AAU Matchmaker 2, 2013

TEMA

ErhvervsPhD

Vanetænkende bilister vælger dum rute Opfindelse skal hjælpe danske håndværkere

For god til at lade gå AAU Matchmaker udgives til interesserede virksomheder og institutioner i det private og offentlige

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

1

Om AAU Matchmaking Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellemstore virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af: Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst lokale A-1. sal vest Tlf. 9940 7376 mail: match@aau.dk web: match.aau.dk Med støtte fra: DEN EUROPÆISKE UNION

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere eller studerende.

Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde

Kom med din historie Har du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

Redaktør Pia Stigaard Skammelsen

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Faste journalister Carsten Nielsen Frank Jensen Susanne H. Knudsen

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Matchmaker, er du velkommen til at kontakte os .

Mail indhold eller spørgsmål til: Pia Stigaard Skammelsen pss@adm.aau.dk.

Abonnementskontakt er Merete Wolder Lange mwl@adm.aau.dk Deadline for materiale til næste udgivelse er den 5. august 2013

2

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

Layout & Grafik Sanne Thomsen

pss@adm.aau.dk mail@sannethomsen.com

cn@adm.aau.dk fej@adm.aau.dk shk@hum.aau.dk

Fotos Colourbox.com / AAU Abonnementskontakt Merete Wolder Lange mwl@adm.aau.dk

6

7

14

17

27

Går vi glip af noget?

Alt for få nordjyske virksomheder benytter sig af den attraktive ErhvervsPhD-ordning, hvor en forsker ansættes i en 3-årig stilling i virksomheden med et ganske favorabelt tilskud. Faktisk er der pt. kun én virksomhed i gruppen små og mellemstore virksomheder i Nordjylland, der benytter sig af ordningen. Det er synd og skam, for undersøgelser viser, at det på sigt er en investering, der i snit kaster 25 millioner kroner af sig inden for 10 år. I dette nummer bringer vi ErhvervsPhD-ordningen frem i lyset, fordi vi mener, at det er en overset mulighed, som især de såkaldt videnstunge virksomheder kan få stor glæde af.

Du behøver dog ikke være nordjysk virksomhed for at lade dig inspirere af dette nummer af AAU Matchmaker. Læs for eksempel om konsulenthuset CAFA i Roskilde, der har stor glæde af at have en Er-

hvervsPhD ansat. Og i Esbjerg har en ingeniøruddannet iværksætter udviklet et effektivt system til opsætning af gipsvægge – inspirationen kom fra hans egen tid som tømrer, hvor kroppen voldte problemer. Andre kommer mere legende frem til de gode idéer; Ifølge AAU-adjunkt Ann Charlotte Thorsted kan leg nemlig fremme innovationen i danske organisationer, hvilket et samarbejde med LEGO dokumenterer.

God læselyst!

Pia Stigaard Skammelsen, Redaktør

Indhold Nordjysk sidsteplads i erhvervsvenlig forskerordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Det bedste fra to lejre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 For god til at lade gå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 ErhvervsPhD-arrangement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

10 Flyvefærdighed eller flugt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Banebrydende projekt om bæredygtighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Fire hurtige til en Matcher . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Sælg Danmark til kineserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Q&A: Anette Therkelsen intern matchmaker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Hvad forventer du at få ud af din nye rolle som matchmaker? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Fåruptarium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Fuldt hus og stor begejstring da AAU-forskere indtog Studenterhuset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Let innovationsprocessen gennem leg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Vanetænkende bilister vælger dum rute . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Opfindelse skal hjælpe danske håndværkere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

3

TEMA

Nordjysk sidsteplads i erhvervsvenlig forskerordning

Trods løfter om øget millionomsætning og bedre konkurrenceevne gør nordjyske virksomheder kun sjældent brug af den særlige støtteordning til ErhvervsPhDprojekter. Nordjylland er en klar nummer sjok i de årlige nationale opgørelser, fordi de små og mellemstore virksomheder holder sig tilbage.

Af Carsten Nielsen

- Ordningen er mest oplagt at bruge for virksomheder, der allerede har betydelige forsknings- og udviklingsaktiviteter. Mange mindre virksomheder opfatter et treårigt, usikkert forskningsprojekt som en alt for lang tidshorisont at sætte penge af til, selv om analyser viser, at ErhvervsPhD-projekter kan have gode effekter for små virksomheder, forklarer fuldmægtig Klaus Ammitzbøll, som administrerer ErhvervsPhD-ordningen i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Større nordjysk potentiale

Hans bedste argument over for virksomheder, som tøver, er at de risikerer at snyde sig selv for en potentiel stigning i omsætningen på 25 millioner kroner inden for de første ti år.

Derfor tror han også på, at der er et oplagt potentiale for at få flere virksomheder med på ordningen i Nordjylland:

- Det viser en analyse fra 2010, som vi i ministeriet har bedt et uafhængigt analyseinstitut om at udføre efter de bedste metoder inden for økonomisk statistisk forskning. Analysen sammenligner ErhvervsPhD-virksomheder med en meget nøje udvalgt kontrolgruppe af tilsvarende virksomheder. I modsætning til andre virkemidler og statsstøtteordninger viser analysen en ganske klar stigning i omsætningen hos ErhvervsPhD-virksomhederne i forhold til kontrolgruppen, hvilket er svært at forklare med andet end ErhvervsPhDprojektet, siger Klaus Ammitzbøll.

4

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

Udfordringen i at udbrede ordningen består i at overbevise de små og mellemstore virksomheder om værdien i at have en ph.d.-studerende ansat i selve virksomheden i stedet for på universitetet som normalt.

- Det giver en langt stærkere tilknytning af den forskerstuderende til virksomheden og bevirker, at forskningen udføres med udgangspunkt i, at den skal anvendes af virksomheden, mener Klaus Ammitzbøll.

- Regionerne er forskellige, og det, der fungerer i den ene, fungerer ikke nødvendigvis i den anden. Men vi lægger mærke til, at ErhvervsPhDordningen vinder indpas i forskellige brancher. For eksempel gør arkitektvirksomheder i dag langt større brug af ordningen, end de gjorde for en halv snes år siden. Så det kan være, at man i stedet skal se det fra Region Nordjyllands eksisterende branchers perspektiv, og se på om der er fortilfælde af ErhvervsPhD-samarbejder inden for samme branche, men i andre regioner, som man kan lære af.

Glade gengangere Forudsætningen for at fortilfælde inspirerer til nye aftaler er i sagens natur, at virksomhederne får gode oplevelser og erfaringer, når de går i gang. Men på det punkt er fuldmægtig Klaus Ammitzbøll fast i mælet: - Det er jeg ikke bekymret for. En undersøgelse fra 2007 viser tilfredshedsrater på over 90 procent hos ordningens brugere, og vi ser også, at rigtig mange virksomheder, der har haft en ErhvervsPhD, søger igen senere. Både store og små virksomheder, der støder på en langsigtet problemstilling, bør kunne bruge ordningen. Også de, der ikke selv har forskning. Det vigtigste er, at virksomhedens ledelse er klar over, hvad det vil sige at forske, og at det ikke nødvendigvis er noget, der giver afkast i samme måned, man går i gang. Derfor skal virksomheden også sørge for at give den ErhvervsPhD-studerende tid og plads til at udføre sit projekt og gennemføre uddannelsen, understreger ministeriets mand.

markeder, og jo større en virksomhed er, jo bedre vil den kunne udnytte det, der kommer ud af det. For eksempel får man i byggeriet væsentligt mindre ud af en ph.d. end man gør i en produktionsvirksomhed. Hvis man laver en nyskabelse, der bliver produceret til en million pumper eller 10 millioner mobiltelefoner, så kommer indtægten hjem en million eller 10 millioner gange. Men hvis man har en ph.d. til at lave et bedre indeklimasystem til et byggeri, så kommer det hjem én gang og skal betales over byggeriet. Så det er helt afhængigt af, om man også kan udnytte den viden, der bliver skabt, vurderer Finn Kjærsdam.

Hvad er en ErhvervsPhD? ErhvervsPhD-ordningen er en unik chance for virksomheder for at udvikle nye idéer og viden samt få adgang til forskningsressourcer, som ellers havde været uden for rækkevidde. Et ErhvervsPhD-projekt er et 3-årigt, erhvervsrettet PhD-projekt, som gennemføres i samarbejde mellem tre parter: En dansk virksomhed eller offentlig organisation, en ErhvervsPhD-studerende og et dansk eller udenlandsk universitet. Virksomheden og universitetet modtager et tilskud til gennemførelse af projektet.

Forskel på udbyttet Rektor Finn Kjærsdam fra Aalborg Universitet deler ministeriets ønske om at få flere nordjyske virksomheder med på ordningen: - Mit udgangspunkt er, at jo mere viden og kompetence, der kommer ud i virksomhederne, jo bedre klarer Danmark sig. Vi ved at virksomheder, der ansætter akademikere, vokser to-tre gange så hurtigt som andre. Selvfølgelig kan man diskutere hønen og ægget, men grundlæggende er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jo mere viden, der stoppes ind i produkter og processer, jo bedre klarer vi os, og at det i virkeligheden også er den eneste chance, vi har.

Der er tale om erhvervsrettet forskning på højt niveau, og ErhvervsPhD-ordningen skaber medarbejdere med høje faglige kompetencer, der har forståelse for erhvervslivets forhold og spilleregler.

Omvendt understreger Finn Kjærsdam, at nogle virksomheder vil have lettere end andre ved at få maksimalt udbytte af ErhvervsPhDordningen, samt at det er sværere for små og mellemstore virksomheder selv at ansætte en ph.d.-studerende, end det er for Lundbeck, Grundfos og Danfoss:

Hvad koster det?

Virksomheder får 14.500 kr. pr. måned i løntilskud, i alt 522.000 kr. i løbet af de 3 år. Der ydes desuden tilskud til den ErhvervsPhD-studerendes deltagelse i kurser, konferencer og til udlandsophold. Endelig ydes der tilskud til universitetsvejledere og tredjepartsvejledere fra andre universiteter eller forskningsinstitutioner.

- Hvis man ansætter en ErhvervsPhD i en to-mands bogtrykkervirksomhed, får den jo ikke en omsætningsfremgang på 25 millioner kroner. Så det skal passe ind i virksomhedens profil. ErhversPhD’en medfører, at der kommer nye produkter, nye processer eller nye

Læs mere på Styrelsen for Forskning og Innovations hjemmeside: www.erhvervsphd.dk

Regionsfordeling for virksomheder i godkendte ErhvervsPhD-projekter Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

2011

67

12

14

20

3

2012

73

11

13

13

2

Brancher, der benytter sig mest af ErhvervsPhD-ordningen 1. Teknisk industri 2. Medicinal-, bio- og sundhedsindustri 3. Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed, samt service og rådgivning 4. Landbrugs-, fiskeri- og fødevareindustri 5. Bygge-, anlægs-, arkitekt- og handelsvirksomhed Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

5

TEMA

Det bedste fra to lejre - Hvorfor er det mon så svært at inddrage udsatte børn, unge og familier, når der nu er bred enighed om, at inddragelse er af det gode, og hvad er inddragelse egentlig for en størrelse?

Af Frank Jensen

Det er nogle af de spørgsmål, som Birgitte Schjær Jensen arbejder med i sin ErhvervsPhD hos konsulenthuset CAFA (Center for afklarende og forebyggende socialt arbejde) i Roskilde. Hun ser store fordele i, at hendes forskning i inddragelsens gåder foregår i et ErhvervsPhD-forløb, hvor hun dels arbejder på CAFA, dels på Aalborg Universitet.

- Det giver mulighed for både at forske og være en del af praksis og dermed have et ben i begge ”lejre”, så forskningen kan gøre nytte i praksis. Den direkte anvendelse af forskningen er en utrolig spændende arbejdsproces. På forskersprog handler det om at begrebsliggøre praksis – få en ny og anden referenceramme at tale om de ting, der sker i praksis og forhåbentlig ad den vej få ny viden – til gavn for praktikere – og ikke mindst de mennesker, som forskningen handler om – i mit projekt er det: udsatte børn og unge, siger Birgitte Schjær Jensen, der afslutter sin ErhvervsPhD næste år.

Udvikling og styrket selvforståelse Susanne Katz er faglig leder i CAFA, og hun glæder sig over at have en ErhvervsPhD ansat.

- Det bidrager til kvaliteten af det faglige arbejde, og det gør det blandt andet, fordi det understøtter en vigtig del af det, som vi i

6

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

CAFA fagligt og værdimæssigt står for, nemlig selve emnet, som ph.d.´en omhandler: inddragelse af børn og unge. Samtidigt bekræfter og dokumenterer Birgittes forskning vores forståelse og beskrivelse af os selv som nogle, der kobler vores praksis til teori. Samtidig giver det at have en ErhvervsPhD ansat os mulighed for at fortsætte og videreudvikle tidligere projekter og udviklingsarbejde i CAFA, siger Susanne Katz.

Og Birgitte Schjær Jensen ser flere fordele.

- Ved at være en del af et forskningsprojekt mellem en virksomhed og et universitet får jeg i langt højere grad end ellers mulighed for at få adgang til datamateriale, vidensudvikling og –udveksling og adgang til nye netværk. Jeg får indspark fra begge miljøer i forskningsprocessen. Det gør, at jeg får mange inputs til mit projekt og får afprøvet tanker og ideer. Det giver en rigtig win-win arbejdsmæssig situation, som jeg er utrolig glad for, og som jeg varmt kan anbefale, selv om der er få ErhversPhD’ er på det sociale område, siger Birgitte Schjær Jensen, som har arbejdet hos CAFA de seneste 15 år. Først som konsulent (socialrådgiver), derefter som akademisk medarbejder (cand.scient. soc.) og siden 2011 som ErhvervsPhD.

For god til at lade gå Af Pia Stigaard Skammelsen

- Vi havde fat i en god mand, som vi gerne ville beholde.

Direktør og medejer i Liftra, Per Fenger, tøver ikke, når han skal forklare grunden til, at han tilbage i 2009 tilbød AAU-studerende Rasmus Mørk Sørensen en ErhvervsPhD-stilling. Virksomheden, der har specialiseret sig i løftegrej, opsætning og service til vindmøller, havde allerede gennem et år samarbejdet med Rasmus Mørk Sørensen i forbindelse med hans specialeforløb på 9./10. semester. Det var en positiv oplevelse for begge parter, og idéen opstod derfor hos vejleder og virksomhed til en ErhvervsPhD. ErhvervsPhD-projektet er inden for det samme område, som Rasmus Mørk Sørensen skrev speciale. Han arbejder på at udvikle et matematisk værktøj til beregning af, hvordan en ny type hydraulikmotor virker. Det vil på sigt kunne erstatte den række af test, man ellers normalt kører, hvis motoren skal ændres eller opskaleres. Det betyder, at der er både tid og penge at spare for Liftra, og investeringen forventes dermed at give et positivt afkast og bidrage til væksten i virksomheden.

- Men i dag er jeg helt sikker på, at jeg traf det rigtige valg. Arbejdet med erhvervsPhD’en har været spændende, og det har også givet mig et stort netværk blandt andre ph.d.’er på universitetet, forklarer Rasmus Mørk Sørensen.

For Aalborg-virksomheden, der har 40 ansatte fordelt på fem lande, er udbyttet ved at have en ErhvervsPhD-studerende også stort: - Vi ville ikke have haft ressourcerne til at køre projektet, hvis ikke vi havde fået tilskud. Det har givet os mulighed for at køre et alternativt projekt med større forskningsdybde end de projekter, vi ellers kører. Vi har desuden fået adgang til det udstyr, der er på universitetet, hvilket har været en kæmpe fordel for os, da vi ellers skulle betale mange penge for at leje os adgang til testfaciliteter, afrunder Per Fenger, der ikke mindst glæder sig over, at han fik mulighed for at beholde en dygtig mand.

