Page 1

t

PROGRAM

PROGRAMNOTER

Robert Schumann (1810-1856)

Schumann: Ouverture til Genoveva

Ouverture til operaen Genoveva, op. 81 (ca. 10 min.)

Sergej Rachmaninov Koncert nr. 2 for klaver og orkester, c-mol, op. 18 (1873-1943) Moderato Adagio sostenuto Allegro scherzando (ca. 34 min.) PAUSE Robert Schumann Symfoni nr. 3, Es-dur, op. 97 – Den rhinske (1810-1856) Lebhaft Scherzo. Sehr mässig Nicht schnell Feierlich Lebhaft (ca. 31 min.)

I det tidlige forår 1847 vendte Clara og Robert Schuman hjem efter en længere koncertturné. På rejsen hjem mod Dresden noterede Robert i sin dagbog: ”ønsker om at komponere en opera – tid til planlægning”. Tiden blev ikke spildt, og hjemvendt gik han straks i gang med at finde en passende tekst. Han valgte Friedrich Hebbels drama Genoveva. Handlingen udspiller sig i korstogene tid, hvor vi følger ridderen Siegfried, der drager afsted på korstog. Han er netop blevet gift med Genoveva, som han efterlader hjemme hos sin betroede ven Golo. Golo er forelsket i Genoveva og benytter lejligheden til at gøre tilnærmelser, men Genoveva afviser ham. Forsmået og opsat på hævn spinder han en historie om, at Genoveva har forsøgt at forføre ham. Denne historie kommer Siegfried for øre, og han beordrer omgående, at Genoveva skal henrettes. Heldigvis kommer sandheden frem i sidste øjeblik, og Genoveva bliver reddet. Schumann synes at have været fyldt med skrivelyst, og operaen bliver hurtigt komponeret færdig. De fleste operakomponister venter med at skrive ouverturen til sidst – på den måde kan komponisten præsentere temaer og motiver, som kommer til at spille en rolle senere i operaen. Schumann derimod komponerede sin ouverture som det første, og det er med til at give denne ouverture en særlig friskhed. Musikken indledes med et langsomt afsnit, hvor musikken søgende og hele tiden med en intens underlæggende dramatisk atmosfære gradvist arbejder sig henimod allegrodelen. Gradvis åbenbarer hovedtemaet sig, og en dramatisk symfonisk udvikling med et smukt sidetema som kontrast skydes i gang.

Sergej Rachmaninov

I de musikalske kredse i Skt. Petersborg havde man længe set frem til den 28. marts

”I feel very lucky, because I live my dream and passion for music. It’s a very challenging life on many different levels, but I have the chance to do what I love the most, meaning sharing emotions through music with an audience and experience deep musical, emotional and human journeys with the people in the hall, and that’s pure magic.” Lise de la Salle

1897. Her skulle Rachmaninovs 1. symfoni uropføres under ledelse af Glazunov. Rachmaninov blev regnet som det største musikalske talent i Rusland, og forventningerne til symfonien var tårnhøje. Koncerten blev en katastrofe for Rachmaninov; Glazunovs opførelse lod sig meget tilbage at ønske, og kritikerne var nådesløse i deres kritik – blandt de hårdeste kritikere var Cui, som med spyende sarkasme udfærdigede et program til symfonien med udgangspunkt i de ti plager i Ægypten. Rachmaninovs følsomme sind kunne ikke klare kritikken; han brød sammen, fik en depression og komponerede intet i de tre følgende år.

flere vidunderlige melodier af sig. B-delen er intensiv og dramatisk med virtuose klaverpassager. 3. sats: Indledningen er et spøgefuldt orkesterafsnit, som viger for klaveret, der med stor virtuositet præsenterer hovedtemaet – et tema som har sin oprindelse i 1. sats’ marchakkompagnement til hovedtemaet. En fabulerende overledning fører os til sidetemaet, som har slægtskab med sidetemaet fra 1. sats. Koncerten afsluttes med en ekstatisk coda, hvor de helt store emotioner får frit spil i både orkester og i den virtuose klaverstemme.

2. klaverkoncert, c-mol, op. 18 I efteråret 1900 begyndte Rachmaninov takket være intensiv terapi og hjælp fra lægen og terapeuten Nikolaj Dahl at samle kræfter til igen at komponere, og han begyndte på sin 2. klaverkoncert. Koncerten blev værket, som førte ham ud af krisen, og som gav ham enorm succes som komponist - ikke bare i Rusland, men i hele den vestlige verden. I dyb taknemlighed dedikerede han klaverkoncerten til Nikolaj Dahl.

Schumanns liv var præget store omskifteligheder, og han nåede i løbet af sit relativt korte liv at have bopæl og arbejdsplads et væld af steder - som en hvileløs vandringsmand var det svært for ham at finde ro. I 1850 flyttede han til Düsseldorf, hvor han var tiltænkt en rolle som musikdirektør. Som musikdirektør skulle han dirigere byens orkester og amatørsangforening, men rollen som dirigent lå ikke til Schumann dertil kom, at hans psykiske tilstand blev betydeligt forværret (Schumann var maniodepressiv). Samarbejdet med orkesteret brød mere eller mindre sammen, og Schumann lod efter kort tid sin hustru, Clara, lede orkesterprøver til stor frustration for orkesteret - en kvindelig dirigent var uhørt på den tid og kunne ikke accepteres. Det hele kulminerede med, at Schumann forsøgte selvmord ved at kaste sig i Rhinen, men han blev reddet og levede sine sidste år på sindssygehospitalet i Endenich ved Bonn.

1. sats: Koncerten indledes af klokkelignende klange i klaveret, der gradvis opbygger spænding, som kulminerer med præsentationen af hovedtemaet i celloerne. Klaveret spiller rollen som akkompagnatør under det smukke hovedtema og overtager først solistrollen i overledningen, som fører til et nyt passioneret tema, hvor klaveret bringes i front. Et mere ustabilt afsnit følger, hvor de præsenterede temaer på nye måder bringes i spil. Det hele kulminerer i en mægtig reprise af hovedtemaet, hvor klaveret giver temaet et dramatisk marchakkompagnement. Satsen bringes til afslutning i en omfattende koda. 2. sats: Den langsomme sats forløber i ABA-form. A-afsnittet bevæger sig drømmende og fabulerende af sted og kaster

Robert Schumann

Symfoni nr. 3, Es-dur - Den rhinske Midt i en tid præget af tumultariske omskiftninger og dyb personlig krise komponerede Schumann sin lyse imødekommende 3. symfoni. Han havde i begyndelsen svært ved at komponere i Düsseldorf på

grund af byens larm, men et ophold i Köln gav ham den fornødne ro til at begynde sin symfoni med arbejdstitlen: Et stykke om livet langs Rhinen. Schumann forsøger ikke at lave programmusik i stil med Beethovens pastorale symfoni, men maler i stedet en smuk symfonisk udgave af Rhindalens smukke natur bredt ud over fem satser. 1. sats: Symfonien indledes med et livfuldt og energisk tema, som kunne symbolisere Rhinens stærke og uendelige strøm. Schumann formår gennem hele første sats at fastholde tilhøreren med det strømmende rhinske tema, og først mod slutningen bringes et nyt tema i spil. Rhintemaet vender dog hurtigt tilbage og bringer satsen til en mægtig afslutning. 2. sats: En idyllisk ländler (tysk folkedans) hvor det blide tema præsenteres af de dybe strygere. 3. sats: Et roligt intermezzo hvor vi for en stund får ro for Rhinens strømmende vand, men i stedet giver plads til blide og inderlige melodier. 4. sats: I denne sats bliver vi taget med i en andægtig procession, som leder os direkte til finalen. Schumann fik inspirationen til denne sats under et andet besøg i Köln i november 1850, hvor ærkebiskoppen i Köln blev indsat som kardinal. 5. sats: Uden ophold følger finalen med sit enkle og sangbare hovedtema. Det andægtige tema fra den foregående sats bringes i spil i slutning af satsen, og det hele afsluttes i et sandt festfyrværkeri af Es-durakkorder. © Jan Mygind 2018

MATEUSZ MOLEDA, DIRIGENT Mateusz Moleda er født og opvokset i Dresden, Tyskland. Han har studeret klaver på Musikhøjskolen i Hannover og har optrådt som koncertpianist i mere end 25 lande verden over. Som søn af en polsk sopran og tenor fik Mateusz fra en tidlig alder indblik i teater- og musikverdenen. Hans symfoniske repertoire omfatter værker i alle musikalske perioder - især symfonier af Beethoven, Schumann, Brahms og Bruckners komplette symfoniske værker, men også mere sjældne værker som Karl Amadeus Hartmanns 6. symfoni og Florent Schmitts symfoniske kantate Psalm. Mateusz har været gæstedirigent i flere lande, herunder Tyskland, Italien, Spanien, Polen, Sydkorea, Japan, Sydafrika og flere lande i Sydamerika. Han er en passioneret rejsende, har besøgt mere end 60 lande rundt om i verden og taler flydende tysk, polsk, engelsk, fransk og russisk. ”... When working he is focused and determined, he perfects the accentuation, tightens the pace, emphasizes orchestral differentiation and sophistication.“ BR-Klassik

LISE DE LA SALLE, KLAVER Lise de la Salle husker ikke sit liv uden et klaver. Hun har spillet, fra hun var helt lille, og da hun først begyndte med at spille, stoppede hun aldrig. Lisa de la Salle havde sin debut som niårig i en live radiokoncert, og det var en drøm, der gik i opfyldelse for hende. I dag har hun etableret sig som en af nutidens mest spændende unge kunstnere og som en musiker med en usædvanlig musikalsk sensibilitet og modenhed. Hun spiller med de førende orkestre og dirigenter verden over.


Pro Musica: Store værker i duo-format Beethoven og Strauss-sange Carmen – Operaen er på turné og spiller i Musikkens Hus Familiekoncert: Halloween Musikkens Miks Dirigent og solist i musikalsk leg Pro Musica: Den vidunderlige klarinet Englesang og messingklang

Lørdag den 6. oktober kl. 14.00 Torsdag den 11. oktober kl. 19.30 Fredag den 26. oktober kl. 19.30 Lørdag den 10. november kl. 13.00 Fredag den 16. november kl. 20.00 Torsdag den 22. november kl. 19.30 Lørdag den 24. november kl. 14.00 Søndag den 2. december kl. 19.30

DU KAN MØDE OS HER:

AALBORG SYMFONIORKESTER BYDER VELKOMMEN

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

aalborgsymfoni.dk

BRATSCH

OBO

TUBA

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester

Monica Jensen alt. solo

Judith Blauw 1. solo

Mattias Johansson 1. solo

Yana Deshkova 1. alt. koncertmester

Evdokia Ershova alt. solo

Jenny Sjöberg 2. solo

Christine Langer 3. koncertmester

Jonatan Sjølin

Vakant

Olga Daniluk

Elsebeth Schmidl

Christian Gottschalck

Vladimir Bochkovskiy

KLARINET

Thomas Rokkjær

Ruben Kristensen

Leah Aksnes 1. solo

SLAGTØJ

Else Marie Tolbøll

Anna Dahl

Randi Østergaard 2. solo

Simon Sigfusson 1. solo

Lisbet Binderup Thordal

Jonas Bové 2. solo

Michael Pilgaard 1. solo

CELLO

Christian Thordal-Christensen

Francisco Vila 1. solo

FAGOT

HARPE

Igor Vitenson

Matthias Hehrmann 2. solo

Sheila Popkin 1.solo

Mette Nielsen 1. solo

Boris Grinman

Ian Phillis

Xavier Vidal Aleman 2. solo

Vincent Stadlmair

Sennen Costa

-

HORN

ADMINISTRATION / TEKNIK

Erik Sandberg 1. solo

Jan Kvistborg, musikchef

Lauren Robinson

Anders M. Christensen, souschef

Alexandr Dzyubinsky 1. solo Olga Vitenson 2. solo

Hanne Houengaard Kirsten Martinsen

Taras Daniluk

KONTRABAS

Ludmila Landa

Ivan Medvedev 1. solo

Vakant

Helle Lund Rosborg, produktions-

Mark Cherry

Jeffrey White 2. solo

Lena Westlund

koordinator/sekretær

Mette Marie Matthiesen

Arly Wehner

Synnøve Gustavsson

Ian Berg

Jette Rosendal Jaroslaw Nierychlo

FLØJTE Claus Ettrup Larsen 1. solo Camille Guenot 2. solo

TROMPET

Anne Rom Hansen, pædagogisk-/ projektmedarbejder

Rasmus Eskesen 1. solo

Lars Jørgensen, nodearkivar

Lars Ole Schmidt 2. solo

Anna Marie Falk, marketingkoordinator

Rikke Øland

Tommy Clausen, bogholder

Ida Marie Sørmo (orlov)

BASUN

Oshrat Weinberger

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Stoico 2. solo Jacob Ringsmose basbasun

Læs om alle vores kommende koncerter: aalborgsymfoni.dk

PAUKER

Michael Hübner

2. VIOLIN

Torsdag den 4. oktober 2018 kl. 19.30 Koncertsalen i Musikkens Hus Dirigent: Mateusz Moleda Solist: Lise de la Salle, klaver Koncertmester: Vesselin Demirev

1. VIOLIN

Christina G. Rudan

SCHUMANN OG KLANGFULD KLAVERKONCERT

Peter H. Andersen, produktionsleder Ulrik Engsig, regissør

MÆRK M AGI EN -L U

Kommende koncerter:

Der tages forbehold for trykfejl og ret til ændringer

SPONSORER

K

MU

K SIK

ND EN I

Schumann og Klangfuld klaverkoncert 4. oktober 2018  

Oplev en af de smukkeste senromantiske klaverkoncerter, når den fantastiske pianist Lise de la Salle tolker Rachmaninovs bevægende anden kla...

Schumann og Klangfuld klaverkoncert 4. oktober 2018  

Oplev en af de smukkeste senromantiske klaverkoncerter, når den fantastiske pianist Lise de la Salle tolker Rachmaninovs bevægende anden kla...