det. Tiden var inde på det store verdensur. Jeg kan ikke udgrunde Guds timing, men jeg er sikker på, at reformationen var indeholdt i hans timing. Reformationen er en del af den historie, som udfolder sig på den allerstørste scene. Reformationens budskab om tro, nåde og Kristus alene gav liv til menneskenes hjerter – og har gjort det lige siden, ligesom dette budskab altid har formået at tænde hjertegløden.

Tlf. 7641 3132

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Når reformationens budskab rører mig i dag, er jeg betaget af, at Gud på den måde lader mig få lov til at være en del af noget langt større.

Tlf. 2386 6514

GUD

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.kskolen.dk

DIG OG MIG

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund Tlf. 9858 1121 www.himmerlandsgaarden.dk

Må reformationens budskab gennem Helligåndens formidling være en appel til os. Læs Bibelen med iver og med det formål at kunne fortælle det skønne budskab videre. Stå for det, du står for, uanset hvad der sker omkring dig. Overgiv dig til Guds kald og forvandling: Tro, nåde og Kristus alene. Guds alene er æren! Tak fordi vi kan gå den vej sammen.

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610 www.sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

Line Nielsen redaktør for Adventnyt adventnyt@adventist.dk


Indhold

Indhold

3

Nr. 5 · oktober 2017 04 Klumme 05 Vejen til Kristus – bøn 06 Rundt omkring 08 Dansk Børnefond 10 Unionen 11

06

08

Reformationen og vores kristne arv

12 Reformationen begynder – Haderslev 14 Har man Kristus, har man alt 17 Reportage om Luther-film 18 Reformationens 5 solaer 20 Lad dig reformere 22 Vejlefjord 24 ADRA 26 Tillykke

17

24

28 Vi mindes 31

Arrangementer og annoncer

32 Børnesiden 34 Forvaltning

11-21 Tema: Reformationen I oktober for 500 år skete det – da hængte Luther teserne op. Hvad er reformationens betydning for os i dag? Arthur Hansen rører ved, at vi har brug for at vide, hvor vi kommer fra for at vide, hvem vi er. Og reformationens kerne: At vi frelses af nåde – det er også vores kerne i dag. Desuden stopper reformationen i vores egne liv aldrig.

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør: Line Nielsen +45 2125 1162 adventnyt@adventist.dk Adventnytråd: Alexander Jensen Birthe Svendsen Line Nielsen Pernille Præstin Larsen Peter Larsen Robert Svendsen

Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.000 stk. Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7774 margit.waern @adventist.dk

36 Dialogmøde

adventist.dk/abonner

Nr. 5 · oktober 2017 Adventnyt

35 Kollekt og kalender

Abonnementspriser: Danmark, Grønland, Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,Forsidefoto: Joshua Roberts, Story of a Man, ungdomskongres, Valencia Kommende Adventnyt: Nr. 6 udkommer: 28.11.2017 Tema: Gud løfter mit blik Deadline: 23.10.2017 Nr. 1 udkommer: 30.01.2018 Tema: Makker med Gud Deadline: 29.12.2017

SABBATONLINE hver fredag

ADVENTNYT ONLINE midt i måneden Materiale til nyhedsbrevet sendes til: adventnytonline@adventist.dk

NETANDAGT hver morgen

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


4

Klumme

BERØRINGSangst Vær til stede for hinanden! Tekst: Thomas Müller / Foto: thinkstockphotos.com

I tredje kvartal har vi studeret Galaterbrevet, og i begyndelsen af kapitel 6 står der et kort, men meget betydningsfuldt vers: ”Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov.“ Så klart … og så simpelt – og alligevel en daglig udfordring.

M

ed jævne mellemrum møder vi mennesker i krise. Det kan være svær sygdom, en ulykke, skilsmisse, en fyring, alkoholmisbrug eller udfordringer med børnene – alle kan vi sætte navn på en, vi kender, der for nylig har været (eller er) i en krise. ”Bær hinandens byder“, siger Paulus. Men hvordan ” bærer“ vi en vens arbejdsløshed eller kræftsygdom? Der sker noget med mange af os, når hverdagen falder udenfor ’normalen’, og vi ved ikke, hvordan vi skal reagere. Desværre har mange af os (mig selv

inklusiv) en tendens til at trække os og undgå at blive konfronteret.

VÆR TIL STEDE Uden at være fagperson så ved jeg dog, at det, mennesker i krise mest af alt har brug for, er støttende mennesker omkring dem. Mange af os føler, at vi skal sige de rigtige ting eller fi nde løsninger eller forklaringer, men støtten begynder først og fremmest ved at være til stede – at netværket støtter op, og at den udsatte ikke føler sig alene. Kriser er ikke altid ”udefrakommende“. Nogle gange bringer vi os selv i ”krise“. Det kan være en teologisk diskussion, der har skabt stor konflikt mellem nogle i menigheden. Det kan være menighedens børn, der har prøvet nogle grænser af, vi ikke bryder os om. Undgår vi disse mennesker? Lader vi som om, det ikke er sket? Fjerner vi os fra diskussionen?

LÆG ARMEN RUNDT OM Når det er vores unge mennesker, der skejer ud, har de om nogen brug for at vide, at der er en anden chance, at tilgivelse og nåde er virkelige begreber. De har ikke brug for vores afstandtagen – i de fleste tilfælde kender de udmærket rigtigt og forkert. Men de har brug for, at vi lægger armen rundt om dem, er til stede og viser vores støtte og opbakning ikke kun i ord, men i handling … ”således opfylder I Kristi lov“. Det er netop her kristendommens genialitet viser sig: Gør mod andre, som du gerne vil have, de gør mod dig. Men genialiteten opdages først, når det bliver udlevet og ikke kun talt om som en teori. Det er jo netop her, menigheden skal træde til og stå sammen. Det er her, vi skal være synlige. Det er her, du og jeg skal være til stede … også selvom vi ikke ved, hvad vi skal sige.

”Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov.“

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

B


BØN

Vejen til Kristus

5

Tekst: Ellen White / Foto: thinkstockphotos.com

”Bøn er at åbne hjertet over for Gud som over for en ven.“ ”Bøn bringer ikke Gud ned til os, men bringer os op til ham.“

”Bøn er nøglen i troens hånd til at åbne himlens lager, hvor almagtens endeløse ressourcer ligger gemt.“ ”De, som sulter og tørster efter retfærdighed, som længes efter Gud, kan være sikre på, at de vil blive fyldt op.“ ”Vær ikke bange for at stole på ham, selvom du ikke ser noget øjeblikkeligt svar på dine bønner.“ ”Gennem oprigtig bøn bliver vi bragt i forbindelse med Den Eviges sind.“ ”Bed i et aflukket rum, og lad dit hjerte hæve sig mod Gud, når du foretager dine daglige gøremål.“

”Der er ikke noget tidspunkt eller sted, hvor det er upassende at sende e en bøn op til Gud.“ ”Fortæl Gud om dine ønsker, dine glæder, dine sorger, dine bekymringer og din frygt. Du kan ikke overbebyrde ham; du kan ikke gøre ham træt.“

STUDÉR VEJEN TIL KRISTUS På hjemmesiden: ellenwhite.org/content/article/

”Vi beder ikke for meget, men vi er for sparsomme med at sige tak.“

125-years-steps-christ Her findes forskelligt studiemateriale til Vejen til Kristus og andre informationer i anledning af 125 året for bogens første udgivelse.

Citaterne er fra Vejen til Kristus, kapitlet Bønnens privilegium, Dansk Bogforlag 2009.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


6

Rundt omkring

Nyt liv til Holstebro menighed Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

D

et er en glæde at se flere filippinere søge til Holstebro menighed. Med endnu en dåb er gruppen voksende, og det stærke netværk gør, at de støtter hinanden og inviterer deres ikke-adventist veninder til kirke. Veninderne efterspørger bibler og hjælp til bibelstudium. Med unge filippinske mødre kommer der også børn, og vi glæder os over nyt liv i menigheden. Skulle der være nogle filippinere, der læser dette stykke og ønsker et stærkt åndeligt og socialt fællesskab, så kom til Holstebro menighed. Det gælder

for øvrigt alle andre danske eller nydanske grupper og enkeltpersoner. Foreløbig kan vi mønstre medlemmer og interesserede, der taler spansk, tagalog, rumænsk, engelsk, islandsk og vestjysk. På billedet ser vi nydøbte Teresa i midte n sa m me n med filippinske veninder.

Afrikanersabbat i Viborg Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Shadrak Nkubana

E

n gang hver anden måned er der afrikanersabbat i Viborg menighed, hvor medlemmer fra Østafrika samles med deres venner til sabbatsskole, gudstjeneste og fællesspisning. Der er rigeligt med fællessange og kor-

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

sange på kinjarwanda, ligesom prædikanten den dag taler på deres lokale sprog med oversættelse til dansk. Når vi er mange, samles vi på biblioteket til fællesspisning. Billedet er taget den 19. august, hvor der var repræsentanter fra

Tønder, Haderslev, Silkeborg og Randers foruden Viborg. Følg med på Adventistkirkens gudstjenesteliste og se, hvornår vi har afrikanersabbat næste gang. Og tag dine afrikanske venner med.


Rundt omkring

7

Tekst: Marianne Kolkmann / Foto: Daniel Villa Henriksen

S

yvogfirs danske deltagere var til stede under den europæiske ungdomskongres i Valencia, Spanien. Der var totalt ca. 4000 unge samlet i dagene mellem 1.-5. august. Der var gode møder, velbesøgte workshops, hvor nogle også var overfyldt, og sang af hele hjertet. Mange af deltagerne fik nye venskaber. Vi klarede også at slå Guinness rekorden på det største billede lavet af søm. Projektet foregik midt i Valencia torsdag eftermiddag som outreach og havde et stort billede af Jesus i centrum. Billedet var lavet af søm og fik stor opmærksomhed lokalt (se forsiden). The story of a nail projektet indeholder tidslinjen fra Jesus blev naglet til et kors frem til Luther, som naglede de 95 teser på kirkedøren. Men beretningen engage-

rer også os i dag og blev godt illustreret i skriftligt materiale, som blev delt ud til interesserede på stedet. The Journey, hovedtemaet for kongressen, gik som en rød tråd gennem møder, taler og workshops og kulminerede i en udsendelsesceremoni lør-

dag aften, hvor de unge blev udfordret til at rejse videre med Jesus og til at invitere andre til at være medrejsende på den vej. Du kan finde optagelser af møder og workshops på aycongress.org

Arbejdslejr Himmerlandsgården 15.-18. oktober Igen i år inviterer vi til arbejdslejr på Himmerlandsgården fra søndag til onsdag i efterårsferien. Vi har brug for alle mulige mennesker og evner, lige meget hvad du kan, så er du vigtig på Himmerlandsgården! Vi skal bl.a. lave hovedrengøring, beskære træer og buske, renovere de små hytter, male, fælde træer, hygge og alt muligt andet. Kom og vær med til at løfte i flok – og oplev det gode fællesskab!

Lejren er naturligvis gratis Har du kun mulighed for at være med en enkelt dag, vil det også være kærkomment. Tilmelding til Peter Bo på 6060 7788 eller på adventist.dk

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

Landet rundt

Valencia ungdomskongres 1.-5. august


8

Dansk Børnefond

Tekst og foto: Lise Rechter

D

en 31. august 2017 sluttede Inger og Rudy Mortensen som daglige ledere af Dansk Børnefond. De har i mere end 35 år ydet en fantastisk indsats ved at formidle hjælp fra faddere til titusindvis af børn til en bedre fremtid. Hvorfor det lige er uddannelse, som Inger og Rudy Mortensen har hjulpet med, besvares meget klart: ”Fordi uddannelse er det eneste, som ingen kan tage fra et menneske.“ Materielle goder er sårbare, fordi de kan mistes, men uddannelse har sat utallige af børn i stand til at klare sig selv og endda blive samfundsstøtter i deres lokalområde. Det har Inger og Rudy mange gange kunnet konstatere ved selvsyn på deres rejser rundt til projekterne.

VI VIL FORTSAT HJÆLPE BØRN MED HJÆLP FRA FADDERE Med ønsket om at reducere de administrative omkostninger vil en gruppe frivillige overtage ansvaret for administrationen af fadderskaberne for de godt 1.200 børn, således at de får et dagligt måltid mad og får undervisning i en god skole. Dansk Børnefond ønsker at hjælpe børn til at komme i skole. Vi prioriterer især at hjælpe børn, som er forældreløse eller kun har én forælder – og det er meget fattige børn, som uden hjælp fra faddere slet ikke ville få et dagligt måltid mad og slet ikke få mulighed for at komme i skole. Børnene værdsætter hjælpen meget højt og er bevidste om, at det giver dem en fremtid.

