23 minute read

El-installatørerne i Frederiks

Frederiks fik elektricitet Den første gadebelysning i Frederiks kom i 1911 i form af en olielampe på hjørnet af hovedgaden og stationsvejen. I 1923 kom elektriciteten endelig til Frederiks, da stærkstrømsledningen nåede hertil, hvorefter spændingen blev transformeret ned og gennem andre luftledninger fordelt til de ca. 55 forbrugere, som var tilmeldt fra starten. Samtidig kom den til Skelhøje, hvorfra mange af Frederiks sogns beboere fik strøm, så der i 1930 var 80 forbrugere i alt, og inden 2. verdenskrig havde stort set alle i Frederiks og opland fået lys og kraft. Landskabsbilledet blev tilført nye elementer i form af transformatortårne og en skov af stolper, som med sine ledninger flankerede selv den mindste vej. Den første elektriske gadebelysning i Frederiks bestod af 5 lampesteder, og arbejdet blev udført af installatør N.P. Lauritsen, Viborg til en samlet sum af kr. 540,00. Frederiks Installationsforretning var den første el-installatør i Frederiks. Vi har talt med Svend Andersen, som i dag er 93 år gammel og bor i Thorning. Han var i mange år ansat hos elektrikeren i Frederiks; først hos Kai Johannesen, senere hos Evald Østergaard og endelig nogle år hos Niels Viggo Nygård. Svend Andersen fortæller: ”Jeg kommer fra Kragelund og havde først været ved landbruget i omkring 10 år. Kai Johannesen, som startede elinstallationsfirma i Frederik var min svoger. Min søster var på centralen i Serup, og der er Kai Johannesen også fra, så det var derved, de fandt hinanden. Kai Johannesen startede i 1952 I 1952 startede Kai i Frederiks med firmaet Frederiks Installationsforretning. Han var udlært ved installatøren i Serup og kom hjem 1950 efter sin soldatertid. Derefter arbejdede han igen et årstid ved installatøren i Serup, hvorefter han også fik eksamen som autoriseret installatør. Jeg aner faktisk ikke, hvordan det gik til, at han kom til Frederiks, men det var nok igennem elektricitetsværket. Dengang i 50’erne kunne man ikke nedsætte sig som installatør, hvor man havde lyst, for de forskellige geografiske områder blev udliciteret fra elværket, så man havde en slags eneret i området. Han var ved at snakke om, at han

Frederiks Installationsforretning Frederiks Installationsforretning Frederiks Installationsforretning

Advertisement

1952. Bolig og forretning opføres på Søndergade 14

Foto: Vagner Würtz

Forretningsvinduet på Søndergade Foto: Vagner Würtz

skulle til at arbejde for EGO, som var Elektricitetsselskabet Gudenåens Opland, på Tangeværket, og så har han nok fået et tilbud om at han kunne etablere sig i Frederiks. Han lejede sig ind på et værelse i Frederiks og begyndte snart at bygge hus og forretning på Søndergade 14. Det blev færdigt i 1952 da han blev gift med min søster Ester. Dengang var der ingen elektriker i Frederiks. Jeg starter hos Kai Da jeg arbejdede ved landbruget var jeg så uheldig at falde ned fra et tag, og da fik jeg besked om, at jeg ikke kunne fortsætte ved landbruget. Det var fysisk for hårdt efter mit uheld. Det var igennem min søster, at jeg så kom til Frederiks og fik arbejde hos min svoger. Jeg kom egentlig til Frederiks i julen 1953. Det var fordi, at Kais lærling havde sagt op, og han stod nu og manglede folk til et par huse, som han skulle lave installationer i. ”Du kan komme ud til mig og rykke i strikkerne” sagde han. Når der var en erfaren mand til at sætte ledningerne i, så kunne jeg godt finde ud af at hive dem igennem.

