http://www.aarhus2017.dk/uploads/090914_OpsamlingSWOT_dokument_SWOT_10Arkitektur_web.indd

SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Arkitektur, design, mode, kreative erhverv og byen

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktion

Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven.

I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles.

Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning.

SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”.

Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med.

Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet.

Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum.

I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn.

I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.

Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”.

Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles.

Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017.

Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau.

Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.

LITTERATUR OG BYEN

IDRÆT, KROP OG BYEN

BØRN OG BYEN

ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN

MEDIER, FILM OG BYEN

SCENEKUNST OG BYEN

MUSIK OG BYEN

BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN

UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN

BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN

MANGFOLDIGHED OG BYEN

DEMOKRATI OG BYEN

HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN

TEMAER:

Trevor Davies, projektleder 2017

BESKRIVELSE AF SWOT:

introduktion

Citater fra debatten ved bordene

SWOT kort

Opsummering

Referat af paneldebatten

Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 10: ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN Introduktion

SWOT-workshoppen tog udgangspunkt i de klassiske, kreative erhverv, som sammen med kultursektoren udgør et væsentligt afsæt for byens kulturelle udvikling. Her findes en række fag, der understøttes af kreative uddannelser med kunstnerisk islæt, men som først og fremmest skal realiseres indenfor en markedsøkonomi.

Der tales meget om, at disse kreative erhverv er afhængige af at være synlige og af at agere og arbejde både i forhold til klynger og i forhold til tværgående klynger og netværk.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Alle fag er stærkt internationalt orienterede, og dermed er internationale traditioner og forbindelser meget afgørende.

Anders Geert-Jensen Christian Lausten Sørensen

1

De kreative fag er gået fra at være af perifer interesse til at være langt mere centralt placeret i kommunernes udviklingsplaner. I Århus, som andre steder, er det både det erhvervsmæssige potentiale og det kreative potentiale, der er drivkraften bag ønsket om at skabe bedre rammebetingelser for de kreative fag.

Connie Jantzen Lars Davidsen

Designit Århus Kommune, Borgmesterens Afdeling Bymuseet Kulturforvaltningen, Århus Kommune Lynfabrikken NyX Institut for Æstetiske fag, AU Billedkunstner NyX Videncenter for Design og Business Federation of Danish Textile and Clothing CAVI/TEKNE IT firma programør Socialistisk Folkeparti i Århus Unity Studios institut for Æstetiske Fag, AU Salling BYI Århus Kommune Århus Kommune, Teknik og Miljø Kiloo Under Århus Institut for Design, Arkitektskolen Aarhus Schmidt Hammer Lassen k/s Strategy Lab , ASB Kollision Erhverv, By og Viden. Århus Kommune NyX NyX

Med 2000 arkitekter og formentlig mellem 1000 og 2000 professionelle i de øvrige fag udgør området et afgørende potentiale for Århus.

SWOT-deltagerne kom fra alle hjørner af området - fra enmandsvirksomheder til de store arkitekt- og designvirksomheder, som er kernen i miljøet, fra netværk og landsorganisationer samt fra uddannelsesinstitutionerne, eksempelvis Arkitektskolen Århus.

Refleksionerne over byens styrker gik på, at der er stærke klynger indenfor arkitektur og design med henvisninger til undersøgelsen af Arkitekturklyngen i Århus, der fremhæver Arkitektskolens nøgleplacering.

Med Tekos udviklingsplaner i Århus er potentialet for design og mode forøget væsentligt.

Et tilsvarende miljø er skabt omkring Katrinebjerg, hvor forskning, undervisning og kunstnere tager afsæt i nye medier som udtryks- og kommunikationsform.

Der var bred enighed om, at byens ansigt, appel og tiltrækningskraft var essentiel for de kreative erhverv. Man mente, at der var en mulig konflikt eller uoverensstemmelse mellem ønsket om at være en ”kreativ by” og byens markedsføring som et venligt og familievenligt besøgsmål. Spørgsmålet om manglende karakter og ”cutting edge” blev fremhævet.

En dominerende problemstilling er ”tab” af kreativitet, når unge forlader byen efter endt uddannelse. Der efterlystes bedre iværksætterordninger og vejledning.

Der var stor interesse for at søge flere tværgående samarbejdsforløb i byen, hvor byens tæthed med hensyn til størrelse og

Lasse Schuleit Maria Funch Mogensen Astrid B. Steffensen Birthe Havmøller Charlotte Dorrit Bøilerehauge Jesper Green Frost Morten C. Lervig Lone Mørk Allan Kirkeby Anders Troelsen Jens Severin Knud Jantzen Peter Bertelsen Jacob Møller Jonatan Marcussen Jørgen Rasmussen Kasper Frandsen Tina Broberg Tobias Løssing Christina L. Sørensen Julius Nørby Louise Jensen

1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4

uformelle netsværkskarakter kunne udnyttes. Og der lød en opfordring til både virksomheder og offentlige partnere om, at der skal mere konkret handling til for at skabe fremdrift.

Endelig var der klare opfordringer til, at byen er nødt til at prioritere, og her savner man en mere håndfast holdning, således at man ikke forsøger at holde alt og alle i gang samtidig.

Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

Se på mulighederne for at skabe flere kreative centre som ”Lynfabrikken”. Anvende denne tankegang i en mere strategisk plan med henblik på at skabe kreative mødesteder (fx Gellerup, De Bynære Havnearealer).

-

En opfordring til både Borgmesterens Afdeling og Kulturforvaltningen om at gå sammen omkring en specifik udviklingsplan for de kreative erhverv med afsæt i den forestående Kortlægning af Århus 2009.

-

Bruge erfaringer fra ”Creative Amsterdam” og ”Creative Berlin” for at skabe konkrete platforme, som internationalt kan være med til at åbne døre for det kreative Århus.

-

Tankerne omkring AND (Arkitektur, Ny teknologi og Design) kan blive helt centrale i forhold til at skabe bedre rammer for arkitektur og design, men kan også være med til at styrke Århus’ renommé som en kreativ by.

-

At man fastholder de nævnte fag som udgangspunkt for en detaljeret kortlægning ift. 2017.

Bord 1 Undertema: Synlighed

Bord 2 Undertema: Inspiration

S

W

O

T

Bord 3 Undertema: Kvalitet

Bord 4 Undertema: Talent

Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 10: ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 – SYNLIGHED ”Muligheder for netværk pga. byens overkommelige størrelse.”

BORD 2 - INSPIRATION ”En meget bred og alsidig uddannelsessektor, hvilket afstedkommer en masse muligheder.” ”Byen er gammel og ladet med historie, blandet med en masse energi både hos de unge og de erfarne.” ”Der er potentiale i byens brand. Århus er en vidensby. Brandet skal ikke opbygges fra bunden.” ”’Verdens mindste storby’ er et fantastisk brand, som man faktisk kender i den store verden.” ”De relativt mange uddannelser indenfor det kreative/æstetiske område føder mange af byens erhverv.” ”Stærke undergrundsmiljøer, fx omkring Mejlgade.” ”En række store spillere på landsplan. Tiltrækker arbejdskraft j fra hele Jy Jylland.”

A S

M

MAS MA ASS A SS S SE S E M LI L

E

”DER ER POTENTIALE I BYENS BRAND. ÅRHUS ER EN VIDENSBY. BRANDET SKAL AL IK IIKKE KKE KK K KE O OPBYGGES GES FRA R BUNDEN.” N SVAGHEDER BORD 1 – SYNLIGHED ”Århus er ikke stor nok/kendt nok internationalt, der er alt for stor afdrift af talenter” Christian Lausten Sørensen, Århus Kommune ”Der er for stort fokus på det lokale, for de lokale” (Lasse Schuleit) ”Er iværksætterrådgivningen god nok? Er ambitionsniveauet for lavt, og er der for lidt rådgivning på tværs?” ”Der er flere konsulenter, der vækster end iværksættere, der vækster. Der mangler en kobling mellem uddannelse ogg virksomhed.” (Lasse Schuleit) ”DER ER FOR STORT FOKUS S PÅ PÅ DE DET ET T LLOKALE, E, FOR E R DE LOKALE” BORD 2 - INSPIRATION ”Byen er for lille.” ”Der er for smalt fokus. Fx er erhvervslivet for fokuseret på, hvad man er dygtig til.” ”Mode er ukendt for byen” ”Der er ikke tradition for at forskere deltager i det skabende kulturliv.” ”Den akademiske viden isoleres.” ”Studenterengagementet er hårdt ramt pga. strammere studievilkår. Dette giver manglende frihed, og resultaterne af dette kommer først nu.” ”ER IVÆRKSÆTTERRÅDGIVNINGEN GOD NOK? ER AMBITIONSNIVEAUET FOR LAVT, OG ER DER FOR F LIDT RÅDGIVNING GIIVN GIV VN NIN NI ING P PÅ Å TVÆRS?” RS?” R ?

BORD 4 – TALENT ”Potentialet blandt de mange, dygtige studerende i byen udnyttes ikke optimalt” (Tina Broberg) MULIGHEDER BORD 1 – SYNLIGHED ”Hvem skal styre fremtidens beslutninger? Man kunne forestille sig en platform baseret på, hvad vi er gode til og dermed skabe rammerne for en levende by, som bruger penge på at producere frem for at institutionalisere.” (Lasse Schuleit)

”Det ville være godt med et systemskifte. At bryde med det vante og starte noget nyt. Man kunne fx etablere gæsteboliger i forbindelse med Godsbanen, som springbræt for internationalt samarbejde.” ”Det ville være ønskværdigt med et langt større kunstnerisk aftryk i byen, når byens kompetencer er afdækket. Det kunne være på byens bygninger eller kunstobjekter både fysiske og digitale.”

BORD 2 - INSPIRATION ”Udbygge tværinstitutionelle netværk. Vi skal blive bedre til at bruge hinanden. Nogle af de succesfulde arkitektfirmaer kunne få gavn af at diskutere faggrænser og inddrage andre kompetencer end arkitekternes.” ”At myndigheder eller institutioner (fx AROS) i højere grad giver plads til lokalt talent. Fokus på lokal talentmasse.” ”Et bedre offentligt rum for vidensudveksling.”

BORD 3 – KVALITET ”Forbedre kommunikationen – synergiansvarlighed mellem uddannelsesorganisationer og virksomheder.” ”Et fysisk og virtuelt mødested for alle. Drive et fysisk sted i byen, som kan understøtte arkitektur og design med referencer og ?M MAN AN N KU UNN NNE FO F R RE ESTILLE ES STIL T LE SIG SIG E EN N PLA LA ATFOR TF FO ORM BA AS SERE SE S ERE E udstillinger, internationalt samarbejde mv.”

PÅ, HVAD VI ER GODE TIL OG DERMED SKABE RAMMERNE AM MM MMERNE ME ER ERNE RNE E FO F FOR OR R EN EN LEV LE LEVENDE EV VEN EN NDE B ND BY,, SO BY SOM OM BR OM BRUG BRUGER RUG UGE ER P ER PENGE ENG GE PÅ AT G PRODUCERE PR RO OD DUCE CER RE FREM RE FR FRE EM FOR E FOR AT FO AT IINSTITUTIONALISERE.” NSTI STITU ITUT TIO IO ONAL NALLLIS S

BORD 4 – TALENT ”Village Square som fysisk og virtuelt mødested for alle” ”Der skal sættes tidligere fokus på undervisningg i iværksætteri – allerede i gymnasiet”.

(Tina Broberg) gy g

”AT MYNDIGHEDER ELLER INSTITUTIONER (FX AROS) ARO ROS RO OS S) I HØJERE HØJ H HØ ØJE ER ERE RE GRAD GRA GR GRAD D GIVER GIV GIV VER VER ER PLADS PLA P PLLLA ADS TIL TILL LOKALT LO OK O K TALENT. T. FOKUS FO OK PÅ LOKAL TALENTMASSE.” ENTM MA

TRUSLER BORD 1 – SYNLIGHED ”Det er en trussel, hvis der ikke også investeres i det indhold, der skal være i bygningerne, hvis politikerne kun bevilliger penge til mursten. (Lasse Schuleit) ”Kommunen bliver nødt til at mene det, den vil med byen. Ellers ender det med middelmådighed eller ingenting.”

(Lars Davidsen)

BORD 2 - INSPIRATION ”At videnssiloerne ikke forenes. At nye tværfaglige uddannelser ikke oprettes. At vi gør det samme som alle andre, bare dårligere.” ”Vi er nødt til at identificere byens særkender. Truslen er ellers, at vi forfølger tilsyneladende muligheder uden refleksion og analyse.” ”En trussel mod byens studenterengagement er en kontraktgørelse af studievilkårene.” ”Bestræbelsen på tværfaglighed kan dræbe de enkelte fag, og vi får en masse fag, som er døgnfluer. I stedet for at satse på faglighed.” ”VI ER NØDT TIL AT IDENTIFICERE BYENS SÆRKENDER. TRU TRUSLE TRUSLEN RUS RU US U SLE LEN N ER R ELLE EL E ELLERS, LLER ER RS R S, AT AT VI VI FORFØLGER FOR RFØ RFØ ØLG ØL Ø LGE GER RT TILS TILSYNELADENDE ILLSYNE SYNE EL E BORD 3 – KVALITET ”Århus vil det hele, men det er nødvendigt at udvælge fokusområder.”

MULIGHEDER M MU ULIIIG GHEDE D RU UDEN DE EN NR RE REFLEKSION EFLLLE EFLE EKS KSI SIO ION ON O OG GA ANALYSE.” NALY

BORD 4 – TALENT ”Placering af miljøer i klynger kan resultere i, at man lukker sig om selv.” ”PLACERING AF MILJØER I KLYNGER RK KA KAN AN R RE RESULTERE ESU ULT TERE II,, AT A M MAN AN A N LUK LUKKER LU LUKK KKER R SIG OM SE SELV.” V” ”Undergrunden har ikke de samme betingelser længere, og på et tidspunkt løber l b vii tør t for f de d ukontrollerede k t ll d kræfter k ft i vækstlagene.”

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 10: ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN SWOT kort

Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 10: ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – SYNLIGHED ”Stærke erhvervsklynger især indenfor arkitektur og design.” ”Fælles forståelse og vilje til tværfagligt samarbejde.” ”Ung studenterby med talent og deltagelse i det kreative miljø.”

”STÆRKE ERHVERVSKLYNGER ISÆR Æ INDENFOR ND D FOR ARKITEKTUR RK R KIT ITE TEK K RO OG BORD 2 - INSPIRATION ”Tradition for etablering fra undergrundsmiljøet.” ”Uddannelse – studerende, institutioner, viden og bredde.” ”Byens eksisterende brand – viden og kultur.”

”RIGTIG MANGE (U)FORMELLE NETVÆRK ET TV VÆR OG F FAGLIGE I MILJØER.” BORD 3 – KVALITET ”Studerende med drive.”

BORD 4 – TALENT ”Rigtig mange (u)formelle netværk og faglige miljøer.” ”Gode uddannelsesmuligheder – Nye mindset om læring – Etablerede iværksætterrådgivninger.” ”Mange jobs/aftagere, fx Alexandra Instituttet og tegnestuer.” ”Der er ingen større talentflugt indenfor arkitektur og design.”

SVAGHEDER BORD 1 – SYNLIGHED ”Århus er ukendt internationalt.” ”Der er mangel på kulturelle fixpunkter. Der er for ensartet byarkitektur.” ”DER ER INGEN STØRRE TALENTFLUGT INDENFOR N FO OR A OR AR ARKITEKTUR R KT K T R OG DES DESIGN.” SIGN ” ”Middelmådighed og provinsmentalitet. Der er for lavt ambitionsniveau sammenlignet med København og for stort lokalt fokus.” ”Byen mangler magnetisme/tiltrækningskraft.”

BORD 2 - INSPIRATION ”DER ER MANGEL PÅ KULTURELLE FIXPUNKTER. R DER ER FOR ENSARTET RTET RT ET B BYARKITEKTUR.” YA K T TU UR.” U UR R” ”Isolering af akademisk viden i forhold til by og erhverv med efterfølgende udvandring.” ”Silotænkning i samarbejdet institutionerne imellem og i forhold til byen.” ”Total mangel på mode og knaphed på design.”

BORD 3 – KVALITET ”Ressourcetab.” ”Mangler på modefronten.”

”DER SKAL SÆTTES FOKUS PÅ KREATIVITET OG IVÆRKSÆTTERI ALLEREDE I BØRNEHAVEALDEREN.” ØRN RN NEH HA H AVEALDEREN.” A VE EALDE N

BORD 4 – TALENT ”Er iværksætterrådgivningen god nok?” ”Der skal sættes fokus på kreativitet og iværksætteri allerede i børnehavealderen.” ”Der mangler videndeling mellem de kreative faglige nicher og netværk.”

MULIGHEDER BORD 1 – SYNLIGHED ”Opbrud, nystart, fokusering og fravalg.” ”Fyrtårne – både bygning- og indholdsmæssigt, som kunstobjekter i byen.” ”Systemskifte med forenkling, mindre demokrati og mindre lydhørhed overfor kritik.” ”Nye mødesteder – internet i midtbyen, uformelle arbejdssteder/pladser, inddragelse af de studerende.”

BORD 2 - INSPIRATION ”Oplevelsesinspireret anvendelse af ny teknologi.” ”Udviklingsprojekter, der inkluderer erhverv og viden.” ”Udfordre faggrænserne.” ”Søge international inspiration gennem samarbejder og netværk.”

”NYE MØDESTEDER – INTERNET I MIDTBYEN, IDTBY ID DT TBYE BYE EN N, U UF UFORMELLE FOR OR RM ME ELLE LLE L E ARBE ARB A ARBEJDSSTEDER/PLADSER, BEJ EJDS JDSST JDSS SS STED D R/PL DE DER PLA L IINDDRAGELSE N D DR RAGE RAGELS ELSE EA AF FD DE E ST S STUDERENDE.” TU UDERE RE

BORD 3 – KVALITET ”At forbedre samarbejdet mellem virksomheder og uddannelser.” ”Inkludere de studerende i virksomhederne.” ”Fokus på det, vi er uddannet til.”

BORD 4 – TALENT ”Kortlægge mulighed for nye forretningsmodeller.” ”Ledere skal være designere og skabe muligheder frem for analyser.” ”Fokus uden at please.” ”Fyrtårne og nye teknologier.”

TRUSLER BORD 1 – SYNLIGHED ”Manglende ressourcer, silotænkning og afkastvurderinger.” ”Konsensus og middelmådighed.” ”Institutionalisering frem for at producere.”

BORD 2 - INSPIRATION ”Vanetænkning, hvor man satser på det kendte og sikre.” ”Ikke finder den rette balance mellem silotænkning og faglig udvanding.”

BORD 3 – KVALITET ”Samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutionerne fejler.” ”Århus vælger ikke, men vil fortsat det hele.”

BORD 4 – TALENT ”At vi uddanner ledere til ”Business as usual”.” ”Byen bliver for pæn, centraliseres og miljøer forsvinder.”

”ÅRHUS ”ÅR ”Å ÅRH ÅRHU RHUS HUS US VÆLGER VÆ VÆLLG GE G ER R IKKE, KKE, MEN M N VIL ME V L FORTSAT VI FOR FORT FO ORT RTS RT TS SA SAT AT A TD DET HELE.” HE

”BYEN BLIVER FOR PÆN, CENTRALISERES ENT NTR TR RA ALIS ISER SER SE RES OG R OG MILJØER M FORSVINDER.” ORSVINDER.”

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 10: ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN Referat fra paneldebatten

Lasse Schuleit Lynfabrikken rummer 28 virksomheder inden for design, arkitektur og kommunikation. Jeg taler her som virksomhedsejer, ikke som specialist. Lynfabrikken er en del af designmiljøet. Det er små enmandsfirmaer og små virksomheder. Det at vi har både kaffebar og kontorer gør, at vores mødested er noget helt for sig. Fokus ligger på at skabe en platform, hvor forskellige mennesker kan mødes. Der er utrolig kort vej til beslutningstagerne i byen. Du kan lave en virksomhed den ene måned, og stå på tagterassen og skåle i champagne med borgmesteren måneden efter.

Vi har brug for platforme, hvor folk kan lade sig inspirere af hinanden. Vi har brug for åbne døre og sjove møder på tværs.

Designområdet er meget ”buzzet”. Alle vil være designere. Derfor kan design af nogle betragtes, som en kunstart, ikke som business. Det er en fejl. Det er benhård business. Min egen baggrund er Æstetik & Kultur og musik. Jeg er ikke forretningsmand, men jeg er nødt til at tænke sådan, for sådan er det ude i den store verden.

Der bør skabes flere platforme, hvor man rent faktisk kan mødes, og som rummer både design, business og politik på ét sted.

Byrumsmøblet er et fysisk eksempel. Fri adgang til trådløst internet for alle er vores bud på, hvordan flere mødesteder på tværs kan skabes.

Anders Toft Udgangspunktet for Tine Nørgaards og mit forskningsprojekt om Arkitekturklyngen i Århus’ historie og status var, at undersøge om den store koncentration af arkitektvirksomheder nu også reelt var en klynge. Klyngebegrebet har været lidt af et ”buzzword”, og essensen er geografisk nærhed mellem virksomhed og institution, forbundet via økonomisk og/eller social udveksling.

Der er en ret stor koncentration af arkitektvirksomheder i centrum og inderste centrum af byen og omkring Arkitektskolen.

Hvordan er de økonomiske og sociale udvekslingsprocesser her? Videndeling og samarbejde er noget af det, man har set på i en undersøgelse. Fire århusianske arkitektvirksomheder er på Nordens top ti og C.F. Møller er nr. 18 på den europæiske liste.

Mellem 2001 og 2005 er der blevet færre arkitektvirksomheder i Århus C, men virksomhederne har fået flere ansatte og større omsætning.

Arkitektvirksomhederne i Århus er vokset i sammenligning med København, og har vundet flest konkurrencer. Indenfor en radius af 500 meter befinder de 10 mest succesfulde virksomheder sig. Men arkitekterne har megen rejseaktivitet. Opgaverne ligger ude i verden, og tilknytningen til Århus falder. I København har arkitektfirmaerne ikke filialer i Århus, men de århusianske har filialer i København. Man søger ud for at møde kunderne. Fx arbejder mere end halvdelen af de ansatte i C.F. Møllers tegnestue i andre byer.

Morten Lervig CAVI er et forskningscenter under Aarhus Universitet, med tilknytning til Alexandra Instituttet. Medieindustrien oplever i disse

I PANELET: Lasse Schuleit, leder, Lynfabrikken Anders Toft, Toft Arkitektur Morten Lervig, CAVI Dorrit Bøilerehauge, Videnscenter for Design og Business

år mulighed for vækst, og der er megen offentlig interesse for at benytte nye teknologier – også som underleverandør til alle mulige andre industrier.

Pointen i dag fra min side vil være, at man måske skal til at kigge lidt på, om man kunne gøre noget andet og mere med al denne ”anvendelse af nye medier til oplevelsesorienteret formidling”. Det kunne måske også bruges til noget i kulturhovedstadssammenhæng. I dag er der en bred vifte af institutioner, der allerede bruger os – fx. CrossMedia, Region Midtjylland, Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi, Nye Medier, Århus Kommune...

Et eksempel på et projekt er Klimavæggen fra CO2030-arrangementet. Her kunne personer tage fat i ord og placere dem i rækkefølge, og derved kunne man reflektere over nogle budskaber med klimamæssigt indhold. I et projekt for Salling arbejdede vi med materiale, der kan skifte mellem at være ugennemsigtigt og transparent. Det giver nye muligheder for butiksruder. Et andet projekt er Mejlbystenen til Randers Kulturhistoriske Museum. Her vises historien om stenen på selve stenen, hvilket er en ny måde at udstille og formidle på.

Dorrit Bøilerehauge På Videnscenter for Design og Business arbejder vi med at indsamle og formidle viden om og til design- og modebranchen, om fx trendsociologi og retail. Mode og livsstil er det fjerdestørste eksportområde i Danmark, og internationalt har det stor bevågenhed. I Danmark har vi to typer virksomheder – mindre virksomheder og store, kendte brands.

Jeg vil gerne udvide modebegrebet lidt her: Mode handler ikke kun om shopping af tøj – det omfatter også fx kunst, sociologi, business og historie. Uddannelse, viden og vækst er centralt her. Der findes masser af viden om mode i bred forstand – en viden, der kunne bruges i mange flere sammenhænge, end det er tilfældet nu. Mode kan også kobles til bæredygtighed, og det kan kobles til mange områder af dagliglivet.

Mode udgør en god platform for at udvikle samarbejder på tværs, da modebranchen allerede har et godt netværk udadtil og internationalt. Der er to modeuger i København, men der kunne sagtens være plads til flere nye events, såsom en form for mere bredt tænkte modeuger.

Diskussion JULIUS NØRBO: Lasse, jeres bud på et svar på udfordringen med at få virksomhederne og institutionerne til at tale sammen, er en kaffebar...?

LASSE SCHULEIT: Det er ikke tænkt som et kommercielt greb – og så alligevel. Små firmaer er oftest startet af én eller to personer. Kontorfaciliteter er ikke-eksisterende. Det kan være, at man kun har et slidt og gammelt kælderlokale. I og med, at økonomien bremser nogle ting, så kan man måske skabe nogle zoner, som er uformelle mødesteder. Fremfor, at man sidder helt alene. Bare det at sætte farten ned. At gå, i stedet for at køre bil eller cykle. Man møder kun mennesker, når man sætter farten ned. Det er et supplement, for man sidder jo ikke bare og drikker kaffe. Man laver faktisk også business.

UKENDT DELTAGER: Der burde være flere af den slags klynger, der fungerer som mødesteder.

JULIUS NØRBO: Ville det kunne fungere i forskerparker?

LASSE SCHULEIT: Det ville det for nogen. Ikke alle designere er bløde og flagrende. Nogle er hardcore forretningsfolk. Vi er også

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

nogle, der ikke nødvendigvis har vækst som et positivt ord. Der er faktisk mange, der kan lide at være en enmandsvirksomhed.

Det er et typisk århusiansk træk, i virkeligheden. Vi elsker at gå hjem klokken 16, og vi elsker at kunne tage ungerne med til alt muligt. Idéen om det gode arbejdsliv...

ANNE METTE BOYE: Indholdsmæssigt kunne en forskerpark være en vanvittigt spændende idé, men måske forestiller jeg mig et lidt sterilt og målrettet miljø, hvor jeg ikke ville kunne skabe kontakt på samme måde.

LASSE SCHULEIT: Man må åbne dørene i institutionerne. Ellers tænker man bare, at man ikke har noget at gøre der, og at man ikke bare kan komme uden at have et påskud. Kaffe er udmærket til det formål.

MORTEN LERVIG: Det er et sjovt koncept, at man laver sådan nogle konkurrencer, knokler som gale, vinder måske, og bagefter har man 30 mennesker, man skal af med, og så starter man forfra.

JULIUS NØRBO: Kan det bruges som lokomotiv, eller er det vane og tradition?

ANDERS TOFT: Der er stor branding-effekt på arkitekturområdet i forhold til modebranchen, som omsætningsmæssigt er større.

JULIUS NØRBO: Der burde måske være andre konkurrencebetingelser, så talentmassen fra arkitektstudiet også kan deltage.

TREVOR DAVIES: Når virksomheder bliver store er alting in-house, så enmandsfirmaer er per definition nødt til at være out-ofhouse og dermed mere åbne. Arkitektfirmaerne burde måske skabe nogle flere tværgående projekter, som fx. CAVI har været dygtige til. Samme folk, nye folk, nye konstellationer osv., på kryds og tværs. Arkitektfaget er meget opdragsstyret. Man venter til, der kommer en mulighed for at bygge. Man kan i højere grad tegne sin egen fremtid, når man er færre. Arkitektbranchen har måske vokset sig for stor, og kan ikke styre sine egne vilkår og sin egen fremtid.

ANDERS TOFT: Projektarbejde er et vilkår fra starten i studiet, med nye konstellationer osv. Men jeg er overordnet enig. I dag går det meget ud på at vinde konkurrencer.

JULIUS NØRBO: Hvorfor skal vi have et modefelt i Århus også?

DORRIT BØILEREHAUGE: Det vil styrke modebranchen, at få det her, for byen er unik på grund af det lave aldersgennemsnit, og den er kendt som vidensby. Handelshøjskolen har også en væsentlig position internationalt. Produkterne indenfor mode er synlige og nemme at gøre nærværende, hvilket gør kommunikationen let.

JULIUS NØRBO: Hvad er unikt ved Århus m.h.t. mode, hvis man vil undgå at kopiere?

DORRIT BØILEREHAUGE: Man kan gå ud, hvor brugerne er. Man kan være til stede, hvor folk er. Sculpture by the Sea, fx, viser, hvor mange mennesker, man kan trække til. Det skal gøres vedkommende og bruges til at lave oplevelser i fx detailhandlen, på pladser, m.v.

LASSE SCHULEIT: En by og kommune, der vil være Kulturhovedstad og en by, der vil have en Filmby. En by drevet af politiske ambitioner. Man skal kigge på hvad, der er i forvejen, ikke kun på hvad, man vil have. Jeg tror ikke, vi har 100 skjulte talenter i Århus. De, der er der, må træde frem. Det handler om det personlige engagement og om ildsjæle. Ikke om kommunen.

Kommunen skal ikke ind og drive brancher frem.

DORRIT BØILEREHAUGE: Der findes allerede et drive, og der er planer i gang. Vi skal gøre op med vanetænkning. Fx er Katrinebjerg jo også et resultat af, at nogen har brudt med, at IT er noget, der er i København.

LASSE SCHULEIT: Nyheder kommer ikke fra politisk hånd.

DORRIT BØILEREHAUGE: Vi må vove at gå ind i det, når der findes engagement og personligt drive.

ANDERS TOFT: Vi har engang undersøgt udkantsområder i Danmark. Man så på hvilke allerede eksisterende styrker, de havde.

Måske havde de ikke det, de ønskede. Men i Nordjylland havde de så fx en surfer-kultur. Det er et eksempel på overraskende styrker og karaktertræk.

JULIUS NØRBO: Hvor går de unge hen efter uddannelsen, og munder det så ud i erhverv?

MORTEN LERVIG: Jeg kan ikke svare på, om det resulterer i erhverv, men udviklingsprojekter er jo meget populære og involverer en masse studerende.

JULIUS NØRBO: Er der markedsefterspørgsel på jeres produkt, eller er det udvikling?

MORTEN LERVIG: Det er mest udvikling, men der er stadig mere efterspørgsel på konkrete opgaver. Det, der sker, er, at området får en uundgåelig udbredelse, og vi kan også samle gode kræfter i Århus omkring det. Det er det lange, seje træk. Der er en udveksling af viden mellem erhverv og uddannelserne, og der er en udvikling i gang. Folks syn på, hvordan faggrupper kan samarbejde ændrer sig faktisk, selvom det går langsomt. Principielt tror jeg på, at mangfoldigheden af idéerne er styrken. De er med til at flytte stille og roligt på holdinger.

LASSE SCHULEIT: Dér, hvor man kunne påpege et lille problem, er angående støtteordninger. EU-støtteordninger, lokale ordninger osv. Vi kan ikke få støtte, for det kræver en institution. Hele det område, hvor der er penge til projekter, er til institutioner, ikke små virksomheder. Man dræber meget engagement og initiativ ved, at det ikke kan omfatte det private.

TREVOR DAVIES: Måske der kunne etableres nogle juridiske platforme, så private virksomheder også kan være med i bysamlende projekter. Århus 2017 kan jo blive en organisation, der måske kan rumme det.

LASSE SCHULEIT: Politisk er jeg uenig, når samarbejde på tværs ikke giver det samme udbytte for alle. Princippet er forkert, når kun den ene part får penge for det. Vi bidrager gratis.

TREVOR DAVIES: RealDania har givet penge til byrumsforskning, der skal foregå over tre år. Men da måtte man oprette en selvejende institution for at kunne modtage penge. Andre selskabsformer kunne måske afhjælpe det problem, at man ikke kan støttes som selvstændigt, privatejet firma.

JULIUS NØRBO: Det lader til, at det, der efterspørges, ikke er flere midler, men mere samarbejdsmuligheder på tværs.

Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk