Issuu on Google+

SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Billedkunst, foto, kunsthåndværk og byen


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktion

Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven. I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles. Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning. SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”. Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med. Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet. Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum. I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn. I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops. Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”.


Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles. Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017. Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau. Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.

LITTERATUR OG BYEN

IDRÆT, KROP OG BYEN

BØRN OG BYEN

ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN

MEDIER, FILM OG BYEN

SCENEKUNST OG BYEN

MUSIK OG BYEN

BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN

UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN

BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN

MANGFOLDIGHED OG BYEN

DEMOKRATI OG BYEN

HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN

TEMAER:

Trevor Davies, projektleder 2017

BESKRIVELSE AF SWOT:

introduktion

Citater fra debatten ved bordene

SWOT kort

Opsummering

Referat af paneldebatten

Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 6: BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN Introduktion

I denne workshop samles et vidtfavnende område, der omfatter alt fra maleri, skulptur, multimedie, performance og installation. Grundlaget for et bredt, originalt og nyskabende kunstnerisk miljø er til stede i Århus. Miljøet har et stort potentiale, der rækker ud over byens grænser. Der findes en række ungdomsuddannelser, som yder en stor indsats for at motivere unge talenter, og der findes to officielle kunstuddannelser, et frodigt kunstnermiljø og markante kunstinstitutioner. Det er svært som by at manifestere sig i en stærkt internationaliseret kunstverden. Der var mange deltagere, der fremhævede, at byen stadig har tendens til provinsialisme og ”tilbageståenhed” overfor København – et klassisk problem for et lands andenstørste by. Mange kunstnere bosat i Århus deltager i internationale netværk og er som sådan ligeså meget verdensborgere, som ”bare” århusianere. Det lokale kombineres løbende med inspiration, input og ideer udefra. Nutidig kunst kender ingen grænser og er på én og samme gang både lokal og international. Kunsten skal imidlertid også nå sit publikum og spille en rolle i samfundet – være aktivt deltagende i at forklare og definere samfundet. Her kan det være svært for den almindeligt kunstinteresserede borger at følge med i, hvad der egentlig sker rundt omkring i de kunstneriske miljøer i byen. På ”flagskibene”, som ARoS kan man følge med. For pressen deltager gerne på dette niveau, og ARoS manifesterer sig godt i den danske bevidsthed. Men der bliver hurtigt meget stille i medierne, hvad den lokalt baserede kunst angår. Billedkunstnerne kunne sikkert vinde mere opmærksomhed ved simpelthen at stå mere sammen og dele ressourcer omkring formidling i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Som tilstandene er nu, udsultes mange såkaldt smalle kunstoplevelser. Den Århus-baserede webportal Kunsten.nu er dog godt i gang med at ændre den gammelkendte medievirkelighed, og man efterlyser mere opbakning hertil. Portalen er et eksemplarisk eksempel på og forbillede for en ”kunstportal”. De mange store og små kunstinstitutioner fra græsrod til top er en styrke. Som videns- og kunstby er der et bredt grundlag for mange samarbejdsrelationer til kunstnere og universitet. I Århus er der gode muligheder for synergi og støtte til projekter. Kunstmiljøet savner imidlertid en fælles organisering og fokusering på fælles behov, ønsker og krav. Blandt andet nævnte man ”et centralt kommunikationsnetværk”- og at et egentligt billedkunstsekretariat ville være et stort fremskridt.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Anja Christensen Beate Cegielska Birgitta Schöndorf Bodil Nielsen Jesper Rasmussen Joaquin Zaragosa Karina Rask Nordtorp Kim Grønborg Ole Bak Jakobsen Signe Meisner Christensen Bodil Sohn Faranak Sohi Jonas Palm Julius Nørby Lars Møller Witt Louise Haugaard Jørgensen Marie Nipper Palle Vinther Peder Stougaard Sverre Tveito Holmen Trine Rytter Andersen Barbara Katzin

ProKK Galleri Image Arkitekt Global Artwork/ Huset Det Jyske Kunstakademi Billedkunstner Billedkunstner Spanien 19C KUNSTEN.NU Institut for Æstetiske Fag, AU Billedkunstner Billedkunstner Billedkunstner NyX Galleri MøllerWitt Byhøjskolen ARoS Århus Kunstakademi Billedkunstner/Plakatmuseet Billedkunstner Kunstner/kurator

1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4


Godsbaneprojektet indtager en central plads i kunstnernes tanker om fremtiden. Her er der mulighed for at skabe et enestående miljø for kunstnere, men omkostningerne ved institutionalisering og fælles profil er dog problematisk for de kunstnere, der er vant til individuelle løsninger. Her vil organisationsform, økonomi og profil være afgørende elementer. Kunsten i Århus er i hård konkurrence med den dominerende oplevelsesøkonomi og eventkulturen, hvilket ikke gør det lettere at trænge igennem med den nye, eksperimenterende kunst. Der var flere, der så en mulighed for, at byrummet i endnu højere grad udnyttes til kunstneriske projekter. Ligesom de nye digitale medier også skaber lovende kommunikationsmuligheder. Der efterlyses initiativer og projekter af mere blivende karakter. Idéer, som ikke bare ”popper op” og er væk igen i morgen. Hvem styrer egentlig på området, spørges der? Er kuratorernes æra ved at rinde ud? Og hvem eller hvad står i så fald klar til at overtage? Der var i hvert fald idéer nok til at øve sig på. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

Der efterspørges et fælles billedkunstsekretariat, som kan assistere med at skaffe midler, strukturere og formidle projekterne. Den enkelte kunstner kan have svært ved på egen hånd at navigere i de komplekse systemer.

-

Der kunne oprettes ”Artists in Residence” programmer i Århus og skabes mulighed for rejsestipendier for lokale kunstnere.

-

Det er afgørende, at Godsbaneprojektet fungerer som katalysator for de mange forskellige behov og ønsker i miljøet. Dette kræver dels, at miljøet selv formulerer og organiserer sig, dels at der er en visionær og progressiv ramme og ikke mindst en troværdig faglig dialog mellem projektledelsen og kunstnerne.

BORD 1 Undertema: Formidling

BORD 2 Undertema: Organisatorisk

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold

BORD 4 Undertema: Rammebetingelser


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 6: BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 – FORMIDLING ”Århus er lille nok til, at vi kan tale sammen og tingene kan lade sig gøre.” (Beate Cegielska) ”Godt iværksættermiljø. Her er nogle idealister, der agerer på trods.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”GODT IVÆRKSÆTTERMILJØ. HER ER NOGLE IDEALISTER, T R,, D DER ER AGERER ER G R RP PÅ Å TRODS.” ROD DS D S” ”Stor styrke, at vi har Æstetik, Kultur og Kunsthistorie. Det stimulerer miljøet i byen med seminarer, konferencer osv.” (Barbara f ( Katzin) ”De mange små udstillingssteder.” ”Kunsten.nu” ”Aros skaber synlighed og interesse for kunst.” SVAGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Meget svært at få medieomtale.” (Kim Grønborg) ”Aktørerne er også for dårlige formidlere.” (Ole Bak) ”De landsdækkende medier ser ikke på, hvad der sker i Århus.” (Karina Rask Nordtorp) BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Befolkningsgrundlaget i Århus er for lille til at lave de store ting.” (Bodil Sohn) ”Vi tænker i mursten i stedet for indhold.” (Palle Vinter)

”AKTØRERNE E ER R OGSÅ O SÅ OG ÅF FOR O DÅRLIGE I E FORMIDLERE.” O ER ER RE.

”DE LANDSDÆKKENDE MEDIER SER IKKE PÅ, Å,, HV Å H HVAD VA V A DER ER SKER K I ÅR ÅRHUS.”

”Byen er provinsiel i indkøbs- og udstillingspolitik.” ”Vi mangler et formaliseret organ, der kan facilitere samarbejde mellem de forskellige netværk og institutioner. Et billedkunstnerisk Kulturhus Århus.”

”VI MANGLER ET FORMALISERET ORGAN, DER KAN FACILITERE SAMARBEJDE MELLEM DE FORSKELLIGE G NETVÆRK OG G INSTITUTIONER. IN INS NST S T STIT TU UTIO R ET E BILLDEKUNSTNERISK K KULTURHUS ULTURHUS U ULT LT TUR URHU HUS US Å ÅRHUS.” R ”


MULIGHEDER BORD 2 - ORGANISATORISK ”Finanskrisen giver nye muligheder pga. mere ’slum’ …Billige steder, man kan leje og lave projekter i.” (Jesper Rasmussen)

”ÅRHUS ER IKKE EN Ø – DER R ER ER VE VEJ VEJE EJJE U E UD I RESTEN ST TEN T EN E NA AF FV VER VERDEN.” E DEN N.”” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Århus er ikke en ø – Der er veje ud i resten af verden.” (Peder Stougaard) BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Udnytte det regionale potentiale – folk i Jylland vil meget gerne køre til Århus.” (Lars Møller Witt) ”Vi har potentialet til at skabe ’glokalisme’. At kombinere det lokale med nationalt og internationalt udsyn.” (Marie Nipper) ”Vi skal satse på mange små fyrtårne i stedet for at satse på de store. Køre en anden vej, end alle de mega events” ”Vi skal ikke selv skabe det hele. Det handler også om at hente ting ude fra verden.” ”Mere synergi mellem de kreative uddannelser.” TRUSLER ”Kommunalt mudder -. Man kører i 117 retninger, i stedet for at vælge, prioritere og bakke op.” ”Kulturudvalget skal spænde alt for bredt.” ”Uprofessionel organisering blandt billedkunstnere.”

”KOMMUNALT MUDDER -. MAN KØRER I 117 RETNINGER, RET RE RETN RETN NINGER, NI NG N GE ER R, I STEDET STE ST STE ED DE ET T FOR FO F OR A AT TV VÆLGE, ÆLGE E, PR P PRIORITERE IO O OG BA B BAKKE AK KK KE O OP.” .”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 6: BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN SWOT kort


Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 6: BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – FORMIDLING ”Kunsten.nu, der også formidler undergrund og vækstlag.” ”Byens gode iværksættermiljø.” ”Uddannelsesinstitutioner og deres netværk.” ”Åbenhed og overskuelighed i miljøerne på grund af byens størrelse.” ”Aros – synlighed om kunst og professionel markedsføring.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Mange selvbestaltede foreninger og tiltag.” ”Forhåbentlig voksende fokus via Godsbanen og Kulturby 2017.” ”Mange store og små kunstinstitutioner fra græsrod til top.”

”GODE MULIGHEDER FOR ØKONOMISK HJÆLP TIL PROJEKTER, ISÆR UDVIKLINGSPULJEN KLLI LING NGS SP PU OG GD DE F FRIE MIDLE BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Som vidensby bliver der grundlag for kunstsamarbejde, bl.a. mellem kunsthistorie, kultur- og æstetik, teknologi m.m..” ”Byens størrelse – der er tilstrækkeligt med interesserede, man ved, hvem man skal kontakte og der er geografisk nærhed.” ”Provinsialisme – der skabes på trods – samarbejdes på tværs.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Gode muligheder for økonomisk hjælp til projekter, især udviklingspuljen og de frie midler.” ”Mange uddannelsessteder samlet giver basis for synergi.” SVAGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Lillebrorkompleks – der er mangel på selvtillid og selvstændighed, og vi sammenligner os med København.” ”For overfladisk mediedækning - smalle kunstoplevelser udsultes - kunstmiljøernes manglende formidlingsevne.” j g g ”Mangel på internationalt udsyn.” ”LILLEBRORKOMPLEKS – DER ER MANGEL PÅ SELVTILLID OG G SELVSTÆNDIGHED, S G OG OG VI VI SAMMENLIGNER S MM N GN NER N ER E R BORD 2 - ORGANISATORISK ”Manglende formaliseret netværksorganisation.” ”Der er begrænset rekrutteringsgrundlang indenfor det organisatoriske.” ”For ringe vilje til at investere i samarbejdskompetencer institutionerne imellem.” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Mangler mangfoldighed – flere steder er der mulighed for forskellige udtryk. Flere temaprojekter savnes.”

OS SM ME MED ED K ED KØ KØBENHAVN.” BEN V VN N


”For dårlig økonomi fører til færre kunstprojekter og en undereksponering af det der igangsættes.” ”Provinsialisme med en tendens til opdelte grupper og manglende opbakning. Et for lille publikumsgrundlag, der medvirker til en dårligere økonomi og mindre pressedækning.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Mursten frem for indhold – man tænker på bygninger i stedet for, hvad der skal være i rummet/bygningen – ”Borgmesterstang”. ”Talentflugt”. ”Der er for megen provinsialisme når der skal laves udsmykningsopgaver og indkøbes kunst.” MULIGHEDER BORD 1 – FORMIDLING ”Centralt kommunikationsnetværk/sekretariat, med fondsansøgning, pressemeddelelser, tværgående og internationale kontakter.” ”Nye formidlingsformer, fx podcast arkiv, sms m.m.” ”International samtidskunstner festival – MANIFESTA til Århus.” ”Turde gå efter kunstnerisk kvalitet.” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Samtidskunstkonference koblet med et lokalt samarbejde og icebreaker-arrangementer.” ”Etablering af centralt kommunikations- og koordineringsorgan.” ”Globalisering og internationalisering.” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Mulighed for større samarbejde med andre byer, mellem institutioner og internationalt.” ”Vælge noget der er unikt, frem for at ville det hele.” ”Satse på kvalitet frem for kvantitet. Her kunne 2017 være med til at sætte en dagsorden.”

”UPROFESSIONEL ORGANISERING FØRER TIL, AT FORSKELLIGE FO ORSKE SK SKE KE INTERESSER ESS SSE S SE S ER E R IKK IIKKE KKE ORGANISERES, KK KKE ORGANISERES OR OR SAMLES SAM MLES M ML ES OG O SKABER S KABER RS SYNERGI.” YN Y NER RG G .”

BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”Mere samarbejde og synergi mellem de kunstrelaterede uddannelser via øget netværksdannelse.” ”2017 som et potentiale for fortsatte stor nationale og internationale arrangementer.” ”Fyrtårne.” ”Udnytte det regionale potentiale – folk i Jylland vil meget gerne køre til Århus.”

TRUSLER BORD 1 – FORMIDLING ”Satser man på at please folk, og give dem det de kender, risikerer man et publikumsflop, hvis det ikke er formidlet rigtigt.” ”Satser man på det nye og eksperimenterende, risikerer man et publikumsflop, hvis man ikke har fået det formidlet til de rigtige grupperinger.” ”For få penge og for mange tomme ord.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Oplevelsesøkonomi – hvis kunsten bliver instrumentel.” ”Festugen – den indre trussel er vanetænkning.” ”Uprofessionel organisering fører til, at forskellige interesser ikke organiseres, samles og skaber synergi.” BORD 3 - KUNSTNERISK INDHOLD ”Godsbanen suger alle projektmidlerne til sig, eller udvikler sig til kommunalt pedelvælde.” ”Talentflugt.” ”Dalende politisk fokus giver manglende økonomisk prioritering.” BORD 4 – RAMMEBETINGELSER ”For få kommunale midler.” ”For få midler generelt.”


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 6: BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN Referat fra paneldebatten

Ole Bak Jakobsen Det kan godt være, at det kunstmiljø, der er her i byen, er forholdsvis spinkelt, og det skyldes jo byens størrelse, men jeg synes, der er en masse potentiale i det. Det er noget i det, som også rækker ud over byens grænser. Der findes kunstnermiljøer, som bobler op nedefra, som er styret af kunstnere, og som har et udsyn ud af landet, og der synes jeg, man skal tage fat og udnytte de spirende kontakter udadtil. For jeg tror, det er vigtigt, når man tænker udvikling af kultur, at man også tænker, at der skal være input udefra. For hånden på hjertet: Hvis vi vil have fokus på kvalitet, skal vi have noget hjælp udefra. Planerne om en Kulturhovedstad kan man bruge og se som en skillevej. Der ligger nogle muligheder i det. Man kan vælge forskellige retninger. Men det er ret vigtigt, at man foretager nogle valg allerede nu, ikke kun i forhold til 2017, men det er vigtigt for karakteren i Århus i det hele taget, at man foretager et valg, for man kan ikke det hele. Jeg foreslår, at man tager et kvalitativt valg. Jeg har kigget på Kulturhovedstadens visioner. Det er rigtigt store ord, og det lyder ret fantastisk, og det vil jeg i hvert fald gerne være med til. Men jeg har set så meget af den slags, og papir er jo taknemmeligt. Selvfølgelig skriver man ikke, at man vil have kedelig kunst. Hvis man skal op og lave unikke kulturoplevelser, mener jeg, at man skal tage et valg, og være bevidst om det hele vejen igennem. Jeg synes, man skal støtte de miljøer, der findes i forvejen, især dem der er progressive og har et udsyn udadtil. Og så har vi i øvrigt også et kunstakademi i byen, vi skal værne om. Jesper har sagt lidt polemisk, at der skal være noget mere slum i byen. Giv folk nogle værksteds- og udstillingsmuligheder. Formidling er supervigtig i denne her sammenhæng. Den kvalitative kunst skal formidles. Den måde, de store medier laver formidling på, går ud på at vælge alt, hvad der er lidt skævt og nyskabende fra, fordi man mener, at det folk ikke forstår, det er de ikke interesserede i. Dér bliver formidlingen supervigtig. Man skal tænke formidlingsdelen ind fra begyndelsen. Der er faktisk lidt et opdragelses- og dannelsesprojekt i det. Der er et potentielt stort publikum i denne by. Vi skal have fat i de rigtige mennesker og ressourcerne. Trine Rytter Andersen Tak til Ole for at lægge vægt på det elitære! Jeg synes opdragelsesaspektet lidt uheldigt er røget ud med badevandet, måske på grund af postmodernistiske strømninger. Det her skal bidrage kvalitativt, ikke kvantitativt i samfundet. Kunsten bør ikke blive den pauseklovn, der skal danne ramme for festen, hvor man skal drikke fadøl. Det er min fornemmelse, efter flere evalueringer i Kunstrådet, at der er en længsel efter det, der betyder noget. Man vil gerne ind til kernen, dér hvor det gør ondt, eller dér hvor det er lækkert. Lars Kiel Bertelsen blev på et tidspunkt bedt om at sige, hvad kunst er, og sagde, at det er en diskursiv historisk ophobning. Og det er ikke uden grund, han siger det. Det er med til at pege på kunstens væsentlige tilknytning til verden, og hvordan den hele tiden relaterer sig til verden. Og det synes jeg, vi skal fokusere på her. Man skal turde sige, at det, der er godt, det er det, der har noget på hjerte, og kan mere end fylde den tomme plads over sofaen ud. Det ville være farligt, at tage ud til de andre store kulturmetropoler og så tro, at det store, der står og lyser, det er det, vi skal have hentet herop for en masse penge, for det er slet ikke nødvendigvis det, vi har brug for. Mange har set de ting i forvejen,

I PANELET: Ole Bak Jakobsen, kunsten.nu Trine Rytter Andersen, kunstner, kurator, skribent Kim Grønborg, leder af Spanien 19c. billedkunstner Lone Lindequist, forstander Byhøjskolen


i kraft af den omfattende kulturturisme. Det bliver bare fremmedgørende. Vi skal kombinere det lokale, som kan noget, som har udsyn, med noget kvalificeret udefra – så har vi chancen for at skabe noget banebrydende. Med mit kendskab til den lokale kunstverden tror jeg, at hvis man bad dem lave et relationskort over deres internationale netværk, så ville man blive imponeret. Deres netværk er voldsomt forgrenet. Hvis man gennem de netværk kunne invitere nogle partnere, så er der grundlag for noget unikt. Jeg kunne også drømme om, at billedkunsten i 2017 er nået et sted hen, hvor den kommer ordentligt ud i byens forskellige rum, og der er blevet skabt nogle alternative stærkt visuelle miljøer, hvor folk kan få et sug i maven. Ikke bare fordi man kan sidde og drikke fadøl, men fordi hele iscenesættelsen sætter nogle tanker i gang i skallen på én. Jeg ønsker mig indhold tilbage i kunsten, og fokus på dette indhold. Formidlingsdelen er også min evige kæphest. Vi har aldrig tid nok til at snakke om hvad det handler om. Kim Grønborg Jeg synes, at I allerede er godt i gang med den her proces med at lave en undersøgelse af, hvad der sker i byen. Kulturhovedstad kan hurtigt blive noget med, at man fyrer en masse penge af i løbet af et år, og så sker der ikke noget bagefter. Vi må arbejde på at styrke de netværk, der er i byen. Nu kan vi se med Godsbanen, hvordan det hele tiden bliver skrevet ud og skrevet ud og skrevet ud. En ting, man måske burde gøre i forbindelse med kulturåret, var at oprette en form for billedkunstsekretariat, for der mangler faktisk hjælp til ansøgning, formidling osv. Nogle bestemte folk har nogle internationale kontakter, som andre også godt kunne bruge. Der mangler overblik. Det kunne være godt at få samlet noget viden. I det hele taget at få undersøgt de ting, som sker, og så investere i nogle blivende ting, og nogle ting, der kan udvikle sig, og så prøve at få opbygget de der netværk. Det ville være spændende at få det internationale aspekt ind over. At få lavet nogle ting, der kan fortsætte, så det ikke bare er noget, der popper forbigående op, hvor man så bare kan smide de tomme fadølsglas ud bagefter. Det er essensen: produktudvikling! Lone Lindequist På Byhøjskolen har vi de seneste 25 år etableret nogle uddannelser indenfor de kreative felter, hvor det essentielle er kvalitet. Man skulle ikke tro, at kunst kunne være skadeligt. Men det kan det faktisk. Når jeg er ude i IKEA og ser de billeder, man kan købe dér, tænker jeg: Jo, det her kan sgu’ godt gøre fortræd! Det handler om at udvise respekt for kvalitet frem for kvantitet. Nu om dage har vi en idé om, at vi alle skal male, og man kan købe kunst i Fakta osv. Sådan noget vil vi ikke have. De unge, der har været hos os, siger videre til andre, at vi tager tingene alvorligt. Vi har at gøre med unge, der ikke er sikre på, om kunst er deres gebet, og hos os får de respons lige med det samme. Alle ved, at der ikke er nogen penge. Men det, vi savner, er et sted, hvor de unge kan færdes, hvor de kan gå og udvikle deres ting. De tanker, jeg har hørt omkring Godsbanen, er, at det skal være et sted, hvor der skal være nogle voksne, som kan se talenter ud over deres egne rækker. Som kan få unge, der har brug for noget arbejde og noget respekt, til at udvikle sig. Vi har lige fået lov at arbejde nede på Godsbanen i en måned. Her har vi 40 nye måske kommende kunstnere, som laver en elevudstilling. Når man fortæller pressen det, er de uinteresserede. Der er nogle, der er kommet et godt stykke vej, som har rigtig meget at byde på, og som har brug for sted at udvikle sig. Det er skadeligt at male sofastykker og tage portrætfotos. Det er skadeligt arbejde, det er skadeligt for den kunstneriske


