Tvillingetips - uddrag fra bogen

Page 8

Intro I denne bog er samlet flere hundrede tip fra tvillingeforældre, der har benyttet sitet www.tvillingetips.dk. På denne hjemmeside samles fortløbende gode tips og råd, som flerlingefamilier gerne vil dele med andre, der står i samme situation. Rådene er inddelt i forskellige kategorier. Hver indsender har givet sit råd en hovedoverskrift og forsynet rådet med navn og by, undtagen i de tilfælde, hvor indsenderen har ønsket at medvirke anonymt. Da hver tvillingefamilies oplevelse med tvillinger er unik, vil læseren opleve, at den samme problemstilling kan iagttages fra vidt forskellige vinkler og med vidt forskellige erfaringer. Således er for eksempel emnet amning belyst med både for og imod dobbeltamning og synkronisering. På samme måde er der vidt forskelligt syn på, hvorvidt man skal samle eller adskille tvillinger i daginstitution og skole. Det er vigtigt at sige, at der ikke eksisterer én sandhed om, hvordan man skal forholde sig over for sine tvillinger. Det eneste sikre er, at uanset hvordan man vælger at behandle sine tvillinger, bør det ske med udgangspunkt i det enkelte tvillingepar og med stor respekt for det usynlige tvillingebånd, der eksisterer mellem tvillingerne. Indsamlingen af råd og tip fortsætter, så skulle der opstå en god løsning på en udfordring i netop din familie, er du naturligvis velkomne til at bidrage på www.tvillingetips.dk

12


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.