JOB OG GUDS USYNLIGE HÅND
Jobs prøvelser skræmmer og fascinerer mig: Livets sorg og smerte symboliseret i en mands lidelse. Jeg undrer mig over, at Gud kunne give efter for Satans ønske om at prøve Job.
Beretningen viser, hvordan livet igen kan blive godt efter en krise og nu med ny indsigt. Livet er mærkeligt og kan hurtigt forandre sig – nærmest med et fingerknips. Nogle af de mest dybfølte beretninger og tanker kommer gerne fra mennesker, som på en eller anden måde har været ramt af livets mørke.
Tab er måske ligefrem en åbenbaring af den flygtighed, tilværelsen kan være. En åbenbaring af de virkelige glæder i livet. Det er en mulighed for at værdsætte livets mange gaver, hvis man hidtil har taget sine muligheder og evner for givet: For en arbejdsløs kan et nyt job være mere værdifuldt end for én, der føler sig overbebyrdet. Få penge, for en fattig, kan betyde mere end mange for en rig. Og for én, der aldrig har oplevet kærlighed, kan ét venligt ord betyde mere, end man måske tror.
OVERRUMPLET AF LIVETS BAGSIDE
Sommetider må vi miste, for at kunne værdsætte livets sande kvaliteter. Nogle faster og lider frivilligt afsavn. Og andre overrumples af livet. Job blev overrumplet og er et eksempel på en mand, der måtte igennem en krise, på trods af sin store tro på Gud. Faktisk var det Satan, der prøvede Job, men Gud tillod det. Job oplevede svær sygdom, al rigdom forsvinde og sine børn blive dræbt.
Jobs Bog beskriver Job, der sætter ord på sin smerte, sit ønske om aldrig at være blevet født og en frustration over at Gud prøver ham.
Jobs venner udviser ingen egentlig forståelse for Jobs smerte. De kommer med rationelle argumenter, og de kan ikke rigtig sætte sig ind i det tab, Job har lidt. Det er din egen skyld, Job! Du har ikke handlet retfærdigt over for Gud! Job er ude af sig selv, for han har altid søgt at gøre det rigtige og har altid stræbt efter at tjene Gud. Hvorfor så denne smerte?
Til sidst taler Gud til Job: ”Hvorfor prøver du at tilsløre min visdom, når dit eneste våben imod mig er uvidenhed? Gør dig klar til duel; for jeg forlanger, du giver mig værdig modstand og svarer på de spørgsmål, jeg stiller!
Hvor var du, dengang jeg lagde jordens grundvold? Svar mig, siden du ved så god besked! Var det dig, som fik ideen? Var det dig, som udmålte jordens dimensioner? Svar mig – var det dig, som lagde dens grundsten og bestemte dens fundament, mens morgenstjernerne sang deres hyldestsang og englene råbte af glæde?
Hvem afgjorde havenes grænser? Hvem lukkede for vandet, der sprang frem af jordens skød? Hvem hyllede havene i skyernes tæppe og pakkede dem ind i rugende mørke? Hvem afstak deres grænser og holdt dem på plads? Hvem sagde: ‘Så langt må I komme og ikke længere! Hertil må jeres stolte bølger gå!’?
Job, har du nogen sinde kaldt daggryet frem og givet lyset ordre til at skinne, så det trængte ud til jordens ender og spredte mørkets ondskab? Har du tegnet morgenrødens kåbe og arrangeret dens slæb, der falder i
”Gud er der også for os, når livet kan føles mørkt og ligegyldigt. Og måske er det en særlig mulighed for at prøve noget helt nyt sammen med Gud.“
bløde folder over landskabets kontraster og linjer? Daggry gør en ende på ondskab; for mørkets voldsmænd må vige“ (Job 38,2-15 (Bibelen på hverdagsdansk)).
INTET ER UMULIGT FOR GUD
I kap. 42 forstår Job, at Gud er med ham og har en plan for ham: ”Jeg ved, at intet er umuligt for dig, og at ingen kan standse dig. Du spørger, hvem der er tåbelig nok til at ville prøve at tilsløre din retfærdighed og visdom. Jeg indrømmer, det er jeg! Jeg har udtalt mig om ting, jeg hverken kendte til eller forstod – ting, som gik langt over min forstand!
Du sagde: ‘Hør efter, så vil jeg tale! Lad mig stille dig et par spørgsmål – så skal vi se, om du kan besvare dem.’
Men dette er det eneste svar, jeg er kommet frem til: Før kendte jeg dig kun på anden hånd; men nu har mine egne øjne set dig! Jeg skammer mig over, hvad jeg har sagt –jeg tager det hele i mig igen. Jeg vil sætte mig i støv og aske for at vise min anger“ (Job 42,2-6 (Bibelen på hverdagsdansk)).
Gud irettesatte Jobs venner, fordi de havde talt usandt om Gud. Og Job blev mere velsignet, end han nogensinde var blevet før: ”Alle Jobs brødre og søstre og alle de, der tidligere havde kendt ham, kom hos ham og spiste sammen med ham i hans hus. De viste deres medfølelse og trøstede ham på grund af al den ulykke, Herren havde bragt over ham. Og de gav ham hver en kesita og en næsering af guld. Fra da af velsignede Herren Job mere, end han tidligere havde gjort. Han fik fjorten tusind får, seks tusind kameler, tusind spand okser og tusind æselhopper. Han fik syv sønner og tre døtre; den første kaldte han Jemima, den anden Kesia og den tredje Keren-Happuk. Så smukke kvinder som Jobs døtre fandtes ikke i hele landet, og deres far gav dem arvelod på linie med deres brødre.
Job levede endnu 140 år og så sine børn og børnebørn i fire slægtled“ (Job 42,11-16).
KRISE GIVER INDSIGT, SMERTE OG AR Beretningen om Job endte lykkeligt. Job blev mere velsignet, end han nogensinde var blevet før. Men Job fik ikke sine første børn tilbage. De børn, som blev dræbt, da Gud tillod prøvelserne mod Job. Selvom en krise giver ny indsigt, vil smerten og tabet give ar. Men også en vished om, at Gud har overblikket og bærer os, selvom det måske ikke altid føles sådan.
Vandringen med Gud er et eventyr. Og med Gud kan man nå uanede højder og en utrolig indsigt – men ikke nødvendigvis efter menneskelig målestok. Vi mennesker og Gud er adskilt af en stor kløft. Den kløft gør, at vi ikke altid ser klart og ikke altid formår at gøre, som Gud ønsker det.
I Getsemane bad Jesus ikke af taknemmelighed over at være udvalgt af Gud til at dø for os. Jesus udtrykte angst, sorg og desperation og ønskede, at prøvelsen blev taget fra ham. Men han vidste også, at hans far, kærlighedens Gud, var med ham og var en, han kunne knytte sig til, da tilværelsen blev mørk. Gud er der også for os, når livet kan føles mørkt og ligegyldigt. Og måske er det en særlig mulighed for at prøve noget helt nyt sammen med Gud.
SKOVBØRNEKIRKE
Sidste år startede vi skovbørnekirke i Cafékirken i København for at give et alternativt kirketilbud til børn og voksne. Den blev startet i en erkendelse af, at ikke alle børn trives så godt med forholdsvis stillesiddende aktiviteter, og fordi for nogle familier er formiddagen et bedre tidspunkt end eftermiddagen.
Eksempel på en skovbørnekirke:
· Vi mødes på Skovbrynet Station kl. 10
· Halvtimes gåtur ind til en bålplads på en sti egnet for barnevogne
· En aktivitet for børnene som f.eks. skattejagt, mens en af de voksne laver bål
· Madpakkespisning, snobrød og skumfiduser på bål
· Sange og bibelhistorie ved bålet
· Halvtimes gåtur tilbage til tog/bil
Børnene har haft mange gode stunder på den måde i skoven og vi voksne mange gode samtaler på vej til og fra.
Lige nu står vi uden en leder til Skovbørnekirken, så hvis DU, der læser det her, får lyst til at følge visionen op, så kontakt Elisabeth Jeppesen, elisabeo@hotmail.com, koordinerende leder for familieteamet i Cafékirken.
Jens Christian Bjørnsskov
Jens Christian er 26 år og medlem af Roskilde Menighed. I Adventistkirken er han især engageret som lægprædikant og sabbatskolelærer. Desuden studerer han ”Kristendom, Kultur og Kommunikation“ i København.
