Er Frederiks bibliotek alligevel i fare for at lukke?

På Økonomi– og Erhvervsudvalgets møde den 21. juni blev der blandt andet fra kommunaldirektøren fremlagt et større sparekatalog, som sikkert på flere områder vil berøre personer og områder i Frederiks. Det er ikke lige til at overskue, men ét punkt falder umiddelbart i øjnene, når der under Kultur– og Fritidsudvalgets område foreslås (igen!) at spare 300.000 kr. på en ændret biblioteksstruktur med lukning af 4 biblioteker.

Det fremgår ikke, hvilke biblioteker der tænkes på, men belært af tidligere er det nærliggende at tro, at det drejer sig om de samme fire små biblioteker, herunder Frederiks Bibliotek, som fra 1. februar 2023 fik væsentligt indskrænket deres bemandede åbningstider - men dog blev reddet fra total lukning.

Det er ikke engang ½ år siden, så kan det virkelig passe, at Frederiks Bibliotek nu igen skal bringes i spil som en sparemulighed og risikerer helt at blive lukket?

Vi tror, at Frederiks Bibliotek bruges flittigt, og at det er vigtigt at bevare for vores næsten 2000 borgere.

Hvem vedligeholder den ny belægning?

Som foråret ankom, kom der også grokraft i ukrudtet, og det finder vej alle steder, det kender vi. Selv om de nye belægningssten i midtbyen er lagt meget tæt, så kunne man iagttage, at ukrudtet spirede frem i revnerne. Der skete ingen bekæmpelse, så spørgsmålet melder sig: Hvem sørger for at holde belægningerne fri for ukrudt?

Det er jo kommunens areal, så svaret giver sig selv. Og kommunen sørger da også fortsat for at klippe græsset og vande de nye træer i tørkeperioder. Som ugerne gik, blev vi dog i tvivl, om kommunen nu også havde den samme opfattelse. Den langvarige tørke fik en del af ukrudtet til at visne, så det udviklede sig ikke værre, og at svide græsset med gasbrænder blev uaktuelt grundet samme tørke.

Men spørgsmålet var stadig relevant, så fra formanden gik der en mail til vores lokale byrådsrepræsentanter og derfra videre til Teknisk Forvaltning, som i en telefonopringning ønskede at få klarlagt, hvad vi egentlig mente med Bytorv og Bypark!

Ok, det fik de så at vide. Om det er den henvendelse, der gav resultat, vides ikke, men i slutningen af juni blev det observeret, at arbejdsfolk fra kommunen var i gang med at fjerne ukrudt i belægningerne. Tak for det, og så er spørgsmålet om placering af arbejdsopgaven også besvaret.

..sådan så belægningen ud som ny og helt uden ukrudt

Den gamle trælast er igen fraflyttet, nu venter vi på en god ny begyndelse

Den lille udfordring

Soluret står foran centerbygningen med de 6 lejligheder på Parkvænget 1-13 . Soluret er designet af den svenske billedhugger Sune Rooth og stammer nok fra 1930’erne . Det er fremstillet af aluminium og kobber.

Figuren kunne ærlig talt godt trænge til at blive rengjort og pudset - er der nogen, der byder sig til?

Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen.

Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste.

Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr.

Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges i forskellige variationer.

Opbevar kartoflerne mørkt og køligt.

Følg os på: facebook@hedegaardskartofler

God fornøjelse og velbekomme.

Made in Frederiks

Husker du de klassiske orange og gule Moon-car gocarts fra børnehaven eller fritidsordningen? De findes skam endnu, det ved du nok. Men du vidste måske ikke, at fremstillingen af Moon-car foregik i Frederiks gennem mere end 25 år!

BorgerNyt har talt med de to personer, som var i front i de år: Iværksætter og indehaver

Hans M. Henriksen, Svendborg, og produktionsleder Svend Erik Schmidt, Frederiks.

Strengere krav skabte udvikling

I 1970’erne blev der indført strengere kvalitetsnormer til daginstitutioner i Danmark og dermed større krav og stigende efterspørgsel af produkter designet til børns udviklingsbehov, og som opfyldte selv de strengeste sikkerhedsstandarder.

Den oprindelige Moon-Car blev opfundet af to brødre Børge og Vagn, der var indehavere af firmaet B & V Sørensens kleinsmedje i Haderup. Den første Moon-car kom på markedet i 1978 og har siden udviklet sig både i kvalitet og konstruktion. Det er et køretøj, meget lig en gocart, i en meget sikker og solid konstruktion.

Den er lavet så solid, at nogle af de tidlige udgaver endnu kører rundt på legepladser, og der kan købes reservedele til næsten hele køretøjet. Moon-car er stadig på markedet, men produceres i dag i Polen. De sælges via firmaet Rabo Tricycles i Nørresundby og nu i mange forskellige størrelser og modeller. Der findes faktisk kun én Moon-car, det er den oprindelige. Alle de andre cykler og vogne, der senere er kommet til, hedder noget andet, selv om de ofte kendes under Moon-car betegnelsen.

