Issuu on Google+

En del af sæsonens Mozart-træblæserserie

program: forrygende fløjtekoncert og petrusjka Torsdag 16. januar 2014, kl. 19.30 i aalborghallen


Sharon bezaly fløjte

Finske Petri Sakari begyndte at spille violin i en tidlig alder og kom ind på Tampere Konservartoriet allerede som 9-årig, hvor han også studerede obo og klaver. Senere uddannede han sig til dirigent ved Sibelius Akademiet. Siden 1983 har han dirigeret finske symfoniorkestre som f.eks. Det Finske Radiosymfoniorkester, Lahti Symfoniorkester, Turku Filharmonikerne og Tampere Filharmonikerne, ligesom han har optrådt med så godt som alle symfoniorkestre i Skandinavien foruden optrædener i blandt andet Tyskland, Østrig, Schweiz, Holland, Belgien, Storbritannien, Spanien, Grækenland og Rumænien. Petri Sakari var i en årrække både chefdirigent og musikchef for Islands Symfoniorkester og har fået tildelt ridderkorset af Den Islandske Falkeorden for sit store arbejde for den klassiske musik i Island.

Sharon Bezaly er født i Israel i 1972, hvor hun som 11-årig indledte fløjtestudierne under vejledning af Michael Weintraub i Tel Aviv. Talentet fornægtede sig ikke og allerede som 14-årig debuterede hun som solist med Israel Filharmoniske Orkester og dirigent Zubin Metha. Hun færdiggjorde siden sin uddannelse ved Conservatoire National Supérieur de Musique de Paris og blev umiddelbart derefter antaget som solofløjtenist i Camerata Academica Salzburg – en position hun havde indtil 1997, hvorefter solistkarrieren for alvor tog fart. Sharon Bezaly optræder både som orkestersolist, ved recitals og som kammermusiker, og gennem en imponerende karriere har hun samarbejdet med orkestre overalt i Europa, Israel og USA. Derudover kan Sharon Bezaly se tilbage på vellykket samarbejde med solister som Gidon Kremer og Michala Petri. Sharon Bezaly har medvirket på en lang række cd-indspilninger, heriblandt med Aalborg Symfoniorkester på indspilningen af Antal Dorati-værker sammen med dirigent Moshe Atzmon. Foto: Mark Harrison

Petri Sakari dirigent

programnoter: Rued Langgaard Store bedrifter, betydningsfulde stillinger og et væld af prestigefyldte koncerter vil man for langt de fleste af vores store komponister kunne liste op. Sådan forholder det sig ikke med Rued Langgaard, hans cv er yderst sparsomt, og han bestred kun to stillinger i sit liv: organist ved Christiansborgs Slotskirke og senere organist ved Ribe Domkirke. Igennem hele livet gjorde han mange forsøg på at skabe sig en vigtig position i det danske musikliv, men altid forgæves. Han forblev dansk musiklivs enfant terrible, en position som han i et vist omfang endnu i dag indtager. Men hvorfor denne rolle? Der er mange svar på dette komplekse spørgsmål, men det vigtigste finder man, når man dykker ned i Langgaards musik. Musikken spænder fra det geniale til det gale, og han er umulig at sætte i bås. Han skriver på den ene side progressiv og nyskabende musik, der peger frem mod Ligeti og Stockhausen og på den anden side klassisk romantisk musik, som med sit enkle udtryk minder om Mendelssohn og Schubert. Dertil skal man lægge en personlighed, der var alt andet end føjelig. Han kunne være fjendtlig mod alt og alle det ene øjeblik for i det næste at blive varm og hengiven. Symfoni nr. 5 Steppenatur Tilblivelseshistorien for den 5. symfoni afspejler meget godt Langgaards omskiftelige sind, og det tog da også 14 år, før symfonien fandt sin endelige form. Symfonien tog sin begyndelse i 1917 med undertitlen Sommersagnsdrama. I 1919 omdøbte han værket til

Sagablot, og under denne titel blev det opført og udsat for voldsom kritik i pressen. Musikken blev i 1926 gennemgribende revideret og blev nu kendt som Symfoni nr. 5. Heller ikke denne form var endelig, og den sidste omskrivning fandt sted i 1931, hvor Langgaard også gav værket titlen Steppenatur. Denne version blev uropført af Langgaards trofaste støtte Launy Grøndahl ved en koncert i 1937 – denne gang var pressen venligere stemt, og symfonien fik rosende omtale. Stilen i denne symfoni er enkel og romantisk i sit udtryk og forløber i én sammenhængende sats. Man hører klange, der vækker mindelser om Carl Nielsen, men også Strauss’ og Schönbergs senromantiske tonesprog fornemmes.

Wolfgang Amadeus Mozart I årene mellem 1762-73 var Mozart sammen med søsteren og faderen på turné gennem Europas musikalske centre. Det var på denne lange og strabadserende turné, at Mozart opnåede sit ry som det største musikalske vidunderbarn nogensinde. Han mødte i denne periode tidens førende komponister og hørte de bedste orkestre - alt sammen oplevelser der var med til at forme ham som komponist og musiker. I perioden fra 1773-77 opholdt Mozart sig mest i hjembyen Salzburg, hvor han havde ansættelse hos ærkebiskoppen Colloredo. Han arbejdede intensivt og skrev en overvældende mængde musik indenfor for alle genrer. De første mesterværker blev skabt, og blandt dem finder man to obokoncerter, som blev skrevet til hofkapellets solooboist, Giuseppe Ferlendis.


I mange år efter Mozarts død regnede man med, at den anden af disse koncerter var gået tabt, men i 1920 fandt man orkesterstemmer til en obokoncert i Mozarts håndskrift, og musikken viste sig at være identisk med det, man kender som Mozarts 2. fløjtekoncert i D-dur, KV 314. Fløjtekoncert nr. 2, D-dur, KV 314 I slutningen af 1777 befandt Mozart sig i Mannheim, hvor han håbede på at få ansættelse. Under opholdet stiftede Mozart bekendtskab med lægen og amatørfløjtenisten Ferdinand De Jean, og han bestilte en række værker med fløjten i centrum. Mozart kvitterede med fire fløjtekvartetter og to koncerter og modtog en rimelig betaling. Den anden fløjtekoncert fik han dog ikke nogen betaling for, da den var en omarbejdelse af den anden obokoncert. 1. sats. Koncerten indledes med lys og livfuld musik i orkesteret, og med solistens entré drages vi ind i fløjtens fortryllende univers. 2. sats. Den langsomme sats er udformet som en smuk og inderlig operaarie med fløjten svævende over orkestret, som en let sopran. I slutning af satsen spiller fløjten en kadence, hvor fløjtens mangfoldige klangmuligheder slippes løs. 3. sats. I den hurtige finalesats slipper Mozart for alvor gækken løs og skriver muntert og medrivende musik – som vækker mindelser om Blondes arie Welche Wonne Welche Lust fra Bortførelsen fra Seraillet (1782).

Antonin Dvorák Karneval-ouverture I anden halvdel af det 19. århundrede var musikscenen delt i to lejre. På den ene side havde man de klassisk romantiske komponister, som skrev symfonier, koncerter og kammermusik – til denne lejr hørte bl.a. Brahms. Overfor denne lejr stod den nytyske skole, hvor man søgte nye former at udtrykke sig i. Her blev programsymfonien og det symfoniske digt nye former – hovedmanden i denne lejr var Liszt. Debatten mellem de to lejre rasede i pressen, og tonen var hård. Dvorák trådte ind på den musikalske scene med et åbent sind og havde en oprigtig fascination af musikken fra begge lejre. Han blev én af de første brobyggende komponister, som både kunne skrive klassiske symfonier og programmusik. I perioden mellem den 8. og 9. symfoni (1891) komponerede Dvorák en trilogi af programouverturer under titlen Natur, Liv og Kærlighed Naturens rige, op. 92, Karneval, op. 91 og Othello, op. 93. Om Karneval-ouverturen sagde Dvorák: Man skal forestille sig et menneske, som i tusmørket kommer ind fra landet til en by fyldt med liv, lys og glade dage. Denne stemning rammes perfekt, og musikken er berusende og sansende i en helt enestående grad.

Igor Stravinskij I 1909 blev det epokegørende balletensemble Ballets Russes (Den Russiske Ballet) grundlagt. Ensemblet havde sin base i Paris, men havde også omfattende turnévirksomhed i hele Europa, Nord- og Sydamerika. Manden bag ensemblet, Sergej Djagilev, var kendt for at sige: Det eneste talent jeg har er, at jeg intet talent har! Det er for så vidt sandt, at han ikke selv var nogen stor kunstner, men han

havde et stort talent for at engagere og sammensætte de største og mest progressive kunstnere indenfor deres felt, man behøver blot at nævne: Picasso, Matisse, Chanel, Balanchine, Nizjinsji, Debussy, Ravel og Stravinskij. Sammen skabte de epokegørende værker, som revolutionerede kunstverdenen. Stravinskijs første samarbejde med Djagilev var balletten Ildfuglen, der i 1910 skabte sensation i Paris. Ivrigt ledte de to efter et emne, som ville være passende til en opfølger. I denne søgen kom Stravinskij på ideen at lave en ballet med den russiske figur Petrusjka som hovedperson. Aleksander Benois skabte librettoen og scenografien, og Mikhail Fokin skabte koreografien - endnu en succes var skabt, og publikums begejstring var overvældende ved uropførelsen på Théâtre du Châtelet den 13. juni 1911. Vejen var samtidig banet for deres næste store projekt Le Sacre du Printemps. Petrusjka Musikken til Petrusjka er skrevet for stort orkester med tredobbelt blæserbesætning og stor slagtøjsgruppe og forløber i fire scener. Stravinskij bruger i udpræget grad kendte russiske folkemelodier til at forme musikken. 1. del er en festlig fastelavnsfejring, hvor forskellige underholdningsindslag passerer forbi. 2. del er mere alvorlig. Vi er kommet ind i Petrusjkas dukketeater. Petrusjkas kærlighed til en ballerina høres efterfulgt af hans vrede mod troldmanden. Ballerinaen skræmmes til slut af Petrusjkas kejtede tilnærmelser. 3. del udspiller sig i Morens værelse, og musikken bliver rolig og eksotisk i sit udtryk. Ballerinaen bliver tiltrukket af Moren. Petrusjka forsøger forgæves at kæmpe mod Moren, men flygter til sidst. 4. del er vi igen på markedspladsen til fastelavn. Moren fanger og dræber Petrusjka. I den sidste del af værket høres Petrusjka spøge. © Jan Mygind

Sponsorer:


program: Dirigent

Petri Sakari

Solist

Sharon Bezaly, fløjte

Koncertmester Yana Deshkova

Rued Langgaard (1893-1952)

Symfoni nr. 5 (version 2) (ca. 20 min.) ”Steppenatur (Sommersagnsdrama)” ”Sonate”: Lento misterioso – Fiero pesante preciso – Florido – Pesante – Coda: ”Sonate” con variazioni: Fiero pesante – Andante

W.A. Mozart Koncert nr. 2 for fløjte og orkester, D-dur, KV 314 (1756-1791) Allegro aperto Adagio ma non troppo Rondeau. Allegro

(ca. 21 min.)

PAUSE Antonin Dvorák (1841-1904)

Karneval – ouverture, op. 92

(ca. 10 min.)

Igor Stravinskij Musikken til balletten Petrusjka (1882-1971) - burleske i fire billeder Fastelavnsmarkedet Hos Petrusjka Hos Moren Markedet og Petrusjkas død

(ca. 34 min.)

de næste koncerter: 23. Jan 2014 JAZZ MED SINNE EEG kl. 19.30 Nordkraft

30. Jan 2014 TALENTFULD DIRIGENT PÅ PODIET kl. 19.30 Nordkraft

Sinne Eeg er en fantastisk dygtig sangerinde, der sammen med Aalborg Symfoniorkester vil tage dig en tur rundt i jazzverdenen denne aften. Hun har udgivet en række anmelderroste albums og vil til koncerten synge sin jazz-fortolkning af blandt andet Strawberry Fields Forever fra sit seneste album. Du kan glæde dig til at opleve, at dit symfoniorkester også mestrer jazzen som genre – den afslappede og intime stemning er i fokus, nyd et glas undervejs, og mon ikke foden kommer til at vippe lidt.

En del af sæsonens Mozart-træblæserserie

Unummererede pladser og ved langborde.

Koncertintroduktion kl. 18.30 v/Rolf Ruggaard

Aalborg Symfoniorkester er glade for at kunne præsentere den unge, talentfulde dirigent Antonio Méndez, der tog andenpladsen ved Malko-dirigentkonkurrencen i 2012. Koncerten er anden del af vores Mozart-træblæsertema, og denne gang er det fagotkoncerten, der er på programmet med Audun Halvorsen fra DR Symfoniorkestret som solist. Med på programmet er også Beethovens 7. symfoni – et af komponistens mest kendte og elskede værker.

Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt.


Program fløjtekoncert 16. januar 2014