2017-04 Adventnyt by Adventistkirken

I dette nummer ... Jesus kommer!

Oplevelser med Gud...

Vær som en mælkebøtte

En dag vil vores håb møde virkeligheden. Jesus vil åbne perleportene, og han vil selv byde os hver især indenfor. Læs om, at håbet om det evige, det har vi hos Gud. Derfor holder det!

... får mange af os hvert år i Hjælpeaktion. Læs nogle erfaringer fra Færøerne om gavmilde mennesker og Guds velsignelse. Bliv inspireret til selv at være med i Hjælpeaktion. Der venter spændende oplevelser.

Og sammen kan vi være som en hel mælkebøttemark! Sikke mange frø vi har. Sikke et potentiale. Sikke en gavmild Gud. Vi er skabt til at give udbytte. Vi er skabt til at gøre forskel.

Adventnyt Nr. 4 · august 2017

FØR HAN KOMMER SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller (Mission, Strategi) Næstformand Marianne Dyrud Kolkmann (Ungdom)

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

JESUS KOMMER – Hvad betyder det for mig? Af: Line Nielsen, redaktør

Tlf. 4558 7771

Glæde og håb Tlf. 4558 7772

Økonomichef Jan Arne Nielsen (Kristen forvaltning, Tlf. 4558 7773 Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag)

Det betyder, at jeg glæder mig! Virkelig. For så skal jeg være sammen med Jesus i al evighed. I en ramme uden synd – ingen død, sygdom, sorg, smerte osv. Evig glæde og udfoldelse sammen Gud og alle hans skabninger. Det betyder håb, fordi jeg ved, at løsningen på alt kommer med Jesu genkomst.

Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7789

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Henrik Jørgensen (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Tlf. 5060 7615

Jan-Gunnar Wold (Medie & Kommunikation)

Tlf. 4092 1032

Lisbeth Nielsen (Women’s ministries) Tlf. 5126 0224 Lasse Bech (Religionsfrihed)

Tlf. 2152 6789

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager

Tlf. 4558 7702

Mening med livet Det betyder, at jeg i denne verden lever med mening. Tanken på, at han ikke ville komme igen, og at jeg bare kunne leve som kristen nu og en dag dø til en evig død, synes bizar. Meningsløs. Men når jeg ved, han kommer igen, så er det fantastisk at opleve hans kærlighed og nærvær i dagligdagen. Det betyder et kald til mig om at fortælle andre mennesker om Jesus. I en kultur, hvor vi er vant til at acceptere enhvers standpunkt og tro, hvordan får jeg så fortalt, at det, der virkelig betyder noget, er at tage imod Jesus? Jeg tror på, at jeg kan dele, hvilken forskel Jesus gør i mit liv og så leve hans kærlighed.

Før han kommer

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk

Der var en stor gruppe, som troede, at Jesus ville komme igen i 1844. Nogle var fyldt af glædens forventning. Andre havde en lille mavepine, for de havde sluttet sig til bevægelsen af frygt for dommen. Da Jesus ikke kom, blev de første kede af det, og de sidste åndede lettet op. (Læs evt. mere i Mod en bedre fremtid af Ellen White).

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.kskolen.dk Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

Tlf. 7641 3132

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund Tlf. 9858 1121 www.himmerlandsgaarden.dk

Bibelen lægger ikke skjul på, at vi har et valg: Jesus eller ikke-Jesus. Vi kan blive frelst, eller vi kan gå fortabt. Sidstnævnte vil kortvarigt være frygteligt, men så venter en evig udslettelse. Førstnævnte vil være vidunderligt med en evighed sammen med Jesus! Før han kommer, vil jeg leve for at bidrage til, at andre kan lære ham at kende. At kende ham som den elskeligste og skønneste, som man kan forestille sig.

Og når vi kender ham, så begynder evigheden på en måde nu – og hans komme bliver livets lykkeligste øjeblik.

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Niclas Fuglø

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Line Nielsen redaktør for Adventnyt adventnyt@adventist.dk

Indhold

Nr. 4 · august 2017 04 Rundt omkring 08 Sommerens stævner og lejre 13 Vejen til Kristus 14 Profetier, der opfyldes, skuffelse og Guds omsorg 16 Lærdomme fra helligdommen

18 Profetierne og intolerancens tid

20 Sande og falske vækkelser i de sidste dage 22 De tre engles budskaber 24 Forventningens håb møder virkeligheden 26 Unionen: Fællesskab – og udfordringer 28 Nyt fra Vejlefjordskolen 30 ADRA 32 Tillykke

33 Arrangementer og annoncer

35 Vi mindes 36 Børnesiden 38 Forvaltning

14-25 Tema: Før han kommer

39 Kollekt og kalender

Tiden før Jesus kommer vil være fyldt med hans omsorg. Han vil være med os i vores erfaringer – også dem, der i første omgang vil være skuffende. Han vil åbne sit ord for os, så vi får indsigt, der giver håb og mening. Han lærer os at skelne mellem det sande og det falske. Han giver os styrke og kraft i forkyndelsen. Og en dag så kommer han!

40 Klumme

adventist.dk/abonner

Nr. 4 · august 2017 Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør: Line Nielsen +45 2125 1162 adventnyt@adventist.dk Adventnytråd: Alexander Jensen Birthe Svendsen Line Nielsen Pernille Præstin Larsen Peter Larsen Robert Svendsen

Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.000 stk. Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7774 margit.waern @adventist.dk

Abonnementspriser: Danmark, Grønland, Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,Forsidefoto: Thomas Müller Kommende Adventnyt: Nr. 5 udkommer: 26.9.2017 Tema: Reformationen Deadline: 21.8.2017 Nr. 6 udkommer: 28.11.2017 Tema: Gud løfter mit blik Deadline: 23.10.2017

SABBATONLINE hver fredag

ADVENTNYT ONLINE midt i måneden Materiale til nyhedsbrevet sendes til: adventnytonline@adventist.dk

NETANDAGT hver morgen

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Rundt omkring

Asyl Center Børkop A Tekst og foto: Joan Kristensen T

øndag den 7. maj var en gruppe elever og voluntører fra Vejlefjordskolen på besøg på Asyl Center Børkop. Vi havde nogA

le dejlige timer sammen med dem, der bor der! Vi havde pandekagedej og saftevand med samt legetøj til børnene! Der var lidt generthed og usikkerhed i begyndelsen, men det varede ikke lænbe ge før duften af nybagte pandekager fristede de fleste, og snart gik snakken fr og legen lysteligt. Vi blev atter engang o mindet om, at vi alle, uanset etnicitet, m bare ønsker et dagligt liv med fred, b tryghed og glæde for os selv og vores tr familier! Smil, venlighed og åbne hjerf ter t er godt for sjælen! Vi lovede at komme m igen meget snart!

Sundhedsforedrag i Odense Adventkirke Tekst: Alexander Jensen / Foto: Julika Rose

ud viste Ellen White, at sundheds-missionsarbejde er ”evangeliets pionerarbejde“ (Medical Ministry s. 239). Dette havde vi glæden af at opleve fra den 18. april til 9. maj i Odense Adventkirke. Fire tirsdage i træk blev der afholdt sundhedsforedrag, hvor der blev sat fokus på de fi re alvorligste sygdomme i Danmark: cancer, hjerte-karsygdomme, sukkersyge og depression/angst. Hver sygdom blev kort forklaret, deres årsag belyst, og til sidst berørte vi ny videnskab, som viser, hvordan vi kan forebygge og ofte behandle disse sygdomme vha. sunde livsstilsændringer. Møderne var velbesøgte, både af menighedens egne, men også af personer uden for menigheden, som var blevet inviteret vha. løbesedler eller online media. I alt var der ca. 25 deltagere, som normalt ikke kommer i kirken. Lige efter foredragene blev der tilbudt en lille sund vegetarisk smagsprøve, og desuden kunne deltagerne få målt deres

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

fedtprocent, kolesterol og få udregnet deres helbredsalder. Dette gav mulighed for gode samtaler. Der var en meget positiv stemning, og deltagerne havde gode spørgsmål efter hvert foredrag. Særligt mødet om depression og angst var velbesøgt af mennesker udefra. Mange udfyldte efterfølgende et evalueringsark, og vi har nu kontak toplysninger på omkring 15-20 personer, som ønsker at blive kontaktet ved andre sundhedsrelaterede tilbud som fx motionsgrupper, madlavningskurser og sundhedsuger. Særligt mange ønskede madlavningskurser, og vi glæder os til at møde mange af deltagerne igen til to kurser d. 12. og 19. Juni, som også afholdes i Adventkirken. Vi takker Gud for, at

sundhedsbudskabet åbner døre for mission i Odense. ”Der er et stort behov for dette arbejde (sundheds-missionsarbejde), og verden er åben for det“ (samme s. 239). Vi håber, at lignende tiltag kan spredes til andre menigheder og berede vejen for forkyndelsen af de tre engles budskaber.

Rundt omkring

Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Jensen

idst på dagen den 20. maj var spejderne fra Thisted og Viborg samlet i Finderup for at afslutte sæsonen med de sidste prøver og uddeling af nåle og diplomer. Familie, venner og bekendte sluttede op om begivenheden og deltog i det varme aftensmåltid, terrænturen, fællessangene og andagten omkring bålet i bålhytten. Sangene kunne få hele forsamlingen med, når Julian Gudmundsson på sin guitar og datteren Hanna på violinen slog tempoet an. Vi var en international gruppe på ca. 40 med deltagere fra Rumænien, Bhutan, Nepal, Congo, Bulgarien og Brasilien foruden vores danske landsmænd. Spejderarbejdet er et af Viborg menigheds missionsprojekter, hvor vi får god kontakt med både

kristne og ikke kristne familier. Vi var glade for, at Jytte, Evald, Dannie og Pia Dittmer fra Randers menighed endnu et år havde sat tid, fantasi og kræfter til side for at lede Adventistkirkens spejderarbejde i det nordvest- og midtjyske område. Næste år får vi måske også nogle små spejdere med fra Randers. Fem spejdere havde kvalificeret sig og fik uddelt deres nåle, diplomer og nye tørklæder af Jytte. Der var derefter rift om kagebordet og pandekagerne, som Danny og Evald med

behændigt håndelag forberedte på to pander over bålet. En festlig spejderafslutning på en dejlig dag med mange smil og glade børn og voksne.

Bibelstudier blandt unge i Odense Tekst: Alexander Jensen, Maria Larsen, Victoria Neesgaard og Rasmus Johansson / Foto: Julika Rose

lexander fortæller: ”Hver torsdag aften kl. 18 mødes en gruppe unge i Odense Adventkirkes ungdomslokale for at bede sammen. Det er en glæde at kunne tale med vores himmelske far sammen! En halv time senere begynder bibelstudiet først med guitarspil og sang. Sammen søger vi at finde de vidunderlige skatte i Guds dyrebare ord. Hvis du en torsdag tilfældigvis kommer forbi Odense Adventkirke, er du mere end velkommen til at være med!“ De to piger fra Odense fortsætter: ”Vi læser begge medicin i Odense, bor i kirken og er medlemmer af Fyns Ungdomsforening. Vi er rigtig glade for, at vi er blevet sådan en stor gruppe af unge mennesker, som mødes hver

torsdag til bibelstudie og derudover ofte til andre aktiviteter. Det har givet os sådan et godt fællesskab. Vi er en meget blandet gruppe, hvilket vi nyder, både når vi laver fælles aktiviteter som at spise sammen, gå ture, holder hyggeaftef ner og lignende. Desuden er der god grobund for udviklende bibelske diskussioner, hvorigennem vi lærer Gud, hinanden og os selv bedre at kende.“ Rasmus tilføjer: ”Hej kære trosfæller i Kristus. Da Maria og jeg kom ind i kirken, var vi meget glade for, at der var mennesker, som havde et bibelstudie kørende. For det er utrolig vigtigt at holde sig ved ilden og forsætte med at vokse i vores Guds og frelsers ord og

Vores indtryk bibelstudiegrupåånd. d V i d k aff bib l di pen, som udelukkende består af unge fra kirken, er rigtig godt. Der har vi mødt andre unge/voksne, som brænder for Gud og Kristus, og som har et oprigtigt ønske om at få alt det, som vi er blevet lovet gennem ordet fra vores store Gud og herre.“

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Landet rundt

Festlig spejderafslutning i Finderup

Rundt omkring

50 års kirkejubilæum i Thisted Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

et blev en dejlig sabbatsdag, den 10. juni 2017, da Thisted menighed fejrede sit 50 års kirkejubilæum i en fyldt kirkesal med efterfølgende fællesspisning og koncert af Adventklang. Mange ekstra stole måtte sættes ind for at huse tidligere medlemmer og præstepar, repræsentanter fra byens andre kirkesamfund og venner af menigheden foruden de faste kirkegængere. Med et helt orkester til at akkompagnere blev fællessangene løftet til nye højder som aldrig før. Et livligt sabbatskolestudium ledt af Tony Butenko, som har tjent menigheden i en 10-årig periode, blev efterfulgt af jubilæumsgudstjenesten, hvor kirkens nuværende præst, Sven Hagen Jensen, prædikede over emnet ”Tilbageblik og fremsyn“. Han mindede om de første kristnes forkyndelse, som tog udgangspunkt i Guds mægtige gerninger og ledelse gennem deres historie med kulminationen i Kristusbegivenheden og løftet om hans hjælp og nærvær alle dage indtil verdens ende. Korte glimt fra Thisted menigheds historie gennem de sidste 50 år blev også delt. Blandt dem

een henmenighedens visning til menig mangeårige leder, Jørgen Hange, som med fremsynethed og initiativ pressede på for det nye kirkebyggeri på grunden på Heides gamle planteskole i Tilsted. Bibelen, som på indvielsesdagen den 10. juni 1967 blev givet som gave fra Østdansk Konferens med en inskription af Jens Madsen, pryder stadigvæk nadverbordet i kirken og bruges ved skiftlæsninger. Vi blev ligeledes mindet om daværende unionsformand Alf Lohnes betimelige ord i sin indvielsesprædiken: ”Her i denne kirke skal mennesker finde en åben dør, en åben bibel – og Guds åbne arme!“ Ved fællesspisningen i gildesalen på Refsvej havde menighedens medlemmer forberedt et righoldigt og velsmagende måltid ved smukt dekorerede borde for de ca. 90 deltagere. Her blev der også anledning til at dele personlige

oplevelser fra tiden i Thisted menighed. Lillian Hange Fuglø kunne tage os med helt tilbage, til da hun selv var barn i menigheden. Elsebeth Butenko mindedes mange gode stunder som præstepar sammen med menigheden. Ken Aagaard Jensen kunne bekræfte, at han var med til at beplante anlægget omkring kirken. Og Carol Dorland huskede også sin tid som ung, da hendes far, Jens Arne Hansen, var bosiddende præst i Thisted. Jubilæumsdagen sluttede af i kirken med en skøn koncert af Adventklang, hvor fem ref leksioner over bibeltekster, som omhandlede Guds kærlighed, vekslede med fællessalmer og udsøgte musikstykker og solosang, der var en fryd for øret. Et ægtepar fra baptistkirken kom hen og takkede hjerteligt, fordi de havde fået lov at deltage i hele jubilæumsfesten. Mon ikke de udtrykte det, som vi alle følte: en minderig og velsignet jubilæumssabbatsdag.

Hvordan får man spaghetti til at gro? Tekst og foto: Michael Bidstrup

ed god mad, bibelhistorier og familietid. Det er den simple opskrift som virker i Nærum. Torsdag den 1. juni var sidste spaghettigudstjeneste inden sommerferien, og der var hele 54 tilmeldte – omend sygdom på dagen gjorde, at to familier måtte blive hjemme i sengen. Flere familier har deltaget hver eneste gang, og sidste gang fi k Cecilie ændret datoen for

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

sønnen Mattis karateafslutning – for spaghettigudstjeneste kunne de jo ikke gå glip af. Langt de fleste kommer fra Nærum Privatskoles mindste klasser, men der er også børnefamilier fra menigheden og nærområdet. Det er fantastisk at se, hvordan børnene opdager Gud og troen, når vi reflekterer over bibelhistorierne. Hjælp os med at bede for alle disse

familier, som er i fuld gang med at opdage Guds storhed, kærlighed og nåde.

Rundt omkring

Landet rundtt

Qure Sundhedsuge Nymindegab 2.-7. juli Tekst: Alexander Jensen / Foto: Per Arild Struksnes

Lillian Sandbeck Jensen, hvorfor havde du lyst til at deltage i sundhedsugen?

Jenny Mena, hvorfor havde du lyst til at deltage i sundhedsugen?

Fordi jeg havde været på Fredheim (livsstilscenter i Norge), og programmet lignede det norske, som havde givet mig meget. Indholdet tiltalte mig, og derfor følte jeg, at det lige var noget for mig.

Jeg ønskede at dyrke motion og få en bedre kropsfornemmelse og balance.

Hvad har du fået ud af sundhedsugen? Jeg kunne godt lide foredragene, som oplyste og inspirerede til en sund livsstil. Maden var fantastisk, jeg nød den meget! Der var en god og varm stemning med et fi nt fællesskab og meget stor hjælpsomhed både blandt gæster og hjælpere. Gruppens sammensætning af både unge og ældre var inspirerende.

IMPACT Tekst: Jiska Rose Jensen / Foto: Kasper Struksnes

ra den 9.-16. juli 2017 var ca. 45 unge og ældre samlet i Krogsholt spejderhytte udenfor Østervrå for IMPACT. Her kan du læse, hvordan tre af deltagerne oplevede ugen. Søren Uhrenholt: Ugen vi havde i Hjørring var fantastisk. Gud velsignede os både med hensyn til vejr, antallet af besøgende på vores livsstilsexpo, programmet og maden. Vi var specielt velsignet med de besøgendes åbenhed. Den åbenhed og glæde folk i Hjørring tog imod vores budskab på, har jeg ikke set tilsvarende før. Da vi var rundt fra dør til dør for at få udfyldt spørgeskemaer, oplevede vi endda, at vi løb tør for materiale. Jeg er selv blevet meget inspireret

Hvad har du fået ud af sundhedsugen? Jeg har opnået at kunne gå 4 gange længere, end jeg kunne, før jeg kom og i et meget hurtigere tempo. Jeg har fået en bedre balance og været i stand til at løbe for første gang i 11 år. Jeg nød fællesskabet med så mange søde mennesker, som viste ægte interesse for mig – de smilede med hjertet. Jeg ville gerne have hjælp til at bryde dårlige spisevaner, og det har jeg fået. Maden var lækker, jeg savnede ikke noget. Jeg er virkelig blevet motiveret til at fortsætte min livsstilsændring.

af at være på IMPACT. Det er fedt at kunne gøre en forskel, selv om jeg næsten er blind. Jeg var også meget glad for fællesskabet – det var som at være hjemme i en stor familie.

livsstilsexpoerne, hvor vi gav et glimt af en bedre livsstil. Og forresten var det smadder sjovt at hoppe i sandbankerne. Jeg glæder mig til næste år med mega hyggelige venner og varmt fællesskab!

Emma Jalving: Det var et skønt samvær med medkristne med et fælles mål om at hjælpe andre til en forbedret livskvalitet ved hjælp af både fysiske og åndelige midler. Arbejdet, som vi har udført i fællesskab, har spredt stor glæde. Samtidig har det givet mere og fornyet kærlighed til Gud, der giver os muligheden for at leve et sundt og rigt liv i hans Ånd. Linea Christiansen: En af mine favoritter var bibelstudiegrupperne om morgenen, hvor vi læste og diskuterede Guds fantastiske karakter. Vi så på den kærlige og tålmodige frelser, vi tjener. En anden favorit var

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Stævner og lejre – historisk

SDA UNGDOMSKONGRESSER

Tekst: Preben Jalving og Line Nielsen / Foto: HASDA

Det begyndte i … 1928 i Chemnitz, Tyskland Det fortsatte i … 1947, Dovre, Norge 1951 Paris, Frankrig 1955 Stockholm, Sverige 1961 Utrecht, Holland 1965 Helsinki, Finland

1969 Zürich, Schweiz 1973 Edinburgh, Skotland 1979 Arendal, Norge 1984 Exeter, England – og flere til i de følgende årtier…

Og imens bladet går i trykken, er der ungdomskongres i Valencia i Spanien, den 1.-5. august 2017. Vi vil fortælle lidt om, hvad der skete, i det næste blad. Ligger du inde med billeder, programmer og andet fra ungdomskongresser tilbage i tiden, så efterlyser HASDA en kopi.

UNGDOMSKONGRESSER Oplevelser. Andre kulturer. Samme tro. Masser af unge. Gode møder. Glæde. Nye kontakter. Anderledes mad. Alt det og meget mere er en del af en ungdomskongres… Og dem har der været mange af. Vi er mange, som har været med! Mærket stemningen. Oplevet, at vi virkelig er en del af en verdenskirke. Tænkt tanker, som rakte udover det hjemlige… Ung i alder eller ung i sind eller bare engang ung… så er det en del af vores adventistidentitet, at vi interesserer os for hele verden. I mission og i kirkefællesskab. Vi rummer og beriges af forskelligheden. Brug anledningen nu, hvor ca. 90 unge har været i Valencia – spørg og hør, hvad de har oplevet! Billeder oppefra og ned: 1+2) Paris 1951, 3) Helsinki 1965, 4) Exeter 1984

Adventnyt Advent Adv entnyt nyt · Nr. 4 · august 2017

Sommerens stævner og lejre – Seniordage

Det traditionelle seniorstævne for danske og norske seniorer blev i år afholdt på Kursuscenter Severin, der med sin placering mellem de to lillebæltsbroer viste sig at være et fremragende mødested for 165 ungdommelige og livsglade mennesker, der alle blev født, før verden gik af lave.

Med SEVERIN i bakspejlet Tekst: Walder Hartmann / Foto: Harry Sættem

et er i skrivende øjeblik to dage siden, vi vendte hjem fra årets seniorstævne. Indtrykkene har endnu ikke nået at bundfælde sig helt, og jeg har stadig lidt abstinenser. Fem dages intenst samvær og fællesskab øger på en eller anden måde lysten til at fortsætte. Men endnu må vi finde os i de afbrydelser, som vor nuværende tilværelse byder os. Jeg nynner stadig stille med på afslutningstonerne fra Gud vær med os til vi ses igen. De to dage har budt på et væld af reaktioner. Telefonen har ringet lystigt og formidlet stor taknemmelighed. Facebook har været med til at viderebringe reaktioner, der glæder alle i seniorbestyrelsen, som var med til at planlægge og gennemføre stævnet. Den seneste f breaktion opsummerer egentlig ganske godt de mange andre: ”Jeg takker dig endnu engang for et virkeligt godt og

vel tilrettelagt senior-stævne. Det kunne ikke være bedre. Gode hoteller, pragtfuld mad, gode hyggelige og spændende møder med gode foredragsholdere og musik/sang. Håber det om 2 år bliver på Severin igen. Stor ros. Tak for alt.“

”SIKKE EN FANTASTISK ENERGI“ V Dette er kundechefens seneste hilsen og karakteristik af de mange seniorer. Samme opfattelse lød igen og igen fra de mange flinke ansatte på Severin, som sørgede for, at alt gik som aftalt og planlagt. Coop-bevægelsen kan være stolte af dette moderne kursuscenter, hvor man hele tiden får udfordret sine tanker, når man bevæger sig rundt, sidder til møde i Balancen, lytter til historier i Opdagelsen, maler på sten i Evigheden, eller slet og ret forsøger at finde rundt i Tankegangen. Willy Aronsens daglige morgeninspiration vil følge os længe, og hans afskedssang lørdag aften kombineret med den musikalske anretning, som de to unge

musikere Rebekka Falk og Zakarias Daescu præsenterede os for, var med til at sætte prikken over i’et i det mest velbesøgte seniorarrangement i nyere tid. Seniorstævnet 2017 blev en passende kulmination på 25 års seniorarbejde indenfor Adventistkirken i Danmark, og vi, der er privilegeret med ansvar for aktiviteterne i disse år, har hentet mod og inspiration til fortsat at gøre en indsats for vores jævnaldrende adventistfæller og venner. Har nogen fået interesse for at fordybe sig i flere detaljer fra et minderigt seniorstævne, henviser jeg til den næste udgave af Aktive Seniorer, som er den næste opgave på mit skrivebord. Tak for nu – og på genhør. Walder Hartmann er formand for Foreningen for danske adventistseniorer og rektør for Aktive Seniorer.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Sommerens stævner og lejre – Børnelejr

BØRNELEJR

Tekst: Hanna Falk / Foto: Rasmus Hauvre

Jeg må indrømme, at jeg modvilligt sagde ja til at være fører på børnelejren. Jeg havde troet, at det ville være hårdt og trættende. Børn kan være søde, men også hårdt arbejde. Til min overraskelse og glæde tog jeg fejl. Børnelejr er super skægt med sjov, ballade, udfordringer og konkurrencer. Det er både fedt som barn og fører og kan anbefales til alle, der vil have en oplevelsesrig uge i deres sommerferie. I år var vi ”Jorden rundt på 7 dage“. Vi fulgtes med Phileas Fogg for at se, om han kunne nå sit væddemål. Undervejs mødte børnene derfor mange sjove kulturer og mennesker.

MORG GENA ANDA AGT OG GGE AFTENHYG Om morgenen fortalte og illustrerede Iben og Michael Bidstrup nogle gode historier om rejser, der er i Bibelen. Om aftenen var der hygge. Blandt andet kom tvillingebrødrene Indiana og Jones, der fortalte om deres eventyr og oplevelser. Men sjovest var det, da der blev fortalt om de sjove fjollede ting, børnene havde lavet i løbet af dagen. Børnene lavede også deres egne sketchs.

AKTIV VITET TER Der har været noget til alle slags børn. Man kunne være kreativ med maling, armbånds-fletning og klippe og klistre. Hvis man havde en sød tand, kunne man lave bolsjer. Hvis man var sporty, var der sport og leg. Hver dag var der konkurrence. Den, der kunne løbe hurtigst gennem forhindringsbanen, vandt nemlig en is. I år var pigerne meget ihærdige. HANNA FALK kommer i de tre vendsysselske menigheder. I sin fritid kan hun godt lide kreative ting og natur.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

EN SP PÆND DEND DE UGE E Søndag: Alle ankom på Antarktis, og man lærte sit hold at kende. Mandag: I Sydamerika, specifi kt Brasilien, måtte børnene samarbejde, vi havde nemlig sportsdag. Tirsdag: I Afrika smagte vi på afrikansk mad: Kassava og majsgrød med bønnesovs. Vi havde også en fodboldkamp: førere mod børn. Desværre vandt børnene, så der bliver revanche næste år. Onsdag: Vi tog til Asien og holdt fest i Kina. Børnene sad på puder på gulvet ved et meget lavt bord og spiste med pinde. Bagefter var der fest, leg og underholdning. Torsdag: Da Australien ligger på den anden side af jorden, har de morgen, når vi har aften, og aften, når vi har morgen. Derfor lavede vi omvendt dag. Flagstrygning og aftensmad om morgenen. Flaghejsning og morgenmad om aftenen. Alle blev bare en smule forvirrede den dag, som ellers var meget skæg. Fredag: I Nordamerika er alt stort. Vi lavede en stor markedsdag, hvor alle hold havde deres egen bod. Forældre måtte også gerne komme forbi og handle. Lørdag: Europa var hviledag, hvor man kunne slappe af, spille rundbold, flyve med drager eller tage på strandtur til Mallorca. Om eftermiddagen havde vi terræntur, hvor vi hjalp Phileas med mange udfordringer på hans rejse. Søndag: Den triste dag, hvor alle skulle pakke sammen og sige farvel.

SIG SELV OG GU UD Ud over sjov og ballade prøver vi også at gøre børnelejr til et sted, hvor alle kan komme og være sig selv og blive accepteret. Vi håber, at børnene også kommer lidt tættere på Gud. Vi venter spændt på næste år og håber, der kommer mange friske børn med på et nyt eventyr.

Sommerens stævner og lejre – TEENcamp

FLY

HIGH

Høj på livet TEENcamp Tekst og foto: Bjørn Espen Holtse

n hel fantastisk uges teencamp er forbi. Omkring 40 friske teenagere var mødt op i godt humør til en uge fyldt med fællesskab, spændende aktiviteter og input til samtale og fordybning omkring, hvad der gør livet fedt. Nye udfordringer blev taget op, og nye venskaber blev knyttet. Ugen bød på mountainbiketur i Rold Skov, besøg af en sjov og veloplagt Emil Nielsen fra politiet, der fortalte ”røverhistorier“, besøg af Mogens Moos, der delte sin personlige historie om et liv som alkoholiker og af hængighedens vidtrækkende konsekvenser for alle dem omkring. I ugens løb udfordrede Torben Rasmussen vores tanker om livet, troen på Gud og kirken. Der blev lagt op til samtale, bl.a. med en paneldebat, hvor deltagerne stillede spørgsmålene. Det

satte for alvor gang i tankerne og snakken. Trosrelaterede spørgsmål, nysgerrighed og frustration blandt flere deltagere førte til initiativet ”Bibelen på bordet“, hvor Torben sammen med René Bidstrup og Nicklas Risager tog nogle dybere snakke om bl.a. kirkelivet i praksis, bøn og spørgsmål som: Hvor er Gud henne, når man ikke mærker ham? Og hvor perfekt skal man være i kirken? Ved siden af vores fællesaktiviteter blev der plads til et stort udvalg af frivillige aktivitetstilbud samt en række sjove og givende spontane initiativer. Der opstod lovsangsaftener, der blev spillet natfodbold med knæklys, der var workout og løb for nogle af de morgenfriske, der blev spillet brætspil og bordtennis, hygget og grinet, sejlet kajak, spillet fodbold, lavet bolsjer, flødeboller og sushi og meget mere.

Fredag aften gearede vi ned med en afslappende tur i Water & Wellness Randers. Lørdag aften sluttede vi en oplevelsesrig uge af med en festaften. Festen blev indledt af en stemningsfyldt nadver sammen efterfulgt af en lækker 3-retters menu lavet af vores kok Kasper Carstensen, der hele ugen havde udfordret vores smags- og æstetiske sanser med spændende og ny mad. Den sidste nat endte for mange af deltagerne som en ”døgner“ (teen-sprog for en nat uden at sove), hvor vi samlet gik ned til vandet og nød den smukkeste solopgang. Hvordan kan man overhovedet gengive en uge som denne? Man skulle have været der. Men vi gør det igen næste år! Stor tak til alle der var med. Teencamp er noget, vi skaber sammen.

Bjørn Espen Holtse er gift med Emma. Sammen har de Roald på 4 år og Gro på 1 år. Bjørn Espen er uddannet fysioterapeut, men arbejder lige nu i kirkens ungdomsafdeling, hvilket han trives rigtig godt med.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Sommerens stævner og lejre – Spejderlejr

2017

ROBIN HOOD Spejderlejr 2017 S Tekst: Mads Kivikoski / Foto: Thomas Müller

år var vi taget tilbage i tiden i Nottingham omgivet af Sherwoodskoven. Troppene havde slået sig ned som otte engelske landsbyer med engelske bynavne. Spejderlejrens tema var Robin Hood, og alle spejdere havde taget temaet og udfordringen om at leve sig ind i rollerne højtideligt. Troppene havde inden lejren forberedt bynavn og lavet bannere for hver sin landsby. Selv vejret viste sig fra sin engelske side og bød på godt engelsk lunefuldt vejr med sin andel regn. Dog ikke mere end at en flot lejr blev sat hurtigt op de første par dage. Et flot syn gennem lejren, når man stod for enden af hovedvejen – tårne, tipier, indgangsportaler, telte, fiskenet-sofaer, bålpladser og andre flotte bygningsværker prægede Himmerlandsgården, hvor vi heldigvis også flere dage blev velsignet med varme og solskin. Marianne Kolkmann var lejrens taler med udgangspunktet i Robin Hood-fortællingen om at være noget for andre. Om at kæmpe imod ondskab og om at gå den ekstra mil for et andet menneske. Ligesom vennerne til den lamme mand i Bibelen, som blev hejst ned gennem taget til Jesus, fordi de havde tillid til, at Jesus kunne og ville helbrede ham.

Mads Kivikoski er korpschef for Adventistspejderne og elsker udeliv. Han er en del af Cafékirken i København, hvor han ofte har sin guitar med som en del af lovsangsteamet.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

MAD NOK I løbet af lejren fik hver trop den opgave, at forskellige ”varer“ skulle smugles ind til de stakkels borgere i Nottingham, som ikke havde mad nok til at overleve. Dagligt skulle der derfor skaffes madvarer, de skulle igennem munkejagt, majsmelbollekast, iskælk og andre udfordringer for at skaffe penge, så opgaven kunne løses, og troppene dermed kunne hjælpe Robin Hood i kampen mod Sheriffen af Nottingham.

TAK Spejderlejren i år bød på mange af de ting, vi elsker, ved at tage på spejderlejr. Lejrhygge, underholdning, fællesskab, åndelig inspiration, lovsang og alt det gode, som skaber den absolut bedste spejderuge på hele året. Her et par dage efter en lidt for våd nedpakning, hvor alle uden tøven gav alt, hvad de havde af energi, for at blive færdige, kan jeg kun se tilbage på en lejr, som var fuld af hårdtarbejdende glade frivillige, tropsførere, patruljeførere og spejdere, som har givet den hele armen og som leverede en fantastisk hyggelig lejr. En stor tak for en skøn uge i jeres fællesskab.

Vejen til Kristus

Vejen til

KRISTUS Ham klarer jeg bare ikke at elske! Hende kommer jeg aldrig til at synes om! Dem er det godt nok svært at holde af! Tekst: Line Nielsen / Foto: thinkstockphotos.com

ar du nogen sinde mærket den følelse indeni over for andre mennesker? Måske endda over for nogen, som du gerne ville elske? Familiemedlemmer, folk i kirken, naboer, kolleger på din arbejdsplads? Eller har du oplevet, at det, du troede, var kærlighed, noget, du gjorde for andre, i virkeligheden bare var noget, du gjorde for dig selv? Grum erkendelse. Selv for en kristen, med et personligt ønske om at ligne Jesus, så kan kærligheden være svær. Og den indre længsel efter selv at være anderledes, mere elskende, kan synes udfordrende at opfylde. I Vejen til Kristus af Ellen White fi nder jeg nogle ord, som fortæller mig, hvad der virkelig vil gøre forskel for kærligheden i mit liv: ”Når Kristus bor i hjertet, vil sjælen fyldes så meget med hans kærlighed, med glæden ved at være i forbindelse med ham, at den vil holde sig til ham; og ved at skue ham vil selvet blive glemt. Kærlighed til Kristus bliver kilden til handling.“ (s. 49). ”’Vi elsker, fordi han elskede os først’ (1 Joh 4,19). I det hjerte, som er fornyet ved guddommelig nåde, er kærligheden det grundlæggende princip for enhver handling. Den former karakteren, hersker over indskydelserne, kontrollerer

lidenskaberne, undertrykker fjendtlighed og gør følelserne mere noble. Denne form for kærlighed skattes i sjælen, forsøder livet og har en forædlende indflydelse på omgivelserne.“ (s. 65). ”Lad sindet dvæle ved hans kærlighed, ved skønheden, fuldkommenheden i hans karakter. Kristus i selvfornægtelse, Kristus i ydmygelse, Kristus i sin renhed og hellighed, Kristus i sin uforlignelige kærlighed – dette bør være sindets fokus. Det er ved at elske ham, efterligne ham, være fuldstændig afhængig af ham, at du bliver formet, så du kommer til at ligne ham.“ (s. 77). ”Når Kristus bor i hjertet, bliver hele naturen forandret. Kristi ånd, hans kærlighed, blødgør hjertet, får sjælen til at underkaste sig og løfter tankerne og ønskerne mod Gud og himlen.“ (s. 81). Vejen til Kristus er også vejen til kærligheden. Det er ikke ved at se på vores egne mangler, at vi bliver forvandlet – forvandlet bliver vi, når vi ser på ham. Når vi ser på hans enorme kærlighed, så gør det noget ved os. Det er, når vi erfarer, hvor meget vi er elsket af ham, at vi virkelig elsker andre. Når han på den måde er i os, så kan vi ikke andet end at elske. Hvilket guddommeligt mirakel i et menneske!

STUDÉR VEJEN TIL KRISTUS På hjemmesiden: ellenwhite.org/content/article/ 125-years-steps-christ Her ﬁndes forskelligt studiemateriale til Vejen til Kristus og andre informationer i anledning af 125 året for bogens første udgivelse.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Tema: Før han kommer

PROFETIER, der opfyldes SKUFFELSE og

Guds omsorg Tekst: René Bidstrup / Foto: thinkstockphotos.com

n populær sætning fra en sang af 80’er og 90’er-bandet R.E.M. lyder: ”It’s the end of the world as we know it“ – det er afslutningen på verden, som vi kender den. Det var forventningen, da adventbevægelsen under William Millers bibelstudier og andre vækkelsesbevægelser i første halvdel af det 19. århundrede kom frem til, at Jesu genkomst var nær – verden, som de kendte den, ville ophøre. Og det var ikke ”blot“ bibelstudier, der ledte folks bevidsthed i denne retning. Store begivenheder i naturen og på jorden passede sammen med deres bibelstudier.

NATURFÆNOMER OG STORPOLITISKE BEGIVENHEDER I DET 18. OG 19. ÅRHUNDREDE I 1755 ramte et voldsomt jordskælv især Lissabon i Portugal, men også andre dele af Atlanterhavets kystområder blev ramt. I 1780, 25 år senere, dækkede et massivt mørke store dele af ”New England“. Mange så det som tegn på Jesu snare genkomst1. Da så et tredje tegn kom i 1833, en meteorstorm2 – så var konklusionen klar: Jesu genkomst sker snart. Det var dog ikke kun naturfænome-

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

ner, men også storpolitiske og religiøse begivenheder, der prikkede til bevidstheden. Da Napoleon i 1798 opløste pavestaterne og fratog paven hans verdslige magt, blev også dette set som en profetisk opfyldelse af en bibelsk profeti. Og da Josiah Litch forudsagde, at det Osmanniske Rige ville miste noget af dets magt i 1840, og en aftale mellem europæiske stormagter og det Osmanniske Rige blev indgået i 1840 – så måtte Jesu genkomst være nær.3

BETYDNINGEN AF PROFETIERNES OPFYLDELSE Da alle disse begivenheder fandt sted, og man så bibelske profetier opfyldt i dem, måtte endens tid helt sikkert være en nutidig virkelighed. William Miller havde identificeret profetien fra Daniels Bog 8,14 – ”2300 aftener og morgener! Derefter skal helligdommen få sin ret tilbage.“ Han kom frem til, at tidsprofetiens udløb var den 22. oktober 1844 og måtte pege frem imod Jesu genkomst. Nu var der jo ikke andet at gøre end at forberede sig. Er du klar til, at brudgommen kommer? – vi kan næsten høre det i vores knogler.

Men den 22. oktober 1844 blev til den 23. oktober 1844 – og Jesus kom ikke igen. Skuffelsen var stor. Begivenhederne som ovenfor beskrevet var jo stadigvæk virkelige. Tidsberegningerne måtte også være sande. Hvorfor var Jesus ikke kommet igen?

EN ANDEN SKUFFELSE OG MISFORSTÅELSE Uden at skulle drage en direkte parallel imellem de to begivenheder, så bragte Jesu liv og gerning på jorden også lidt af en skuffelse. Jøderne på Jesu tid kendte til profeternes bøger og skrifter. De havde en klar forventning om deres Messias’ snare komme. Davids søn skulle komme og sætte sig på tronen. Nu skulle Israel sættes fri fra Det romerske Riges overherredømme. De ventede på ”den salvede“ – Messias. De ventede på Kristus.4 De havde læst skrifterne fra de var helt små. De havde forsøgt at leve det hellige, rene liv. Men da Jesus kom, så anerkendte de ham ikke som deres Messias, men anklagede ham for blasfemi. Den store skuffelse var, at Guds eget folk ikke kendte deres besøgelsestid. De ”kendte“

Tema: Før han kommer

De ”kendte“ skrifterne, men ikke meningen. I Jesus finder alle profetierne deres opfyldelse og deres mening.

Mennesker skulle bringes til at se, om deres kærlighed gjaldt denne verden eller Kristus og himlen. De bekendte sig til at elske Frelseren – nu skulle de bevise deres kærlighed.“5 Det naturlige spørgsmål, der her stille og roligt dukker op på nethinden hos os, må derfor være: Hvad sker der med os, når vores største håb, det, der motiverer os og giver os håb, ikke opfyldes, som vi forventer, det vil ske? Hvor finder vi ny energi – hvor lægger vi motivationen?

(2 Kor 1,20).

ENDNU EN SKUFFELSE?

skrifterne, men genkendte ikke Gud, da Gud i Jesus fra Nazareth, som deres Messias, kom til dem. Derfor korsfæstede de ham bistået af de lokale romerske myndigheder.

Paulus forsøger at tale om meningen med denne skuffelse i Romerbrevet 9,10-11. Her var virkeligheden den, at mange jøder på Paulus’ tid ikke troede på, at Jesus var Kristus, Messias. Men Paulus taler om, at netop hans apostelskab til hedningerne (11,13) må tjene som et tegn til disse ikke-Messias troende jøder, så de må komme til troen (11,14), og blive podet tilbage ind på oliventræet (11,23). Her finder vi en indsigt i Guds store omsorg. Selv om de ikke-Messias troende jøder for en tid måtte ses på som fortabte, så var det med det formål, at Gud netop gennem frelsen til hedningerne kunne bringe jøderne til omvendelse og til bekendelse i troen på den opstandne Jesus Kristus. Guds omsorg for os åbenbares i, at Gud ønsker vores frelse.

1844 OG DET 21. ÅRHUNDREDE Der er gået over 170 år siden denne skuffelse ramte den tidlige adventbevægelse. 1844 er nærmest blevet et ”mytisk“ årstal – næsten ”helligt“. Umiddelbart efter skuffelsen over at Jesus ikke var kommet tilbage, slog nogle af deltagerne i adventbevægelsen deres blik tilbage på Bibelen. Deres kærlighed til Gud var ikke forsvundet. Deres fokus havde nok nærmere været ”ude af fokus“. Ellen White skriver i Mod en bedre fremtid om skuffelsen i 1844, at på grund af ”almindeligt udbredte fejltagelser“ så blev budskabet misforstået, omend det var Guds vilje, at budskabet skulle bringes: ”Budskabet havde til hensigt at prøve og rense menigheden.

Er vi på vej mod endnu en skuffelse, selvom vi ikke har sat en dato? I de seneste år har der igen været en øget fokusering på at fortolke nutidens begivenheder ud fra enkelte vers i Bibelen. Hvordan skal vi forstå Pave Frans' ageren? Hvad med det nyligt overståede år med de 4 blodmåner og en fuldstændig solformørkelse (2014-2015)? Andre har tanker om Lutheråret og en fornyet gensidig forståelse mellem protestanter og katolikker som endnu et tydeligt tegn i tiden? Maya-kalenderen og markante ændringer i det politiske landskab med Putin, Trump og Erdoğans magtkampe fylder i den offentlige bevidsthed? Er disse begivenheder profetiske på samme måde som jordskælvet i Lissabon, Den mørke Dag i New England eller Meteorstormen i 1833? Vi har lært lidt af historien, så vi sætter ikke længere datoer – og dermed undgår vi også en lignende ”skuffelse“. Vi risikerer dog en anden type skuffelse, hvis vi hænger vores håb op på, at disse begivenheder sker, men at genkomsten fortsat udebliver. Vi må, som Ellen White antyder, prøve os selv og se, om vores håb er bygget på kærlighed til Kristus og himlen.

TEGN PÅ JESU KOMME, MEN UDEN REALISERING – HVAD ER VORES KALD? Vi må lade begivenhederne i verden bringe os til en dobbelt handling. For det første må vi ”bevise“ vores kærlighed til Gud efter principperne i Matthæus 25,31-46. Dernæst må vi lade denne kærlighed være et tegn på, hvad

det er, Gud ønsker at gøre for hele verden. Gud ønsker ikke, at profetierne skal bringe os fortvivlelse og skuffelse. Gud ønsker, at vi gengælder hans kærlighed og trofasthed mod os. Gud ønsker vores tilbedelse.

Man kan vel lidt forsimplet sige, at Guds store ønske ikke er, at vi skal forstå alle tidens tegn, men at vi skal elske det, tegnene peger hen imod. Gud ønsker, at du ”med din mund bekender at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses“ (Rom 10,9). Hvis vi kigger på det med lidt andre briller, så kan man sige, at Gud i sin omsorg og kærlighed til og for os er med os og for os, selv når vi ikke forstår hans timing – eller hvad budskabet rent faktisk betyder.

1 I dag tilskriver man dette fænomen en kombination af forskellige vejrfænomener og voldsomme skovbrande, se bl.a. artiklen af LaRondelle. 2 I dag identificeret som ”Leoniderne“ – ud fra ”Løvens (Leo’s) stjernebillede“, et årligt astronomisk fænomen, der er særligt kraftigt hvert 33.-34. år. Denne meteorstorm i 1833 bliver beskrevet som havende en særlig høj frekvens på antallet af stjerneskud pr. time. 3 Flere kommentatorer har sidenhen stillet spørgsmål til, hvorvidt disse ”tegn“, der som sådan var mere lokale end globale fænomener, skal forstås som profetisk opfyldelse af ”de sidste tiders tegn“. Se for eksempel Hans K. LaRondelle’s artikel: https://www. ministrymagazine.org/archive/1998/09/viewpoint 4 ”Christos“ er den græske oversættelse af det hebraiske ”māšîaḥ“ 5 Ellen White, Mod en Bedre Fremtid, s. 283.

René Bidstrup er præst i Ringsted og Køge, far til Eleanor på 2 og gift med Kirstin. René er dybt fascineret af, hvordan evangeliet om Riget og Jesus Kristus er lige så udfordrende i det 21. århundrede, som det var på Jesus’ og apostlenes tid, for kristne såvel som ikke-kristne.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Tema: Før han kommer

hellig dommen

Lærdomme fra

Tekst: Allan Falk / Foto: thinkstockphotos.com

Jagten på lærdomme fra den israelitiske helligdomstjeneste foregår ikke kun i Mosebøgerne. Jeg er blevet opfordret til at begynde et andet sted, nemlig i

Daniels Bog kapitel 8. Det er der gode grunde til, da dette budskab spillede en væsentlig rolle i forbindelse med vores kirkes opståen. Men ikke nok med det, budskabet fra specielt vers 14 er fremdeles af stor betydning for alle troende i vores tid.

Allan Falk er præst i det nordjyske og på Færøerne. Han har altid fundet glæde ved praktiske ting – og er også optaget af praktisk kristendom.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

FOKUS PÅ JESUS ELLER EN ANDEN? I Daniel 8,9-12 beskrives en tid, hvor en modstander til Jesus forsøger at tage menneskehedens fokus væk fra Jesu frelsergerning. Alle religiøse manifestationer, som ikke henleder menneskers opmærksomhed på, hvad Jesus gør for os i himlen i dag, slører egentligt hans daglige tjeneste for os. Det lille opsætsige horn, som Daniel beskriver, er den samme magt, som i Daniel 7 beskrives som rædselsvækkende. Set i historisk perspektiv må dette lille horn, der voksede helt til himlen, være det religiøse Rom. Med deres ophøjelse af paven og Maria, Jesu moder, så har de bogstaveligt talt stjålet rampelyset. Jesu gerning er trådt i baggrunden, hvilket er tragisk, når netop Kristus i al sin kærlighed beder for os.

MISFORSTÅELSEN OMKRING 1844 Den gode nyhed fra Daniel 8,14 er, at nedtrampningen af Jesu tjeneste ikke skulle vare ved. Teksten siger, at helligdommen skulle få sin ret igen. Netop dette vers blev i begyndelsen af 1800-tallet gransket omhyggeligt. Blandt andet William Miller kom i første omgang frem til, at helligdommen skulle få sin ret igen i 1843. At helligdommen skulle få sin ret igen, forstod man på den måde, at den skulle renses. Det hebraiske ord, der er oversat med, at helligdommen skulle få sin ret tilbage, fi ndes kun en gang i Det Gamle Testamente og er dermed lidt specielt.

Men det bærer betydningen: at blive renset og få oprejsning. William Miller og flere andre kom til den konklusion, at den helligdom, der skulle renses, måtte være denne jord. Man kunne ikke forestille sig, at det var den himmelske helligdom, der behøvede renselse. Fra disse tanker voksede ideen om, at det handlede om Jesu genkomst for at hente de retfærdige hjem til sig, så jorden senere kunne renses i ild. Denne nyvundne opfattelse ledte til, at mange ventede Jesu genkomst den 22. oktober 1844. Da Jesus ikke kom igen, blev skuffelsen naturligvis stor. Nogle mente fremdeles, at Jesus ville komme meget snart. Hans komme måtte være meget tæt på. Hvad flertallet angik, så mistede de desværre troen på Daniels profeti og gik hver til sit. Men her og der var der nogle få, der ikke kunne tro, at Jesus havde svigtet dem. De fortsatte med at lede efter sandheden. Det maner til eftertanke, at store nye begyndelser i Guds værk ofte ledsages af store skuffelser. Disciplene led en stor skuffelse, da Jesus blev korsfæstet, men på pinsefestens dag spirede en ny menighed frem. I 1844 led de første adventister en stor skuffelse, da Jesus ikke kom igen, men derefter så blandt andet Syvende Dags Adventistkirken dagens lys.

HVAD SKETE DER I 1844? Da man igen studerede budskabet om helligdommens renselse, kom man

Tema: Før han kommer

snart til den slutning, at tidsangivelsen var rigtig. Men hvad var det så, der skulle ske i 1844? En eller anden helligdom skulle renses. Når jorden ikke var helligdommen, hvad var så helligdommen? Med Guds hjælp og studier i Bibelen, fandt man ud af, at det måtte være den himmelske helligdom, der skulle renses.

HVORDAN FANDT MAN SANDHEDEN? Disse nye sandheder fandt man gennem bibelstudier, men Gud hjalp også til på sin forunderlige måde. Gud hjælper altid dem, der søger nyt lys. Da Jesus skulle være kommet igen, var en lille gruppe samlet i Hiram Edsons hjem. De ventede i tillid til, at Jesus ville vise sig i skyerne, men det skete jo ikke. Efter skuffelsen gik Edson og nogle venner om morgenen ud i en lade for at bede. Senere gik han og en ven over en majsmark for at besøge nogle andre troende. Midt i marken følte han ligesom en hånd på skulderen og så op. Det var, som om himlen åbnede sig, og der i det himmelske tempel så han Jesus gå fra

ker omkring dette spørgsmål. I tillæg åbenbarede Gud også meget af det for Ellen White. Efterhånden samledes puslespillet. Man blev klar over, at der efter 1844 skulle foregå en renselse og ophøjelse af den himmelske helligdom. Fra Det Gamle Testamente lærte de, at præsten overførte den angrende synders skyld til templet. Denne syndens urenhed blev så renset væk en gang om året på forsoningsdagen. Sådan kan vi forstå, at Jesus overfører vores skyld til det himmelske tempel, når vi beder om tilgivelse. Denne ophobede syndens urenhed i det himmelske tempel må renses væk, inden Jesus kan komme igen. Bibelen fortæller, at Jesus har hovedrollen i denne proces, og de bibelske tidsprofetier gør det klart, at denne renselse er det sidste, der foregår, inden Jesus kommer igen. Altså udfører Kristus den endelige og sidste forsoning, som dette univers kommer til at opleve. Den renselsesproces, der betyder evig frelse for de troende og evig fortabelse for alle, der ikke værdsætter Guds og Jesu kærlighedsgerning. Denne proces er ofte blevet kaldt den undersøgende dom.

det hellige ind i det allerhelligste.