GLIMT FRA BØRNENES VERDEN I Bangladesh’ hovedstad Dhaka er der tusindvis af gadebørn. På broen over en meget befærdet vej mødte vi tre små drenge. Den yngste på omkring et år lå nøgen og sløv hen, uanset hvilket tidspunkt vi passerede. Der var store hvide pletter på børnenes ben, hvilket skyldes en hudsygdom. Hvorfor er det lige, at deres liv er et liv med konstant sultne maver? I bedste fald dumpede lidt madrester ned i deres hænder – rester fra andres måltider. Vand fandt de langs rendestenen.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

DANSK BØRNEFONDS

FREMTID


Dansk Børnefond

Hvorfor er det lige, at det ”tilbud“, de fik, var en opvækst som gadebørn? Hvorfor er det lige, at de ikke er blevet sendt i skole? I bedste fald bliver deres ”lærdom“, hvordan de bedst kan tigge? stjæle? sniffe lim?, så blot nogle af deres små kroppes ”udfordringer“ dæmpes! De tre søde småbørn var ikke de eneste gadebørn, jeg mødte! Vi møder også storesøsteren, som bliver hjulpet af Dansk Børnefond, og som bor på en dejlig skole, hvor der er voksne, som yder en fantastisk indsats ved at støtte børnene. Ud over at passe sin skole og de daglige pligter på

skolen, er pigen på 12 år også ansvarlig for sin lillebror, som bor sammen med hende. Disse børn ville ikke have en fremtid, hvis ikke der var en fadder, som hjalp dem.

TAK TIL ALLE På Dansk Børnefonds bestyrelses vegne ønsker vi at udtrykke en stor tak fra de mange børn. Vi håber samtidig, at I fortsat vil støtte børn gennem Dansk Børnefond. Vi vil gøre vores bedste, for at mange flere fattige børn vil blive hjulpet til en bedre fremtid.

9

I bestyrelsen for Dansk Børnefond er Carl-David Andreasen, Ina Luvin, Kaj Rasmussen, Ole Jørgensen, Arn Bjørnsfeldt og Lise Rechter (formand). Kontakt gerne Dansk Børnefond på info@danskbornefond.dk eller på telefon 5671 0078. Se også www.danskbornefond.dk

Lad dit næste barn blive ét af vores!

PRÆSENTATION AF DE FRIVILLIGE ADMINISTRATORER Anne-Sofie Henningsen: ”Jeg glæder mig til at understøtte hjælpen til 120 børn i Bangladesh. Jeg har tidligere arbejdet som frivillig i Vietnam – et land, jeg elsker. Jeg er uddannet cand.soc. i Sikkerheds- og Risikostyring og arbejder til daglig hos Falck med fokus på rejsesikkerhed. Jeg bor sammen med min kæreste på Frederiksberg, spiller basketball og studerer fransk i min fritid.“ Doris Jørgensen: ”Jeg er pensioneret efter mange år med økonomi, revision, undervisning, udvikling og nødhjælp – men mine ”hjælpe-gener“ er endnu ikke gået på pension. Derfor har jeg valgt at være aktiv i Dansk Børnefond og hjælpe 310 elever i Sierra Leone – fordi det at hjælpe børn til at få en uddannelse er fundamentet for en bedre fremtid. Jeg har deltaget i besøg i de lande, hvor Dansk Børnefond er engageret, for at kontrollere, at donationerne bruges til de rigtige formål.“

Anne Rechter: ”Jeg håber, jeg vil være i stand til at understøtte hjælpen til 330 børn til en bedre fremtid i Ghana. Jeg er 27 år, er ansat som projektleder hos Falck, hvor jeg implementerer nye it-systemer. Jeg er dagligt i kontakt med mennesker over hele verden og elsker at hjælpe med de forskellige udfordringer, de har. I min fritid kan jeg lide at være sammen med venner og familie og at rejse i hele verden.“ Tina Vesthald: ”Dansk Børnefonds arbejde er utrolig vigtigt, og jeg håber at kunne bidrage til at hjælpe 210 børn i Bolivia. Da vi fi k vores første barn, valgte vi ”at lade det næste barn blive ét af Dansk Børnefonds børn“ – ved et fadderskab! Vi ville gerne støtte et barn, hvis forældre ikke oplevede at have de samme muligheder som os! Til daglig arbejder jeg som arbejdsmiljøkoordinator med rådgivning og håndtering af det fysiskeog psykiske arbejdsmiljø.“

Pia Fisher: ”Jeg arbejder som lærer på Vejlefjordskolen og elsker at arbejde med unge og er overbevist om vigtigheden af at få en god uddannelse. Jeg er mor til tre teenagere, og når jeg ikke er på arbejde, forsøger jeg at bruge min tid sammen med dem. Jeg er meget begejstret over at få muligheden for at være frivillig i Dansk Børnefond og derigennem hjælpe 250 elever i Gambia.“ Nils og Lise Rechter vil koordinere gruppen af frivillige og samtidig være ansvarlige for de økonomiske opgaver. Hertil har Ole Jørgensen, et medlem i bestyrelsen, udviklet et it-program, som gruppen af frivillige administratorer vil anvende.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


10

Unionen

Nyt om medarbejdere Der er igen ændringer i kirkens medarbejdergruppe. Vi kan denne gang sige velkommen til fem nye i tjenesten – byd dem varmt velkommen, når I møder dem. Vi vil også sige tak til en, som har tjent kirken i en årrække. Hav gerne dem – og alle kirkens medarbejdere – med i jeres forbøn.

Tekst: Marianne Dyrud Kolkmann / Foto: Arkiv

REIMAR VETNE har været prædikant i en række år i Norge, herunder nogle år som konferenceformand i Nordnorge. Han har en ph.d. i Det Nye Testamente fra Andrews University og har undervist i teologi på adventistskoler i Mexico og Californien. Han er gift med Christine (født Karppi), og sammen har de tre børn: Petter (19 år), Steffen (17 år) og Hannah (8 år). Fra deres nye bopæl i Nordjylland vil Reimar og Christine fremover skrive en række lærebøger i teologi for adventist-studerende og producere prædikenressourcer for præster i alle kirkesamfund, der ønsker hjælp til mere bibelsk centreret forkyndelse. KASPER STRUKSNES har været ”et halvt år for Herren“ på Vejlefjordskolen det sidste skoleår og vil nu gå ind som ”et år for Herren“ i København. EMILY KEYE (Maysie) kommer fra Australien og har været studentermissionær på Vejlefjord et stykke tid. Hun går nu ind i en stilling som bibelarbejder på Vejlefjordskolen med fokus på det åndelige liv på skolen. EDUARDO FOLSTER kommer fra Brasilien og har en teologiuddannelse og erfaring med undervisning, samt arbejdet som studentermissionær i Norge for nogle år siden. Eduardo kommer til at arbejde som ”et år for Herren“ i medieafdelingen på unionskontoret. FREJA SKINDHØJ vil være ”et år for Herren“ i København. Freja blev døbt for nylig, og hun brænder for at arbejde for kirken. ANDREAS MÜLLER holder som præst fra den 31. august. Vi takker Andreas for hans indsats for børn og unge i de år, han har arbejdet for Adventistkirken i Danmark.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


Tema: Reformationen

11

REFORMATIONEN og VORES kristne arv I slutningen af juni fejrede DR alle højdepunkterne fra 25 års jubilæet for de danske Europamestre i fodbold. Vi fik indblik i trænerens modgang og viljefaste kamp for anerkendelse, spillernes heroiske overvindelse af alle odds og hele folkets jubel under den endelige og uvirkelige triumf.

Tekst: Arthur Hansen / Illustration: wikipedia.com (Christian III’s monogram)

I

kke siden alsangene under besættelsen havde man oplevet sådan en manifestation af fællesskab og national samhørighed. Landsholdets sejre blev vores sejre. Den historisk baserede underlegenhedsfølelse overfor den mægtige nabo Tyskland var blevet bearbejdet, og vi kunne igen ranke ryggen som folk. I nogle få dage kom hele nationen hinanden nærmere, og vores fælles identitet som folk var blevet styrket.

IKKE IDENTITETSLØSE… Også i kristen sammenhæng har vi behov for at mindes højdepunkterne i den fælles historie, hvis vi ikke skal blive identitetsløse. Af og til dukker der fortællinger op om mennesker, der har mistet hukommelsen og ikke længere er klar over, hvem de er. Logisk nok er de hjælpeløse, når de prøver at fungere i det omgivende samfund. Det samme gælder for kirker.

Vi har brug for at vide, hvor vi kommer fra for at vide, hvem vi er.

EN FÆLLES FORTÆLLING Gennem den fælles fortælling får vi ikke ”bare“ oplysninger om andre. Men vi er også bedre i stand til at forstå os selv og den kirke, vi er en del af. Fortællingen sætter vores liv i perspektiv, giver os mulighed for at knytte bånd til tidligere generationer, og lader os overveje hvilken arv, vi ønsker at efterlade til kommende generationer. Vi hævder, vi er reformationens arvtagere – men ved vi hvorfor? Det har vi brug for at vide. Og hvordan får vi det viderebragt? Søren Kierkegaard formanede pædagogisk: ”At når man i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, så må man først og fremmest passe på at fi nde ham der, hvor han er, og begynde der.“

SAMME UDGANGSPUNKT Det fælles udgangspunkt for alle kristne – uanset deres uenigheder – er bygget på Bibelen og dens hovedpersoners møde med Gud. Livet for Bibelens personer er ikke bare meningsløse tilfældigheder, der ender i et rungende intet. Men i det daglige liv møder de en Gud, der altid gennem markante oplevelser giver dem

løfter, bringer håb, fornyr pagter samt forpligter dem over for en Gud, der skaber sammenhæng i deres tilværelse.

SAMME FORLØSNING I Middelalderen synes de troende imidlertid at være gået i stå. Verden omkring kirken eksploderer i fantastisk kunst, vidunderlig musik, dyb fi losofi og modige videnskabelige opdagelser. For kirkens ledere, paverne, forsvinder korset imidlertid til fordel for kunsten. Men omkring dem martres de troende i evig angst for skærsildens og helvedes pinsler, ude af stand til at læse den bibel, der kunne have forløst dem. Her kommer Martin Luther, der som munk selv pines i sin sjæls inderste, og forløser hele kristenheden for altid med sin genopdagelse af et par vers i Romerbrevet:

”Den retfærdige skal leve af tro“. Ikke en retfærdighed vi selv har opnået – men én, der er blevet os givet frit gennem troen på, hvad Jesus har gjort for os. I år fejrer hele kristenheden 500 året for reformationen som opdagelsen af troens frelse førte til. Det er også en del af vores arv – af vores kristne identitet – og hurra for det! Så lad os fejre den med fest og farver.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


12

Tema: Reformationen

REFORMATIONEN BEGYNDER

Haderslev Reformationen. Hvordan er den foregået, hvor du bor? Hvorfor fik den indpas, og hvilke konsekvenser har den fået for dit lokalsamfund? I løbet af de 22 år, jeg har boet i Haderslev, har jeg lært, at reformationen officielt blev gennemført i Haderslev ca. 10 år før det skete i resten af landet. Dette er en spændende historie, som jeg gerne vil dele.

Tekst og foto: Nille Frederiksen

DOMKIRKE OG PRÆSTESKOLE Går man en tur på gågaden i Haderslev, vil man ret hurtigt komme til Haderslev Domkirke. Kirken blev påbegyndt i 1247, da en brand havde ødelagt den forrige kirke på stedet. Trods kirkens lange historie, blev den først domkirke efter genforeningen i 1920. Inden da var den Vor Frue Kirke under domkirken i Slesvig. Selv om kirken ikke var domkirke, havde den alligevel en speciel status i senmiddelalderen, idet p blev oprettet et kollegiatkader i 1266 ble pitel ved kirken. kirke Kollegiatkapitlet var et fællesskab af præster, der på bigejstligt fælles skoppens vegne vegn skulle varetage den teoøkonomiske administration logiske og øk nordøstlige del af Sønderjylland. i den nordøst Desuden skulle skul kapitlet uddanne nye Haderslev havde altså fået præster, og H en præsteskole. præsteskole

I HERTUGDØ HERTUGDØMMET SLESVIG Men hvordan foregik reformationen i Haderslev? Det De er værd at huske, at Haderslev i 1517 ikke var en del af kongeDanmark, men en by i hertugdømriget Danmark Slesvig. Christian II og hans met Sle onkel Frederik (senere Frederik I) var hinandens medregenter som h hertuger i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Frederik Sle har måske fra begyndelsen næret en vis sympati for n reformationen, for i 1518 r ansatte han den unge Wolfgang von Utenhof som lærer for sin søn

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

junker Christian. Utenhof var netop færdiguddannet fra universitetet i Wittenberg og viste sig senere at støtte protestanternes sag.

GREBET AF LUTHER Holsten var en del af Det Tysk-romerske Rige, så da Luther i 1521 stod for rigsdagen i Worms, var de 2 hertuger repræsenteret ved Frederiks 18-årige søn junker Christian. Luthers optræden på rigsdagen gjorde et kæmpe indtryk på junker Christian, og hvis ikke Christian tidligere havde været Luther tilhænger, så blev han det nu. I 1525 blev junker Christian gift, og det unge par skulle have noget at leve af. Frederik gav derfor sin søn Haderslev og Tørning len som levebrød. Dette har uden tvivl været et bevidst valg fra Frederiks side, for da han i 1523 blev konge i Danmark og enehertug i Slesvig Holsten, måtte han underskrive en håndfæstning om, at han ikke ville tillade Luthers lære i riget, men dette gjaldt kun kongeriget Danmark og ikke hertugdømmerne. Frederik I må have kendt sin søn godt nok til at vide, at junker Christian ville indføre Luthers lære. Ved at give ham netop de 2 len, sikrede han sig, at den lokale reformation ville få maksimal effekt. For det første lå de 2 len i både Ribe og Slesvig stift, og dernæst havde Haderslev præsteskolen.

