Franske favoritter og en cellokoncert
Torsdag 30. oktober 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Michael Schønwandt
Solist Adam Woźniak, cello
Koncertmester Yana Deshkova
Foto: Nicolas Cho Meier
Program
Georges Bizet (1838-1875)
Robert Schumann (1810-1856)
Symfoni nr. 1, C-dur
I. Allegro vivo
II. Adagio
III. Allegro vivace
IV. Allegro vivace
Koncert for cello og orkester, a-mol, op. 129
I. Nicht zu schnell
II. Langsam
III. Sehr lebhaft
Pause
Paul Dukas (1865-1935)
Maurice Ravel (1875-1937)
La plainte, au loin, du faune... (arr. for orkester af Niels Rosing-Schow)
Ma Mère l’Oye (Min gåsemor)
I. Prélude
II. Danse du Rouet et Scène
III. Pavane de la Belle au bois dormant
IV. Les entretriens de la Belle et de la Bête
V. Petit-Poucet
VI. Laideronnette, Impératrice des Pagodes
VII. Le jardin féerique
Programnoter
Af Jan Mygind
Georges Bizet
Bizet blev født i Paris i 1838 og voksede op i et hjem fyldt med musik. Hans far var oprindelig parykmager, men underviste som selvlært sanger i sang. Moderen var en dygtig pianist, som selv havde studeret ved konservatoriet i Paris. På trods af at han var under den officielle aldersgrænse, blev Bizet som niårig optaget på Conservatoire de Paris, takket være familiens forbindelser og den unge Georges imponerende evner.
Symfoni nr. 1 i C-dur
I tiden på konservatoriet komponerede han sin Symfoni nr. 1 i C-dur. Værket blev siden glemt og blev først genopdaget i 1933, da den franske musikhistoriker Jean Chantavoine fandt manuskriptet i arkiverne på konservatoriet i Paris. Den første offentlige opførelse fandt sted 26. februar 1935 i Basel under dirigenten Felix Weingartner.
1. sats: Den første sats bobler af liv og energi og indledes af en mægtig akkord, som baner vejen for det charmerende hovedtema. I bedste Mozartstil følger et smukt lyrisk sidetema, der præsenteres af oboen. Hornet sætter en legende midterdel i gang
(ca. 27 min)
(ca. 25 min)
(ca. 20 min)
(ca. 6 min)
(ca. 29 min)
og markerer også begyndelsen på reprisen.
2. sats: En smuk, næsten spansk klingende indledning fører til en eksotisk klingende melodi anført af oboen –det er næsten som at høre et forstudie af musikken til Carmen.
3. sats: Denne scherzo emmer med sin enkelhed af folkloristiske elementer, som Bizet også senere i livet ofte kom til at anvende.
4. sats: Strygerne sætter finalen i gang med et rigtigt hvirvelvindstema. Et lyrisk og charmerende sidetema bringer for en stund ro i musikken, men
snart vækkes vinden til live igen i en energisk finale, hvor de to temaer er i konstant dialog.
Robert Schumann
I Düsseldorf havde man længe haft et ønske om at skabe et rigt og attraktivt musikliv, og i 1840’erne havde man ansat den højt estimerede komponist og dirigent Ferdinand Hiller til at højne byens orkesterniveau. Da Hiller i 1850 opsagde sin stilling, blev Schumann udset som den perfekte mand til at videreføre og højne niveauet yderligere. Det stod dog hurtigt klart, at opgaven ikke passede til Schumann. Hans mentale lidelser tog til, og i lange perioder måtte hans hustru Clara overtage ledelsen af orkestret. Hun var en verdensberømt pianist, men tiden var endnu ikke moden til at stille en kvinde foran et orkester som dirigent, og musikerne i orkestret endte med at strejke.
Cellokoncert
I denne dramatiske periode af sit liv skrev Schumann sin cellokoncert på blot femten dage i oktober 1850, men værket blev aldrig opført i hans levetid. Uropførelsen fandt først sted 9. juni 1860 i Leipzig som en del af en koncert, der posthumt markerede komponistens 50-års fødselsdag.
Cellokoncerten viser den eksperimenterende side af Schumann. Han tilstræbte på nye måder at forbinde værkets satser i et sammenhængende forløb. Træblæserne og pizzicato-strygernes indledning baner vej for en smuk cellomelodi, hvor celloens sangbare kvaliteter udfoldes. Melodierne fra denne indledning kommer til at indtage en fremtrædende rolle gennem hele koncerten. Hver sats glider over i den næste, og
midterdelen udfolder igen celloens smukke melodiske kvaliteter i en betagende sang, der fungerer som overledning til finalen.
Paul Dukas: La Plainte, au loin, du faune (Faunens fjerne klang)
Orkestreret af Niels Rosing-Schow
To år efter Debussys død i 1918 fik den franske musikudgiver Henry Prunières en idé om at samle tidens førende komponister og lade dem hver komponere en klaversats som en hyldest til den banebrydende komponist Debussys virke. Samlingen blev udgivet som Tombeau de Claude Debussy. Blandt bidragende var fornemme navne som Ravel, Satie, Stravinskij og Paul Dukas.
Dukas bidrag var et klaverstykke med titlen Faunens fjerne klang. I denne smukke sats tager Dukas udgangspunkt i Debussys gennembrudsværk Forspil til en Fauns eftermiddag og bruger tema og motiver i omarbejdet form for på denne måde at skabe en rørende klagesang. Den danske komponist Niels Rosing-Schow hørte Dukas-stykket, da det blev spillet af den danske pianist Amalie Malling (Schønwandts hustru) og blev så betaget, at han – med sin helt særlige evne til at benytte orkestrets klanglige muligheder – genkomponerede stykket i en spændende orkesterudgave. Stykket blev givet som gave til Schønwandt og Mallings runde fødselsdag for et par år siden, og nu får publikum her i Aalborg fornøjelsen af at høre satsen blive uropført i aften.
Ravel: Ma mère l’oye (Min Gåsemor) På trods af at Ravel aldrig selv fik børn, elskede han at være i selskab med dem. Han var en blændende
historiefortæller og kunne tryllebinde børn med sine historier. I 1908 komponerede Ravel fem klaverstykker til vennen Cipa Godebskis to børn, Mimie og Jean. Tanken var, at de to børn, som begge spillede klaver, skulle uropføre stykkerne, der beskriver de to børns yndlingshistorie. Uropførelsen blev ikke nogen stor succes, for børnene havde hverken den store lyst eller mod til at spille musikken. Ravel var dog begejstret for den og omarbejdede den til en orkestersuite og udvidede i 1911 musikken til en ballet og tilføjede et præludium og fire interludier.
Handlingen til balletten bygger på en fri fortolkning af Tornerose, hvor børnenes yndlingshistorier flettes ind. Et smukt præludium skaber en rigtig eventyrstemning som et musikalsk dervar-engang. Herefter er handlingen: Prinsesse Florine fejrer sin fødselsdag, men stikker sig på en nål og rammes af en ond fe’s forbandelse. Hun skal dø, men den gode fe ændrer det til en søvn på hundrede år, hvorfra hun kun kan vækkes af et kærlighedskys.
For at underholde hende giver den gode fe hende drømme om eventyr:
• Skønheden og Udyret, hvor Skønheden bryder en forbandelse ved at acceptere Udyrets kærlighed.
• Tommelises bror, hvor den yngste søn finder vej hjem med sit brødkrummespor, efter faderen har efterladt sine syv sønner i skoven.
• Laideronnette, Pagodernes Kejserinde, hvor en forbandet kvinde og hendes elskede forvandles tilbage til deres smukke skikkelser.
• Til sidst vækkes prinsessen af Prins Charmant, som kommer ledsaget af Amor. Han bryder fortryllelsen, og de bliver lykkeligt gift til stor glæde for hoffet og drømmefigurerne.
Michael Schønwandt, dirigent
Michael Schønwandts tilknytning til Aalborg Symfoniorkester går helt tilbage til hans allerførste professionelle koncert i byen i 1977. Siden har han været en hyppig gæst på podiet – i otte år som 1. gæstedirigent og nu med titlen af æresdirigent.
Michael Schønwandt har gennem de seneste 45 år dirigeret store orkestre over hele Europa – blandt mange kan nævnes Wienerfilharmonikerne, Royal Concertgebouw i Amsterdam, London Philharmonic Orchestra, London Symphony Orchestra og Dresden filharmonikerne. Også listen af operascener, der har nydt godt af hans arbejde, er imponerende. De tæller blandt andet Wiener Staatsoper, Opera de Paris, Royal Opera i Covent Garden og Festspillene i Bayreuth.
Hans forhold til Frankrig er helt specielt. Fra 2015-22 var Michael Schønwandt chefdirigent for Opéra et Orchestre National de Montpellier i Frankrig – et job, han efter otte succesfulde år selv valgte at sige farvel til. Ved sin fratrædelse blev han udnævnt til æresborger i Montpellier.
Tidligere har han også været chefdirigent for Det Kongelige Kapel og musikchef ved Det Kongelige Teater, været chefdirigent for Berliner Sinfonie Orchester og for Den Hollandske Radios Kamer Filharmonie. Senest er han blevet fast tilknyttet dirigent hos Belgian National Orchestra. Schønwandt er også chefdirigent for det franske ungdomssymfoniorkester Orchestre Français des Jeunes.
Schønwandt har en særlig passion for danske komponister, og én af dem, han gennem årene specielt har levendegjort og regnes for ekspert i, er Carl Nielsen, men nævnes skal også Poul Ruders, Weyse og Niels W. Gade.
Aalborg Symfoniorkester
1. Violin
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Gautier Dooghe 1. alt. koncertmester + Swantje Tauscher 2. koncertmester #
Olga Daniluk
Christine Langer
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Jette Rosendal
Mette Marie Matthiesen
2. Violin
Terje Skomedal 1. solo + Olga Vitenson 2. solo
Taras Daniluk
Mark Cherry
Synnøve Gustavsson
Boris Grinman
Jarosław Nierychło
Sonia Zajac #
Henriette Hansen +
Bratsch
Rafaell Altino 1. solo + Daniel Lee 2. solo #
Anfisa Troitskaia #
Elsebeth Schmidl
Vladimir Bochkovskiy
Jonatan Sjölin
Johannes Pihl +
Cello
Balázs Renczés 1. solo°
Matthias Hehrmann 2. solo°
Vincent Stadlmair
Hanne Houengaard
Aino Siurua #
Håvard Bilsbak +
#kontraktansat +assistent °konstitueret
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Ian Berg 2. solo°
Patrick Wilder #
Stephanie Domaschio #
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guénot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Obo
Judith Blauw 1. solo
Christian Skovlund 2. solo #
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Luis Manuel Marquez Teruel 1. solo°
Sennen Costa 2. solo°
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Jessica Hill 3. solo #
Charlie Ransley
Lena Westlund
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo
Jonas Ervolder Bové 2. solo
Rasmus Vinther +
Harpe
Mette Nielsen 1. solo
Tanne Harder +
Celeste
Arne Jørgen Fæø +
Klokkeklaver
Anita Samsing +
Administration og teknik
Rikke Mølgaard, administrerende direktør
Catharina Roos Bilsbak, musikchef
Rasmus Bundgaard, økonomidirektør / CFO
Anders M. Christensen, adm- og produktionschef
Jesper Mikkelsen, B&U- og outreach-producent
Helle Nørgaard, PR & marketing
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Ian Phillis, nodearkivar
Vincent Stadlmair, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, løn og regnskab
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
Sponsorer
Adam Woźniak, cello Adam Woźniak er solocellist i Aalborg Symfoniorkester, men i aften træder han helt frem i rampelyset som solist.
Han er født i 1991 i Kraków og studerede cello på Krzysztof Penderecki Musikkonservatorium her under professor Zdzisław Łapiński. Han forsatte på Musikhochschule Lübeck under professor Ulf Tischbirek og har tillige studeret kammermusik på Karol Szymanowski Musikkonservatorium i Katowice under Maria Szwajger-Kułakowska.
Adam Woźniak har deltaget i mange masterclasses med cellister som Julius Berger, Peter Buck, Michael Flaksman, Jeroen Reuling, Morten Zeuthen og Aleksander Gebert. Han har vundet flere priser – både i nationale og internationale cellokonkurrencer.
Som solist har han optrådt i Krakóws Filharmoni, Nedre Schlesiske Filharmoni, Kalisz Filharmoni, Nationaloperaen og Teatret i Warszawa samt Meistersingerhalle i Nürnberg.
Som kammermusiker og solist har han medvirket ved en række festivaler såsom La Folle Journée de Varsovie, Oberstdorfer Musiksommer og Mozariana i Gdańsk.
Han har spillet kammermusik med anerkendte musikere som The Swedish String Quartet, Dmitry Sitkovetsky, Piotr Tarcholik, Jeroen Reuling, Barnaba Poprawski, Michael Lethiec og Jurek Dybał.
I øjeblikket spiller han også i duo med pianisten Ewa Baranowska-Woźniak.
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester