BRITTEN & TJAJKOVSKIJ Torsdag 29. februar 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester
Thomas Søndergård Jesper Busk Sørensen, basun Vesselin Demirev
PROGRAM Benjamin Britten (1913-1976)
Four Sea Interludes fra operaen Peter Grimes, op. 33a I. Daggry. Lento e tranquillo II. Søndag morgen. Allegro spiritoso III. Måneskin. Andante comodo e rubato IV. Uvejr. Presto con fuoco
(ca. 16 min.)
Bo Holten (1948)
Concerto lirico per trombone ed orchestra I. Variazioni II. Scherzo III. Epilogo
(ca. 25 min.)
Symfoni nr. 5 i e-mol, op. 64 I. Andante - Allegro con anima II. Andante cantabile con alcuna licenza III. Valse: Allegro moderato IV. Finale: Andante maestoso - Allegro vivace
(ca. 46 min.)
Pause
Thomas Søndergaard, dirigent Thomas Søndergaard er musikchef for Royal Scottish National Orchestra. I juli 2022 blev det tillige annonceret, at han efterfølger Osmo Vänskä som Music Director for Minnesota Orchestra, og fra denne sæson har han indtaget rollen som både chefdirigent og kunstnerisk ansvarlig for det amerikanske orkester. Mellem 2012 og 2018 var han chefdirigent for BBC National Orchestra of Wales, og før det chefdirigent og musikalsk rådgiver for NRK – Norges Radios Kringkastingsorkester.
Foto: © Martin Bubandt
Pjotr Tjajkovskij (1840-1893)
Thomas Søndergaard indledte sin karriere som paukist i Det Kongelige Kapel i 1991, men var tidligt optaget af at dirigere. Et gennembrud kom i 2005, da han fik mulighed for at dirigere Det Kgl. Teaters opsætning af Poul Ruders opera Proces Kafka. Siden har han dirigeret en perlerække af førende orkestre og operaer. Blandt mange kan nævnes London Philharmonic, BBC Symphony, Royal Concertgebouw Orchestra, Berliner Filharmonikerne, stort set alle de skandinaviske symfoniorkestre samt en række orkestre i USA og Canada. Thomas Søndergaard er vendt tilbage til den kongelige opera flere gange, senest i 2022, hvor han dirigerede Valkyrien, som vandt en Reumert for bedste opera. Thomas Søndergaard arbejder passioneret med Carl Nielsens musik, og i år modtog han Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Legats Hæderspris som en anerkendelse for sit virke og en støtte til at fortsætte sin fornemme udvikling som dirigent. I januar 2022 blev han slået til Ridder af Dannebrog.
Programnoter Af Jan Mygind
Benjamin Britten Allerede som ganske ung drømte Britten om at komponere opera, og under et ophold i USA fandt han et emne, som blev til operaen Peter Grimes. Temaet er individets (Peter Grimes) kamp mod masserne. Fremmedgjorthed og følelsen af isolation var et emne, som den homoseksuelle Britten, der ofte selv følte sig som en ”outcast”, kunne spejle sig i. Operaen foregår i et fiskermiljø i en lille kystby i det østlige England i provinsen Suffolk. Havet spiller en central rolle, og efter den succesfulde premiere, udgav Britten fire orkestermellemspil under titlen Four Sea Interludes, som opsummerer essensen i operaen. Four Sea Interludes 1. interludium: Dawn. Den stille morgen ved havets bred viser sig hurtigt at blive til et varsel om drama og isolation. 2. interludium: Sunday morning. Søndag morgen skydes i gang med klokkeklang i messingblæserne – træblæserne imiterer solens spil i havets rolige overflade. 3. interludium: Moonlight. Månens spil i den rolige havoverflade indleder denne ilevarslende sats. 4. interludium: Storm. Musikken bringes til et stormfuldt højdepunkt i denne dramatiske sats. Bo Holten Den danske komponist Bo Holten er anerkendt for at inkorporere træk fra folkelig musik samt moderne eksperimenterende kompositionsteknikker i sine værker – med et altid tydeligt ønske om
at kommunikere med sit publikum. I Holtens musik hører man også tydeligt, at han finder inspiration i den omfattende europæiske musikhistorie, som han på sin egen og unikke måde bringer i spil. Endelig fornægter hans store kærlighed til sangbare melodier sig ikke i hans kompositioner. Den danske komponist Pelle GudmundsenHolmgreen havde for år tilbage en rammende beskrivelse af Holtens arbejde som komponist: ”Bo er barn af 70’erne – musikalsk set – med forkærlighed for – det hele”. Bedre kan det ikke siges, for i Holtens musik findes der plads til det hele: det gode, det onde, det grimme, det smukke, himmel og helvede. Concerto Lirico Af en eller anden uforklarlig årsag findes der ikke mange koncerter for trombonen, som ellers gennem hele den europæiske musikhistorie har været et fremtrædende og hyppigt anvendt instrument i såvel ensembler som orkestre. Jesper Busk Sørensen har længe drømt om at få komponeret en koncert til sit instrument og henvendte sig derfor selv til Bo Holten, og han understregede, at koncerten skulle være melodisk og ikke avantgarde. Det har Holten lyttet til, og hans koncert er holdt i et overvejende melodisk univers, hvor de tre satser spilles fortløbende. 1. sats. Variazioni: Solisten indleder koncerten med et motiv (motiv 1), som med sine store spring og harmoniske spændingsopbygning indtager en central rolle i hele koncerten. Nye motiver og modstemmer blander sig efterhånden. En lyrisk melodi i trombonen over en enkel strygersats viser os en lille musikalsk hemmelighed – solisten dækker over en smuk
sangbar melodi i 1. violinen (Motiv 2). Musikken intensiveres herefter i hurtige løb i strygerne, mens fløjte og obo spiller motiv 2 i sin fulde udstrækning. Musikken falder efterhånden til ro og giver solisten mulighed for at præsentere motiv 3. Dette motiv bygger på sang nr. 452 i Højskolesangbogens 19. udgave, Jeg kan se på dine øjne, at du har en anden kær. Netop disse tre motiver bliver grundstenen i alt det efterfølgende, hvor de bearbejdes og omformes på fantasifulde måder. 2. sats: Scherzo: Intensiteten stiger betydeligt i denne sats, der indledes med en rytmisk leg, som hurtigt viser sig at være en leg med brudstykker af Jeg kan se på dine øjne. Der er noget farefuldt over musikken. I trio-delen skifter den karakter og bliver mere rolig – oboen præsenterer et længselsfuldt tema, og ved gentagelsen blander trombonen sig med en elegant melodi, som bygger på motiv 1. Den farefulde musik fra begyndelsen vender herefter tilbage med fornyet og betydelig øget kraft – til tider bliver musikken næsten ond med en destruktiv vilje til at ødelægge motiverne. 3. sats: Epilogo: I denne sats falder musikken igen til ro, og efter en søgende begyndelse spiller fløjterne en ny, smuk melodi, men lytter man til fagotten, hører man igen Jeg kan se på dine øjne. Denne kontrapunktiske leg fortsætter mellem solist og en soloviolin. Musikken stopper op med en genkomst af motiv 1. Det engelske horn spiller herefter Jeg kan se i dine øjne tydeligt og klart over klarinetter og fagotter. Musikken tyndes betydeligt, kulminerende med en smuk duet mellem obo og trombone. Den mere sørgmodige side af Jeg kan se i dine
øjne, at du har en anden kær bliver efterhånden tydeligere, og musikken bliver til slut sagte og dyster. I den afsluttende coda høres alle motiver i en rolig resignerende sats. Pjotr Tjajkovskij Lavt selvværd, depressioner og et mislykket ægteskab i et forsøg på at undertrykke sin homoseksualitet. Det var en tynget Tjajkovskij, der komponerede sin mørke 4. symfoni i f-mol. I 1877 kom han i kontakt med den rige enke Nadesjda von Meck, som med økonomiske støtte sikrede ham kunstnerisk frihed. Tjajkovskij opsagde sin stilling som professor ved konservatoriet i Moskva og begav sig ud på omfattende koncertrejser i Europa, hvor hans popularitet var støt stigende. Tilbage i Moskva begyndte
han at komponere sin 5. symfoni, som blev lys og melodiøs. Symfoni nr. 5 I 1888 blev Symfoni nr. 5 uropført i Skt. Petersborg med Tjajkovskij selv som dirigent. Publikum var ellevilde, men pressen var ikke begejstret. I dag er den blandt hans mest populære. Symfonien er cyklisk opbygget, og motivet, der høres i begyndelsen, går som en rød tråd gennem hele værket. 1. sats indledes med en langsom introduktion, hvor skæbnemotivet præsenteres af klarinetterne. Det sagte og søgende hovedtema bliver præsenteret af klarinet og fagot og føres snart til en stormfuld kulmination. Sidetemaet er en smuk syngende melodi, der spilles i violinerne. Mørket
Jesper Busk Sørensen, basun Danske Jesper Busk Sørensen har siden 2009 været ansat som basunist i det, mange anser for at være et af verdens bedste symfoniorkestre, Berliner Filharmonikerne. Som den fjerde dansker i orkestrets mere end 130-årige historie konkurrerede han sig ind på en plads, som ikke havde været besat i otte år. I aften er han solist i uropførelsen af et nyt basunværk af den danske komponist Bo Holten. Jesper Busk Sørensen er født i Grenå i 1980 og i 2005 uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han studerede hos Niels-Ole Bo Johansen, Rolf Sandmark og Jesper Juul. Han har senere studeret hos Chicago Symphony Orchestras trombonist,
Michael Mulcahy, på Northwestern University i Evanston, Illinois. Fra 2002 og syv år frem var han ansat hos Aarhus Symfoniorkester, inden turen i 2009 gik til Berlin. Han er medlem af Den Danske Basunkvartet, som har flere uropførelser i bagagen, og sammen med sine messingkolleger fra Berliner Filharmonikerne spiller han i Berlin Philharmonic Brass Ensemble, orkestrets ældste ensemble, med en aktiv turnévirksomhed i både Europa, USA og Asien. Jesper Busk Sørensen er tillige gæstelærer ved flere konservatorier. Han er bl.a. adjungeret professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
vender tilbage, og satsens slutning er lige så tungsindig som begyndelsen. 2. sats indledes med en koralagtig introduktion, der leder os over til en af Tjajkovskijs allersmukkeste kreationer – en vidunderlig hornsolo. ”Håbets tema” kaldte Tjajkovskij denne melodi, men som satsen skrider frem, blander skæbnemotivet fra 1. sats sig, og håbet svinder. 3. sats er udformet som en yndefuld og graciøs vals, hvor Tjajkovskijs mesterlige instrumentation stråler. Men også denne sats formørkes til sidst af skæbnemotivet. 4. sats indledes med skæbnemotivet spillet som en ærværdig hymne, og satsen udvikler sig til en festlig og triumferende march. Skæbnemotivet synes endeligt at være overvundet og spilles til slut i dur.
AALBORG SYMFONIORKESTER
1. Violin
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Vakant 2. koncertmester Vakant 3. koncertmester Olga Daniluk Christine Langer Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll
2. Violin
Marie-Ophélie Gindrat 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Synnøve Gustavsson Jette Rosendal Boris Grinman Jaroslaw Nierychlo
Bratsch
Evdokia Ershova 1. solo Ewelina Bielarczyk 2. solo Elsebeth Schmidl Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjölin Anna Dahl
Cello
Adam Wozniak 1. solo Matthias Hehrmann 2. solo o Vincent Stadlmair Hanne Høy Houengaard Kirsten Martinsen Aino Siurua #
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Ian Berg Vakant
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo
Obo
Judith Blauw 1. solo Vakant 2. solo Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Sheila Popkin 1. solo Sennen Costa 2. solo Simone Cipriano, kontrafagot #
Administration / Teknik
Lasse Rich Henningsen, adm. direktør/CEO Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef/CFO Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef Jesper Mikkelsen, B&U-producent Helle Nørgaard, PR og marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Mai Dreier Christensen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør
DR P2 optager koncerten.
Horn
Erik Sandberg 1. solo Jack Pilcher May 3. solo Charlie Ransley Lena Westlund
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt
Basun
Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. solo
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Mathias Haslund Birch
konstitueret kontraktansat + assistent o
Harpe
Mette Nielsen 1. solo
#
Bo Holten, komponist Bo Holten (f. 1948) er internationalt anerkendt både som dirigent og komponist. I 1979 stiftede han koret Ars Nova, som han dirigerede frem til 1996. Herefter stiftede han Musica Ficta, som han fortsat dirigerer. En vigtig del af hans mangefacetterede arbejde handler om vokalmusik fra middelalderen og renæssancen. Bo Holten har arbejdet med en lang række orkestre i ind- og udland, og i 1990 blev han fast gæstedirigent for BBC Singers, og han har stået bag utallige koncerter, CD’er og radiooptagelser inkl. fire PROMS i Royal Albert Hall. Som komponist har Bo Holten indtil videre præsteret hele syv operaer, fem solokoncerter, to symfonier, diverse orkesterværker og kammermusik, filmmusik samt ca. 35 værker for kor. Han har blandt andet skrevet musik til danske film som Bille Augusts Zappa og Tro, håb og kærlighed og Lars von Triers Forbrydelsens element. Hans opera Orfeo fra 1993 er i Kirsten Dehlholms spektakulære iscenesættelse én af de mest opførte danske operaer fra vor tid. Bo Holten har gennem årene beklædt en række tillidsposter i dansk musikliv. Han har blandt andet været medlem af Statens Musikråd 1979-83 og formand for tonekunstudvalget i Statens Kunstfond.
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk Du kan møde os her:
facebook.com/aalborgsymfoni
@aalborg_symfoniorkester
Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.
SPONSORER