LUTHERS MEDARBEJDERE TIL HADERSLEV Det første, junker Christian gjorde, var


Tema: Reformationen

at afskedige domprovsten Johann Wulff. Ret hurtigt har han nok også set, at han havde behov for hjælp udefra. Derfor fi k han i begyndelsen af 1526 de 2 lærde, Eberhard Weidensee, en af Luthers nærmeste medarbejdere, og Johann Wenth til at komme til Haderslev fra Tyskland. Weidensee skulle være førstepræst i Vor Frue Kirke i Haderslev, og Wenth, der netop var blevet magister fra Wittenberg, kom til at lede præsteskolen.

FRA KATOLSK TIL PROTESTANTISK PRÆST Hvis Christian skulle have succes med sin reformation, skulle han have lutheranske præster i kirkerne. Det ville ikke være muligt at fi nde så mange protestantiske præster, så derfor var han nødt til at omvende de eksisterende katolske præster. Omkring 1. maj 1526 indkaldtes alle præster i Haderslev len til et møde på Haderslevhus. Christian ville gerne have haft præsterne fra Tørning len med, men bispen i Ribe havde modsat sig, at præster fra hans stift deltog. På mødet blev præsterne præsenteret for Luthers udgave af kristendommen, og hvordan en nye kirkeordning skulle være. Desuden gjorde Christian sig til kirkens overhoved, og lenet blev således løsrevet fra Slesvig Stift. Den 27. maj 1526 gjorde Frederik I Christian til statholder over hertugdømmerne. Dette gav Christian gode muligheder for at sprede reformationen fra Haderslev Len ud til resten af hertugdømmet. Nye protestantiske præster til købstæderne blev tilkaldt fra Tyskland. Men endnu manglede Luthers tanker at slå rod blandt landsbypræsterne selv i Haderslev Len, derfor blev der i foråret 1528 indkaldt til endnu et møde på Haderslevhus. Deltagerne var præsterne i Haderslev og Tørning Len, og denne gang kunne bispen i Ribe ikke forhindre det. Præsterne fik at vide, at de skulle følge et undervisningsforløb på præsteskolen i Haderslev. Dette ville tage noget tid at gennemføre, så præsterne fik præ-

senteret 22 artikler, som dee skulle rette sig efter, indtil de havde været på kursus. A r tik ler ne omhandlede alt fra gudstjenestens forløb, nadveren, forbud mod dødsmesser til præsters ægteskab og kirkens økonomi. En øjenvidneberetning fra mødet fortæller desuden, at præsterne på mødet skulle af lægge en ed, hvor de lovede med flid og troskab at tage sig af menigheden, ikke at forkynde vildfaren lære, med Guds hjælp at sky drukkenskab og andre laster og at være tro og lydig mod fyrst Christian. Det vides, at 4 præster nægtede at aflægge eden, og de blev dermed fyret. En protestantiske f yrstekirke på luthersk gr undlag i Haderslev og Tørning len var en kendsgerning.

REFORMATIONEN GENNEMFØRES OFFICIELT I DANMARK Præsteskolen i Haderslev blev ikke kun benyttet af præster fra Haderslev og Tørning len. Også præster fra andre dele af landet kom til byen og fi k undervisning i den lutherske tro på Haderslev præsteskole. Deriblandt var der i 1528-1529 to præster fra Malmø. Så mange andre steder i landet har der været en begyndende protestantisme. Det var dog først efter, at Christian var blevet kong Christian III, at han i 1536 afskedigede de katolske biskopper i kongeriget, og reformationen officielt blev gennemført i hele landet.

EN SKOLE TIL AT SPREDE GUDS ORD I år fejrer vi så 500 året for reformationen. Danmark blev protestantisk, og i Haderslev gøres der en del ud af at fortælle om byens store rolle i den danske reformation. Og hvad så? For mig personligt har historien lige en lille ekstra krølle. I år fejrer min arbejdsplads Haderslev Katedralskole sit 450 års jubilæum. Skolen er ifølge min historie-

13

kollega Helge Wiingaard et resultat af reformationen, og dens primære formål dengang var at forberede eleverne til en teologisk uddannelse. De første lærere var derfor alle teologer. Fra den tid hedder det: Vi [hertug Hans den Ældre] grundlægger og stifter i overensstemmelse hermed en sådan skole, først og fremmest til ære for den almægtige og til fremme for hans guddommelige ord, for at hans hellige evangeliums saliggørende ord for vore efterkommere må blive til nytte, gavn og velfærd for vort hele fædreland og dets indbyggere og bestå til evig tid for os, vore arvinger og vor efterslægt.1 Selv om skolens formål måske nok har ændret sig en smule over årene, så vækker det alligevel en vis ærefrygt i mig at vide, at min arbejdsplads udspringer af reformationen, og at skolens oprindelige formål var at sprede Guds ord! 1 M. Favrholdt: Haderslev Latinskoles Historie (1966), s. 21. MATERIALE: • Lennart S. Madsen: Reformationen i Haderslev og Tørning Len, udgivet af Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev 2017. • http://reformationen.nu/reformationen-2 FOTO: Side 12: Alterbord, Haderslev Domkirke; Side 13: Christian III's bibel.

Nille Frederiksen er fascineret af reformationens begyndelse i Haderslev, og det er et aktuelt samtaleemne på hendes arbejdsplads, som er et resultat af reformationen.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


HAR MAN KRISTUS HAR MAN


Tema: Reformationen

15

”Luther skal fra nu af ses som en dømt kætter. Han har 21 dage fra den 15. april. Efter den dato bør ingen beskytte ham. Hans tilhængere skal også dømmes, og hans bøger vil blive slettet fra menneskelig hukommelse“. Dommen i Worms

Tekst: Arthur Hansen

Da Martin Luther i 1521 drog ind i Worms for at forsvare sig over for den nyvalgte kejser Karl den 5. og de pavelige udsendinge, var han sikkert klar over de trusler, der hang over hovedet på ham. Han var en af de største begavelser menneskeheden havde set. Han kendte sin kirkehistorie – kættere var før blevet brændt og mishandlet til trods for, at de havde fået frit lejde. Det var mindre end 100 år siden, at den sidste store kætter, Jan Hus, var blevet brændt. Alligevel red Luther efter en lang rejse ind i en af de mest pavevenlige byer i riget med en kæk bemærkning til vennen Spalatin om at: ”Jeg vil drage ind i Worms på trods af alle helvedes porte og luftens magter. Var der end lige så mange djævle i Worms, som der er teglsten på tagene.“

EN MAND MED MISSION Han var åbenlyst en mand med en mission. Han var sjældent frygtløs, men også sjældent stædig. Da han året forinden havde ladet hånt om pavens bandbulle og brændt den foran en jublende menneskemængde, var det pavens auto-

ritet, han udfordrede. Da han kort efter sin ankomst til Rigsdagen nægtede at trække sine ting tilbage, var det kejseren, han krydsede klinger med.

Men opdagelsen af evangeliet havde efter års angst og selvpineri fremtryllet en frimodighed i ham, der fik ham til at føle sig som født på ny. Han fandt sig udvalgt til at bringe det glade budskab om frelse uden selvpineri, aflad, bod og angst til alle, der nu led, som han havde lidt. Opdagelsen i 1515/16 af Romerbrevets nådige Gud havde ændret ham. En mand, der havde været frygtsom og plaget siden barndommen, var blevet en sjældent frygtløs mand, der var drevet af sin mission om at overbevise alle om nådens Gud. Folket greb hans begejstring og snart sang de hans kampsang i alle forsamlinger: ”Vor Gud han er så fast en borg“:

Og myldred djævle frem på jord og os opsluge ville vi frygte dog ej fare stor, de deres trusler spilde; lad rase mørkets drot med løgn og mord og spot, han har dog få't sin dom, da Krist til jorden kom, et ord ham nu kan fælde.

ET STÆRKT SPROG Hans sprog var sjældent rigt og varieret. Alt efter anledningen kunne han være medfølende og grov – give indtrængende trøst og være voldsom i sine angreb – hadefuld, når først han havde set sig gal på sin modstander og kunne ved de anledninger selv blive forfølgeren, der ikke kunne modstå et verbalt stød under bæltestedet. Således bemærkede han f yndigt:

Arthur Hansen er meget interesseret i historie og naturen. Han er glad for at vandre – især i Alperne.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


16

Tema: Reformationen

Luther tog imod Guds kald, og han forkyndte Guds nåde og kærlighed resten af livet.

”Käthe sagde engang efter kirkegang: ‘Sikke mange mennesker og hvor der lugtede af møg.’ Luther svarede hende: ‘Så skulle du have været der, før vi fik slæbt den skrigende so af paven ud af kirken.‘“ Med alderen blev han vredere, og man frygtede hans udbrud, så man prøvede at undgå, at han fik dårlige nyheder overbragt, før det var allermest nødvendigt. Men grebet, som han var i månederne efter hans åndelige genfødsel, fik hans musikalitet og åndelige begejstring hans sprog til at sprudle med en overdådig og beskrivende enkelhed, der gjorde det muligt for selv de mest troskyldige blandt hans tilhørere at forstå det revolutionerende i hans opdagelse. Han ønskede, at alle skulle kunne forstå ham, så til anledningen havde han lagt det skolede og ofte pedantiske sprog fra forelæsningerne fra sig med ordene:

hekse og kloge koner blev således en del af hans hverdag og skræmte ham. Depressioner, frygt, dødsangst og falsk skyld martrede derfor hyppigt hans sind og drev ham til sidst i kloster. En overgang virkede det, som fanatismen ikke lå ham fjernt, og han sagde frygtelige ting om jøder og romaer. Kort tid efter, at han var blevet munk i Erfurt, fortalte 3 af hans samtidige, hvordan de var blevet overbevist om, at han var besat af dæmoner, da han pludselig var faldet om i klosteret og havde stønnet som en besat, mens han havde råbt: ”Det er ikke mig, det er ikke mig“. Det, der havde pint ham sådan, var dagens læsning af Markus 9,17 om Jesus, der uddrev en dæmon af en ung mand. Kun hans opdagelse af den nådige Gud i Romerbrevet 1,16-17 var senere i stand til at sætte ham fri fra de problemer.

”Du bør prædike, som en mor dier et barn“ – tålmodigt, kærligt, livgivende, nærende.

HAN VILLE KÆRLIGHEDEN

Og hans tilhørere sugede begærligt hans budskab om retfærdiggørelse ved tro til sig. Så meget at hans popularitet efter duellen med kejseren og pavens folk muligvis var med til at redde hans liv.

EN MØRK BEGYNDELSE Men sådan havde det ikke altid været. Forældrenes voldsomme opdragelse havde sat spor i det følsomme barnesind. Blodet havde til tider flydt, og han var flygtet fra faderens og lærernes nådesløse vrede. Han var også i mange år et barn af sin tid: Overtroen i Sydtyskland med dens fokusering på dæmoner,

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

Manden, der ikke selv havde fået kærligheden som barn, gav kærligheden til sin kone og sine børn. Da han selv var blevet gift, lovede han sig selv, at han ville give den kærlighed, han selv havde manglet som barn. Da han derfor havde et af sine små børn på armen, formanede han kærligt: ”Hvordan har du gjort dig fortjent til, eller hvorfor skal jeg holde så meget af dig, at jeg gør dig til arving? Du skider, tisser og tuder og fylder hele huset med skrig. Og alligevel skal jeg nok tage mig af dig.“ Hans ægteskab med nonnen Katharina von Bora beseglede de med løftet: ”Jeg er din, og du er min.“

De blev således middelalderens eksempel på et lykkeligt ægteskab beseglet i gensidig respekt. Han mistede så mange børn til pest og andre sygdomme, at døden var en påtrængende virkelighed i hans liv. Alligevel mistede han aldrig kærligheden. Da hans datter Magdalena var alvorligt syg, udbrød han med smerte: ”Jeg holder så meget af hende. Men hvis det er din vilje, kære Gud, at hun tages væk, da vil jeg gerne, at hun er hos dig. Derefter vendte han sig mod datteren og hviskede ømt: ‘Lille Magdalena, min kære datter, du vil gerne blive her hos mig, hos din far. Men du tager også gerne til din himmelske far?’ ‘Ja kære far, hvis det er Guds vilje.’ Så han fortsatte: ”Min søde pige! Ånden er stærk, men kødet er svagt. Jeg holder så meget af dig.“

I GUDS HÆNDER Under en rejse for at mægle blev han selv alvorligt syg, og han vidste, at døden var på vej. Han gik den fortrøstningsfuld i møde med Jesu ord: ”I dine hænder overgiver jeg mig. I dine hænder overgiver jeg mig.“

Et liv havde nået sin afslutning – et liv forløst fra den angst og skyld, der havde plaget det i så lang tid – et liv levet trofast over for det kald, han følte, han havde modtaget.