NÅR DET HIMMELSKE TEMPEL HAR FÅET SIN RET TILBAGE, HVAD SKER SÅ?

Ellen White oplevede noget lignende, da hun i et syn så, hvordan først Gud Fader og siden Jesus bevægede sig fra det hellige og ind i det allerhelligste. Først blev Gud samlet op af en ildvogn og kørt ind i det allerhelligste, dernæst kom en anden vogn og samlede Jesus op for også at køre ham derind.

Efter retsscenen i Daniel 7,9-10, hvor Gud beskrives som siddende på sin trone med bøgerne åbne, som også er en beskrivelse af, hvordan helligdommen skal renses og ophøjes, så forlader Jesus det allerhelligste i himlen for at komme igen i himlens skyer. Det er det, vi alle venter på.

HVAD GØR JESUS I DET ALLERHELLIGSTE I DAG? Det interessante spørgsmål er: Hvad gør Jesus i det allerhelligste? Hvilken gerning er så vigtig, at menneskeheden skulle informeres om den allerede på Daniels tid? De første medlemmer af vores menighed studerede Bibelen grundigt og gjorde sig mange tan-

DIT FORHOLD TIL JESU GERNING I DET ALLERHELLIGSTE? Mens vi venter, hvad er så dit ansvar i denne sammenhæng? Hvad ønsker Jesus af dig i forhold til, at han arbejder på din frelse? Den bibelske tekst giver os nogle tydelige hint. Som forberedelse til forsoningsdagen skulle det gamle Israel afholde sig fra arbejde og spæge deres legeme. De skulle have fokus på den renselse, der foregik i templet. Det vil sige, at de overgav sig til den gerning, som ypperstepræstens tjeneste symboliserede – nemlig, at Jesus til slut fjerner synderens overtrædelser fuldstændigt. (3 Mos 16,29-31). Som afslutning på den himmelske renselsesproces har apostlen Johannes fortalt følgende om de frelste. ”Lad … den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges“ (Åb 22,11). Dette tidspunkt er ofte beskrevet som nådedørens lukning. Det tidspunkt, hvor Jesus har beseglet alle sine efterfølgere, sine disciple. At spæge kan betyde kue, undertrykke, overvinde eller betvinge. Budskabet er, at Gud ved sin søn Jesus Kristus ønsker at tilgive os, men han ønsker også at hjælpe os til en forvandling. En forvandling, der medfører, at han giver os Åndens frugt. Kærlighed i stedet for egenkærlighed, venlighed i stedet for had osv. De, der sammen med Jesus vores frelser gennemgår denne renselsens og forvandlingens proces, er dem, Guds engel i Johannes' Åbenbarings sidste kapitel kalder hellige. Disse mennesker vil for bestandig helliges yderligere. Lige indtil Jesus ses i skyerne, og selv på den nye jord, vil disse lykkelige frelste for altid helliges. Jesus vil altid være det forbillede, som de tragter efter at komme til at ligne. Hvilken vidunderlig rejse, fra at være en syndens slave, til at være et genfødt barn af Gud selv. En rejse Jesus gør sammen med os.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Tema: Før han kommer

Verden er i stadig forandring,

Profetierne og

og nogle gange forandrer tingene sig meget hurtigt – og måske til vores overraskelse ikke altid til det bedre. Når man har vænnet sig så meget til en bestemt verdensorden, at man ikke troede, den ville kunne ændre sig foreløbig, så forbløffes man gang på gang over, hvor hurtigt det hele pludseligt styrter i grus. Det er en skrøbelig verden, vi lever i, og omvæltninger er ofte sket uventet og hurtigt. Bare

faktuelle samfunds opkomst, præget af falske og alternative nyheder, for ikke at tale om statskontrolleret hacking eller propaganda, hvor er vi så på vej hen? Hvad er sandheden i sådan en tid? De liberale demokratiers dominans bliver alvorligt udfordret, og basale frihedsrettigheder som religionsfrihed og samvittighedsfrihed er under pres i næsten alle lande. Truslen fra den islamistiske terror og frygten for indvandring får regeringer til at foretage indskrænkninger i basale frihedsrettigheder, som vi ellers var kommet til at tage for givet.

tænk på alle revolutionerne, 1930-erne eller i nyere tid Berlinmurens fald og 11. september.

Tekst: Lasse Bech

FUNDAMENTER KRAKELERER Helt aktuelt forandrer verden sig på måder, de færreste havde forudset. Den verdensorden, der efter 2. Verdenskrig har domineret med vestlige frie demokratier i spidsen – ikke mindst USA – hvor FN har været omdrejningspunktet og menneskerettigheder blev betragtet som fundamentet, ser ud til at krakelere. Ser vi en tendens med Brexit, Trump, Putin, Erdoğan, hvor landene isolerer sig om sig selv omkring værdier som populisme og nationalisme? Med det såkaldte postLasse Bech er præst i Vejlefjordkirken og afdelingsleder for religionsfrihed i Adventistkirken.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

I år fejrer vi reformationen, som på mange måder var med til at give os den frihed, vi nyder i dag. Reformationen var et opgør med den katolske kirkes dominans og med paveinstitutionen. Kirken var faldet fra sit oprindelige fundament, som Jesus havde formuleret det med Guds rige, der ikke er et rige af denne verden. Pavedømmet var kommet langt fra dette ideal og betragtede endda paven som Kristi stedfortræder på jorden. Det var desværre en stedfortræder, der ikke lignede Kristus særlig meget – nærmest det modsatte. Derfor var det nærliggende for reformatorerne at betragte pavedømmet som Antikrist. Desuden fandt de belæg for dette i deres udlægninger af de bibelske profetier – som f.eks. Åb 13, hvor to dyr bliver beskrevet: Dyret fra havet (Åb 13,1-10) og Dyret fra jorden (Åb 13,11-18). Luther skrev om dette kapitel i sin fortale til Johannes Åbenbaringen fra 1545: ”Her faar Pavedømmet ogsaa det

in verdslige Sværd i sin Magt og hersker nu ikke alene med Bogen som i det andet Ve, men ogsaa med Sværdet som i det tredje – som de jo praler med, at Paven har begge, baade det aandelige og det verdslige Sværd i sin Magt.“ 1 Luther berørte hermed det grundlæggende problem, som reformationen skulle løse, nemlig at kirken var blevet en verdslig magt i form af pavedømmet. Et andet element, som Luther desværre aldrig rigtig fik gjort ordentligt op med, er den statskirkekristendom, som opstod med kejser Konstantin og frem. Selvom de lutherske kirker løsrev sig fra Rom, så blev også de til statskirker. Denne statskristendom forsøgte anabaptisterne og den radikale reformation derimod at gøre op med – med det resultat, at de blev udsat for voldsomme forfølgelser både fra katolikker og protestanters side.

Da adventismen opstod i USA i 1800-tallet, så den sig selv som en naturlig fortsættelse af reformationen. Man overtog og byggede videre på reformatorernes udlægning af profetierne. Adventismen var en bevægelse, der i høj grad byggede på den radikale reformation og anabaptismen – de bevægelser, der var blevet forfulgt overalt i Europa, men som for alvor fandt et fristed i den nye verden.

USA FOR FRIHED USA blev med sin forfatning bannerfører for frihedsrettigheder som religionsog samvittighedsfrihed med sin klare

Tema: Før han kommer

tolerancens tid adskillelse af kirke og stat. Adventisterne var naturligt nok begejstrede over den amerikanske forfatning, som Ellen White udtrykte det i sit episke værk Den store Strid: ”Nationens grundlæggere forsøgte klogelig at værge sig mod kirkens udøvelse af verdslig magt, som uvægerligt fører til intolerance og forfølgelser. Forfatningen siger udtrykkeligt, at ‘kongressen ikke kan udstede nogen lov om fastsættelse af nogen religion eller forbyde fri religionsudøvelse’, og at ‘ingen religiøs prøve nogen sinde skal være en forudsætning for at opnå offentligt embede i De forenede Stater’.“ 2

LAMMET TALER SOM DRAGE På trods af begejstringen for det frie samfund i USA havde adventisterne også en forventning om, at dette ville ændre sig. Allerede i 1850’erne identificerede adventisterne USA som ’dyret fra havet’ i Åb. 13. Dette gjorde de bl.a. med den begrundelse, at dette mest frie og demokratiske land i verden stadig opretholdt noget så djævelsk som slaveriet i sydstaterne.3 I 1880’erne, hvor Ellen Whites bog om den store strid i det store hele fi k sin nuværende form, var slaveriet blevet ophævet, men nu var det, der optog adventisterne de søndagslove, der var vedtaget i mange af 1 Luthers skrifter i udvalg, bd 3, Gads forlag 1964, s. 174. Han skriver samme sted: ”Her kommer saa de to Dyr: Det ene er Kejserdømmet, og det andet med de to Horn er Pavedømmet, som nu ogsaa er blevet et verdsligt Rige, dog med Skin af Kristi Navn.“ 2 Ellen White, Den store strid, Dansk Bogforlag 1963. Bogen bygger på en tekst, der blev udgivet i 1858 som Spiritual Gifts Vol 1, og udvidet stærkt i 1884, og revideret i 1888 og 1911. På dansk er den udkommet i flere udgaver og med forskellige titler som Konfrontation og senest som Mod en bedre fremtid. 3 Det var J.N. Andrews, der først identificerede USA

delstaterne og ikke mindst de planer om en national søndagslov, der skulle gælde i hele USA. Der var allerede adventister, der havde været fængslet for overtrædelser af søndagslove, og man gjorde et meget effektivt og aktivistisk lobbyarbejde fra kirkens side for at stoppe den planlagte lovgivning. Ind imellem tog adventisternes protester form af bevidste provokationer, hvor man netop for at udfordre lovgivningen demonstrativt overtrådte søndagsbestemmelser. Denne sidste fremgangsmåde blev kritiseret af Ellen White som værende for radikal.4 Lige siden har adventister haft et ambivalent forhold til USA, som på den ene side ligner et lam, men alligevel taler som en drage.

STADIG BIBELSTUDERENDE REFORMATORER Adventistpionerernes udlægning af Johannes Åbenbaringens tekster om dyrene var ikke identisk med Luthers, men det grundlæggende problem og den foreslåede løsning var den samme. Vi kan stadig finde profetisk vejledning i denne tekst om, at der vil komme forfølgelser af de trofaste – endda i kristendommens navn. Vi må aktivt studere Bibelens profetier og ikke bare læne os tilbage i tilmed dyret fra havet. Han skrev: ”We regard this two-horned beast, then, as the symbol of a civil and religious power, differing in many respects from those which have preceded it. It is in appearance the mildest form of power which ever existed, but it is after having deceived the world with its wonders, to exhibit all the tyranny of the first beast. Are the pretensions of this power well founded? Let us examine. If all men are born free and equal, how do we then hold three millions of slaves in bondage? Why is it that the Negro race are reduced to the rank of chattels personal, and bought and sold like brute beasts“, Review and Herald May 19, 1951

fredshed over vores forgængeres udlægninger. Vi må følge det råd Ellen White gav, da hun i 1896 skrev til J. H. Kellogg: ”Der er br ug for et nøjere studie af Guds Ord; især bør Daniel og Åbenbaringen få opmærksomhed, som aldrig før i vort arbejdes historie. Vi vil måske på nogle punkter have mindre at sige med hensyn til den romerske magt og pavedømmet, men vi bør henlede opmærksomheden på, hvad profeterne og apostlene har skrevet under inspiration af Guds Ånd.“ 5 Desværre lever den falske kristendom, som reformatorerne reagerede på, videre under mange former og til alle tider frem til Jesu genkomst.

Vi kan på samme måde som adventisterne i 1800-tallet være på vagt over for tendenser til begrænsninger i religionsfriheden og andre frihedsrettigheder, og særligt, når de sker i kristendommens navn, være reformatorer, der viser en anden vej – Jesu vej. 4 Læs mere om søndagslovene og adventisternes kamp mod disse i George R. Knight, From 1888 to Apostasy, kap. 6 ”The National Sunday Law and the Image to the Beast“, Review and Herald Publishing Association 1987, s. 75-88 og Dennis Pettibone i The World of Ellen G. White (Editor: Gary Land) kap. 7 “The Sunday Law Movement“, Review and Herald Publishing Association 1987, s. 113-130 5 Letter 57, 1896; Udgivet i flere forsk. kompilationer.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Tema: Før han kommer

Sande og falske

vækkelser

i de sidste dage

Tekst: Ib Melkersen / Foto: thinkstockphotos.com

TIDSHISTORISKE PEJLEMÆRKER Peter forkynder, at åndsudgydelsen over de ventende disciple i Jerusalem pinsedag allerede var forudsagt af profeten Joel mange år tidligere (ApG 2,14-21, Joel 3,1-5). Læg også mærke til, at apostlen forkynder, at netop denne åndsudgydelse sker i de sidste dage fra pinsedag år 31 og helt ind i en fjern fremtid. Løftet om Helligåndens gave gælder alle vanddøbte disciple fra apostlenes dage i det første århundrede til vores egen tid i det 21. århundrede, for at de kan gøre en fyldestgørende tjeneste for Gud og mennesker (ApG 2,39). Denne åndskraft fra Kristus i menighederne er ikke blevet formindsket med tiden! Tværtimod! Den er lige så kraftfuld i dag som dengang!

FORFØRELSER I sin store tale om tidernes tegn, som rækker helt ned til hans genkomst, nævner Kristus først og fremmest falske tegn og undere for de lyttende disciple, da de var sammen med ham på Oliebjerget. Falske krister og profeter i hobetal vil fremstå i tidens løb for at gøre store tegn og undere for om muligt at

Ib Melkersen er pensioneret pastor og bibellærer, men underviser stadig i vores sabbatskoleklasser og prædiker Kristi evangelium i vores menigheder.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

føre endog de udvalgte vild (Matt 24,45,23-28). Paulus nævner også disse store tegn og undere endog som løgnetegn og løgneundere (2 Thess 2,9). De, der ikke tager imod Kristi advarsel mod disse overnaturlige fænomener, vil simpelthen blive overrumplet af den lovløse. Derimod vil de vanddøbte, der besidder Helligåndens gave, blive beskyttet, fordi de tog imod kærligheden til sandheden (2 Thess. 2,10-12). Ellen White skriver netop om denne nødvendige skriftbeskyttelse:

”Guds børn er blevet henvist til Den hellige Skrift som deres eneste værn mod falske læreres indflydelse og mørkets bedrageriske magt. Satan bruger alle tænkelige midler for at forhindre mennesker i at lære Bibelen at kende, fordi dens tydelige udtalelser afslører hans bedrag.“ 1 ”Bedraget skal ligne det sande så meget, at vi kun kan se forskel på dem ved hjælp af Den hellige Skrift. Ud fra dens vidnesbyrd skal hvert eneste udsagn og mirakel efterprøves.“2

DEN KARISMATISKE VÆKKELSE Bevægelsen, der går på tværs af menighedsgrænser, har haft stor indflydelse både blandt protestanter og katolikker

siden 1960’erne. Ordet ”karismatisk“ henviser til det græske ord i flertal ”karismata“, som betyder nådegaver. I karismatikernes optik er tungetale og evnen til at helbrede ved håndspålæggelse nogle af de karakteristiske træk ved deres møder. Bevægelsen opstod som en reaktion på den verdslige kristendom i 60’erne, som gav meget lidt plads for erfaringer med Gud og også som en reaktion på den evangeliske tro, der overbetonede korrekthed i tro og adfærd og ingen plads efterlod til øjeblikkelige åndelige oplevelser. De, der har modtaget Helligåndens dåb, begynder at udøve nådegaverne, hvoraf den første ofte er tungetale. Det er bøn med ord, den talende ikke forstår, men som kan udtrykke den tilbedendes pris og glæde i ånden. Man holder på, at selve oplevelsen er vigtigere end den bibelske lære! Den karismatiske bevægelse er derfor blevet kaldt for en bevægelse, der søger efter en teologi.

HVORDAN BEGYNDTE DET HELE? I 1906, 73 år efter den store byge af meteorer, der faldt ned fra himlen over hele Nordamerika i 1833, oplevede den lille metodistmenighed i Azuza Street Mission i Los Angeles, at de begyndte ”at tale i tunger“. De havde en følelse af, at Helligånden var i rummet. Mange mennesker strømmede til kirken, hvor tungetalen fortsatte aften efter aften.

Tema: Før han kommer

I årene efter oplevede mennesker over alt i verden noget lignende. Det blev til pinsekirken, som i dag er verdens hurtigst voksende kirke. Journalist Anne Korsholm skrev i Kristeligt Dagblad i 2006, at ”pinsekirken har ændret kristendommen. For 100 år siden blev pinsevækkelsen født, og i dag har den indtaget verden med millioner af tilhængere.“ 3 I 1906 vurderede kirkeforskere, at 596 millioner kristne enten er erklærede pinsevenner eller pinseagtige, også kaldt for karismatikere.

HISTORISKE KIRKER BLIVER DYBT BERØRT ”I folkekirken så man længe med skepsis på pinsekirkens kristendom med Halleluja-udbrud og spontan tungetale, men nogle begyndte alligevel at lade sig inspirere. I dag er der dannet en egentlig karismatisk luthersk bevægelse, Dansk Oase, som samler enkeltpersoner, menigheder og foreninger fra folkekirken.“ 4 Dansk Oase blev stiftet i 1989. Benny Blumensaat, romersk katolsk præst i Esbjerg, fortæller, at ”han holder helligåndsseminarer, hvor katolikker kan lære om Helligånden. Vi beder for folk, at de må blive døbt med Helligånden, og vi ser, at noget blive vakt til live i dem. Nogle begynder at tale i tunger. Nogle falder om på gulvet og ligger nogle minutter og nyder en særlig følelse af fred. Nogle begynder at le. Helligånden giver os en sanselig oplevelse, som leder os til et dybere forhold til Jesus.“ 5

BIBELENS LÆRE OM TUNGETALE Paulus skriver: ”Den, der taler i tunger, opbygger sig selv...“ (1 Kor 14,4a, Seidelin 1975). På det nytestamentlige grundsprog står der: ”Den, der taler i en tunge, opbygger sig selv…“ ”Det græske ord for ”en tunge“ er ”glōssa“. I det græske leksikon udlægges en tunge for det første som et menneskes taleorgan og for det andet som dets sprog.“ 6 Det vil sige,

at den, der taler i en tunge, forstår, hvad han selv taler på sit eget sprog i modsætning til karismatikerens tungetale, der ikke forstår, hvad han selv taler om. Når man læser længere henne i kapitel 14, versene 21-22, fremgår det tydeligt, at det er fremmede sprog, hele kapitlet handler om: ”I loven står der skrevet: I fremmedfolks sprog, med fremmedes læber vil jeg tale til dette folk … Deraf følger, at tungetalen er et tegn, ikke for troende, men for vantro.“ I adventisternes historie er der et eksempel på et sådant tegn! Ellen White talte i tunger på et lejrmøde ved Hanford i Californien i 1904 til en tysker i folkemængden, der ikke var syvendedags adventist. Hun talte som sædvanlig på sit eget modersmål, da hun prædikede evangeliet for de mange mennesker – heriblandt nogle tyskere, der var kommet tilrejsende den dag. En af dem udtalte overraskende bagefter, at han havde hørt Guds Ord blive forkyndt af fru White på tysk.7 Læs i den sammenhæng Apostlenes Gerninger 2,1-13 om de mange forskellige tungemål Guds stor værker blev forkyndt på, på pinsedag! Da kan man med al tydelighed se evangeliets forkyndelse og tungetalens rette funktion.

DEN SANDE VÆKKELSE Folk spurgte Peter og de andre apostle på pinsedagen: ”Hvad skal vi gøre, brødre?“ da Peters tale havde ramt dem i deres samvittighed! ”Vend om og lad jer døbe, hver og en, i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, og så skal I modtage Helligåndens gave. For Guds løfte gælder ...“ også ”alle dem i det fjerne“ – det er os i dag (ApG 2,38-39). Det er værd at bide mærke i! At dette spørgsmål rejses og får sit svar, er indholdet af begrebet sand vækkelse.

Svaret er en kort og klar anvisning på frelsens vej: omvendelse, dåb og frelsens indhold: syndernes forladelse og Helligånden ... ... – og dermed alt, hvad Helligånden skaber og virker. Læg mærke til, at Johannes Døberen gav det samme budskab tre og et halvt år tidligere i ørkenen: ”Vend om.“ ”Jeg døber jer i vand til omvendelse; men efter mig kommer En, som skal døbe jer i Helligånd og ild“ (Matt 3,1.11). Det er omvendelse, Gud vil have; en omvendelse – ikke blot fra ydre ting, men en kulegravning i sindet, en hel ny livsholdning med lyst til at gøre Guds vilje, en hel ny praksis, hvor træet bærer god frugt, som er omvendelsen værdig. Men det haster! ”Øksen ligger allerede ved træets rod“ (Matt 3,10). Åndens nådegaver er i en hel anden kategori! Enhver af os bliver derefter udrustet med hver sin særlige nådegave. De mange nådegaver findes i følgende bibelpassager: Rom 12,6-8, 1 Kor 12,1.4-10 og i Ef 4,11-12. Omvendelseskaldet gælder en samlet menighed! ”I alt dette er det en og samme Ånd, som arbejder og som fordeler evnerne til den enkelte efter sit eget skøn“ (1 Kor 12,11 Seidelins NT 1975). Syvendedags adventisterne er stadig fortalere for, at de åndelige gaver stadig fungerer i Guds menighed.

1+2 Ellen White, Mod en bedre fremtid s. 480. Dansk Bogforlag 2012 3-5 Anne Korsholm, Kristeligt Dagblad, fre. d. 11. aug. 2006 s. 4, Kirke og tro 6 G. Abbott and Smith, A Manual Greek Lexicon of the New Testament, T.T Clark Edinburgh and New York, september 1936. 7 Adventnyt, maj 1975 s. 5, spalte 3. Samtlige bibelhenvisninger er taget fra Seidelins oversættelse af NT 1975.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Tema: Før han kommer

I sin nåde og barmhjertighed lader Gud et trefoldigt budskab lyde over jorden som en forberedelse til Jesu genkomst og menneskers udfrielse fra syndens herredømme. Det kommer som en advarsel for at vække folk op af deres åndelige sløvhed, men samtidig som en forsikring om, at vores frelser står på sit trofaste folks side og kommer snart.

De tre engles

budskaber Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: thinkstockphotos.com

TRE ENGLE

DEN FØRSTE ENGEL

DEN TREDJE ENGEL

Apostlen Johannes ser tre engle flyve oppe under himlen i Johannes’ Åbenbaring 14,6-12. Engle er sendebud og repræsenterer her forkyndere med budskaber til jordens befolkning. Først kommer der én engel, derefter en anden, som slutter sig til den første (’fulgte’ betyder nemlig på grundsproget ’at følges med’), og sidst en tredje, som slutter sig til de to første. Sammen forkynder de Guds sidste nådesbudskaber til denne syndige verden.

Historisk set forkyndtes den første engels budskab i begyndelsen af 1840’erne, hvor William Miller og hans ligesindede talte brændende om at forberede sig til Jesu genkomst. Det var begyndelsen på den store adventvækkelse i Nordamerika med fokus på en bestemt dato, hvor man forventede, at frelseren ville komme.

Efter den store skuffelse i efteråret 1844 og intense bibelstudier blandt de tilbageværende adventister, som resulterede i en større forståelse af profetiernes betydning, fulgte omsider den tredje engels budskab. Det tredje englebudskab blev nu forkyndt sammen med de to første, så de udgjorde et trefoldigt budskab, som skulle forberede vejen for et folk, der var rede til at møde deres Gud. Og dette trefoldige budskab er fortsat aktuelt og må forkyndes med overbevisning og kraft.

Sven Hagen Jensen arbejder med at sprede Guds ord i menighederne og også udadrettet i Thisted, Holstebro, Viborg og Herning.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

DEN ANDEN ENGEL Kirkesamfundene i al almindelighed ønskede at nedtone dette budskab, som på det tidspunkt havde grebet tusinder af deres medlemmer, og var begyndt at udelukke dem, der havde tilsluttet sig bevægelsen. Alt imens fulgte den anden engels budskab i sommeren 1844 med forkyndelsen om, at Babylon var faldet.

Tema: Før han kommer

DOMMENS TIME ER KOMMET Den første engels budskab i Åb 14,6-7 tager sit udgangspunkt i den begivenhed, som skete tilbage i efteråret 1844 ved slutningen af de 2300 profetiske dage (Dan 8,14). ”For timen er kommet, da han dømmer,“ lyder englens røst. Jesus gik på det tidspunkt ind i det allerhelligste i den himmelske helligdom for at begynde den undersøgende retshandling over Guds folk. ”For nu er tiden, da dommen tager sin begyndelse med Guds hus“ (1 Pet 4,17). Fokus er vendt mod Jesus, vores frelser og retfærdige dommer. Han er og har altid været den kristnes håb. Ved sit blod har han skaffet os en evig forløsning (Hebr 9,12), så vi ved tro på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv (Joh 3,16). Er vores tro forankret i Jesu gerning, eller prøver vi at fortjene os en plads ved vores egne selvretfærdige bestræbelser som Kain, der bragte sit eget offer? Troen udvirker også Helligåndens gerninger i os, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i (Ef 2,10). Hvis vores tro er forankret i Jesus, har vi intet at frygte i dommen. Dommen fældes til fordel for Guds folk (Dan 7,22), for nu er tiden kommet, hvor Jesus for evigt vil sætte dem fri, som har taget imod ham.

GODE NYHEDER OM VORES SKABER Som aldrig før har mennesker brug for at vende deres tanker og tilbedelse mod skaberen. Det er essensen af den første engels budskab. Udviklingslæren bringer ingen mening og håb i livet. Det kan kun være godt nyt, at en kærlig Gud har skabt både himmel, jord og hav – og holder det hele i sin almægtige hånd. Og at den samme Gud har skabt os i sit billede og givet den enkelte af os værdi blandt alle andre skabninger. Det betyder også, at han fuldt ud kan genskabe os. Vi er kaldet til at tilbede ham. Tilbede ham i tillid til, at han vil os det bedste. Tilbede ham, fordi under hans love og retningslinjer kan vi være trygge og lykkelige. Som et minde om hans skaberværk finder vi her i den første engels budskab

en henvisning til det fjerde bud om sabbatten, som Gud har skabt for menneskenes skyld (Mark 2,27), for at vi kan hvile fra vores daglige udfordringer og have fællesskab med ham. Samtidig er sabbatten et tegn på, at Jesus helt og fuldt frelser dem, der har taget imod ham. Vi kan også hvile i, at han frelser os (2 Mos 31,13; Rom 5,1). Denne mærkedag vil få særlig betydning i den sidste store strid mellem Guds trofaste folk og Guds folks modstandere. Den bliver nemlig et loyalitetstegn over for universets Herre.

FORUROLIGENDE NYHEDER OM BABYLONS FALD Den anden engel forkynder, at der vil være et fald bort fra sandheden (Åb 14,8). Det store Babylon står for alle religiøse organisationer, inklusive Romerkirken og de protestantiske kirker, som har bevæget sig bort fra sandhederne i Guds ord. Dette budskab blev først forkyndt i sommeren 1844 og anvendt på de kirker, som modstod den første engels budskab om dommen. Budskabet vil have forøget aktualitet, som vi nærmer os tidens ende. I dag ser vi en udbredt fornægtelse af skabelsestroen, herunder sabbatshelligholdelse, opstandelsestroen, de ti buds gyldighed, ægteskabets hellighed, Jesu guddommelighed, Jesu bogstavelige genkomst, mm. Menneskebud har i mange tilfælde taget pladsen for Guds ord. Den anden engels budskab følges op af et kald i Åb 18,4 til alle Guds sande børn om at udskille sig fra de samfund og fællesskaber, som udgør Babylons forvirring. Budskabet skal således også ses som et kærligt kald til de mange oprigtigt troende, der findes spredt i de forskellige religiøse samfund. De får en anledning til at vælge sandhed fremfor vildfarelse – vælge Jesus Kristus og hans ord fremfor tilpasning til verdens normer og menneskelige bud og anordninger. Hensigten med disse alvorlige budskaber er frelse og ikke fordømmelse.

ADVARSLER OM FALSK TILBEDELSE Den tredje engel advarer mod at tage Guds modstanders parti og følge den vanhellige alliance, som er beskrevet i Åb 13 (Åb 14,9-12). Guds Lam, Jesus

Kristus, har forløst et folk, som i tro følger lammet, hvor det går (Åb 14,4). Der er ikke noget bedre end at følge Jesus. I Joh 10 omtaler han sig selv som den gode hyrde. ”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd“ (Joh 10,27-28). Guds modstandere, som selv vil agere Kristus på jord, vil forfølge alle, som holder fast ved Guds bud og ophøjer Jesus alene som deres frelser og herre. Den tredje engels budskab skal netop ophøje Jesus og hans retfærdighed som det eneste middel til frelse. Han må altid være centret for vores loyalitet, beundring og tilbedelse. Ingen anden kan tage hans plads. Og det vækker modstand. Der vil komme en trængselstid for Guds folk, hvor de ikke kan købe og sælge, fordi de holder fast ved Guds bud og troen på Jesus. Der vil komme forfølgelser. Derfor lyder kaldet fra den tredje engel om at være udholdende. Jesus har allerede forberedt sine efterfølgere på, hvad det vil koste at følge ham: ”Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses“ (Matt 10,22). Men i enhver af disse udfordringer er vi lovet, at Gud vil være ved vores side. Vi vil ikke gå igennem nogen trængsel, uden han giver os styrken til det (Es 41,10). I den tredje engels budskab er der også en dom over dem, der følger strømmen og vælger Guds modstanders parti. Trods klare advarsler har de forhærdet deres hjerter, så Guds Ånd ikke længere kan nå dem. De har stillet sig på oprørets side og modstået Guds nådige appel om at vende om til ham og blive frelst. De må gå til grunde sammen med dem, der har ledt dem bort fra Guds vej.

LØFTER OM JESU GENKOMST De tre engles budskaber baner vejen for Jesu genkomst. Tilsammen forbereder de et folk, der glæder sig til at se det længe ventede løfte opfyldt. Gennem prøvelser og modgang har Guds folk sat deres lid til deres ven og frelser. Og de vil ikke blive skuffet. ”Skriften siger: ’Han som skal komme, vil komme, og han kommer ikke for sent’“ (Hebr 10,37 BHD).

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Tema: Før han kommer

Forventningens håb møder V Tekst: Robert Svendsen / Foto: thinkstockphotos.com

Som små drenge stod min fætter og jeg en dag og stirrede op på himlen. Vi havde hørt det så mange gange i kirken, at Jesus kommer snart igen i en sky med alle sine engle. Det kunne derfor i vores barnlige fantasi kun betyde, at Jesus måske var bag en af de skyer, som i dette øjeblik svævede hen over himlen.

ibelen refererer til den begivenhed som opfyldelsen af alle kristnes længsel og håb. Men som to små drenge var det ikke længslen, der stod os nærmest. Vi elskede livet her og nu og ønskede blot mere af det. Vi satte derfor gerne håbet på standby lidt endnu, samtidig med at vores tro var urokkelig: Jesus kommer snart.

HÅB – ET ORD I BIBELEN Jesus og hans komme er de kristnes håb. I vores ordveksling med hinanden bruger vi de samme ord både religiøst og i hverdagsagtig sammenhæng. Men betydningen er ikke altid den samme, som vi f.eks har et eksempel på i Paulus’ velkendte treklang: tro, håb og kærlighed. Vi siger: Det tror jeg nok. Og med

Robert Svendsen er for nuværende præst i Aarhus og Fredericia menigheder.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

det mener vi – måske. Men i Hebræerbrevet omtales tro derimod som fast tillid og overbevisning (Hebr 11,1). Ordet kærlighed bruger vi mest til at beskrive følelser og romantik. Men i Bibelen rummer kærlighed også andre facetter. Når Johannes definerer, hvad kærlighed er til Gud, har det en klar antydning af trofasthed: at vi holder hans bud (Joh 15,10). Ordet håb er også et måske – vi udtrykker håbet om, at solen vil skinne i morgen fra en skyfri himmel. Men håb i Bibelen er ikke et måske-håb. Håbet om Jesus, der kommer snart, og de frelstes opstandelse og fremtidige lykke er ikke et måske, men et visheds-håb eller et realitets-håb.

HÅBET SOM ET ANKER Håbet, som noget vi altid kan klynge os til, ligger Hebræerbrevets forfatter særligt på sinde. Det er udelukket, at Gud lyver, siger han (Hebr 6,18). Håbets teologi er derfor ikke upålidelig information. Alle de løfter, Gud gav Abraham, holder stadig vand og gælder også os: ”Det håb er som et anker for sjælen“ (Hebr 6,19). Et anker hører til det maritime sprog, og med det tænker han uvægerligt livet som en sejlads. Kaster vi ankeret i lastrummet eller i kaptajnskahytten vil skibet drive omkring på må og få, og på et tidspunkt støder det på grund med fare for at splintres og synke. Det svarer til, at vi har håbet i os selv og ikke som et anker, der er rakt ned til os fra Gud. Kaster vi derimod ankeret udenbords og sikrer os, at ankerkæden er lang nok til, at ankeret kan nå ned på havets bund, kan vi trygt lægge

os til ro, selv om bølgerne river og flår i skroget. Håbet holder. Det svarer til, at ankeret fi nder fæste i Guds verden.

