t
PROGRAM
PROGRAMNOTER
Ludwig van Beethoven (1770 -1827)
Ludwig van Beethoven: Klaverkoncert nr. 5. Es-dur, op. 73, 1809 – Kejserkoncerten
Koncert nr. 5 for klaver og orkester, Es-dur, op. 73 – Kejserkoncerten Allegro Adagio un poco moto Rondo. Allegro ma non troppo
(ca. 38 min.)
PAUSE Nikolaj Rimskij-Korsakov Sheherazade – symfonisk suite, op. 35 (1844-1908) Havet – Sinbad Søfarerens skib Prins Kalenders fortælling Den unge prins og den unge prinsesse Festen i Bagdad – Havet – Skibet knuses mod en klippe (ca. 42 min.)
Kejser? I engelsksprogede lande har koncerten fået tilnavnet Emperor – noget tilsvarende findes ikke i tyske sprogområder. Udtrykket kommer fra en engelsk pianist og nodetrykker, Johann Cramer. I hans engelske trykudgave fik koncerten tilnavnet Emperor som reklameslogan!
March med sølvglimmer Første sats. Det er ikke til at tage fejl af satsens gennemgående monumentale og majestætiske karakter. Det hele starter med et voldsomt energiudbrud. Klaverets improvisationer dukker hver gang frem af orkesterakkordernes klangtåge. Selve hovedtemaet i Es-dur har fejende marchkarakter og klinger med trompeter og pauker. Dernæst kommer sidetemaet, men i es-mol! Dette tema antager flere forskellige karakterer. Første gang tyst og listende, derpå i dur i lyriske hornstemmer. Først senere dukker det op i en heroisk, bombastisk version. Desuden høres sidetemaet to gange meget svagt i solistens forsirede version i et højt leje. Det lyder som klaverglimmer.
Ren væren Koncertens anden sats er som en manifestation fra en hinsides verden. Strygerne spiller langsomt og tyst en sart og spinkel akkordsats. Som svar spiller solisten i det høje leje nogle spinkle improvisationer. Efter en overgang med lange perlende triller i klaveret gentages orkestrets koralsats to gange med klaverets forsiringer ovenover – igen som sølvglimmer. Forrygende rondo Alt for hurtigt – synes man – ebber den langsomme sats ud i en overgang som optakt til sidstesatsens rondo. Rondotemaet eksploderer i en overraskende energiudladning af glæde og æggende rytmer med skæve accenter. Dette konstant tilbagevendende tema (jf. rondo) er hovedindholdet i finalen med enkelte kontrasterende afsnit og improvisationer fra solisten. Også i denne sats flytter solisten flere gange hænderne op til klaverets øverste tangenter – til et æterisk, glimrende register. Liv og lys Som tilnavnet angiver, er der ingen tvivl om værkets gennemgående majestætiske og heroiske karakter – men ikke en krigerisk sabelraslen. Værket er fuldt af liv og lys! Ikke den alt for kendte Beethoven-attitude: kampen mod lyset, hvor forløsningen i sidste sats snarere er sejr og det frelsende kavaleris trompetfanfare (jf. Skæbnesymfonien). Nej her er der tale om energi som lys – og det æteriske klaverglimmer dukker op igen og igen. Noget lignende møder vi først rigtigt i hans sene værker f.eks. i anden sats af sidste klaversonate, op. 111 og i Missa Solemnis, f.eks. i Benedictus – ifølge Beethoven ”eine Bitte um innere und äussere Frieden”.
Nikolaj Rimskij-Korsakov: Sheherazade – symfonisk suite, 1888 Orientalsk lys Rimskij-Korsakov ønskede at skabe et farverigt symfonisk værk med orientalske associationer. Den populære arabiske fortællesamling 1001 nats eventyr blev rammen for værket. Som bekendt består samlingen af en rammefortælling om en kløgtig kvinde Sheherazade, der fortæller historier for sin mand, sultanen, fordelt over 1001 nætter! Sultanen havde fået den uvane at lade sine hustruer henrette dagen efter bryllupsnatten. Men den kløgtige Sheherazade valgte at bruge brudenatten på at fortælle et uafsluttet eventyr, der lige som i moderne tv-serier har en cliffhanger, der slutter på det mest dramatiske sted i historien. Så sultanen måtte vente til næste nat med at få fortsættelsen. Således gik 1001 nætter. Da havde Sheherazade født ham flere børn, og han undlod nu at henrette hende. Denne rammefortælling danner en indledning, som musikalsk illustrerer Sultanens vrede, et voldsomt tema anført af basunerne. Sheherazades blide kvindelist illustreres af soloviolinens indsmigrende toner. Disse to temaer høres gentagne gange i værket – og soloviolinen bliver identisk med fortælleren. Havet – Sinbad Søfarerens skib Første sats maler med musikalske midler: tungt ruller bølgerne i de dybe strygere. Ovenover høres på skift sultanens og Sheherazades temaer. De er åbenbart i tankerne med på sejlturen. Prins Kalenders fortælling Anden sats associerer til en vandrende tigger-dervish med to temaer. Den unge prins og den unge prinsesse Tredje sats er en dialog mellem de to elskende.
Festen i Bagdad – Havet – Skibet knuses mod en klippe I sidste sats forestiller Rimskij-Korsakov sig et festmarked i Bagdad og endnu en sejltur, hvor skibet til sidst knuses mod klipperne. Markedet skildres med vilde rytmer og stærke orkestrale farver. Mod slutningen høres igen bølgemusikken fra 1. sats. Og som koda hører man nok engang dialogen mellem sultanen og Sheherazade, som får det sidste ord. Skt. Petersborg orientalisme Rimskij-Korsakov var en del af en gruppe komponister i Skt. Petersborg, der kom til at gå under navnet Mogusjaja kusjka, Den mægtige håndfuld. De berømteste af kusjka’ens fem medlemmer blev Musorgskij og Borodin. Rimskij var gruppens yngste medlem. Kusjka’en vendte sig oprørsk mod vesteuropæisk musikkultur. I stedet søgte de tilbage til oldrussiske kulturrødder og drog også inspiration fra de asiatiske områder, som zar Alexander II havde underlagt sig. De indsamlede også folkemusik fra disse regioner. Netop i 1888 var Rimskij-Korsakov gået i gang med at redde den nyligt afdøde Borodins eneste, ufærdige opera Fyrst Igor – en rusfyrste, der i 1185 gik i felten mod en hedensk asiatisk stamme, polovetserne. I den berømte scene med Polovetser-dansene skildres barbarerne med en saftig orientalsk farvepragt. Det kan have været dette, der inspirerede Rimskij til selv at prøve sig med et orientalistisk værk. Med sine orkesterværker og mange farverige operaer er Rimskij-Korsakov en af de mest indflydelsesrige russiske komponister og et vigtigt bindeled til den næste generation som lærer og mentor for Glazunov, Prokofjev og Stravinskij.
© Rolf Ruggaard 2018
FRANÇOIS LELEUX, DIRIGENT
François Leleux har længe været en internationalt anerkendt oboist. Gennem de sidste tyve år har han sideløbende opnået stor anerkendelse som dirigent. Han optræder jævnligt på de store scener over hele verden - både som oboist og som dirigent, hvor hans repertoire spænder bredt – fra barok til nykomponerede værker. Som dirigent har Leleux optrådt med orkestre som Sydney Symphony, Stockholm Filharmonikerne, Budapest Festivalorkester og WDR Sinfonieorchester Köln. Det er 3. sæson i træk, at François Leleux kan opleves med Aalborg Symfoniorkester.
© Benjamin De Diesbach
Hvem starter…? I modsætning til samtidens solokoncerter – hvor solisten får lov til at sidde og kigge på sit ur og tænke, hvornår han mon kan få lov at begynde – lader Beethoven i 5. klaverkoncert de to parter begynde samtidig. Orkestret spiller tre voldsomme akkordslag, hvorimellem solisten udspænder vældige virtuose passager. Først derefter sætter orkestret ind med satsens hovedmelodi. Denne fremgangsmåde, at lade solist og orkester åbne ballet i direkte dialog, blev brugt i mange efterfølgende koncerter i den romantiske periode. Hør bare begyndelsen af Schumanns klaverkoncert.
Temaer og passager kan i denne sats uden varsel slå om i en blid, lyrisk stemning. Når klaversolisten langt om længe får lov at spille hovedtemaet, er det med meget blide greb – langt fra dets egentlige heroiske grundstemning!
FRANÇOIS-FRÉDÉRIC GUY, KLAVER
François-Frédéric Guy anses som en af de mest fascinerende pianister i sin generation. Han har optrådt over hele verden med store orkestre som Berlin Symfoniorkester, London Philharmonic, München Filharmonikerne og San Francisco Symphony og har samarbejdet med verdenskendte dirigenter. Guy er en dedikeret kammermusiker og spiller ofte Beethovens kammermusik for strygere og klaver. Ud over sin beundring for Beethoven, som han beskriver som “alfa og omega for musik”, har han et særligt forhold til musik af Bartók, Brahms, Liszt og Prokofjev og en stærk passion for nutidig musik. François-Frédéric gæstede sidst Aalborg Symfoniorkester i 2014.