Koncertprogram, Aalborg Symfoniorkester, 18.01.2024, Schubert & Mendelssohn

SCHUBERT & MENDELSSOHN Torsdag 18. januar 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester

Olari Elts Kaja Marie Andersen, fløjte Yana Deshkova

PROGRAM Franz Schubert (1797-1828)

Ouverture i italiensk stil, C-dur, op. 170

(ca. 8 min)

Christopher Rouse (1949-2019)

Fløjtekoncert I. Amhrán II. Alla Marcia III. Elegia IV. Scherzo V. Amhrán

(ca. 28 min)

Giuseppe Martucci (1856-1909)

Notturno, op. 70, nr. 1, Des-dur

(ca. 8 min)

Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809-1847)

Symfoni nr. 4 i A-dur, op. 90, ”Den italienske” I. Allegro Vivace II. Andante con moto III. Con moto moderato IV. Saltarello: Presto

(ca. 27 min)

Pause

Olari Elts, dirigent Olari Elts (f.1971 i Tallinn) er en estisk dirigent. Hans passion for innovativ programlægning har givet ham stor anerkendelse på den internationale musikscene, og han er en efterspurgt dirigent på såvel koncert- som operascener verden over.

Foto: © Katrin Viil

Siden 2020 har han været chefdirigent og kunstnerisk ansvarlig for Estonian National Symphony Orchestra, hvor han tidligere har været gæstedirigent i mere end ti år. Samme position havde han hos Helsinki Philharmonic Orchestra fra 2011-2014.

Han var chefdirigent for Latvian National Symphony Orchestra fra 2001 til 2006. Han er stifter af og chef for samtidsmusikensemblet NYYD Ensemble. I september 2006 tiltrådte han en nyoprettet stilling som kunstnerisk rådgiver for Orchestre National de Bretagne, og fra sæson 2007-08 blev han udnævnt til førstegæstedirigent for Scottish Chamber Orchestra.

Siden 2018 har han også været kunstnerisk rådgiver for Kymi Sinfonietta.

Programnoter Af Jan Mygind

Franz Schubert Ouverture i italiensk stil Schubert kom fra en familie, hvor skolelærertraditionen var dybt forankret. Musik spillede en central rolle i familiens liv og blev både brugt i undervisningen og hjemme, hvor Schubert fra en tidlig alder ofte spillede musik med sine søskende.

Wien var i begyndelsen af 1800-tallet anerkendt som et centrum for musik og kunst. To dominerende komponister prægede byens musikscene. Den ene var den italienske operakomponist Rossini, der opnåede enorm succes med sine lettilgængelige og melodiske operaer. Den anden var den store titan, Beethoven, som nød særlig gunst hos adelen og andre velhavende mæcener.

Schubert kæmpede for at finde sin egen plads, men lod sig tydeligt inspirere af begge komponister, og netop da ”Rossini-feberen” var på sit højeste i Wien (ja i hele Europa), komponerede Schubert to ouverturer i italiensk stil. I den første, som spilles ved denne koncert, hører man ekkoer fra Rossinis charmerende og melodirige univers. Ouverturen indledes med en langsom introduktion, der baner vejen for et hurtigt afsnit, hvor to temaer charmerer og mildt duellerer om førerpositionen.

Christopher Rouse Fløjtekoncert Den amerikanske komponist Christopher Rouse arbejdede gennem hele sin karriere med at skabe musik,

som altid vedkendte sig den klassiske tradition, og hans musik bliver ofte betegnet som neoromantisk. Lange linjer og skønne melodier præger fløjtekoncerten fra 1993, der også giver plads til medrivende folkloristiske islæt med inspiration fra den irske folkemusik. Han skrev selv om værket:

kunne ikke ryste rædslen over disse begivenheder af mig. Midter-satsen er en elegi dedikeret til James Bulger - en lille gestus til minde om et liv, der meningsløst og grusomt blev slukket.”

”Den første og sidste sats har titlen Amhrán (gælisk for sang) og er udformet som enkle, melodiske forløb for fløjten akkompagneret af strygeorkestret. Begge satser er inspireret af traditionerne inden for keltisk, især irsk, folkemusik, men med en musikalsk fremstilling, der forhåbentlig fremstår mere åndelig, ja næsten metafysisk, ved hjælp af ekstremt langsomme tempi, måske ikke ulig nogle af den irske sangerinde Enyas sange”.

Den italienske komponist Giuseppe Martucci levede i en periode, hvor alle italienske komponister var optaget af at slå igennem som operakomponister.

Opera var den alt overskyggende musikalske genre. Martucci var ikke optaget af opera, men af den tyske, romantiske musik og blev selv en stor fortolker heraf både som pianist og som dirigent. Han dirigerede blandt andet den første italienske opførelse af Wagners opera Tristan og Isolde.

”Anden og fjerde sats er begge hurtige i tempo. Den anden sats er en ret livlig march, der deler noget af sit materiale med den fjerde sats, en scherzo, der i stigende grad henviser til den mest irske af danse, jig’en. Dog, når jig’en bliver præsenteret i sin mest åbenlyse form, har tempoet nået et punkt, hvor musikken næsten virker hektisk og åndeløs i sin karakter.” ”I en verden fyldt med daglige rædsler - alt for mange og enorme til at fatte som en helhed – er det som om kun isolerede, individuelle tragedier formår at gøre os opmærksomme på de enorme skadevirkninger, mennesker kan påføre hinanden.

For mig var en sådan begivenhed bortførelsen og det brutale mord på den to-årige engelske dreng James Bulger begået af to ti-årige drenge.

Jeg fulgte denne sag nøje, mens jeg komponerede min fløjtekoncert, og jeg

Giuseppe Martucci Notturno

I Notturno høres den tyske inspiration tydeligt, og ikke uden grund har man ofte kaldt Martucci for den italienske Brahms - det er varmglødede og fyldige klange, som bærer de smukke melodier i denne musik.

Felix Mendelssohn-Bartholdy Symfoni nr. 4 – Den italienske Mendelssohn blev født ind i en særdeles velhavende og kulturelt engageret familie i Berlin. Kunst og kultur fyldte meget, og det spillede en afgørende rolle i hans tidlige udvikling som musiker og komponist. Sammen med sin søster, Fanny, blev han undervist af privatlærere, der dyrkede deres interesser for sprog, litteratur og selvfølgelig musik. Det blev hurtigt tydeligt, at både Felix og Fanny var naturtalenter, og deres hjem blev ofte vært for musikalske soiréer, hvor de to søskende fik mulighed for at vise deres enestående talenter.

I sin ungdom begav Mendelssohn sig ud på en omfattende dannelsesrejse, der førte ham gennem Europa. Denne rejse skulle blive afgørende for hans musikalske udvikling. Han opbyggede vigtige kontakter og forbandt sig med kulturelle strømninger i forskellige europæiske lande. Det bidrog til at cementere hans position som en førende skikkelse i musikverdenen, især i perioden fra 1830’erne til 1840’erne.

En betydelig del af Mendelssohns værker blev skabt under indtryk af hans dannelsesrejse, der tog ham fra Centraleuropa til England og Skotland,

og til sidst til det solbeskinnede Italien. Det var specielt i Italien, Mendelssohn følte sig fyldt med glæde og taknemmelighed, hvilket inspirerede ham til at komponere sin berømte italienske symfoni.

I et brev hjem til sine forældre udtrykte han sin overvældende glæde ved at befinde sig i Italien og beskrev, hvordan landet opfyldte alle hans drømme. I februar befandt han sig i Rom, hvor han sendte et brev til sin søster, Fanny. Her udtrykte han sin begejstring for sin nye symfoni og kaldte den det lykkeligste værk, han nogensinde havde komponeret.

Symfonien består af fire satser, hver med sin egen unikke karakter.

Den første sats indledes med en overvældende glædesrus, der maler billeder af en skyfri himmel og det azurblå hav. Anden sats blev inspireret af en religiøs procession i Napoli og udtrykker en andagtsfuld og smuk stemning. Tredje sats tager os med på en rolig, dansende rejse ind i den frodige italienske natur. Endelig, i den usædvanlige fjerde sats, møder vi en mol-sats, der alligevel er fyldt med italiensk lidenskab og benytter rytmiske elementer fra de livlige danseformer, Saltarello og Tarantella.

Kaja Marie Andersen, fløjte

Kaja er uddannet ved Norges Musikkhøgskole, Conservatoire National Supérieur de Musique et de Danse de Paris, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium, hvor hun har studeret hos Andrew Cunningham, Tom Ottar Andreassen, Sophie Cherrier, Vincent Lucas, Ulla Miilmann

og Thomas Jensen. I august 2023 debuterede hun i solistklassen fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Før hun blev ansat som 1. solofløjtenist i Aalborg Symfoniorkester, spillede hun med flere andre store skandinaviske orkestre, blandt dem Det Kongelige Kapel, Copenhagen Phil, DR SymfoniOrkestret, KORK, Bergen Filharmoniske Orkester, Odense Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og Stavanger Symfoniorkester.

Kaja spiller på en Lev Levit 14 karats guldfløjte med et Jan Junker 22 karats mundstykke generøst udlånt af Sparebankstiftelsen Telemark.

Foto: © Nicolas Cho Meier

Kaja Marie Andersen (f. 1994) kommer fra Skien i Norge og begyndte at spille fløjte i en alder af ni år i det lokale skolekorps og på den lokale musikskole. Kaja er ud af en musikalsk familie, så det at spille et instrument var en selvfølgelighed. Hendes onkel er fløjtenist, så der var heller ikke helt tilfældigt, at det blev netop dette instrument, hun valgte.

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. Violin

Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Daina Mateikaite 2. koncertmester + Olga Daniluk Christine Langer Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll Jette Rosendal Sabina Kolodziej #

2. Violin

Fløjte

Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo

Obo

Judith Blauw 1. solo Mette Termansen 2. solo # Jenny Sjöberg, engelskhorn

Klarinet

Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet

Hugo Berreni 1. solo + Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Synnøve Gustavsson Boris Grinman Jaroslaw Nierychlo

Fagot

Bratsch

Trompet

Evdokia Ershova 1. solo Ewelina Bierlarczyk 2. solo Elsebeth Schmidl Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjølin Anna Dahl

Cello

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør/CEO Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef/CFO Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef Jesper Mikkelsen, B&U-producent Helle Nørgaard, PR og marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Mai Dreier Christensen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

Sheila Popkin 1. solo Sennen Costa, kontrafagot

Horn

Erik Sandberg 1. solo Jack Pilcher May 3. solo Charlie Ransley Lena Westlund

Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt

Basun

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose, basbasun

Adam Wozniak 1.solo Matthias Hehrmann 2. solo ° Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Aino Siurua #

Tuba

Kontrabas

Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Rasmus Vinther #

Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg

Administration / Teknik

Mattias Johansson 1. solo

Pauker

Michael Pilgaard 1. solo

Slagtøj

Harpe

Mette Nielsen 1. solo

konstitueret kontraktansat + assistent o

#

SPONSORER

Korngold & Dvorák Torsdag 25. januar 2024 kl. 19.30 Koncertsalen i Musikkens Hus I sidste sæson fortryllede moldoviske Alexandra Conunova publikum, da hun var solist i Bruchs maleriske, skotske fantasi.

Nu vender violinstjernen tilbage - denne gang som solist i Korngolds blændende melodiske violinkoncert.

Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

Samme aften kan man også opleve Dvořáks 6. symfoni og Webers ouverture til Euryanthe.

Clemens Schuldt dirigerer.