Vores håb er forankret hos Gud, og har vi fæstnet vores anker i hans verden, er det udelukket, at vi kan skilles fra ham, uanset livets op- og nedture. TEMPLET ILLUSTRERER HÅBET I det efterfølgende knyttes håbet sammen med endnu et billede, israelitternes tabernakel eller tempel eller måske snarere det himmelske tempel, hvor Jesus virker som ypperstepræst for os. Vi kunne også sige, at helligdomstjenesten er en illustreret lignelse, der viser os vejen frem mod Jesu herlige tilsynekomst. I Det Hellige er der tre møbler. Skuebrødsbordet til højre for indgangen er en lære i fællesskab. Bænket omkring bordet sidder Guds folk og vartes op af den mad, Gud sætter på bordet. Vi næres og styrkes til vandringen frem mod målet. Den syvarmede lysestage til venstre for indgangen er en metafor for Jesus og Helligåndens nærværelse. Midt mellem lysestagerne befinder Jesus sig, dvs. han er tilstede i kirken og hos hans menighed, for de ”syv lysestager er de 7 menigheder“ (Åb 1,20). Røgelsesofferalteret er en metafor for bønnen. Duften af røgelse fordelte

Tema: Før han kommer

VIRKELIGHEDEN sig som en vellugt i Det Hellige, men noget af røgelsen fandt sin vej ind over forhænget ind i Det Allerhelligste, hvor Gud har sin bolig. På den måde skulle det illustrere, at når vi beder, skræver vi over i Guds verden. Vores håb er derved ved bønnen forankret i Guds verden. Forhænget ind til Det Allerhelligste med pagtens ark symboliserer adskillelsen mellem Guds verden og vores verden. Men da Jesus dør på korset revner forhænget ind til Det Allerhelligste og markerer dermed, at vejen til Guds bolig nu er åbnet og håbet gjort til virkelighed. Jesus har gjort vores håb ”urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget“ – der, hvor Gud har sin bolig i hans verden. Åb 21,22 byder på et fremtids scenario: ”Men et tempel så jeg ikke“ – nej, for engang skal vi ikke længere se tingene i et ”spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt“ (1Kor 13,12). Håbet om fællesskab med Jesus i Guds verden er da ikke længere blot mentale billeder, som vi læser dem i Bibelen. Nej, da vil vi se det hele ansigt til ansigt og kan mærke det på vores krop og føle på det med vores hænder.

HÅBET PRØVES Håb er et flittigt anvendt bibelsk ord, som bruges både af den mismodige, der ved mindste modstand ikke ser for sig andet end et smuldret håb, modsat andre, som trods livets kampe og modstand alligevel fastholder håbet. Job giver os eksempler på, at hans mentale billede af visheds-håbet var afløst

af håb-løsheden. ”Hvor skulle der være håb for mig? Hvem kan skimte håb for mig?“ (Job 17,15). Og David udtrykker det samme: ”Jeg håbede på medfølelse, der var ingen, på nogen, der ville trøste mig, jeg fandt ingen“ (Sl 69,21). Disse to eksempler viser, at når vores håb prøves, kan det betyde, at visheds-håbet kan komme til at vige pladsen for tvivls-håbet eller måske-håbet. Men at vi har den oplevelse for en tid, er ikke det samme som at være fordømt eller dømt ude af gudsriget. Det kan mere være udtryk for et psykisk, menneskeligt fænomen snarere end et åndeligt problem. Selv det mest troende menneske kan ende i anfægtelser og miste grebet om de sandheder, der knytter sig til Jesus. Tvivlen tager overhånd: Findes Gud? Tror jeg nok på Jesus som min frelser? Er opstandelsen nu også en virkelighed, og skal jeg gense mine kære? Er budskabet om Jesus, der kommer snart igen, også sandheden?

NÅR HÅBET FORNÆGTES Der vil så også være en gruppe af menneskeheden, der i sidste ende indser, at de tog grueligt fejl, som hårdnakket havde fornægtet enhver tanke om det salige håb. Selv om Gud gang på gang talte til deres samvittighed, afviste de stædigt håbet alle deres talte dage. Herodes er et eksempel, som drev spot med Jesus og hans kongelige titel og lod sine soldater krone ham til konge med en krone fuld af torne. Også han

må engang bekende: Jesus er den sande konge. Præsterne og rådsherrerne vil i et flashback genopleve Golgata, hvor de i djævelsk hån mod Jesus råbte: ”Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro på ham…“ (Matt 27,42). Men da indser de, at løbet er kørt, og i stedet vil de vende sig til bjergene og højene og sige: ”Fald ned over os og skjul os“ (Luk 23,30), samtidig med at de bekender: ”Jesus Kristus er Herre“ (Fil 2,10-11).

HÅBET MØDER SIN OPFYLDELSE ”Se, han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham“ (Åb 1,7). Det forbilledlige håb møder sit modbilledlige håb. Jesus kommer for at føre den genløste skare til den hellige by. ”Jesus åbner perleportene på vid gab og alle, der har holdt fast ved sandheden, går ind. De ser Guds Paradis, Adams hjem, mens han var uskyldig. Så høres den stemme, som er smukkere end nogen musik, et menneskeligt øre nogensinde har hørt.

‘Jeres strid er endt. Kom, I som er min faders velsignede og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.’“ 1 Amen, kom Herre Jesus!

1 Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 522

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Unionen

Fællesskab ... og udfordringer Tekst: Thomas Müller / Foto: thinkstockphotos.com

om kirke har vi altid arbejdet for fællesskab, og det tredje strategiske mål for denne valgperiode er ”fællesskab“. Fællesskab er det, vi har, når vi er sammen og står sammen om en fælles sag. Da oplever vi enhed, dog uden nødvendigvis at være enige om alt.

Med den store missionsudfordring, vi er blevet betroet, har vi brug for at bevare et fælles fokus. Kaldet til mission er givet til os alle. Og vi må hver især som individer og som lokale menigheder fi nde ud af, hvordan vi kan involvere os i mission. Det skulle gerne betyde, at vi har mange lokale og individuelle initiativer. Når vi samtidig kan dele, involvere og samarbejde på tværs, så er det berigende og til stor velsignelse. Udfordringerne kommer, når grupper ønsker at gå egne veje uden at samarbejde i fællesskabet.

UAFHÆNGIGE FÆLLESSKABER Mængden af grupperinger er på verdensplan stor, og i løbet af de sidste årtier er der vokset et utal af uafhængige organisationer op. Ikke kun i Adventistkirken, men også i resten af den kristne verden. I Adventistkirken tror jeg ikke, der er tal på, hvor mange der findes, men det er helt sikkert over 1.000 forskellige. Nogle

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

som enkeltmands-organisationer, mens andre har flere hundrede ansatte og frivillige. Nogle driver blot en lille hjemmeside, mens andre har til huse i store bygninger, studier og trykkerier. Med dette store udbud af parallelle aktiviteter til kirken vil det være naturligt, at man stiller sig nogle spørgsmål – også de kritiske – om disse organisationer altid er en velsignelse for kirken, eller om det kan skabe problemer og forvirring?

Der er ingen tvivl om, at uafhængige organisationer er ledt af meget dedikerede mennesker, der brænder for, at budskabet skal spredes. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at mange af disse organisationer har et tæt samarbejde med kirken og gør et kæmpe arbejde, og som resultat af deres arbejde er mange mennesker blevet omvendt. Det priser vi Gud for! Men der er andre organisationer, som den etablerede kirke er lidt mere ængstelige ved, som ikke opleves på samme måde at støtte op om kirkens arbejde, men nærmere forvirrer eller forstyrrer.

Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.

Unionen

STØTTENDE OM FÆLLESSKAB Derfor opstår behovet naturligvis også i fællesskabet for at kunne vurdere, om en organisation er en støttende forening, der styrker kirkens arbejde, eller om det i virkeligheden er en organisation, som i sidste ende har en negativ indflydelse. Oftest ses forskellen i måden en organisation placerer sig på i forhold til kirken, og hvordan den kommunikerer og gerne vil se sig selv. Lad mig foreslå, at du overvejer følgende tre punkter: 1. De fleste uafhængige organisationer fortæller, at mission er deres fokus, og at de ønsker at bringe adventbudskabet til hele verden. Det er godt, og sådan bør det være, men er det det, der sker i virkeligheden? Er organisationens fokus rettet mod udenforstående, eller er det i virkeligheden et forsøg på at overbevise medlemmer om alle fejlene og manglerne i kirken. Er der stort fokus på kritik af kirken og dens arbejde? Selvom der i kirken er rum for forbedringer mange steder, støtter det så i sidste ende vores mission og vækst, at Adventistkirken overvejende placeres i et kritisk lys? 2. Ingen organisation kan drives uden penge. Sæt dig ind i hvordan organisationen rejser penge og fremfor alt, om der er gennemsigtighed i de økonomiske transaktioner. Kommer midler fra meget få eller mange kilder? Hvilken adgang har donor til at øve direkte indflydelse? Er der adgang til et regnskab? Bliver der aflagt regnskab, og hvem står lederne til ansvar for – en reel bestyrelse? Hvis ikke du kan følge pengestrømmen, er det måske ikke her, du skal støtte. Når en organisation åbenlyst modtager tiendepenge og i nogle tilfælde endda opfordrer til det, bør dette straks afklare sagen. I Adventistkirkens forståelse af tiendeprincippet kan sådanne organisationer ikke modtage tiendepenge.

3. Er det evangeliet, som forkyndes? Mange af disse uafhængige organisationer har profi lerede prædikanter, som udtrykker, at de forkynder ”det sande“ adventbudskab. Men når man analyserer deres taler, brochurer, DVD’er og andet materiale, viser der sig et andet billede. Når de taler om profetierne, er der større fokus på Guds fjender, end på Gud selv. Ofte er fokus på et advarselsbudskab fremfor et budskab, der bringer håb. Det er bemærkelsesværdigt, hvor ofte de omtaler deres budskab som ”den nærværende sandhed“, og nogle præsenterer den pakket ind i sensationelle konspirationsteorier, ofte underbygget med påståede troværdige kilder, som ved første møde kildrer ørene, men som ikke har en vægt og tyngde, der tåler at blive undersøgt nærmere. Denne type evangelisme henvender sig til mennesker, der er tiltrukket af det mere spektakulære, mens en sund evangelisme bygger på en gennemgang af Bibelens ord, som ophøjer Kristus, der kom til jorden for at frelse og snart kommer igen for at tage os hjem.

Og det er derfor, at vi også kan nå mange mennesker. Hvis du hører en antydning af, at vores egne præster har mistet troen eller tilliden til Ellen White, så er det ikke sandt. De forkynder stadig et budskab om håb, og om at Kristus snart kommer igen.

ET UNIKT KRISTENT FÆLLESSKAB Vi er velsignet med en mulighed for et unikt fællesskab. Selvfølgelig er der også rum for forbedring. Selvfølgelig kan vi blive tydeligere med det, vi laver. Men lad os stå sammen og arbejde sammen – så vil Gud velsigne den fælles indsats. Gud har åbenbaret sig for os, og han har vist os tillid ved at betro os opgaven at sprede budskabet. Vi har nok at gøre med at få budskabet ud og bør derfor ikke spilde tiden på indbyrdes uenigheder.

Vi er faldne mennesker, og derfor kommer vi ikke på denne side af evigheden til at nå til enighed om alt. Men

VI VIL FÆLLESSKABET OM GUDS ORD

vi kan vise verden, hvad et

Ærindet med denne artikel er ikke at forsøge at sige, at du kun kan støtte kirkens arbejde. Der findes mange gode organisationer, der er værd at støtte! Mit ærinde er heller ikke at hænge nogen ud, men at sikre, at din kritiske sans ikke bliver forblændet af en iver og et engagement pakket ind med de rigtige ord og formuleringer.

kristent fællesskab kan være.

Vores fællesskab om Guds ord og missionen for andre mennesker vil og skal komme

Ingen andre steder finder man sådan et unikt fællesskab. Nogle gange undervurderer vi, hvad vi har at byde andre mennesker: Vi kan invitere dem ind i et fællesskab, hvor de kan vokse i troen og i forståelsen af livet. Det skal vi holde fast ved og udnytte den styrke, det er at stå sammen og med begejstring at tale om den Jesus, der dagligt gør en forskel i dit og mit liv!

til udtryk på mange måder, fordi vi som kirke er mange forskellige mennesker. Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Vejlefjordskolen

NYT FRA

Vejlefjordskolen Tekst: Holger Daugård / Foto: Vejlefjordskolen, Kristian Pavlovic (studenterbilledet)

HIGH SCHOOL KLASSE FRA RWANDA PÅ BESØG For 2 ½ år siden var vores 2.g klasse fra Vejlefjordskolen på besøg i Rwanda. Besøget kom i stand i samarbejde med ADRA Danmark, og det blev et spændende møde med en anden kultur. En del af tiden blev anvendt til besøg på projekter, som ADRA har kørt eller kører i øjeblikket, og en del blev anvendt til andre oplevelser. En af de største oplevelser for de unge var mødet med andre unge på Nu-Vision High School i hovedstaden Kigali. Det er en ret nyåbnet adventistskole, som på få år er vokset til over 900

elever. Man kan kalde den en søsterskole til Vejlefjordskolen. Da vi var på besøg på Nu-Vision, fik vi anledning til både at overvære undervisningen og – ikke mindst – snakke med de unge studerende. De danske elever fandt ud af, at forskellen mellem dem selv og de rwandesiske unge egentlig ikke er så stor – man tænker på de samme ting og går op i de samme hobbies – og mobilen tjekkes flittigt begge steder! I maj måned fik Vejlefjordskolen så genbesøg af en gruppe elever fra Nu-Vision High School. Besøget var igen kommet i stand formidlet af ADRA Danmark. De kom på besøg i nogle timer, hvor de blandt andet delti tog to i fælles leg og idræt med nogle af a de danske elever, over værede nogle sprogtimer og fik orientering n om o Vejlefjordskolen og det danske uddannelsessystem. Endelig fik de u også anledning til at snakke med o nogle af Vejlefjordskolens egne elen ver, af hvilke en håndfuld faktisk v oprindelig stammer fra Rwanda. o nda. Snakken gik livligt mellem S eleverne, enten på engelsk e – som i dag er Rwandas officielle fremmedsprog – eller c på p kinyarwanda, det lokale sprog. s

KLAR TIL ET NYT SKOLEÅR! KLA Holger Daugaard Holger Daugaard er biolog og rektor for Vejlefjordskolen. I sin sparsomme fritid dyrker han sin interesse for fugle og natur. hd@vejlefjordskolen.dk

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Og så ser vi ellers frem til et nyt spændende skoleår! Når du læser disse linjer, er det tæt på at komme i gang. Tilmeldingen af elever ser fornuftig ud, og alt i alt ser vi fremad med fortrøstning. I gymnasiet er der omkring 95 elever. Den

kommende 1.g er desværre mindre, end vi har været vant til i de senere år, så der er kun én klasse. I efterskolen har vi det kommende år én 8. klasse, én 9. klasse og én 10. klasse. I grundskolen er elevtallet omkring 210. Vores nyeste tiltag – vuggestuen – sprænger alle rammer. Den blev oprindelig godkendt til 12 børn, men i dette efterår kommer vi op på 17 børn i vuggestuen!

BYGGEPLANER Til efteråret går et større byggeri i gang. Vi har gennem de sidste 1-2 år arbejdet med forskellige byggeplaner, og nu er vi endelig så langt, at vi kan begynde at opføre en ridehal. Skolens hestetilbud har været en stigende succes. Nu er det ikke bare efterskoleelever, der bliver tiltrukket af hestene, men også i stigende grad gymnasieelever. Derfor satser vi nu og bygger en ridehal i fuld størrelse. Efter planen kan den tages i brug hen på efteråret, og det er der mange, der glæder sig til!

Vejlefjordskolen

FRA VEJLEFJORDSKOLENS KALENDER AUGUST-SEPTEMBER 2017 9. august Skoleåret starter for gymnasiet og efterskolen. Åbningsmøde kl. 16.30. 11.-13. august Oplevelses- og sammenrystningstur 14. august Skoleåret starter for grundskolen 27. august Bagagerumsmarked kl. 11-14

30.-31. august Hjælpeaktion 2. september Jubilæumsdag 23. september Høstgudstjeneste og høstfest om aftenen 24. september Efterskolernes Dag kl. 13-17

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

ADRA

KORRUPTION SULT KRIG NATURKATASTROFER FATTIGDOM / UFATTELIG RIGDOM – HOS NOGLE FÅ...

Elsk ...

... din næste Tekst: Bjørn Krøll / Foto: ADRA Danmark

ver dag udsættes vi for nyheder, der viser, hvor uretfærdigt goderne i denne verden er fordelt. ADRA er sat i verden for at lindre og afhjælpe noget af den nød og elendighed, der fi ndes omkring os. ”Du skal elske din næste som dig selv,“ er det kærlighedens budskab, som Jesus anviste mennesker at leve efter. Det er også drivkraften i ADRAs

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

arbejde. Vi arbejder ud fra næstekærlighedens principper, og de værdier danner grundlaget for ADR As indsats blandt nødlidende mennesker. Vi ønsker en retfærdig verden, hvor ligeværd, værdighed og socialt ansvar er motiverne for vores indsats, og det er de værdier, vi finder i Bibelen, og som vi fokuserer på i det arbejde, vi gør. Vi er med til at udføre den gerning, som Jesus viste os, da han gik på jorden – at hjælpe mennesker, der er udsat for uretfærdige og dårlige vilkår, og som trænger til anerkendelse og en værdig behandling, så de kan udvikle sig og få tilværelsen til at hænge sammen. Og der er nok at tage fat på. Flygtninge fra Syrien, i Yemen, i Sydsudan og Uganda, som lider under krigens hærgen, og sultkatastrofer i Sydsudan og Nigeria, kalder alle på akut nødhjælp. Det er uretfærdigt og uværdigt at være flygtning. Hvordan skaber man et værdigt liv for flygtninge? Først og fremmest ved at skaffe vand, mad og husly og engagere så mange som muligt i at hjælpe hinanden. ADRA samarbejder med andre hjælpeorganisationer om at uddele nødhjælp, så hjælpen bliver mest effektiv.

Fattigdom er også uretfærdigt og uværdigt, og arbejdet med at løfte folk ud af fattigdom er en stor og vigtig udfordring. Spare-lånegrupper, der er en slags lokalbank, hvor fattige mennesker gruppevis sparer op sammen og derefter låner til hinanden, har hjulpet rigtig mange ud af fattigdom og sikret dem en stabil tilværelse, hvor ligeværd og socialt ansvar lever og er med til at styrke og opbygge lokalsamfundene. Sammen med undervisning i børns og kvinders rettigheder, sundhed og hygiejne og gode dyrkningsmetoder styrker ADRAs arbejde de lokale samfund på en langsigtet og bæredygtig måde. Du er med til at udvise socialt ansvar, styrke ligeværd, give værdighed til andre og er med til at skabe en mere retfærdig verden, når du støtter ADRAs arbejde. Tak til dig for din støtte.

Bjørn Krøll Brænder for sit arbejde i ADRA. Føler sig velsignet og er glad for at være en del af fællesskabet i Nærum menighed.

ADRA

Flot resultat – igen Tekst: Bjørn Krøll / Foto: Allan Falk

Traditionen tro har et hold igen været på Færøerne og samlet ind til Hjælpeaktion. Holdet startede deres indsamling onsdag den 7. juni og sluttede tirsdag den 20. juni. Vi har netop i skrivende stund fået en tilbagemelding fra indsamlingen på Færøerne, hvor holdet fra Danmark og Færøerne sluttede deres store indsats for at samle ind blandt færingerne. Der er en god tradition for at give gavmildt blandt færingerne, og der er stor begejstring blandt indsamlerne for mødet med de mange glade givere. Allan Falk fortæller om én episode blandt mange, som illustrerer det godt. ”Jeg bankede på døren hos et ældre ægtepar, hvor jeg fi k forklaret manden, som var noget tunghør, at vi var ude for at samle ind til nødhjælp. Han vendte sig om og sagde meget tydeligt til sin kone, at det drejede sig om indsamling til nødhjælp. Derefter gik han ind i et tilstødende værelse og kom tilbage med 200 kr. Et øjeblik efter kom konen

snigende med endnu 200 kr., for hun ville da også gerne give noget. Den giverglæde oplevede jeg adskillige gange, hvor jeg fi k et beløb af den, jeg henvendte mig til, og så kom flere fra husstanden og gav endnu flere penge, for de ville da også gerne støtte den gode sag. Det har været en meget opmuntrende oplevelse igen at gå og samle ind til Hjælpeaktion blandt de mange gavmilde mennesker her på Færøerne, og alle på holdet fra Danmark er parat til at komme tilbage næste år, hvis tid og helbred tillader det. Vi føler virkelig Guds velsignelse i mødet med de mange mennesker, og det er en god måde at gøre Adventistkirken kendt på. Det er selvfølgelig ikke alle, der giver, og vi møder ind imellem afslag og mistro, men det gode resultat er et bevis på, at folk gerne vil støtte den gode sag.“ En stor tak til Tina Flinker, Morten Øster, Tina Hauvre, Elin og Henning Hesselbjerg, Anette og Allan Falk, som alle har taget en længere tur for at være med i indsamlingen, og de lokale kræfter, Harri og Sunneva Gudmundsson samt Elna og Thorbjørn Brochs. Godt gået og et rigtig flot resultat på 311.120

kr. Det er mere, end der blev samlet ind på samme tid sidste år, og året er jo ikke gået endnu, så vi er spændte på at se årets endelige resultat, når det kommer. Hvis du er interesseret i at være med næste år og få en oplevelse ud over det sædvanlige, er du velkommen til at henvende dig til Allan Falk. Med denne hilsen, vil vi også ønske Guds velsignelse med indsamlingen til Hjælpeaktion i Danmark til alle jer i menighederne, som samler ind fra dør til dør eller bidrager med andre spændende indsamlingsaktiviteter. Tak til alle.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Vi siger tillykke

Fødselsdage IIMHOTEP LAWRENCE S Sabbatten den 13. maj var en gglædesdag i Horsens. Imhotep Lawrence, som læser i Horsens og L har sit fornavn efter en af pyramih dernes arkitekter, besluttede sig for d eefter vinterens bibelstudier at bekræfte sit forhold til Gud gennem k dåb og optagelse i Horsens menigd hed. Hans familie kom fra England h ttil denne højtidssabbat, hvor glade eengelske salmer blev sunget. Tue Westing T

KHAN THIAN DAL K K Khan Dal blev døbt i Rødekro Advventkirke den 20. maj og optaget i Esbjerg menighed den 3. juni. Khan Dal er fra Burma, hans mor K eer adventist og hans afdøde far var baptist. Dal, som han bliver kaldt, b eer gift med Huai. Dal har besøgt flere frikirker, før han besluttede sig for at få undervisning og d ttilhøre adventisternes tro og lære. Dals bror Zam er også adventist og D vvar til stede med sin familie ved dåben. Vi ønsker Dal hjertelig tild llykke og Guds rigeste velsignelse. Tony Butenko T

Barnevelsignelse PABLO RAGNAR MICU P b blev født den 14. marts 2017 og velsignet i kirken i Holstebro o ssabbatten 13. maj. Her på billedet ssammen med sin far, Andreas, sstoresøster Miriam, og mor, Cristina. Der var stort fremmøde C aaf rumænske venner i kirken. Vi ønsker Pablo og hans familie V Guds rige velsignelse. G Sven Hagen Jensen S

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

SEPTEMBER 85 ÅR 18. Anni Edith Ferra Egehegnet 4 A, 2850 Nærum 30. Ann-Britt Fejersen Havnevej 22, st. tv., 4000 Roskilde

80 ÅR 3. Herluf Pedersen Langdalsvænget 35 8600 Silkeborg 5. Knut Andersson Bjergstedvej 14, st. th. 2700 Brønshøj 9. Conny Ovesen David Christensens Vej 1 F 8620 Kjellerup 9. Djørna Rigmor Clausen Antonievej 27, 4720 Præstø

75 ÅR 26. Henny Stabel Riis Borgergade 105C 2. th. 8600 Silkeborg 26. Knud Svendsen Rørsangervej 7, 8220 Brabrand

70 ÅR 9. Eva Pugdahl Jensen Lendumvej 16, Thorshøj 9750 Østervrå 14. Kari Fagraklett Kreklinvveien 6 NO-6783 Stryn, Norge 16. Liljan Nybo Jacobsen Tvis Møllevej 11a, 7500 Holstebro 29. Benedikte Strømbo Hestetangsvej 90, 3520 Farum 30. Karen Hjort Gl. Køge Landevej 243 A, 2 2650 Hvidovre

Kære abonnenter Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt, fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Bente Schledermann, 4558 7752.

Tillykke med ...

Dåb

Arrangementer og annoncer

Studiestart-sabbat

FÆLLES MIDTJYSK

S MMERgudstjenste

Er du studerende i København

SABBATTEN 2. SEPTEMBER 2017

eller bare flyttet til byen?

Talere: May-Britt & Henrik Jørgensen 9.30 Temaformiddag: Skyld og skam

2. september

Så kom til studiestart-sabbat i Cafékirken. Vi begynder kl. 15

12.30 Middag

med gudstjeneste. Derefter er

14.00 Sang / Glimt af hverdagsmission

der tid til at netværke, til

16.30 Bibelsk bilorienteringsløb

aftensmad og socialt samvær

Aftensmad – grill og hygge 18.00 Aftensm

med andre unge fra området. Kender du nogen, der

TILMELDING SENEST 20. AUGUST Bente Rasmussen, 6175 9721 Maj-Britt Markussen, 6094 3138 / britter@mvb.net

flytter til, så gør dem endelig opmærksom på arrangementet. Følg med på facebook.com/cafekirken Anne-May Müller, 2972 9780 Carina Ottesen, 4242 2771

VELKOMMEN Adventistkirken Lille Nørlund · Brandevej 26 · 7430 Ikast

Cafékirken, Suomisvej 5, Frederiksberg

FAMILIE:WEEKEND 29. september - 1. oktober 2017

på Himmerlandsgården

Taler: Karen Holford

SUND & GLAD Hjælp dit barn (og dig selv) til at udvikle en sund følelsesmæssig balance.

Hvidekilde videkilde · 12.-14. januar 2018

Undervisere: Gry & Victor Marley Tilmelding, pris og mere info: familie.adventist.dk Sidste tilmelding: 2. januar 2018

Info, tilmelding og priser på: familie.adventist.dk tist dk

KEHAP.DK Kehap-fonden kan søges til projekter i Danmark i overensstemmelse med fondens formål. Fonden prioriterer projekter, der har til formål at skabe vækst og fremgang for Adventistkirken i Danmark. Næste deadline for ansøgning om bevillinger er 26. november 2017.

BLIV FAST BIDRAGSYDER SYDER adra.dk > STØT > Fast st bidrag @adra.dk send en e-mail på info@adra.dk 700 ring til os på 4558 7700

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Arrangementer

REGIONSDAG 16. september i Nærum

For menighederne i Roskilde, København, Nordsjælland og på Bornholm T Temaet for dagen er reformationen, og vi får besøg af to dygtige undervisere: v Arthur Hansen er lærer på VejlefjordA Ar skolen og historieinteresseret. Richard s Müller er præst og forfatter og har i mange M år beskæftiget sig med reformationen. å

Program 10.00 Arthur Hansen – Luthers personlige kamp for at ﬁnde en nådig Gud 11.15 Richard Müller – De ugudeliges frelse 12.30 Frokost (medbring mad til fælles bord) 15.00 Arthur Hansen – Manden Martin Luther 16.00 Teser på kirkedøren – Debat 16.45 Pause 17.00 Richard Müller – Anabaptister, reformationens glemte folk 18.00 Servering af let aftensmad 19.15 Sang- og musikprogram

REGIONSDAG 28. oktober i Køge For menighederne i Holbæk, Slagelse, Ringsted, Køge, Faxe, Haslev, Næstved, Nykøbing Falster og Nakskov

T Taler: Zlatko

Musija

ungdomsleder un n i Transeuropæisk Division

Program 10.00 ”Her står jeg“ i det fjerde evangelium Stærk men ikke stædig 11.15 Bibelen alene Sola Scriptura for os i dag 13.00 Frokost (egen madpakke med) 14.00 Information ved ledelsen 15.00 Pause og en lille servering 15.30 Involveret i menigheden, alder ingen hindring…

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

DIALOG G Kan man forestille sig Jesu kærlighed udlevet bedre end i et kristent fællesskab? Og er et trygt fællesskab ikke kendetegnet ved, at der stilles spørgsmål, at bredde rummes, at fællesskabet kendes på indbyrdes kærlighed? Vi har i Adventnyt skrevet om, at der i vores kirke i Danmark er spørgsmål, som enkelte ser forskelligt på. Men vil vi ikke alle gerne være en del af en adventmenighed, som arbejder målrettet med initiativer, som tjener det samme formål – at bringe frelsesbudskabet. Ledelsen ønsker at ﬁnde en vej frem, hvor vi er sammen.

Derfor inviterer ledelsen til et

ÅBENT DIALOGMØDE 26. november kl. 10-17 på Vejlefjordskolen. Kirken byder på frokost Ledelsen inviterer alle til dialog. Fokus for dagen er, hvordan vi kan arbejde sammen. Ledelsen vil lytte til behov for materialer og ressourcer. Men dagen vil primært tage fat på emner, som har været debatteret på Facebook, e-mail eller i andre sammenhænge. For at få en konstruktiv dialog, beder vi dig om på forhånd at indsende hvilke temaer, spørgsmål og emner, du ønsker at drøfte. • Hvad er det vigtigste for dig, og hvor føler du i dag, at kirken mangler at markere sig? • Hvad skal der til, for at du vil styrke samarbejdet? Send dine forslag til debat@adventist.dk inden udgangen af september. Ledelsen vil endvidere inddrage og præsentere Unionens strategi og dele tanker om det inkluderende fællesskab, som vi ønsker, at alle bidrager til. Der kommer mere information i Adventnytonline, hvor man også kan tilmelde sig (af hensyn til frokosten).

Vi mindes

Nekrologer

Æret være... HENNY ALICE NIELSEN

LINDY MARIE JESSEN HANSEN

HANNE SIMONSEN

Søndag den 26. marts 2017 sov Henny Alice Nielsen stille ind, 87 år gammel. Henny blev født den 17. januar 1930 som datter af Olga og Viktor Pede r se n. Hu n vok sede op i Refsvindinge nær Nyborg. Som 16-årig tog Henny beslutningen, at hun ville tilhøre Gud. Hun blev døbt af pastor I.V. Christiansen den 29. marts 1946. Henny elskede Gud hele livet og holdt fast ved troen lige til det sidste. Henny giftede sig med Lorentz Rasmussen og fik 4 børn, Arne, Ester, Erik og Lotte. De boede i smuk natur ved Lystruphave. Lorentz blev syg og sov ind den 21. juni 1987. Fem år senere gifter Henny sig igen med Herluf Nielsen. Herluf havde 3 voksne drenge, så familien er stor nu. Henny var en dejlig rummelig og fantastisk person. Hun elskede sine 4 børn og 3 stedbørn og alle hendes svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Henny og Lorentz tilhørte Bryrup adventist husmenighed gennem mange år, og da den blev nedlagt, blev de medlemmer af Silkeborg Adventistkirke, hvor hun var medlem resten af sit liv. Henny havde den store sorg i sit liv, at hendes ældste datter, Ester, var syg gennem mange år af sclerose og måtte opleve at begrave sin datter for 6 år siden. Henny boede en kort tid på plejehjemmet Solbakken i Randers. Henny og Herluf kunne næsten havde haft sølvbryllup, på nær nogle få uger. Tirsdag den 4. april blev Henny bisat fra Adventistkirken i Silkeborg og hviler nu indtil opstandelsesdagen. Æret være Henny Nielsens minde. Lisbeth Nielsen

Lindy sov stille ind på Plejecentret Søndervang, Faxe, torsdag den 25. maj. Hun blev født i Frederikshavn den 30. juni 1927, hvor hun var sjette barn. Hendes forældre, Karen og Niels Peter Jensen, Knivholt, var syvendedags adventister. Hun og hendes søskende fi k dagligt en god motionstur, når de fra Knivholt gik ind til menighedsskolen på Håbets Allé, de godt 4½ km, som der var hver vej. Efter 7 års skolegang kom hun ud at tjene. Senere kom hun til Vejlefjord, og her mødte hun Johannes. Det blev venskabet for livet. Fra Vejlef jord rejste Lindy til Esbjerg, hvor hun arbejdede på Lysbadeanstalten, og herefter på syskole i Odense. Lindy og Johannes blev gift den 1. august 1948 i Frederikshavn og rejste derefter til Aftenhvile i Nærum, hvor Lindy arbejdede i køkkenet og Johannes var chauffør og altmuligmand. Omkring et halvt år senere rejste de til Odder. Børnene fik deres opvækst i Rørth, og Odder menighed betød meget for familien. Engang midt i 70’erne købte de en gård ved Sondrup, som blev sat i stand. Gården blev et samlingssted for familien og for menigheden. Så forlod de Sondrup og f lyttede til Faxe. I 2007 kom Johannes på Søndervang og Lindy flyttede i bolig ved Søndervang. Hun mistede Johannes i april 2011 efter godt 62 års ægteskab. Familien betød meget for Lindy og var hendes trøst, efter hun blev enke. Hun efterlader 4 børn og svigerbørn, 10 børnebørn og 14 oldebørn. Nu hviler hun, indtil Herren kommer, og hun skal gense sine kære. Vi lyser fred over Lindys minde. John Pedersen

I adventistkredse er Hanne nok bedst kendt som Leif Hogne Hansens kæreste. Hanne nåede kun at være adventist i 37 dage. Hun blev døbt i sin kørestol i Nykøbing Falster Adventkirke den 22. april 2017 af Ole Kendel. Store dele af hendes familie var med til denne dåb, der var smuk og gribende, ikke mindst i lyset af, at alle vidste, at Hanne ikke havde lang tid tilbage at leve i. Første gang, jeg mødte Hanne, var på en kanotur i Sverige, hvor hun kom sammen med Leif. Det første, hun gjorde, var at svømme rundt om den lille ø, som vi lå i telt på, en tur på små 2 km. Så vidste vi, at der var ting i Hanne, som man ikke så ved første øjekast. Hun har opdraget to drenge som eneforsørger, var tosproglig korrespondent, sekretær for handelsstandsforeningen i Birkerød, hvor hun ar rangerede morgenbord i gågaden og meget andet. Danmarksmester i brystsvømning i klassen over 60 år, aktiv deltager på diverse ø-lejre, kørte ”tøserunden“ (et cykelløb for damer) og mere til. Desværre blev Hanne ramt af en hjernetumor. Her stopper fornuften, og troen tager over. Nu har vi håbet og overbevisningen tilbage om at møde hende på den anden side. Hanne blev født på Frederiksberg den 18. oktober 1945 og døde den 29. maj 2017. Hun blev begravet fra folkekirken i Birkerød, hvor hun har haft familie og venner det meste af sit liv. Den lokale præst Anne Mette Norsker tog sig af det rituelle, og jeg holdt begravelsestalen. Æret være Hanne Simonsen minde. Anker Kjøller

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Børnesiden

FOR

GUD KALDTE PÅ ABRAHAM

BØ R

– kalder han også på dig? Tekst: Gabrielle Rasmussen / Foto: thinkstockphotos.com

GUD KALDER

”Abraham, Abraham! Kan du høre det, der er en, der kalder.“ ”Abraham!“ Har du nogen sinde hørt nogen kalde på dig? Selvfølgelig har du det – din mor, din far, måske dine venner. Du er sikkert blevet kaldt på rigtig mange gange, er det ikke rigtigt? Der var også en, der kaldte på Abraham, men det var ikke hans mor eller far eller hans kone Sara. Det var Gud. Men hvad ville Gud? Hvad vil din mor eller far, når de kalder

Gabrielle Calløe Rasmussen er gift med Torben og mor til Lauge på 6 år. Hun kommer i Vejlefjord menighed og nyder fællesskabet der. Elsker at være i naturen og at være kreativ.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

på dig? Kalder de, fordi du skal komme, fordi du skal gøre noget for dem? Er det fordi, du skal stoppe med det, du er i gang med, eller fordi du skal hjælpe med opvasken eller spise din mad eller lave lektier? Det kan være mange ting. Nogle gange er det måske for at vise eller fortælle dig noget. Sådan var det også med Gud og Abraham. Gud ville have Abraham til at komme for at Gud kunne vise og fortælle ham noget.

ABRAHAMS FAMILIE Abraham var gift med Sara. De havde ikke nogen børn, men de havde taget hans brors søn, Lot, til sig, for Lots far var død. De boede sammen med hele Abrahams fars familie i byen Ur i landet Kal-

dæa. Det var nemlig meget almindeligt dengang, at man boede sammen i mange generationer. Det vil sige, at man boede sammen med sin mor og far, selv om man var voksen. Så hvis du skulle bo sammen med din familie, som de gjorde dengang, så ville du måske bo sammen med dine oldeforældre, bedsteforældre, dine onkler og tanter og selvfølgelig din mor og far. De havde selvfølgelig deres

Børnesiden

eget telt, men der var aldrig langt til alle de andre i familien. Der var også tit mange børn, og man var altid tæt på sine venner.

GUD OG ABRAHAM VAR VENNER GUD KALDER ABRAHAM

”Abraham, Abraham!“ Nu var det der igen. Abraham kunne mærke, at der var noget Gud ville. Han havde den der følelse indeni. Abraham kunne mærke en længsel efter at være sammen med Gud og fi nde ud af, hvad han ville. Han ville så gerne vide, hvordan han bedst kunne tjene Gud. Gud kaldte på Abraham, fordi Gud elskede ham og gerne ville være hans ven.

”Abraham kom med mig,“ sagde Gud. ”Du skal rejse fra din familie og din slægt, så vil jeg vise dig et land, der skal være dit for altid. Der vil jeg gøre dig til et stort folk og altid være med dig.“

Det var svært for Abraham, for han holdt meget af sin familie. Han havde aldrig været væk fra dem, og han elskede dem meget højt. Men han elskede Gud mere. Hans forhold til Gud var helt specielt, Gud var hans ven. En så god ven, at han ville følge ham lige meget hvorhen og lige meget, hvad der ville ske. Der skete rigtig mange ting i Abrahams liv. Det kan du læse mere om i 1. Mosebog kap. 12-25. For det meste var han god til at følge Gud, men nogle gange prøvede han også at klare tingene uden Gud. Det gik ikke altid lige godt, men han kom altid tilbage til Gud, og Gud var altid klar til at tilgive og være bedste venner. Gud var så glad for Abraham, at han valgte at frelse os alle sammen igennem Abrahams familie. Det skete mange år senere, da han sendte Jesus til verden. Faktisk så fik Abraham lov til at se, hvordan Gud ville gøre det, og jeg tror også han viste ham, hvordan det bliver, når Jesus kommer igen og henter os.

OPGAVE Abraham havde mange dyr, blandt andet får. Her er en idé til, hvordan du kan lave et får, som det Abraham havde. Du skal bruge: Karton, saks, lim, vat eller uld, blyant, farveblyanter, kalkerpapir. • Læg et stykke karton under denne side med kalkerpapir imellem siden og kartonen. Tegn med en spids blyant ovenpå stregerne på skabelonen herover, så fåret bliver overført til kartonen. • Klip fåret ud. • Farvelæg fårets hoved og ører. • Lim vat (eller uld) på krop og hoved. • Sæt to trætøjklemmer under fåret m ben – så kan det stå helt af som g selv. sig

Gud er der altid og er klar til at hjælpe os. Han vil gerne være ven med dig. Vil du følge ham, når han kalder på dig? Vil du være hans ven?

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Forvaltning

Jeg så en

mælkebøtte Mælkebøtten er bare en rigtig kendt plante. Taraxacum officinale eller meget mere elegant – Løvetand. Næsten som en del af dyrenes konge. Ingen kan overse den. Alle har set læssevis af dem. Hvert forår. Flotte og gule, og så erobrer de ofte en hel mark og viser et imponerende skønt tæppe. Farvemættet gult og blødt at se på. Tekst og foto: Line og Jan Arne Nielsen

FRØENE SVÆVER UD I VERDEN Hvem har ikke prøvet at plukke en mælkebøtte, som står i frø, puste af lungernes fulde kraft og se frøene svæve elegant ud i verden. Nu var det en sommerlig dag, og jeg så en mælkebøtte. Ikke for første gang, for jeg har jo også set mange af dem tidligere. Men jeg så på denne her på en anden måde. Jeg var ude at gå på en natursti, og der stod den, lige ved siden af stien. Den stod i frø og var så fuldendt rund i sin form. Let som en fjer.

MANGE FRØ MED POTENTIALE Der var godt nok mange frø. De sad helt tæt. Har du nogen sinde talt frøene på en mælkebøtte? Nej? Det har jeg heller

ikke. Men idet jeg stod og kiggede på alle frøene, så kom jeg til at tænke på Guds gavmildhed: En enkelt plante med så mange frø. Så mange frø kommer fra én plante. Hver skærm med sit frø bæres graciøst af vinden et andet sted hen, nært eller fjernt. Og hvert frø har potentiale til at blive til en ny mælkebøtte. Hvis alle frøene lykkes, så kommer der godt nok mange mælkebøtter ud af bare én mælkebøtte.

SKABT TIL AT GIVE UDBYTTE Wau! Også det siger noget om forvaltning: At Gud designer noget, så det er skabt til at give udbytte. Mon ikke vi ligefrem kan kalde det et godt afkast? Uden at tælle. Og så tænk på, når han

Line Nielsen og Jan Arne Nielsen fascineres af hvordan Gud igennem naturen fortæller os en masse om forvaltning. Gud giver en mængde muligheder, og lægger op til udfoldelse på utallige måder. Fantastisk, at vi må være en del af det!

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

velsigner det i tillæg. Hvad kan det dog ikke blive til...

OS – SAMMEN – SOM EN MÆLKEBØTTEMARK… Jeg så på mælkebøtten. Skubbede nogle af frøene af med min finger. Tænkte på, at jeg har lyst til at bidrage med det, jeg har, så det kan komme ud og gøre en forskel i verden, ligesom mælkebøttens frø gør det… Tænkte på, at jeg gerne vil se Guds ord svæve ud i verden i stor rigdom fra hver eneste kristen, som de mange frø fra hver eneste mælkebøtte… Ja, det er jo Gud, der har opfundet, at der kan komme meget ud af lidt. Mange frø fra én mælkebøtte, mange ting fra ét menneske. Jeg vil gerne være som en mælkebøtte. Og sammen kan vi blive som en hel mælkebøttemark. Med Guds velsignelse i tillæg, så kan vi virkelig gøre en forskel!

Kollekt og kalender

KOLLEKT – 2. SEPTEMBER

Det sker ...

Tekst: Line Nielsen

AUGUST

u sidder med bladet i hånden, som vil få gavn af din gave den 2. september: Adventnyt – mit blad! Adventnyt er vores medlemsblad. Et blad, der er med til at binde os sammen. Inspirere os. Knytte os nærmere til Gud. Lade os mærke hinanden. Give os mulighed for at dele glæderne. Gøre sorgerne lettere fordi vi bærer dem sammen. Åbne vores blik for andre aldersgrupper end vores egen. Præsentere hele bredden i Adventfamilien. Være platform for tanker og visioner fra ledelsen. Dele referater. Billeder. Annoncer. Kalenderinformationer. Børneside og klumme. Adventnyt – mit blad! Kollekten bidrager til omkostninger forbundet med Adventnyt som fx computerprogrammer til opsætning og korrektur, tryk og forsendelse. På forhånd tak for en god gave den 2. september og for dine bønner, for at Adventnyt må være til velsignelse for enhver, der modtager bladet. Adventnyt – mit blad! I dette nummer ...

I dette nummer ...

af børnene? Vi Hvad er det, vi skal lære skal lære at modtage. Kristendommen liv er noget, man forkynder, at det evige imod – der er intet, kun kan få ved at tage må bare tillidsman kan præstere – man et barn. fuldt tage imod det ligesom

at alle problemer Barnetroen betyder ikke, nu – de løses først bare bliver løst her og som har en dyb hen ad vejen. Mød Hanne, igennem kaos tillid til Gud, der har holdt en dyb, og uro. For hende er barnetroen hele livet. reflekteret tro, som vokser

Sammen med Jesus

Jubi – så er der årsmøde på Himmerlandsgården. Du kan læse om, hvad der sker. Og du får inspiration til, hvordan du kan være med til at skabe markedsdagen...

ehistorie som taler til både Læs en børnehistorie om ne. Det er en beretning børn og voksne. ben, som styrker troen. Guds indgriben, o til at være sammuntrer os Historien opmuntrer dagligt så vi lærer at lytte ud dagligt, men med Gud mme“. til hans ”stemme“.

i centrum um

Hvad er bedre til at holde oss sammen, end det fælles håb vi har? Med Jesus som centrum kan vi leve det fællesskab, esskab, hvor andre vil møde Jesus. Det err vigtigere, end at kigge indad...

Vejen til Kristus 125 år! Og stadig en perle. ”Kristus forbinder det faldne menneske i dets svaghed med kilden til uendelig styrke.“ Når vi går vejen til Kristus – så har vi virkelig erfaringer at dele...

I dette nummer ...

Skrøbelig verden – sikkert ståsted

ven agde vent Da Gud sagde

Barnetro for voksne

Den største i Himmeriget

I dette num

mer ...

Adventnyt

Guddommelig leg

Sund mad med fornøjelse

Elevrekruttering ring

Gud leger med form og farver, med ord og med musik. Og leg kan også være en del af vores tilbedelse. Prøv for eksempel at lave nogle kreative ting som en del af gudstjenesten.

Leg med råvarer, farver og variation. At lave maden sammen. At hygge over maden. Få et par dejlige opskrifter til at prøve hjemme.

Det bedste ved Vejlefjord? jlefjord? Læs elevernes elev bud – sjovt, fællesskab, skab, engagerede lærere, venner for livet. Err det mon noget for dig eller en, du kender? r?

Årsmøde

Vi havde et dejligt årsmøde. sammen. Vi nød Det er godt at have hinandat være en skrøbe lig verden en i . Det er godt skab at fokuse i fællesståsted. Uansetre på, at Jesus er vores sikre alt andet.

Mangfoldi

ghed

Sådan har det være. Mangfo altid været. Sådan vil det altid Og så frustrer ldigheden beriger vores kirke. er den. For vi forskel lighed i troen? hvordan håndte rer større end forskellighedeOg er enigheden n?

Nr. 2 · april

Nr. 5 · oktober 2016

Adventnyt

Lars Løkk e og...

Vejlefjord sandelig! Ja, de mødte en morgen s lige på tur spændende foran Det Hvide Hus. Så kan det være klassen. Du at gå i Global kan også 10 læse om oplevelse, en som kun få får ”over anden there“.

Adventn yt

01.-06. Ungdomskongres. Spanien 02. Adventnytonline ekstra 05. Kollekt: Vejlefjordskolens elevfond 11. Deadline Adventnytonline 15. Adventnyt 04/aug. udkommer 16. Adventnytonline 21. Deadline Adventnyt 05/sept.

SEPTEMBER 02. Kollekt: Adventnyt 10. Unionsbestyrelsesmøde 15. Deadline Adventnytonline 16. Regionsmøde. Nærum 20. Adventnytonline 29.-01. Familieweekend. Himmerlandsgården

2017

Nr. 3 ·

Nr. 1 · februar 2017

juni 2017

TRO A BARNE TEMA: B

www.adventist.dk/det-sker

TEM TEMA EM MA: SAMMEN MA SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKE NS MEDLEMSBLAD

NS SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKE

MEDLEMSBLAD

TEMA: GUD LEGER SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

FORVALTNING TIENDE 10% tilhører Gud Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (3 Mos 27,30). Principper for tiende: Se adventist.dk/adventister/tiende Fradragsmuligheder: Se adventist.dk/adventister/ skatteregler eller kontakt Lise Rechter, tlf. 4558 7794.

SYVENDE

DAGS ADVEN TISTKI

GREBET RKENS MEDLE MSBLA

AF JESU

TESTAMENTE Et dødsfald kan få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold. Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til staten. Hvis du vil noget andet, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig. Se adventist.dk/adventister/testamente eller kontakt Jan Arne Nielsen, tlf. 4558 7773.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2017

Aktivitetskalender

Adventnyt – dit blad!

Klumme

Hvis ikke vi kendte

fremtiden ... Tekst: Thomas Müller

Tag med mig nogle tusinde år tilbage. Vi er i ørkenen og fi nder Moses med fårene. En dag ser han en brændende busk. Det eneste, han ved, om fremtiden er, at Gud mirakuløst reddede ham via en sivkurv på Nilen, og at Gud ønskede at bruge ham til at redde folket. Hans eget forsøg mislykkedes, og han måtte flygte fra Egypten, da han havde slået en egypter ihjel. Nu står han foran en busk, der brænder, og Gud siger til ham, at han skal lede over en halv million mennesker ud af Egypten. Moses kender ikke fremtiden, han ved ikke, hvad der vil ske. Moses er nervøs, hans første reaktion er: ”Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?“ (2 Mos 3,11). Gud lover at være med ham, men han er stadig ikke overbevist. ”Hvad nu, hvis de ikke tror på mig“? Så spørger Gud:

ved, at Gud har givet os et løfte om at være med os, og at han har en plan for os. (5 Mos 31,6; Jer 29,11) Mens folket panisk råber til Moses, siger Gud til ham: Tag hvad du har i hånden, brug den/det, og jeg vil vise dig, at jeg har en plan. Moses rækker staven ud, og havet begynder at trække sig tilbage og danne en tør vej. Jeg er overbevist om, at Gud på sammen måde ønsker at skabe veje og muligheder for os.

Hvad har du i din hånd?

Moses vidste ikke, hvad der ville ske, men Gud holdt sit løfte – en erfaring, der de følgende år blev gentaget mange gange i ørkenen. Du har sikkert også oplevet Guds indgriben. Hold fast i de gode minder og forvent, at Gud fortsat er aktiv i dag. Vi kan altså med sindsro stole på, at Gud har en plan, og at han gerne vil bruge dig og mig til at udføre sin plan. Første skridt er at tro på, at Gud vil noget med dit liv. Næste skridt er, at han har en plan for dit liv. Det er et spændende eventyr at leve livet med Gud – i visheden om hans nærvær og usikkerheden om, hvad fremtiden bringer.

Og Moses svarer ”En stav.“ (2 Mos 4,2).

Gud brugte det Moses havde i hånden – de ressourcer og talenter han besad – til at overbevise ham om, at han var kvalificeret til den opgave, Gud havde for ham. Kort tid senere står Moses klemt imellem Det Røde Hav og den egyptiske hær. Folket er gået i panik og ser hen til Moses for en løsning. Vi kender historien og ved, hvad der nu skal ske, men hverken Moses eller folket anede noget som helst om, hvordan fremtiden ville åbne sig for dem. Det eneste, de havde at holde fast på, var Guds løfte om at være med dem, og at han havde en plan for sit folk. Den samme Gud er aktiv i dag. Vi som individer eller vi som menighed kan føle os trængt op i et hjørne med verdslighed på den ene side og ligegyldighed med Gud på den anden. Vi ved ikke, hvordan Gud har tænkt sig at bane en vej for os, vi kender ikke dagen i morgen. Men vi

Hvad har du i din hånd? Hvilke ressourcer og talenter har han givet dig? Hvordan kan du tage det første skridt i tro?

Hvad har du i din hånd? Thomas Müller er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.