Koncertprogram Orglets aften

Orglets aften Dirigent Solist Koncertmester

Roland Kluttig Christian Schmitt, orgel Yana Deshkova

Foto: Uwe Arens

Torsdag 9. oktober 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

Program Olivier Messiaen 1908-1992)

Les offrandes oubliées (De glemte ofre)

(ca. 11 min)

Francis Poulenc (1899-1963)

Koncert for orgel, strygeorkester og pauker Subito andante moderato Tempo allegro; Molto agitato Très calme; Lent Tempo de l’allegro initial Tempo introduction; Largo Andante Allegro giocoso

(ca. 24 min)

Pause Camille Saint-Saëns 1835-1921)

Roland Kluttig, dirigent Roland Kluttig er kendt for sin kunstneriske alsidighed og sit sikre greb om både det klassisk og det moderne repertoire. Han har blandt mange arbejdet med orkestre som Philharmonia Orchestra London, ORF Wien Radiosymfoniorkester, Deutsches Symphonie-Orchester Berlin, Seoul Philharmonic og Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks.

Fra 2020 til 2023 var han chefdirigent ved Graz Opera, hvor han stod bag anmelderroste opsætninger af bl.a.

Król Roger, Ariane et Barbe-Bleue og Den Flyvende Hollænder.

Efter stærkt anerkendte opsætninger af Dukas Ariane et Barbe-Bleue og Szymanowskis Król Roger på

(ca. 20 min) Symfoni nr. 3 i c-mol, op. 78 “Orgelsymfonien” 1. del Adagio - Allegro moderato Poco adagio 2. del Allegro moderato - Presto Maestoso - Allegro

Graz Opera, var han chefdirigent dér fra 2020 til 2023. Den østrigske premiere på Georg Friedrich Haas opera Morgen und Abend, samt opsætninger af Wagners Den Flyvende Hollænder og Janáčeks Katja Kabanova markerer højdepunkter i denne periode – ligesom koncerter med Graz Filharmonikerne i Musikverein Graz og Konzerthaus Wien.

Under sin tid som Generalmusikdirektør ved Landestheater Coburg (2010–2020) tiltrak opsætninger af Wagners Lohengrin og Parsifal national opmærksomhed. Han blev nomineret som Årets Dirigent af magasinet Opernwelt for sin fortolkning af Beethovens Fidelio.

(ca. 36 min)

Roland Kluttig er uddannet i Dresden og har modtaget støtte fra Eötvös Instituttet, Dirigentforum under Deutscher Musikrat, Akademie Schloss Solitude og Herbert von Karajanfonden. Siden 2025 har han været professor og leder af universitetsorkestret ved Carl Maria von Weber Musikkonservatorium i Dresden.

Programnoter Af Jan Mygind

Olivier Messiaen Messiaen var et vidunderbarn, der som 11-årig begyndte på konservatoriet i Paris. Han havde selv lært at spille klaver og fandt musikalsk inspiration i alt omkring sig – en evne, der fulgte ham hele livet. Han blev uddannet komponist og organist og virkede hele sit liv som organist ved Église de la Sainte-Trinité i Paris. Messiaen beskrev sig selv som komponist, organist og ornitolog. Fuglesang fascinerede ham dybt, og han indsamlede og indarbejdede den ofte i sine værker. Synæstesi, oplevelsen af klange som farver, spillede også en central rolle i hans musik.

Les offrandes oubliées Messian skrev selv om værket: Les Offrandes Oubliées (De glemte ofre), skrevet i 1930, blev første gang opført den 19. februar 1931 på Théatre des Champs Elysées i Paris under ledelse af Walter Straram. Jeg var netop fyldt 22 år. Det var mit første værk spillet af et orkester og min første kontakt med offentligheden. Værket er opdelt i tre dele.

Korset: Klagesang fra strygerne, hvor de sørgmodige “neumer” (oldkirkelige melodifragmenter) opdeler melodien i grupper med ujævn varighed, afbrudt af lange klagende toner i lilla og grå.

Synden: Fremstillet som en slags “kapløb mod afgrunden” i en næsten mekaniseret fart. Bemærk de stærke bøjende slutaccentueringer, de hvinende glissando-harmoniske toner, og de skarpe kald fra trompeterne.

Eukaristien: En lang og langsom frase

fra violinerne, der løfter sig over et tæppe af pianissimo-akkorder – med røde, gyldne og blå toner (som et fjerntliggende farvet glasvindue) – i lyset fra dæmpede soloakkorder. Synden er at glemme Gud. Korset og Eukaristien er de guddommelige ofre.

‘Dette er mit legeme, som gives for jer – dette er mit blod, som udgydes for jer.”

Francis Poulenc Poulenc voksede op i et hjem præget af både dyb katolsk tro og kunstnerisk interesse. Han blev som ung en del af den berømte komponistgruppe Les Six, og hans tidlige musik er præget af en lethed og ironi, som skaber en helt unik charme.