Tilskuddet gør det muligt Den 30-årige cand.scient.techn., der på kandidatuddannelsen har studeret Design af Mekaniske Systemer, skulle bruge et par dage på at overveje forslaget fra Liftra, før han sagde ”ja”, for det kom som noget af en overraskelse:

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

7

TEMA

ErhvervsPhD-arrangement Af Anne Bollerslev

Hvad får en virksomhed ud af at ansætte en ErhvervsPhD-studerende? Og hvad er gevinsten for universitetet? Det blev der kigget nærmere på, da AAU Matchmaking den 11. april var vært ved et arrangement med fokus på den særlige ErhvervsPhD-ordning, hvor den studerende både er ansat i en virksomhed og indskrevet på et universitet.

studerende og virksomheder kunne netværke. I starten af 2013 udgjorde de aktive ErhvervsPhD-studerende kun godt fem pct. af de 1001 ph.d.-studerende på AAU. De 53 ErhvervsPhD-studerende er især tilknyttet det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet (43), mens kun få er på det Samfundsvidenskabelige Fakultet (6), det Humanistiske Fakultet (3) og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (1).

Ni virksomheder, 40 studerende og en række AAU-ansatte deltog i arrangementet, hvor der var oplæg af Klaus Ammitzbøll, Styrelsen for Forskning og Innovation, SAMF-dekan Hanne Kathrine Krogstrup og to ErhvervsPhD’er. Ved arrangementet var der mulighed for, at

De fleste laver forskningsprojekt med en stor virksomhed, hvoraf otte er nordjyske. Kun ti studerende er tilknyttet små eller mellemstore virksomheder, en enkelt af disse ligger i Nordjylland.

”Jeg ønsker at komme i kontakt med virksomheder, der er interesserede i et samarbejde om en ErhvervsPhD i forbindelse med organisatoriske forandringer i virksomheden som følge af indføring af nye it-systemer. Indføringen af nye it-systemer kan være udfordrende og omkostningsfuld for både ledere, medarbejdere og virksomhedernes it-afdelinger. Jeg vil i en ph.d. undersøge, hvilke konsekvenser indføringen af nye it-systemer har, samt hvad der kan gøres for at hjælpe virksomheden til en bedre proces, der resulterer i højere effektivitet, lavere omkostninger og tilfredse medarbejdere.”

Lasse Panny Pedersen, Cand.

Merc. i Organisation og Strategi, lpanny.pedersen@gmail.com

8

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

”På Skamol fremstiller vi isolerende produkter til høje temperaturer, som anvendes både inden for industri, brændeovne og brandbeskyttelse. Vi udvikler nye materialer, nye produktionsprocesser og nye anvendelser i skarp konkurrence med andre producenter i hele verden, og er derfor interesseret i at finde en ErhvervsPhD-kandidat, der ved noget om materialeteknologi, høje temperaturer, brand og procesteknologi.”

Jørgen Mikkelsen, Development Manager hos Skamol A/S jm@skamol.dk

Fordele for virksomheden • • • • • • •

Nyeste viden tilføres og implementeres skræddersyet virksomhedens egne udfordringer Vækst og forøgede markedsandele Kontakter og netværk i forskningsmiljøet i såvel Danmark som udlandet Et image som en forskningsbaseret virksomhed En måde at brande virksomheden, f.eks. i medier og gennem videnskabelige artikler Udvikling af nye metoder og redskaber Mulighed for at rekruttere, fastholde og udvikle akademiske medarbejdere. 79 procent af ErhvervsPhD’ere fortsætter i virksomheden efter afslutningen af Ph.D-forløbet • Stor tilfredshed med ordningen: 94 procent af virksomhederne er meget tilfredse eller tilfredse med ErhvervsPhD-ordningen. 98 procent forventer at bruge ordningen igen Procentangivelserne er gengivet efter VTU: Effektundersøgelse af ErhvervsPhD-ordningen, 2005.

Kilde: DJØF

Hvordan ansøger man?

Ansøgningen indsendes af virksomheden, og der kan ansøges fire gange om året. Man ansøger om en ErhvervsPhD på et særligt ansøgningsskema, som man kan finde på hjemmesiden:

www.erhvervsphd.dk – her kan du også se eksempler på, hvordan andre virksomheder har skrevet deres ansøgninger.

Ansøgningen indsendes til Styrelsen for Forskning og Innovation og bliver bedømt af Erhvervsforskerudvalget, der består af 25 personer, som til sammen bredt dækker de forskellige fagområder.

Lotte Fuglsang Nielsen

Pia Stigaard Skammelsen

Matchmakingkonsulent, AAU Matchmaking

Matchmakingkonsulent AAU Matchmaking

@

lfn@adm.aau.dk

@ pss@adm.aau.dk

9940 8088

9940 7909

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

9

Opfindelse skal hjælpe danske håndværkere

Prisbelønnet byggesystem, der effektiviserer arbejdet med opsætning af lette gipsvægge, bliver efter værdifulde erfaringer fra det norske marked nu også lanceret herhjemme. Samtidig er der søgt internationalt patent på opfindelsen, som ingeniøruddannet iværksætter fra AAU i Esbjerg står bag.

Af Birgit Rostrup

Ineffektivt med irriterende gentagelser og dårlige arbejdsstillinger, der var hårde ved kroppen.

lerup, vandt en af kategorierne i de danske universiteters iværksætterkonkurrence Venture Cup.

Sådan oplevede Niels Dollerup monteringen af gipsvægge, da han arbejdede som tømrer. Kroppen voldte problemer, så han ikke kunne fortsætte i faget. Derfor valgte han at tage springet tilbage til skolebænken for at læse civilingeniør via universitetets særlige adgangskursus, der fungerer som populært springbræt for håndværkeruddannede med ingeniørambitioner. Under studierne havde han stor nytte af den praktiske viden ude fra byggepladserne, når teorien skulle omsættes til gode løsninger.

- Venture Cup-prisen har været et godt stempel at have bagefter.

Det er et logo, som de kender godt i industrien, siger Niels Dollerup, som har titel af udviklingschef i brødrenes selskab ZAK-IT Systems.

- På 5. semester analyserede vi innovationen inden for byggeriet, og konkluderede at byggeindustrien er en af de mindst innovative.

Det satte gang i overvejelserne, om jeg ikke kunne optimere nogle af de processer, jeg selv havde været igennem på byggepladserne, erindrer Niels Dollerup.

Økonomisk og skånsom Hans løsning til lettere opsætning af gipsvægge med et ”klik”-system er mere effektiv og lønsom for virksomhederne. Samtidig oplever håndværkerne en behageligere arbejdsgang, hvor de ikke skal gennemføre så mange belastende bevægelser i ekstreme positioner på gulvet og ved loftet. Den gode idé fik et vigtigt skulderklap i 2010, da Niels Dollerup og hans forretningspartner, broderen Kristian Dol-

10

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

Alligevel var det i starten svært at overbevise folk i branchen om konceptets potentiale.

- Mange af ”kontornisserne” rundt om i udviklingsafdelingerne har svært ved at relatere til de praktiske problemstillinger i processen, og hvor stor en fordel systemet i praksis giver. Det har dog været en enorm fordel for os, at Niels både teknisk og praktisk har været helt inde i materien på problemstillingen, vurderer Kristian Dollerup, som er Cand.merc. i international forretningsudvikling og arbejder som strategi- og forretningsudvikler for det internationale cementfirma Holcim, samtidig med at han er direktør i ZAK-IT Systems.

Gode erfaringer fra Norge Resultatet af det hårde arbejde er begyndt at vise sig. To patenter ligger til international godkendelse, og skinnesystemet er på vej på markedet i Skandinavien. Brødrene lancerede i samarbejde med partneren EuroProfil systemet på det norske marked i sommeren 2012. Baseret på de norske reaktioner har brødrene Dollerup, EuroProfil i Norge og Sverige samt Europrofils danske moderselskab, Ib Andresen Industri A/S i Langeskov, investeret yderligere i udvikling af produkterne, som nu skal lanceres i Sverige, Finland og Danmark.

Niels Dollerups daglige arbejde foregår på Aalborg Universitet i Esbjerg, hvor han er i gang med et ph.d.-forskningsprojekt inden for optimering af betonkonstruktioner: - Vi har stort set arbejdet nat og dag de seneste tre år. Når man er en lille IP-baseret virksomhed, må man klare mange opgaver på egen hånd, da vi ikke har pengene til at købe marketing, eksperthjælp og rådgivning, siger Niels Dollerup.

Torben Rosenørn Intern Matchmaker Aalborg Universitet Esbjerg

@ tur@learning.aau.dk

9940 7616

ADGANG TIL INGENIØRUDDANNELSER Kvalificér dig til universitetet på blot et år med Adgangskursus

For dig med en studentereksamen, håndværkeruddannelse eller anden praktisk erhvervserfaring.

Studiestart i januar og august.

Se mere på hjemmesiden: www.ak.aau.dk

Adgangskursus_annonce_Info_176x155mm-V2.indd 1

19-03-2013 11:37:23

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

11

Synspunkt

Flyvefærdighed eller flugt?

Af Niels Maarbjerg Olesen, direktør for AAU Innovation

Startbane og landingsplads er ikke altid samme sted. I hvert fald ikke, når man kigger på, hvor de unge vælger at uddanne sig, og hvor de efterfølgende vælger at slå sig ned.

12

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

På Aalborg Universitet har vi gennem en årrække oplevet et nettodræn blandt vores studerende i Nordjylland. Flere forlader regionen efter endt uddannelse end der flytter hertil for at studere.

Det er der for så vidt ikke noget galt i – vi er et netværksuniversitet med forankring også i København og Esbjerg, og vi betragter det kun som positivt, at vores kandidater bidrager til vækst og udvikling i hele samfundet. Alligevel kan der være grund til at stoppe op og reflektere over ubalancen. Det fortæller nemlig noget om, at vi som universitet har en udfordring med at afsætte vores kandidater i nærområdet, men også at vores virksomheder/institutioner i Nordjylland skal blive endnu bedre til at tage imod den højtuddannede arbejdskraft.

De seneste tre år har Aalborg Universitet oplevet en voldsom vækst på vores studenteroptag på op mod 15 procent om året.

Det er vi stolte af, for det betyder, at vi udbyder spændende, seriøse og tidssvarende uddannelser. Det forøgede optag skaber dog også nye udfordringer i forhold til ovennævnte ubalance, for hvor skal de studerende lande, når de er færdige med deres uddannelser? Det kræver nye og flere videnarbejdspladser at absorbere det forhøjede antal kandidater, der om kun få år kommer ud fra universitetet, og Nordjylland har en særlig udfordring pga. den forholdsvis store andel af små- og mellemstore virksomheder, der ikke har tradition for at ansætte højtuddannede.

Incitamentet for at ansætte AAU-kandidater ligger ellers lige for.

Undersøgelser fra Damvad og Region Nordjylland viser, at der er en betydelig positiv sammenhæng mellem andelen af højtuddannet arbejdskraft i en virksomhed og virksomhedens produktivitet, også blandt små- og mellemstore virksomheder. En højtuddannets produktivitet er således op til 3 gange højere end en ufaglærts.

Som universitet er det vores opgave at skabe dygtige, innovative

studerende, der allerede gennem studietiden opnår kendskab og erfaring med det Jobliv!, der venter på den anden side af eksamensbeviset. Det gør vi gennem projektsamarbejde, praktikophold og studenterjobs, men også anderledes tilbud som Tour de Kommune, Solution Camp og Solution Hub. Seneste skud på stammen er vores AAU Matcher, et korps af frivillige studerende, der gennem studietiden gør en særlig indsats for at netværke og formidle samarbejdstilbud til deres medstuderende. Vi søger hele tiden at skabe nye måder at formindske afstanden mellem universitet og omverden, og vi har i en årrække været det førende universitet i Danmark inden for matchmaking. Bevares, der er også ting, vi kan forbedre; f.eks. trænger vores jobbank til at blive videreudviklet, og vi skal tiltrække flere studerende fra udlandet til de ingeniøruddannelser, hvor efterspørgslen er større end udbuddet, ligesom for få danske AAU-studerende tager ophold i udlandet.

Vi har dog behov for, at andre også tager deres del af ansvaret.

Flere virksomheder og offentlige institutioner skal turde ansætte vores kandidater og ikke kun gøre, som de plejer. Begynd i det små – kom med idéer og problemstillinger, der kræver udvikling, så forsøger vi at finde et match blandt vores studerende som for eksempel kan føre til et afgangsprojekt. Måske var det noget at stille op som mentor for nogle af vores studenteriværksættere? Det koster ikke stort andet end en smule tid og engagement at kaste sig ud i et studentersamarbejde, og så er man i gang. Næste skridt kan oplagt være at ansætte den dygtige praktikant, der kom med de gode, bundlinje-forbedrende forslag.

De studerende er en kæmpe innovationsressource, som endnu flere nordjyske virksomheder må og skal have øjnene op for. Ellers rejser de væk og skaber vækst og udvikling andre steder.

Har du nogle synspunkter og refleksioner om emnet ”Vidensamarbejde”, som du har lyst til at dele med andre?

Send dit bidrag til Pia Skammelsen, pss@adm.aau.dk inden den 5. august 2013, så kommer det muligvis med i næste nummer af AAU Matchmaker.

Pia Stigaard Skammelsen Matchmakingkonsulent AAU Matchmaking

@ pss@adm.aau.dk

9940 7909

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

13

Banebrydende projekt om bæredygtighed To kandidater i Kommunikation fra Aalborg Universitet har som de første inddraget oplevelser i en kommunikationsstrategi for bæredygtig adfærd. Det projekt har sikret dem årets Roblon Pris på 100.000 kr.

Af Susanne H. Knudsen

Du har garanteret set opråb som ”Madspild koster danskerne milliarder hvert år.” og ”Gå eller tag cyklen - benzin tærer på miljøet”. Det skorter nemlig ikke på advarsler, når myndigheder og organisationer forsøger at påvirke os danskere til at leve et mere bæredygtigt liv.

Men er skræmmekampagner nok til at ændre vores adfærd?

- Nej, lyder det samstemmende fra to kandidater i Kommunikation fra Aalborg Universitet, Kristina Skovgaard Pedersen og Sarai Løkkegaard. - Som forbrugere er vi trætte af reklamer, der skræmmer.

Det skyldes, at vi ikke knytter følelser til reklamerne, fordi de handler om noget, der først sker ude i fremtiden. Forsøger man i stedet at give os forbrugere en positiv oplevelse i forbindelse med bæredygtighed, kan det være med til at motivere os til at ændre adfærd.

14

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

Det oplevede de selv på egen krop, da de i 2011 besøgte Taste The Waste – et alternativt supermarked indrettet med spiselige varer, der var kasseret fra supermarkedernes kølediske. Pludselig var madspild mere end blot ord. Det var en oplevelse, som de brugte mange løbeture på at diskutere. Den gav dem samtidig ideen til at se nærmere på, hvordan virksomheder kan bruge oplevelser som en del af den strategiske kommunikationsplanlægning i forbindelse med bæredygtighed. Og det har de netop modtaget årets Roblon Pris på 100.000 kr. for. Prisen uddeles hvert år af Roblon Fonden til en nybagt kandidat/kandidatgruppe ved Aalborg Universitet, som har skrevet et ”fremadrettet projekt af høj kvalitet, der er innovativt og nyskabende og vil kunne give afsmitning i Nordjylland”.

Overdriv aldrig

Bæredygtighed som en positiv oplevelse

Under overskriften ”Oplevelsen af bæredygtighed” har Kristina Skovgaard Pedersen og Sarai Løkkegaard i deres prisvindende speciale fokuseret på, hvordan to restauranter beskæftiger sig med bæredygtighed. I det ene tilfælde er der primært tale om ord på en hjemmeside - som det er tilfældet i mange virksomheder - mens den anden restaurant har gjort bæredygtigheden til en del af hele restaurantoplevelsen - lige fra råvarer til menu og indretning af stedet. De erfaringer har inspireret de to kandidater til at udvikle en kommunikationsstrategi til små og mellemstore virksomheder.

- Vi mener, at det er vigtigt, at alle virksomheder finder deres egen måde at kommunikere bæredygtighed på. Her kan man med fordel tænke i at temasætte sin bæredygtighed og gøre den autentisk. Et tema i Nordjylland kan være lokal kærlighed, men der er masser af andre temasætninger, man kan kaste sig over. Vigtigst er det dog, at man aldrig kommunikerer, at man er mere bæredygtig, end man er, for så er vi ude i greenwashing. Men det er også umuligt at gøre, hvis man performer bæredygtighed, understreger Kristina Skovgaard Pedersen.

Ellers er et godt råd fra de to prisvindere, at danske virksomheder skal arbejde på at afgrænse deres bæredygtighed. Det er nemlig stort set umuligt at være bæredygtig på alle planer. I stedet skal man som virksomhedsejer fokusere på det, man gør godt. Og ikke mindst arbejde på at afvige fra det forventelige.

- H&M har for eksempel lanceret et tøjindsamlingskoncept, så kunderne kan indlevere brugt tøj. Det forventer man ikke af en butik, der lever af at sælge tøj. Jeg oplevede det samme, da jeg besøgte Merkur Banks afdeling i Aalborg, der er indrettet som en kæmpestor dagligstue. Det brød min forventning til, hvordan en bank skal se ud.

Pludselig bliver budskabet om bæredygtighed en positiv oplevelse, og det husker vi, siger Sarai Løkkegaard.

For hende og hendes kollega har specialet dog ikke kun handlet om at bevæge sig ind på et hidtil uudforsket område. Det har også været en mulighed for at snuse til forskerlivet. Som et nyt initiativ på Institut for Kommunikation får alle specialestuderende mulighed for at blive tilknyttet en vidensgruppe – i dette tilfælde forskningsgruppen for oplevelsesdesign under MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition.

- Det har været rigtigt spændende at sparre med forskerne, og det har hjulpet os til at udvikle vores speciale. Samtidig har vores vejleder, Christian Jantzen, været med hele vejen og er lige så engageret i emnet som os, smiler Kristina Skovgaard Pedersen.

- Kristina Skovgaard Pedersen og Sarai Løkkegaard har vundet årets Roblon Pris på 100.000 kr. for deres speciale ”Oplevelsen af bæredygtighed” - De er begge kandidater i Kommunikation fra Institut for Kommunikation på AAU

Ellen Raunsmed

- Sarai Løkkegaard er i dag ph.d.-studerende på AAU, mens Kristina Skovgaard Pedersen er ansat som Communication Manager i softwarevirksomheden GateHouse

Intern matchmaker, Institut for Kommunikation, AAU

- Sammen arbejder de på at skrive specialet om til en bog

@ raunsmed@hum.aau.dk 9940 3144

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

15

Fokus

Turisme

Fire hurtige til en Matcher - Tanja Knoblauch Nielsen, Turisme 8. semester Hvor er du henne?

tværs af de skandinaviske lande, da amerikanerne typisk vil rejse til mere end en destination, hvis de vælger at tage turen til Europa og gerne Skandinavien. Denne tilgang til branding, på det der hedder et supranationalt niveau, synes jeg er vigtig, at der kommer mere fokus på - både rent praktisk inden for turismeområdet, da andre fjernmarkeder, f.eks. Asien, bliver mere og mere interessante for Danmark, men også akademisk set, hvor der endnu ikke er forsket meget i branding på et supranationalt niveau.

Jeg er i VisitDenmark i New York frem til 31. juli.

Er det normalt at tilbringe et semester i udlandet på dit studie?

Jeg studerer en kandidat i turisme, som er et internationalt studie, hvor det er min opfattelse, at en del studerende vælger at tage et ophold i udlandet, typisk et praktikophold, men der er også mulighed for udveksling på et andet universitet i Danmark eller i udlandet.

Kan du bruge dit ophold til noget i din funktion som Matcher?

Har du fået inspiration til nogle ting, man kunne gøre inden for turisme-området her i Danmark?

Jeg har deltaget i forskellige netværksarrangementer og mere faglige arrangementer, som ofte sker på tværs af de skandinaviske lande, som f.eks. arrangeres af The Swedish-American Chamber of Commerce eller The Norwegian-American Chamber of Commerce.

Jeg synes, det kunne være interessant at tænke skandinaviske samarbejder ind i Matchmaking tankegangen.

Det har været interessant at være i en dansk organisation, der markedsfører og brander Danmark på et fjernmarked. Det gør markedsføring- og brandingsindsatsen anderledes, end hvis man markedsfører og brander Danmark som destination i vores nabolande, der kender til Danmark og har en ide om vores værdier, og hvad vi kan tilbyde. Brandingindsatsen på det amerikanske marked sker på

User-driven Creative Academy

Tør du lade din virksomheds sundhedsfaglige udfordringer møde studerendes kreativitet?

U-CrAc er en innovations workshop, hvor virksomheder kan give en gruppe studerende en sundhedsfaglig udfordring, som de bearbejder intensivt i et faciliteret forløb på tre uger i september måned 2013.

Deltagelse i workshoppen er gratis for virksomheder og organisationer, der arbejder med eller indenfor sundhedsbranchen.

Hør mere om deltagelse i U-CrAc på info@ucrac.dk Eller læs mere på www.ucrac.dk “Det er initiativer, som U-CrAc der kan højne innovation i Danmark” Marianne Jelved, 2012

16

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

Sælg Danmark til kineserne Hvordan lokker man kinesere til at studere i Danmark? Det var hovedudfordringen for AAU-studerende Matias Thuen Jørgensen under sit praktikophold ved Innovation Center Denmark i Shanghai, hvor han arbejdede på uddannelsesministeriets program ”Top Talent”, der skal promovere danske uddannelses- og karriereveje over for højtkvalificerede studerende i vækstmarkedslande.

Af Pia Stigaard Skammelsen

Det kræver talent at få fingre i et af de meget eftertragtede internships ved de danske innovationscentre i udlandet. Men med en uddannelse inden for informationsvidenskab og turisme i kombination med en god ansøgning, lykkedes det Matias Thuen Jørgensen at presse sig igennem nåleøjet.

Det drejer sig meget om at fokusere på modsætninger til den kinesiske kultur og gøre en dyd ud af det. For eksempel er kineserne vant til at bo på meget lidt plads, så et væsentligt salgsargument i markedsføringen af Danmark blev ”A small country with lots of space”.

Læs mere om Top Talent på www.sinodanishnetwork.com

- Min turismeprofil var relativ unik i forhold til de øvrige medarbejdere, men yderst relevant i forhold til de kørende projekter. Det gjorde praktikken god, fordi jeg følte, at jeg kunne bidrage og derfor også fik ansvar og interessante opgaver, fortæller den 27-årige cand.mag i turisme.

Markedsføring af Danmark

Turisme

Matias Thuen Jørgensen brugte de seks måneder, som praktikopholdet varede, på at markedsføre Danmark over for kinesiske studerende. Han trak i høj grad på sin viden fra Turisme-studiet, hvor det gælder om at se et sted som en destination og fremhæve dets særlige kvaliteter.

Kandidatuddannelsen i turisme er en 2-årig international uddannelse som udbydes på Aalborg Universitets campus i både Aalborg og København. Uddannelsen fokuserer på de lokale og globale udfordringer som turismedestinationer står over for og innovative løsninger som kan afhjælpe disse udfordringer. Strategisk destinationsudvikling er således kernen i uddannelsen og for at mestre dette tilegner de studerende sig kompetencer inden for forbrugerstudier, innovativ produktudvikling og markedsføring, organisation og ledelse samt turismens samspil med og indflydelse på lokalsamfund.

Færdiguddannede kandidater i turisme arbejder med udvikling, formidling og rådgivning i offentlige og private turismeorganisationer, oplevelsesindustrien i mere bred forstand samt konsulentvirksomheder.

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

17

Fokus

Turisme

Q&A: Anette Therkelsen intern matchmaker Hvorfor skal studerende fra Turisme med i eksterne samarbejder?

Både i kraft af projektarbejdet og et semesters praktik er eksterne samarbejder centrale for kandidatuddannelsen i Turisme. Ved at samarbejde med turismens organisationer og erhverv får de studerende mulighed for at afprøve deres teoretiske viden og analytiske færdigheder i praksis. De får en forsmag på deres senere arbejdsliv og mulighed for at udvikle deres praktiske færdigheder i trygge rammer, hvor de får sparring til at løse problemstillinger både fra en vejleder fra universitetet og én fra en turismeorganisation.

Hvem samarbejdes der med?

Turismestuderende skriver projekter sammen med og kommer i praktik hos alle typer af turismeorganisationer. Af offentlige aktører kan nævnes lokale, regionale og nationale destinationsudviklingsselskaber, turistbureauer, kommunale erhvervsudviklingsafdelinger og museer, og de private organisationer omfatter attraktioner, hoteller og rejsebureauer.

Er der særlige udfordringer i samarbejde på turismeområdet?

Turismens organisationer og erhverv er generelt karakteriseret ved at være relativt små, hvilket på den ene side betyder, at den viden og analytiske færdigheder, de studerende kan tilbyde, kan være kærkommen i organisationer, hvor der kan være begrænset med ressourcer til udvikling og nytænkning. På den anden side kan turismeorganisationernes begrænsede størrelse også betyde, at det er svært at finde tid til den sparring, som studerende kræver for at kunne løse relevante problemstillinger.

18

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

Anette Therkelsen Intern Matchmaker Institut for Kultur og Globale Studier

@ at@cgs.aau.dk

9940 9139

Hvad forventer du at få ud af din nye rolle som matchmaker?

Jeg vil gerne have større viden om, hvad AAU er for en størrelse - uddannelserne og de mennesker, de uddanner - og hvad jeg kan bruge de mange muligheder til, for indtil videre har jeg kun kendskab til praktikker og studiejob. Jeg har haft et samarbejde med tre AAU-studerende fra Filosofi og Læring i forbindelse med et større organisationsforandringsprojekt, vi kører inden for Sundhed og omsorg i Viborg Kommune.

/Vibeke Dalengaard, specialkonsulent, Viborg kommune

Jeg håber på at få et bredt netværk. Nu går jeg på 8. semester, og når jeg om lidt skal have mit første job, så kan det være en genvej, der kan brede nogle muligheder ud. Rent netværksmæssigt har jeg allerede fået noget ud af at være AAU Matcher, for det har skaffet mig et studiejob. Det, at jeg lige nu bliver hevet i fra alle mulige kanter, er helt klart en værdi. /Trine Kristensen, studerende, Institut for Kommunikation

Det er helt nyt for os. Ideklinikken er en del af Aalborg Universitetshospital, og jeg tror helt sikkert, der ligger en masse spændende studenterprojekter, forskningsprojekter og ph.d.er i samarbejdet med Aalborg Universitet. Både på tværs af universitetet og sygehuset med de forskere, der er begge steder, men også i forhold til erhvervslivet, som vi allerede har arbejdet en del med i regi af Ideklinikken. Primært medicinalindustrien, men også andre industrier, som udvikler produkter, der kan bruges på sygehusene.

/Kirstine Rasmussen, projektleder, Aalborg Sygehus

Jeg ser meget på det her med mine internationale briller - om vi kan lave nogle koblinger fra Aalborg Universitet til nogle af vores internationale kontakter til gensidig gavn og glæde. Vi har også andre matchmakere i kommunen, der arbejder mere kommunalt, regionalt og nationalt med matchmaking.

/Henrik Holmsgaard, International konsulent, Viborg Kommune

Hvad ønsker jeg at opnå med min nye rolle som AAU Matcher? Jeg ønsker nok mere at give, tror jeg. Jeg er netværker af natur, så jeg gør rigtig meget i at netværke. Jeg kan se, at jo mere jeg giver, jo mere får jeg igen. AAU Matchmaking har en interesse i at komme i kontakt med mit netværk, og jeg får adgang til hele netværket i AAU Matcher. For de studerende er det en kæmpe værdi i forhold til projekter, praktikker og studiejobs.

/André Bjørn Nielsen, studerende, Institut for Læring og Filosofi Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

19

Fåruptarium Masser af mennesker kigger hvert år forbi Aalborg Universitets sommereksperimentarium, Universitarium, for at lege sig klogere på naturvidenskab. Men Universitarium er ikke ”bare” til gavn for AAU. I år skal Universitarium eksempelvis hjælpe stormagasinet Salling med at finde den rette belysning i prøverum og trække gæster til, når Fårup Sommerland for første gang holder åbent i efterårsferien.

Af Frank Jensen

Aalborgs næststørste turistattraktion for børn efter Aalborg Zoo. Den status har Aalborg Universitets sommereksperimentarium, Universitarium, hvor der er mulighed for at prøve en masse forskellige aktiviteter og eksperimenter, der har det til fælles, at de alle forklarer noget om naturvidenskab og har noget med årets tema at gøre. Forrige år handlede temaet om, hvilken type sportsmand man var, sidste år handlede det om at se det, du ikke kan se, og når udstillingen åbner 29. juni i år, er temaet Byg og Hyg, hvor du kan lære meget mere om, hvordan du bygger/indretter din bolig, så den er sikker, sund og rar at bo i.

Går det som tidligere år, vil omkring 25.000 mennesker have set ud-

20

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

stillingen i Utzon Center, når dørene lukkes for sidste gang d. 27. september, men det er ikke kun gæsterne og Aalborg Universitet, der har glæde af Universitarium.

- På Aalborg Universitet lægger vi generelt stor vægt på samarbejde med erhvervslivet, og det gør vi selvfølgelig også med Universitarium.

Vi samarbejder med en række virksomheder, som leverer materialer til udstillinger på Universitarium, og så bliver virksomhederne til gengæld promoveret eller får ny viden. I år samarbejder vi eksempelvis med Salling, som opstiller et prøverum på Universitarium, og så leverer vi en række lyskilder, så vi får viden om, hvilken lyssætning

der gør sig bedst i et prøverum, og den viden kan Salling så måske drage nytte af, så samarbejdet er til glæde for både Salling, AAU og Universitariums gæster, siger projektleder på Universitarium, Janni Nesager Toft fra Aalborg Universitet.

Udstilling helt i skoven Men når Universitarium officielt lukker i Utzon Center 27. september, bliver udstillingen ikke pakket væk. Dele af årets og tidligere års udstillinger skal nemlig til Fårup Sommerland, som for første gang holder åbent i efterårsferien. Et knap 250 kvadratmeter stort telt skal huse et bredt udsnit af forlystelserne fra Universitarium, og det er ikke tilfældigt, at Fårup Sommerland rettede henvendelse netop til Universitarium.

- Universitarium passer godt ind i Fårups ånd. Der er mulighed for at bruge kroppen og for at være i bevægelse, og Universitarium er mere indhold end indpakning. Vi glæder os meget over at kunne præsentere Universitarium som et ekstra tilbud til de omkring 40.000 gæster, som vi forventer besøger os fra 12. til 20. oktober, siger marketingkoordinator i Fårup Sommerland, Rasmus Mortensen.

er ”farligt”. På Universitarium havde vi på et tidspunkt besøg af 80 elever fra en skole i Aalestrup. Blot to af 160 forældre var akademikere, men ved at besøge Universitarium kan børnene selv konstatere, at man altså ikke behøver at være barn af raketforskere for at læse på universitetet, og et besøg på Universitarium kan derfor betyde, at børnene også tænker på AAU som en mulighed, når de til sin tid skal vælge uddannelse, og så er det jo dejligt, at 40.000 forhåbentligt kigger forbi Fårup Sommerland i efterårsferien, siger Janni Nesager Toft.

Og Rasmus Mortensen ser en klar kobling mellem Fårup Sommerlands ”normale” aktiviteter og Universitarium.

- Rutsjebaner som vores er jo en stor ingeniørmæssig bedrift, og når publikum har prøvet vores, kan de jo kigge over i Universitarium og se udstillingen om, hvordan vores krop påvirkes af G-kræfter, når vi kører i rutsjebane. Publikum kan også høre mere om videnskaben bag konstruktionen af en rutsjebane, så derfor passer Universitarium fint ind i Fårup Sommerland, siger Rasmus Mortensen.

Janni Nesager Toft glæder sig også over, at udstillingen ikke bare skal på lager.

- Det glæder mig, at Fårups gæster får mulighed for at prøve aktiviteterne og tale med nogle af vores studerende, der er guider i Universitarium. På den måde kommer flere i kontakt med universitetet, og det er vigtigt, at børnene finder ud af, at universitetet altså ikke

Marketingkoordinator Rasmus Mortensen glæder sig til at kunne præsentere Universitarium som et ekstra tilbud til de ca. 40.000 gæster, der forventes at besøge parken fra den 12. til den 20. oktober.

Janni Nesager Toft Projektleder Universitarium

@ jnt@adm.aau.dk

9940 3495

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

21

Fuldt hus og stor begejstring da AAU-forskere indtog Studenterhuset Studenterhusets store sal var stuvende fuld med begejstrede publikummer, da AAU’s Science Slam for første gang blev afholdt i Aalborg den 3. maj. Publikum oplevede et alternativt forskningsarrangement, hvor papkasser, gryder, satellitter og et udpluk af verdens mange flag var blandt forskernes rekvisitter.

Af Andy Juel Skovby Madsen

Til Science Slam dyster 6 forskere i at formidle deres forskningsområde på kun 6 minutter – helt uden brug af PowerPoints og foran et stort dommerpanel: publikum. Og de mere end 200 publikummer valgte lektor i kommunikation Jørgen Riber Christensen som vinder af Aalborgs første Science Slam.

- Formen gik rent ind hos publikum og gav os som forskere en stor udfordring. Vi blev tvunget til at kondensere vores langvarige forskningsprojekter til ganske korte oplæg, fortæller Jørgen Riber Christensen, der var glad for den uventede 1. plads.

22

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

Jørgen Riber Christensen havde, ligesom sine fem forsker-kolleger, seks minutter til at formidle sit forskningsområde, og med sit oplæg om viral kommunikation begejstrede han publikum i så høj grad, at de sendte ham øverst på podiet. Det dog i et tæt løb med Tem Frank Andersen og Kristian Torp, der fra scenen holdt underholdende oplæg om henholdsvis sociale medier og GPS-data.

- Det var enormt godt at høre kollegernes oplæg. De viste, hvor bredt vi favner her på AAU og hvor relevant vores forskning er, fortæller Jørgen Riber Christensen.

Håber at gentage successen Arrangørerne bag Science Slam ser tilbage på en vellykket aften, hvor både publikum og forskere fik faglige input og en god anderledes oplevelse.

- Det gik bedre, end vi havde turdet drømme om. Salen var helt fyldt, og vi fik kun lige præcis gjort plads til alle. Samtidig fik vi stor ros fra både publikum og forskere, så det kunne faktisk ikke være bedre, fortæller konceptudvikler Rune Steiness.

De seneste uger har Rune Steiness sammen med kolleger på de øvrige fakulteter arbejdet intenst på at finpudse detaljerne for arrangementet.

- Med Science Slam ønsker vi at give publikum et anderledes indblik i, hvordan forskning også kan formidles, ligesom vi vil udfordre forskerne til at tænke i andre baner, når de skal præsentere deres

forskning. Begge dele lykkedes til fulde, fortæller Rune Steiness.

Ovenpå successen planlægges Science Slam at vende tilbage til efteråret. Hvornår præcis kan Rune Steiness endnu ikke svare på, men på www.scienceslam.aau.dk bliver datoen, når den findes, meldt ud, ligesom der vil blive lagt videoer op fra Aalborgs første Science Slam.

Rune Steiness Kommunikationsmedarbejder Kommunikationsafdelingen TekNat og Sund

@ rs@adm.aau.dk

9940 3476

Deltagerne til Aalborgs første Science Slam var: Ilan Sanfi, Jesper Abildgaard Larsen, Jørgen Riber Christensen, Karen Nielsen Breidahl, Kristian Torp, Tem Frank Andersen.

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

23

Let innovationsprocessen gennem leg At leg kan fremme innovationen i danske organisationer, er adjunkt Ann Charlotte Thorsted ikke i tvivl om. Hun har gennem en årrække samarbejdet med danske organisationer og set, hvordan leg både skaber mere spændende arbejdspladser og mere kreative medarbejdere.

Af Susanne H. Knudsen

Et enkelt glas med LEGO-klodser på boghylden er umiddelbart det eneste, der signalerer leg på det professionelt indrettede kontor med udsigt over Aalborgs skyline. Men tag endelig ikke fejl. Adjunkt og ”legeforsker” på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, Ann Charlotte Thorsted, elsker at lege og mener, at leg også har et stort potentiale i organisationer i dag – særligt i forhold til at fremme læring og innovation. Her er det dog vigtigt at skelne mellem voksenleg og børnenes leg. Det handler altså ikke om at lege med Barbie-dukker eller biler under et strategimøde, men om at være sammen på en anden måde.

- Vi behøver ikke gå på 10 kurser for at lære at lege. Det er noget universelt, vi alle kender, som kan være med til at skabe en mere kreativ og spændende arbejdsplads. Som mennesker bliver vi også mere kreative, får mere energi og bliver gladere, når vi leger, forklarer Ann Charlotte Thorsted.

24

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

Det har hun blandt andet set komme til udtryk på LEGO, hvor hun var ansat i tre år, mens hun skrev sit erhvervsph.d-projekt. Det har siden dannet grundlag for hendes aktuelle bog ”Den legende organisation – når livet leger med os”.

- Det havde rigtig stor effekt at bringe legen ind i hverdagen. Det skabte en opmærksomhed og ændret adfærd, som jeg ved, at nogle af lederne i den daværende ledergruppe har taget med sig og fortsat bruger, fortæller Hanne Berg, der er Vice President for HR i LEGO.

Gamemaster til møderne Derudover har Ann Charlotte Thorsted fulgt Socialt Uddannelsescenter (SUS) gennem fem år. Her var legen dog i endnu højere grad integreret i dagligdagen, og gennem hinkeruder på gulvene, klatrevægge, tegninger på væggene og spillekort på bordene stimulerede medarbejdere og ledere hinanden til leg.

- Derudover sørgede en såkaldt gamemaster for, at der altid skete noget uventet til de månedlige afdelingsmøder, og derfor glædede alle sig til at komme til møderne, siger legeforskeren. Hun kalder derfor også SUS for prototypen på en legende organisation. Men så langt behøver alle organisationer ikke gå. Leg kan integreres i større eller mindre grad på forskellige niveauer i alle organisationer.

- Og her er det unikke, at legen er i stand til at trække os ud af den formålsstyrede verden, hvor vi er målrettede og effektive. Vi kan nemlig ikke lege, mens hovedet er optaget af at svare på spørgsmål.

I legen er det noget andet, der tager over. Derfor mener jeg heller ikke, at vi kan tale om innovation uden at tale om leg. Når vi beskæftiger os med innovation, bevæger vi os ind i feltet af ikke-viden, hvor vi ikke længere kan være bundet af den vante måde at gøre tingene på, men har brug for at bevæge os over i en anden kontekst. Her kan legen hjælpe os, for i legen gælder andre regler, og det er blandt andet tilladt at stille dumme spørgsmål. Det har vi brug for, hvis vi vil være innovative, understreger Ann Charlotte Thorsted.

Ikke et nyt quickfix Det betyder dog ikke, at vi behøver at lege fra morgen til aften. Legen kan ifølge forskeren trækkes ind i et møde eller på et seminar

• Ann Charlotte Thorsted er adjunkt og ansat på Institut for Kommunikation på AAU • Hun er aktuel med bogen ”Den legende organisation – når livet leger med os”.

• Læs mere på www.cdo.hum.aau.dk og www.det-danske-legeinstitut.dk/

for at skifte modus. Men kan det nu for alvor også understøtte innovative processer, at vi bruger arbejdsdagen på at spille bordfodbold, stable klodser eller lege rollespil? Er den legende organisation ikke blot endnu et smart påfund i rækken af nye ledelsesværktøjer?

- Jeg taler ikke om et nyt quickfix, men om et særligt mindset og en ny måde at tænke legen ind i organisationer. Allerede for 100 år siden forstod man, at der var en værdi i at lege sammen, men den måde, vi bringer legen i spil i dag, er langt mere fri. Det er dog rigtigt, at det kan være svært at måle på legens betydning, men vi ved, at for at skabe udvikling og innovation skal vi give plads til intuitionen, hvilket er naturlig knyttet til leg. I legen åbnes der op for kreativitet, passion, glæde og en helt anden måde at være sammen på som mennesker, fastslår Ann Charlotte Thorsted.

Ellen Raunsmed Intern matchmaker, Institut for Kommunikation

@ raunsmed@hum.aau.dk

9940 3144

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

25

Vanetænkende bilister vælger dum rute GPS-målinger og andre data fra bilers kørsel på det danske vejnet afslører, at selv professionelle chauffører i taxaer og sygetransporter ofte vælger uhensigtsmæssige ruter. Vækstvirksomhed i Viborg vil bruge oplysningerne til fremstød for adfærdsregulerende GPS-løsninger til transportbranchen.

Af Carsten Nielsen

Resultaterne kommer fra det EU-støttede forskningsprojekt Reduction, som skal reducere miljøpåvirkningen fra transport. I den danske del af projektet samarbejder dataloger fra Aalborg Universitet med driftsselskabet FlexDanmark, som tilrettelægger sygetransporter, skolekørsel og anden flextrafik for flere regionale trafikselskaber, samt med teknologivirksomheden ProTracking i Viborg, som udvikler GPS-udstyr til transportbranchen.

Projektet har tidligere under stor bevågenhed lanceret et onlinetrængselskort, som viser kødannelser rundt om i Danmark. Det er nu udbygget med et hastighedskort på baggrund af overvågningsdata fra de biler, som kører for FlexDanmark. Kortet giver derfor et meget præcist og i nogle tilfælde overraskende billede af det faktiske tidsog brændstofforbrug på de kørte strækninger.

- I nogle tilfælde har det vist sig, at den nærmeste omvej er den hurtigste. Det vil sige, at det ofte er bedre at benytte de store trafikstrømme end den korteste vej. Det gælder eksempelvis for den interne transport mellem sygehuse i København, konstaterer udviklingschef Niels Tvilling Larsen fra FlexDanmark.

26

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

FlexDanmarks mål med projektet er mere præcis planlægning og mere rettidig service også i myldretiden. Desuden vil selskabet gerne kunne vurdere den enkelte vogns brændstofforbrug, så det bliver muligt at belønne dem, der kører miljømæssigt korrekt. Foreløbig matcher resultaterne målsætningerne: - Vi har fået mere rettidighed og mere korrekt afregning af kørslen, og det har også startet en debat om, hvordan man belønner miljøbevidst kørsel. Derfor tror vi på, at den her anvendelse af mere præcise data vil sprede sig til den øvrige planlægning af persontransport, og at vi måske ad den vej kan skubbe nogle transporter væk fra myldretiden, siger Niels Tvilling Larsen.

Satser på spareiver Perspektiverne er godt nyt for en anden partner i samarbejdet, vækstvirksomheden ProTracking i Viborg, som gennem 15 år har udviklet og solgt GPS-baserede løsninger til transportbranchen. Selskabet har som led i projektet investeret et stort beløb i at installere udstyr i udvalgte kunders biler for at demonstrere teknologiens potentiale.

- De data, der indsamles fra bilerne, kan bruges til en hel masse, og forskerne fra universitetet har brugt dem til at vise sammenhænge, som vi ikke selv havde tænkt på. Samarbejdet har i det hele taget kørt meget gnidningsfrit, og vi har haft en god dialog om, hvad både vi, FlexDanmark og forskerne kunne tænke sig, siger direktør Bjarne Nielsen fra ProTracking.

Selskabets GPS-baserede løsninger bruges i forvejen til overvågning, planlægning og tyverisikring i transportbranchen. Bjarne Nielsen forventer, at den fremtidige vækst i høj grad kommer til at ligge på det økonomiske område med fokus på besparelser i rutevalg. Herunder muligheden for at belønne eller straffe chauffører og vognmænd, som gør det godt eller skidt:

- Dét med at bruge GPS til at vise, hvor ting er, kan alle efterhånden levere. Der findes også andre løsninger, som kan aflæse brændstofforbrug. Men vi gør en forskel, når vi kan begynde at læse nogle helt konkrete informationer ud af bilerne og bruge dem til at træffe beslutninger ud fra. Hvis ikke det kan bruges til at dunke chaufførerne i hovedet med, så de ændrer deres adfærd, så bliver det aldrig bedre, fastslår Bjarne Nielsen.

Se den nye ruteplanlægger-funktion på http://daisy.aau.dk/its

Jens Alsted Hansen Intern Matchmaker Institut for Datalogi

@ alsted@cs.aau.dk

9940 7225

Nr. 2 2013 ǀ www.match.aau.dk

27

Næste s t u d i e s ta r t februar 2014 aNsøgNiNgsfrist 1. November 2013

Ny videN styrker diN hverdag og karriere

opNå ledelseskompeteNcer på h ø j t N i v e a u

s t y r k d i N fag l i g h e d

Master i LedeLses- og o r ga n i s at i o n s p s y ko Lo g i

M a s t e r i o r ga n i s at o r i s k CoaChing

Master i LæreproCesser - uddanneLse i fornyeLse

M a s t e r i pæ d a g o g i s k LedeLse

For dig, der arbejder med ledelses-, medarbejder- og organisationsudvikling: Du opnår en bred indføring i de dele af læringsteorien og psykologien, som har særlig relevans for ledelse og organisationsudvikling.

Seminarer i Aalborg.

For dig, der arbejder med procesledelse og forandringsledelse: Omdrejningspunktet er coaching som samtalebaseret læreproces. Du opnår redskaber til at udvikle læringskulturer og til at igangsætte og fuldføre organisatoriske forandringsprocesser. Seminarer i Aalborg og København.

For dig, der har undervisningserfaring, og som har brug for at styrke og forny dine pædagogiske kompetencer: Du kan fordybe dig i forskningsbaseret viden om læring og forandring. Du lærer at arbejde og samarbejde projektorienteret.

Seminarer i Aalborg.

For dig, der er leder eller arbejder med ledelse af skole, dagtilbud eller anden uddannelsesinstitution: Omdrejningspunktet er team- og medarbejderledelse, institutionsudvikling, pædagogisk udvikling og ledelse i forhold til børn/elever, forældre og myndigheder. Seminarer i Aalborg og København.

w w w. e v u . a a u . d k / M a s t e r / L o o p

w w w. e v u . a a u . d k / M a s t e r / M o C

w w w. e v u . a a u . d k / M a s t e r / M L p

w w w. e v u . a a u . d k / M a s t e r / M p L

www.evu.aau.dk

www.match.aau.dk