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

udvikling. Det er jo ikke fordi, de mennesker mangler kvalitetssans, men der er jo ikke steder, hvor de kan få respons. Godsbanen kan være et svar på det potentiale. Kunstniveauet svarer til breddeidrætten i Århus, og der er selvfølgelig også elitekunst i Århus, og der skal selvfølgelig også være bred kunst. Det er ikke nok, at man gør det selv et eller andet sted, hvor der så måske også lige bliver lavet nogle tags. Tags er noget af det værste, der findes for kunstverdenen. Send flere penge! Diskussion SØREN ELGAARD: Jeg giver Trine ret i, at det handler om at bruge byrummet som et kunstrum. Det skal ikke være sådan nogle små gallerier, hvor små tropper kan finde ned. Der skal arbejdes hårdt for at komme op i et niveau, som er godt nok. Jeg kommer tit i Ålborg, hvor de har Nordkraft, som fungerer godt, og som har mange kulturelle aktiviteter, der kan virke befrugtende på hinanden. Vi har brug for et sted, hvor tingene kan befrugte hinanden. Især det med at restaurere gamle steder fungerer godt. At få en modstand, hvor man kan få nogle ting igen. Jeg tror også, det er vigtigt at samarbejde med arkitekterne. Når jeg hører udtrykket ”kunstnerisk kvalitet” rejser hårene i nakken sig altid, for det betyder, at det altid er de samme små kliker. Vi skal prøve at komme væk fra de små kliker, som Århus er meget belastet af. Der skal være en mere transparent diskussion af kvalitet, hvor forskellige kunstsyn kan mødes. Vi må forklare, hvad der er godt og skidt. Det der med, at hvis noget er avantgarde, så er det automatisk godt, det er jo netop dér, hvor det bliver provinsielt. Måske er det i virkeligheden det, man regner for gammeldags og kedelig kunst, der er det nye og spændende. Vi skal ikke gentage det samme gamle show med Tordenskjolds soldater. Dér tror jeg, at byen skal øve sig på noget nyt. Folk skal have noget nyt. Oppe på Kunsthistorie har vi jo i omegnen af 65 nye studerende hvert år, og der er potentiale for at de kan få nogle opgaver i den forbindelse. Det gammeldags skel mellem teoretikere og udøvende kunstnere er en svær hurdle at komme over. At løse nogle konkrete opgaver kunne være en måde at komme videre. LONE LINDEQUIST: Igen, fordi jeg arbejder med kunst og unge: Vi må heller ikke være blinde for, at noget af den kvalitet vi ønsker os, faktisk også kan findes uden for de ordinære systemer. Nogle laver høj kvalitet, men har bevidst meldt sig ud. Dem, der arbejder med street-art og ikke vil ind i et system, som de føler binder dem. De er jo også en del af kvaliteten. ANJA RAITHEL: Trine taler om at bruge de netværk, der findes, og lave samarbejdsrelationer, og det tror jeg kan være en god måde at undgå nogle af faldgruberne med megaevents og overflade på. Hvis man får de rigtige til at pege på nogle flere. Men man skal selvfølgelig få det bredt ud og få noget nyt ind. Jeg tror både på små udstillingssteder og på byens rum. Mange af de kunstnere, jeg kender, arbejder med sociale relationer. Der er gode muligheder for at koble folk på tværs. TREVOR DAVIES: Noget af det vigtigste er på den ene side at fremme en kvalitet i forhold til kunst og selvstændighed – at afsøge nogle ekstreme udtryk og greb, der ikke er mainstream – men på den anden side ikke at køre sig selv ud på et sidespor og blive elitær og nicheagtig. TRINE RYTTER ANDERSEN: Vi vil i de kommende år opleve mangel på ressourcer til kulturlivet, så vi er nødt til at kvalificere kunsten, så den bliver synlig for publikum, og så det bliver klart, hvorfor den er allerhelvedes vigtig. Det er vi nødt til at tage os af. Vi skal vise hvorfor kunsten er nødvendig. Det skal vi have skarpt fokus på, hvis vi skal løfte en opgave som 2017. TREVOR DAVIES: Vi har haft et årti med kuratorer og kunstnersammenslutninger, som har haft magtfulde positioner. Hvilken ny form for model skal vi have?


SØREN ELGAARD: Hvis vi skal bryde det mønster med de forhadte kuratorer og sammenslutninger, så lad os få nogle udenlandske talenter til at bo som gæster i byen som kan være med, ligesom fodboldtrænere, og tage nogle kunstnere ind under sig og være i dialog, fremelske nye planter. Det ville være godt for byens kunstliv i det hele taget. ANJA RAITHEL: Når jeg tænker ”Kulturhovedstad”, så virker det meget stort. Hvad enten de sidder på ARoS, eller på et lille sted, mener de jo, at det er kvalitet, de har med at gøre. Man skal bruge hele paletten, synes jeg. OLE BAK JAKOBSEN: Kvalitet og hvad det er for noget, det er man selvfølgelig nødt til at diskutere. Jeg er bange for, at jeg kommer til at plædere for det elitære, men: vi kan hurtigt blive enige om, at det skal være mangfoldigt, og vi vil gerne have noget af det hele. Problemet er bare, at så bliver det hurtigt kvantitativt, i stedet for kvalitativt. Man skal bruge ordet ”kvalitativt” varsomt. Man skal tage diskussionen og vælge noget ud. PALLE VINTHER: Der, hvor filmen knækker for mig, det er, at det lyder som om, vi skal skære fra, så vi får nogle spidssatsninger. Hvis vi kan bruge den her proces til noget, så er det at få endnu mere kvalitet i det, vi går og laver. Det hedder jo kulturby og ikke kunstby. Vi skal ikke lægge et snit ned, og lægge os fast på, at det skal være de og de og de heste. Så man kan heller ikke sige, at fx Rum 46 er bedre end ARoS, for det er to forskellige ting. TRINE RYTTER ANDERSEN: Det er jo alle spillerne, der kan argumentere for at de laver noget kvalitativt. Mange orker ikke at snakke kvalitet længere, for ”det, du siger, kan være lige så godt som det, jeg siger” osv. Men vi skal have den diskussion på banen. KIM GRØNBORG: Den slags diskussioner kan hurtigt ende i noget fnidder, og dér kunne det være godt, at få nogle folk udefra ind i den. Nogle folk, som er hævet over venner og interesser, så vi kan blive fri for indforståethed og mudderkastning. LONE LINDEQUIST: Vi bliver nødt til at have en form for kuratorråd, men det må ikke bestå af dem, der plejer at være elite i Århus. Man må tage nogen udefra, der slet ikke ved hvem, der er hvem her. KIM GRØNBORG: Det behøver ikke være dem, der skal tage alle beslutninger, men det er for at få en diskussion i gang. TREVOR DAVIES: For ikke at ende i provinsialisme, er kend-dine-svagheder én af de første forudsætninger. Det håber vi, at vi kan begynde at indkredse. Jeg håber, at vi kan få kunstinstitutionerne til at gennemgå en hård selvanalyse. At vi konfronterer de ting ærligt. SØREN ELGAARD: Det kære ARoS er jo fyrtårnet, problemet er bare, at de ikke rigtigt har været sparringspartner for byens talenter, for de har skullet fokusere på det internationale. I Ålborg har man ikke den snobisme i forhold til det internationale, og har i stedet valgt, at byens museum er nødt til at være i dialog med byens borgere. Det handler om, at turde beskæftige sig med folk, som ikke er blåstemplede i forvejen. Der kunne man godt forestille sig nogle modeller. På Den Frie Udstilling har vi fx. arbejdet med at lade hver dansk kunstner vælge en udenlandsk kunstner. TREVOR DAVIES: Så længe man tænker kunst som et objekt og ikke som en proces, er det et problem.


Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SØREN ELGAARD: Et sted som Kunstbygningen: Hvis man ser på besøgstallet, så er det er jo alt for lidt, når man tænker på beliggenheden og alle de studerende. Der må være noget galt med hele formidlingen. ANJA CHRISTENSEN: Langt hen ad vejen er vi ikke nødvendigvis de bedste organisatorer. Vi vil gerne prioritere vores kunstneriske arbejde som det mest betydningsfulde. Derfor har vi måske brug for nogen udefra, så vi kan koncentrere os om det, vi er bedst til. TREVOR DAVIES: Kan Godsbanen komme til at spille en sådan rolle? KIM GRØNBORG: Det ville være fantastisk, hvis det kunne lade sig gøre. Det er nærmest det eneste sted, der findes. TREVOR DAVIES: Det ville være skuffende, hvis det hele bliver domineret af arkitektsnak. Det er vigtigt, at Godsbanen bliver et vellykket projekt, ellers mister byen en chance. OLE BAK JAKOBSEN: Det synes jeg er et godt, konkret forslag. Det andet kunne være en sekretariatsfunktion til at hjælpe de her kunstmiljøer med det praktiske, presse og fondsansøgninger osv. Vi skal have en ordentlig formidlingsplatform for kunsten, og vi skal tage diskussionen om kvaliteten. Jeg kunne godt tænke mig, at Kunsten.nu kunne være en sådan platform. MARTIN LAI: Det lyder som noget, vi sikkert også kommer til at snakke om i morgen. Musikken er måske længere fremme på dette punkt, for så snart der opstår en ny stilart, opstår der et nyt bookingfirma. TREVOR DAVIES: I billedkunstverden er folk nok stadig meget individualister. Men det kunne være en god idé med et agentur, en vidensenhed. I forhold til København er afstanden trods alt mindre her... ANJA RAITHEL: Faktisk er pengene fra Staten der allerede. Noget, jeg synes man mangler i Århus, det er sådan nogle ordninger, man har steder som Italien og London. Der har man midler til langsigtede projekter, der får økonomisk støtte fra urban planning, altså midler fra andre steder i kommunen. Man bør få kommunen til at gøre noget. Det handler om at tænke langsigtet. Hvis det kun er mursten, det hele, er det sørgeligt. TRINE RYTTER ANDERSEN: For lige at knytte op til snakken om kvalificeret street-art og strategier her, findes der virkeligt dygtige grupper, der kunne hentes ind og lægge kul på de lokale taggere og få dem op i et kvalificeret niveau. LONE LINDEQUIST: Man kan godt sige, at alle de penge, der kastes i Gellerupområdet, det handler i bund og grund om boliger og lidt grønt. Der burde man tage en bredere diskussion. TREVOR DAVIES: Det må ikke blive et kulturhus uden visioner. Det kræver, at kulturinstitutionerne er engagerede i byen. De må påtage sig et civilt ansvar. Man må arbejde med sociale processer. SØREN ELGAARD: White Chapel i London er et godt eksempel. LONE LINDEQUIST: Mejlgade For Mangfoldighed har mange også fremhævet som fremragende. Det var selvorganiseret, uden at ting blev smadret.


Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk


http://www.aarhus2017.dk/uploads/090914_OpsamlingSWOT_dokument_SWOT_6Billedkunst_web.indd