Hans M. Henriksen

Hans fortæller: ”Jeg er maskiningeniør af uddannelse og har arbejdet med mange emner inden for faget, blandt andet meget med fodermaskiner og udstyr. Jeg boede i Kolding, og i 1979 var jeg kommet til at købe en smedeforretning ude i Fårbæk i Midtjyl- land. Den lå ude på landet, hvor der var god plads og gode bygninger, hvor jeg kunne komme i gang med at lave store tanke i rustfri stål.

Og det gik også fint. Jeg tror næsten, vi har bygget køkkener til minkfoderfabrikker i det meste af Jylland. Hirtshals, Frederikshavn, Vildsund, Hvide Sande og masser af andre steder. Men så faldt konjunkturerne, og der var ikkenoget som helst at lave. Hvad skulle man så finde på?

Så havde jeg hørt, at Børge og Vagn Sørensen, som jeg kendte i Haderup, havde lavet et køretøj. Forhistorien er, at de her to drenge havde været ude i verden og set sig om, og da de kom hjem, ville de i gang med at opfinde noget, og til det skulle have bygget et værksted. De startede med at mure med Leca blokke, men hver gang de kom til et hjørne, så passede det ikke, og de skulle hugge et stykke af en blok. De syntes, at der gik en masse til spilde, og på den måde gik det til, at de som det første opfandt en murstensklipper, der blev meget populær og sælges den dag i dag.

De var 3 brødre. Det siges, at drengene måtte ikke blive gift, for der var én kvinde i deres liv, og det var deres mor. Men Leo, den sidste af brødrene, kom lidt galt af sted, og så var der en lille dreng. Da han var en 3 år gammel havde de lavet en gravemaskine, som han kunne lege med.

Den virkede fint, så de fik patenteret selve styresystemet, hvor køretøjet styres og drejes ved hjælp af to styrestænger af fjederstål med beskyttende plasthåndtag. Dette system bevirker, at forakslen, som er den drivende aksel, løfter det inderste hjul i svingene, så vognen er legende let at dreje og styre, selv for de mindste børn.

Derfra havde de udviklet det til det særlige køretøj, som kom til at hedde Moon-car, hvor sædet tillige er indstilleligt med side og rygstøtte, så det kan tilpasse børn i alle aldre fra tre år og opefter, og hvor hjulene er slidstærke med rallymønster.

Køretøjet var blevet patenteret i hele verden. Jeg havde ikke midler til at købe patentet af dem, men vi kom overens om, at jeg kunne producere den på licens, så de fik et beløb for hvert køretøj, jeg solgte. Det gik vi i gang med, og jeg havde et strålende samarbejde med de to brødre i alle år.” firma i 1975 med base i Grønhøj. Vi kendte hinanden fra firmaet i Viborg, hvor vi havde arbejdet sammen. Senere kom endnu en med i vores firma.

I 1979 byggede vi hus på Kongemosevej 45, hvor jeg havde et dækfirma sideløbende med mit VVS-arbejde, og også senere mens jeg arbejdede hos Moon-car. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke solgte dæk til alle i Frederiks, for jeg tjente kun 75 kroner pr. dæk, og det var der ikke andre i Danmark, der kunne nøjes med. Jeg stoppede med dækfirmaet omkring samme tid, som Mooncar ophørte på Nyrupvej. I 2011 byggede vi huset her på Nyrupvej på en grund, som jeg egentlig længe havde haft i kikkerten.”

Startede i Fårbæk

Ægteparret Hans og Solvej Henriksen kom som før nævnt fra Kolding. De havde i 1979 købt et maskinværksted i Fårbæk, som lå på området, hvor der senere blev lavet flaskecentral.

Svend Erik Schmidt

Svend Erik er uddannet rørlægger og blikkenslager og stammer fra Viborg. Hans hustru var fra Skelhøje, så i 1972 købte de et hus på Holbergsgade 7 i Frederiks. Svend Erik arbejdede stadig for firmaet i Viborg, hvor han var udlært.

I 1982 Svend Erik fik arbejde hos dem på maskinværkstedet i Fårbæk, i første omgang egentlig kun i 14 dage, fordi han skulle lave forskelligt arbejde for dem, blandt andet et varmeanlæg. Det blev dog til en længere ansættelse, hvor han kom i gang med at svejse siloer til minkfoder, som var et af de store produkter på værkstedet.

På maskinværkstedet var de på det tidspunkt så småt begyndt at fremstille den oprindelige Moon-car på licens for B&V, men det var ikke blevet til så meget. Men da Svend Erik havde afsluttet de første opgaver, og ind imellem andre opgaver, begyndte han at arbejde med at lave Mooncar.

Produktionen øges

Svend Erik: ”Der var ikke så meget gang i forretningen med Moon-car, men mens jeg var med til fremstillingen, blev det til temmelig meget. Der var folk ude i landet, som solgte vognen, men det var egentlig Solvej, der stod for salget, og efter et par år var vi oppe på at lave nok 2.500 af dem om året. Dertil kom små anhængere og enkelte andre modeller, som B&V brødrene havde fundet på.

Næsten alle Moon-car produkter blev solgt i Danmark. Der blev solgt lidt til udlandet, til USA, Tyskland og England, men jeg syntes ofte, at der kunne gøres mere for at eksportere, og jeg foreslog da også mester, at de skulle forsøge at komme ind i på markedet i Hamburg og andre store byer i Nordtyskland, men det blev aldrig rigtig til noget.”

I betalingsstandsning

Det gik ellers godt med Moon-car, men det var jo kun en lille niche i den efterhånden temmelig store maskinforretning, og resten af firmaet gik ikke så godt, så i 1988 måtte firmaet gå i betalingsstandsning. På det tidspunkt var der 25-30 ansatte, men, som Svend Erik siger, så var der for mange, der ikke lavede noget. Styringen af arbejdet svigtede, og mange af de, der blev ansat, havde heller ikke de faglige forudsætninger.

Starter op igen med Moon-car

Svend Erik:” Så kom Solvej og spurgte mig, om jeg ville fortsætte med at lave Moon-car. Ja, det ville jeg godt, men så skulle det være i Frederiks, for jeg gad ikke køre frem og tilbage. Det blev vi enige om. Jeg fik så en aftale om, at vi kunne leje os ind hos smed Damgaard i det værksted ud mod Hedevej, hvor Knud Vestergaard havde haft autoværksted, inden han flyttede op på BP på Nørregade. Vi var 4 mand, der arbejdede i firmaet på Hedevej, og vi fortsatte med at fremstille Moon-car i stort antal de følgende i 10 år.

30-timers non-stop i Moon-car Moon-car var meget populær, og i hvert fald et enkelt sted tog man legen til et nyt niveau, da der på fritidshjemmet på Klokkervej 53 i Aabyhøj den 17. oktober 1985 blev afholdt ”verdensmesterskab” i 30 timers uafbrudt kørsel i 25 månebiler. Der var mange gæster og stor søgning til både boder og café, da begivenheden løb af stablen fra torsdag kl. 12 til finalen fredag kl. 18. Der blev kørt i 3 klasser, 0-8 år, 8-11 år og 12-100 år! Børnene kørte i skift på 20 minutter efter en nøje udregnet vagtplan.

Det vindende team gennemførte ikke mindre end 2222 omgange, svarende til 215 kilometer på ren rugbrødskraft. Begivenheden var i en klasse, der endte på forsiden af

Til Nyrupvej

Efter 10 år på Hedevej var fabriksbygningen på Nyrupvej 5 blevet ledig, efter at Limtræsfabrikken var stoppet. Vi havde brug for mere plads, så efter vores råd købte Hans fabriksbygningen, og vi flyttede fabrikationen derom.

Hans og Solvej Henriksen blev skilt for mange år siden, og det var egentlig Solvej, der stod som ejer af Moon-car, og det firma gik vældig godt. Det endte dog med, at Hans igen kom ind i firmaet, og det var Hans, der ejede firmaet, mens det lå på Nyrupvej.

Sælges og flytter til Polen

I 2012 solgte Hans Henriksen firmaet til en, der hedder Peter Kjeldsen oppe fra Ålborg egnen. Der skete ikke rigtig noget med firmaet, så det endte med at lukke endnu en gang! Hans bror, Søren, overtog ledelsen og gik i gang med at flytte firmaet til Polen, og vi blev alle opsagt. Så en dag kom der en vognmand fra Polen og hentede det hele og kørte det til Polen.”

Hans Henriksen: ”Jeg følte, at med alderen ville jeg gerne afhænde fabrikationen af Moon-car. Det blev ikke en god oplevelse, og jeg har på ingen måde kontakt til de nye ejere, for det var rene banditter, viste det sig. Jeg blev grundigt snydt, og vi kørte retssager. De lejede maskinerne af mig, og så flyttede de dem til Polen og påstod, at dem havde de aldrig set.”

PS. Ejeren af maskinfabrikken i Fårbæk og af Moon-car fabrikationen, Hans M. Henriksen, har også en personlig relation til Frederiks, for i årene 1983-1988 boede han på adressen Kongemosevej 42. Huset var stillet som garanti, så da fabrikken i Fårup gik ned, gik huset i Frederiks med i boet, og Hans Henriksen flyttede tilbage til Kolding.