
2 minute read
Områdefornyelse i Frederiks
from Borgernyt 2021-3
Områdefornyelse
Frederiks Orientering fra Følgegruppen
Advertisement
Syningerne – overgangene ved skolen og Johs. Jensens Vej
Vi venter stadig på etableringen af Syningerne ved skolen og Johs. Jensens Vej??
Centrum/ Bymidten
I har nok alle lagt mærke til, at nu er der gang i arbejdet med centrum, eller skal vi måske kalde området Byparken (ved Kartoffelpigen) og Bytorvet (ved Brugsen) eller noget helt andet?
Jeg må sige, at alle gør et meget fint arbejde, og så er det bare så herligt at høre, når håndværkerne selv siger, at de glæder sig til at se, hvor flot området kommer til at se ud.
Kartoffelpigen står så flot og kigger på os, når vi går over fodgængerfeltet, og senere vil der blive plantet lyng omkring hende. Foden til flagstangen er nu nedstøbt og er tættere på vejen. Plads til juletræet er der også til venstre for Kartoffelpigen.
Mange har spurgt til stammerne. De skal sammen med højen (den lille bakke) give en rumlig fornemmelse - vi har jo ikke mange bakker i Frederiks, men det skal også symbolisere, at ud af lyngen har Frederiks rejst sig og skabt sig et rum, en plads til et godt og indholdsrigt liv.
Bag højen vil stammerne indgå som en slags historieformidling. På 15 stammer vil små plader orientere om Jernbanen, Konebanen, Kongenshus hede, Kartoffeltyskerne, Alhedestien, Kirke, Skole, Istidslandskab mm. –Og så glæder vi os til, at den store runde bænk kommer rundt på højen. Langs Alhedestien og Rønneallé vil der blive plantet rønnetræer. Når dette blad bliver uddelt, er de nok færdige med at lægge klinkerne og efter sommerferien begynder de med østsiden (Brugs-siden). Her vil der sikkert blive lidt forstyrrelser med adgangen til Brugsen, men det må vi tage med godt humør.
Til sidst lægger de klinkerne i midterhellen på vejen. Det kommer til at forstyrre trafikken, da de skal have arbejdsplads med sikkerhed.
De regner med, at alt ud over beplantning vil være færdigt ca. midt september.
Sløjfen om Frederiks – Hjertestien
Stien er anlagt og skiltene er opsat, og nu mangler kun kortbordene, så man kan se Hjertestien og orientere sig i Frederiks.
Teksten til kortbordene er lavet, og kortet bliver færdiggjort sammen med områdefornyelsen. Derfor er vores hjertesti ikke på Hjerteforeningens app. Det kan vi ikke før både tekst og kort færdige.
Træningsstationerne
Alle 5 træningsstationer er nu godkendte og etablerede. Hjertestien og træningsstati-
onerne kan ses her: alhedeborger.dk/hjertesti1
Indvielse
Det skal selvfølgelig være festligt, når vi skal have det hele indviet, men vi er ikke helt klar over tidspunktet endnu – måske i sidste del af september. Ole Mølgaard, Tovholder
(Red.: Billedserie fra områdefornyelsen kan ses på alhedeborger.dk)
Nyt futtog i Anlægget

Som vi netop nåede at få med i sidste nummer, var der gode mennesker, som med håndelag og godt værktøj fik omdannet det fældede træ til et nyt ”futtog” på legepladsen i Anlægget. Men pga bladets trykning, fik vi ikke vist det færdige resultat. Det er så her:
Flot tog - med trinbrætter, så de små kan kravle op på sædet.
..og en lille bil, blev det også til

..og nye siddepladser

Bestyrelsen har indkøbt 2 nye bord/ bænkesæt til området ved shelterne. Træet på de 2 gamle kunne ikke holde længere, men de nye er af plast,, som forhåbentlig er langtidsholdbart.