ter og hjul, der funklede af krom. Den forreste kofanger bugnede som Skipper Skræks overarme. Manifolden på et monster af en V8-motor stod op af kølerhjelmen og emmede af kraft. Barokke linjer i steam punk-stil og skarpe, præcist udførte ventilationsriller udsmykkede karosseriet. Bilen så på én gang gammel og uberørt ud, underlig tidløs, som om den pletfri maskine havde kørt talløse kilometer. Den tilhørte uden tvivl en fremmed. Ingen lokal kunne have holdt denne helvedesmaskine hemmelig. Den kunne komme hvor som helst fra. Måske kom den fra det nittende århundrede via fremtiden. Will fornemmede et par øjne, der fandt ham inde bag ruden til dineren. De ramte ham hårdt, som om han blev prikket hårdt i brystet med to fingre. Han så op, men kunne ikke se ind i dineren; solen var lige kommet op over bakkerne bag ham og gav genskin i ruden. »Lad være med at røre ved min bil.« Will hørte stemmen i sit hoved og vidste, at den kom fra den, der kiggede. Lav, rusten med en skarp accent og knitrende af fare. »Lad være med at røre ved den!« snappede Will. Schaeffer trak forskrækket hånden til sig. Den skaldede mand, der kørte den sorte bil, så først Prowleren, da børnene flyttede sig. Han troede, han så syner. Han tændte necrobølgefilteret på bilens indbyggede skanner. Billederne af stamtavler på skærmen – far, mor, teenagedreng – skrumpede ind til frimærker. Han fokuserede på sportsvognen, indtil den fyldte hele skærmen og pulserede med et blændende, hvidt lys. Der var ingen tvivl: Det var en Vejfarendes »flyver«. Den første, der var set i felten i årtier. Med skælvende hænder løftede den skaldede mand håndledsmikrofonen og kaldte. Han forsøgte at tøjle sin ophidselse, da han beskrev, hvad de havde fundet. Hans kontakt godkendte straks en revideret plan. 19
34517_paladin_profetien_1.indd 19
25-04-2013 10:41:11