5 minute read

Pensionisternes ferietur til Mallorca.

Af Hanne Dürr

Fortsatfrasidstenummer…

Advertisement

Tirsdag d. 9. juni. Vi kunne bruge dagen, som vi havde lyst. Der var ikke udflugter eller andet planlagt. Nogle ville med bussen til Palma, andre ville gerne på stranden og nyde solen. Der var også mulighed for at se delfinsjov. Det var flot at se, hvad sådan nogle dyr kunne. De havde også lært at sprøjte vand på publikum, selvfølgelig for sjov. I delfinparken var der også andre dyr, bl.a. var der farvestrålende papegøjer i alle størrelser.

Der var også en flok, som havde hørt om et omvendt hus. Det måtte da se mærkeligt ud, så det skulle findes. En halv times tur langs stranden, så dukkede huset op, som stod med taget nedad og soklen opad! Det så underligt ud og var ikke mindre underligt at komme ind i.

Det var et museum, spøgelseshus, vokskabinet, fremtidshus, ja kort sagt lidt af alt muligt. Der var en model af Harry Potters borg, Hogwarts, lavet af 6000 tændstikker, der var modeller af verdens højeste bygninger. Isbjerge lavet som spejlsale, som det var svært at finde ud af igen, og bedst som man gik, var der en fange, som ruskede i nogle tremmer. Man gav et helt hop af forskrækkelse. En smuk forførende havfrue blev til et skelet for øjnene af en, uha. Mumier, modeller af skibe, en bro som var helt forkert, som vi skulle over, men det var kun pga. rullende lys, broen var forkert. Lukkede man øjne- ne, skete der intet med broen. Vi kom alle hele og velbeholdne ud igen med et godt grin, for det var bare sjovt.

På hjemturen langs strandpromenaden kom vi forbi et sandslot, et rigtigt Torneroseslot. Der var spir og tårne, vinduer og porte, selv hængslerne på portene var lavet i sandet. Rundt om slottet var lavet en ildspyende drage, og alle små detaljer var med, sikken et arbejde.

Til aftensmad var der lidt tomt ved bordene, da mange af vores gæster var med til sjov underholdning ude på landet. Der blev underholdt med sang, tryllesjov med fugle og en akrobat, som smed den ene trøje efter den anden. Det flotteste var vist flamenco danserne på catwalken, som dansede ned mellem publikum.

Onsdag d.10. juni. Endnu en flot solopgang, og vi var klar til nye oplevelser. Busturen denne dag gik mod øst, og Eva var guide. Vores første stop var et marked, og hvilket marked. Der var alt. De sædvanlige ting som tasker, tøj, smykker, slik, blomster osv., men den sjove del af markedet var, hvor de lokale handlede. Der kunne købes seletøj, håndsmedet værktøj, såsom hakker, hamre, pander til paelja og en masse andre ting. Der blev også handlet dyr. Marsvin, kanariefugle, perlehøns, æsler, geder, hunde og nogle små sorte grise med kvabber. En ældre mand gik rundt med en lille ged, der fulgte ham som en hund. Det sjoveste var en hal med høns, hvor tre kokke (haner) stod oven på burene og galede om kap. Et par af kokkene kom for tæt på hinanden, og startede hanekamp så fjerene fløj.

Sådan et marked kan godt blive for overvældende, så et vend i den smukke kirke var en dejlig afveksling og så var der køligt. Fra markedet gik det videre mod øst til Dragegrotterne. Grotterne gik ca. 2 km. ind i bjerget, og i bunden findes Martelsøen.

De flotte drypsten er dannet gennem millioner af år, da stenene er meget kalkholdige og porøse. Turen gennem grotterne åbenbarede det ene flottere billede efter det andet. Ned fra loftet hang drypstenene som små tråde, spejlende sig i vandet, andre steder groede de opad i de mest fantastiske former. Det var som at bevæge sig i et fantasiland. Ubeskrivelig smukt.

I bunden af grotterne var der en kæmpe hal, med bænke til 1000 mennesker. Lyset blev slukket. Et lille lysskær i det fjerne kom nærmere og nærmere, blev til tre oplyste både, som gled stille henover vandet, hvorfra der lød fortryllende mu- sik. Det var bare oplevelsen på fantasiens vinger, så flot, så flot.

Vel oppe i dagslyset kørte vi til bondegården La Grusta Nova, hvor der blev serveret et lækkert måltid for os. Rundt om gården voksede Palmer, nerier og blomstrende kaktus, og på en mark ved siden af var der fyldt med solceller, men de groede nok ikke selv op af jorden.

Næste stop var likørsmagning. Et sted hvor man også kunne købe keramik og alle mulige skøre ting til hadegaver. Der var over tyve forskellige likører, vi kunne smage. Vi blev så fedtede om munden, at hvis vi havde kysset hinanden, var vi blevet hængende.

Nå, men der var mere, vi skulle se, nemlig perlefabrikken Majorica. Vi så, hvordan man smeltede perlemorsstængerne og lavede perlerne. Der var perler som vedhæng, ørestikkere, kæder, ringe og diademer og ellers alt, hvad der kan laves i perler.

Torsdag d.11.juni. Sejltur ud på de vuggende bølger. Der blev badet fra båden, der blev kigget på fisk gennem glasbunden i båden og der blev sejlet tæt ind til mystiske huler. Båden lagde også til et sted, så der var mulighed for at gå i land. Til middag blev der serveret kyllinger, men det var vist flyvefisk, for de ville gerne hoppe af tallerkenen. Det var en lang dag på havet, og da de kom i land havde nogle farve som nykogte rejer, for solen var hård på vandet.

Om aftenen var nogle af os til flamingosjov. Der var tre damer og en her-

De helt gratis oplevelser. RING til Sportster A/S og aftal et virksomhedsbesøg med GRATIS forplejning for jeres forening.

Gør som hundreder af pensionist– og ældreforeninger over hele landet: Besøg el-scooterfirmaet Sportster i Herning. Vi byder foreningen på et par hyggelige timer med kaffe og brød samt en lille prøvetur på vore elscootere. El-scootere fra Sportster har gennem 22 år givet tusindvis af ældre og gangbesværede både uafhængigheden og livsglæden tilbage.

Kontakt Sportster A/S på tlf. 9711 6846 eller på e-mail: jette@sportster.dk re, som dansede flamingo. De kom ind i nogle fejende flotte røde kjoler, vifter i hænderne, kastagnetter og stepsko, sikken de kunne danse. For hvert nummer kom de i nye farvestrålende kjoler, blå, orange og mange andre farver, så der var både for øje og øre, flot, flot.

Fredag d. 12. juni. Sidste dag på Mallorca. Nyde solen, handle, ved stranden og ellers lave hvad vi havde lyst til. Olaf havde lavet en aftale med en restaurant, så vi kunne se og lære, hvordan man laver paella og sangria. Paella er en spansk nationalret med kød og fisk blandet sammen. Paellaen kom på bordet, det lignede jeg ved ikke hvad, men smagte dejligt, dertil sangriaen som smagte endnu dejligere. Om aftenen samledes vi foran terrasserne for at drikke de sidste slanter og hygge med hinan- den. Sluttede dagen med at synge ”Skul gammelt venskab rent forgå. ”

Lørdag d. 13. juni. Tidligt op, morgenmad, kufferterne pakket og af sted til lufthavnen. Det var snart det værste for sikket gedemarked. Vi kom ombord i flyet og var klar til afgang, men der var noget som ikke stemte. Stewardesserne talte og talte men nej, det passede ikke, der var for mange ombord. Så måtte de i gang med at tjekke bording card og pas. Da blev fejlen fundet, og vi kom af sted.

En flot flyvetur hjemad. Da vi fløj over alperne, glinsede sneen på toppene som det fineste sølv. Landede i Billund, hvor Mønstedbus holdt klar, til at køre os til Frederiks.

Det er alligevel lykkedes for red. at overbevise Viborg kommune om, at det ville være i orden at levere os en årlig liste over nye 60’ere, efterlønnere og pensionister i det område, hvor P-NYT udkommer. En sådan liste fik vi fra Karup kommune. Imidlertid kommer den slags beskedne ydelser ikke længere ind under den kommunale service, så godkendelsen var ledsaget af et krav om betaling af 0,52 kr. pr. navn - lig med næsten 1000 kr. i udgift.

Det har P-Nyt desværre ikke økonomi til p.t., men så var det, at et lokalt valgarrangement viste sig alligevel at være til nogen nytte. En af valgets kandidater fik problemet forelagt og tog affære, så nu har vi fået besked fra kommunen, at P-Nyt kan anses som en del af kommunens ældreaktiviteter. Dermed er vi nu en kommune-intern aktivitet, som derfor ikke skal betale for at få den årlige navneudskrift. Fint, og tak for det.

Men: Vi vil alligevel bede alle i læserkredsen fortsætte med være hjælpsomme og give et af redaktionens medlemmer eller vore omdelere besked, hvis DU kender nogen, som

• Skal have bladet, men ikke får det nu

• Ikke længere skal have bladet (flyttet, dødsfald mv)

This article is from: