Koncertprogram Beethoven & Bruch

Beethoven & Bruch Solist og spillende leder Koncertmester

Malin Broman, violin Yana Deshkova

Foto: Mats Bäcker

Torsdag 6. november 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

Program Louise Farrenc (1804-1875)

Ouverture nr. 1, op.23, e-mol

(ca. 7 min)

Max Bruch (1838-1920)

Violinkoncert nr. 1, op.26, g-mol I. Prelude: Allegro moderato II. Adagio III. Finale: Allegro energico

(ca. 24 min)

Pause

(ca. 20 min)

Britta Byström (1977)

A Walk to Beethoven’s First Symphony

(ca. 5 min)

Ludwig van Beethoven (1770-1827)

Symfoni nr. 4, op. 60, B-dur I. Adagio - Allegro vivace II. Adagio III. Allegro vivace IV. Allegro ma non troppo

(ca. 34 min)

Programnoter Af Jan Mygind

Louise Farrenc: Ouverture nr. 1 Louise Farrenc var en sand pioner.

Hun var den første kvinde, der blev optaget på konservatoriet i Paris, og senere blev hun den første kvinde, der underviste her. I løbet af 1830’erne opbyggede hun en bemærkelsesværdig karriere – både som pianist, komponist og underviser, og hun tog på flere koncertturnéer rundt i Frankrig.

Det var også i denne periode, at hun begyndte at komponere mere seriøst

– ikke kun korte klaverstykker til eget brug, men tillige omfattende kammermusikalske værker og værker for orkester. Allerede i sin samtid blev hendes musik rost til skyerne af fremtrædende skikkelser som Schumann og Joachim.

I Ouverture nr. 1 høres hendes evne til at skabe varmglødet, romantisk musik fyldt med elegante og smukke melodier og temaer i en stil, der vækker mindelser om Mendelssohn og Schumann.

Max Bruch Max Bruch levede i en tid, hvor musikken og kunsten gennemgik store forandringer. Da han blev født i 1838, var det kun 11 år siden, Beethoven var

død, og da Bruch døde i 1920, havde verden allerede hørt de første moderne mesterværker fra Stravinskij og Schönberg – komponister, der brød med den traditionelle dur/mol-tonalitet og banede vejen for en ny æra inden for musikken.

I denne periode, hvor romantikken langsomt opløstes, og modernismen voksede frem, valgte Bruch dog at holde fast i de klassiske værdier. Han var ikke optaget af de musikalske eksperimenter og brud med konventionerne, men fandt i stedet inspiration hos tidligere mestre som Beethoven, Mendelssohn og Brahms, hvis stil og idealer han følte sig beslægtet med.

Hans musik er gennemsyret af et romantisk udtryk, klare melodiske linjer og en stærk tro på den følelsesmæssige kraft i tonal musik.

Violinkoncert nr. 1 I musikhistorien taler man om de fire store, tyske violinkoncerter komponeret af Beethoven, Mendelssohn, Brahms og så Bruchs 1. violinkoncert. På trods af at Bruch komponerede yderligere to violinkoncerter, fremhæves altid den 1. for sin unikke og forførende charme i musikken, der hele vejen igennem bliver båret af de skønneste melodier.

1. sats: Værket indledes med et usædvanligt Vorspiel (“præludium”), som fungerer som én lang introduktion til anden sats. I modsætning til de fleste koncerters første sats er denne mindre struktureret og skaber en fascinerende fornemmelse af, at musikken næsten opstår som en improvisation. Tempoet er roligt, og Bruch giver plads til to brede melodier: Et kraftfuldt hovedtema og et meget sangbart andet tema.

2. sats: Den langsomme sats viser Bruchs enestående evne til at skabe melodier, og de tre inderlige temaer, som orkestret gradvist overtager, synes at vokse i intensitet, og violinen uddyber i en passioneret stil.

3. sats: Efter en rolig indledning tager violinen teten med et medrivende sigøjneragtigt tema, og musikken fører os gennem talrige dialoger mellem solist og orkester, inden koncerten afsluttes med stor virtuositet.

Britta Byström Britta Byström er en svensk komponist født i Sundsvall. Hun begyndte sin musikalske rejse som trompetist og blev hurtigt draget af orkestermusikkens

verden. Allerede som teenager skrev hun musik til et ungdomsorkester, og som 16-årig vandt hun en kompositionskonkurrence. Hun studerede komposition ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og har siden skrevet over 100 værker, primært for orkester, men også kammermusik, vokalværker og opera.

A Walk to Beethoven’s First Symphony A Walk to Beethoven’s First Symphony er et kort, men kraftfuldt værk for orkester. Inspireret af Beethovens første symfoni bygger Byströms værk bro mellem klassisk tradition og moderne udtryk. Byström skaber en levende musikalsk samtale, hvor hun lader temaer fra Symfoni nr. 1 indgå i en ny kontekst.

Med egne melodier og harmonier giver hun det historiske materiale et nutidigt og friskt udtryk, der både hylder og fornyer Beethoven.

Ludvig van Beethoven Beethoven havde en helt unik evne til at skabe sine største musikalske mesterværker parvis. Det interessante var, at disse par ofte var meget forskellige i deres udtryk; tænk bare på det mest berømte eksempel, 5. og 6. symfoni, som blev uropført ved samme koncert og skabt parallelt. Den 5. er skæbnetung og dramatisk med det ikoniske “da-da-da-daam”-motiv. Den udtrykker kamp og triumf. Mens den 6. derimod er en hyldest til naturen – fredelig, malerisk og næsten programmatisk. Her er der ingen kamp, kun ro og glæde. På samme måde kan man opleve stor forskel på 3. og 4. symfoni: Den 3. er revolutionerende, heroisk og emotionelt voldsom. Den bryder med klassiske konventioner og markerer et nyt kapitel i symfoniens historie. Den 4. derimod vender tilbage til en mere klassisk og elegant form. Den er let,

legende og næsten Haydn-agtig i sin karakter og virker som en hyldest til livet.

Symfoni nr. 4 Greve Franz von Oppersdorff hørte Beethovens 2. symfoni opført af sit eget private orkester på slottet i Oberglogau (nu Głogówek) i Polen, da Beethoven besøgte ham i 1806.

Oppersdorff blev så imponeret, at han bestilte den 4. symfoni og tilbød Beethoven ikke mindre end 500 floriner for værket – en sum svarede til cirka 70.000 nutidskroner, hvilket var en meget god betaling dengang.

1. sats: Symfonien indledes med et langsomt og søgende afsnit – det er næsten som om, Beethoven tager os i hånden og fører os gennem mørket til lyset. Lyset og livsenergien kommer med det betagende energiske hovedtema, som dirigenten John Elliott Gardiner har sammenlignet med lyden af en motorcykel, der bliver gasset op. Herfra går det over stok og sten.

2. sats: Beethoven var en stor naturelsker, og adagioen er ikke blot en pause fra verden, men nærmest som at sidde stille i naturens favn og høre bladene rasle og fuglene synge.

3. sats: Typisk for Beethoven bruger han 3. sats som en medrivende leg med rytme, hvor den tre-delte takt hele tiden sættes under pres med synkoper og skæve betoninger. Musikken er fyldt med energi og humor.

4. sats: Den sidste sats er én af de mest finurlige og rytmisk skarpe, som Beethoven komponerede – han driller nærmest sit publikum. Det er dans, det er energi, men det er også en form for humor, som kun han kunne udtrykke.

Malin Broman, violin og spillende leder Malin Broman er en meget efterspurgt kunstnerisk leder, solist og kammermusiker. Siden 2008 har hun været koncertmester i Sveriges Radios Symfoniorkester. Hun er også kunstnerisk leder for det Nordiske Kammerorkester samt det Ostrobothnianske Kammerorkester i Finland.

Malin Broman er født i Kungsbacka i Sverige, og hun begyndte at spille violin som femårig. Senere vandt hun et legat til at studere med David Takeno på Guildhall School of Music & Drama i London. Tidligt i sin karriere vandt hun adskillige konkurrencer, herunder Carl Nielsen International Violin Competition i Danmark. Ved Washington International Competition for Strings vandt hun både førstepræmien og publikumsprisen. En optræden, der gav hende tredjepræmien i European Broadcasting Union Competition for Young Musicians, blev sendt live i hele Europa.

Som en passioneret kammermusiker har hun de seneste 20 år haft en omfattende indspilnings- og turnévirksomhed som medlem af Kungsbacka Piano Trio, Stockholm Syndrome Ensemble og Nash Ensemble i London.

Efter hun blev koncertmester i Sveriges Radios Symfoniorkester, har hun optrådt med Brahms dobbeltkoncert sammen med Steven Isserlis under ledelse af Daniel Harding, modtaget strålende anmeldelser for sin indspilning af Nielsens Violinkoncert og uropført violinkoncerter skrevet til hende af Helen Grime, Sally Beamish, Daniel Börtz, Britta Byström, Andrea Tarrodi, Daniel Nelson og Jesper Nordin.

Foto: Nikolaj Lund

Udover regelmæssigt at dirigere Sveriges Radios Symfoniorkester bruger hun nu mere tid på sit arbejde som musikalsk leder og solist. I den rolle har hun optrådt med bl.a. Tapiola Sinfonietta, Helsingborg Symfoniorkester, Norsk Kammerorkester, ACO Collective (Australien), Scottish Ensemble og Tampere Symfoniorkester og har samarbejdet med kunstnere som Pekka Kuusisto, Janine Jansen og Peter Mattei.

I 2019 modtog hun H.M. Kongens Medalje for sin livslange indsats for musikken.

Malin Broman spiller på en Stradivarius-violin fra 1709, venligt lånt af Järnåker-fonden, en Candi-viola og en Del Gesù Guarneri-kopi lavet af Stephan von Baehr.

Aalborg Symfoniorkester 1. Violin Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Justyna Jara 1. alt. koncertmester + Swantje Tauscher 2. koncertmester # Olga Daniluk Christine Langer Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll Jette Rosendal Mette Marie Matthiesen 2. Violin Peter Andreas Nielsen 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Synnøve Gustavsson Boris Grinman Jarosław Nierychło Sonia Zajac # Bratsch Daniel Lee 1. solo # Anfisa Troitskaia 2. solo # Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjölin Anna Dahl Benjamin Christensen + Cello Adam Woźniak 1. solo Balázs Renczés 2. solo Matthias Hehrmann Hanne Houengaard Aino Siurua # Håvard Bilsbak +

kontraktansat +assistent °konstitueret

#

Kontrabas Ivan Medvedev 1. solo Ian Berg 2. solo° Patrick Wilder # Stephanie Domaschio # Fløjte Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guénot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo

Pauker Michael Pilgaard 1. solo Slagtøj Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo

Obo Judith Blauw 1. solo Christian Skovlund 2. solo # Jenny Sjöberg, engelskhorn Klarinet Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet Fagot Luis Manuel Marquez Teruel 1. solo° Sennen Costa, 2. solo° Preston Atkins, kontra # Horn Erik Sandberg 1. solo Jessica Hill 3. solo # Charlie Ransley Lena Westlund Trompet Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt Basun Quinn Parker 1. solo # Anna Hjerrild Weitling 2. solo # Jacob Ringsmose, basbasun

Administration og teknik Rikke Mølgaard, administrerende direktør Catharina Roos Bilsbak, musikchef Rasmus Bundgaard, økonomidirektør / CFO Anders M. Christensen, adm- og produktionschef Jesper Mikkelsen, B&U- og outreach-producent Helle Nørgaard, PR & marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Ian Phillis, nodearkivar Vincent Stadlmair, nodearkivar Mai Dreier Christensen, løn og regnskab Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

Sponsorer

Händels Messias Torsdag 11. december 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen

Fire solister, to kor og et helt symfoniorkester. Det bliver storslået, når Graham Ross dirigerer Händels berømte juleoratorium Messias.

Først længe efter Händels død er musikken blevet en del af julefejringen, og nu er Messias noget af den mest elskede klassiske musik overhovedet – ikke mindst på grund af det berømte Halleluja-kor. Lige den del rørte Händel selv så dybt, at han skulle have udtalt: ”Jeg synes, jeg så hele himlen for mig, og den store Gud selv”.

Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

Foto: Andrew-Staples

Händel komponerede det 52 scener lange oratorium Messias på bare fire uger i 1741, og dengang tænkte han slet ikke på jul – men i stedet på påsken. Værket handler om Kristi fødsel, lidelse og opstandelse.