Tema: Reformationen

17

REPORTAGE OM

Lutherfilm Tekst: Lasse Bech og elever fra 2x på Vejlefjord / Foto: Vejlefjordskolen, cineplex.com

Som en del af kristendomsundervisningen har en af gymnasieklasserne på Vejlefjordskolen set filmen ”Luther“ fra 2003 med Joseph Fiennes i hovedrollen som Martin Luther. Filmen er velegnet til på en let tilgængelig måde at få et indblik i, hvem Martin Luther var, hvad han reagerede imod, og hvad han gennemgik.

Her har vi nogle reaktioner på fi lmen fra et par af eleverne udover, at de mente, at han var ”cool“ og ”top nice“.

nen. Han er måske en smule flabet over for de 'større' magter. Han kan virke lidt provokerende, hvis folk virker uenige.“

Julie Hedelund: ”Der er en scene, hvor han får at vide, at han vil blive smidt ud af kirken. Der viser han, at troen er en vigtig del af hans liv, selv om han ikke tror på kirken mere.“

Stian Jakobsen: ”Den viser godt, hvor anderledes deres gudsbillede var på den tid, og hvor svært det var at gå i mod det – ligesom Luther gjorde.“

Emil Gungaard: ”Udover at han sætter sit eget liv på spil, så vælger han også hele sin ”familie“ fra, altså hele sit broderskab. De, der ikke står bag ham, forsvinder, og han bliver smidt ud af det kloster, han har været i. Det er måske næsten værre at miste alt det, man kender, end at miste sit liv. Det, at han får en kone, er også fascinerende. Det er måske et meget godt symbol, at når han skifter over til den protestantiske kirke og ikke længere er i den katolske kirke, så tillader han sig selv at elske på trods af, at han er munk. Det signalerer på en måde afsked med katolicismen.“ Benjamin Lundqvist ”Mange fattige havde ikke råd til at betale det, de skulle – f.eks. for at få aflad. Det Luther gjorde, gav dem mere håb.“

Lasse Bech er bibellærer i gymnasiet på Vejlefjord og har sammen med en af 2.g klasserne set filmen om Martin Luther.

Theodor Müller: ”Han viser en stor selvtillid, da han går imod hele kirken og paven. Han er meget klog og lærd og skaber en kæmpe revolution inden for kristendommen – i dag kendt som reformatio-

Mathias Frost Jakobsen: ”Skuespilleren giver os et godt indblik i Luthers tanker og viser ham fra en meget interessant og menneskelig side. Filmen beskriver i beg yndelsen Luther som mand med en simpel tro, hvorefter hans tro bliver blandet med tvivl, for langsomt at overgå til en blanding af kaos og rationalitet. Kirken på den tid var meget korrupt og kontrolleret med et monopol på folks tro. Luther ønskede at forene kristne, men på en måde, hvor de korrupte troende opgiver deres forudfattede tanker om, hvad Bibelen er, og hvad Gud ønsker fra sine børn.“ Mathilde Kristensen: ”Jeg synes, Luther bliver fremstillet som en klog og intelligent fyr. Han virker til at vide, hvad han vil, og han vil gerne have sine planer igennem så hurtigt som muligt.“ Emilie Toft: ”Jeg synes, at det var meget fedt, at han turde kæmpe imod de andre, for det var der mange, der ikke turde, og at han bare stod fast.“

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


18

Tema: Reformationen

Reformationens

5 SOLAER

– også relevante i dag

”Gode gerninger

Tekst:René Bidstrup / Illustration: thinkstockphotos.com (Martin Luther Rose)

gør ikke en god mand.

EN GUIDE TIL VORES RELATION MED GUD

En god mand

I den teologiske verden, så er reformationen oftest blevet kogt ned til fem ‘sola’-udsagn, der dermed opsummerer, hvad reformationen rent faktisk igangsatte og betød:

gør gode gerninger.“ Dette er et af mange berømte citater – eller lettere omskrivninger – af den mest populære mand, når vi tænker på det, vi i dag kalder refor-

Sola Scriptura Skriften alene Sola Fide Troen alene Sola Gratia Nåden alene Solus Christus Kristus alene Soli Deo Gloria Gud alene æren

mationen været et væld

Hver af de 5 udsagn kan vi vælge at kigge på fra flere vinkler. Dels kan de tjene som en konfrontation mod datidens kirke og magthavere, men de kan ligesåvel tjene som et positivt og konstruktivt princip, der peger fremad, og som guider os mod en sund og god tilgang til vores liv og relation med Gud. Det er denne sidste retning, som jeg vil forsøge at fremhæve i denne artikel.

af muligheder for at

GUD ALENE ÆREN

mationen. For dem, der har haft interessen, så har det seneste år, der markerer 500-året for begyndelsen på refor-

deltage i arrangementer, der på hver sin vis fremlægger aspekter af reformationens betydning, både kirkeligt, men også kulturelt og nationalt. Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

Jeg har valgt at begynde med den sidste, som måske oftest får mindst bevågenhed, men som kan siges at være det mere underliggende, mere usynlige, men samtidig gennemgående princip. I biografier om Martin Luther fortælles der om munken, der for at finde den nådige Gud forsøgte i alt at være tro over for Gud – mere end over for mennesker (ApG 5,29). Den ydmyge munk forsøgte

at gøre alt til Guds ære. Men dette princip kan og bør måske læses med en lille ændring i fokus på, hvad dette princip betyder. Æren er Guds i det høje – det er Gud, der fortjener al ære, for det er Gud, der i Kristus alene, har tilvejebragt frelsen ved Guds nåde, som gives den, der tror – og det er også ved Guds nåde alene, at vi har fået Skriften, der åbenbarer, hvad Gud har gjort for os. Med dette i frisk erindring kan vi måske forstå, hvorfor Martin Luther fandt modet og inspirationen – Guds alene æren.

SKRIFTEN ALENE Lad os herefter se på det i adventistkredse måske mest markante princip, Sola Scriptura. Martin Luthers læsning af Bibelen og hans samtidige indgående kendskab til kirkens traditioner førte til en overbevisning om, at der, hvor kirkens traditioner stod i direkte modstrid med de bibelske tekster, måtte Martin Luther vælge at følge Bibelens tekst. Dette gjaldt ikke mindst forståelsen af, hvordan frelsen fungerede. Var frelsen noget kirkens gejstlige administrerede som en form for økonomisk, administrativ transaktion? Eller var det Gud selv, som, uden menneskets eget bidrag, men ved nåden, skænkede frelsen til synderen, der troede på Jesus som den lovede og genopståede Messias? Hvorfor er Sola Scriptura stadig interessant for os i dag? Siden reformationens spæde begyndelse har dette


Tema: Reformationen

pr i nc ip øve t k æ mp e indflydelse på hele den k r ist ne verden, også den romersk-katolske. Spørgsmålet om, i hvor stor grad k ultur eller filosofi har haft eller har indflydelse på den kristne verdens forståelse af Bibelen, bliver fortsat stillet igen og igen. Det er velkendt, at en af kirkefædrene, Tertullian (c.155-240 e.kr.), skrev: ”Hvad har Athen og Jerusalem tilfælles“, for at understrege og fremhæve, at den jødisk/kristne kirke ikke kunne sammenlignes eller forstås udelukkende som en filosofi. Hvad der har vist sig at være langt vanskeligere har været at finde tilbage til, hvordan den ortodokse kristne tro rent faktisk så ud i den første kristne kirke. Men til trods for vanskelighederne, så er det fortsat et vigtigt princip, som de kristne må lade sig guide frem til i deres søgen efter Gud.

Vi må være villige til igen og igen at undersøge Bibelens skrifter for hver især at finde mening i tingene – og dernæst må vi lade Bibelen udfordre os til at leve et liv efter Guds vilje. Vi må og bør, som Martin Luther var villig til at gøre, stille spørgsmål, ikke blot ved andres teologi og tradition, men i al ydmyghed også være villige til at stille spørgsmål til vores egen teologi og tradition. Altså endnu engang søge og granske skrifterne, eftersom vi tror, at Bibelen er Guds åbenbarede ord for os og til os. I den ydmyghed må vi erkende, at også vores kirke med dens nu mere end 170-årige lange historie har en risiko for

at have taget fejl, præcis som Guds folk igennem alle tider har måttet gøre. Midt i denne erkendelse må vi til gengæld, måske i modsætning til, hvad historien viser os, i kærlighed til Gud og til hinanden bære over med hinanden og i fællesskab lade Helligånden åbne Bibelen op for os. Det kan vi gøre med overbevisningen om, at vi gør det til Guds ære alene.

TRO, NÅDE OG KRISTUS ALENE De tre andre principper, ”troen alene“, ”nåden alene“ og ”Kristus alene“, hænger i realiteten meget tæt sammen og underbygger hinanden. Meget hurtigt kan det opsummeres i sætningen: Ved Guds nåde frelses vi ved troen på, at Gud gennem Jesus Kristus har sejret over synden og døden. Hvorfor var ”Kristus“, ”nåden“ og ”troen“ så vigtige for Martin Luther? Det spørgsmål bringer os endnu engang tilbage til Martin Luthers egen tid, hvor han så, at kirken havde misbrugt dens magt, og at mennesker, i stedet for oplevelsen af frihed, selv i kirken befandt sig i noget nær en håbløs situation. I Martin Luthers desperation over sit eget liv viste Gud ham, hvor stor Guds nåde er, og hvordan mennesket ved Guds nåde retfærdiggøres ved troen alene, uden lovgerninger. (Rom 3,28) Hvorfor er ”Kristus alene“, ”nåden alene“ og ”troen alene“ stadig interessant for os i dag? Det er de for det første, fordi de er noget nær kernen i evangeliet, de gode nyheder. I Kristus, der sidder og regerer nu ved Guds højre hånd, er Guds rige kommet nær. Det rige kan vi blive borgere i. Vi kan blive Guds børn, når Gud ved Helligånden giver os den nye fødsel (Joh 3,3), og vi lader os forvandle gennem en fornyelse af vores sind, der formes efter Kristi sind (Rom 12,2; Fil 2,5-11). Vi, som mennesker, lider dog tilsyneladende alle sammen af en begrænset hukommelse. Ligesom Israel i Det Gamle Testamente hurtigt glemte, at det var Gud, der havde bragt dem ud

19

af deres undertrykkelse i Egypten, ligeledes har den kristne menighed, fra begyndelsen, som vi læser om det i Det Nye Testamente, en tilbøjelighed til at pålægge andre en større byrde, end noget menneske kan bære.

Ved principperne nåde, tro og Kristus alene bliver vi igen og igen udfordret til i kærlighed at lade os forme efter det billede, vi er skabt i ... ... og som tydeligst er åbenbaret for os i Kristus Jesus (Kol 1,15-18), og som vi derfor også genskabes i. Vi udfordres ligeledes til at være trofaste over for netop disse principper, da det er i Jesus Kristus og i troen på ham, at vi frelses.

FORTSAT REFORMATION ”Ecclesia semper reformanda est“. Den reformerte tradition har overtaget sætningen fra Karl Barth, at kirken må være villig til fortsat at reformere sig selv. Paulus sagde noget lignende, om hvordan de kristne, kirken, må forvandles. ”Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er“ (2 Kor 3,18). Må det fortsat præge vores menighed, ikke blot som enkeltpersoner, men som menighed og Jesu Kristi legeme, at vi må skue efter og lade os forvandle efter det åbenbarede billede, vi ser i Jesus Kristus.

René Bidstrup er præst i Ringsted og Køge, gift med Kirstin og far til to piger.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


20

Tema: Reformationen

Lad dig reformere

Sand reformation – hvad den betyder, og hvor den begynder

Den 3. oktober, 1517, sømmede Martin Luther sine 95 teser fast på døren til slotskirken i den tyske by Wittenberg. I år fejrer man verden rundt 500-året for denne mindeværdige begivenhed. Her begyndte den reformation, som skulle komme til at splitte den vestlige verdens kristendom i romersk katolicisme og en bred vifte af protestantiske kirkesamfund.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

Tekst: Reinder Bruinsma / Foto: thinkstockphotos.com

REFORMATIONEN VAR TILTRÆNGT Et hurtigt blik på forholdende i kirken på Luthers tid viser tydeligt, at en gennemgribende renovering af middelalderens kristendom var påkrævet. Fejlbehæftet teologi og ubibelsk praksis havde vundet indpas, og grænsen mellem kirke og statsmagt var stort set udvisket. Mange af kirkens ledende embedsmænd levede i overdreven luksus og moralsk forfald, og menigheden led under manglen på vejledning og pastoral omsorg. Embeder blev ofte solgt for højeste bud, og afdøde familiemedlemmers sjæle kunne frelses fra skærsilden, når blot der kom penge på bordet! Reformation var hårdt tiltrængt. Det er derfor passende, at vi fem århundreder senere mindes troshelte, der, som Luther og hans medreformatorer, satte livet på spil og protesterede (heraf navnet ‘protestanter’) mod de ubibelske læresætninger og det magtmisbrug, der havde vundet indpas i kirken.

ALTID BEHOV FOR REFORMATION Det var en helt ny tidsalder, der tog sin begyndelse for 500 år siden. I kølvandet på reformationen hørte millioner af mennesker evangeliet om Jesus Kristus, som de aldrig før havde hørt det, og fi k en helt ny og anderledes forståelse af hans frelsende nåde.

Bibelen blev oversat til flere sprog, og den almene befolkning fik anledning til selv at læse Guds ord og forstå, at adgangen til Gud ikke afhænger af nogen jordisk præst. Der er sandelig meget at være taknemmelig for! Og dog må vi erkende, at det 16. århundredes reformation ikke var fuldstændig. Set med protestantiske (og helt bestemt adventistiske) øjne burde


Tema: Reformationen

Luther og hans medreformatorer være gået langt længere, end de gjorde. De genindsatte ikke sabbatten på sin retmæssige plads, og de gjorde ikke op med barnedåben – blot for at nævne to klare forsømmelser i reformationsprogrammet. Efterfølgende svigtede de protestantiske kirker i det store hele deres kald til at videreføre reformationen og afdække nye sandheder. De stagnerede i formelle trosbekendelser og tør retorik. Men heldigvis opstod der nye reformatorer, som ledet af Gud igen kaldte til vækkelse og reformation. Syvende Dags Adventistkirken skylder reformationen i det 16. århundrede og de efterfølgende reformbevægelser, der genoplivede troen hos mange, en stor tak. Dertil kommer, at det 19. århundredes væk kelser i A merika gjorde det muligt for Wiliam Miller med flere at påbegynde den adventbevægelse, der med tiden skulle føre til Adventistkirkens fødsel. Vil det sige, at reformationen nu er fuldstændig? Kan vi læne os tilbage i tryg forvisning om, at sandheden har vundet sejr, og at Guds menighed nu til fulde afspejler Guds ideal? Har denne sidste reformation ført til en fuldkommen menighed, der nu er klar til at gå sit endelige mål i møde? Gid det var så vel! Enhver adventist med øjne i hovedet kan se, hvor mange fejl og mangler menigheden er behæftet med, og er klar over, hvilke udfordringer kirken lige nu står overfor. Få adventister i den vestlige del af verden kan være uvidende om de yderligtgående fraktioner, der i øjeblikket truer med at splitte menigheden, og som skaber forvirring fremfor klarhed. Den opfordring til vækkelse og reformation, som lyder fra kirkens ledelse, er yderst aktuel og hårdt tiltrængt. Allerede i 1887 kom Ellen White med denne alvorlige appel: “En tilbagevenden til sand gudsfrygt er vort største og mest presserende behov“ (Review and Herald, 22. marts, 1887). Og i Testimonies for the Church formulerede hun det kald, som hun efterfølgende skulle komme til at gentage igen og igen: “Der er stort behov for reformation hos Guds folk.

Menighedens nuværende tilstand må vække en vis undren: er det virkeligt en sand fremstilling af ham, som gav sit liv for os?“ (Bind 3, s. 474). Hvad skal vi sige til det?

HVOR BEGYNDER DEN? I flere år har Adventistkirkens ledelse opfordret til ”vækkelse og reformation“. Men hvor vigtigt dette initiativ end er, så er dets virkning begrænset. Vækkelse sker ikke, fordi det vedtages af kirkens ledelse, og reformation realiseres ikke gennem veltilrettelagte programmer, hensigtserklæringer og kreativt designede hjemmesider. Vækkelse i unioner og konferencer kan ikke vedtages med to tredjedels flertal ved en generalforsamling, og reformation er ikke noget, man kan stemme om ved et bestyrelsesmøde. Reformation begynder i hjertet hos den, der tror. I Romerbrevet kapitel 12 vers 2 giver Paulus tydeligt udtryk for netop denne tanke: “… tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes.“

Reformation er ikke primært et spørgsmål om at ændre adfærd ... ... selv om dette kan være et vigtigt aspekt. På Luthers tid var en adfærdsændring sandelig hårdt tiltrængt.

Men Luther var i langt højere grad optaget af at forandre tankegangen: vores syn på Gud såvel som på os selv. Han holdt stædigt fast ved, at vi frelses af nåde ved tro alene og ikke ved køb af aflad eller ved at gøre bod. Dette betød en fuldstændig fornyelse af sindet. Folk skulle forstå, at Gud kunne forvandle dem, hvis de fi k et nyt syn på Gud og på sig selv. Det er nærliggende at betragte reformation som en adfærdsændring: at gøre el-

21

ler ophøre med at gøre visse ting. Vi fristes til at tro, at en forandring af bestemte adfærdsmønstre vil gøre os acceptable for Gud – at Guds indstilling over for os afhænger af noget, som vi gør. Ifølge Paulus er det slet ikke sådan, det hænger sammen: det er Gud, der omskaber os til helt nye mennesker, når vores tankegang forandres, og vi forstår, at alt afhænger af hans guddommelige nåde. Som menighedsfællesskab trænger vi altid til fornyelse, fordi hver enkelt af os, der tilhører fællesskabet, har et personligt behov for fornyelse, reorientering og indre reformation. Betyder det, at kirkens ledelse slet ikke burde opfordre til vækkelse og reformation – at de lige så godt kan opgive deres forsøg på at igangsætte processen? Nej, ledelsen har en vigtig rolle at spille, og kirkelige tiltag kan være særdeles virkningsfulde.

Men vi må aldrig glemme, at sand vækkelse er resultatet af Helligåndens arbejde i mennesker, hvis hjerter er åbne for den fornyelse, som kun han kan give. Ligesom på Luthers samtid har vi brug for reformation. Vi har brug for rollemodeller, som kan anspore os og lede os til ham, som er kilden til alt liv. Vi har brug for ledere, der vil bidrage til at skabe det åndelige klima i vores kirke, som fremmer vores personlige åndelige vækst, og som vækker et ønske i os om at lade os forvandle af Gud. For det er dér, reformationen begynder.

Reinder Bruinsma er pensioneret nederlandsk præst og har tjent kirken i mange forskellige funktioner i forskellige lande. Han er stadig aktiv som taler og skribent, lige nu aktuel med bogen ”Er du i tvivl“ (se omtale juni Adventnyt)

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


22

Ridehallen tager form – spærrene er rejst! Billedet nederst til højre er en visualisering fra Ginnerup Arkitekter i Horsens, hvor vi ser ridehallen fra svinget.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


Vejlefjordskolen

NU

23

bygger vi!

Tekst: Holger Daugård / Foto: Vejlefjordskolen, Ginneruparkitekter

N

år I læser disse linjer, er vi i fuld gang med byggeri af en flot ny ridehal! Vores hestetilbud har igennem flere år været attraktivt, og især har hestene tiltrukket mange elever til efterskolen. I de seneste år har vi desuden fået flere og flere elever i gymnasiet, fordi det også for dem er muligt at have egen hest på skolen. Det er primært nogle af vores efterskoleelever med egen hest, der bliver i gymnasiet – de vil gerne fortsætte med at have deres hest i nærheden. Da Vejlefjordskolen i sin tid oprettede hestetilbud, var der ikke mange andre efterskoler, som havde et sådant tilbud. Men nu er der efterhånden adskillige efterskoler, der har oprettet en ridelinje, og konkurrencen er skærpet mærkbart.

Det er nødvendigt hele tiden at forbedre tilbuddet. Og da vi ”kun“ har haft en ridehal i knap halv størrelse indtil nu, besluttede skolens bestyrelse for to år siden, at nu skulle der satses! Det har været en lang og sej proces at få lov at bygge så stort et byggeri oven for bakken, det vil sige oppe ved den gamle gård, over for fodboldbanen. Sagen er nemlig den, at skolen ligger i fredet område. Men det lykkedes – og vi ser meget frem til at kunne indvie byggeriet sidst på året. Ridehallen indeholder – foruden ridebane – omklædning, toiletter og kontor, rytterstue og depotrum – så det bliver et flittigt benyttet sted, når det først er færdigt. Vi regner med en festlig indvielse sidst i uge 43, hvor selve ridebanen skal stå færdig.

FRA VEJLEFJORDSKOLENS KALENDER OKTOBER-NOVEMBER 2017 24. september Efterskolernes dag, åbent hus kl. 13-17. Velkommen til alle, der overvejer at komme på efterskole.

13. oktober Vejlefjordløbet for alle elever

1. oktober Forældresamtaler for 1.g og efterskoleelever

30. oktober - 3. november Inspirationsuge

2.-6. oktober Global-10 klasserne på studietur til Paris 7. oktober Broget aften

14.-22. oktober Efterårsferie

HF PÅ VEJLEFJORD! Et andet spændende nyt tiltag på Vejlefjordskolen er oprettelsen af et HF-spor. Vi har tidligere i flere år haft HF-enkeltfag som aftenundervisning med god succes, men en lovændring satte i sin tid en stopper for dette. Den nye g ymnasiereform har nu åbnet nye muligheder, fordi man fremover kan tage en 2-årig HF direkte efter 9. klasse. Vi har vurderet, at der kan være et potentiale for os i den sammenhæng, idet bl.a. en del af vores egne elever i grund- og efterskole kunne være potentielle elever. HF-tilbuddet er knap så krævende rent fagligt som gymnasiet, adgangskravene er lavere, og samtidig er det kun 2-årigt. HF sigter primært mod kortere videreuddannelser inden for f.eks. sundheds- og undervisningsområdet, og rigtig mange unge søger mod sådanne uddannelser. Så til august 2018 satser vi på at åbne dørene for en 1. HF-klasse. Vær med til at udbrede kendskabet til dette nye tilbud!

4. november Netparty 22. november Fyraftensmøde med Özlem Cekic 25.-27. november Forlænget weekend (mandag inkl.)

Holger Daugaard Holger Daugaard er uddannet biolog og rektor for Vejlefjordskolen. Han holder af at se på fugle og være i naturen.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


24

ADRA

Patience og Mary er søstre og bor i Kenya. Den ene drømmer om at blive læge, og den anden drømmer om at blive ingeniør.

Jeg drømmer om at blive ingeniør Tekst og foto: Izla Bethdavid Boltena

M

en de er seks søskende, og deres mor, Nyomi, er en fattig enke uden arbejde, og de bor under meget dårlige forhold i et hjem uden mad. Nyomi fortæller:

Izla Bethdavid Boltena er programansvarlig og webredaktør for ADRA Sverige.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

”Min første mand blev syg og døde i 2006. Han efterlod mig alene med fi re børn. Det var frygteligt at miste ham, som forsørgede os. Han var husbonde, og vi var helt afhængige af ham. Jeg fik en depression og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre uden arbejde og alene om at støtte og opdrage mine børn. Jeg star tede med at samle sand og sten, som jeg prøvede at sælge til folk, der var i gang med at bygge. Det var hårdt arbejde, men jeg havde ikke nogen andre muligheder for at opretholde livet for min lille familie. En dag var der en mand, der henvendte sig til mig og sagde, at han gerne ville støtte mig og mine børn. Jeg stolede på ham,

og vi blev gift. Vi fik to børn sammen, og så forlod han mig og børnene. Jeg ved ikke, hvor han er i dag. Og nu er livet blevet ekstremt svært. Der er ikke noget arbejde at få, og jeg har ingen penge, så jeg kan købe mad til mine børn. Det er meget tungt at bære. I går fik vi lidt mad. I dag har vi ikke fået noget at spise og har ikke noget mad. Jeg ville ønske, der var noget almindeligt arbejde, jeg kunne få, men det er der ikke, og alle har det svært. Men uden arbejde kan jeg ikke købe mad. Vi er sultne. Jeg føler ikke, jeg har noget håb. Jeg venter på noget arbejde. Jeg har ingen familie her. Jeg har ingen høns eller geder. Og på grund af tørken har det ikke kunnet lade sig gøre at plante noget. Det arbejde, der er, er alt for lidt og uforudsigeligt. Mine børn går i skole, men de får ingen mad der, så de er sultne hele tiden.


ADRA

25

HUNGERSNØD uden ud d fortilfælde Nogle gange hjælper naboen os med lidt mad. Det er sådan, vi prøver at klare os. Min datter Mary hoster og har øjenproblemer. Hun har ofte næseblod og har brug for lægehjælp. Det har jeg slet ikke råd til. Jeg føler, at jeg er i mørke. Mit eneste håb er, at Gud gør et mirakel. Mine børn græder og spørger efter mad. Næsten hver aften går vi sultne i seng.“ Hendes børn Patience og Mary siger: ”I går fik vi lidt mad at spise, lidt majs og ærter. Det var det eneste måltid, vi fik hele dagen. Vi spiste det, før vi gik i seng, men det var meget lidt, og vi var slet ikke mætte. Sådan har det været i lang tid – det er blevet vores normale liv.“ Mary: ”Jeg ville ønske, jeg kunne blive læge engang. Somme tider deler nogle af vores klassekammerater deres mad med os.“ Patience: ”Jeg drømmer om at blive ingeniør. Men mit inderste ønske er at få mad og tøj.“

Tekst: Bjørn Krøll / Foto: Izla Bethdavid Boltena

Hungersnød har ramt et bælte af lande fra Yemen i øst og tværs over Afrika til Niger i Vest – omkring 30 millioner mennesker er berørt. Især i Nordøst Nigeria, Sydsudan, Somalia og Yemen er ramt; her oplever 10 millioner mennesker akut mangel på mad og alvorlig underernæring.

