
1 minute read
Sct Hans i Anlægget
from Borgernyt 2023-3
Igen i år var vi heldige med vejret, og de mange deltagere havde en hyggelig aften i vores anlæg. På grund af tørken kunne vi desværre ikke tænde ild til bålet, som ellers var parat til at sende heksen til Bloksbjerg. Heksen, som var lavet af børnene i Sol-o-Mio.
Borgerforeningens mange frivillige lagde som sædvanlig et stort arbejde, både med forberedelser og oprydning efter, og også under arrangementet var de frivillige i sving både foran og bag disken og ved de to gasgrill, som vi heldigvis kunne anvende. Tusind tak til jer alle.
Advertisement


Igen i år havde vi forregnet os en smule og måtte have bud af sted til Brugsen efter flere pølser. Et positivt problem, som hurtigt blev løst.
AIF unge gymnaster lavede en fin opvisning, og det er dejligt at se den iver, hvormed de gør deres yderste for at vise, hvad de har lært af dygtige trænere. Tak til Anders Bertel, som gav en fin båltale med mange henvisninger til krigen i Ukraine og vores egen situation i lyset deraf.


Billeder fra Sct Hans i Anlægget kan ses på vores hjemmeside: www.alhedeborger.dk under ’Billeder’
