1 minute read

DOKUMENTATION - EKSEMPLER PÅ DOKUMENTERET EFFEKT

Som en del af ph.d.-projektet er der indsamlet eksempler på at renoveringstiltag kan øge bokvaliteten i almene etageboliger, og hvordan disse virkemidler samtidigt kan bidrage til energibesparelser. Specifikt er der samlet eksempler på at renoveringstiltag har skabt positive ændringer i beboernes oplevelser og/eller adfærd i det byggede miljø.

Baggrunden er at man ved at indsamle sådanne indsigter kan informere nye renoveringsprojekter med viden om særligt blødere aspekter af bokvalitet.

Advertisement

Indsamlingen er sket dels gennem systematisk litteraturstudie og dels gennem spørgeskemaundersøgelser og interviews i 3 boligområder.

Indsigterne er grupperet i seks temaer, eller ”rum” (se Figur 2). Temaerne skal ses som eksempler på at et bredt spektrum af både mentale og fysiske bo-behov påvirkes når man (energi-)renoverer.

Et eksempel indenfor ”Det trygge rum” er at introduktion af vinduer i ellers lukkede gavle, har bidraget til en følelse af øget tryghed i udeområder. Dette virkemiddel kan kombineres med efterisolering og tætning af facaden.

Et eksempel indenfor ”Det funktionelle rum” er at når man efterisolerer for at spare på varmeregningen, kan det give oplevet komfort for beboeren og mulighed for bedre udnyttelse af lejligheden ud mod facaden.