September var en spænende måned for Adventistkirken i Danmark. Fire menigheder havde sat sig for at vise naturfilmen ”Skabelsen – jorden er et vidne” af tyske Henry Stober.
Byg1By vinder pris
Initiativet er iderigt og bredt favnende med et klart mål – de får engageret mange forskellige mennesker, der hver især formår at gøre det til en del af deres eget. De samler ikke penge ind – men huse – det er konkret og enkelt kommunikeret.
Bedeugelæsninger
Hvor befinder du dig lige nu i dit kristenliv?
Bliver dit forhold til Gud styrket for hver dag der går, står du i stampe, eller er du lige så stille ved at glide bort fra ham?
Adventnyt
Familieweekend på
Himmerlandsgården:
Concordiavej 16 · 2850 Nærum
Tlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778
Bank: Handelsbanken 0890 0001069302
www.adventist.dk · info@adventist.dk
Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12
Formand
Thomas Müller Tlf.: 4558 7771
(Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag)
Næstformand
Henrik Jørgensen Tlf.: 4558 7772
Økonomichef
Bjørgvin Ibsen Tlf.: 4558 7773
Afdelingsledere
Mads Kivikoski (Spejderchef) Tlf.: 5136 0405
Andreas Müller (Spejderchef) Tlf.: 2577 4880
Richard Müller (Religionsfrihed) Tlf.: 7589 5893
Thomas Rasmussen Tlf.: 5120 6990 (Ungdom & Sabbatsskole)
Jeg ved ikke, hvordan du føler det, men jeg har gentagende gange følt et behov for vækkelse i mit liv, og det bliver jeg forhåbentlig ved med. Men hvad er vækkelse egentlig for en størrelse?
Af: Robert Sand
Hvor kommer en vækkelse fra? Er det bare mig, der sætter mig ned og vækker mig, kommer den udefra, eller er det et sammenspil mellem de to? Og hvad er formålet med vækkelsen? Vi har egentlig i Danmark valgt at kalde det for fornyelse og forvandling, men hvad er det, vi skal fornyes og forvandles til?
Skal vi være mere hellige? Og hvilke associationer bringer ordet ’hellig’ frem i os? Mange vil måske føle en afstandtagen fra at være ’hellige’, fordi det virker for højtideligt og som om, at man er bedre end de andre. Vi kan være bange for at fornyelsen og forvandlingen, vækkelsen, bare stiller større krav til os, eller at det drejer sig om idealer, der for nogen kan virke så fjerne og uopnåelige, at man af den ene eller anden grund mister modet.
Hvordan har vi det med at leve i verden som borgere i Guds rige? Hvor vi i et spændingsfelt ser frem til genopstandelsen og genoprettelsen af det tabte paradis, som Gud har lovet os, men som i samfundets øjne er et ’Utopia’. Hvordan forliger vi os selv med de modsætninger og finder fred, hvor vi er?
Jeg har de sidste år deltaget ved the One projects samlinger, og deres hovedtanke er ’Jesus.All.’ Hvilket betyder at vi må fokusere på Jesus, at han er den, der fylder alle vores behov. Hvis vi tager blikket fra Jesus, så er det, vi bliver mismodige, så er det, at ’hellighed’ kan komme til at se negativt ud. Men når Jesus er i fokus, er det ikke krav, ikke uopnåelige idealer, men et liv i overgivelse for andre. Og han vil virke forvandlingen i os.
Glæd dig til at studere vækkelse, fornyelse og forvandling nærmere i dette års bedeugelæsninger.
Redaktør: Robert Sand Concordiavej 16 2850 Nærum +45 45587753 robert.sand@adventist.dk
der er ved redaktionens afslutning indkommet meget få svar fra ’din mening’ –læserundersøgelsen, som blev bragt i sidste nummer af adventnyt. du kan stadig nå at give ’din mening’ til kende på nettet: adventnyt.dk/dinmening, eller ved at kopiere eller klippe siden ud af sidste nummer og sende den senest tirsdag den 12. november 2013.
modtager vi ikke din mening, foretager vi ændringer efter redaktionens skøn og forventer dermed ikke at modtage ’negative meninger’ efterfølgende. Så hvis du har en mening om adventnyt, er det nu, den skal gives til kende, så redaktionen og jeg på den bedst mulige måde sammen med dit input kan løfte adventnyt til nye højder.
Indhold
Udgiver:
Syvende Dags Adventistkirken, Danmark
Redaktør: Robert Sand +45 4558 7753 robert.sand@adventist.dk
Redaktion:
Robert Sand
Birthe Svendsen
Robert Svendsen
Peter Larsen
Andreas Müller
Alexander Myrvold Jensen
Alice Sahinkuye
No. 11 november 2013
12 Velkommen til bedeugelæsningerne 2013
Benyt anledningen til at fokusere på bøn sammen med trossøskende over hele verden.
Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit)
Forside:
Landet rundt
04 En hilsen fra ADVENTKLANG
05 Familieweekend
06 Dansk interesse for filmen om Skabelsen
07 Nekrologer
Landet rundt
08 Byg1By vinder prisen
09 Det handler om overlevelse
Zawaba og hendes familie bor i Beirut, Libanons hovedstad, hvor hun har inviteret ADRA Danmarks udsendte indenfor til en snak om livet som flygtning
10 Bibelstudieguider til Lukasevangeliet Fokus på overgivelse
11 Vi siger tillykke
12 Velkommen til bedeugelæsningerne 2013
13 Gudsriget i hjertet
16 Skjult – og dog set
18 Det korsformede sind
20 Hvad tænker jeg dog på?
22 Helt eller delvist?
24 Hvad skal der til?
26 Tænd lyset
28 Vores opgave i dag
32 Børnenes bedeugelæsninger
Deadline for næste nummer: 01.11.2013 til adventnyt@adventist.dk
Foto: Undendørsleg på Familieweekend Fotograf: Thomas Müller
En hilsen fra ADVENTKLANG
ADVENTKLANG er et nystartet orkester på privat initiativ inden for adventistkirken. Hvis du var på Himmerlandsgården om sabbatten under generalforsamlingen i maj, havde du muligheden for at lytte til ADVENTKLANGs første offentlige optræden.
Den spæde begyndelse var i november 2012 i Vejlefjordkirken, hvor en broget flok musikere fra hele landet kom sammen for at øve sig i at spille sammen til Guds ære og fælles glæde. Under dygtig ledelse af studerende ved Aarhus Musikkonservatorium, Rebekka Falk og med Guds velsignelse har udviklingen af lydbilledet været markant stigende i løbet af det år, der er gået. Det er takket være visioner og ihærdighed fra to ildsjæle, Kenneth Gamborg og Nils Broegaard, at ADVENTKLANG findes i dag. Nu er der brug for udholdenhed og dine forbønner, for at det kan fortsætte.
ADVENTKLANG har i skrivende stund 30 musikere fordelt på 1 dirigent, 12 strygere/ strengeinstrumenter, 12 træblæsere og 5 messingblæsere. Vores formål og vores inspiration er at spille til Guds ære og fælles glæde – en glæde vi gerne deler med dig. Der er allerede mange invitationer til at
komme og spille forskellige steder, også fra udlandet, og det vil vi selvfølgelig gerne i takt med, at vi får udbygget vores repertoire og økonomi. Med musikere fra hele landet er der en del transportudgifter og logistik, der skal være på plads. Vi glæder os over de mange unge under uddannelse, som trods deres stramme økonomi og knappe tid har valgt at være med i ADVENTKLANG. Vi glæder os meget til at møde jer rundt i landet og takker Gud for hans velsignelser indtil nu. Har du lyst til at støtte ADVENTKLANG enten økonomisk eller som musiker, er du altid velkommen til at kontakte os. Find flere oplysninger på vores hjemmeside: http://adventklang.dk/
Med venlig hilsen ADVENTKLANGs bestyrelse Rebekka Falk, Nils Broegaard, Kenneth Gamborg, Simon Falk, Joachim Greisen, Martin Jensen og Borghild Rasmussen
Familieweekend
”Det har været fantastisk at se, hvordan familieweekenden påvirker børnene. De hygger sig, lærer nye at kende, og så er det så dejligt at se, at de får nogle kristne venner. Dem har de ikke mange af i forvejen. Vi voksne blev inspireret til at skabe et bedre åndeligt miljø i familien, og vi fik konkrete råd til mere andagtstid i familien.” Sådan lød det fra en af familierne, der havde sat en weekend til side til at tage på familieweekend på Himmerlandsgården den sidste weekend i september. Og ud fra de andre deltagere at bedømme, så var der mange, der nød inspirationen vi fik fra Gry og Victor Marley, der underviste på en kreativ, inspirerende og utrolig vedkommende måde.
Både børn og voksne var deltagere, når der var andagter og gudstjeneste, og altid var der aktive ting, vi kunne lave, som understregede læringen og hjalp os til at få guldkornene til at sidde fast.
Lørdag aften sluttede vi sabbatten sammen, og vi skrev alle en seddel
med de ting, som bekymrede os eller gjorde os kede af det. Vi hørte om, at når vi overgav de ting til Jesus, så tog han sig af dem, og han hjalp os med at tage dem væk fra os, så vi ikke skulle bekymre os mere. Da vi, som et symbol på det, lagde vores sedler op i en skål med vand og så, at sedlerne bogstaveligt gik i opløsning og forsvandt, så blev der gjort store øjne. Og ingen tvivl om, at børnene husker, at bekymringer og sorger kan man trygt give til Jesus. Og sådan var der ting hele weekenden igennem, der lærte os på praktiske måder, at vi trygt kan stole på Jesus, og at vi kan bygge både vores liv og vores familie på ham. Forældrene blev udfordret til at tænke over, hvordan vi kan give troen videre, hvordan vores hjem kan bygges på kristne værdier. Vi fik praktiske idéer og materialer til vores eget familie-andagtsliv, og vi delte udfordringer og successer med hinanden. Alt i alt en herlig weekend, hvor Himmerlandsgården summede af liv, børn, samtale og leg. Vi nød det skønne
VELKOMMEN
til generalforsamling i HappyHand
den 24. november kl 19.00.
Nørrebrogade 58, 2200 København N.
sensommervejr og nød de mange aktiviteter, som blev sat i værk for både børn og voksne.
Som en far kom og fortalte mig søndag morgen: ”Min søn slog øjnene op i morges og sagde: ’Det her familieweekend, Far, det skal vi på igen!’” Så er det jo godt, at vi afholder to familieweekender om året. Næste gang er 21.-23. marts 2014 på Hvidekilde i Nordsjælland. Sidste weekend i september 2014 indtager vi Himmerlandsgården igen. Følg med på familie.adventist.dk eller facebook.com/familieafdelingen.
Tekst: Anne-May Müller / Foto: Jens Morten Øster, Thomas Müller
Dansk interesse for filmen om Skabelsen
Tekst: Kim Hagen Jensen / Foto: Skabelsen
September var en spænende måned for Adventistkirken i Danmark. Fire menigheder havde sat sig for at vise naturfilmen ”Skabelsen – jorden er et vidne” af tyske Henry Stober, og som optakt et foredrag om ”skabelse og evolution” af tidligere evolutionist, zoolog og professor Walter Veith fra Sydafrika. Men ville der komme nogen? Efter mere end et år med intense forberedelser og fundraising kom præmieren den 15. september i Odense Congress Center. Her var vi vært for 350 personer. På Thisted Gymnasium kom der 150, i Herning Kongrescenter kom 450, i Københavns Kulturcenter kom 400 og ved årsmødet i Nærum så ca. 150 filmen. Således er 1500 personer blevet mindet om, at der
findes en omsorgsfuld Skaber, som det er muligt at tro på, og ’mange frø’ er blevet sået.
Som opfølgning dagene derpå havde vi inviteret biolog og geolog, professor Arthur V. Chadwick fra Southwestern Adventist University, Texas, USA til at forelæse om emner inden for skabelse og evolution. På Syddansk Universitet i Odense var vi 43 personer. I Herning Adventkirke var der 30-40 personer. I Københavns Kulturcenter var der 50 personer. Erik Marcussen, lærer fra Vejlefjordskolen, holdt to foredrag om samme emner i Adventkirken i Thisted. Her kom der 10 personer.
I oktober og november er de lokale menigheder så i gang med mødeserier
Årets kvindeweekend
finder sted på Himmerlandsgården her i november
Hyggen, freden og latteren indtager Himmerlandsgården den 15.-17. november 2013, hvor kvinder i alle aldre vil mødes for at synge, bede, lytte, lære og hygge.
Talere og kursusledere er bl.a. Conny Hjelm, Dorte Svendsen, Lisbeth Nielsen, Rebecca Spanggaard og Joan Kristensen. Pia Fisher sørger for, at der er god musik. Der bliver lækker mad og tid til både afslapning og gåture. Weekenden er en glimrende mulighed for at tage ikke-kristne veninder eller familiemedlemmer med.
Priser fra 300-650 kr. afhængig af hvordan du vil bo.
Yderligere oplysninger, program, tilmelding og betaling findes på adventist.dk, eller ring til 75895446 for mere information. Sidste tilmelding: Mandag den 4. november 2013.
om ”Tro” og ”Sundhed”, hvor vi tilbyder at gå i dybden med åndelige emner. Vi har også fået lov at kontakte 112 personer ved fremtidige arrangementer. Det er planen at afholde en række evangeliske kampanger i starten af 2014.
Det er med en stor økonomisk støtte fra KEHAP-fonden, at dette har været muligt, samt mange frivillige hænder og timer i menighederne. Vi takker Gud for, at så mange har fået anledning til at søge ham.
Og nu vil jeg spørge dig personligt, om du vil bede for dem, som er blevet rørt, de møder som fortsat er i gang og de kommende møder? Tak for din opbakning.
KEHAP-FONDEN: Ny bevillingsrunde!
Fra KEHAP-fondens bestyrelse vil vi gerne minde om, at næste bevillingsrunde nærmer sig. Deadline for ansøgning er 24. november 2013. Så hvis du har en god idé (eller kender nogen, der har) til et godt projekt, hvor adventistbudskabet kan nå ud til mennesker i Danmark, så klik ind på www.kehapfonden.dk og vælg “ansøgning”. Her finder du information om, hvordan du laver en ansøgning. Der er allerede flere spændende og gode projekter, som er blevet realiseret ved hjælp af midler fra fonden og vi ser frem til, at det bliver mange flere!
Venlig hilsen KEHAP-fonden.
NEKrOLOGEr
Frank Muderspach
Kun 57 år gammel døde Frank Muderspach på Rigshospitalet i København, lørdag den 8. september efter kort sygdom.
Med Franks bortgang havde et interessant, farverigt, men også omskifteligt liv fået sin alt for tidlige afslutning. Han blev født i Sierra Leone, Vestafrika, i 1956, hvor familien havde deres missionærgerning. Efter hjemkomsten til Danmark i 1969, kom Frank på menighedsskolen i Nærum og blev senere student fra Vejlefjord. Frank var en begavet ung mand med et godt håndelag og enestående sprognemme og udpræget hjælpsomhed.
Frank havde imidlertid ikke en samlebåndsmentalitet. Han var flittig og opfindsom og trivedes bedst med afvekslinger i både arbejdsopgaver og fritid. Han fik ansættelse på Triova, der med årene udviklede sig til Danmarks største rugeri. De mangesidige opgaver i firmaet passede helt med Franks livsstil.
Frank blev gift med Lone Nielsen, datter af firmaets grundlæggere, Ib og Rosa Nielsen, og forlader ved sin bortgang Lone, datteren Natacha og sønnen Sebastian.
For senior adventister bringer navnet Muderspach uvilkårligt tanken hen på en kendt familie, som gennem tre generationer har været aktive i Adventkirkens udvikling og ledelse
ikke alene i Danmark, men også i Finland og Vestafrika. Frank var en Muderspach i femte generation.
Bisættelsen tirsdag den 17. september fandt sted fra Ringsted Adventkirke, hvor Frank også havde sit medlemskab.
Franks popularitet blev tilkendegivet ved afskedshøjtideligheden. Der var op mod 100 tilstede, som repræsenterede familien, medarbejdere, ungdomsvenner og medlemmer af lokale menigheder.
Frank hviler nu ved faderens side på kirkegården i Ringsted.
Børge Schantz ✽
Eva Pedersen
Mandag d. 16 september sov Eva Pedersen stille ind på Aalborg sygehus efter kort tids sygdom.
Et liv på kun 68 år er slut. Det kom så overraskende og uventet, når man så, hvilken energi hun var fyldt med. Vi ser her Davids ord blive til virkelighed, at livet er som et vindpust; at livet er en gave, som er givet os for en tid. Der kommer ofte en tid, hvor man må kæmpe for det, og det kom Eva også til, men dagen kom, vor hun måtte give slip.
Eva levede i troen og håbet om, at hun en dag skal leve det evige liv sammen med Jesus.
Parweekend på Hvidekilde 24.-26. januar
Kom og giv dit parforhold en vitaminindsprøjtning. Tag tid ud til at være sammen som par, mens I får inspirerende undervisning, så I får mere dybde i jeres relation og samtidig får gode redskaber til at klare de udfordringer, der dukker op.
Undervisere: Anne-May og Thomas Müller
Pris: 800 kr. pr. par, 25 % rabat til studerende For mere info og tilmelding: familie.adventist.dk
Eva Pedersen blev født d. 8. juni 1945 i Hellum ved Jerslev. De første skoleklasser havde hun i Jerslev Friskole, hvorefter familien flyttede til Hesselrød på Sjælland. Her gjorde hun skolen færdig, og som 16-årig kom hun til Vejlefjord. Derfra tog hun til Skodsborg badesanatorium hvor hun arbejdede i køkkenet, og det var her, hun mødte Vagn, som hun giftede sig med i 1964. I 1970 kom de til Vendsyssel, hvor de tilsluttede sig Østervrå menighed, som de blev en aktiv del af.
Eva efterlader sig sin mand Vagn og de 2 børn Lilli og Jan + 4 børnebørn, med hvem hun havde et tæt og fortroligt forhold. Savnet er stort for dem, men alle tror på, at de en dag igen skal være sammen med hende på den nye jord.
Eva var et aktivt og glad menneske. I Evas liv var der ikke problemer, men løsninger. Hun formåede at få meget ud af lidt, og så var hun selv et nøjsomt menneske. Når hun hjalp andre eller gav en hånd med et eller andet sted, så var det ikke for at få anerkendelse, men for at være til gavn.
Eva hviler nu på kirkegården i Østervrå indtil Jesus kommer igen. Æret være Eva Pedersens minde.
Roland Laibjørn
Byg1By vinder prisen
ADRA havde indstillet Byg1By til prisen i kategorien bedste fundraiser i ISOBRO’s første fundraising-prisuddeling.
Der blev Byg1By udtaget sammen med flere andre dygtige fundraisere fra bl.a. Danmission, Folkekirkens Nødhjælp og Aktion Børnehjælp. Aftenen for uddelingen af priserne var kommet, og vi sad to fra ADRA sammen med Kristina og Thorkild fra Byg1By og ventede meget spændte på at Jacob Haugaard, som var aftenens vært, læste vinderen op. ”Og vinderen i kategorien bedste fundraiser i Danmark er (og det tog som sædvanlig lang tid at åbne kuverten med navnet):
Kristina Villén og Thorkild Høy fra Byg1By og ADRA!”
Nomineringspanelets begrundelse for at indstille Byg1By til prisen som bedste fundraiser:
”De engagerer et bredt udsnit af det danske samfund – blandt andet væresteder, SFO’er og politikere. Samtidig forstår de at blive ved at udvikle ideen og formidle, at det er huse, der bliver til huse.”
Juryens begrundelse for at give prisen til Kristina Villén og Thorkild Høy, Byg1By, ADRA:
”Initiativet er iderigt og bredt favnende med et klart mål – de får engageret mange forskellige mennesker, der hver især formår at gøre det til en del af deres eget.
De samler ikke penge ind – men huse –det er konkret og enkelt kommunikeret.”
Ildsjæle
Mange af jer har formodentlig mødt eller hørt om Byg1By og de ansvarlige ildsjæle bag, Thorkild Høy og Kristina Villén, i forbindelse med årsmøder, torvedage etc. Og ildsjæle er den helt rigtige betegnelse på Thorkild og Kristinas engagement i Byg1By. De bruger hver dag adskillige timer på at føre deres initiativer ud i livet, kontakte nøglepersoner og bygge fuglehuse, som de så får kunstnere, lokale politikere, udviklingshæmmede, børn etc. til at dekorere. Derefter bliver fuglehusene solgt på lokale markeder rundt om i landet.
Stolte og glade
Thorkild og Kristina er begge meget stolte og glade over at have modtaget prisen som bedste fundraiser i Danmark. ”Det er jo en anerkendelse af det arbejde, vi laver, og det viser, at det betyder noget, det vi gør” siger Thorkild. ”Arbejdet for Byg1By er ikke kun slid og slæb, men byder også på en masse fornøjelser. Vi skal f.eks. snart besøge ”Bifrost” i Randers igen. Det er en kunstskole for udviklingshæmmede, hvis elever maler nogle af de mange motiver, der pryder fuglekasserne. I deres hverdag er det dem, der skal have hjælp, men med fuglekasserne kan
de være med til at hjælpe andre”, siger Kristina og fortsætter: ”Der er mange tanker og historier bag motiverne på vores fuglekasser, og det er dejligt at kunne sende dem ud i det danske land og give folk noget med hjem, som minder dem om, at de er med til at gøre en forskel.”
Byg1By
Siden 2009 har Byg1By støttet ADRA Danmarks arbejde i Burundi. Navnet Byg1By hentyder til, at kampagnen gennem ADRA støtter et lokalt område i Burundi med alt fra uddannelse, huse, vandtanke og latriner til freds- og forsoningsarbejde. Siden kampagnens start har Byg1By indsamlet godt 300.000 kr. Kampagnen er blevet omtalt i mange avisartikler, radio og TV og mødt af mange mennesker rundt omkring.
Eminent kampagne
Thorkild og Kristina har været eminente til at inddrage en lang række forskellige og interessante partnere i deres kampagne og får folk til at føle sig som en vigtig del af projektet. Og de supplerer hinanden på bedste vis. Thorkild er meget entusiastisk, fuld af initiativer og ideer, og det er enormt smittende og medrivende at være sammen med ham. Fra ADRAs side ønsker vi dem fortsat Guds rige velsignelse med det gode arbejde, de gør i hans værk gennem Byg1By og ADRA.
Tekst: Bjørn Krøll / Foto: Isobro arkiv
Det handler om overlevelse
Mød Zawaba el-Issa Ahmed. Hun er 38 år, syrisk flygtning og mor til fem børn i alderen 7-19 år. Hendes mand lider af en hjertesygdom, og hendes 13-årige søn er på meget kort tid blevet manden i huset og familiens eneforsørger. I dag bor Zawaba og hendes familie i Beirut, Libanons hovedstad, hvor hun har inviteret ADRA Danmarks udsendte indenfor til en snak om livet som flygtning.
Vi møder Zawaba og hendes yngste søn Mahmoud på 7 år en sensommerdag i bydelen Bourj Hammoud i den nordvestlige del af Beirut. Zawaba og hendes familie er én ud af næsten 700.000 registrerede syriske flygtninge, der bor i Libanon. Familien flygtede da krigen kom til deres landsby. Slåskampe og skyderier i gaderne blev for meget, og for børnenes sikkerhed valgte Zawaba og hendes mand at forlade deres hjem i Syrien og søge sikkerhed i nabolandet Libanon.
Familien ankom til Beirut i december 2012. Deres første hjem var et kælderværelse uden vinduer og med et toilet gemt bag et gardin i et hjørne af værelset. Da vi møder Zawaba, er hun og familien flyttet. Familien lejer en etværelses lejlighed på øverste etage af et boligkompleks. Nu har de et køkken og en stue. Faktisk bor familien på tagterrassen med udsigt over Beiruts tage, men i en lejlighed der ser ud som om den i al hast er banket sammen og sat tilfældigt derop. Lejlighedens hvide betonvægge er ujævne og hullede, og de frit hængende elinstallationer gnistrer faretruende. Loftet består af træplanker dækket
med presenninger og holdt på plads med snor, og over hoveddøren er et gabende hul, hvor vinden blæser ind.
Zawaba serverer chai te for os i stuen og sætter sig derefter på gulvet. Hun sidder rankt, glatter sin blomstrede kjole ud og retter på sit sorte hovedtørklæde, der, trods hendes kun 38 år, afslører et sølvgråt hår. Da vi har taget den første tår af teen, begynder Zawaba på et sagte arabisk at fortælle om familiens liv som flygtninge.
Hendes mands hjerteproblemer begyndte allerede en måned efter de ankom til Libanon. På et tidspunkt blev det så alvorligt, at en ambulance måtte tilkaldes. Manden kom dog aldrig på hospitalet. Familien kunne ikke fremvise de rigtige papirer og havde ikke penge til at betale for faderens hjerteoperation. Manden blev taget ud af ambulancen igen og tilbringer nu sine dage i sengen, ude af stand til at forsørge sin familie og tjene penge til hans livsnødvendige medicin.
Som ældste dreng i familien er det nu Zawabas 13-årige søn Mohammad, der må forsørge familien. Han arbejder 6 dage om ugen som snedker, og har sagt til sine
forældre, at når de tager hjem til Syrien, så ønsker han at blive og fortsætte sit arbejde i Libanon, så han kan sende penge hjem til familien. ”Han er blevet voksen før sin tid på grund af alt det ansvar”, siger Zawaba sørgmodigt, og kigger ned på sine knyttede næver.
Zawabas yngste datter på 17 år græder hver dag, fordi hun ikke kan komme i skole. ”Hun vil ikke ende som sin mor – hun vil have en uddannelse”, siger Zawaba og fortsætter: ”Dette er ikke et liv for børn. Det er ikke det liv, jeg havde drømt, de skulle have.” Mere end noget andet ønsker hun, at hendes børn en dag igen skal kunne leve et liv i sikkerhed og med adgang til skole.
Zawaba gør det bedste, hun kan, med det hun har, og forsøger at finde småjobs rundt omkring, så hun kan supplere Mohammads indkomst. Familien må i øjeblikket klare sig for 10 kroner om dagen, et beløb der skal dække både mad, tøj og medicin. Fremtiden er usikker. Vinteren er lige om hjørnet, og deres nye lejlighed har ikke set skyggen af isolering. ”Det handler om overlevelse”, siger hun.
Tekst og foto: Benedicte D. de la Cour
Bibelstudieguider til Lukasevangeliet: Fokus på overgivelse
Læsevejledning: Bed Gud om at tale til dig – læs små tekstpassager – skriv din respons til Gud
LuKAS KAPITEL 9
Jeg deler mine refleksioner – min overgivelse til Gud
Luk 9,1 Magt og myndighed over alle dæmoner Gud, jeg har brug for, at du har magt og myndighed i mit liv. Også over djævelens tiltag ind i mit liv... Lad det ikke være den onde, som kontrollerer noget som helst i mit liv. Lad det være din Ånd, som kontrollerer mine tanker, følelser, ord, krop. Jeg overgiver alt til dig!
Luk 9,1 Helbrede sygdomme Herre, det er synd som knuser mit hjerte igen og igen. Hvad andre mennesker gør, og hvad der er i mit eget hjerte. Vil du helbrede mine tankemønstre. Jeg overgiver mig til dig som den store læge. Du som rører både krop og sind.
Luk 9,2 Han sendte dem ud at prædike Jesus, tak fordi du sender mennesker til mennesker. Jeg beder dig om, at du vil komme selv igennem andre og igennem mig. Send nogen til mig, som kan åbne mit sind for et ord fra dit forrådskammer. Og send mig til nogen, som jeg kan dele dig med, bede med. Jeg overgiver mig til din timing og ledelse.
Luk 9,3 Tag ikke noget med jer Jesus, jeg overgiver mig til din omsorg. Tak for at du vil give mig alt, hvad jeg har brug for på min åndelige rejse. I alle situationer vil du give mig, hvad jeg har brug for. Tak! Jeg åbner min mund, så du kan fylde den helt. Jeg vil lytte til dig i dag.
reflektér over teksten – overgiv dig til Gud
Luk 9,5 Når de ikke vil tage imod jer, ryst støvet af og gå videre Overgiv alle dine relationer til Gud. Bed Gud vise dig, hvor du skal blive ved at kæmpe i tålmodig kærlighed. Og bed ham være den, der viser dig, hvor du skal give slip.
Luk 9,6 De forkyndte evangeliet og helbredte overalt Bed Gud om, at han må gøre dig til en agent for det gode. At du må komme med et glædens budskab. At du med ord og handlinger må være en lindring ind i andre menneskers liv. Overgiv dig til at videregive gaverne fra Gud, som han giver dig.
Luk 9,10 De fortalte Jesus om alt det, de havde gjort Giv dig selv og Gud reflekstionstid sammen. Overgiv dig i tillid til ham, og fortæl ham om dine oplevelser, glæder, kampe og sorger.
Luk 9,11 Han tog imod dem Skriv din tak til Gud for, at han tager imod dig. Udtryk hvad du mærker i dig, når du overgiver dig til ham, som er lige ved siden af dig og som tager imod dig med åbne arme.
Læs videre i Lukas 9 med fokus på din overgivelse til Gud.
LuKAS KAPITEL 10
Jeg deler mine refleksioner – min overgivelse til Gud
Luk 10,1 Herren udpegede Jesus, udpeget af dig. Dette er din handling, som du gør, fordi du vil det. For det første ved jeg, at jeg er udvalgt til frelse. Du elsker mig, og ønsker at jeg skal være dig nær. Hvad andet udpeger du mig til? I min dagligdag? Vil du vise mig det skridt for skridt. Jesus, jeg overgiver mig til det, du udpeger mig til i dag.
Luk 10,1 Sendte dem to og to Jesus, hvem vil du sende mig sammen med? Jeg er glad for, at du kender mit behov for selskab fra andre mennesker. Du skabte os sådan. Jesus, jeg takker dig for dem, som du allerede har givet mig at dele med, at bede med. Jesus, jeg overgiver mig til din matchmaking i mit liv.
Luk 10,1 Sendte dem til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen Jesus, tak! Jeg ønsker at møde mennesker med min glæde over dig. Og jeg ønsker ikke, at de bare skal møde mig – men møde dig! Send mig til mennesker, som du vil komme til! Jesus, jeg overgiver mig til at blive sendt derhen, hvor du allerede har en plan for at komme.
Luk 10,2 Høsten er stor, men arbejderne få. Bed høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.
Jesus, jeg elsker disse vers. De fortæller om dit perspektiv. Du ser en stor høst! Udfordringen er ikke høstens størrelse, men antallet af medarbejdere. Mennesker, der længes efter dig, er her. Her i Danmark. Lige omkring mig. Du ved hvem de er. Send mig til dem, Jesus. Igen, Jesus, overgiver jeg mig til, at det er dig, der sender mig!
reflektér over teksten – overgiv dig til Gud
Luk 10,3 Som lam blandt ulve Fortæl Jesus om det, du er bange for i forbindelse med at møde andre mennesker med din tro. Overgiv din frygt til Jesus.
Luk 10,4 Tag ikke pung, taske eller sko med Overgiv din bekymring for dine ting til Gud. Bed om, at dine ting ikke må stå i vejen for, hvordan Gud kan bruge dig. Overgiv dine ting som en ressource til Gud.
Luk 10,5-6 Fred være med dette hus Tak Jesus for, at han sender dig med fred. Bed ham fylde dig med sin fred. Overgiv dig til hans fred i dit liv.
Luk 10,7 Spis og drik, hvad de byder jer Fortæl Jesus om din sult efter ting, der mætter. Bed ham at du må få lov at opleve en menneskelig og åndelig mæthed, når du deler ham med andre. Overgive dig til hans dybe tilfredsstillelse i dit liv.
Læs videre i Lukas 10 med fokus på din overgivelse til Gud.
Dåb og barnevelsignelse Bryllup
Sabbatten d. 24. august havde Aalborg menighed den glæde at have børnevelsignelse, da Simon og Aida Ndetirishwa Miller fik deres to små piger Siri Ndefisiwa og Selma Ikunda fremstillet i menigheden og nedbedt Guds velsignelse over dem. Vi ønsker dem Guds velsignelse.
John Pedersen
Den 13. juli var medlemmer af Århus Cafékirke samlet med venner og familie for at bevidne Jacob Pauchs dåb. Jacob, der studerer medicin ved Århus universitet, havde valgt den dag til at sige ja til livet og ja til sin Gud!
Vi ønsker dig hjertelig tillykke, Jacob, og velkommen i Adventistkirkens fælleskab.
Fødselsdag
5. nov Dagny Andrea M. Andersen
Rådhusvej 1
Plejecentret Søndervang 4640 Faxe
19. nov Maren Sundgaard Pedersen
Sundparken 17, 1. 0005 2300 København S
3. nov Marie Mølmer
Bøgely, Østre Ringgade 60, 0012 8722 Hedensted
24. nov Ellen M. Pedersen
Drosselvej 13 8721 Daugård
14. nov Svend O. Pedersen
Bøgevej 16, Mejdal 7500 Holstebro
21. nov Leonard Flinker
Peter Bonnens Vej 26 7430 Ikast
Den 6. juli blev Mie Skov og Christian Nielsen Gjesthede viet og indgik ægteskab i Adventkirken i Århus. Vielsen blev foretaget af John Pedersen i overværelse af familie, venner og menighed. De nygiftes familienavn er Skov-Nielsen. De ønskes Guds rige velsignelser i livets mange gøremål.
75 år
1. nov Bendt Julius Johannes Hansen Jægersborgvej 3 4733 Tappernøje
7. nov Hanne Schantz
Hveensvej 15, 2. th. 2300 København S
14. nov Ketty Viola Andersen Egedalsvænge 71, st. th. 2980 Kokkedal
15. nov Lis Abdul-Hadi Salhie Street c/o Italian Hospital Damaskus Syrien
27. nov Elmer Bjørnskov-Hansen Ådalsparkvej 25, 4.tv. 2970 Hørsholm
28. nov Anne Marie Sommer Rasmussen Tulipanvej 46, st.tv. 6705 Esbjerg Ø 70
år
3. nov Ulla Hartmann Nielsen Køgevej 8B 4690 Haslev
11. nov Finn Lumbye Kornmodvænget 34 5210 Odense NV
20. nov Alice Linneberg Lystruplund 17 8520 Lystrup
21. nov Hanna E. Andersen Vipperødgårds Allé 28 4390 Vipperød
MVelkommen til bedeugelæsningerne 2013
Hvorfor er det egentlig, at vi har bedeuge, spørger man måske sig selv en gang imellem. ’Jeg kan da godt finde ud af at bede’, indvender man måske i sit indre.
en faktum er at langt de fleste af os har en tendens til at glemme bønnens vigtighed. Vi læser i Bibelen om, at Jesus trak sig tilbage i bøn mange gange. Det var gennem bønnen, at han kunne holde sit hoved koldt i hans virke. Det var gennem bønnen, at han holdt sig tæt til Faderen, og gennem bønnen, at han fik kraft til at gøre mirakler.
Hele verden over samles syvendedags adventisterne til en ekstraordinær bedeuge fra den 2.-9. november 2013.
Til bedeugen er de følgende artikler oversat til utallige sprog, og dermed vil
det være de samme emner, vi grunder over og beder over – hele verden rundt. Det kan måske synes mærkeligt, men det er altså ikke fordi, vi lige hjernevasker alle adventister en uge hvert år, men fordi vi gerne vil minde hinanden om bønnens vigtighed. Diskussionen, idéudvekslingen og konklusionerne drages af dig, i din familie, i gruppen eller menigheden, på Skype eller facebook, eller hvor du nu mødes med dine trossøskende i bedeugen.
For det at bede, dele, og tænke sammen udvikler os langt mere, end hvis vi sidder alene. Undersøg, hvad din lokale
menighed har af planer i bedeugen, og foreslå at mødes i kirken eller i hjemmene eller i det mindste på Skype, hvis der ikke sker andet. Slip fantasien løs og benyt anledningen til at fokusere på bøn sammen med trossøskende over hele verden.
God bedeuge, og må Gud tale til dig gennem bønnen.
Robert Sand, Redaktør, Adventnyt
Hilsen fra verdenskirkens ledelse
Hvor befinder du dig lige nu i dit kristenliv? Bliver dit forhold til Gud styrket for hver dag der går, står du i stampe, eller er du ligeså stille ved at glide bort fra ham?
I bedeugen vil vi denne gang fokusere på fornyelse i kristenlivet. Temaet ‘Og de fulgte ham’ handler om det levende og lykkelige forhold til Gud, som kan blive vores. Tro mig, du ønsker bestemt ikke at gå glip af en eneste af disse artikler, hvor forfatteren ikke nøjes med at berøre overfladen, men trænger helt ind til sagens kerne – helt ind i hjertet.
Vi begynder ugen ved Jesu fødder, hvor han i Bjergprædikenen fastsætter rammerne for kristenlivet, og i ugens løb vil pastor Larry Lichtenwalter udfordre os til at ransage os selv, vore handlinger og vore motiver. Hvilken betydning har det, hvordan vi lever vort liv? Hvilken betydning har vor indstilling til materialisme, seksualitet, tidsfordriv, venskaber og ærlighed? Pastor Lichtenwalter påpeger, hvordan Helligånden kan forny og forvandle enhver, som er villig til at overlade styringen til ham. Ugen slutter med et budskab fra Ellen G. White, der også handler om fornyelse i kristenlivet.
De yngste (og enhver, der elsker en god historie) vil have glæde af bedeugelæsningerne for børn, skrevet af Saustin Mfune, som er en af lederne for børnearbejdet i Adventistkirken på verdensplan.
Må Herren velsigne jer alle, når vi i denne uge i fællesskab vender os til Gud i bibelstudie og bøn.
Ted N. C. Wilson Formand, Generalkonferensen
Af: Ted N.C. Wilson
Gudsriget i hjertet
Jesus viser vej
Sidste år var jeg så heldig at få muligheden for at stå ved Galilæas Sø for første gang. Når man kaster blikket rundt på de flere tusind år gamle bjerge, er det ikke svært at forestille sig, hvordan livet så ud for 2000 år siden, da Jesus gik langs den selvsamme bred.
Iden tidlige morgensol så jeg ham for mig. Jeg kunne se menneskeskarerne, der trængte sig om ham på den smalle stenede strandbred i håb om at komme i berøring med denne helt usædvanlige lærer, helbreder – og befrier?
Jesus indså hurtigt, at stranden var for smal til alle de mennesker, og førte dem tilbage til den bjergskråning, hvor han hele natten forinden havde bedt for sine disciple, og hvor han ved daggry havde kaldt de tolv sammen for at velsigne dem og indsætte dem som sine betroede medarbejdere i forkyndelsen af Gudsriget.
Det var på tide, at disciplene tog mere aktivt del i arbejdet, så de ville være udrustet til at videreføre arbejdet efter opstandelsen. Han kendte deres styrker såvel som deres svagheder. Der var meget, som de endnu ikke forstod, men den åbenhed, hvormed de havde taget imod hans kær-
lighed, sagde ham, at de med tiden kunne oplæres til at være særdeles effektive vidner for ham. Disciplene var – ligesom resten af folket – blevet vildledt af rabbinernes fortolkning af hvem Messias var, og hvad han skulle gøre, og Jesus længtes efter at åbne deres øjne for sandheden. Nu befandt Jesus og hans disciple igen på bjergskråningen, denne gang omgivet af mennesker, der længtes efter noget bedre. De var ikke kun strømmet til fra Galilæa, men fra hele Judæa og Jerusalem. Der var tilrejsende fra områderne øst for Jordan, fra Peræa og Dekapolis. De var kommet nordfra, fra de fønikiske kystbyer Tyrus og Sidon og så langt sydfra som Idumæa, sydøst for Dødehavet. Alle havde de hørt rygter om denne vidunderlige underviser og helbreder, og alle håbede de på, at han måske var den længe ventede Messias, som skulle befri dem fra romerne!
Nogle drømte om national storhed, rigdom og magt. De håbede på, at Jesus samme dag ville etablere sig som Israels konge. For andre var det udsigten til et større hus, bedre mad, finere tøj – et liv i magelighed og overflod – der trak. Halvvejs oppe af bjergsiden satte Jesus sig i græsset. Disciplene, der fornemmede, at noget særligt var under optræk, samledes omkring ham, og hele forsamlingen fulgte trop, ivrige efter at høre, hvad mesteren havde at sige, og fuldstændigt uforberedte på, at der nu skulle vendes op og ned på hele deres verden.
En helt ny vinkel “Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres,” begyndte han, til stor forbavselse for tilhørerne. “Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter
Ted N. C. Wilson er formand for Adventistkirken på verdensplan.
retfærdigheden, for de skal mættes” (Matt 5,3.5-6).
De fattige, de ydmyge, de sultne og de tørstige? Skulle de være særligt velsignet af Gud? Lidelse, påstod farisæerne, var tegnet på, at man var under Guds forbandelse. Men det, som farisæerne lærte, var “menneskebud” (Matt 15,9), og de lagde tunge byrder på folket med deres utallige regler og forordninger.
Jesus veg ikke udenom. Han fremstillede Guds lov som uforanderlig og slog fast, at det langt fra var nok at holde lovens bogstav. “For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget” (Matt 5,20).
Jeg kan lige forestille mig det sus, der må være gået igennem folkemængden. Hvis ikke de skriftkloge og farisæerne kunne komme ind i Gudsriget, hvem kunne så? Og Jesus fortsatte med afdække, hvor utilstrækkelige ydre handlinger er, som kun bruges til at skjule hjertets egentlige tilstand. “I har hørt, at der er sagt: ‘Du må ikke bryde et ægteskab.’ Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede
begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte” (Matt 5,27-28). På den måde vedblev han med at stikke ubehageligt til deres samvittighed i sin behandling af skilsmisse, vrede, vold, generøsitet og næstekærlighed.
Forandring og fornyelse
Jesus ønskede at fylde deres dagligdag med gudsrigets værdier. Og behovet for at prioritere gudsforholdet højest er ikke mindre i dag, hvor jordens tid nærmer sig sin afslutning. “Som folk lider vi af en sørgelig mangel på tro og kærlighed. Set i lyset af den fare, som vi står i, er vore egne bestræbelser langt fra tilstrækkelige. Vi er påvirket af den stolthed og egenkærlighed, ugudelighed og synd, som omgiver os, og få forstår, hvor vigtigt det er at holde sig fra det, der virker nedbrydende på kristenlivet. Det er ikke mange, der i valget af deres omgivelser prioriterer åndelig vækst.”1 Jesus vil gerne være sammen med os. Det var trods alt ham, der med sin egen hånd formede de første mennesker og blæste livsånde ind i dem. I bjergprædikenen forsøgte han at forny tilhørerne indefra og genskabe dem i sit
billede. Han håbede på at vække dem ved at indblæse dem gudsrigets velsignelser. Har vi mindre brug for forandring og fornyelse i dag? Kristus ved, at vi kæmper med de samme fristelser, som han dengang konfronterede sine tilhørere med. Hans prædiken på bjerget er lige så vidunderlig og virkningsfuld i dag, som den var for 2000 år siden.
“Hver eneste sætning i bjergprædikenen skinner som en ædelsten hentet i sandhedens skatkammer. De principper, som opridses her har relevans for alle aldersgrupper og samfundslag. … Fuld af guddomskraft gav Kristus udtryk for sin tro og sit håb, idet han fremholdt den ene gruppe efter den anden som velsignede på grund af deres retfærdighed. Når selve livets ophav lever i os ved troen, kan alle opnå de standarder, som han her fremholder.”2
Fornyelsens drejebog
Frelseren længes efter at fylde vort hjerte, hjem og menighed med himmelsk fred og glæde, og Mattæus kapitel 5, 6 og 7 er netop drejebogen for, hvordan kristenlivet leves og fornyes. Direkte og uden
omsvøb beskriver Jesus, hvad det vil sige at blive som ham, og han fremhæver de værdier, som er indbegrebet af hans lov og hele hans væsen: Ærlighed, renhed, venlighed, uselvisk kærlighed, gavmildhed og trofasthed.
Han ønsker, at vi skal sigte efter det, der er langt højere, end det, som denne faldne verden sigter efter. I stedet for at satse på jordisk rigdom, som “møl og rust fortærer, og … tyve bryder ind og stjæler” (Matt 6,19), indbyder frelseren os til at samle os “skatte i himlen” (vers 20), som aldrig nogensinde skal forgå. Han beder os indtrængende om, at lade vort “lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene” (Matt 5,16). I stedet for at bekymre os for dagen og vejen – “Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen?” – skal vi sætte vores lid til vores himmelske far, der “ved, at I trænger til alt dette. … Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift” (Matt 6,31-33).
Et levende kristenliv
Hvor er det dog enkelt og alligevel dybt.
Hvor er det dog ligetil og alligevel udfordrende. Gud puster liv i vort kristne liv, når vi prioriterer hans rige og hans egenskaber, når vi dagligt ernærer os ved hans ord (se Joh 6,53-58), og når vi tager os tid til at tale personligt og oprigtigt med ham i bøn hver eneste dag.
Efterhånden som vi lærer Gud bedre at kende gennem hans ord og gennem bøn, vil vores tillid til, at han ved, hvad der er bedst for os, vokse, og vi vil ønske at følge ham overalt. Vort største ønske vil være at stå til tjeneste for andre og indgyde dem håb og kraft, ligesom Jesus gjorde det. Det vil gå op for os, hvor ligegyldige denne verdens værdier er, og vi vil længes efter at dele frelsens skønne fortælling med så mange som muligt. Andre menneskers evige skæbne vil ligge os sådan på sinde, at vi ivrigt vil forkynde det budskab, som de tre engle udbasunerer i Åbenbaringens Bog 14 – et budskab, som begynder med “det evige evangelium”, og som ender med at opfordre til tilbedelse af ham “som har skabt himmel og jord og hav og kilder (Åb 14,6-7).
“Hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan
skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker (Rom 10,14)? At dele Jesus med andre gennem ord og handlinger er noget af det mest spændende og givende, som et levende og fornyet kristenliv har at byde på.
Jeg vil opfordre dig i denne uge til at sætte ekstra tid af til at fordybe dig i Guds ord. Bed ham om at velsigne dig. De velsignelser, som Jesus talte om dengang for længe siden ved Galilæas Sø, står til rådighed for enhver, der følger i hans fodspor, og de er blot en lille forsmag på de evige velsignelser, som Jesus har lovet os, når han kommer igen.
Noter:
1 Ellen G. White, Vidnesbyrd for menigheden, engelsk udg., T5 232.
2 E. G. White, Fra naturens talerstol, engelsk udg., MB viii.
SPØrGSMÅL til eftertanke og drøftelse
1. Hvad forventede jøderne sig af Messias? Hvordan adskiller deres forventninger sig fra vores?
2. Hvad betyder det at have “gudsriget i hjertet”?
3. Hvordan søgte Jesus at forny sit folk, da han kom til jorden? Hvordan søger han at forny os i dag?
4. Hvad er fundamentet for Guds lov? Hvordan kan vi bygge på det fundament?
5. Hvad vil det sige at leve et “fornyet” kristenliv? Hvordan bliver man fornyet?
Af: Larry Lichtenwalter
Skjult –og dog set
Larry Lichtenwalter har i mere end to årtier været præst i ‘the Village Seventh-day Adventist Church’ i Berrien Springs, Michigan, i USA. Han har en Ph.D. i etik fra Andrews University og har også undervist på præsteseminariet der. Han og hans kone, Kathie, har 5 sønner og to svigerdøtre. For nyligt sagde familien ja til at tjene ved Middle East University i Libanon, hvor Larry skal fungere som leder for det teologiske fakultet såvel som Instituttet for islamiske og arabiske studier.
Albert Einstein var 5 år gammel, da han første gang stiftede bekendtskab med et kompas. Han var dybt fascineret af nålen, for uanset hvordan han vendte og drejede kompasset, eller hvor hårdt han rystede det i et forsøg på at narre nålen til at ændre retning, så vendte den altid tilbage til sit udgangspunkt – den magnetiske nordpol. Underligt, tænkte han.
Det var ved den lejlighed, at det for første gang gik op for ham, at der måtte være en ‘skjult kraft’ bag ved alting. Videbegærlig som han var, satte han sig for at undersøge disse skjulte kræfter nærmere, og som fysiker gjorde han det til sin livsopgave at bevise dét, der trodser forklaring: Den mystiske sammenhæng mellem energi og materie; det usynlige, der styrer det synlige.
Hvad Paulus var optaget af For Paulus var livet i Kristus en kilde til evig fascination. Han oplevede, hvordan usynlige kræfter overtog styringen der, hvor tanker udspringer, hvor værdier grundlægges og beslutninger tager form, så hans liv kun kunne opfattes af andre som et produkt af Guds nåde. Paulus beskrev det således: “Kristi kærlighed tvinger
os” (2 Kor 5,14). Det ord, der på dansk oversættes ‘tvinger’, betyder oprindeligt at ‘indhegne’, at ‘omringe’, at ‘styre’ eller, som det her er oversat, ‘tvinge’. Sagt med andre ord, Kristi kærlighed holder os fast som i en skruestik. Og dog er der ikke tale om en statisk tilstand – det, der driver os, er både dynamisk og insisterende.
Lidt ligesom ‘white water rafting’ Det kan sammenlignes med en hæsblæsende tur nedad vandfaldene på Colorado-floden. Vandet bruser om båden, der drives fremad mellem stejle klipper. Det er umuligt at sætte sig op imod strømmen, og det er ikke muligt at gribe fat i kanterne og hale sig op på land. Man tvinges i én retning, og der er ingen vej tilbage. Man må, med andre ord, blive på rutschebanen indtil turen er slut - skræmt
fra vid og sans, men også opfyldt af fryd og en vidunderlig kilden i maven.
Forestil dig så, at det er Guds kærlighed, der indhegner dig og sikrer, at du ikke kommer på afveje. Forestil dig, at det er hans kærlighed, der løfter dig op og bærer dig fremad, så du aldrig kommer til at hænge fast på det samme sted. Guds kærlighed indkapsler dig og fylder dig. Hans kærlighed er dit eneste referencepunkt. Dine tanker og handlinger udspringer kun et sted, nemlig i Jesus Kristus! Andre ser tydeligt, hvad du brænder for, fordi dit forhold til Jesus afspejler sig i dit liv (2 Kor 5,15.17. Fil 2,21;3,7-14).
For Paulus betød Kristi kærlighed alt. For de troende i Filippi, beskrev han det således: “For mig er livet Kristus” (Fil 1,21). Jesus var hans ‘magnetiske
nordpol’, som sikrede, at hans moralske og åndelige kompas altid pegede i den rigtige retning.
ude af sig selv for Jesus Har du nogensinde været ved vandet med en labrador? Har du en pind i hånden, danser hun ivrigt omkring dig, og løfter du pinden og svinger med den, springer hun rundt i ring. Hun er helt ude af selv: målrettet, ivrig og klar til at sprinte. Der skal ingen træning til; hun har det i blodet. Hun lever og ånder kun for at hente den pind, og hun kan næsten ikke vente. Så snart du slipper pinden – allerede inden hun registrerer den i luften – sætter hun afsted efter den.
“For var vi ude af os selv,” siger Paulus, “var det for Gud” (2 Kor 5,13). Med andre ord: Vi brænder for, er optændte af, lever for og er fuldstændigt besat af Jesus. Vi drives, ligesom hunden, af en altfortærende lidenskab.
Paulus’ eget liv er et vidnesbyrd om den usynlige kraft, der driver værket. Hans liv var et slid; fængsling, vold, piskeslag og stening; endeløse rejser på stenede veje og på stormomsuste bølger; udmattelse, smerte og søvnløse nætter; sult og kulde (2 Kor 6,3-10; 11,22-33. Fil 3,7-10).
Men, som han selv udtrykker det, Kristi kærlighed tvinger ham til ikke længere at leve for sig selv. At nå fortabte med evangeliet, at ophøje Gud og at opbygge Guds
folk var langt vigtigere for Paulus end hensynet til sig selv: Jeg vil gøre hvad som helst for Jesus – uden beregning, uden bagtanker, uden grænser, uden betingelser og uanset, hvad det så måtte koste mig.
Værd at dø for Hvordan kan Guds kærlighed så gennemgribende have indflydelse på og ændre et menneskes tanker, følelser, prioriteter og vilje? Hvordan bliver kærligheden den drivkraft, der afstedkommer en så drastisk ydre såvel som indre forvandling?
For Paulus hæger indre forvandling sammen med, at vi I hjertet tager imod Kristi død i vort sted: “Når én er død for alle, er de alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem” (2 Kor 5,14-15).
Fordi Jesus døde, dør vi også! Vort selvcentrerede og trygge liv lægges bag os. Alt det, som vi ellers er så optaget af synes ligegyldigt, og det, som vi før ment var værdifuldt, blegner i lyset af hans offer.
Kristi kærlighed er i bogstaveligste forstand en kærlighed, som er til at dø for. “Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig” (Gal 2,19-20).
Det er ganske sigende, hvad en usynlig Gud kan udrette: “Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” (2 Kor 5,17).
Der sker med andre ord en gennemgribende forvandling med os – så gennemgribende, at den vender op og ned på hele vores tilværelse.
Mødet mellem det usynlige og det synlige sker dybest set der, hvor tankerne har deres udspring, hvor meninger dannes, hvor længsler opstår, og beslutninger træffes. Gennem Helligåndens nåde og kraft til omvendelse fornys vort indre (Tit 3,3-7. Joh 3,5-8. 1 Joh 3,9). Jesus bliver vores nye referencepunkt: Vi lever alene for at ære og ophøje ham og gøre hans vilje.
På en missionsstation var en sygeplejerske i gang med at rense sår på en spedalsk. Turisten væmmedes tydeligt og mumlede for sig selv, “Det ville jeg aldrig gøre, om jeg så fik en million for det!”
“Heller ikke jeg!” udbrød sygeplejersken, “Men for Jesus gør jeg det hellere end gerne gratis!”
Hvad vil du gøre gratis for Jesus? Alt? Ingenting? Hvor går grænsen? Hvad skal der til for at du vil gøre noget for ham?
Underet kan ske med dig. Jesus ønsker mere end noget andet at røre ved dit indre blive kilden til underfulde tanker og handlinger hos dig. Det er stort set ubegribeligt, men drevet af Guds kærlighed, begriber vi alligevel mere og mere af det for hver dag, der går.
SPØrGSMÅL til eftertanke og drøftelse
1. Hvilke handlinger gør vi med kærligheden som drivkraft?
2. Hvordan kan tvang – om den er nok så kærlig – være en god ting?
3. Hvad bygger Paulus sit liv på? Hvorfor gør han det?
4. Hvad skal der til, hvis det samme ‘under’, som Paulus beskriver, skal ske med mig i dag?
Af: Larry Lichtenwalter
Det korsformede sind
Grundlaget for fællesskab
Tænk på korsets enkle facon. Et sværd, en flyvemaskine, en domkirke, en gravsten, en øreringe, en faldskærm, Dannebrog og sågar det lille proteinstof ‘laminin’ i kroppen – de er alle korsformede.
Men kan man også besidde et korsformet sind – en korsformet tankegang? Et sind, som åndeligt og moralsk er præget af korset og det, som korset står for: Det storsind og den selvopofrende kærlighed, der fik Jesus til at dedikere hele sit liv til andre –til at tjene i stedet for at lade sig tjene og ydmyge sig “indtil døden, ja, døden på et kors” (Fil 2,8).
Et korsformet liv Forestil dig et korsformet liv: Et liv gen-
nemsyret af kærlighed, forsoning og fred – et liv levet helt og fuldt for andres skyld. Forestil dig et korsformet fællesskab: Et fællesskab, hvor vi elsker hinanden, står sammen om en fælles sag og gensidigt underlægger os hinanden, idet vi sætter de andre højere end os selv. Forestil dig at ligne Jesus indefra og ud!
“I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus” (Fil 2,5).
Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus. (Fil 2,2-5)
Når vi tænker på Jesu korsformede sind og på, at vi er kaldet til at følge hans eksempel, fyldes vi med ærefrygt. En af de første store forandringer, som sand vækkelse afstedkommer i hjertet, er, at vi får del i Jesu korsformede sind. Der sker en drastisk forandring med vort syn på os selv i forhold til Kristus og dermed også med vore holdninger til andre mennesker. Nu er det Jesus, der styrer, hvordan vi tænker, og hvordan handler i forhold til andre; det er korset, der er den usynlige drivkraft bag den måde, som vi er sammen med andre på.
Rivalisering og selvrealisering har det med at snige sig ind på os. Magtkampe, jalousi, skænderier, fremmedgørelse,
fjendtlighed og vold er en del af vores hverdag. Konflikter synes at være en uundgåelige: I ægteskabet, på arbejdet, i menigheden, blandt søskende og på det globale plan. Vi sætter os op imod hinanden og sågar imod Gud; den store kosmiske strid er dybt forankret i det menneskelige sind. Sådan fungerer vi, kun med tanke på os selv og det, der i sidste ende gavner os selv. Vi er fast besluttet på at vinde, om det så bliver på bekostning af fred, fællesskab og kærlighed. Vi lærer hurtigt, at livet er en lang uundgåelig magtkamp. Der er intet helle, og ingen kan blive fritaget.
Kun én ting kan bryde den onde cirkel, og det er Jesu korsformede sind.
Kristi sindelag
I Filipperbrevet kapitel 2 beskriver Paulus, hvordan Jesus forholder sig til Gud og til fortabte mennesker. Han maler et gribende billede af Jesus, “som havde Guds skikkelse,” og “ikke regnede det for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem
som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors” (Fil 2,6-8).
Sådan er Jesus, og sådan har han været i en evighed. Længe inden vi overhovedet blev skabt – længe før selviskhed og jalousi holdt sit indtog i himlen og overtog jorden – var han villig til at gå i døden for os. Og det er ikke kun Jesus, der tænker sådan. Det, som han gjorde, var helt i tråd med Faderens vilje og væsen: “Den, der har set mig, har set Faderen” (Joh 14,9); “Kender I mig, vil I også kende min fader” (vers 7). Sønnen viste på korset sit slægtskab med Gud, for Gud ligner Kristus; Gud har en korsformet tankegang. Ved Jesu kors viser Gud os, hvem han er.
I Filippi var de kristne midt i en magtkamp. Fællesskabet og enheden i menigheden var for alvor truet. Paulus pointerer her, hvordan deres selvoptagethed og egoistiske ambitioner står i skarp kontrast til Jesu selvopofrende væsen. Hvis vi skal gøre os håb om at leve fredeligt sammen i kærlighed, må vi i holdning og handling afspejle Kristus. “Så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind”, siger Paulus, “Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus” (Fil 2,2-5).
Paulus vidste lige nøjagtigt, hvad det var, han bad dem om. Da Paulus i sin tid mødte Jesus på vejen til Damaskus, skete der, ved Guds altoverskyggende nåde, en dramatisk og fuldstændig radikal forandring med ham. Hans liv havde hidtil været gennemsyret af egensindighed, stolthed og egoisme; han var kæphøj, aggressiv, stædig, intimiderende, hjerteløs, hadefuld, uforsonlig, hævngerrig og voldelig (1 Tim 1,13. Apg 8,3; 22,4-5). Han tiltvang sig adgang og efterlod sig kun sorg, død og ødelæggelse.
Korsets kraft
Men så mødte han Jesus, som ikke krævede sin ret men gav sig selv – ydmygede sig selv – og blev naglet til et kors for ham, hans stolte, egensindige, selviske og voldelige forfølger. Paulus var dybt chokeret
Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop. Derfor virker døden i os, men livet i jer. (2
og kunne umuligt ryste billedet af Jesus af sig. Resten af sit liv ønskede han frem for alt, at han med sit liv kunne fortælle ‘historien om korset’: “Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme. Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop. Derfor virker døden i os, men livet i jer” (2 Kor 4,10-12).
Der må ske en forvandling med os, så vi afspejler Kristus og ikke længere styres af selviskhed og rivalisering. For at blive ‘korsformede’ mennesker, må vi hele tiden dø i Kristus. Åndelighed indbefatter, at vi tager korsets fortælling til os på en sådan måde, at den fuldstændigt gennemsyrer hele vort liv – et liv præget af selvopofrende kærlighed, hvor Guds magt er åbenbar gennem vores svaghed og hvor vi prioriterer fred, forsoning, enhed –kærlighed.
Afspejl Jesus
Charles og hans kone bekrigede hinanden konstant. Han var så opfyldt af modvilje og bitterhed, at alt hvad hun gjorde og sagde blev mødt med sårende eller hadefuld bemærkning, og kærligheden imellem dem var så godt som ikke-eksisterende. Men så talte Gud til hans hjerte: “Charles, hvis det var min søn, der var gift med din kone, så ville intet af det, som hun gjorde eller sagde, få ham til at elske hende mindre. Intet kunne forhindre ham i at tilgive hende, tjene hende eller sætte hende først. Charles, hvis det var min søn, der var gift med din kone, så ville intet af det, som hun gjorde, afføde en sårende eller hadefuld bemærkning fra hans side. Intet. Hvis det var min søn, der var gift med din kone, så ville han give sit liv for hende, nøjagtigt som han allerede har gjort det på Golgata.”
Forestil dig, hvordan en korsformet tankegang ville vende op og ned på dit
Kor 4,10-12)
liv. Hvordan ville det ændre dit forhold til andre mennesker? Krigen mellem godt og ondt udspiller sig lige nu i dit hjerte; hvilken side står du på? Vil du overgive dine tanker, dine handlinger og dine relationer til ham? Vil du nedlægge dine våben? Vil du lade dig forsone med din modpart? Vil du tilsidesætte dine egne ambitioner til fordel for en anden – for Jesus?
En korsformet tankegang er ikke noget, som vi selv kan producere. Kun Kristi ånd kan skabe kærlighed, fred, tålmodighed, selvdisciplin og uselviskhed (Gal 5,16-18. 22-24). Ligesom Paulus må vi gribes af fortællingen om korset og af Jesu korsformede væsen. Jesu død på korset viser med al ønskelig tydelighed, hvad egenkærlighed fører til, og hvordan den skal bekæmpes. Lev, ved Helligåndens kraft, et helt igennem korsformet liv!
Noter:
1 Ellen G. White, Guds sønner og døtre, s. 107
2 Ellen G. White, Patriarker og Profeter s. 108
SPØrGSMÅL til eftertanke og drøftelse
1. Forklar hvad det vil sige, at have en korsformet tankegang.
2. Hvordan opstår rivalisering, ærgerrighed og splid?
3. Ser vi kun ’korsformede sind’ inden for kirken?
4. Hvordan kan jeg helt konkret samarbejde med Helligånden, så jeg får ”det samme sind, som var i Kristus Jesus”?
5. Hvordan kan vi samarbejde med Gud om at udbrede den korsformede tankegang?
Af: Larry Lichtenwalter
Hvad tænker jeg dog på?
Moralsk dømmekraft og åndelig indsigt
Han sidder tydeligt og overvejer, hvad hans næste træk skal være, men han er ikke nogen helt almindelig skakspiller.
Ligesom alle de andre udstillinger i ‘Body Worlds’, har man fjernet hans hud fuldstændigt så hans muskler, sener og ledbånd træder tydeligt frem. Når man ser ham forfra, rager hans hjerne op over panden. Bagfra kan man følge rygsøjlen fra hjernestammen helt ned til den første lændehvirvel, hvorfra hoftenerverne forgrener sig ud i begge ben og fortsætter helt ned til fodsålerne. Man kan se rygmarvshinden, ryghvirvlernes arterier, og hvordan de nerver, der har deres udspring i ryggen forgrener sig til andre dele af kroppen. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at hver eneste kropsdel er forbundet med hjernen; uden hjernen, kunne kroppen hverken spille skak eller udføre nogen anden form for fysisk aktivitet.
Det står dog også klart, når man betragter den livløse skakspiller, at et menneske består af mere end hjerne og tilhørende krop. Hele vores eksistens og identitetsfølelse beror på hjernens funktioner. Tænk at ca. halvandet kilo menneskehjerne – 100 milliarder neuroner, der håndterer 70.000 tanker og regulerer 103.000
hjerteslag, 23.000 vejrtrækninger, og mere end 600 muskler hver dag – også spiller også en central rolle for meningsdannelse og selvforståelse. I hver eneste menneskehjerne gemmer der sig en verden af tanker, som hverken kan udstilles eller dissekeres: Selvbevidsthed, intellekt, fornuft, fantasi, følelser, værdier, længsler, moralsk dømmekraft, åndelighed, overbevisning, vilje, personlighed og karakter.
Hvad siger Bibelen
Bibelens beskrivelse af, hvad der sker med mennesket, når det forvandles og fornyes ved Guds Ånd, tager højde for denne skjulte side af den menneskelige tilværelse: “tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: Det gode, det som behager ham, det fuldkomne” (Rom 12,2. Ef 4,23). Når sindet fornys sker der en forandring med os, der trodser omgivelsernes pres.
Paulus har tidligere i sit brev til romerne beskrevet den humanistiske tænkning som en nedadgående spiral, som leder til moralsk forfald og afvisning af Gud (Rom
1,18-32). Men her garanterer han, at den moralske dømmekraft kan genoprettes, når vi fyldes med det, som Gud anbefaler: alt hvad der er godt, det som behager ham, og som er åndeligt og moralsk fuldkomment (telos, modent). De daglige påvirkninger, som vi udsættes for, kan være af afgørende betydning i kampen mod Satan: “Jeg vil ønske, at I må have visdom til at gøre det gode og være for uskyldige til at gøre det onde” (Rom 16,19). I fornyelse og forvandling spiller tanker og følelser altså en væsentlig rolle, og når vi skal værne om vort sind og vore tanker er moralsk uskyld et bærende princip.
Bedre end ‘Apple’ ‘Retina Display’ er en betegnelse, der anvendes af computervirksomheden Apple for LCD-skærme, som de hævder, har en høj nok pixeltæthed til at det menneskelige øje ikke er i stand til skelne de enkelte pixels fra hinanden i almindelig synsafstand. Konceptet anvendes i flere Apple-produkter og skulle give brugeren en optimal visuel oplevelse. Men ingen af de fine displays magter det, som den
Når vi vender os til Jesus Kristus og overgiver vort liv til ham, begynder vi at tænke anderledes. Vi bliver i stand til at skille os af med gammel vanetænkning og forvandles til nye skabninger med nye målsætninger og værdier. (2 Kor 5,17)
le, ved at sindet fornyes” (Rom 12,2). Det som vi påvirkes af kan udgøre en trussel mod den vi er og den måde, som vi tænker og handler på. Påvirkningen kan komme fra vores omgangskreds, fra samfundsnormer, institutioner, verdensanskuelser, medier, underholdning, musik, fiktion, sport og traditioner. Vi må ikke forsøge at tilpasse os denne verden, siger Paulus, men lade os forny ved Guds påvirkning.
menneskelige hjerne kan. Vi ikke bare ser virkeligheden i fuld opløsning, vi kan også høre den, mærke den og sågar forestille os den. Vi har et fuldkomment ‘Retina Display’ imellem ørerne, og i hjernemassen ligger milliarder af minder oplagret: Et trediveårigt gammelt minde om en sødmefuld hvisken; en smerte med dybe rødder i barndommen; en følelse af fryd, som vi aldrig har mærket men ofte forestillet os; en viden om, hvordan fingeren præcist skal hvile på strengen for at frembringe en bestemt tone; en læbes nøjagtige runding; billedet af et enkelt græsstrå; alle de bøger, vi har læst og alle de film, som vi har set; reklamer, radio jingler, salmer og bønner. Det er der altsammen; hjernen er et stort levende bibliotek.
Det er tankevækkende, at summen af det, som vi har lagret i hjernen bestemmer, hvem vi er. Vi ser ikke direkte sammenhængen mellem det, der er lagret i vores bibliotek og de valg, vi træffer i dagligdagen, men vi ved, at jo længere vi lever, jo mere fastlåst bliver vi i en bestemt tankegang. Når tanker, følelser og oplevelser lagres i hjernens arkiver, kan de ikke bare lige slettes igen.
Guddommelig hjernekirurgi
Det er ikke uden grund, at Paulus på det kraftigste advarer sine læsere, “tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvand-
Når vi vender os til Jesus Kristus og overgiver vort liv til ham, begynder vi at tænke anderledes. Vi bliver i stand til at skille os af med gammel vanetænkning og forvandles til nye skabninger med nye målsætninger og værdier (2 Kor 5,17). Der sker med andre ord en gennemgribende bearbejdning af alt det, som vi rummer (Ef 4,23. Rom 12,2. 1 Kor 2,1214. Ef 1,18-19). Når vi læser i vores bibel, bliver vi bedre i stand til at gennemskue moralske og etiske problemstillinger (Heb 5,14). Kristus bliver vort fokus (Fil 1,21). Vi tager hans korsformede tankegang til os (Fil 2,1-8. 1 Kor 2,16). Ligesom Jesus, fylder vi vort sind med bibelens ord og holder os til det, som er rent og velbehageligt for Gud og til gavn for andre (Luk 2,40).
Hjernegymnastik
Vi skal til at tænke andre og større tanker end før – på det åndelige fremfor det kødelige (Rom 8,5-8). Vi skal lade os fylde af det himmelske fremfor det jordiske (Kol 3,2). Når vi fokuserer på Jesus, ændres vor tankegang, så vi tænker mere og mere som ham (2 Kor 3,18. Heb 12,1-3). Der er ting, som helt enkelt ikke skal høres, ses, læses opleves, siges, undersøges, drømmes om eller prøves. “Tankerne må holdes i tømme, og de må holdes tilbage fra at forgrene sig og beskæftige sig med ting, som kun kan svække og besmitte sjælen.”1 Så længe vi fokuserer på Jesus Kristus (Rom 8,5-8) og jævnligt fornyes ved at lade Guds ord få indflydelse på vores måde at tænke på (Rom 12,2. Sl 1,2;119,9-16.99), kan det lykkes.
At tage ansvar
Da vi jo ikke kan lukke af for den påvirkning, som det omgivende samfund har på
os, har vi pligt til at tage ansvar for, hvad vi aktivt vælger at udsætte os selv for. Der er forskel på det, som vi selv vælger at se eller opleve, og det som tilfældigt strømmer vores vej. Lad dig ikke bare glide med af livets strøm, men lad dig “forvandle, ved at sindet fornyes” (Rom 12,2). I en tid, hvor menneskers tanker var onde dagen lang, trak Enok sig tilbage og lod sig forny gennem samvær med Gud. Josef, der befandt sig midt i datidens mest civiliserede nation med alle dens rigdomme og laster, “lod, som om han hverken så eller hørte noget af det. Han lod ikke sine tanker dvæle ved forbudte emner.”2 Enok og Josef tog sig ansvaret for deres sind alvorligt, og deres moralske dømmekraft og åndelige indsigt voksede i takt med, at de gav Gud mulighed for at øve sin indflydelse på dem.
I en populær sang om en fyr, der hele tiden synes at komme galt af sted, formuleres det således: “Jeg ved hvad jeg følte, men hvad tænkte jeg dog på?”
Når det gælder vort indre liv, bør vi også spørge os selv, “hvad tænker jeg dog på?”
Noter:
1 Ellen G. White, Guds sønner og døtre, s. 107
2 Ellen G. White, Patriarker og Profeter s. 108
SPØrGSMÅL til eftertanke og drøftelse
1. Hvordan præger det dig, hvad du fylder dig med i hverdagen?
2. Hvordan fylder vi os med det gode, så vi bliver forvandlet, ved at sindet fornys?
3. Tænk dit eget liv igennem – dvæler du for det meste på det som er godt og rent eller på det som er ondt og besmittet? Hvad kan du gøre, for at skærme dine tanker?
Af: Larry Lichtenwalter
Helt eller delvist?
At få hele pakken
En mand kørte ind til fastfoodrestauranten Kentucky Fried Chicken (KFC) og bestilte kylling til sig selv og sin unge kvindelige ledsager. Ekspedienten rakte ham ved en fejl den æske, som forretningsindehaveren brugte til at gemme dagens indtjening i, indtil han kunne komme i banken med dem.
Manden tog æsken og kørte bort. Da de standsede i en park for at spise, fandt manden 3000 dollars i æsken i stedet for kylling. Hvad skulle han gøre? Der var tydeligvis sket en fejl, så han kørte tilbage til KFC-restauranten og rakte æsken til indehaveren, som blev overlykkelig. “Vent her,” udbrød han. “Jeg skal lige have fat i avisen, så de kan tage et billede af den ærligste mand i byen!”
“Nej! Lad være med det!” udbrød manden.
“Hvorfor dog det?”
“Jo altså … jeg er gift, men den dame, som jeg har med i dag, er ikke min kone!”
Ærlig eller uærlig? Sandfærdig? Bestemt ikke! Integritet kan ikke gradbøjes. Enten er man den ægte vare eller også er man en hykler. Udtrykket integritet stammer fra matematikkens verden, hvor ‘integer’ betegner et heltal (1,2,3 osv.) i modsætning til en ‘fraktion’, som kun er en del af et hele. Integritet i etikkens verden handler om, at der er overensstemmelse mellem
tanker, handlinger og ord. At være den, som man siger, man er – at gøre det, som man siger, man vil gøre. Integritet kendetegner os som sande mennesker – ikke bare mennesker, der tilslutter sig sandheden.
Fornyelse griber ind i alt, hvad vi er I Bibelen hænger sandhed og hjertets fornyelse uløseligt sammen: “I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed. Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer” (Ef 4,23-25, se også Kol 3,9-10). Et liv i Kristus kendetegnes altså ved integritet: Vi aflægger falskhed og holder os til sandheden. Integritet danner grobund for gensidig tillid og er et udtryk for både retfærdighed og fromhed (Ef 4,24). Sandheden er langt mere end læresætninger og teologi, den er et udtryk for Guds inderste væsen: Han, som alene er hellig (Åb 15,4). Gud er i sig selv indbegrebet af sandhed og sandfærdighed.
Sandhed i praksis
“Hvad er sandhed?” spurgte Pilatus Jesus. Det er et godt spørgsmål – måske et af de mest betydningsfulde spørgsmål i hele Bibelen (Joh 18,38). Spørgsmålet vinder da også genklang i vor egen sekulære kultur. Det er et spørgsmål, der afslører, at vi i bund og grund er moralske skabninger, og det næste spørgsmål, der melder sig på banen, lyder: “Er er jeg et sandfærdigt menneske?”
Længe inden Pilatus stillede spørgsmålet, havde Jesus erklæret, “Jeg er vejen og sandheden og livet” (Joh 14,6). Ifølge Bibelen er Jesus selv indbegrebet af sandhed; hans natur, ja, hele hans ånd, er sandhed. Sandheden er ikke et begreb, men en person; den er personlig – ikke et sæt abstrakte læresætninger – men et udtryk for en egenskab, der giver sig udslag i ord og handling. Jesus taler sandt, fordi han er sandhed, og i Jesus har det autentiske liv sit udspring. Når han, Sandheden, møder os, er det altid på det personlige plan, og når det sker, ser vi sandhedsværdien i vore egne tanker og handlinger.
Igennem ham og ved hans eksempel får vi mod og kraft til at være sande mennesker midt i en verden af løgn og bedrag.
Sandheden kræver altså af os, at vi forholder os til vores egen personlige integritet. “Er jeg et sandfærdigt menneske? Ønsker jeg, som Jesus, at være helt igennem sand?”
Guds folk og sandheden Åbenbaringens Bog beskriver Guds folk i de sidste tider, som et folk, der – selv i modgang – bevarer en urokkelig integritet. Hverken løgn eller falskhed findes hos dem, som følger lammet: De er uden fejl (Åb 14,5). Også Sefanias beskriver “Israels rest” som et folk, der ”ikke begår uret, de taler ikke løgn, svigagtig tale findes ikke i deres mund” (Sef 3,12-13). Guds folk, løskøbte og fornyede ved Lammets blod, afspejler Kristi sande væsen i ord og handling. De tænker som ham – han, som både er trofast og sand (Åb 19,11. 3,14. 7,1-14. 14,1-5).
Sandheden kendetegner dem, der følger Guds Lam. Det, der kommer ud af munden, er den synlige forskel mellem godt og ondt (Åb 12,15.16. 13,5.6. 14,5. 16,13-14). Kun sandfærdige mennesker kommer ind i den hellige stad (Åb 21,27. 22,14-15). Når der tales om “enhver, der elsker og øver løgn”, henvises der både til den person, som vi er og det, som vi gør (Åb 22,15. Åb 22,11. 21,8.17. 1 Thess 2,7-13. Joh 3,19-21). Sandhed er en moralsk indstilling; at ‘elske løgn’ er andet og mere end at ‘øve løgn’. Har man en tendens til uærlighed, kommer løgnen af sig selv; elsker man løgnen, er man beslægtet med løgnens ophavsmand. Det, som man siger, udspringer af det, som man er (Joh 8,44); overgiver vi os til Sandheden, vil det også afspejle sig i ord og handling. Sandfærdighed er langt mere end et sæt læresætninger eller en teoretisk redegørelse for Guds sandheder til en vildfaren verden. Sandfærdighed er noget vi er; det indbefatter både de religiøse og de moralske facetter af vort liv.
Sandhed og vækkelse
Hvorfor kobler Bibelen hele tiden sandhed og vækkelse? Måske fordi tillid er forudsætningen for ægte relationer mellem mennesker. Fællesskabet står og falder på
åbenhed og ærlighed, og et ægte fællesskab kan ikke dannes, hvor nogen har en skjult dagsorden. Ved uærlighed vækker vi mistillid. Vi er kaldet til at være ét – til at bevare og opbygge fællesskabet. Integritet gør det meget lettere at leve sammen som søskende, ægtefæller, kolleger eller venner. Vi kan frit se andre mennesker lige i øjnene og hverken føle skyld eller skam. Vi skjuler ikke noget for hinanden – eller for Gud! Sandfærdighed gør os i stand til leve med os selv, og sandfærdighed gør os i stand til at se Frelseren i øjnene (Åb 1,14. 2,18. 5,6. 6,16. 19,12. 20,11).
Sandheden kan ikke gradbøjes, og der findes ingen smuthuller. “Gud forlanger absolut ærlighed af sit folk, selv når de er i den største fare.”1 Måske har du hørt historien om Betsie Ten Boom, der fortalte gestapo nøjagtigt, hvor hun og Corrie havde skjult de jødiske flygtinge:
Mens de sad bænket omkring aftensmaden, bankede det pludselig på døren. Trods deres angst vidste alle nøjagtigt, hvad de skulle gøre. Langsomt rejste Corrie sig og bevægede sig hen imod døren. Imens blev bordet skubbet til side og tæppet løftet op, så lemmen ned til det hemmelige kælderrum blev synlig. Med tallerkner og bestik i hænderne kravlede alle ned i kælderen, så da Gestapo endelig brasede ind, stod kun Betsie, Corrie og hendes far klar til at tage imod dem, som om de tre var de eneste, der netop havde rejst sig fra bordet. Da soldaterne havde foretaget en grundig eftersøgning af huset uden at finde tegn på, at jøderne befandt sig der, beordrede den ledende officer familien til, at afsløre, hvor jøderne var gemt: “Jeg ved de er her. I skal ikke prøve at lyve for mig!” råbte han.
Efter en anstrengt stilhed, sagde Betsie endelig: “De er under bordet.”
Det gav et sæt i Corrie, men officeren tog ikke Betsie alvorligt. “Du skal ikke gøre grin med mig! Hvor er de?”
“De er under bordet,” gentog hun og pegede på gulvet under bordet, men officeren fnyste bare hånligt og trampede ud af døren.
Senere bebrejdede Corrie søsteren: “Hvorfor sagde du, at de var under bordet? Det kunne være gået frygteligt galt.” Men Betsie holdt på sit. Hun havde valgt at være ærlig, for sådan er Kristus.
Hun havde fuld tilllid til, at han kunne håndtere situationen, bare hun holdt sig til sandheden. Og Gud brugte netop hendes sandfærdighed til at forvirre og distrahere Gestapo-officeren, som opgav sit forehavende, fordi han umuligt kunne forestille sig, at hun talte sandt. Kan vi trygt overlade sagen til Gud? Det vil vi gøre, så længe Kristus er vores forbillede og omdrejningspunkt. Integritet dybt i hjertet vil altid afspejle vort forhold til ham. Vi vil blive et sandfærdigt folk og ikke bare et folk, som kender sandheden. “Kom og hør mig, børn, jeg vil lære jer at frygte Herren. Du, som er glad for livet og elsker at se lykkelige dage, du skal vogte din tunge for ondskab og dine læber for at tale svig” (Sl 34,12-14).
Noter: 1 Ellen G. White, Patriarker og Profeter, s. 341
SPØrGSMÅL til eftertanke og drøftelse
1. Hvordan ville du reagere, hvis du fandt et stort pengebeløb i en indkøbspose? Hvilke principper ville ligge til grund for din beslutning?
2. Er integritet egentlig så væsentlig? Vi er jo alle syndere og frelses udelukkende ved Guds nåde.
3. Hvorfor synes sandfærdighed at spille så stor en rolle lige inden Jesus kommer igen? Skal Guds folk i dag da leve op til en højere standard end alle andre syndere i verdenshistorien?
4. Hvorfor gjorde Jesus krav på at være sandheden? Hvordan kan vi tale om sandhed i en verden uden absolutter?
Af: Larry Lichtenwalter
Hvad skal der til?
Vi må give og gøre det bedste, vi kan
MArKuS 10,17-22
Flot, velhavende ung mand søger stilling: Er eventyrlysten, elsker at rejse og har en baggrund som officer i militæret.
Jobtilbud: Missionær til det centrale Afrika. Må være indstillet på at lide afsavn, sygdom og sætte livet på spil.
Kun Gud kunne sætte de to jobannoncer sammen til historien om James Hannington, den første anglikanske biskop i Østafrika. Andre biskopper har tjent længere og er måske mere kendte, men ifølge “the Church Missionary Society” (CMS), “udrettede Biskop Hannington mere for Afrika ved sin død, end han gjorde i live.”
Da denne velhavende unge brite blev personligt omvendt, blev han mere interesseret i at frelse sjæle end i at tjene penge. Da han hørte om mordet på to missionærer på bredden af Victoriasøen, tog han udfordringen op, og i 1882 stod han i spidsen for et evangelisk fremstød i Ugandas vildmark, hvor en frygtsom ugandisk konge – Mwanga – snart stræbte ham efter livet. Den 29. oktober 1885, blev han dræbt af spyd. “Sig til din konge,” skal han have sagt til sine angribere, lige inden han faldt sammen i en sø af
sit eget blod, “at jeg har købt vejen til Uganda med mit blod!” Kun få uger efter, at historien nåede til England, meldte 50 mænd sig til tjeneste i Afrika, inspireret af Hanningtons indsats og offervilje. En mands offer kan blive til inspiration for mange. Inspireres vi af Jesus? Hvad vil vi ofre for ham? Hvilken tjeneste længes vi efter at udføre for ham?
radikal gavmildhed
Flere århundreder tidligere var der en anden ung mand – energisk, velhavende og optaget af åndelige spørgsmål – der følte sig inspireret af Jesus og den kærlighed, hvormed han tog de små i favn. Han blev så bevæget over det, han så, at han satte i løb og kastede sig ned for Jesu fødder. “Gode Mester,” spurgte han, “hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” (Mark 10,17).
Hvordan bliver man frelst? havde han
spurgt, men Jesus ville have ham til at ransage sin sjæl: “Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” (vers 21). Det var vigtigt, at den unge mand erkendte, hvor afhængig han var af sine ejendele. Jesus fattede straks kærlighed den rige unge mand og så i ham en værdifuld medarbejder for Guds sag. Han længtes efter at forvandle den unge mand til et spejl, hvori Faderens enorme generøsitet kunne afspejles.1
Ikke alene skal vor skat være der, hvor hjertet sidder, vi skal opleve noget, der i sandhed er revolutionerende, nemlig Guds radikale gavmildhed. Gud elskede verden – os – så højt, at han gav sig selv (Joh 3,16). Da Gud investerede i vort evige liv, stillede han aldrig sig selv spørgsmålet, “hvor høj en pris er jeg villig til at betale?” For ham drejede det sig
ganske enkelt om “hvad skal der til?” Og han ofrede intet mindre end sig selv – sin elskede søn – det mest værdifulde, som himlen havde at give. Faktisk øser han til stadighed ud af himlens rigdomme for at frelse os.
Det var da også denne sandhed om Guds radikale gavmildhed, som Paulus søgte at inspirere de kristne i Korinth med: “og I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom” (2 Kor 8,9).
Guds radikale gavmildhed var til stor inspiration for Paulus selv. Som han formulerer det senere i brevet til korinterne: “Jeg vil gerne bruge alt, ja, selv blive brugt op for jer” (2 Kor 12,15). I praksis gennemlevede han på den konto hårdt slid, fængsling, prygl, trusler på livet, stening, skibbrud, udmattende og farlige rejser, søvnløse nætter, sult og tørst, kulde og eksponering. Dertil kom den byrde af bekymring for menighederne, som konstant hvilede på hans skuldre: Hvordan skulle det gå de svage, de magtesløse og de frafaldne? (2 Kor 11,23-31).
Når evangeliet om Jesus Kristus slår rod i vores liv, sætter Guds radikale gavmildhed sit umiskendelige præg på alle vore beslutninger og livsvalg. Ligesom Jesus ofrer vi med glæde os selv til gavn for andre – ikke bare for venner og familie, men også for dem, som vi knapt nok kender, for dem, som ingen regner for noget og for dem, som ligefrem bekriger os. Ligesom Gud ikke gør det, stiller vi selv ikke længere det spørgsmål, “hvor høj en pris er jeg villig til at betale?” Vi spørger i stedet, “hvad skal der til?” Jo mere vi får øjnene op for denne verdens behov, jo mere vil vi i Jesu navn føle os tilskyndet til at yde.
John Wesley (1703-1791) havde netop investeret i nogle malerier til sin stue, da en af kammerpigerne bankede på hans dør. Det var bidende koldt, og han lagde mærke til, hvordan vinden gik lige igennem hendes tynde kjole. Han stak hånden i jakkelommen for at give hende lidt penge, men der var stort set ingenting tilbage.
Wesley forestillede sig ikke, at Gud var særligt imponeret over den måde, hvorpå han havde valgt at forvalte sin penge.
Når vi tager mod til os, og ser nøden og elendigheden omkring os i øjnene, vil Gud få os til at længes efter at ofre alt til ære for ham.
Han tvivlede på, at Gud ville sige, “Godt gjort, du gode og trofaste tjener. Du har udsmykket dine vægge for penge, der kunne havde beskyttet denne stakkels pige mod kulden!” O retfærdighed! O nåde! udbrød han. Er disse billeder ikke denne arme piges blod?
Var det forkert af Wesley at hænge malerier i sin stue? Selvfølgelig ikke! Men det gik op for ham, at det var en unødvendig udgift i lyset af, at der her stod en kvinde uden overtøj.
Et nyt perspektiv
Vi får et nyt syn på dit og mit, når vi får øjnene op for de behov, som der er overalt omkring os, og for det storsind og den offervilje, hvormed Gud søger at frelse de fortabte, de syge, og de forarmede. Når vi tager mod til os, og ser nøden og elendigheden omkring os i øjnene, vil Gud få os til at længes efter at ofre alt til ære for ham. Som Wesley, vil vi begynde at spekulere på, om der er ting i vore liv, der er mere luksus end nødvendighed.
I sin berømte prædiken om forvaltning siger Wesley, at det er tvingende nødvendigt, at Guds folk ved, hvordan de skal forvalte deres penge til Guds ære. Han stiller tre enkle regler op, som han også selv levede efter: Tjen, hvad du kan, spar, hvad du kan, og giv, hvad du kan. Når Gud velsigner os med overflod, er det jo netop for, at vi kan give så meget des mere, mente Wesley, og derfor satte han klare grænser for sit eget forbrug. Han lagde et stramt budget, som han lige akkurat kunne klare sig for, og forærede resten væk.
På et tidspunkt tjente Wesley det i dollars, der i dag ville svare til 900.000 kr. om året, men han levede, som om han kun tjente 120.000 kr. om året. På den måde havde han mere end 780.000 kr. at dele ud af. I Bibelen læser vi, at det altid har været Guds mening, at vi med vores overflod skulle sørge for hinanden (2 Kor 8,14).
Hvad kunne der ikke ske, hvis vi udviste samme generøsitet som Gud? Hvis vi
gav af vore midler såvel som af vor tid, talenter, energi, indflydelse, kræfter og muligheder – hvad som helst, vi har at give af?
Gud kommer aldrig til at sige til os: “Gid du havde beholdt mere selv.” Men det er sandsynligt, at vi vil stille os selv spørgsmålet: “Hvorfor gav jeg ikke mere, gjorde mere, var mere?”
Gud skal nok sørge for os. Det, som vi giver til Guds sag og til gavn for andre, skal vi nok få mange gange igen. Men det er ikke et spørgsmål om, hvad vi får igen; det er et spørgsmål om at afspejle Gud – at give hans omsorg videre til vore omgivelser. Således elskede Gud … at han gav! Vil du gøre det samme?
Noter:
1 Se Ellen G. White, Jesu liv, kap. 57, ‘Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?’
SPØrGSMÅL til eftertanke og drøftelse
1. Forfatteren nævner fire personer i læsningen: James Hannington, den rige unge mand, apostlen Paulus og John Wesley. Hvilken af de fire kan du bedst identificere dig med? Hvorfor?
2. Hvis du blev spurgt om at give et eksempel fra dit eget liv, som kunne være radikal gavmildhed, hvad kunne det så være?
3. Lav en liste med mindst tre åndelige og materielle behov, som du kan se i din menighed og nabolag. Lav en kortfattet plan for, hvordan du kan være med til at møde disse tre behov (udover bøn).
Af: Larry Lichtenwalter
Tænd lyset
Hvad kommer frem i lyset, når Kristus lever i os?
EFESErBrEVET 1,1-17
Benjamin Franklin gjorde sit bedste for at overbevise indbyggerne i Philadelphia om, at de skulle have gadebelysning. Trods gode argumenter: Gadebelysning kunne beskytte mod kriminalitet og være til stor nytte ved aftenarrangementer, lykkedes det ham ikke at overbevise dem.
Til sidst besluttede han sig til gå forud med et godt eksempel. Han købte en smuk lampe, pudsede glasset og satte den op foran sit hus. Hver aften tændte han vægen. Det gik op for de forbipasserende, at lyset rent faktisk gjorde det lettere at se og dermed undgå de løse sten i brolægningen, og de begyndte selv at sætte lamper op foran deres egne huse. Det varede ikke længe, før hele byen var oplyst.
Lysets børn
Apostlen Paulus skrev, “For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed; lad kun det gælde, som behager Herren, og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger … alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset. … Derfor hedder det: Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig. Se derfor til, hvordan I lever” (Ef 5,8-15).
Kontrasten mellem lys og mørke minder os om, at der sker en radikal forandring med os, når vi tager imod Jesus; vi er ikke længere, som vi var engang (2 Kor 5,17); vi er lys (Ef 5,8. Matt 5,14. Fil 2,15. 1 Thess 5,5).
Teksten siger ikke, at vi engang var i mørke og nu er i lyset. Den siger, at vi er lys (Ef 5,8). Det er ikke vore omgivelser men os, der er sket en forandring med. Omvendelse (vækkelse) er som at vågne af en søvn, at opstå fra døden, at gå fra mørket og ind i Kristi lys, for der at leve som lys.
Det er i Jesus, verdens lys, at denne forvandling finder sted (Joh 8,12; 9,5).
En klar skelnen
Mørke bliver til lys på tre fronter: vi tager afstand fra mørket (Ef 5,3-7.11), vi lever som lysets børn (vers 8-10), og vort eksempel afslører mørket og fører til en lignende forvandling hos andre (vers 1114 og Matt 5,15-16).
Epson havde engang en helsidesannonce, der forestiller en zebraflok. Det eneste man ser er sorte og hvide striber. Nederst til venstre i annoncen står der: “Almindelige printere viser zebrastriberne.” Nederst til højre på siden fortsættes teksten: “Vores printer får kvinden på zebraen med.”
Med det samme begynder man at lede efter den kvinde, som man ikke så i første omgang. Og der er hun, iklædt en sort og hvidstribet heldragt med hætte. Hendes ansigt har samme farve som zebraernes næser. Har man først fået øje på hende, kan man ikke forstå, at man ikke så hende straks, men sagen er, at hun er utroligt godt kamufleret.
Sådan er det ikke med lysets børn. Forskellen mellem lys og mørke er bestemt ikke til at tage fejl af. Det bør stå klart for enhver, hvordan vi adskiller os fra det moralske mørke omkring os: “Men utugt og al slags urenhed og griskhed må end ikke nævnes iblandt jer; det sømmer sig ikke for hellige. Heller ikke skamløshed
og tåbelig snak eller overfladisk vid; det passer sig ikke, men derimod taksigelse … og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem. For man skammer sig ved blot at nævne, hvad de gør i det skjulte” (Ef 5,3-12).
Selvom listen langtfra er udtømmende, afspejler den ikke desto mindre den verden, vi lever i – en verden, hvor intet er helligt – en verden, hvori ‘alt er tilladt’ under mottoet ‘politisk korrekthed’ – en verden, der ikke længere kender til skam.
Vi skal være lysets børn (Ef 5,3. 1 Pet 1,13-16). Vi skal leve et helligt liv præget af “godhed, retfærdighed og sandhed” (Ef 5,9). Vi skal være optaget af det, “der behager Herren” (vers 10). Det er kun muligt ved Helligåndens fornyende kraft (Tit 3,3-5. 1 Kor 6,9-11). Således møder vi hverdagens udfordringer vel rustet. Vore liv udviser renhed, beskedenhed, respekt og anstændighed. Vi bekræfter andres værd og bekymrer os for deres velfærd.
Vores største udfordring er ikke bare at være anderledes, men at have mod til at gøre vores indflydelse gældende, så der også kan ske en forandring i vore omgivelser. Ligesom lyset, skal vi ikke bare afsløre, hvad der gemmer sig i mørket, men omskabe mørke til lys: “Men alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset. For alt, hvad der kommer for dagen, er lys” (Ef 5,13-14).
Vores åndelighed kan således både afsløre og forvandle dem, som vi kommer i berøring med. Hvis de tager imod lyset og lader det gøre sin virkning, vil forandringen følge. Ligesom Jesus, kan vort lys gennemtrænge mørket og få bugt med det (Joh 1,4-9. Es 60,1-5). Jo tættere mørket er, jo stærkere stråler vi som repræsentanter for Jesus og hans lyse rige. Vort lys består af mere end læresætninger og teologi. Vi lyser med hele vort liv – alt hvad vi er: Mennesker, der tænker og handler som Jesus; mennesker, hvis tanker er rene, og hvis holdninger til andre mennesker er kendetegnet ved venlighed og respekt (Matt 5,16. 1 Joh 2,6.9.10. 1 Joh 3,18).
At ære Gud
Måske kender du historien om stearinlysene, der nægter at forlade deres trygge plads i skabet og lyse under en elektrisk storm. Alle har de en undskyldning
for ikke at lyse, og da manden til sidst beklager sig til konen over lysenes mangel på samarbejdsvilje, trækker hun bare på skuldrene og siger: “Hvad havde du forventet? Det er kirkelys.”
Vi har en tendens til at skjule os, men Jesus befaler os at lade vort liv skinne som et lys på en på en bjergtop – så klart, at andre kan se Gud gennem os og få lyst til at prise ham (Matt 5,15-16). Vi opfordres til at stå i dynamisk forbindelse med ham, som sagde: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys” (Joh 8,12).
Vi er ikke kaldede til at isolere os fra verden, men til at bekende og vise vore ikke-kristne venner en alternativ måde at leve på. Vi kan ikke nødvendigvis dele deres indstilling til seksualliv, penge, humor, skjulte hentydninger og sladder. Vi er anderledes: Vi er lys.
Den 22. november 1963, var den britiske forfatter og dramatiker David Lodge tilskuer ved en af sine egne satiriske revyer. Publikum lo, da en af skuespillerne dukkede op til et jobsamtale med en transistorradio klinet til øret, for at illustrere sin karakters totale ligegyldighed overfor situationen. På et tidspunkt satte skuespilleren radioen fra sig og fandt et tilfældigt radioprogram, der så kørte i baggrunden, mens revyen fortsatte. Men netop denne aften rungede nyhedsoplæserens stemme ud over teateret: “Idag blev den amerikanske præsident John F. Kennedy myrdet …”
Publikum gispede, og selvom skuespil-
leren straks slukkede radioen, var skaden sket. Med en enkelt sætning var bristede illusionen, og den virkelige verden trængte sig ind i teateret. Publikum mistede interessen for stykket, der nu forekom dem overfladisk og ligegyldigt.
Et enkelt lys i mørket er nok. Det personlige eksempel kan gøre en kæmpe forskel. Et helligt liv kan oplyse omgivelsernes moralske mørke.
Lad lyset brænde!
SPØrGSMÅL til eftertanke og drøftelse
1. Forfatteren nævner fire personer i 1. Har du før forestillet dig, at det at blive kristen ville gøre, at dit liv nu var fyldt af lys – og glemt, at det var dig, der nu var blevet lys i verden?
2. Tænk tilbage på din egen kristne erfaring. Har du mødt nogen, som har vist dig, hvad det vil sige at leve som “lysets børn”? Hvordan gjorde de det?
3. Hvad tror du, at dine venner og bekendte lægger mærke til ved dig, der viser dem, at du lever i lyset?
4. Hvis kristne er verdens lys (Matt 5,14), hvorfor har vi så ikke større indflydelse på samfundet omkring os?
Af: Ellen G. White
Vores opgave i dag
Denne artikel er et uddrag fra en artikel, som oprindeligt blev trykt i The Advent Review and Sabbath Herald den 22. marts 1892. Den bygger på en prædiken, som blev holdt i Lansing, Michigan, i USA, den 5. september 1891. Adventistkirken anerkender Ellen G. White (1827-1915) som profet og Guds budbringer.
Hvordan bevæger vi os mod Himmeriget?
“Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige. Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet – ‘om det har I hørt mig sige: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.’ Mens de nu var sammen, spurgte de ham: ‘Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?’ Han svarede: ‘Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt’”(Apg 1,3-7).
Disciplene ville gerne vide nøjagtigt, hvornår Gud ville oprette sit rige, men Jesus nægtede at komme ind på tider og timer, for dem havde Faderen endnu ikke åbenbaret. De havde ikke brug for at vide, hvornår riget skulle genoprettes. De skulle blot følge mesteren, bede, vente og arbejde. De skulle være Kristi repræsentanter på jord. Det samme gælder kristne i dag. “Han svarede: ‘Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når
Helligånden kommer over jer.’” Og når Helligånden kom over dem, hvad skulle de så? “I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.” (vers 7-8).
At overgive sig og at vidne
Det er lige nøjagtigt sådan, vi også skal leve. I stedet for hele tiden at fokusere på det storslåede og spændende, som venter os i fremtiden, må vi benytte os af de anledninger, der viser sig her nu og tage de skridt, der skal til for at lede menne-
sker til Frelseren. Vi skal ikke ikke spilde vort intellekt i forsøget på at udregne datoer og tidspunkter, som er helt og holdent i Guds hånd, og som han ikke har åbenbaret for os, men overgive os til Helligånden og gøre det, som han beder os om, nemlig at dele livets brød i sin rene uforfalskede form – uden tilsætning af menneskeskabte teorier – med dem, der tørster efter at kende sandheden. Satan står på spring for at fylde os med alverdens teorier og finurlige beregninger, som skal fjerne vort fokus fra evangeliet
og gøre os uegnede til at dele den tredje engels budskab med verden. Og det er, der ikke noget nyt i; frelseren måtte gang på gang irettesætte dem, der brugte tid og kræfter på at spekulere på ting, som Gud slet ikke har åbenbaret. Jesus kom til jorden for at dele vigtige sandheder med mennesker, og han lagde vægt på, at de fulgte hans vejledning og tog fat på de opgaver, som han pålagde dem. Derfor afslørede han da heller ikke mere for dem, end de havde brug for her og nu.
Jesus sagde: “Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus” (Joh 17,3). Det var ham magtpåliggende, at de forstod sandheden om, hvordan de kunne få del i det evige liv, og alt hvad han sagde og gjorde, havde det ene formål for øje.
Jesus kom ikke til jorden for at udbasunere nyheden om, at noget storslået skulle ske på et særligt fastsat tidspunkt – han kom for at vejlede og frelse de fortabte. Han kom ikke for at pirre eller tilfredsstille vores nysgerrighed, for det ville jo bare vække vores appetit for det sensationelle og bemærkelsesværdige. Han kom for at videregive den viden, der skal til for at mennesker kan vokse sig stærke i åndelig forstand og gå fremad i lydighed og sand hellighed. Hans vejledning skulle ruste dem til at møde dagliglivets udfordringer og skulle gives videre til andre med det samme formål for øje. Han åbenbarede egentlig ikke noget nyt, men kastede lys over sandheder, som de, takket være præsternes og de skriftkloges vildfarelser, havde tabt af syne. Jesus genindsatte dyrebare sandheder i deres rette kontekst, sådan som de oprindeligt var blevet åbenbaret for fortidens patriarker og profeter. Og efter han havde givet dem sin dyrebare vejledning, lovede han dem at sende Helligånden, som skulle minde dem og alt det, som han havde sagt.
Bed Gud om hjertets forvandling
Vi står konstant i fare for at ville hæve os over evangeliets enkle budskab. Mange ønsker intenst at overraske verden med noget nyt og revolutionerende – noget, der kan løfte folk til en tilstand af åndelig ekstase og radikalt ændre deres nuværende opfattelse af virkeligheden. Og ja, vi
Hvorfor har Gud ikke afsløret tidspunk-
tet for os? Fordi han ved, at vi ikke evner at bruge den viden til noget godt.
har i høj grad brug for at der sker en gennemgribende forandring med vores måde at tænke på, for lige nu hersker der stor uvidenhed om det budskab, som Gud ønsker, vi skal viderebringe til vores samtid. Men det er en indre, og ikke en ydre forandring, der skal til – den forvandling af hjertet, som kommer af at søge Gud på det personlige plan, at bede ham om hans kraft og hans nåde, og at tillade ham at genskabe os efter sit billede. Det den forandring, som der er brug for i dag, og deri skal vi lægge alle vore kræfter og al vores energi. Det vigtigste spørgsmål, som vi kan stille er: “Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” Og det eneste, vi behøver at vide, er hvilke skridt, der vil føre os til Himmeriget.
Disciplene satte i første omgang ikke tilstrækkeligt pris på værdien af det, som Jesus betroede dem, og sådan er det også med Guds folk i dag. Vi værdsætter hverken hvor storslået eller hvor forunderlig den sandhed er, som Gud har betroet os i dag. Men når vi vokser i forståelsen af åndelige ting, vil vores forståelse af sandheden også vokse på måder, som vi lige nu slet ikke drømmer om. Vi ville dog aldrig forledes til at tro, at vi forstår os på ‘tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt’. Igen og igen advares vi mod at sætte tid på. Det har aldrig været meningen, at vi skal kende det nøjagtige tidspunkt for Helligåndens udgydelse eller for Kristi andet komme.
Våg, bed og arbejd
Hvorfor har Gud ikke afsløret tidspunktet for os? Fordi han ved, at vi ikke evner at bruge den viden til noget godt. Hvis vi kendte tider og timer, ville Guds arbejde med at gøre os klar til den store dag trække i langdrag. Vi skal ikke piske en stemning op omkring tid. Vi skal ikke være optaget af spekulationer vedrørende tider og timer, som Gud ikke har åbenbaret.
Jesus bad disciplene om at være årvågne, men ikke med et specifikt tidspunkt for øje. Herrens komme nærmer sig, og hans efterfølgere skal være parate til at tage imod ordrer fra ham: Vente, bede og gøre det arbejde, som de er blevet pålagt. Men hvornår det bliver, ved ingen, for “den dag eller time er der ingen, der kender” (Matt 24,36). Aldrig vil man kunne forudse, at Jesus kommer om 1, 2 eller 5 år, og man vil heller ikke kunne læne sig tilbage og påstå, at der mindst går 10 eller 20 år.
Som brudesvende, der venter på brudgommen, må Guds folk sørge for at holde ilden ved lige i deres lamper. Du har ikke råd til at spilde et eneste minut i ligegyldighed overfor den enorme frelsesgave, som Gud har til dig. Prøvetiden er snart slut. Hver eneste dag besegles menneskers skæbne, og heller ikke vi, der er samlet her, véd, hvornår vi lægges i graven. Tænk over, hvor hurtigt livet ebber ud. Kun overgivet til Jesus, er du i trygge hænder.
At være et vidne for Gud – ved Helligåndens kraft
Vi skal ikke gå og vente på, at vi engang i fremtiden vil modtage en særlig velsignelse, men her og nu fortsætte ufortrødent med at advare verden. Vi skal være vidner for Kristus til jordens fjerneste egne. Hver eneste dag har vi børnene, de unge, og de uomvendte hos os, og hvad gør vi for dem? Forældre, ligger jeres børns frelse jer på sinde, eller lader I hverdagen opsluge jer i en sådan grad, at I forsømmer jeres vigtigste kald? Forstår I, hvordan Helligånden arbejder? At det er ved Helligånden, at vi kan nå igennem til andre mennesker? Går I herfra og har glemt alt det, vi har talt om? Vil I lade sandheden om Gud, hans advarsler og hans kald til jer gå ind ad det ene øre og ud af det andet?
Som apostlen Paulus siger det, “Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi
har hørt, så vi ikke glider bort fra det. For når selv det ord, der var talt ved engle, havde gyldighed, og enhver overtrædelse og ulydighed fik sin velfortjente straf, hvordan skal vi da kunne gå fri, hvis vi lader hånt om en frelse så stor … ?” (Heb 2,1-3).
Vores opgave i dag
Den tredje engels budskab stiger i styrke og bliver til et højt råb, og I må ikke tro, at I kan forsømme jeres nuværende opgave og så stadig forvente, at I engang i fremtiden vil blive særligt velsignede – at
der på mirakuløs vis vil ske en vækkelse iblandt jer. I skal overgive jer til Gud i dag og lade ham gøre jer til redskaber “til fint brug, helliget, nyttigt for husets herre, anvendeligt til alt godt arbejde” (2 tim 2,21). I skal overgive jer til Gud i dag og tillade ham at fri jer for selvoptagethed, misundelse, jalousi, mistro og splid – alt, hvad der vanærer Gud. I skal give Gud lov til vaske jer rene. Vi skal overgive os til Kristus i dag, så vi kan være klar, når den dag kommer, hvor vi kan ånde frit – så vi kan være klar til at modtage Helligåndens dåb (Apg 3,20).
SPØrGSMÅL til eftertanke og drøftelse
1. Hvorfor er det en dårlig idé at fokusere på det nøjagtige tidspunkt for Jesu komme, når han opfordrer os til at være klar?
2. Hvad var drivkraften bag menighedens fremgang på apostlenes tid, og hvordan er det relevant for os 2000 år senere?
3. Læs lignelsen om de ti brudejomfruer i Matthæus 25,1-13. Hvordan sørger man, ifølge beretningen, for at holde sig klar til brudgommen kommer?
4. Hvordan kan vi blive aktive vidner for Kristus og nå en verden, der synes at interessere sig mindre og mindre for evangeliet?
Et godt og solidt hus i Hedensted til salg
Central og attraktiv beliggenhed. Henvendelse til:
75 89 93 53 eller 20 74 30 61.
Sommerhus i Nordjylland
Beliggende i den skønne Tranum Klit, Jammerbugt til salg. Kontakt: 31207915
Nek Totalbyg aps. v. niels erik kristensen
Tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse. Murer, tømrer & malerarbejde.
Alt udføres med stor omhu til små priser!
Kontakt Tlf. 2628 7581 nektotalbyg@yahoo.dk
Alt tømrer- & snedkerarbejde udføres
v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk
Vegefood.dk
Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på den nye hjemmeside: www.vegefood.dk
Kontakt
Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk
Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere
Køb DVD – 150 kr på danskbogforlag.dk
D k fi b
Den tyske filmskaber Henry Stober har besøgt over 60 lande på 5 kontinenter for at skabe et enestående værk af en film. Produktionstiden har strakt sig over 5 år og materialet er udvalgt fra mere end 100.000 optagelser. Filmen er med dansk tale og musik af Dominik Buchner.
Foredraget er af tidligere evolutionist, zoolog og professor Walter Veith fra Sydafrika, der begrunder sit radikale skift til kreationisme med videnskabelige resultater fra et nyt og overraskende perspektiv.
Film: 70 min. i fuld HD, dansk tale – Foredrag: 30 min., dansk tale
www.skabelsen.com
Børnenes bedeugelæsninger
Bedeugelæsningerne er skrevet af Saustin Mfune, oversat af Lillian Møller Pavlovic og redigeret af Robert Sand. Danske Bibelhenvisninger er fra Bibelen på Hverdagsdansk.
Guds dyrebare bog
Vi var lige flyttet til et nyt område, og vores nye hus var endnu ikke færdigt. Da det ville tage os omkring tre uger at lægge sidste hånd på vores nye hjem, lod vore venner os bo hos dem. De havde en pige på 6 år, som havde en meget behagelig væremåde og som var meget intelligent. En dag, da hun kom hjem fra skole, kom hun gående ind med to små urtepotter med planter i. Den ene plante så meget sund ud, og den anden var halvvissen og ved at gå ud.
Jeg kunne mærke, at hun havde noget spændende at fortælle. Hun satte planterne ned og fortalte mig, at de planter, hun havde med, var et klasseprojekt, som hun havde i skolen. Hun forklarede, at før vi flyttede ind, havde hendes lærer givet dem to planter, som de skul-
AKTIVITET
le plante i urtepotter, når de kom hjem. De skulle anbringe den ene plante på et sted med masser af lys og den anden på et meget mørkt sted. Planten på det mørke sted skulle ikke gødes, men planten på det lyse sted skulle gødes. Planten på det lyse sted skulle vandes let en eller to gange om ugen, mens planten på det mørke sted kun skulle vandes, da den blev plantet. Eleverne blev bedt om at tage urtepotterne med i skole to uger senere. Pigens mor hjalp hende med plantningen, og ved slutningen af de to uger tog pigen begge planter med i skole. Hun opdagede, at hendes plante og alle klassekammeraternes planter, som havde været i mørket, var ved at dø. Læreren forklarede, at grunden til, at planterne var ved at dø, var, at de manglede
Læs nedenstående vers og løs derefter krydsogtværsen ”Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer! Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig.” (Joh 15, 4-5)
Vandret:
1: Grene udgår herfra
3: Hvem er vinstokken?
7: Det, som du frembringer, hvis du bliver på vinstokken
Lodret:
2: Ingen gren kan bære frugt af sig _________.
4: Vi skal hente vores ___________fra ham
5: Hvor meget kan vi frembringe, hvis vi ikke bliver på vinstokken?
6: Hvis Jesus bliver i ______, vil vi bære megen frugt.
Bibelteksterne er taget fra ”Bibelen på hverdagsdansk”
VANDRET
ET OrD FrA GuD
”Som nyfødte børn begærligt sutter mælk i sig, skal i blive ved at suge til jer af den åndelige, uforfalskede mælk, så i kan vokse i jeres frelse.”
(1 Pet 2, 2-3)
1:
Grene
udgår
herfra
3:
Hvem
er
vinstokken?
7:
Det,
som
du
frembringer,
hvis
du
bliver
på
vinstokken
LODRET
2:
Ingen
gren
kan
bære
frugt
af
sig_________.
4:
Vi
skal
hente
vores
___________fra
ham
5:
Hvor
meget
kan
vi
frembringe,
hvis
vi
ikke
bliver
på
vinstokken?
6:
Hvis
Jesus
bliver
i
______,
vil
vi
bære
megen
frugt.
de næringsstoffer, som skulle hjælpe dem med at vokse. Uden lys, gødning og ordentlig føde kan en plante ikke gro, og for at en plante skal have det rigtig godt, har den brug for fugtighed, luft, sollys og frugtbar jord. Da pigen gik af sted med de to potter, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at det er det samme med vort åndelige liv. Hvis vi ikke får de rigtige åndelige næringsstoffer, kan vi ikke vokse.
Bibelteksterne
er
taget
fra
”Bibelen
på
hverdagsdansk”
(Løsning,
skal
ikke
trykkes
i
bladet)
1
5
6
3
2
4
7
Stenkast
Da jeg gik i børneskole, kaldte mine venner mig for ”Stump”. Men hver gang nogen kaldte mig det, kastede jeg sten på dem. Jeg var omkring 11 år gammel, da følgende episode indtraf. Nogle piger kaldte mig ”Stump”, da jeg var på vej hjem fra skole en dag. Jeg fandt en sten og kastede den efter dem. Den ramte en af pigerne over det højre øje, og da jeg så det, løb jeg hurtigt væk. Da jeg kom hjem, styrtede jeg forbi mine forbavsede forældre og lige op på mit værelse, hvor jeg spekulerede på, hvad der mon ville ske med mig. Pludselig hørte jeg gråd udenfor. Jeg kiggede gennem vinduet, og jeg så pigen og hendes forældre. Hun så ud som om, nogen havde hældt blod ud over hende. Efter at de havde talt med mine forældre, gik pigen og hendes forældre. Min synligt vrede far kom øjeblikkeligt ind på mit værelse og bad mig følge med. Vi gik rigtig langt ind i skoven og satte os ned under et træ. Jeg satte mig langt væk fra min fars rækkevidde.
Saustin Mfune kommer fra Malawi. For tiden arbejder han som leder i Generalkonferensens børneafdeling. Før det, var Mfune formand for unionen i Malawi. Mfune har stor erfaring inden for det evangeliske arbejde med børn, idet han har været leder af afdelingerne for børne-, ungdoms- og præstearbejdet i den tidligere Østafrikanske Division (1996-2002), og han har skrevet adskillige bøger for forældre og børn. Han og hans kone, Gertrude, har fire børn og et barnebarn.
Min far så på mig og spurgte mig om, hvorfor jeg havde kastet sten på pigerne. ”Fordi de kaldte mig ”Stump”, svarede jeg vredt.
”Og hvor meget er du vokset, efter at du har kastet sten på dem? ” spurgte han. Jeg havde ikke noget svar.
”At kaste sten på dine venner vil ikke gøre dig højere, ” sagde min far. ”Du må træffe en beslutning.
Enten må du blive ved med at kaste sten på folk resten af dit liv, eller også må du acceptere dig selv som du er, for du bliver ikke meget højere, end du er nu. Og helt ærligt, kan du ikke bare gå igennem livet og kaste sten på folk. ”
Jeg var tavs. ”Se på det på denne måde”, sagde min far. ”Gud bygger et hus, og han ved præcist, hvor denne korte mursten (her pegede han på mig) vil passe ind i hans plan. I Joh 9, 1-3 er der en fortælling om en blind mand.
Da folk spurgte Jesus om, hvem der havde syndet, svarede Jesus, at hverken forældrene eller den blinde mand havde syndet, men at manden var blind,
ET OrD FrA GuD
”den, der kommer til tro på kristus, bliver et nyt menneske. det gamle liv er forbi, et nyt liv er begyndt. ” (2 kor 5, 17)
for at Guds gerning ville kunne ses i hans liv.
Gud tillader, at forskellige ting sker med os, for at hans navn kan blive æret,” tilføjede han. ”Husk på, at da Gud skabte Adam og Eva, skabte han dem i sit billede. Du er også skabt i Guds billede. Og du skal vide dette: Gud skabte ikke noget bras.”
Efter at far var færdig med at tale, bad vi sammen og gik hjem.
Den diskussion med min far forandrede mig fuldstændigt. Jeg accepterede mig selv, sådan som jeg var.
Selv om jeg ikke er høj, ved jeg, at jeg er skabt i Guds billede. Gennem min far, genskabte Gud mig, og jeg stoppede med at kaste sten på folk.
AKTIVITET
Lav nedenstående øvelse og find ud af nogle ting om skabelse.
1. Vælg et lige tal mellem 1 og 10 og skriv det på linjen:
2. Læg det næste højere lige tal til. Skriv facit på linjen:
3. Læg 8 til facit i nummer 2:
4. Divider facit i nummer 3 med 2:
5. Træk tallet i nummer 1 fra facit i nummer 4:
6. Læg 1 til dit facit fra nummer 5:
Hvis du læser 1 Mos 1,31 og 1 Mos 2, 1-3, vil du finde ud af, at det svar, du kom frem til i nummer 6, er det antal dage, det tog at skabe verden, uden sabbatshvilen. Ud af en formløs, mørk og øde jord skabte Gud en smuk verden. Han kan gøre det samme for dig. Han er i stand til at tilgive alt det forkerte, du har gjort og gøre dig til en ny skabning, en kærlig person.
Sådan blev Peter ven med bøllen Billy
Peter og hans forældre flyttede til en anden by. På Peters første dag i skolebussen, hørte han børnene sige: ”Billy, der er den nye dreng. ” Peter vendte sig om og så en dreng, der lignede en vægtløfter komme ham i møde.
”På ham, ” råbte børnene. Da Billy gik hen imod Peter, så det ud som om musklerne i hans overarme dansede ved hvert skridt. Peter, som var en god atlet, smilede, da Billy nærmede sig og satte sig på sædet over for ham.
”Jeg er bøllen Billy,” sagde han. Peter nikkede. ”Har du noget morgenmad til mig?”
”Det havde jeg ikke lige planlagt, men jeg kan give dig en af mine sandwich,” svarede Peter.
Peter åbnede sin madkasse og gav Billy en sandwich. Han tog en bid, og børnene heppede og råbte. Mens han spiste, kiggede Billy på Peter og sagde: ”Dine sandwich er for tørre. Jeg skal have noget at drikke”. Børnene lo, men
Billy vendte sig om og bad dem om at tie stille for ellers ….
Da Peter kom hjem, fortalte han sine forældre, hvad der var sket. ”Det, du gjorde, var godt, ”sagde de. ”Men det, der irriterer mig, er, at jeg ved, at jeg er stærkere end Billy,” svarede Peter. ”Husk på, hvad Biblen siger, min dreng: ”Elsk dem, der forfølger dig, ” sagde hans mor opmuntrende. Billy fortsatte med denne adfærd i et par uger. En dag efter skoletid, da de andre børn allerede var stået på bussen, kom Billy løbende. Da han prøvede på at stige op i bussen, trådte han forkert på trinet og bankede ansigtet ned i bussens trin. Da han løftede hovedet, strømmede blodet ud af hans mund og pande. Han vaklede ind og fandt et sæde. Nogle af børnene begyndte at fnise, men Billy havde alt for mange smerter til at tage sig af det. Mens buschaufføren kaldte på skolesygeplejersken, gik Peter over til Billy og lagde sin hånd på hans
ET OrD FrA GuD ”Sørg ikke bare for jeres egne behov, men tænk også på de andres. ” (Fil 2,4)
skulder. ”Er der noget, jeg kan gøre for dig?” spurgte han.
”Jeg tror, at jeg er OK,” svarede Billy gennem sine sårede og opsvulmede læber. Peter tilbød Billy noget vand, så han kunne skylle munden.
Den følgende dag så Peter, at Billy sad bagerst i bussen. Hans læber og pande var stadig hævet. Snart kom Billy op til Peter og undskyldte for den måde, han havde behandlet ham på, og han sagde, at han ikke kunne forstå, hvorfor Peter var venlig mod ham. Peter sagde til ham, at Biblen fortæller os, at vi skal være venlige mod dem, som behandler os dårligt. Fra den dag af blev Billy og Peter de bedste venner, og Billy forandrede sig fuldstændigt.
AKTIVITET
Den bibelske ”hjertetransplantationsleg”
Dr. Christiaan Barnard udførte den første hjertetransplantation på et menneske den 3. december 1967 ved Groote Schuur Hospital i Cape Town i Sydafrika.
Desværre levede patienten, Louis Washkansky, ikke længe. Han døde 18 dage senere af lungebetændelse. Jesus har transplanteret hjerter i tusinder af år. Indsæt vokalerne (a, e, i, o, u, y, æ, ø, å) i nedenstående tekst, så vil du finde et vers, som taler om Jesus, der transplanterer hjerter. Bed derefter en voksen om at hjælpe dig med at finde bibelverset og skrive det ned på linjen.
”J_g g_v_r j_r _t n_t hj_r_t_ _g _n n_ _nd.
J_g t_g_r j_r_s st_nh_rd_ hj_rt_ _d _g
g_v_r j_r _ st_d_t _t f_j_l_gt _g l_d_gt hj_rt_”
(Ez 11, 19)
Peters ydmyghed hjalp Billys hjerte med at forandre sig. Du kan gøre det samme for at hjælpe en anden med at blive en bedre person.
Blindhed
Vi tager vore øjne for givet. Har du nogensinde leget ”Blindebuk”?
Legen er kun sjov, fordi vi ved, at vi efter legen kan se igen. Men kan du forestille dig at være blind resten af dit liv? Det ville overhovedet ikke være sjovt. Jeg kender en dreng, som var født blind. Selv om denne dreng har mange talenter, som f.eks. at være god til at spille guitar og synge smukt, og selv
AKTIVITET
om han altid smiler, fortalte han mig engang, at han ville ønske at han kunne se som andre drenge og piger. Blindhed er ikke sjovt. Og det ved Satan. Han ønsker at gøre dig blind i resten af dit liv, så du ikke kan se Jesu godhed. Desværre er der nogen, som har ladet ham gøre det mod dem, og de ser ikke de gode ting, som Gud har til dem.
Afkod det sidste ord i hver af de nedenstående sætninger og find nogle af de ting, som mennesker, blændet af Satan, ikke kan se.
Ikke se Guds hiæderklg
Ikke se Guds dinlvgehe
Ikke se Guds etsbkyeslte
Ikke se Guds nedgivjnel
ET OrD FrA GuD ”desuden opfordrer jeg jer, kære venner, til at fokusere jeres tanker på det, der er sandt og ædelt, ret og rent, det man værdsætter og taler godt om, ja alt, hvad der udmærker sig og er værd at rose.” (Fil 4,8)
Der er billeder af fire børn herunder, som har bind for øjnene. Under hvert billede er der en linje. Skriv på hver linje en ting, som Satan kan bruge til at blænde dig med, så du ikke kan se Jesu godhed.
Når Satan gør dig blind, og du ikke kan se Jesu godhed, vil du ikke være ærlig, trofast, venlig og retfærdig. Bed Jesus om at hjælpe dig med at blive i ham hele tiden og ikke blive blændet af Satan.
Bed dagligt til ham om, at han må give dig kraft til at modstå Satans fristelser og give dig et ønske om at læse din bibel og andre kristne bøger dagligt. Når Jesus dagligt leder dit liv, vil han hjælpe dig med at: adlyde dine forældre og lærere, gå i kirke og nyde at være der, lytte til god kristen musik, se gode kristne programmer på TV, være tilbageholdende med din mobiltelefon og andre medieting, samt meget andet. Han vil hjælpe dig, så du kun fylder dit sind med gode ting.
”Hr. iPhone” gør alting godt
Jonathan var nok den sejeste fyr, man nogensinde havde set. Listen over ting, som han kunne gøre, var nærmest endeløs. Han fik tilnavnet ”Hr. iPhone”, fordi børnene på hans skole troede, at en iPhone kunne gøre næsten alt. Jonathan havde faktisk ingen mobiltelefon, selv om en del børn på skolen havde det.
En vintermorgen kom Bill, Jonathans klassekammerat, glad løbende ind i klasseværelset, idet han viftede med en iPhone, som han havde fået i fødselsdagsgave. De andre klassekammerater flokkedes om Bill, mens han demonstrerede, hvordan dette elektroniske vidunder virkede. Jonathan var fuld af misundelse, fordi Bill fik de andre børns opmærksomhed – og så havde han tillige en iPhone.
Omkring en uge senere kom Jonathan ind på toilettet i et frikvarter, lige som Bill gik ud derfra. Da Jonathan gik ind på toilettet, kunne han ikke tro sine egne øjne. Lige foran ham lå Bills iPhone på gulvet ved siden af toiletkummen. Han samlede hurtigt telefonen op, slukkede den, og lagde den i lommen på sin tykke frakke. Da
Jonathan gik ud fra toilettet og ud på gangen, mødte han Bill, som kom løbende ind på toilettet med et desperat blik på sit ansigt.
Jonathan gik hurtigt ind i klasseværelset og satte sig på sin plads. Så fik han øje på Bill, der havde bedrøvelse malet i ansigtet, komme ind i klasseværelset. Med grådkvalt stemme spurgte Bill, om nogen i klassen havde set hans telefon. ”Nej, ” svarede børnene. Da læreren og skoleinspektøren forhørte børnene, benægtede de alle at have set Bills telefon.
Jonathan var lettet, da timen var forbi, og han kunne stige op i bussen for at tage hjem. Da han kom hjem, stormede han op på sit værelse, låste døren bag sig og tændte telefonen, idet han var omhyggelig med at sætte den på lydløs og vibration. Snart var det aftensmadstid. Jonathan lagde telefonen under sin pude og gik ned for at spise. Hans far rejste sig fra bordet, så han kunne smutte op og lægge en overraskelsesgave på Jonathans værelse. Da faderen lagde gaven på sengen, hørte han en vibrerende lyd. Da han løftede puden, så han telefonen.
ET OrD FrA GuD
”læg al løgn til side og tal sandhed til hinanden. vi er jo lemmer på samme legeme. ” (ef 4, 25)
Han lagde puden på plads og vendte hurtigt tilbage til bordet og fortsatte med at spise sammen med familien. Efter måltidet spurgte far Jonathan, om han havde noget, han gerne ville fortælle familien. Jonathan sagde nej. Hans far fortalte ham, at da han var gået op for at lægge en gave på Jonathans seng, havde han hørt en vibrerende lyd komme fra puden. Jonathan så på sine forældre, og tårerne begyndte at trille ned af hans kinder. Han tilstod over for forældrene, at han havde stjålet Bills iPhone.
Jonathan fortalte sine forældre, at han ville aflevere telefonen tilbage og tilstå over for klassen, hvad han havde gjort. Hans far gik med ham i skole den følgende dag, og Jonathan gjorde tingene godt igen. Selv om Jonathan ikke har en mobiltelefon, er han nu en glad dreng.
AKTIVITET
Herunder er der et diagram over hjernen med tal på. Ved siden af diagrammet er der spalter med bogstaver og tal. Skriv bogstaverne fra spalterne ved de tilsvarende tal på hjernen for at finde et vidunderligt løfte fra Gud. Find så det skjulte vers (tallene 38 til 46) og skriv det på linjen under spalterne.
I1999, da jeg arbejdede i Zimbabwe, tog jeg en gruppe unge mennesker, der var på besøg fra Sahm-Yook universitetet i Sydkorea, fra Harare til Karibas hydroelektriske dæmning, en af de største menneskeskabte dæmninger i verden.
De unge mennesker var sammen med deres leder og min ven, pastor Song, kommet for at fortælle andre om Jesus. Der er et stort fiskersamfund i nærheden af dæmningen, og det var her, gruppen skulle hen. Pastor Song talte rimeligt engelsk. De fleste af de unge mennesker i gruppen talte næsten ikke noget engelsk, men dette lagde ikke en dæmper på deres entusiasme over at fortælle andre om Jesus.
Vi ankom omkring kl. 10 om aftenen. Da vi nærmede os Kariba fra en bakketop, så jeg en stor ”by”, der lå nedenfor. Så svingede vejen mod højre, og vi kørte op af en anden bakke til gæstehuset. Jeg fortalte pastor Song, at jeg ikke havde haft nogen idé om, at der var så stor en by ved Karibadæmningen.
Efter morgenmaden gik vi ud for at se byen. Til vores overraskelse var alt, hvad vi så, vand, tre kanoer og en båd.
Der var nogle børn, der legede i vandet og nogle mænd, som var ved at reparere deres net på bredden ved dæmningen. Idet vi vendte os mod en af tjenestefolkene fra gæstehuset, spurgte vi ham, hvor byen var, som vi havde set aftenen før. Han smilede og sagde, at vi havde set folk fiske. Han forklarede os, at den bedste tid at fiske på er om natten, og lysene er en af de teknikker, fiskerne bruger. De tager klare lamper med ud på søen. Fiskene bliver tiltrukket af lyset, og de kommer hen i nærheden af bådene. Fiskerne bruger deres net for at fange dem. Den koreanske pastor spurgte, om man også kunne fiske om dagen. Arbejderen fortalte os, at det gjorde de også, men ikke så meget som om natten. Han pegede og sagde, at nogle af de folk, vi så, fiskede med krog. Han så på os, smilede og sagde: ”Selv om du kan fiske på alle tider af dagen, er den bedste tid, hvis du vil fiske og fange mange fisk, om natten. ” Vi takkede ham og gik afsted. Pastor Song oversatte det, som arbejderen havde sagt, for resten af gruppen.
Snart sluttede den lokale præst og en gruppe på omkring 25 børn sig til os.
ET OrD FrA GuD ”gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv. ” (Joh 3, 16)
Han fortalte os, at siden det var skoleferie, havde børnene meldt sig frivilligt til at hjælpe os med at uddele traktater og foldere til folk.
Senere, efter at vi havde organiseret os, uddelte vi traktater fra dør til dør og fra kontor til kontor. Det var spændende at se unge mennesker fra Sydkorea, som knap kunne tale engelsk, og børn fra Kariba, som havde valgt ikke at lege med deres venner fra Karibadæmningen, arbejde side om side med at dele traktater ud og invitere folk til at lære om Jesus. Disse unge mennesker vidste, at Gud gav sin søn hen for at dø for os, så vi kan blive frelst. De indså også, at mange mennesker ikke fuldt ud forstår disse gode nyheder. Og med sådan en ivrig gruppe var det lige det rigtige tidspunkt at dele Guds budskab.
AKTIVITET
Når du prædiker for andre mennesker, hjælper det dig til at vokse i Kristus. Det hjælper også nogle af dem der lytter til at acceptere Jesus og lukke dørene for mange onde ting. Herunder er der fire døre. Træk streger og forbind bogstaverne fra dør til dør, indtil du har lavet det rigtige ord. Der er tre udtryk. Et udtryk er ”Dårlige tanker”, og den er blevet lavet for dig. Find de to andre udtryk. Her er lidt hjælp: Alle udtryk begynder med ordet ”dårlige”. Når du har fundet dem, skriver du udtrykkene på den fjerde dør.
En tur til Masai Mara
NeeQua og Billy var egentlig ikke slemme børn. Problemet var, at NeeQua godt kunne lide at se fjernsyn hele tiden, og Billy kunne godt lide at lege med sin mobiltelefon. Deres mor og far var kede af, at børnene hellere ville lege med disse ting end at være med i familieandagterne.
Deres far, som var revisor, rejste meget og havde derfor optjent mange point til en gratis rejse. En dag fortalte han sin familie, at de kunne bruge hans point til en rejse til Kenya for at se dyrene i Masai Mara vildtreservat.
Faren tog sin smartphone og satellittelefon med, og moderen tog sin mobiltelefon. Disse telefoner kunne få signal overalt i verden. Efter mange timers flyvning ankom familien til Nairobi, Kenya. De fik en god nats søvn, før de om morgenen tog af sted til Masai Mara, som lå omkring 270 km vest for Nairobi.
Omkring fire timer senere ankom de til vildtreservatet. Det var utroligt spændende. De så dyr, så langt øjet rak-
te. Men efter nogle timer begyndte de at blive lidt kede af det, fordi de ingen løver havde set. Da så de en bil, der blinkede med lygterne. Deres chauffør fortalte dem, at blinkende lygter betød, at der var løver forude.
Snart blev de begejstrede over at se en flok løver, der lå og sov under en myretue. De sluttede sig til den halvcirkel af biler, der var på stedet, og far tog en masse billeder. Eftersom de var den sidste bil, der var ankommet, var alle de andre biler kørt på det tidspunkt, hvor familien bestemte sig for at køre videre og hjem mod Nairobi. Chaufføren drejede på startnøglen, men det eneste, de hørte, var en klikkende lyd. Han prøvede igen og igen, men intet skete. Far og mor så på deres mobiltelefoner. Der var ikke noget signal. Selv fars satellittelefon virkede ikke. Alle blev skrækslagne, da de så løverne rejse sig og gå over mod bilen. Far foreslog, at de skulle bede. NeeQua og Billy klagede ikke engang. Fars bøn var kort: ”Gud, hjælp os med at starte bilen. Amen.” Så
ET OrD FrA GuD ”i kan være sikre på én ting: Folk der lever i …umoral eller griske personer vil ikke få del i kristi og guds rige.” (ef 5,5)
bad han chaufføren om at starte bilen. Man kunne næsten høre fem hjerter banke vildt. Bilen gav en brølende lyd fra sig, idet motoren startede, og de skræmte løver løb væk.
Efter at de var ankommet til deres hotelværelse, så NeeQua og Billy på deres forældre og sagde til dem, at de var kede af, at de havde haft mere tillid til deres elektronikudstyr end bøn. De bad om tilgivelse. Far og mor var glade og sagde til børnene, at teknologi kan svigte dem, men de vil altid kunne stole på bøn. Denne erfaring hjalp børnene til ikke kun at elske bøn, men også til at blive meget lydige i alle ting. Og de lærte at værdsætte Gud mere end noget andet.
AKTIVITET
I aktiviteten herunder er der skjult en sætning, der forklarer, hvordan du kan hjælpe dine venner med at værdsætte Gud mere end noget andet. For at finde sætningen skal du skrive de farvede ord i kasserne på linjerne ved de tilsvarende farver.
sammen med drenge og
ikke at være
Hjælpe dem med
lede dem ind i et håbløst liv piger, som vil forsøge at Den sætning, du har skrevet, er en omskrevet gengivelse af Efeserne 5, 11
Mørkeblå
En ny skabning
AKTIVITET
Det har været en skøn uge, en livsforandrende uge. Jeg tror, at du er blevet en ny skabning, og at dit liv vil begynde at vise Helligåndens frugter. Men hvad er disse frugter? Herunder er der et træ med frugter, hvor der mangler bogstaver i navnene.
Skriv de rigtige bogstaver på de tomme felter for at finde hele navnet på frugten.
Hvis du behøver hjælp, kan du finde Galaterne 5, 22-23 i Bibelen.
ET OrD FrA GuD
”den, der kommer til tro på kristus, bliver et nyt menneske. det gamle liv er forbi, et nyt liv er begyndt. ” (2 kor 5, 17)
Et liv med Åndens frugter vil blive bemærket. Lad os forestille os en samtale, der foregår på denne måde:
Ven 1: ”Hvad er der sket med dig for nylig?”
Ven 2: ”Hvad mener du?”
Ven 1: ”Du slås og bander ikke mere, du er fyldt med kærlighed, og du er mere venlig.”
Ven 2: ”Jeg har valgt lade mit liv blive ledet af Jesus. Han giver mig kraft til overvinde dårlige vaner og vælge Åndens frugter.”
Ven 1: ”Kan Jesus også hjælpe mig?”
Ven 2: ”Selvfølgelig! Når Jesus bor i dit hjerte, bliver du motiveret af hans kærlighed i alt det, du foretager dig.
Gud inviterer dig og mig til at overgive os selv til ham. Han lover at tilgive os vores synder og give os nyt liv!”
Det er mit håb, at det er det, som er sket i dit liv. Husk at du er en ny skabning. Gud, som skabte verden, er her stadig, og han er villig til at fortsætte med at genskabe dit liv.
Bedeugekollekt
Af: Henrik Jørgensen
Den årlige bedeugekollekt bliver optaget for at støtte langtids- og holistiske missionsprojekter rundt om i verden. Global Mission har fået opgaven og muligheden for at dele de gode nyheder om Jesus blandt menneskegrupper i geografiske områder, hvor Jesus’ navn er ukendt.
Her i Danmark har vi gentagne gange fået støtte til forskellige projekter gennem Global Mission. Happy Hand, 18+ arbejdet, familieafdelingen blot for at nævne nogle få projekter af nyere dato. Havde det ikke været for støtten gennem Global Mission ville vi ikke have været i stand til at gøre meget af det arbejde, vi gør i dag.
Dette års bedeugekollekt støtter Global Missions pionerer. Global Missions pionerer arbejder på at starte nye Adventistmenigheder i nye geografiske områder og blandt nye menneskegrupper. Disse pionerer lever et meget selvopofrende liv, hvor de lever, bor, spiser, leger og arbejder blandt mennesker, ifølge Jesus’ forbillede.
Så hver en øre, du giver til bedeugekollekten, går direkte til projekter, der deler de gode nyheder om Jesus Kristus i forreste række. Tænk over, hvad du kan gøre i år, for at støtte Global Mission.
NOVEMBEr
1.–2. theONEproject (Newbold)
1.–3. Arbejdslejr (Finderup)
2.–9. Bedeuge
3. CORe Summit (Newbold)
8.–10. Landsungdomsstævne (Pedersborg) 15.–17. Kvindeweekend (Himmerlandsgården) 22.–24. Juletur Øst (Kongelejren)
29.–1. Juletur Vest (Himmerlandsgården)
Kollekt: 9. november 2013
DEcEMBEr
6. Julekoncert ved Vejlefjordkoret i Randers
7. Julekoncert i Vejlefjordkirken
14. Julekoncert i Ringsted Adventistkirke
15. Julekoncert Adventistkirken København
20. Julekoncert i Østervrå
Kender du til flere arrangementer i december, så oplys det på adventnyt@adventist.dk