Bag den legende facade gemte sig dog også en mere alvorlig side, der blev tydeligere i 1930’erne. Poulenc blev dybt berørt af flere nære venners død.

Den første var Raymonde Linossier, en barndomsven og intellektuel, som han havde håbet at gifte sig med. Hendes død i 1930 ramte ham hårdt. Senere i 1930’erne omkom maleren Christian Bérard i en bilulykke – en hændelse, der rystede Poulenc så dybt, at han genfandt sin katolske tro. Denne spirituelle genopvågning fik stor betydning for hans liv og musik og førte til en række religiøse værker som Litanies à la Vierge Noire, Stabat Mater og orgelkoncerten.

Orgelkoncert Orgelkoncerten blev komponeret for en relativ lille besætning bestående af strygere og pauke. Prinsesse Edmond de Polignac, født Winaretta Singer, arving til symaskinefirmaet Singers enorme formue, havde bestilt værket i 1936. Hun spillede selv orgel og havde fået installeret et mægtigt orgel i sin

private koncertsal, og tanken var, at hun selv skulle være solist i værket.

Men Poulencs koncert udviklede sig under tilblivelsesprocessen til at blive et virtuost og kompliceret værk, der langt overgik prinsessens evner. Derfor blev uropførelsen lagt i hænderne på den store orgelvirtuos Maurice Duruflé.

Værket består af én sammenhængende sats med syv forskellige tempi, og det veksler mellem kraftfulde, barokinspirerede passager og stille, meditative øjeblikke. Poulenc havde aldrig tidligere komponeret for orgel, så han studerede værker af Bach og Buxtehude, og koncerten har tydelige mindelser om baroktiden improvisatoriske og frie stil – dog hele tiden med Poulencs unikke klangunivers.

Camille Saint-Saëns Saint-Saëns blev født som barn af højromantikken og kunne i sin alderdom se og høre musikken forandre sig til det ukendelige; atonalitet, dodekafoni og sammenbrud af de etablerede former og rytmer var den nye klanglige virkelighed. De klassiske komponister Bach og Mozart var gennem hele livet Saint-Saëns tro følgesvende, og han brød sig ikke meget om de musikalske forandringer, der omgav ham. I midten af 1880’erne var Saint-Saëns på toppen af sin karriere som komponist, og det er fra denne periode, at hans absolutte mesterværker stammer; bl.a.

Dyrenes karneval og Symfoni nr. 3 i c-mol.

Symfoni nr. 3 i c-mol, op. 78 Da Saint-Saëns i 1886 færdiggjorde sin 3. symfoni, udtalte han: ”... jeg har givet dette værk alt, hvad jeg formår.

Det jeg her har skabt, vil jeg aldrig kunne gøre igen”. På trods af sin unge alder vidste han, at dette ville blive hans

sidste symfoni, og man fornemmer i værket, at han synes at opsummere hele sit virke og sin karriere: Virtuose klaverpassager blander sig med romantisk klingende orkesterklange, og sidst, men ikke mindst, høres lyden af det store orgel. Han dedikerede symfonien til sin gode ven Franz Liszt, som døde i 1887.

Symfonien forløber i to lange satser, der hver kan underdeles, og man fornemmer klart de klassiske fire satser.

drømmende univers. Tempoet og intensiteten stiger, og satsens hovedtema præsenteres. Dette tema kommer til at være gennemgående.

Sidetemaets milde karakter skaber en smuk kontrast til hovedtemaet, og satsen bølger herefter frem og tilbage. Musikken falder til ro på et langt orgelpunkt og danner på den måde bro til den smukke og inderlige adagio-del, som begynder med en smuk dialog for orgel og orkester. Gradvist og roligt vokser musikken i styrke.

1. sats: En kort, langsom introduktion indleder symfonien med et

2. sats indledes for fuld kraft med en presto-udgave af hovedtemaet,

der nu har karakter som en scherzo. I triodelen høres temaet fra den smukke adagio i helt nye udformninger.

Den sidste del af symfonien indledes med en mægtig orgelklang, der bliver startskuddet til en eventyrlig finale, hvor hele symfonien opsummeres, og hvor klaver og orgel bidrager med virtuose og pompøse passager. Efter et fugeret afsnit høres et interludium af pastorale-karakter, inden musikken igen eksploderer i endnu et polyfont afsnit. Symfonien bringes til afslutning med et sandt festfyrværkeri af orkester- og orgelklang.

Christian Schmitt, organist ”I det hele taget var Schmitts begejstring for koncertorglet mærkbart fra start til slut. Med sine varierede og smagfulde registreringer udnyttede han orglets store potentiale i musikkens tjeneste”. Sådan skrev Nordjyskes anmelder, da Christian Schmitt i oktober 2023 gæstede Aalborg med en solokoncert, som udløste seks store stjerner og flere superlativer som ”mesterlig udførelse”, ”alle musikkens linjer fremstod lysende klare” og ”forbilledlig klarhed”.

Siden sin debut med Berliner Filharmonikerne under ledelse af Sir Simon Rattle samt debuten ved Salzburg Festival med Magdalena Kožená har tyske Christian Schmitt været en af de mest eftertragtede organister i verden. Han har bl.a. spillet solokoncerter i Elbphilharmonie Hamburg, Konzerthaus Berlin, Wiener Musikverein, Gewandthaus Leipzig og Maison Symphonique Montréal.

Foto: Uwe Arens

I 2021-22 var han Artist in Focus for Tonhalle Orchestra Zurich samt kurator for International Organ Days dér, og han indviede det nye orgel under ledelse af Paavo Järvi. Siden 2014 har han været hovedorganist for Bamberg Symfoniorkester, for hvem han kuraterer orgelserien til Bambergs Koncertsal.

I 2013 blev Christian Schmitt tildelt en ECHO Klassik for sin indspilning af Widors orgelsymfonier op. 42,3 og 69. Han har mere end 40 udgivelser på Deutsche Grammophon. Christian Schmitt er tillige en passioneret underviser og gæsteforelæser på universiteter verden over. Siden 2021 har han undervist på Codarts University Rotterdam som orgelprofessor. Selv studerede Christian Schmitt orgel hos Daniel Roth (Paris), Leo Krämer (Saarbrücken) og James David Christie (Boston).

Aalborg Symfoniorkester 1. Violin Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Pavel Zlatarov 2. koncertmester # Olga Daniluk Christine Langer Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Else Marie Tolbøll Jette Rosendal Violina Petrova # Sonia Zajac + Björn Kleiman + Astrid Mikaelyan + 2. Violin Sabine Sergejeva 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Synnøve Gustavsson Boris Grinman Vilma Tumanoff + Bratsch Milena Zlatarova 1. solo # Paul Livingston 2. solo # Elsebeth Schmidl Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjölin Robert Karlsson + Cello Jonathan Weigle 1. solo + Matthias Hehrmann Hanne Houengaard Aino Siurua # Håvard Bilsbak + Deborah Josephson +

kontraktansat +assistent °konstitueret

#

Kontrabas Ivan Medvedev 1. solo Ian Berg 2. solo° Patrick Wilder # Stephanie Domaschio #

Tuba Mattias Johansson 1. solo

Fløjte Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guénot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo

Slagtøj Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Rasmus Vinther +

Obo Judith Blauw 1. solo Arco van Zon 2. solo # Jenny Sjöberg, engelskhorn

Klaver (4-hændigt) Arne Jørgen Fæø + Anita Samsing +

Pauker Michael Pilgaard 1. solo

Klarinet Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet Fagot Luis Manuel Marquez Teruel 1. solo° Sennen Costa, 2. solo° Preston Atkins, kontra # Horn Erik Sandberg 1. solo Jessica Hill 3. solo # Charlie Ransley Lena Westlund Trompet Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt Basun Anders Frandsen 1.solo # Joshua Coll 2. solo # Jacob Ringsmose, basbasun

Administration og teknik Rikke Mølgaard, administrerende direktør Catharina Roos Bilsbak, musikchef Rasmus Bundgaard, økonomidirektør / CFO Anders M. Christensen, adm- og produktionschef Jesper Mikkelsen, B&U- og outreach-producent Helle Nørgaard, PR & marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Ian Phillis, nodearkivar Vincent Stadlmair, nodearkivar Mai Dreier Christensen, løn og regnskab Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

Sponsorer

Sjostakovitjs 10. med Weilerstein Torsdag 23. oktober 2025 kl. 19.30

Der venter et rent russisk program denne aften, hvor chefdirigent Joshua Weilerstein er tilbage på podiet. Aftenen indledes med russiskfødte Roman Simovic, som på sin Stradivarius er solist i Prokofjevs anden violinkoncert, der er båret af rørende smukke, lyriske melodier.

Efter pausen er det Sjostakovitjs 10. symfoni, som han færdiggjorde i 1953 – lige efter Stalins død – og man ser værket som en skildring af Stalin-årene i Rusland, hvor flere millioner mennesker døde, og hvor de, der ikke døde, levede i konstant frygt. Det gjaldt også Sjostakovitj, der havde svært ved at sove, kæderøg og levede i evig angst for at blive deporteret til Sibirien. Hans symfoni er en imponerende billedskabende musikalsk rejse gennem det, de sovjetiske borgere oplevede under regimet.

Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

Onsdag 22. oktober udfolder chefdirigenten historien om værket, når han igen indspiller en af sine berømte podcasts sammen med orkestret – foran publikum i salen.