Hvad er en hungersnød? Hungersnød opstår, når et større antal mennesker dør på grund af mangel på mad eller på grund af sygdomme som følge af underernæring. Når mere end 20% af en familie ikke kan få mad, når der opstår underernæring så voksne og børn dør, er der ikke tale om en almindelig nødsituation, men noget mere vidtrækkende.

Hvad er årsagen til hungersnød? Hvert tilfælde af hungersnød har sine egne årsager, men det er som regel en skæbnesvanger kombination af forskellige faktorer. Konflikt og mangel på sikkerhed som følge af konflikten, udbredt fattigdom, udeblivende handel og voldsomme vejrfænomener såsom oversvømmelser eller vedvarende tørke er ofte skyld i hungersnødskatastrofer. Krig er den primære årsag til fødevaremangel i Nordøst Nigeria, Sydsudan, Yemen og Syrien. For Somalias vedkommende er det tørke og dårlig regeringsførelse efter mange års konflikt. I dele af Etiopien og Kenya lider befolkningen på grund af katastrofal tørke.

ADRA er med til at skabe håb og yde hjælp til mennesker som Nyomi og hendes børn.

Verdens rige lande har i mange tilfælde mulighed for at afværge hungersnød, inden det udvikler sig til en katastrofe. Men alt for ofte sker det, at det internationale samfund svigter i forhold til at organisere hjælp i tide – og

Tænk på dem, når du indser, hvor godt du har det. Vi har så meget at være taknemmelige for.

at de nationale regeringer er ude af stand til eller uvillige til at reagere. ADRA er til stede, når nøden rammer, og sammen med andre hjælpeorganisationer yder vi den bedste hjælp, vi kan, med de midler, vi har.

Nødhjælp og udvikling

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


26

Vi siger tillykke

Dåb MARIA TERESA MIKKELSEN ”Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende,“ var temaet, da Teresa sabbatten den 24. juni sluttede pagt med sin Frelser ved dåben i Holstebro menighed. En stor og velsignet dag for Teresa, menigheden og mange gæster. Her på billedet Teresa sammen med sin veninde Leila Jørgensen, som først inviterede hende til kirken. Vi ønsker hjertelig tillykke og Guds velsignelse. Sven Hagen Jensen

SØREN S Ø UHRENHOLT

FREJA FREJ FR EJA A SK SKIN SKINDHØJ INDH DHØJ ØJ

Sabbatten den 26. august var der dåb i Aarhus kirken. Søren er kommet i menigheden gennem nogen tid. Langsomt kom interessen for adventisternes bibelsyn og ønsket om dåb. Ved dåbsgudstjenesten aflagde Søren sit eget vidnesbyrd om sin glæde over troen, og hvilke forandringer det har gjort i hans liv. Flere af Sørens venner, forældre og søskende overværede dåben og deltog også i fællesmåltidet efterfølgende. Vi ønsker Søren tillykke og Guds rige velsignelse. Robert Svendsen

Freja er født og opvokset i en varm og omsorgsfuld kristen familie, der har givet hende troen allerede fra barnsben. Freja gik på Vejlefjordskolen, hvor hun kom i kontakt med adventisttroen. Efter moden overvejelse valgte Freja 1. juli at blive døbt og tilhøre Adventistkirken i København, hvor hun til efteråret skal være ”Et år for Herren“. Tillykke med dåben. Thomas Müller

Barnevelsignelse & nyfødte EMMA LUSHOMO JESPERSEN Sabbatten den 13. maj 2017 havde Aalborg menighed den glæde at have barnevelsignelse, da Ireen og Magnus Jespersen fi k deres datter Emma Lushomo fremstillet i menigheden og bedt om Guds velsignelse over hende. Vi ønsker dem Guds velsignelse. John Pedersen

Adventnyt Ad t t · Nr. N 5 · oktober k b 2017

CYNTIA KEZA TWIZERIMANA

VALERIE VALTER

A Atter havde Aalborg menighed barnevvelsignelse, idet Cyntia Keza blev fremstillet sabbatten den 10. juni. På billedet er hun sammen med sine forældre Devota og Gapsi og storesøster Nedine. Vi ønsker dem Guds velsignelse. V JJohn Pedersen

Sabbatten den 17. juni blev Valerie på knap 3 mdr. velsignet i en næsten fyldt adventkirke i Odense. De lykkelige forældre er Edna og Per Valter. Torben Schiermer


Vi siger tillykke

Fødselsdage Oktober 85 ÅR 15. Lise Rasmussen Tofthøjvej 20, 0113, Viby Sjælland 27. Karen Hauvre Gyldenlund 17, Langeskov

80 ÅR 16. Else Marie Frederiksen Fjordvej 4, Juelsminde 25. Else Flinker Mikkelsen Kr. Poulsens Vej 27, Ikast 28. Sonja Andersen Klintevej 8, Vejle

75 ÅR 1. Grete Vad-Nielsen Svogerslev Hovedgade 11, Roskilde 23. Else Beth Ilsgaard Granslevbyvej 40, Granslev, Langå

MARIKE KOCH van AMSTELL og REUVEN NATANAEL van den BROEK Mandag den 17. juli blev Marike og Reuven viet i Østervrå Adventkirke. Familie og venner fyldte kirken og bevidnede det unge pars ja til hinanden. Marike og Reuven bor i Aalborg, hvor de fortsætter deres studier. Nu hedder ægteparret Koch van den Broek. De ønskes hjertelig tillykke og Guds velsignelse. John Pedersen

70 ÅR 10. Preben Jalving Stouby Kirkevej 12, Stouby 10. Ove Dahl Holtug Linievej 46, Store Heddinge 29. Tove Harriet Prytz Bjørupsgade 18, Nykøbing F

ZOEY ABIGAIL HJORTBY FALK

November 90 ÅR 16. Hans Sørensen Sdr. Parkvej 171, Ringsted

85 ÅR 4. Herdis Nielsen Rolighedsvej 11 G, st., Vejen 8. Ruth Christensen Hvenekildeløkken 213, Seden, Odense NØ 12. Birgit Lillian Canvin Byvangen 51, Horsens

80 ÅR 9. Inge Brix Nielsen Solsortvej 1, Odense NV 21. Ingrid Holm Hold-an Vej 82, Ballerup

75 ÅR 16. Mette Jensen Uiarsaariaq 8 A, Postboks 50, Ilulissat

70 ÅR 7. Harold Lie Benløseparken 25, 1.tv., Ringsted 12. Kamma Østergaard Hybenvej 34, Ringsted 28. Hans Andersen Hegnedevejen 24, Aakirkeby 30. Jarl Nordahl Snekkerstenvej 49, Klarup

Kære abonnenter Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt, fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Bente Schledermann, 4558 7752.

Den 12. maj blev Shannie og Tommy Hjortby Falk velsignet med en dejlig datter. Vi ønsker dem hjerteligt tillykke og Guds rige velsignelse. Michael Bidstrup

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

Tillykke med ...

Bryllup

27


28

Vi mindes

Æret være... ELI NIELSEN

ANNA PHILIPSEN

GUNNAR DAM ASHOLM

Omgivet af sin familie sov Eli den 2. april stille ind i døden. Eli blev født i Odense i 1926 som datter af Ingrid og malermester Peter Wolhardt Jakobsen. Familiens tilknytning til Adventistkirken formede Eli, fra hun var ung. Hun levede således sit liv i en urokkelig tro på Jesus. I sin ungdom havde Eli berøring med Adventistkirken. Først som elev på Vejlefjordskolen, siden som bibelarbejder i København og endelig som lærer ved børneskolen i Aarhus. I Aarhus mødte Eli som 24-årig thyboen Marius, som hun giftede sig med. De flyttede til Thy for at drive landbrug. De levede et liv i nøjsomhed, der trods alt f lød med både mælk og honning. Først i halvtredserne blev de velsignet med døtrene Ingrid og Tove. Sideløbende med landbrug, varetægt af feriebørn og familie brugte Eli og Marius tid på menighedens aktiviteter, hvilket var højt skattet. Eli brændte virkelig for missionen, og derfor var det også et stort savn for menigheden i Thisted, da Eli og Marius f lyttede til Østervrå for at være lidt tættere på familien. I Østervrå fik Eli og Marius nogle få gode år i fællesskab. Eli havde aldrig noget rigtigt sygeleje og var således forholdsvis frisk lige til det sidste. Hun efterlod sig en stor familie, som hun så frem til at møde igen, når Gud kalder hende frem fra graven. Eli havde en stærk tro på Guds ord til os gennem apostlen Johannes: Den der har Sønnen, har livet. Med disse ord lyser vi fred over Elis minde. Allan Falk

Anna Philipsen døde 30. juni på Plejecentret Solbakken, 96 år gammel. Annas liv begyndte i Tyskland den 28. august 1921. Familien bestod af far og mor og 9 søskende – 8 piger og en dreng. Anna var den fjerde i rækken. Under 2. Verdenskrig var Anna tjenestgørende for den tyske besættelsesmagt udstationeret i Estland. Et kapitel i sit liv hun ikke åbnede op for. Hjemme i Tyskland var hun ekspeditrice i en bagerforretning, giftede sig og fik en søn, Wolfgang. Ægteskabet holdt imidlertid ikke. Anna rykkede teltpælene op og bosatte sig i Danmark. Her giftede hun sig med Johannes Philipsen, som drev et mindre husmandssted i Høgild nær Viborg. Her kom sønnen Philip til verden. Religiøst var A nnas baggr und romersk katolsk, men på et tidspunkt mødte hun adventistpræsten Jens Madsen og fandt i det budskab, han forkyndte, en sandhed, hun dragedes imod. I april måned 1956 lod hun sig døbe og tilsluttede sig adventistmenigheden i Viborg. Anna lå ikke på den passive side i sit kristne liv. Hun solgte religiøs litteratur fra dør til dør, indtil kolportørvirksomhed blev forbudt i Danmark. Anna var en flittig brevskriver og gav sine åbenhjertige meninger til kende både til teologen, familien og menigmand. Kronprinsparret fik også et lykønskningsbrev til deres bryllup. Naturens gratis glæder gik hun op i, som kunne bestå i hjemmelavet hindbærsaft eller brændenældesuppe. Hendes sidste vilje ønskede hun at sætte sit præg på. Den kirkelige bisættelse skulle således være: ”Guds navn til ære og til glæde for de tilstedeværende.“ Æret være Anna Philipsens minde! Robert Svendsen

Gunnar Dam Asholm døde den 2. juli 2017 efter en hjerneblødning, han fi k i hjemmet i Undløse dagen forinden. Gunnar Dam blev født den 24. august 1923 i As sogn ved Horsens. Deraf senere navnet Asholm. Sammen med sine to brødre voksede han op i troen på Jesu genkomst i hjemmet hos Jenny og Martin Dam. Gunnar blev døbt af Aksel Warmer den 23. april 1938. Som ung kom Gunnar i gartnerlære i Kalundborg, men rejste videre til Vejlefjordskolen, da han følte et kald til præst. På Vejlefjordskolen mødte han sit livs kærlighed Petra Lassen fra Agerskov i Sønderjylland. De blev gift den 24. juni 1948. Gunnar og Petra har fulgt hinanden lige siden som præsteteam i det omvandrende prædikantliv. De fik børnene Jenny og Martin. Gunnar var en ivrig bibelstudent. Som en af de første danske præster fik han i 1966 en Master i religion fra Andrews University, USA. Han har arbejdet som distriktspræst, været bibellærer på Vejlefjordskolen af to omgange, og sluttede sit formelle virke den 31. august 1990 efter 10 år som forstander for Korrespondanceskolen. Børn, børnebørn og oldebarn husker Gunnar som et dejligt, hensynsfuldt menneske, der altid var klar med et trøstende eller forklarende ord. Han kunne også hjælpe med noget praktisk, hvis et legehus skulle bygges eller en bilmotor skulle ordnes. Gunnar var glad for sang og musik. Han har glædet mange med sin dejlige stemme ved foredrag, gudstjenester og årsmøder. Nu er den stemme tavs. Vi glæder os til at møde Gunnar igen ved opstandelsen. Æret være Gunnar Dam Asholms minde. Henrik Jørgensen

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


Vi mindes

29

Nekrologer

REX MARIUS AUGUST ROSENQUIST Rex Marius August Rosenquist kom til verden i den lille by Læsten vest for Randers d. 13. marts 1995. Rex døde søndag morgen d. 9. juli. Han voksede op ude på landet og var kendt som en glad og aktiv dreng. Før han kunne tale rent, var han i gang med computer sammen med storebror Rich. I kirken var han med i børneklubben og i spejderarbejdet. Han var tænksom og kunne stille mange spørgsmål angående religionen, men især til den personlige tro. Han mistede sin far, Robby, da han var otte år gammel, og det kom han aldrig over. Livet gjorde ondt på ham, og hvad han følte og tænkte inderst inde var skjult for omverdenen. Vi kan kun gætte og ane. Når man mister en, som man holder meget af, og som man har været knyttet til og elsket af, så kommer sorgen. Sorgen fylder alt – det kan være svært at se fremad – og den slipper ikke. Man kan lære at leve med den, men savnet er der. Vi tog afsked med Rex i en kirke fyldt med overvejende unge mennesker, som sagde mange smukke ord om ham. Vore tanker går til hans mor, Rena, og broderen Rich. Æret være Rex’s minde. John Pedersen

ELSE MARIE MORTENSEN Mandag den 17. juli mistede Adventistkirken og Plejecenteret Solbakken deres ældste medlem, idet Else Marie Mortensen sov ind i troen på sin frelser 103 år gammel. Else fi k lov til at leve lang tid på denne jord. Hun blev født i Esbjerg den 29. september 1913 som den yngste i en børneflok på fi re. Som ung rejste hun til København og uddannede sig i damekonfektion. Hun blev gift med Villy Mortensen, og i 1947 etablerede de en radioforretning på Fanø. Her fik de en dreng og en pige. En veninde havde et sangkor for små piger, og Else syede en fanødragt til datteren. Hermed var grunden lagt til mange års flittigt arbejde med dukker i fanødragter, som hun efter flere opfordringer syede i 55 år. Else havde et lille hus – kaldet ”Dukkehuset“ – og herfra solgte hun sine dukker til turister hver sommer. I 1991 på udstilling i Bella Centret hilste dronning Ingrid på Else. Da Else rundede de 92, blev hun grebet af tanken om at hjælpe folk i nød. Hun nåede at donere 74 huse via ADRA til familier i Burundi. Else var mor og svigermor, bedstemor til 7, desuden oldemor til 10, samt tipoldemor til 2. Hun var medlem af Randers SDA menighed. Det begyndte i Esbjerg, hvor hun blev interesseret i nogle foredrag, som Rolf Kvinge holdt i 1970’erne. Else blev grebet af adventbudskabet og kom til at dele håbet og længslen efter den nye og genskabte Jord. Nu hviler hun tr ygt i Herrens hænder. Æret være Else Mar ie Mortensens minde. John Pedersen

HANS CHRISTIAN CHRISTENSEN Hans Christian Christensen sov stille ind i sit hjem på Solbakken om morgenen sabbatten den 22. juli. Hans har lige fra fødslen været præget af adventismen, og dens tro og lære om vores Herres komme i herlighed var forankret hos ham. Hans blev født i Harrild den 4. februar 1929, hvor han voksede op. Efter skolegangen i Hygild var han beskæftiget med landbruget. Han var et år på Vejlefjord (1946/47) og senere et år på Fyn. Bagefter aftjente han sin værnepligt (1950/51). Så til Vendsyssel godt et års tid. Og så tilbage til Harrild, hvor han arbejdede hjemme på gården. I 1954 traf han Kirsten Henriksen, og det blev til bryllup i Nakskov 5. august 1960. På Lolland købte Hans og Kirsten en gård, som han drev, mens hun var sygeplejerske. Ved siden af deres arbejde var de aktive i Nakskov menighed. I 1967 fik de en datter, Lilian, som var deres et og alt. I 1984 rammer sorgen Lilian og Hans – og også deres nære familie – idet Kirsten dør. Far og datter fortsætter sammen. I 1989 afhænder Hans sit landbrug og får arbejde på Skodsborg Badesanatorium. Senere f lytter Hans til Randers, men de seneste år boede han i Ans. Hans’ helbred begyndte at blive dårligt, og selv om han helst ville klare sig selv, går det desværre den forkerte vej, så i februar måned flytter Hans til Solbakken. Nu hviler han trygt i visheden om, at Herren gav sig selv, for at også han og hans kære kunne få evigt liv. Æret være Hans Christensens minde. John Pedersen

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


30

Vi mindes

INGER GARLAND

Den 11. august 2017 sov Tómas Tómasson stille ind 92 år gammel på plejehjemmet Vesturskin i Toftir på Færøerne. Tómas blev født i Søldafjord den 13. maj 1925. Han voksede op sammen med fem søskende ved smedjen, hvor hans far, Thomas Jacobsen, lærte sønnen smedehåndværket. Tómas flyttede senere til Island, hvor han supplerede sine færdigheder med arbejdet som bilmekaniker, blikkenslager, tankbilschauffør, murer og meget andet. Han giftede sig med Solrun fra Færøerne i 1953, og børnene Mathilda og Jens blev født. I 1975 flyttede de tilbage til Færøerne og byggede hus i Søldafjord. Tómas havde et tæt forhold til sine børn, 7 børnebørn og 10 oldebørn. Han havde humor, var gavmild og havde en særlig forkærlighed for dyr og tog bl.a. kattekillingen med i sin kasket på sin rundtur i tankbilen. Hans forældre blev adventister i 1923 under Valdemar Jacobsens virksomhed. Som teenager blev Tómas døbt af en baptistpræst under 2. Verdenskrig, da der pga. forholdene ikke var en adventistpræst. Da han flyttede til Island i 1947, blev han optaget i adventistmenigheden, og senere i Tórshavn menighed. Tómas talte om sin tro og delte sit kristne vidnesbyrd ved at hjælpe andre på praktisk vis. Han var en årrække formand for Landsforeningen for Ældre på Færøerne. Efter et liv med godt helbred måtte både han og Solrun flytte på plejehjem i november 2016. Ved begravelsen i kirken i Glyvra førte et 6-mandskor med borgmesteren i spidsen an foran kisten til det sidste hvilested, hvor Tómas hviler til opstandelsens morgen. Han efterlader hustru, to børn, den yngste bror og øvrige familie. Æret være Tómas Tómassons minde. Sven Hagen Jensen

Inger Garland, Næstved Menighed, sov stille ind i troen på opstandelsen den 21. august 2017 på Hospicegården Filadelfia i Dianalund efter kort tids sygeleje. Inger blev født i Svelvik ved Drammen i Norge den 23. april 1937 og voksede op i en familie med 3 søskende. Som voksen rejste Inger med sin familie til Danmark i 1962. Familien bosatte sig i Næstved, hvor hendes mand arbejdede som tandlæge. Inger var aktiv i menigheden, og efter at hun i 2001 blev alene, lagde hun alle kræfter i Næstved menighed. Hun var en hovedstøtte, som andre naturligt samlede sig om. Hendes glade smil, oprejste ryg og klare meninger var noget som enhver, både i og udenfor menigheden, respekterede. Hendes eneste datter, Cate, rejste som ung til USA for at besøge nogle venner, men endte med at tage uddannelse og bosætte sig der. Inger blev derfor langt mere international end mange andre af hendes barndomsvenner i Svelvik. Hun kom specielt til at elske familiens lille sted på Hawaii, hvor familien om en kort tid vil have en speciel mindestund for Inger. Inger nåede at fejre sin 80 års fødselsdag, hvor datteren Cate og hendes søn Erik overraskede hende med et uventet besøg fra USA. Dette var et stort øjeblik for Inger. Inger blev til det sidste besøgt af mange venner, og hun udtrykte under hele forløbet en klippefast tro på opstandelsen og havde en fred, som man tydelig kunne mærke. Hun efterlader datteren Cate og hendes familie. Vi ser frem til dagen, hvor Inger igen skal åbne sine øjne og lyser fred over hendes minde. Jan-Gunnar Wold

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

Nekrologer

TÓMAS TÓMASSON

Nu har du taget fra os, hvad Du engang har givet. Nu favner døden den, der for os var selve livet. Og intet bliver mere helt, som det var, herefter, for sorgen river i os med kærlighedens kræfter. Nu er vi fyldt af savnet og gruer for i morgen. Men, Gud, Du kommer til os og trøster os i sorgen. Vel er vi alle ramt af den gådefulde stilhed, men Du er også nær med Din nådefulde mildhed. Du griber os i mørket og blidt mod lyset vender. For selv om vi er adskilt, er vi i Dine hænder. Og du var selv i mørket den dag, da Kristus døde, du rejste ham til livet i påskens morgenrøde. Se døden er forandret Nu kan den ikke vinde! Da Kristus tog den på sig, blev den en slagen fjende. Og derfor kan vi håbe, at også vi får givet at gå i morgensolen og glæde os ved livet. Så lad kun sorgen synge, få luft for al sin klage, og lad kun savnet tynge, Din godhed blir tilbage. Du gir os nye kræfter. Du knytter nye tråde. Og hvad så sker derefter, må komme af Din nåde. Holger Lissner Salmebogen, nr. 413


Arrangementer og annoncer

31

REGIONSDAG 28. oktober i Køge For menighederne i Holbæk, Slagelse, Ringsted, Køge, Faxe, Haslev, Næstved, Nykøbing Falster og Nakskov

T Taler: Zlatko

Hvidekilde videkilde · 12.-14. januar 2018

Undervisere:

Musija

Gry & Victor Marley

ungdomsleder un u ng i Transeuropæisk Division

Program 10.00 ”Her står jeg“ i det fjerde evangelium Stærk, men ikke stædig 11.15 Bibelen alene Sola Scriptura for os i dag 13.00 Frokost (egen madpakke med) 14.00 Information ved ledelsen 15.00 Pause og en lille servering 15.30 Involveret i menigheden, alder ingen hindring…

Tilmelding, pris og mere info: familie.adventist.dk Sidste tilmelding: 2. januar 2018

”Hverdagsægteskab“ Parforhold kommer tit til at handle om, hvordan vi kommer fra den ene dag til den næste. På parweekenden skal vi udforske, hvordan vi kan få hverdagen til at flyde bedre sammen, så at summen bliver den intimitet, som Gud ønsker for os.

KEHAP.DK Kehap-fonden kan søges til projekter i Danmark i overensstemmelse med fondens formål. Fonden prioriterer projekter, der har til formål at skabe vækst og fremgang for Adventistkirken i Danmark. Næste deadlines for ansøgning om bevillinger er 26. november 2017 og 8. juni 2018.

Trane Blomster BUKETTER TIL ENHVER ANLEDNING DEKORATIONER  KRANSE BÅREBUKETTER  KISTEPYNT

ALT TØMRER- & SNEDKERARBEJDE UDFØRES

Få Adventnyt på lyd Er du svagtseende, har du mulighed for at bestille Adventnyt i lydudgave. Kontakt unionskontoret for yderligere information.

=

Ved hele begravelser: 18% rabat ved bestilling i butikken

Hobrovej 130 · 8920 Randers NV 86 43 60 44 · traneblomster.dk

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


32

Børnesiden

Tid til et

sporskifte? sporskifte Tekst: Mariann Myrvold Jensen / Foto: thinkstockphotos.com

Nogle gange føler du måske, at du står helt alene med dine problemer uden at vide, hvordan du skal få dem løst. Eller du mærker, at du ikke er ret glad for dit liv. Sådan oplevede de to mænd i historien det også. Men heldigvis er hjælpen altid nærmere, end man tror.

Mariann Myrvold Jensen bor i Herning med sin mand Allan. Hun har været lærer på Mattesonskolen i 20 år og er rigtig glad for børn og bøger.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

EN TRIST AFTEN Han anede faktisk ikke, hvad han skulle gøre. Trist og modløs stod han på den lille balkon uden for sit soveværelse og kiggede ud over dalen. Solen ville snart gå ned bag de lave bakker i det fjerne, men lige nu fik dens bløde stråler det til at glimte i vinduerne i de små, hvidkalkede huse i den lille landsby nedenfor. Han burde være stolt og glad – boede han måske ikke i et paradis? Var han og de andre i dette land ikke de vigtigste mennesker på hele jorden? Var det måske ikke dem, som altid havde fået særlig hjælp fra Gud til at løse alle deres problemer? Og så var det gået galt. Elias vidste godt hvorfor, men han anede ikke, hvad han skulle stille op. Måske var der ikke noget at gøre – måske var det allerede for sent. Det værste var næsten, at han ikke kunne tale med nogen om det. Jo, han havde prøvet. Men naboerne, landsby-

lederne og præsterne rystede bare på hovedet eller overhørte ham. Selv dem, han troede, var hans venner, gad ikke høre på ham – ja, nogle af dem ville ikke længere være sammen med ham. Den eneste, Elias kunne tale med om det alt sammen, var Gud. Så det gjorde han.

ELIAS TALTE MED GUD Fordelen ved at tale med Gud var, at han ikke behøvede at forklare noget. Elias behøvede ikke at vise ham de hæslige gudebilleder, som kongen havde stillet op i de overdådige flotte parker under de ældgamle træer. Gud havde selv set den grimme, sorte røg som steg op fra offerstederne alle vegne, og han havde også hørt råbene fra de gale præster, der dansede rundt om altrene, mens de drak og festede. Gud var blevet skiftet ud med stenguden Ba'al, som nu blev tilbedt som ham, der bestemte over solen og månen, den smukke natur, floderne og


FOR

BØ R

MARTIN LUTHER Du har måske hørt de voksne bruge ordet reformation det sidste stykke tid. Det er fordi, at det i år er 500 år siden, at præsten Martin Luther oplevede det samme som Elias oplevede. Der var noget helt forkert med den måde, han og folk omkring ham tænkte om Gud, og derfor var Martin Luther så ked af det, at han næsten havde lyst til at opgive det hele og lægge sig til at dø. Men det ville Gud ikke høre tale om. Gud ville, at Martin Luther skulle forstå, at Gud elsker alle mennesker. Gud elskede Martin Luther lige så højt, som han elskede Elias, og han brugte de to mænd til at hjælpe mennesker omkring dem til at begynde at leve deres liv på en ny og bedre måde. Det er faktisk det, ordet reformation betyder: at skifte spor – at forandre noget og begynde at gøre ting på en bedre måde, end man har gjort før. En reformation kan være lille eller stor, det er faktisk ikke så vigtigt. Det vigtige er, at Gud finder personer, som er villige til at arbejde sammen med ham for at gøre livet bedre for mennesker omkring dem. For ved du hvad? Gud elsker reformation – så længe den fører os i den rigtige retning. Han ønsker altid at hjælpe os med at gøre ting bedre, sådan at vi bliver glade for vores liv. Så hvad brugte Gud for at hjælpe Elias og folket på hans tid med at skifte til et bedre spor? Tre år med tørke og et mirakel med ild på et bjerg. Og Elias fik sit ønske opfyldt, for folket valgte at vende tilbage til Gud igen. Hvad brugte Gud for at forandre på tingene på Martin Luthers tid? Nogle ord på et stykke papir og en hammer og et par søm. Martin Luthers ord har spredt sig over hele verden, og de mennesker,

N

som har læst dem og forstået, hvordan Gud virkelig er, har fået et bedre liv.

33

OPGAVE Her er en liste over nogle personer, som oplevede et sporskifte, en reformation, i deres liv. Prøv at se om du kan finde ud af, hvem de er. Skriftstederne kan du bruge, hvis du ikke lige gætter rigtigt med det samme. 1. Han måtte bytte den bløde seng ud med hede og får (2 Mos 2,11-15)

GUDS HJÆLP TIL SPORSKIFTE Og det bedste af det hele er, at Gud også i dag har lyst til at hjælpe dig og mig til at skifte spor, hvis vi har brug for det. Det er så nemt at blive siddende fast i noget, man måske ikke er så glad for, men som det er svært at komme ud af på egen hånd. Det kan være, at du ikke har det helt godt med dig selv. Måske har du svært ved at tale med dine forældre eller søskende på en god måde, eller du oplever, at du ikke helt falder i hak med dine klassekammerater. Har du en vane, som du gerne vil af med? Uanset hvad der bekymrer dig, står Gud klar til at hjælpe dig med at skifte spor. Du kan få lov til at opleve din helt egen, personlige reformation. Husk disse tre punkter: 1 Dit behov for at skifte spor. Se problemet i øjnene og vær ærlig mod dig selv. Gå ikke efter hvad andre omkring dig siger eller gør. 2 Find ud af, hvor du vil hen. Hvad har du lyst til at opnå? Sæt dig nogle mål, som du føler, du kan nå. Vær positiv over for dig selv – husk: forandringer tager tid. 3 Husk, at Gud ALTID vil hjælpe dig. Han er ufattelig opfi ndsom og ved lige nøjagtig, hvordan han kan hjælpe netop dig. Det er ham, som giver energien til din reformation. Giv ikke op!

2. Han oplevede den største naturkatastrofe, der nogensinde har fundet sted (1 Mos 7,10-24)

3. Han gik fra at være fange til at blive statsminister (1 Mos 41, 39-43)

4. Han vendte 180 grader i sin forståelse af Gud (ApG 9, 1-9)

5. Hun var en udstødt kvinde, som blev en stor missionær (Joh 4,7-42)

6. Han var en svindler, som blev gavmild (Luk 19,1-8)

7. Han flygtede fra sin opgave og blev fanget i mørket i tre dage (ham tror jeg nu godt, du kan gætte uden skriftsted...)

Dette løfte fra Gud er givet lige til dig: “Læg ‘dit spor’ i Herrens hånd, stol på ham, så griber han ind.“ (Salme 37,5) Held og lykke! 1. Moses / 2. Noa / 3. Josef / 4. Saulus / 5. Kvinden ved brønden i Samaria / 6. Zakæus / 7. Jonas

regnen, der gav liv til den mad, der voksede ude på markerne. Elias vidste, at katastrofen lurede lige om hjørnet. Hvis ikke der skete noget snart, ville hele landet være fortabt. Hans største ønske var, at folket ville vågne op og forstå, at nu måtte de begynde at gøre tingene på en ny måde – en bedre måde. Han håbede, at Gud ville have tålmodighed med dem, bare et lille stykke tid endnu.

Børnesiden

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017


34

Forvaltning

At rejse et telt Tekst og foto: Line og Jan Arne Nielsen

VI LYTTEDE

VI GJORDE DET SAMMEN EN

Når teltet til årsmødet skal rejses, så ser det virkelig stort ud. Det er uanset, om det er ungdomsteltet eller mødeteltet. Jeg har selv været med. Det var til rejsningen af ungdomsteltet. Jeg stod ved en af yderpælene sammen med nogle andre. Peter Bo havde organiseret fordelingen af os. Og på hans ordre rejste vi det i takt. Velkoordineret og ukompliceret. Det var virkeligt samarbejde. Ingen kunne undværes. Og det lykkedes, fordi vi alle lyttede til den samme stemme.

At rejse et telt. Også det fortæller noget om forvaltning. At bruge sine evner til et fælles projekt med mening. At gøre det sammen. At sætte sine ideer om hvordan det skal gøres til side og lytte til den, vi er enige om er lederen. Ingen kan undværes. Alle har en opgave. Og det lykkes kun, fordi alle gør sin del.

FÆLLESSKABET At rejse et telt. Det er som menigheden. Tænk måske en gang mere over det. Gud

VIGTIGT – fornyelse af forpligtelsesaftale Mange af jer giver trofast gaver og returnerer tiende. Ofte med en forpligtelsesaftale, som giver mulighed for skattefradrag. En sådan aftale bliver normalt lavet for en ti-års periode og må fornyes ved udløb, hvis man fortsat ønsker skattefradraget. Vi har i maj sendt breve ud til jer, hvis aftale udløb i 2016. Er du en af dem, der ikke har underskrevet en ny forpligtelseserklæring, men gerne vil have en aftale om fradrag i skatten, skal du svare på brevet eller henvende dig til Lise Rechter på lise.rechter@adventist.dk eller tlf. 4558 7794. Er det første gang, du vil lave en aftale om fradrag i skatten, da henvend dig også nu. Aftalen skal være indgået og betaling sket inden årsskiftet for at opnå fradrag i 2017. Henvend dig derfor allerede nu! Tak for din støtte til Guds værk!

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

er der der. Der er behov for dine og mine ev evner. Hvor? – er det måske et andet sted, end hvor vi er lige nu? Går vi egne veje – er du villig til at arbejde og bidrage sammen i fællesskabets brede rammer? Kan vi tænke på bidrag fra dig eller mig, som vil gøre fællesskabet bedre? Og den positive mulighed – du eller jeg – vil vi kunne vælge at lægge nogle af vores egne ideer til side for bedre at kunne tjene fællesskabet? Tag det med i dine bønner. Lyttende bøn. For det er Guds stemme, som er vores gode vejviser.

FORVALTNING TIENDE 10% tilhører Gud Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (3 Mos 27,30). Principper for tiende: Se adventist.dk/adventister/tiende Fradragsmuligheder: Se adventist.dk/adventister/ skatteregler eller kontakt Lise Rechter, tlf. 4558 7794.


Kollekt og kalender

35

KOLLEKT – 7. OKTOBER

Det sker ...

Tekst: Bjørn Krøll

K

atastrofefonden giver mulighed for at kunne gribe ind med det samme, når en katastrofe rammer. Det er med til at redde liv og hjælpe mennesker til at få genopbygget deres tilværelse. Flygtningestrømmen har aldrig været større end nu. I 2015 blev der drevet 24 mennesker på flugt i minuttet, og der er nu over 65 millioner flygtninge i verden. 21,3 mio. er flygtet til andre lande, mens 40,8 mio. er flygtet til andre egne af deres eget land, og 3,2 mio. er asylansøgere. Krige, jordskælv, oversvømmelser, orkaner, klimaforandringer, økonomisk krise, fattigdom – listen over årsagerne til flugt er meget lang, og vi er vidner til en tid i verdenshistorien med flere og voldsommere katastrofer end nogensinde før. Det giver anledning til refleksion og handling. Da Jesus gik her på jorden, hjalp han sine medmennesker. Ikke kun ved at helbrede mange, men også ved at give dem et håb om en bedre fremtid i en ny verden uden nød og elendighed. Det håb skal vi bringe videre, og en af de måder, vi kan gøre det på, er ved at hjælpe mennesker i nød her og nu. Vi takker for den gavmildhed, der udvises blandt menighedens medlemmer, og kan, på grund af jeres hjælp, gribe ind med det samme, når katastrofen rammer. Tak for en god gave.

OKTOBER 07. 13. 18. 23. 28.

Kollekt: Katastrofeoffer, ADRA Deadline Adventnytonline Adventnytonline Deadline Adventnyt 06/dec. Regionsmøde i Køge

NOVEMBER 04.-11. Bedeuge 10. Deadline Adventnytonline 11. Kollekt: Bedeugeoffer, Global Mission 15. Adventnytonline 24.-26. Juletur Øst. Kongelejren 26. Dialogmøde. Vejlefjordskolen 28. Adventnyt 06 udkommer www.adventist.dk/det-sker

KOLLEKT – 11. NOVEMBER

Bedeugeoffer, Global mission Tekst: Line Nielsen / Foto: Global Mission

K

amala deler Gud med en gruppe mennesker i New Delhi i Indien. De har ikke hørt om Gud før, for de er simpelthen i et af de områder i verden, hvor der ikke har været kristen tilstedeværelse før. Kamala har taget imod kaldet til at bruge tid og energi på at nå ud til disse mennesker. Hun fortæller, at hun følger de metoder, som Jesus brugte, for at nå mennesker: Hun taler det lokale sprog, hun kender kulturen, hun indgår i livet i området, og så fortæller hun dem om Jesus. Kollekten til global mission støtter initiativer, der rækker ud til dem, der ikke før har hørt om Jesus. Det kan være mennesker, som længes efter noget bedre. Mennesker, som er marginaliserede, alene, flygtninge, i fængsel eller mennesker, som fylder deres liv med andre afhængigheder i det hul, h hvor JJesus skulle være. Eller det kan være mennesker, som lever travle liv fyldte med deres eget – uden at skænke evigheden en tanke. Der er mange, som ikke har hørt om Jesus. Tak for din gavmildhed til global mission, så flere mennesker kan lære Jesus at kende!

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2017

Aktivitetskalender

Katastrofefonden


DIALOG Kan man forestille sig Jesu kærlighed udlevet bedre end i et kristent fællesskab? Er et trygt fællesskab ikke kendetegnet ved, at man kan stille spørgsmål, at bredde rummes, og at der i fællesskabet er indbyrdes kærlighed? I vores kirke i Danmark er der spørgsmål, som enkelte ser forskelligt på. Men vil vi ikke alle gerne være en del af en adventmenighed, som arbejder målrettet med initiativer, som tjener det samme formål: At bringe frelsesbudskabet?

Lad os finde en vej frem, hvor vi er sammen.

ÅBENT DIALOGMØDE søndag den 26. november kl. 10-17 på Vejlefjordskolen Frokost midt på dagen (tilmelding nødvendig) Fokus for dagen er, hvordan vi arbejder bedre sammen. Vi vil også tage fat på emner, som har været debatteret på Facebook, e-mail eller i andre sammenhænge. Ledelsen vil desuden lytte til behov for materialer og ressourcer.

Hvilke temaer, spørgsmål og emner ønsker du at drøfte? Følgende er allerede på listen og vil blive drøftet:

Hvordan kan de tre engles budskab bruges i vores forkyndelse?

Hvordan kan vi bedre udnytte vores viden på sundhedsområdet?

Hvordan fungerer kirkens struktur, når det gælder gæstetalere og samarbejde med andre?

Send yderligere forslag til debat@adventist.dk senest 22. oktober. Ledelsen vil benytte anledningen til at præsentere Unionens strategi og dele tanker om det inkluderende fællesskab, som vi ønsker, at alle bidrager til. Se mere information i Adventnytonline, hvor man også kan tilmelde sig.

Alle er velkomne

Profile for Adventistkirken

2017-05 Adventnyt  

Adventistkirkens medlemsblad nr 5 2017

2017-05 Adventnyt  

Adventistkirkens medlemsblad nr 5 2017