Koncertprogram Betagende Brahms

Betagende Brahms Dirigent Solist Koncertmester

Joshua Weilerstein Jeremy Denk, klaver Yana Deshkova

Foto: Michael Wilson

Torsdag 11. september 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

Program Johannes Brahms (1833-1897)

Symfoni nr. 3, F-dur, op. 90 I. Allegro con brio II. Andante III. Poco allegretto IV. Allegro

Pause

(ca. 20 min) Klaverkoncert nr. 1, d-mol, op.15 I. Maestoso II. Adagio III. Rondo: Allegro non troppo

(ca. 44 min)

Joshua Weilerstein, dirigent I august 2023 tiltrådte amerikanske Joshua Weilerstein stillingen som chefdirigent for Aalborg Symfoniorkester – en position, han netop har forlænget til også at omfatte sæson 2026-27. Siden sæson 2024-25 har han også været musikdirektør for Orchestre National de Lille.

Weilerstein var bare 21, da han som den yngste nogensinde i 2009 vandt den prestigefyldte danske Malko-konkurrence for unge dirigenter. I dag bor han i London, hvorfra han nyder en blomstrende karriere som gæstedirigent over hele kloden og har skabt tætte relationer med mange af verdens fineste orkestre og solister. Blandt de mange orkestre, han har arbejdet sammen med, kan nævnes OsloFilmharmonien, DR SymfoniOrkestret, New York Philharmonic, Seattle Symphony, London Philharmonic og Chicago Symphony Orchestra.

Weilerstein var i syv år kunstnerisk leder for det schweizisk baserede kammerorkester Orchestre de Chambre de Lausanne.

Foto: Claus Søndberg

Johannes Brahms

(ca. 33 min)

Udover sin omfattende internationale karriere har Joshua Weilerstein også udviklet en meget populær og let tilgængelig podcast-serie om klassisk musik kaldet ”Sticky Notes”. Serien har over 6 millioner downloads i 190 lande.

Med et repertoire, der spænder fra renæssancen til nutidig musik, kombinerer han en dyb kærlighed til kanoniske mesterværker med et lidenskabeligt engagement i at afdække værker af underrepræsenterede komponister som Pavel Haas, William Grant Still, William Levi Dawson og Ethel Smyth.

Programnoter Af Jan Mygind

Johannes Brahms Robert Schumann var blandt de første til at opdage Brahms enorme musikalske potentiale, og han forfattede en omfattende anmeldelse af Brahms, hvor han førte den unge spirende komponist frem som musikkens frelser og store arvtager efter Beethoven. En sådan anerkendelse fra tidens betydeligste musiker og musikskribent kunne måske nok synes som en drømmestart på en komponistkarriere, men det blev det ikke for Brahms.

Det store forventningspres tyngede den unge Brahms, der endnu kun havde komponeret få værker og ingen store symfonier. Den første symfoni fra Brahms lod da også vente på sig, og ved uropførelsen i 1876 havde han brugt 21 år på at komponere den. Men i de efterfølgende år syntes Brahms at finde sin kunstneriske identitet.

Kreativiteten blomstrede, og inden for få år komponerede han sin 2. symfoni, violinkoncerten, et væld af kammermusikværker og endelig den 3. symfoni.

Symfoni nr. 3, op. 90 Brahms tredje symfoni blev til i løbet af blot fire måneder i sommeren 1883, mens han opholdt sig i Wiesbaden ved Rhinen. Det er den korteste af hans fire symfonier, men også en af de mest koncentrerede, og den er gennemsyret af en særlig tematisk enhed, hvor motiver og temaer udvikler sig på tværs af de fire satser. Symfoniens åbningsmotiv – tre toner: F, As, F – er en musikalsk signatur, som Brahms brugte som et personligt udsagn om

den nyvundne ro og fred, han som moden mand havde fundet: Frei aber froh (fri, men glad). Dette motiv er en reference til ungdomstiden, hvor han med vennen Josef Joachim ofte brugte motiv med tonerne F-A-E (frei aber einsam).

1. sats åbner med F, As, F motivet, hvorefter musikken til stadighed veksler mellem dur og mol i en medrivende dramatisk sats. 2. sats er et lyrisk intermezzo med en næsten pastoral karakter, dog med en bagvedliggende melankoli. 3. sats er en af Brahms mest elskede satser, og den smukke melodi har siden inspireret et væld af popartister – Sinatra, Santana m.fl. 4. sats samler trådene i en dramatisk og følelsesladet afslutning, som dog ender overraskende blidt og eftertænksomt.

Klaverkoncert nr. 1, op. 15 Venskabet mellem Schumann-familien og Brahms udviklede sig hurtigt og i takt med, at Robert Schumann blev mere og mere syg, var Brahms i lange perioder en uundværlig hjælp. I 1854 kastede Schumann sig i Rhinen i et selvmordsforsøg, og han blev herefter indlagt på et sindssygehospital, hvor han levede isoleret i sine sidste to år.

Lægerne forbød ham at se sine børn og hustruen Clara, kun Brahms fik fra tid til anden lov til at besøge ham.

I disse svære år så Clara sig nødsaget til at genoptage sin karriere som turnerende pianist for at tjene penge til familien, og derfor trådte Brahms til for at hjælpe, blandt andet ved at passe Schumann-parrets syv børn.

De forgudede den unge Brahms, og når man læser brevene, han skrev til Clara, får man et billede af Brahms, som en yderst kærlig og omsorgsfuld

barnepige. Perioden var dog ikke let for den unge komponist, for han havde forelsket sig voldsomt i den 14 år ældre Clara. Han forgudede hende og hendes enorme musikalske talent, men han vidste samtidig, at det var en umulig kærlighed, der – af respekt for hans gode ven og mentor Robert Schumann – aldrig ville kunne forløses.

Samtidig kæmpede han med at finde sit eget unikke musikalske udtryk. Han sammenlignede sig ofte med Werther fra Goethes roman Den unge Werthers lidelser, og senere i livet betegnede han disse år som ”min Werther periode”.

I sin søgen efter sin musikalske identitet skrev Brahms ofte til sine venner, at han ønskede at skabe musik, som var et spejl for hans indre følelsesliv, og selve processen med at skabe en så personlig musik voldte ham naturligvis visse problemer og udfordringer. Et af de værker, som stammer fra denne spændende periode, er den 1. klaverkoncert. Oprindeligt ville Brahms have komponeret en symfoni, men følte sig ikke klar til at skrive et rent orkesterværk, og derfor besluttede han at bruge sine musikalske ideer til en sonate for to klaverer. Heller ikke denne form passede Brahms, og han besluttede at bruge størstedelen af de musikalske ideer til at skabe en klaverkoncert, og senere omformede han en sats til det mægtige værk Ein Deutsches Requiem, hvor enkelte temaer og motiver siden fandt deres vej til den 1. symfoni.

Da klaverkoncerten efter flere års arbejde endelig var færdig og fik sin uropførelse i Hannover, tog publikum ikke godt imod værket. Koncerten blev fundet for voldsom i udtrykket

og alt for lang – 1. sats er også en af Brahms’ længste satser overhovedet.

Heldigvis var Brahms sikker i sin sag og lod koncerten beholde sin form, og allerede få dage senere vendte stemningen, og koncerten begejstrede publikum, hvilket den har gjort lige siden, og i dag regnes koncerten som én af genrens allerbedste.

Men hvad var det, der rystede publikum ved uropførelsen? Allerede de første toner i orkestret varsler koncertens overvældende emotionelle udtryk. Brahms suger tilhøreren direkte

ind i dramaet. I stedet for at opbygge en atmosfære stille og roligt, går han lige til sagen. Herefter følger en første sats, hvor orkester og solist begiver sig ud i mægtige dialoger, hvor de på en ganske unik måde synes at kommentere på hinandens udsagn. Endelig gør han det ganske usædvanlige, at han synes at give klaver og orkester hver sin musikalske identitet. I langt de fleste koncerter deler solist og orkester motivisk og tematisk materiale, men i denne koncerts 1. sats spiller klaveret kun ganske få gange og altid kortfattet motiverne fra orkesteret.

I stedet lader Brahms musikken udvikle sig som en rigtig dialog mellem to parter, der ligesom forsøger at overbevise modparten – er det mon på den ene side Brahms indre kamp med forelskelsen i Clara og på den anden side ønsket om at forblive en god og tro ven mod familien Schumann i den svære tid? 2. sats komponerede Brahms som et smukt musikalsk portræt af Clara Schumann. Solisten indleder 3. sats med et energisk Bachinspireret tema, der kommer til at virke som refrain i denne rondo-finale.

