Social værdiskabelse i bæredygtig renovering af almenboliger

Page 1

Social værdiskabelse i bæredygtig renovering af almenboliger

Sammendrag af ph.d.-afhandlingen ”architectural strategies for promoting well-being in sustainable renovation of social housing”

Stina Rask Jensen

1

BAGGRUND

Byggeriet står for omkring 40 procent af den samlede udledning af drivhusgasser. Samtidigt ved vi at op til 85 procent af eksisterende bygninger stadig vil være i brug i 2050. Vi kommer altså ikke udenom at tale renovering, når vi skal begrænse byggeriets klimabelastning drastisk de kommende år.

Særligt indenfor almensektoren er der et stort potentiale for at mindske bygningernes udledning. Almensektoren udgør 1/5 af den samlede danske boligmassse. 60% af disse boliger blev bygget før 70’ernes indførelse af energikrav og har derfor et stort potentiale for energibesparelser. De kommende års renoveringer indenfor almensektoren er således en kærkommen anledning til at mindske byggeriets samlede aftryk på miljøet.

Men der er begrænset viden om hvordan de såkaldt ”grønne” renoveringer spiller ind på beboernes hverdag; særligt på bløde, mindre målbare aspekter af beboernes hverdag. Hvordan kan vi renovere boligerne på en måde der begrænser bygningernes klimaaftryk og samtidigt skabe oplevet værdi for beboerne?

Desværre har vi set mange eksempler på renoveringer, hvor ”grønne” tiltag opleves negativt af beboerne. Eksempler er mekaniske ventilationsanlæg der optager rum efter rum i små lejligheder. Eller langstrakte renoveringsprocesser der skaber uvished og utryghed for fremtiden. Miljømæssig og social værdiskabelse går hånd i hånd. Det er vi nødt til at forstå og arbejde strategisk med, for at sikre langtidsholdbare bæredygtige renoveringsløsninger.

Ph.d.-projektektet undersøger hvordan vi som arkitekter kan bidrage til at fremme social værdiskabelse i bæredygtig renovering. Forskningsresultaterne kan opsummeres i følgende punkter:

Udvikling af tilgang for at arbejde strategisk med dokumentation og formidling af arkitekturens sociale værdiskabelse.

Konkrete eksempler på dokumenteret social og miljømæssig værdiskabelse i renovering af almenboliger.

Diskussion af hvordan indsigter kan bringes i spil i de tidligere faser i nye designprocesser.

2
GÅR HÅND I HÅND.
ER VI NØDT TIL AT FORSTÅ OG
STRATEGISK MED, FOR AT SIKRE LANGTIDSHOLDBARE BÆREDYGTIGE RENOVERINGSLØSNINGER.”
”MILJØMÆSSIG OG SOCIAL VÆRDISKABELSE
DET
ARBEJDE

TILGANG - ARKITEKTUR HANDLER OM FORM

Når vi renoverer (almen)boliger indgår vi i samarbejder med en lang række aktører og arbejder med komplekse problemstillinger.

Når vi ønsker at fremme social værdiskabelse i bæredygtig renovering har vi brug for at tale et nyt sprog ind i disse sammenhænge.

Vi skal væk fra at tale om arkitektur som form og i stedet tale om hvad arkitekturen gør for miljø og mennesker - om effekten af det byggede miljø.

Figur 1 er tænkt til at understøtte denne samtale. Modellen er forankret i evaluerings-teori og arkitekturteori og kan bruges til at tydeliggøre sammenhænge mellem arkitektoniske virkemidler (inderst) og effekten af disse virkemidler (yderst); i dette tilfælde en oplevet forbedret bokvalitet.

Når vi taler om virkemidler, taler vi om de virkemidler som arkitekten har til rådighed i sin ”værktøjskasse”; de fysiske ændringer som udføres i bygningens lag, f.eks. bygningens facade.

Som arkitekter er vi vant til at arbejde mere eller mindre tydeligt med forandringsteorier. Eller sagt på en anden måde; den forventede eller tilsigtede effekt af de virkemidler vi bruger (inderste ring). Dog er det stadig relativt sjældent at der følges op på om den tilsigtede bokvalitet er indfriet. Modellen ligger således op til at man systematisk indsamler viden om hvorvidt der under de specifikke kontekstuelle betingelser, er skabt den tilsigtede effekt. Den mørkegrå pil signalerer at viden om dokumenterede effekter kan bruges til at informere nye projekter.

SOCIAL EFFEKT

OPLEVET BOKVALITET dokumenterede ændringer i beboernes oplevelseroghandlinger

TILSIGTET BOKVALITET

intentioner om øget bokvalitetud fratilgængeligt vidensgrundlag

VIRKEMIDDEL

ØKONOMISK EFFEKT MILJØMÆSSIG EFFEKT

3
KONTEKST
effekt
Figur 1. Tilgang.

DOKUMENTATION - EKSEMPLER PÅ DOKUMENTERET EFFEKT

Som en del af ph.d.-projektet er der indsamlet eksempler på at renoveringstiltag kan øge bokvaliteten i almene etageboliger, og hvordan disse virkemidler samtidigt kan bidrage til energibesparelser. Specifikt er der samlet eksempler på at renoveringstiltag har skabt positive ændringer i beboernes oplevelser og/eller adfærd i det byggede miljø.

Baggrunden er at man ved at indsamle sådanne indsigter kan informere nye renoveringsprojekter med viden om særligt blødere aspekter af bokvalitet.

Indsamlingen er sket dels gennem systematisk litteraturstudie og dels gennem spørgeskemaundersøgelser og interviews i 3 boligområder.

Indsigterne er grupperet i seks temaer, eller ”rum” (se Figur 2). Temaerne skal ses som eksempler på at et bredt spektrum af både mentale og fysiske bo-behov påvirkes når man (energi-)renoverer.

Et eksempel indenfor ”Det trygge rum” er at introduktion af vinduer i ellers lukkede gavle, har bidraget til en følelse af øget tryghed i udeområder. Dette virkemiddel kan kombineres med efterisolering og tætning af facaden.

Et eksempel indenfor ”Det funktionelle rum” er at når man efterisolerer for at spare på varmeregningen, kan det give oplevet komfort for beboeren og mulighed for bedre udnyttelse af lejligheden ud mod facaden.

4
DET TRYGGE RUM DET TRYGGE RUM DET TRYGGE RUM DET TRYGGE RUM
OPLEVET BOKVA L I T E T KONTEKST VIRKEMIDDEL SOCIAL EFFEKT
Dettryggerum Detsanserige rum Det funktionelle rum Det sociale rum ”Mit”rum Detinkluderenderum
Figur 2. Eksempler på emner, hvor der er fundet dokumentet effekt af renoveringstiltag (virkemidler).

KOMMUNIKATION - DESIGN MED VIDEN I NYE PROJEKTER

Den sidste del af ph.d.-projektet har handlet om at kommunikere de identificerede indsigter tilbage til praksis – med et særligt fokus på blødere aspekter af bokvalitet, som idag ofte overses når der arbejdes med bæredygtig renovering. Baseret på et ’research through design’ studie, et litteraturstudie og et brugergruppe-studie, har ph.d.-projektet foreslået og diskuteret forskellige tilgange til at bringe indsigter i spil.

Det ene koncept var at udvikle et katalog med ”effekt-studier”, der kan informere nye projekter. Derudover at supplere effekt-studierne med eksempler på den økonomiske værdi af den forbedrede bokvalitet for på denne måde at kvantificere ”blødere” temaer (figur 3). Studier har bidraget til udviklingen af et værktøj ”Effektkompas” som er implementeret i tegnestuen AARTs strategiske arbejde med dokumentation of arkitekturens sociale værdiskabelse.

Det andet koncept var at tage traditionelt ”bløde” temaer (eksemplificeret ved udkig og privatliv) og udvikle indikatorer til brug i computersimulering (Figur 4). Den foreløbige evaluering viste et potentiale for at kunne siddestille traditionelt ”blødere” emner med målbare aspekter som termisk indeklima og energiforbrug og derigennem skabe en mere nuanceret diskussion og vægtning, når der træffes beslutninger i designprocessen.

De foreslåede kommunikationsformer er under fortsat udvikling.

Læs mere om Effektkompas her.

Læs mere om simulering af udkigskvalitet og privatliv her og her.

Figur 4. Ph.d.en har bidraget til udvikling af nye metrics for simulering af ”view out quality” og ”degree of privacy”. Her vist et eksempel fra efterfølgende anvendelse i konkurrenceprojekt (AART og Niras).

Hovedkonklusion: Privathed påvirkes lidt af vinkel på karnap, men mest af strategisk beplantning

Privathed vurderes særdeles vigtig for en psykiatrisk sengestue. Særligt i områderne omkring seng og badefaciliteter. Derfor er der arbejdet målrettet med den omkringliggende natur og facadens udformning. Ved at vinkle karnappen opnås en øget grad af privathed, både form af overfladespejlingen på glasset, men også fordi at indkigsvinklen bliver mindre, hvilket giver udslag beregningen. Den største effekt opnås dog ved strategisk placering af udendørs beplantning.

5
Græs Græs Græs Græs Bakker med løvfældene stauder Bakker med løvfældene stauder Stedsegrønne buske Stedsegrønne buske Stedsegrønne buske Stedsegrønne buske Løvfældene træer Løvfældene træer Løvfældene stauder Ustrategisk Beplantning - Vinter Strategisk Beplantning Vinter Ustrategisk Beplantning - Sommer Strategisk Beplantning Sommer
PRIVATHED 100 100 99.8 100 100 100 99.8 99.7 100 99.9 100 99.8 99.5 100 99.9 100 100 100 100 100 100 99.9 100 100 100 100 100 100 99.9 100 100 100 100 99.8 100 100 100 100 99.9 100 99.7 99.9 100 100 100 99.9 100 99.5 99.9 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 99.9 0° Karnap 15° Karnap Udvalgte design 30° Karnap Græs Strategisk Beplantning Ustrategisk Beplantning PROJEKTBESKRIVELSE | VOKSENPSYKIATRIEN Nyt OUH 57
Figur 3. Ph.d.en har bidraget til udvikling af værktøjet Effektkompas i regi af AART.

Aarhus - maj 2023

Læs mere Stina Rask Jensen. 2022: ”Architectural strategies for promoting well-being in sustainable renovation of social housing”. Institut for Byggeri & Bygningsdesign. Aarhus Universitet: Aarhus.

Ph.d.-projektet er udført som en del af forsknings- og innovationsprojektet ReVALUE, støttet af Innovationsfonden.

Kontakt

Arkitekt MSc, PhD

Stina Rask Jensen srj@aart.dk

Tak til

Poul Henning Kirkegaard - Professor, Institut for Byggeri & Bygningsdesign, Aarhus Universitet

Anders Strange - Stiftende partner, CCO, AART architects

Johanne Mose Entwistle - Effektchef, partner, AART architects

R eVALUE
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.