Page 1

t

RAFAEL PAYARE, DIRIGENT

PROGRAM Gustav Mahler 5 sange til tekster af Friedrich Rückert (1860-1911) Blicke mir nicht in die Lieder Ich bin der Welt abhanden gekommen Um Mitternacht Liebst du um Schönheit Ich atmet’ einen linden Duft (ca. 18 min.) PAUSE

Anton Bruckner Symfoni nr. 2, c-mol (1824-1896) Moderato Andante. Feierlich, etwas bewegt Scherzo. Mässig schnell – Trio Finale. Mehr schnell (ca. 60 min.)

PROGRAMNOTER Gustav Mahler

Rückert-lieder De fem sange til tekster af Rückert skrev Mahler i perioden, hvor han stiftede bekendtskab med Alma Schindler. Alma var selv en kunstnerisk begavelse af betydning

Blicke mir nicht in die Lieder. Mahler skulle selv have sagt om denne sang, at han følte et så tæt slægtskab med Rückerts tekst, at den lige såvel kunne have været skrevet af ham selv. Ich bin der Welt abhanden gekommen. ”Denne sang er et selvportræt“. Således beskrev Mahler denne sang. Den Weltschmerz, der kommer til udtryk i sangen, opsummerer på mange måder hele den romantiske forestilling om kunstneren som en person i evig konflikt med omverden. Um Mitternacht. Til at skabe nattestemning har Mahler valgt kun at benytte blæserne. Med blæserne får Mahler musikken til at lyde, som noget der kommer hinsides fra, og det mystiske eller forvrængede i natten males med oboens og klarinettens nedadgående glissando. Liebst du um Schönheit er skrevet som en kærlighedserklæring til Alma Mahler og er i øvrigt den eneste kærlighedssang fra Mahlers hånd. Mahler skrev sangen for klaver og sang, men orkestrerede den ikke selv – det gjorde hans udgiver Max Puttmann. Ich atmet’ eine linden Duft. Her skaber Mahler med sin gennemsigtige instrumentation en svævende og sansende atmosfære, som på smukkeste vis understøtter tekstens sansende kærlighedsbillede.

Anton Bruckner

Som søn af en fattig skolelærer og organist blev Bruckner født i den lille østrigske by Ansfelden. Han voksede op i et udkantsområde, hvor Metternichs reaktionære regime sikrede den gamle feudale samfundsorden. De liberale strømninger, som ellers skyllede ind over Europa, spillede derfor ingen rolle i Bruckners opvækst, og han voksede op med en nærmest naiv respekt over for autoriteter. At Bruckner skulle blive 39 år, før han komponerede sin første symfoni, er der flere grunde til. For det første var han en grundig og omhyggelig mand, som ville have det grundlæggende håndværk helt på plads, inden han ville kaste sig over den store symfoniske genre. For det andet havde han i sine ungdomsår kun i begrænset omfang haft mulighed for at stifte bekendtskab med den romantiske symfoni. Bruckners symfonier kom på mange måder til at stå i opposition til samtidens øvrige symfoniske værker. For hvor man hos de romantiske komponister var vant til mere eller mindre flamboyante og excentriske personligheder, som skrev stærkt subjektive og følelsesmættede værker, var Bruckners symfoniske univers præget af en eminent teknisk kunnen, hvorigennem han skabte fantastiske tonekatedraler af stor åndelig rigdom. Samtiden var ikke klar til Bruckners tonesprog, og hans symfonier blev genstand for megen kritik. På opfordring af velmenende venner reviderede Bruckner sine symfonier nærmest til ukendelighed. Symfoni nr. 2, c-mol I slutningen af 1860’erne kom Bruckner til Wien, hvor man havde oprettet en stilling til ham som underviser på byens fornemme konservatorium. Det viste sig hurtigt, at Bruckner var en fremragende underviser, og i 1871 blev han også udnævnt som pro-

fessor samme sted. Netop i denne periode påbegyndte han sin 2. symfoni, som skulle blive hans hidtil mest omfattede partitur på ikke færre end 2000 takter. Da symfonien i efteråret 1872 skulle have sin uropførelse med Wiener Filharmonikerne under ledelse af Otto Dessoff, opstod der nærmest optøjer under den første prøve. Flere af musikerne var af den opfattelse, at musikken var uspillelig. Dirigenten gav musikerne ret, og opførelsen blev aflyst. Det efterfølgende år kunne Bruckner dog, med ganske få ændringer i partituret, selv opføre symfonien med selvsamme orkester. 1. sats: Ud af en blidt vuggende tonesø manifesterer det første tema sig og sætter skub i den symfoniske udvikling. Efter en virkningsfuld generalpause præsenterer celloerne et indsmigrende sangbart sidetema. Herefter udvikler musikken sig i lange linjer, som med insisterende brug af små musikalske motiver bringes til store udladninger. 2. sats: Denne enorme langsomme sats tager os med på en rejse ind i tonernes længselsfulde univers. Musikken arbejder sig frem i lange linjer, som med ro, men med øget intensitet når nye højder. Også i denne sats bruger Bruckner pauser virkningsfuldt. 3. sats: I den dansante scherzo bringer Bruckner med sin næsten folkloristiske musik os ned på jorden igen. I triodelen hører vi en ländler, der med strygernes misterioso-akkompagnement tager os med til en helt anden verden. 4. sats: I finalen arbejder Bruckner sig med stor ro og intensitet til mægtige og pompøse kulminationer. Også i denne sats anvender Bruckner pauser som et dramatisk element. Symfonien klinger ud i en enorm coda, hvor Bruckner citerer sin egen Kyrie eleison (herre, forbarm dig) fra messen i f-mol. © Jan Mygind 2018

© Harald-Hoffmann

Mahler blev født ind i en tid, hvor den romantiske bølge var på sit højeste. Wagner komponerede sine voluminøse og symfonisk anlagte musikdramaer. Liszt eksperimenterede i sine symfoniske digte med nye symfoniske udtryk og former, og i yderområderne af Europa voksede den nationale selvopfattelse, som manifesterede sig i en rigt blomstrende nationalromantisk bevægelse. Mahler blev født i Bøhmen ind i en yderst uhomogen købmandsfamilie præget af uro, og hvad man i dag nok ville betegne som omsorgssvigt. Hurtigt bliver det dog klart for enhver, at den unge Mahler er i besiddelse af et enormt musikalsk talent, og som 15-årig kommer han på konservatoriet i Wien. I Wien møder Mahler den nye og store kunst, bliver opslugt af alt, hvad han ser og hører og indarbejder det med største naturlighed i sit eget kunstneriske udtryk. Efterhånden udvikler Mahler sit eget og yderste originale tonesprog, hvor tidens storladne senromantiske tonesprog står side om side med næsten gennemsigtige og folkloristiske elementer, hvor enkelheden træder frem. Med dette enorme spændingsfelt skaber Mahler en række yderst innovative værker, som fører den symfoniske musik ind i en nye æra. Det er tankevækkende, at Mahlers hovedbeskæftigelse ikke var at komponere. Han levede som dirigent for forskellige operahuse, hvor han, som både dirigent, scenograf og instruktør, løftede det kunstneriske niveau til hidtil ukendte højder. Arbejdet som komponist var begrænset til sommerens ferietid, hvor han som oftest opholdt sig i de smukke østrigske alper.

og komponerede musik under vejledning af komponisten Zemlinsky. Dertil kom, at hun havde ry for at være den smukkeste kvinde i Wien. Hun blev Mahlers hustru, og Rückert-sangene hører til blandt Mahlers mest personlige værker - de emmer af intimitet og kærlighed. I Mahlers forudgående værker havde han brugt stort orkester til at skabe vældige orkestrale følelsesudbrud, men i Rückert-sangene vender han blikket indad og skaber en intim atmosfære med en gennemsigtig kammermusikalsk instrumentation.

Rafael Payare er født i Venezuela i 1980 og kendt som en af de mest spændende dirigenter i sin generation. Han vandt i 2012 den prestigefyldte Malko-konkurrence og har siden arbejdet med store orkestre som Rotterdam Filharmoniske Orkester, Birmingham Symfoniorkester, Oslo Filharmonikerne, Göteborg Symfoniorkester, Stockholm Filharmonikerne og naturligvis Aalborg Symfoniorkester. Efter sin sensationelle britiske debut med Ulster Orchestra i oktober 2013 blev han tilbudt stillingen som chefdirigent – en post han varetager fra sæson 2014-15 og tre år frem. Payare har medvirket ved flere koncerter og optagelser med dirigenter som Giuseppe Sinopoli, Claudio Abbado, Sir Simon Rattle og Lorin Maazel. Han har arbejdet som assisterende dirigent under Gustavo Dudamel, senest i hans opsætning af Figaros bryllup med Los Angeles Filharmonikerne. Payare fungerede endvidere som assisterende dirigent for Claudio Abbado i Tjajkovskijs sjette symfoni med Simón Bolívar Orchestra. I september 2012 inviterede Daniel Barenboim personligt Payare til at hjælpe med sin opførelse af Siegfried på Berlin Staatsoper. Rafael har hjem i både Caracas og Berlin med sin kone, cellisten Alisa Weilerstein. Rafael Payare kunne sidst opleves med Aalborg Symfoniorkester i 2017.

DOROTHEA RÖSCHMANN, SOPRAN Dorothea Röschmann er født i Flensburg og bor med sin familie i Hamburg. Hun blev sidste år tildelt titlen kammersangerinde på Deutsche Staatsoper Berlin, hvor hun har været del af ensemblet i flere år. Hun har siden 1995 været hyppig gæst på Salzburg Festival, og hun optræder regelmæssigt på Wiener Staatsoper, Bayerische Staatsoper München, Semperoper Dresden og Royal Opera House Covent Garden. Hun er kendt som en fremtrædende Mozart-sangerinde og vil snart bevæge sig ud på nye græsgange i debutroller som Elisabeth i Tannhäuser og i Glucks Alceste. Hun er en anerkendt solist og modtog i 2017 en Grammy for sin præstation i cd-indspilningen med Mitsuko Uchida.


SPONSORER

AALBORG SYMFONIORKESTER BYDER VELKOMMEN

Koncerten transmitteres på

KOMMENDE KONCERTER: Klavervirtuositet og Nielsens 4. Carmina Burana Sæsonafslutning

torsdag den 3. maj kl. 19.30 onsdag den 9. maj kl. 19.30 torsdag den 17. maj kl. 19.30

1. VIOLIN

BRATSCH

OBO

TUBA

Yana Deshkova 1. alt. koncertmester

Vakant

Judith Blauw 1. solo

Mattias Johansson 1. solo

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester

Elsebeth Schmidl konst. 2. solo

Jenny Sjöberg 2. solo

Christine Langer 3. koncertmester

Vladimir Bochkovskiy

Vakant

Olga Daniluk

Linda Lark Rasmussen

Christian Gottschalck

Ruben Kristensen

KLARINET

Michael Hübner

Jonatan Sjølin

Leah Aksnes 1. solo

SLAGTØJ

Thomas Rokkjær

Anna Dahl

Randi Østergaard 2. solo

Simon Sigfusson 1. solo

Lisbet Binderup Thordal basklarinet

Jonas Bové 2. solo

Igor Vitenson

MAGIC CIRCLE MIME COMPANY:

THE LISTENER

Sø. 27. maj 2018 kl. 14.00 Koncertsalen i Musikkens Hus Børn 50 . Voksne 125

Christina G. Rudan

Francisco Vila 1. solo

FAGOT

HARPE

Else Marie Tolbøll

Matthias Hehrmann 2. solo

Sheila Popkin 1. solo

Mette Nielsen 1. solo

Ian Phillis

Vakant

Vincent Stadlmair

Sennen Costa kontrafagot

-

HORN

ADMINISTRATION / TEKNIK

Erik Sandberg 1. solo

Jan Kvistborg, musikchef

Lauren Robinson

Anders M. Christensen, souschef

Alexandr Dzyubinsky 1. solo

Hanne Houengaard

Olga Vitenson 2. solo

Kirsten Martinsen

Taras Daniluk Ludmila Landa

KONTRABAS

Mark Cherry

Ivan Medvedev 1. solo

Vakant

Helle Lund Rosborg, produktions-

Mette Marie Matthiesen

Jeffrey White 2. solo

Asbjørn Ibsen Bruun

koordinator/sekretær

Synnøve Gustavsson

Arly Wehner

Jette Rosendal

Vakant

Boris Grinman Jaroslaw Nierychlo

FLØJTE Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo piccolo

TROMPET

Anne Rom Hansen, pædagogisk-/ projektmedarbejder

Rasmus Eskesen 1. solo

Lars Jørgensen, nodearkivar

Lars Ole Schmidt 2. solo

Anna Marie Falk, marketingkoordinator

Vakant

Tommy Clausen, bogholder

BASUN Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Stoico 2. solo Jacob Ringsmose basbasun

DU KAN MØDE OS HER:

Michael Pilgaard 1. solo

CELLO

Claus Ettrup Larsen 1. solo

aalborgsymfoni.dk / facebook.com/aalborgsymfoni

PAUKER

Christian Thordal-Christensen

2. VIOLIN DANMARKSPREMIERE PÅ

RAFAEL PAYARE VOL. 2

Peter H. Andersen, produktionsleder Ulrik Engsig, regissør

Torsdag den 19. april 2018 kl. 19.30 Koncertsalen i Musikkens Hus Dirigent: Rafael Payare Solist: Dorothea Röschmann, sopran Koncertmester: Vesselin Demirev

Rafael Payare vol. 2  
Rafael Payare vol. 2  

Torsdag 19. april 2018 kl. 19:30 Dirigent: Rafael Payare Solist: Dorothea Röschmann, sopran