Filialen på Lysgaardvej 22 i Skelhøje Privatfoto

På billedet foran forretningen på Søndergade 17 ses fv.: Karl Mogensen, Erik Henriksen, Leif Hermann, Kai Johannesen, Kresten Kristensen, Rikard Sørensen og Svend Andersen. Karl, Erik og Leif ordnede mest de indvendige installationer; Kai og Kresten ordnede mest de udvendige, og Richard og Svend var luftledningsmontører. I butikken skimtes Ester Johannesen med Birthe på armen og ved siden af Else Andersen, som var Ester og Svends søster, som hjalp i huset og i butikken Foto: Vagner Würtz

Så sådan gik det til, at jeg kom i gang med det arbejde, og det var jo også noget nemmere end ved landbruget. Jeg blev indlogeret i et kælderværelse og en sofa at sove på samt kost og logi ved min søster. Og jeg blev så lærling og blev også efterhånden uddannet som elektriker og arbejdede derefter som svend hos Kai.” Det første fjernsyn i Frederiks Svends hustru Lis indskyder: ”Jeg husker, at Kai var den første, der fik fjernsyn i Frederiks. Der blev sat et fjernsyn ud i butiksvinduet og et andet inde i stuen, hvor der blev sat stole foran, og folk kom ind for at se fjernsyn og de fik nok også en kop kaffe. Det var vist især 6-dages løb, som tiltrak folk.” Afdeling etableres i Skelhøje Så i 1958 ville Kai gerne udvide sit område til en anden kommune, og Lis og Svend købte derfor en byggegrund på Lysgaardvej 22 i Skelhøje, som dengang var i Vium kommune. På grunden byggede de et hus med forretning, som Lis så passede. Det var dem, der havde huset, men forretningen var egentlig en afdeling af Kais forretning i Frederiks, og Svend arbejdede stadig for Kai. Lis: ”På den tid, og mange år derefter, kunne man ikke gå ind i en købmandsbutik eller et varehus og købe elektriske ting, så der var god brug for en forretning med disse ting.” Kai Johannesen dør pludseligt Kai havde besluttet at afhænde forretningen, og han havde faktisk fået en stilling som driftsleder ved EGO, og ham og konen havde også planlagt at bygge hus i Bjerringbro. Så skete det tragiske, at han desværre pludselig blev syg og døde efter kun 8 dage på hospital. Han var da kun 35 år gammel. Oveni i det ulykkelige var det

Den nye forretning på Havrevænget bag huset på Søndergade Avisfoto så lidt heldigt, at han forinden, i april 1961, havde nået at sælge firmaet til installatør Evald Østergaard fra Thy. Der kunne ikke blive tale om, at Svend kunne overtage firmaet, for han havde ikke installatøreksamen. Kai Johannesen var en tid formand for Frederiks Håndværker- og Borgerforening, og han var en af de ledende kræfter i gennemførelsen af den vellykkede 200 års jubilæumsfest for de første tyske kolonister. Borgerforeningens fane stod æresvagt ved hans begravelse. Svend fortæller videre: ”Jeg blev jo så at sige solgt med til Østergaard og fortsatte arbejdet dér som hidtil og med forretningen i Skelhøje. Vi fortsatte med forretningen indtil 1972, hvor der ikke længere var grundlag for at have en forretning. Der begyndte de store forretninger i byerne at dukke op, og folk ville have et større udvalg, end hvad vi kunne have på 10-12 kvadratmeter i Skelhøje. Forretningen blev nedlagt, vi solgte huset og købte en landbrugsejendom i Hvam. Jeg beholdt arbejdet ved Østergaard, og Lis fik kontorarbejde i Viborg.” Vognparken var mest privat Til at begynde med cyklede jeg rundt til arbejdsstederne med materialerne på bagagebæreren, men senere købte jeg en motorcykel. De køretøjer, der vises på billedet foran forretningen i Frederiks,

Aase og Evald Østergaard, 25 års forretningsjubilæum, 1986 Foto: ukendt/Karup Egnsarkiv

bortset fra Kais Volvo, var de ansattes egne, som vi brugte til arbejdet. Så fik vi jo lidt kørepenge for det. Kai havde først en 2personers Ford, da vi begyndte herude, og den var vi sommetider en 3-4 mand i, men senere fik han den noget større Volvo.” Østergaard udvider i Frederiks Først i 1960’erne udvidede Østergaard forretningen i Frederiks med en ny stor forretning på en grund lige neden for haven med facade til Havrevænget. Det var hustruen Aase, som stod for den afdeling. Dorte Nygaard kan fortælle, at der egentlig var tale om, at Østergaard skulle have købt Søndergade 12 og bygget forretningen på den grund med facade ud til Søndergade, men man kunne ikke blive enige om en pris. Det havde været en fin strøgbutik, men det blev så ikke til noget. Svend Andersen: ”Karl Pedersen, som jeg arbejdede sammen med, havde egentlig sidst i 1960’erne foreslået mig, at vi skulle gå sammen om at lave en ny forretning. Jeg kunne fortsætte ud fra vores forretning i Skelhøje, og han havde et hus i Frederiks, og så skulle vi starte med det. Der gik jo nogen tid med at tygge på det, men det blev ikke til noget. I stedet for det, så startede Karl i 1970 sin egen forretning, først på Granvej og siden på Nyrupvej. Evald Østergaard solgte forretningen i 1987. Han blev også syg. Jeg havde håbet, at han kunne blive ved med firmaet, til jeg kunne gå på efterløn, men det kunne han ikke, og han stoppede et par år forinden. Jeg havde nemlig fået nogle problemer med at bruge min højre arm, det var nærmest en arbejdsskade, så at arbejde i lofthøjde, det kunne jeg ikke klare mere. Jeg holdt til marts 1988, hvor jeg blev 60 år.” (red.: Svend døde den 6. juli 2021) Nygaard overtager Den 1. januar 1987 overtog Niels Viggo Nygaard forretningen, og jeg fortsatte hos ham.

Dorte og Niels Viggo Nygaard overtager forretningen Privatfoto

El-forretningen på Havrevænget Privatfoto

Dagmar Sørensen passer butikken Privatfotos Ny bil til firmaet

Niels Nygaard fortæller: ”Jeg er udlært i Billund ved et firma, der hedder Johannes Carlsen, hvor jeg stod i lære i 1971-75. Derefter var jeg inde og springe soldat ved Ingeniørtropperne i Randers. Jeg læste til installatøreksamen i Århus i 1½ år, og derefter var jeg i Vejle en 6-7 år ved 2 forskellige firmaer. Så skete der det, at el-firmaet i Vejle, hvor jeg senest var ansat, ville have, at jeg skulle købe mig ind i aktieselskabet, og det var jeg ikke særlig interesseret i. Det lå hele tiden lidt i baghovedet, at jeg gerne ville være selvstændig, og på den baggrund kiggede jeg mig omkring efter et sted, hvor jeg kunne starte op. Der var nu ikke så meget til salg på det tidspunkt, men jeg faldt over forretningen her i Frederiks, som var til salg. Det var egentlig ikke et området, hvor der var så megen aktivitet på industrisiden, men jeg kunne se, at der skulle ske en masse på flyvestationen, hvor man havde en del opgaver. Så det blev Frederiks, hvor vi startede op den 1. januar 1987. Vi overtog et firma, der havde lidt stilstand, idet Evald Østergaard havde døjet med sygdom, og der var ikke så mange folk tilbage, 2 svende og et par lærlinge. Men vi overtog aftalen med flyvestationen og byggede videre på den, så det kom til at fylde en del i firmaet. I 2006 blev Frederiks Installationsforretning omdannet til et aktieselskab, Frederiks El A/S, og i 2008 indtrådte Arne Skov som medejer.” Den store el-forretning fortsætter I den store detailforretning på Havrevænget, som Evald Østergaard havde bygget, fortsatte Dorthe Nygaard og Dagmar Sørensen med salg til private frem til 2006, hvor man kunne erfare, at konkurrencen blev stadig hårdere. De store varehuse havde større udvalg og konkurrerede voldsomt på prisen, så der blev mindre omsætning i en butik, som den i Frederiks.

Dorte Nygaard supplerer: ”Jeg passede jo forretningen, men det havde egentlig aldrig været min store interesse. Jeg er mere til kontorarbejde og tal. Så at vi stoppede i 2006 var på en måde også lidt tilfældigt. Ketty Andersen, som havde en tøjsalon i huset ved siden af på Søndergade 12, kom en dag og sagde til mig, at nu kunne jeg altså godt lukke butikken, for hun skulle bruge lokalet til sin tøjsalon, for hun havde for lidt plads i nr. 12. Nå, jamen det er da i orden, det gør vi så, og du får lov at leje dig ind i lokalerne!” Kettys tøjbutik

eksisterende i 3 år indtil 2009. Derefter blev bygningen ombygget og indrettet til kontor, møderum og arkiv. 28 år på flyvestationen Niels Nygaard: ”Efter at have lavet elarbejdet på kraftvarmeværket i Frederiks i ca. 1997, har vi udført tilsvarende el-arbejde på mange varmeværker rundt i hele landet. Vi havde arbejde på flyvestationen uafbrudt i 28 år, men aftalerne blev efterhånden større og større og skulle derfor i udbud. De licitationer vandt vi da ogArne Skov bliver medejer af Frederiks El Privatfoto så 2 af, men tredje gang kunne vi simpelthen ikke være med mere. De store koncerner satte sig på det hele; vi kunne nok være med på arbejdslønnen, men de havde stordriftsfordele og kunne få betydelige rabatter på materialer hos deres leverandører. Det var i 2014, hvor vi måtte stoppe på flyvestationen og derfor halvere vores arbejdsstyrke, som dengang var en 13-15 mand. De overskydende kunne få arbejde hos den nye entreprenør, og så kørte vi videre med de øvrige. Firmaet har i perioden 1987 til 2015 udannet 16 lærlinge.” Konkurrencen bliver for stor Men det var en vanskelig tid for en mindre virksomhed, for når der kun er opgaver for private og erhverv, og alle opgaver for region, kommune og andre offentlige tjenester bliver

Bygningerne nedbrydes

samlet i store udbud, så er det svært at konkurrere og få en forretning til at give overskud i en lille by som Frederiks. Det er en virkelighed, som også kom til at gælde for andre brancher. Pr. 1. januar 2016 blev Frederiks El fusioneret ind i Alhedens El ApS. Ved fusioneringen overgik Arne Skov til den nye virksomhed og indtrådte som medejer i Alhedens El ApS sammen med de hidtidige ejere, Tommy Jensen og Erling Almtoft. Alle medarbejdere og forretningen blev nu samlet på Nyrupvej 4 i Frederiks. Niels Nygaard stoppede arbejdet som selvstændig elinstallatør. Fusionen blev imidlertid ikke vellykket, og allerede få måneder senere blev Frederiks El videresolgt til BE–Installationer A/S, som er Viborg-egnens største lokalejede el-virksomhed. og i april 2017 flyttede Frederiks El A/S til Karup i nye lokaler på Vandværksvej. Afdelingen i Karup er senere lukket, og selv om der stadig står ”Frederiks El” i annoncer og på bilerne, så er det kun af navn, for alt sammen er nu hos BE-installationer i Viborg. Niels Viggo Nygaard beholdt lokalerne på Havrevænget i Frederiks, indtil disse blev nedrevet i 2017, og han byggede 3 kædehuse til udlejning på grunden. Niels Nygaard: ”Jeg arbejder stadig i faget og hjælper Alhedens-El lidt, når det kniber for dem og med det arbejde, som jeg har lyst til. Mange gange er det mine egne tidligere kunder, jeg kommer ud til, og det er rigtig hyggeligt.”

Karl Pedersen stammede fra Selde i det nordlige Salling, hvor han blev udlært elektriker. Han aftjente sin værnepligt i søværnet, hvor han en tid var stationeret på en radarstation på Anholt. Hertil ankom også Else Marie, som havde fået et 3 måneders sommerjob i brugsforeningen. De var kærester fra hjemegnen i Salling og fandt igen sammen på Anholt. Efter at begge var tilbage i Salling, fik Else Marie gennem en tidligere kollega fra brugsen på Anholt, som nu var blevet brugsuddeler i Havredal, en henvendelse og en anbefaling til en stilling som kommis i Brugsforeningen i Frederiks hos uddeler Remy Bech med kost og logi og et dejligt stort værelse på loftet. Hun fik stillingen og var ansat der i 7 år. Nogen tid efter arriverede Karl til Frederiks, hvor han blev indlogeret i et værelse hos en ældre enkemand, Christian Eriksen og fik ansættelse som svend hos elektriker Evald Østergaard på Søndergade 14. Karl og Else Marie blev gift i 1962 og købte et lille hus på Hedevej 5, hvor parret boede i 7 år, hvorefter de købte en grund og byggede hus på et nyt udstykket område, som senere fik navnet Granvej. Frederiks El-service startes I 1970 valgte Karl at sige sit arbejde op og starte sit eget firma ud fra hjemmet på Granvej 11, hvor der var etableret et værksted med kælder og plads til en de reserve-

Else Marie og Karl Pedersen Privatfoto

Frederiks El Frederiks El Frederiks El--service service service

dele, som skulle bruges i arbejdet. Det var et gunstigt tidspunkt, for kunderne strømmede til, og forretningen kom hurtigt i god drift. Dengang var der mange flere landbrug omkring Frederiks, og for eksempel var der stor travlhed med etablering af vandingsanlæg i de år. Inden længe var der både en svend og en lærling ansat, og Else Marie måtte opgive jobbet i Brugsen og blive hjemmegående, så hun kunne passe telefon og regnskab. Der blev også god tid til børnene, og den- Alhedens El Alhedens El Alhedens El--installationer installationer installationer gang var Granvej et nybyggerkvarter, så det vrimlede med legekammerater på gaden. Som tiden gik og forretningen gik godt, fik firmaet pladsproblemer med værksted og lager, så der blev købt en byggegrund på Nyrupvej, hvor der netop var blevet udbudt erhvervsgrunde. Børge Mortensen blev hyret til at tegne det nye domicil, som udover privatboligen kom til at bestå af lager, værksted, toilet, butik og en stor carport. Ret hurtigt gik arbejdet i gang, og indflytning skete den i januar 1977. Else Marie husker, at udover at passe butikken og kontoret, var hun også stik-i-rend pige, som blev sendt til elektromekanikeren i Viborg med motorer, der skulle repareres, eller til V.M. Elektro i Ravnstrup for at hente reservedele til vaskemaskiner og andre el-artikler. Dengang kasserede man ikke tingene, alt kunne repareres lige fra vaskemaskiner, kaffemaskiner, røremaskiner, strygejern og andre små apparater. Karl Pedersen var elekKarl Pedersen viser varerne frem til optog igennem byen triker men ikke autorisePrivatfoto ret elinstallatør, så i en del tilfælde blev det en svoger, som måtte attestere arbejdet overfor kommune og elværker. I løbet af de 29 år, hvor Karl og Else Marie havde el-firmaet, blev der uddannet 8 svende, hvoraf den ene var sønnen Thomas. Else Marie og Karl var efterhånden kommet op i alderen, og Karl var en del syg med hjerteproblemer, så 1. januar 1999 valgte de at sælge firmaet og flytte til et parcelhus på Risvænget. Tommy Jensen var i lære hos Karl Pedersen, hvor han blev udlært i 1983. Tommy: ”Karl var en fin mand at arbejde for, det var jo nogle andre arbejdsopgaver dengang, bl.a. kørte vi meget på landet, hvor der var mange små landbrug, som skulle bruge hjælp til det elektriske. Når deres malkemaskiner stoppede, så var der hurtig udrykning. Vi kravlede da op i en mast og skiftede sikring en gang imellem, men det var efterhånden sjældent. Erling Almtoft og jeg vi tog sammen på installatørskole, vi er begge her fra byen

og har kendt hinanden i masser af år. Da vi så var færdige i 1988, startede jeg for mig selv med firmaet Alhedens Elinstallationer hjemme fra garagen på Nøddevænget. Det havde jeg haft lyst til, så det skulle prøves. Da Karl så havde bestemt sig til at holde, spurgte han mig, om det var noget for mig at købe hans firma. Det fandt vi så ud af, og jeg overtog forretningen på Nyrupvej 1, som derfor fik navnet Alhedens El, og samtidig blev butikken lukket.” Erling:” Jeg var jo i Kjellerup og Karup indtil jeg startede ved Solar i Silkeborg i 1990, hvor jeg var i 11 år. Da så den stilling blev nedlagt i 2001, skulle jeg til at køre til Århus, og det hang ikke sammen. Så var det, at Tommy tilbød, at jeg kunne komme med i firmaet i stedet for at gå ud og finde på noget andet.” Nyt firmadomicil på Nyrupvej Firmaet gik godt, og pladsen blev trang, så i 2012 bestemte Tommy og Erling sig for at bygge den nye erhvervsbygning på Nyrupvej 4 og sælge det andet. Der var jo oprindelig også en butik, men allerede dengang var der ikke nogen stor omsætning, så på den nye adresse blev det kun kontor og lager. Efter et kort intermezzo i 2016, hvor Frederiks El blev overtaget af Alhedens El og kort efter blev solgt videre til BE-installationer, som omtalt tidligere i artiklen, fortsatte Tommy og Erling med Alhedens El, som endnu i dag virker fra adressen på Nyrupvej 4. Det blev bygget i en passende størrelse, så indtil nu har det opfyldt behovet. Tommy: ”Firmaet går helt godt her fra adressen. Vi giver tilbud på forskellige opgaver, og vi har en del byggefirmaer som faste kunder, så det hænder, at vi må køre langt for at lave arbejdet. Det er blevet sådan, at det nok oftest er mig, der er på landevejen, og Erling klarer så som regel de mere lokale kunder.” Kontorarbejdet ordner de selv I dag med mobiltelefon og internet er der ikke så stort behov for, at der er folk på kontoret til at svare telefonen. Men at drive et firma betyder alligevel rigtig meget papirarbejde, både i forhold til leverandører og kunder og måske især i forhold til myndighederne men, som Tommy siger, ”det ordner Erling.”

Alhedens El

BF CARS

Trehusevej 36 Frederiks Tlf 86 66 11 86

Alt tagarbejde - Døre - Vinduer - Nybyg Indvendig renovering - Alt i vedligeholdelsesfri beklædning

JORDARBEJDE JORDARBEJDE JORDARBEJDE KLOAKARBEJDE KLOAKARBEJDE KLOAKARBEJDE STØBEARBEJDE STØBEARBEJDE STØBEARBEJDE

BELÆGNINGSARBEJDE BELÆGNINGSARBEJDE BELÆGNINGSARBEJDE MASKINUDLEJNING MASKINUDLEJNING MASKINUDLEJNING HAVEANLÆG HAVEANLÆG HAVEANLÆG INDKØRSLER INDKØRSLER INDKØRSLER

Hundelufteren lagde mærke til...

..at hundelufteren og hans hund med dette nummer af bladet kan markere produktion og udgivelse af medlemsblad nummer 40 i rækken og dermed 10 år i tjeneste for Borgerforeningen som redaktør og hundelufter - som de fleste jo nok har regnet ud er én og samme person. ...hundelufterens hund blev forleden kaldt ”gråskæg” af en af sine trofaste venner, hvilket faktisk er ret præcist for den nu 13 år gamle cocker, som ledsager sin lufter på turene ...en betegnelse, som også kunne bruges for lufteren selv, bortset fra at det grå her sidder øverst på hovedet ...hunden og redaktøren har ikke planer om at stoppe, men begges grå hår indikerer fremskreden alder, og da jeg senere i år runder et skarpt hjørne og dermed er placeret lidt yderligt på bænken, skal jeg igen spørge, om der skulle være en person, der ville være min makker med henblik på at sikre bladets gode fortsættelse - giv lyd og lad os snakke om det ...og skulle man være lysten på mere af samme, så er der også et P-Nyt ældreblad, der har brug at sikre fremtiden

..at vores gode bager, som vi egentlig altid har syntes er rask i vendingen, nu er blevet ”helt elektrisk”….100% grøn kagetransport

Hundelufteren lagde mærke til...

..at det nyplantede læhegn langs Solvænget bliver holdt fint fri for ukrudt både med hånd og maskine

..men det ser noget anderledes ud i den nyplantede del af Lyngsøparken, som åbenbart nu får lov til at klare sig selv

Hundelufteren lagde mærke til...

..at i forbindelse med udtyndingen i Lyngsøparken blev et antal træer specielt afmærket, hvorefter de fik toppen klippet af en 5-6 meter oppe ...hvad skal det mon forestille?? ..det ser i hvert fald ikke særlig kønt ud… forklaring søges

..at til arrangementet for fædre og børn i Børneskoven har ”Forum for Mænds Sundhed” ydet midler til forskelligt båludstyr - gryde, pander mv. - som alle herefter må bruge…

… et skilt for lidt - og et for meget…

..den 9. maj om morgenen var et byskilt på Solvænget skruet af og fjernet !

..et andet sted på Solvænget, står dette skilt helt unødvendigt ...der var engang en ensrettet udkørsel fra Sol-O-Mio

..et nyt ”Frederiks” skilt er nu kommet på plads ..at først i juni blev de værste skader på græstæppet i Lyngsøparken udbedret

… at disse tre apparater, som tydeligvis er gammelt ventilationsudstyr, stadig stod på offentlig grund næsten 2 år efter indvielsen af Sol-O-Mio nybyggeri.. en nærmere undersøgelse viste, at de var fremstillet af firma Airmaster i Aars, men det var ikke dem, der havde udført arbejdet ...de blev oplyst om, at det så ville blive anmeldt som en miljøsag, og hvis kommunen fjernede og bortskaffede udstyrene, ville der sikkert komme en regning... ...dagen efter var alt væk ...mange tak, det pyntede

… at Kirkens Korshær får fint besøg i genbrugsforretningen.. det er nok derfor, at flaget er sat ud

Hundelufteren lagde mærke til...

..at 15. juni gik entreprenør i gang med at oprense den gamle Shell/Texaco/Uno-X grund. Der lå 4 tanke og naturligvis en masse rør. Grunden administreres af Mustang Danmark A/S, som igen ejes af Uno-X Ejendom Holding A/S. Men hvad der ellers skal ske, det får vi se...

… at 4. juni blev der lagt et lagt groft grus på 2 af stierne ind til Lyngsøparken efter henvendelse til kommunen fra borgere ...tak for det til begge parter, det har hunden og jeg også sukket efter ..

… at de skæve lysmaster langs Alhedestien mod Skelhøje, som vi berettede om i sidste blad, nu er blevet rejst til lodret ...dejligt, at man reagerer på tips

… at Kurt og Sonja Halds tidligere ejendom på Vestergade 17 nu vil blive helt ryddet. Den nye ejer oplyser, at det er planen, at der skal opføres 3-4 pæne huse til udlejning.

… at den gennem mange år anvendte gangsti mellem Jernbanegade og Havrevænget igennem det, der tidligere var en granlund og nu er et vildtvoksende grønt areal, nu er spærret for gennemgang... årsagen kan man kun gætte om

… at det nye gavlmaleri med de mange sjove dyrefigurer i pudsige situationer er populært blandt børn …”mor, kom og se hundelorten” .. har vi allerede hørt flere gange!

This article is from: