Sjostakovitjs 10. med Weilerstein
Torsdag 23. oktober 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Joshua Weilerstein
Solist Roman Simovic, violin
Koncertmester Yana Deshkova
Foto: @Sasha Gusov
Program
Mieczysław Weinberg (1919-1996)
Sergej Prokofjev (1891-1953)
Pause
Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975)
Rapsodi over moldoviske temaer
Koncert nr. 2 for violin og orkester
I. Allegro moderato
II. Andante assai
III. Allegro; ben marcato
Symfoni nr. 10, e-mol, op. 93
I. Moderato
II. Allegro
III. Allegretto
IV. Andante; Allegro
Joshua Weilerstein, dirigent I august 2023 tiltrådte amerikanske Joshua Weilerstein stillingen som chefdirigent for Aalborg Symfoniorkester – en position, han netop har forlænget til også at omfatte sæson 2026-27. Siden sæson 2024-25 har han også været musikdirektør for Orchestre National de Lille.
Weilerstein var bare 21, da han som den yngste nogensinde i 2009 vandt den prestigefyldte danske Malkokonkurrence for unge dirigenter. I dag bor han i London, hvorfra han nyder en blomstrende karriere som gæstedirigent over hele kloden og har skabt tætte relationer med mange af verdens fineste orkestre og solister. Blandt de mange orkestre, han har arbejdet sammen med, kan nævnes Oslo-Filharmonien, DR SymfoniOrkestret, New York
(ca. 13 min)
(ca. 26 min)
(ca. 20 min)
(ca. 57 min)
Philharmonic, Seattle Symphony, London Philharmonic og Chicago Symphony Orchestra. Weilerstein var i syv år kunstnerisk leder for det schweizisk baserede kammerorkester Orchestre de Chambre de Lausanne.
Udover sin omfattende internationale karriere har Joshua Weilerstein også udviklet en meget populær og let tilgængelig podcast-serie om klassisk musik kaldet ”Sticky Notes”. Serien har over 6 millioner downloads i 190 lande.
Med et repertoire, der spænder fra renæssancen til nutidig musik, kombinerer han en dyb kærlighed til kanoniske mesterværker med et lidenskabeligt engagement i at afdække værker af underrepræsenterede komponister som Pavel Haas, William Grant Still, William Levi Dawson og Ethel Smyth.
Programnoter
Af Jan Mygind
Mieczysław Weinberg
Den polsk fødte Weinberg fik sin musikalske uddannelse ved Warszawas Musikkonservatorium, men da 2. verdenskrig brød ud, søgte han tilflugt i Rusland og slog sig først ned i Minsk. Senere flyttede han til Moskva, hvor han kom i kontakt med Sjostakovitj – et møde, der skulle få afgørende betydning for hans liv og kunstneriske udvikling – både gennem venskab og musikalsk inspiration. Han var en yderst produktiv komponist, der komponerede 22 symfonier og musik til mere end 40 film. Inspirationen fra Sjostakovitj og Prokofiev træder ofte tydeligt frem.
Rhapsody on Moldavian Themes
Rapsodien væver en række moldoviske folkesange sammen til et musikalsk portræt af en region, der både sprogligt og kulturelt ligger tæt op ad Rumænien. De fleste af de melodier, Weinberg benytter, stammer fra den etniske majoritet i området, men værket kulminerer i en intens og energisk afslutning med tydelige træk fra jødisk klezmertradition.
Sergej Prokofjev
Vidunderbarnet Prokofjev var bare 13 år, da han blev optaget på konservatoriet i Sankt Petersborg, hvor han studerede både klaver og komposition. Studietiden var dog præget af ensomhed og modstand; han var en enspænder, der altid gik egne veje, og som havde svært ved at underkaste sig lærernes regler. Omkring 1914 afsluttede han sine studier og vakte hurtigt opsigt som pianist, ikke mindst
med koncerter, hvor han fremførte egne værker. Disse var ofte radikale og eksperimenterende i udtrykket. Han kom hurtigt til Europa, hvor han optrådte på flere store scener, men da revolutionen rystede Rusland i 1917, flygtede han til USA. I 1922 vendte han blikket tilbage mod Europa og bosatte sig i Paris, hvor han gennem 1920’erne oplevede kunstnerisk succes. Men efterhånden som den økonomiske depression i 1930’erne bredte sig i både Europa og USA, begyndte Prokofjev at genoverveje sin fremtid og orienterede sig igen mod hjemlandet – Sovjetunionen.
Violinkoncert nr. 2
Koncerten blev komponeret i Prokofjevs sidste, tumultariske tid i Europa i 1935. Værket blev bestilt af den franske violinist Robert Soëtens, som tidligere havde opført Prokofjevs Sonate for to violiner sammen med Samuel Dushkin. Koncerten blev til under en strabadserende koncertturné, men rummer nærmest på trods en dejlig blanding af lyrisk skønhed og rytmisk energi. Musikken er både charmerende og medrivende, båret af Prokofjevs evne til at skabe fængende melodier og farverige orkesterklange – ikke mindst brugen af kastagnetter tilføjer et strejf af spansk flair.
1. sats åbner med en enkel, næsten folkelig melodi i soloviolinen, som udvikler sig til et dramatisk og kontrastfyldt forløb med skiftende stemninger og farver.
2. sats er en lyrisk og drømmende sats, hvor violinen svæver over blide pizzicato-strygere. Melodien har en romantisk karakter og minder om stemningen i musikken til Romeo og Julie.
3. sats byder på en livlig og rytmisk finale med tydelige spanske elementer, især kastagnetterne. Satsen er energisk og virtuos og slutter dramatisk og tumultarisk.
Dmitrij Sjostakovitj
Det var forbundet med stor usikkerhed og fare at leve som kunstner under Stalins uhyggelige og grusomme regime. På trods af, at Sjostakovitj blev regnet som én af landets største komponister, oplevede han to gange at falde i unåde. Første gang i 1936 og igen i 1948. I 1945, da Sovjetunionen efter hårde prøvelser endelig kunne juble over at have besejret det nazistiske regime, satte partiet med Stalin i spidsen samtidig store forventninger til, at Sjostakovitj ville skrive en mægtig sejrs-symfoni. Sjostakovitj var ikke særlig begejstret for Stalins styre og kunne efter eget udsagn ikke skrive en hyldest-symfoni til ham, og i stedet blev det et let og legende værk, men med spyende, sarkastiske og ironiske undertoner. Endnu engang faldt dommen prompte, og Sjostakovitj blev erklæret formalist. I flere år klingede hans musik ikke i Sovjet. Han blev også frataget alle tillidshverv samt sit job som lærer på konservatoriet i Moskva.
Symfoni nr. 10
Symfonien blev komponeret i perioden umiddelbart efter Stalins død og er siden uropførelsen blevet hørt som en beskrivelse af Stalins regime. Der foreligger imidlertid ikke noget program, men Sjostakovitj har selv udtalt, at han med symfonien ønskede at portrættere menneskelige følelser og passioner.
1. sats: Symfonien indledes med vemodige og dystre strygere, som præsenterer satsens hovedtema – brudstykker
af Sjostakovitjs musikalske anagram (tonerne d-es-c-h) høres. Gradvist vokser musikken i styrke, og et nyt tema bringes i spil i klarinetterne. I takt med, at styrken stiger, øges intensiteten i musikken, og man fornemmer desperation blandet med depression. Det hele bringes til et mægtigt kulminationspunkt cirka midtvejs. Satsen kan høres som et billede på den triste Stalin-æra.
2. sats: Her slippes alle kræfter løs i en militant og aggressiv musik. Satsen er ofte blevet beskrevet som et portræt af Stalin.
3. sats: Sjostakovitjs musikalske signatur med de fire toner d es c h dominerer begyndelsen af satsen. Musikken er legende let og imødekommende, og er således et kærkomment intermezzo fra det tyngende drama. Hornet præsenterer det næste vigtige motiv (E-A(la)-E(mi)-R(re)-A), som er en musikalsk signatur for Elmira Nazirova. Hun var elev af Sjostakovitj, men fungerede også som hans muse i de svære år efter 1948. Musikken når en mægtig kulmination med russisk klingende, dansant musik, der for en tid puster liv i dramaet igen, inden musikken atter falder til ro.
4. sats: Finalen indledes med en sørgmodig obo, som spiller musik, der vækker mindelser om 1. sats. Efter den lange, eftertænksomme introduktion folder musikken sig ud i en festlig triumferende dansant musik. Temaet fra Stalin-portrættet i 2. sats dukker indimellem op, men bliver fejet af banen, og alt slutter i triumf med Sjostakovitjs musikalske motiv klingende i det fulde orkester. Musikken dæmper sig og giver plads til lystig og spøgefuld leg i træblæserne, og symfonien bringes til en mægtig afslutning, som bliver igangsat af d-es-c-h-temaet.
Roman Simovic, violin
Roman Simovic er en virtuos violinist med en enestående musikalitet, som har ført ham verden rundt med koncerter i prestigefyldte huse som Carnegie Hall, Mariinsky Hall i Sankt Petersborg og Grand Opera House i Tel Aviv. Som solist har han optrådt med en række af verdens førende orkestre og dirigenter. Til daglig er han koncertmester hos London Symphony Orchestra, hvor han har været siden 2010, og derudover har han en stilling som gæsteprofessor i violin ved Royal Academy of Music i London.
Simovic har vundet priser ved adskillige internationale konkurrencer, blandt andet Premio Rodolfo Lipizer, Sion-Valais, Yampolsky Violin Competition og Henryk Wieniawski Violin Competition, hvilket har cementeret hans position som en af sin generations førende violinister. Han er en eftertragtet musiker og bliver jævnligt inviteret til at optræde ved anerkendte festivaler verden over.
Han har udgivet en lang række indspilninger – blandt de mest bemærkelsesværdige er to CD’er, hvor han dirigerer LSO String Ensemble for LSO Live, samt indspilninger af Tjajkovskijs og Glazunovs violinkoncerter med Valery Gergiev og Mariinskyorkestret. Dertil kommer en komplet indspilning af Paganinis capricer for soloviolin.
Roman Simovic spiller på en Stradivarius fra 1709, som generøst er udlånt af Jonathan Moulds.
Aalborg Symfoniorkester
1. Violin
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Brynjar Schulerud 1. alt. koncertmester + Swantje Tauscher 2. koncertmester #
Olga Daniluk
Christine Langer
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Jette Rosendal
Mette Marie Matthiesen
Edina Pinkert +
2. Violin
Peter Andreas Nielsen 1. solo #
Olga Vitenson 2. solo
Taras Daniluk
Ludmila Landa
Mark Cherry
Synnøve Gustavsson
Boris Grinman
Jarosław Nierychło
Sonia Zajac #
Henriette Hansen +
Bratsch
Anfisa Troitskaia 1. solo #
Daniel Lee 2. solo #
Elsebeth Schmidl
Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Jonatan Sjölin
Robert Karlsson +
Mikkel Schreiber +
Cello
Balázs Renczés 1. solo
Håvard Bilsbak 2. Solo +
Matthias Hehrmann
Hanne Houengaard
Márton Braun +
Marie Louise Lind +
Rebecca Fuglsig +
#kontraktansat +assistent °konstitueret
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Ian Berg 2. solo°
Patrick Wilder #
Stephanie Domaschio #
Rolf Jansen +
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guénot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Obo
Judith Blauw 1. solo
Christian Skovlund 2. solo #
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Luis Manuel Marquez Teruel 1. solo°
Sennen Costa, 2. solo°
Preston Atkins, kontra #
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Jessica Hill 3. solo #
Charlie Ransley
Lena Westlund
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
Basun
Johannes Forsberg 1. solo + Anna Hjerrild Weitling 2. solo #
Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. Solo
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo
Jonas Ervolder Bové 2. solo
Rasmus Vinther +
Mathias Haslund Birch +
Harpe
Mette Nielsen 1. solo
Administration og teknik
Rikke Mølgaard, administrerende direktør
Catharina Roos Bilsbak, musikchef
Rasmus Bundgaard, økonomidirektør / CFO
Anders M. Christensen, adm- og produktionschef
Jesper Mikkelsen, B&U- og outreach-producent
Helle Nørgaard, PR & marketing
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Ian Phillis, nodearkivar
Vincent Stadlmair, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, løn og regnskab
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
Sponsorer
Schønwandts franske favoritter
Torsdag 30. oktober 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen
Vores egen æresdirigent og vores egen solocellist er i fokus denne aften, hvor programmet tæller et par af Michael Schønwandts egne franske favoritter krydret med Robert Schumanns Cellokoncert i a-mol, fremført af orkestrets 1. solo cellist Adam Woźniak. Aftenen indledes med Bizets korte og charmende Symfoni nr. 1 i C-dur.
Anden del byder på to værker – først en verdenspremiere på Niels Rosing-Schows orkestrering af Paul Dukas La Plainte, au loin, du faune og til sidst Ravels balletmusik Ma mère l’Oye (Min gåsemor).
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester