/Antologi%20Demokrati

Page 49

BORGERINDDRAGELSE OG NÆRDEMOKRATI I AARHUS // Interview med Erik Meistrup, Direktør & chefredaktør, Mediehus Aarhus. Mediehus Aarhus er en selvejende fond oprettet af Aarhus Kommune med det formål at drive medievirksomhed i og for Aarhus. Huset driver selv 2 lokale radiostationer og 2 regionale tvstationer. Desuden har yderligere 2 radiostationer og 2 tv-stationer til huse på stedet. Erik Meistrup har tidligere i 5 år været formand for Midtbyens Beboerforening og været involveret i bl.a. forarbejdet til Aarhusmodellen for borgerinddragelse. Han har deltaget i forskellige bestyrelsessammenhænge fra den Gamle By, Dansk Plakatmuseum, Randers Kunstmuseum, Svalholm Dans, Jørgen Jacobsen Muren og fungerer desuden som kunstanmelder i Kunstavisen og kritiker og forfatter til tidsskrifter og bøger desuden lejlighedsvis som kurator på udstillinger forskellige steder. I HVOR HØJ GRAD ANVENDES BRUGERINDDRAGELSE I MEDIEHUS AARHUS? Man kan sige, at borgerinddragelsen den bliver primært brugt på radiosiden, fordi det er betydeligt nemmere at inddrage borgere. Der skal en forholdsvis kort oplæring til, så kan folk selv styre deres udsendelser - vi godkender, om de ligger inden for lovens rammer og sådan noget, meget bredt. Men der er enkeltpersoner og en række grupper, der laver deres egne programmer, og det kan så spænde fra, at nogen er interesseret i musik, og nogen er interesseret i at fortælle om et nærområde. Derimod er der ikke meget borgerinddragelse i public access forstand på TV siden. Jeg forsøgte for 4-5 år siden, men det viste sig at være alt for svært, fordi processen er meget tungere og meget længere, så det at sætte nogen til at styre indholdet faldt til jorden gang på gang, og jeg oplevede også, at selv folk fra borgergrupper, for eksempel Frederiksbjerg borgerforening, synes det var svært, det der med både at skulle være på med ansigt, og samtidig, for eksempel, styre et interview. Jeg oplevede folk bakkede ud fra den del af det. Derimod er der som sagt gang i den og meget bredde på radiosiden. HVILKE FORDELE OG ULEMPER GIVER BRUGERINDDRAGELSEN? Jeg synes, at det er en enorm fordel og en enorm styrke, der kommer ud af at inddrage brugeren. Der er så mange indgangsvinkler og udtryk, som vi slet ikke selv ville kunne fiske op, så skulle vi være en kæmpe institution, hvis vi skulle nå alle de der ting. Folk har forskellige udgangspunkter. Der kommer nogen, som tager deres udgangspunkt i, at de bor i en bestemt gade, og ud fra det liv der er i den gade, og hvad de i øvrigt læser og ser og den slags, og så laver de deres udsendelser, og de bruger bl.a. også, at folk kan ringe ind og stille spørgsmål og komme med kommentarer. Så jeg synes, at bredden og dybden i det er vældig god, så vi ville ikke undvære det. Ulemperne er ikke særlig store på radiosiden. Det tager forholdsvis kort tid at få oplært nogle folk. Vi kan sige, at radiosiden har to ting. Den ene er, hvor man selv styrer det, og så at sige får en nøgle til huset og kan komme på det tidspunkt, hvor man laver live radio og laver sine udsendelser. Der er også nogen, der kommer, og hvor vi laver afviklingen af udsendelserne, altså hvor de synes teknikken er for kringlet, og derfor laver vi afviklingen. Og det er så ofte sådan, at vi er nødt til at bånde det og sende det på et andet tidspunkt. HVILKE PROBLEMSTILLINGER HAR I MØDT I FORBINDELSE MED BRUGERINDDRAGELSE? Der dukkede en kinesisk sekt op på et tidspunkt. 5 velklædte mennesker, og prøvede at overtale os til, at de ville gerne levere både radio og TV programmer, som vi frit kunne sende. Til at begyn-

46 AARHUS 2017


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.