Jeremy Denk, piano Jeremy Denk er en af USAs førende pianister, hyldet af The New York Times som en kunstner ”du vil høre, uanset hvad han spiller”.

Denk er uddannet fra Oberlin College, Indiana University og Juilliard School og har i dag en omfattende koncertvirksomhed og gæstespiller hos en række store orkestre – blandt dem Chicago Symphony, Philadelphia Orchestra, New York Philharmonic, San Francisco Symphony og Cleveland Orchestra. Han er en hyppig gæst i Carnegie Hall og Wigmore Hall, og blandt øvrige højdepunkter kan nævnes opførelser af John Adams Must the Devil Have All The Great Tunes? med Cleveland Orchestra, St. Louis Symphony og Seattle Symphony.

Denk har desuden flere gange givet koncerter sammen med to andre prominente musikere, nemlig violinisten Joshua Bell og cellisten Steven Isserlis, som begge har gæstet Musikkens Hus de seneste år.

Foto: Josh Goleman

Han er fortsat i gang med at udforske Bachs Das Wohltemperierte Klavier – til publikum og anmelderes store begejstring. Blandt andet skrev den britiske avis The Guardian efter en koncert i Barbican i London: ”It was exhilarating, even transformative” og fremhæver koncerten som et af 2022’s musikalske højdepunkter.

Denk er derudover også forfatter. Han udgav i marts 2022 erindringsbogen Every Good Boy Does Fine: A Love Story, in Music Lessons, som hurtigt røg ind på avisen New York Times bestsellerliste, lige som det legendariske magasin The New Yorker kaldte bogen for ”One of the best books of the year”.

Aalborg Symfoniorkester 1. Violin Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Pavel Zlatarov 2. koncertmester # Olga Daniluk Christine Langer Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll Jette Rosendal Violina Petrova # Ivar Bremer Hauge + 2. Violin Sabine Sergejeva 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Synnøve Gustavsson Boris Grinman Jarosław Nierychło Henriette Hansen + Bratsch Milena Zlatarova 1. solo # Paul Livingston 2. solo # Elsebeth Schmidl Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjölin Anna Dahl Cello Adam Woźniak 1.solo Håvard Bilsbak 2. solo + Matthias Hehrmann Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Aino Siurua # Kontrabas Ivan Medvedev 1. solo Ian Berg 2. solo° Patrick Wilder # Stephanie Domaschio #

Fløjte Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guénot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo Obo Judith Blauw 1. solo Arco van Zon 2. solo # Jenny Sjöberg, engelskhorn Klarinet Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet

Administration og teknik Rikke Mølgaard, administrerende direktør Catharina Roos Bilsbak, musikchef Rasmus Bundgaard, økonomidirektør / CFO Anders M. Christensen, adm- og produktionschef Jesper Mikkelsen, B&U- og outreach-producent Helle Nørgaard, PR & marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Ian Phillis, nodearkivar Vincent Stadlmair, nodearkivar Mai Dreier Christensen, løn og regnskab Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

Fagot Sheila Popkin 1. solo Luis Manuel Marquez Teruel 2. solo Sennen Costa, kontrafagot Horn Erik Sandberg 1. solo Jessica Hill 3. solo # Charlie Ransley Lena Westlund Trompet Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt Basun Anders Frandsen 1.solo # Joshua Coll 2. solo Jacob Ringsmose, basbasun Pauker Michael Pilgaard 1. solo

#

kontraktansat + assistent ° konstitueret

Sponsorer

Pro Musica – Romantik og jazz Lørdag 27. september 2025 kl. 14.00 i Intimsalen Pro Musica er kammerkoncerter med Aalborg Symfoniorkesters musikere i mindre ensembler. Her lægger de selv programmet og spiller værker, der står deres hjerte nært.

Sæsonens første kammerkoncert byder på et spændende program, der indledes med Smetanas Klavertrio i g-mol, efterfulgt af Francis Poulencs Sonate for klarinet og fagot. Der sluttes af med Martinůs La Revue de Cuisine (Køkken-revyen), som han skrev, mens han boede i Paris, hvor han blev stærkt påvirket af byens jazzmiljø og avantgarde-kunstscene. Musikken kombinerer klassisk form med jazzede rytmer, livlig energi og en god portion humor.

Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

Pro Musica koncertrækken er generøst støttet af Nordjysk Musikfond 2015 Ivar Villadsen