Koncertprogram De franske komponister

Torsdag 4. september 2025 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester

Joshua Weilerstein Mahan Esfahani, cembalo Yana Deshkova

Foto: Juan March Foundation

De franske komponister

Program Camille Pépin (1990)

Laniakea

(ca. 13 min)

Francis Poulenc (1899-1963)

Concerto champêtre (for cembalo og orkester) I. Allegro molto II. Andante III. Finale: Presto

(ca. 25 min)

Pause

(ca. 20 min)

Maurice Ravel (1875-1937)

Une barque sur l’océan

(ca. 7 min)

Claude Debussy (1862-1918)

La mer

(ca. 23 min)

I. Fra daggry til middag på havet II. Bølgernes leg III. Samtale mellem vinden og havet

Joshua Weilerstein, dirigent I august 2023 tiltrådte amerikanske Joshua Weilerstein stillingen som chefdirigent for Aalborg Symfoniorkester – en position, han netop har forlænget til også at omfatte sæson 2026-27. Siden sæson 2024-25 har han også været musikdirektør for Orchestre National de Lille.

Foto: Mats Bäcker

Weilerstein var bare 21, da han som den yngste nogensinde i 2009 vandt den prestigefyldte danske Malko-konkurrence for unge dirigenter. I dag bor han i London, hvorfra han nyder en blomstrende karriere som gæstedirigent over hele kloden og har skabt tætte relationer med mange af verdens fineste orkestre og solister. Blandt de mange orkestre, han har arbejdet sammen med, kan nævnes Oslo-Filmharmonien, DR SymfoniOrkestret, New York Philharmonic, Seattle Symphony, London Philharmonic og Chicago Symphony Orchestra. Weilerstein var i syv år kunstnerisk leder for det schweizisk baserede kammerorkester Orchestre de Chambre de Lausanne.

Udover sin omfattende internationale karriere har Joshua Weilerstein også udviklet en meget populær og let tilgængelig podcast-serie om klassisk musik kaldet ”Sticky Notes”. Serien har over 6 millioner downloads i 190 lande.

Med et repertoire, der spænder fra renæssancen til nutidig musik, kombinerer han en dyb kærlighed til kanoniske mesterværker med et lidenskabeligt engagement i at afdække værker af underrepræsenterede komponister som Pavel Haas, William Grant Still, William Levi Dawson og Ethel Smyth.

Programnoter Af Jan Mygind

Camille Pépin Camille Pépin er en ung, fransk komponist, som er kendt for sin farverige og billedskabende orkestermusik. I lighed med Poulenc søger hun i sin musik at kombinere klassiske elementer med moderne klangflader. Hun har studeret ved Pariserkonservatoriet og har de senere år modtaget flere priser og blev i 2020 kåret som Årets komponist ved Victoires de la musique classique.

Laniakea Pépin skriver selv om værket: ”Jeg havde straks noget storslået og kraftfuldt i tankerne. Jeg tænkte på den nylige opdagelse af Laniakea, en superhob af galakser, som er en af de største formationer i universet.

Superhoben blev opdaget i 2014 af Hélène Courtois. Laniakea betyder “umulig himmelsk paradis” på hawaiiansk. Inden for denne superhob bevæger galakserne sig og konvergerer mod et punkt kaldet Den Store Tiltrækker. Man skal forestille sig strømme af galakser, hvor al materie bevæger sig til samme sted – som i bunden af en dal – med en hastighed på 630 km/s. Umådelig, bevægelse, hastighed og lys... var ordene, der inspirerede mig under tilblivelsen af værket. Dette scenarie af en så stor himmelhorisont er en kilde til inspiration fyldt med farver for min fantasi som orkestrator!

Jeg ønskede derfor at finde musikalske resonanser til denne fascinerende verden af det uendeligt store.”

Francis Poulenc I sine ungdomsår nærede Poulenc en stor fascination for komponisterne

Debussy og Ravel, men da han skulle finde sit eget kunstneriske udtryk, valgte han at gå nye veje. Derfor blev Poulenc en del af gruppen, Les Six (bl.a. Arthur Honegger og Darius Milhaud), der opstod som en slags modreaktion på både den wagnerske romantik og den sanselige impressionisme, som Ravel og særligt Debussy havde introduceret. Poulencs nye stil rummede en skøn blanding af humor og alvor, og så var han ikke bange for at implementere elementer fra både jazz, kabaret og fransk populærmusik, ligesom han lånte stilelementer fra klassikkens og barokkens store mestre som Mozart og Bach.

Concerto champêtre Concerto champêtre er et livligt værk for cembalo og orkester, komponeret mellem 1927 og 1928. Det blev skrevet til den kendte cembalist Wanda Landowska, som var en ledende skikkelse i genopdagelsen af barokinstrumentet cembalo.

Værket blander barokke elementer med Poulencs egen karakteristiske stil, og musikken føles næsten som musikalsk alkymi – en magisk sammensmeltning af nostalgi, smukke melodiøse toner og legende lethed med majestætiske kadencer, der giver solisten mulighed for at fantasere i et frit tonesprog. Legen og letheden blandes dog med en dyb alvor, og værket slutter med en stille, hjerteskærende ensomhed. Man synes at fornemme, at tidens mørke alvor og krigenes skygger har sat dybe spor i tidens kunst.

Maurice Ravel I begyndelsen af det 20. århundrede havde Ravel markeret sig som en af sin tids betydeligste komponister, men

han søgte til stadighed ny inspiration.

Sammen med ligesindede kunstnere som pianisten Ricardo Viñes og forfatteren Michel-Dimitri Calvocoressi grundlagde han et kunstnerfællesskab, der gik under navnet Les Apaches. De mødtes ugentligt for at dele og diskutere nye værker, idéer og kunstneriske strømninger. Navnet Les Apaches blev oprindeligt brugt om parisiske gadekriminelle, og gruppen tog det til sig som en ironisk kommentar til medlemmernes rebelske, moderne tilgang til kunst.

Une barque sur l’océan (En båd på oceanet) Til pianisten Ricardo Viñes komponerede Ravel en samling af fem klaversatser under titlen Mirroirs. De er komponeret i en sanselig og klangligt orienteret stil med små deskriptive titler. Værket blev uropført 6. januar 1906 af Viñes selv. Det tredje stykke, En båd på oceanet, faldt særligt i Ravels smag, og han besluttede derfor at omforme satsen for stort orkester. Havet høres i orkestret gennem glinsende myriader af toner – man fornemmer nærmest, hvordan lyset spejler sig i det rolige vand. Midtvejs i stykket blæser det op, og musikken fremmaner en farefuld storm, som mod slutningen falder til ro igen.

Claude Debussy Da Debussy som ung begyndte sine studier på det notorisk konservative musikkonservatorium i Paris, vakte han øjeblikkelig opsigt. De ”gamle” lærere var ligeligt forundrede og forargede over hans nyskabende musik, som fra tid til anden vendte den traditionelle musikteori på hovedet. Til lærernes store frustration blev Debussys medstuderende hurtig fascinerede af den nye klangverden, som han fremtryllede

ved klaveret. Efter studietiden blev Debussy kendt for sin banebrydende musik, hvor harmonikken blev sat fri i et fritsvævende musikalsk univers, som blandt andet hentede sin inspiration i javanesisk gamelan musik. Man har siden i mangel af bedre betegnet Debussys nye stil som impressionisme, da musikken godt kan minde lidt om maleren Claude Monets værker.

La mer I begyndelse af det 20. århundrede forandrede Debussys musik sig. Hvor den hidtil havde været båret af en fri, næsten improvisatorisk formverden,

og det klanglige var dominerende, begyndte han nu at søge en formmæssig sammenhængskraft i musikken. Et af de første, store værker, hvor dette høres, er La mer, hvor særligt 1. og 3. sats deler musikalske motiver og temaer.

Selv om Debussy levede langt fra havet og kun i et begrænset omfang besøgte det, havde han gennem hele livet en stor fascination af havets skiftende stemninger og dets uendelige bevægelse. I La mer, som han beskrev som “symfoniske skitser”, maler han tre musikalske billeder: Fra daggry til

middag på havet, Bølgernes leg og Samtale mellem vinden og havet.

Debussy var ikke interesseret i at skabe en direkte, “programmatisk” skildring af havet. I stedet ønskede han at fange essensen af havets bevægelse, dets uendelighed og dets kompleksitet, som om han transskriberede havets egen stemme. Den berømte pianist Alfred Cortot beskrev La mer som en levende musikalsk manifestation af naturens rytmer og dynamik snarere end et malerisk forsøg på at beskrive bølger eller storme.

Mahan Esfahani, cembalo Siden sin debut i London i 2009 har Mahan Esfahani etableret sig som sin generations førende cembalist. Hans arbejde spænder over stort set alle områder inden for klassisk musik – fra anmelderroste opførelser og indspilninger af standardrepertoiret til samarbejde med nutidens førende komponister og banebrydende koncerter som solist med store symfoniorkestre på fire kontinenter.

Foto: Todd Rosenberg

Han var den første og eneste cembalist, der blev udvalgt som BBC New Generation Artist (2008-2010), og i 2022 blev han som en anerkendelse for sine bidrag til den klassiske musikverden tildelt Wigmore Hall-prisen. Mahan Esfahani er født i Teheran i 1984, voksede op i USA og studerede musikvidenskab og historie på Stanford University. Han arbejdede som repetitør og studerede i Boston hos Peter Watchorn, inden han afsluttede sin uddannelse i Prag hos den berømte tjekkiske cembalist Zuzana Růžičková. Efter flere år i Milano, Oxford og London bor han nu i Prag.

Han har arbejdet med fremtrædende dirigenter som Leif Segerstam, Ludovic Morlot og Thomas Dausgaard – blandt mange, og spillet med kunstnere som Antje Weithaas, violin, Emmanuel Pahud, fløjte og Michala Petri, blokfløjte. Esfahanis arbejde med ny og moderne musik har fået særlig stor anerkendelse med prominente solo- og koncertopgaver af George Lewis, Bent Sørensen, Miroslav Srnka, Poul Ruders og mange flere.

Han er ofte kommentator på BBC Radio 3 og Radio 4 og som vært for programmer som Record Review, Building a Library og Sunday Feature, samt i liveudsendelser sammen med den populære matematiker og tv-vært Marcus du Sautoy. Han bidrager desuden regelmæssigt med kulturelle kommentarer og anmeldelser i medier som The Critic, Engelsberg Ideas, The New Yorker, Guardian og Times.

Aalborg Symfoniorkester 1. Violin Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Brynjar Lien Schulerud, 1.alt koncertmester + Pavel Zlatarov 2. koncertmester # Olga Daniluk Christine Langer Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll Jette Rosendal Violina Petrova # 2. Violin Clara Saitkoulov 1. solo + Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Synnøve Gustavsson Boris Grinman Jarosław Nierychło Bratsch Paul Livingston 1. solo # Milena Zlatarova 2. solo # Elsebeth Schmidl Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjölin Anna Dahl Cello Adam Woźniak 1.solo Balázs Renczés 2. solo Matthias Hehrmann Hanne Houengaard Aino Siurua # Tomas Blanch +

Kontrabas Ivan Medvedev 1. solo Ian Berg 2. solo° Patrick Wilder # Stephanie Domaschio # Fløjte Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guénot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo

Basun Anders Frandsen 1.solo # Joshua Coll 2. solo # Jacob Ringsmose, basbasun Tuba Mattias Johansson 1. solo Pauker Michael Pilgaard 1. solo

Obo Judith Blauw 1. solo Arco van Zon 2. solo # Jenny Sjöberg, engelskhorn

Slagtøj Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Rasmus Vinther +

Klarinet Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet

Harpe Mette Nielsen 1. solo Berit Spælling 2. solo +

Fagot Sheila Popkin 1. solo Luis Manuel Marquez Teruel 2. solo Sennen Costa, kontrafagot Mark Kreshchenskyi + Horn Erik Sandberg 1. solo Christoffer Amundsen 3. solo + Charlie Ransley Lena Westlund Trompet Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt Ketil Christensen + Sarah Owens +

Celeste Arne Jørgen Fæø Administration og teknik Rikke Mølgaard, administrerende direktør Catharina Roos Bilsbak, musikchef Rasmus Bundgaard, økonomidirektør / CFO Anders M. Christensen, adm- og produktionschef Jesper Mikkelsen, B&U- og outreach-producent Helle Nørgaard, PR & marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Ian Phillis, nodearkivar Vincent Stadlmair, nodearkivar Mai Dreier Christensen, løn og regnskab Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

#

kontraktansat + assistent ° konstitueret

Sponsorer

Betagende Brahms Torsdag 11. september 2025 kl. 19.30 ”Samtidig var sammenspillet mellem orkestret/Weilerstein og Denk forbilledligt, rytmisk præcist og i balance… Det var en af de aftener, hvor intet kunne gå galt, det var magisk”.

Sådan lød det blandt andet i en seks-stjernet anmeldelse i Nordjyske, da den amerikanske pianist Jeremy Denk i 2023 besøgte Aalborg – og spillede Brahms. Nu vender han tilbage og tager livtag med endnu en af Brahms klaverkoncerter. Denne gang nr. 1, som er et værk med stor publikumsappel, en klaverkoncert, der tager os på en symfonisk rejse i en betagende dialog mellem klaver og orkester.

Foto: Shervin Lainez

Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

Inden pausen er Brahms 3. symfoni på programmet.