
1 minute read
P-NYT i farver blev godt modtaget
from P-Nyt 4-2009
Redaktionens to-trins opdatering med ny typografi og derefter med farve på omslagsbladet har været en succes. Det har vi mærket på de positive tilkendegivelser, vi har modtaget fra mange sider, og tak for det. Vi har også fået ros for nogle gode artikler, men den ros vil vi straks give videre til de venlige læsere, som har forsynet os med teksten.
Bladets berettigelse er naturligvis først og fremmest Sektion 2 med de mange praktiske oplysninger, så vi beder foreninger og offentlige medarbejdere om at sende alt af interesse til redaktionen og sørge for, at det er korrekte og opdaterede informationer, vi bringer. Tidsfrister kan ses nederst på denne side.
Advertisement
Men hvis vi ikke også kunne bringe lidt interessant læsestof, så var det nok et meget kedeligt blad. Alle, der mener at kunne bidrage, er derfor meget velkomne til at tilbyde os artikler, som kan interessere læserkredsen, til trykning i bladet, så vi også i de kommende numre kan tilbyde andet end praktiske oplysninger.
Redaktion:
Redaktionens postadresse: P-NYT, Dagcentret Parkallé 2, Frederiks, 7470 Karup J.
Oplag: P-NYT udsendes 4 gange årligt til cirka 1350 modtagere. Til ca. 100 modtagere sendes bladet pr. post, til de øvrige 1250 fordeles bladet direkte i postkassen af et korps af frivillige omdelere.
Deadline: P-NYT udkommer Marts, Juni, September, December. Frist for indlevering af materiale er: 1. februar, 1. maj , 1. august og 1. november