i tvivl, er kontekst, hensigt og metode blevet en væsentlig del af den kompleksitet vores kulturverden omgives af. Når udtalelser i den globale virkelighed både kan opskaleres og overføres til en hel anden forståelsesramme, mister kunsten og udsagnet sin kulturelle kontekst og overgives til en helt anden politisk, religiøs og social kontekst. Dette brud eller sammenbrud undergraver dermed den oprindelige hensigt. Friheden er ikke en absolut rettighed, men en rettighed som følge af en kulturel kontekst. Frihed til at ytre sig som kunstner hænger nøje sammen med begrebet ”den fri kunstner”, og i den sammenhæng kan det være relevant at diskutere, hvordan vi sikrer os, at kunstnerne fortsat er ”frie” og i stand til at indtage en rolle, hvor ytringsfrihed skal håndteres, men hvor ytringspligt ligeledes er afgørende. Heri kunne der være en vigtig opgave for 2017 i forhold til den Europæiske Kulturhovedstad. Biblioteker i Aarhus Bibliotekernes rolle som kulturtilbud har ændret sig enormt. Tidligere var deres rolle meget statisk; man lånte de bøger som biblioteket havde eller kunne skaffe hjem. Med udbredelsen af informationsteknologien har bibliotekernes opgaver fået en ny karakter. Man kan bestille bøgerne på nettet, eller via databaser bestille diverse former for artikler. Meget af den information, som bibliotekerne tidligere nærmest havde patent på, er i dag frit tilgængeligt på internettet. Bibliotekerne sakker dog ikke bagefter, men har generelt været gode til at omstille sig. Man har søgt at give adgang til alle, således at bibliotekerne fortsat er tilgængelige og brugbare for alle. I rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”, udarbejdet af Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet, gøres de ændrede krav klare.1
”På den ene side falder udlånet af fysiske materialer – bøger, cd’er mv. I perioden 2000-2008 er folkebibliotekernes udlån af fysiske materialer således faldet med 22 %, fra ca. 62 mio. til ca. 48 mio. materialer. På den anden side vokser benyttelsen af digitale tilbud, som spænder fra download af musik og ebøger til fornyelser af lån via bibliotekets hjemmeside. For eksempel havde Bibliotekernes Netmusik, hvor man som biblioteksbruger via sin hjemkommune gratis kan downloade musik, mere end 2,5 mio. download i 2008 – en stigning på 48 % i forhold til 2007.” (Folkebibliotekerne i vidensamfundet (2010): 6) På de to store biblioteker i Aarhus, Hovedbiblioteket og Statsbiblioteket, har man de senere år forsøgt at omstille sig ved hjælp af brugerinddragelse og brugerdreven innovation. I rapporten ”Det hybride bibliotek set med brugernes øjne” præsenteres resultaterne af en antropologisk undersøgelse af kernebrugerne på Statsbiblioteket. Undersøgelsen fokuserer på tre aspekter ved det hybride bibliotek: 1. Hvordan webgrænsefladen til biblioteket kan blive bedre. 2. Hvilken rolle bibliotekets medarbejdere skal have fremover. 3.Hvilken rolle det fysiske bibliotek skal spille.
10 AARHUS 2017