Tjajkovskij, Stravinskij & Graf - 08.09.22 - Koncertprogram

2. VIOLIN

Timothy Peters 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Jette Rosendal Boris Grinman Jaroslaw Nierychlo

BRATSCH

Evdokia Ershova 1. solo Raquel Forriol 2. solo # Elsebeth Schmidl Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjølin Anna Dahl Anna Medzkievizc #

CELLO

Adam Wozniak 1. solo # Matthias Hehrmann 2. solo o Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Magdalena Cristea +

KONTRABAS

Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg

FLØJTE

Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo

OBO

SPONSORER

HARPE

Mette Nielsen 1. solo

KLAVER

Arne Jørgen Fæø +

Judith Blauw 1. solo Arco van Zon 2. solo + Jenny Sjøberg, engelskhorn

CELESTE

KLARINET

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef Anne Rom Aaen, producent - LYT Helle Nørgaard, PR og marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Mai Dreier Christensen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet

FAGOT

Sheila Popkin 1. solo Johannes Herjö 2. solo Simone Cipriano, kontrafagot #

HORN

Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Tone Langsrud # Lena Westlund

Ewa Baranowska +

ADMINISTRATION / TEKNIK

Søe Holding

KOMMENDE KONCERTER Pro Musica: Alabu blæserkvintet Musikkens Miks: Pernille Rosendahl, Kwamie Liv & Jeuru Schumann & Schubert

Peter og Ulven - Familiekoncert Clyne & Elgar Weilerstein & Sandberg

lørdag 17. september 2022 kl. 14.00 fredag 30. september 2022 kl. 19.30 torsdag 6. oktober 2022 kl. 19.30

lørdag 8. oktober 2022 kl. 11.00 torsdag 13. oktober 2022 kl. 19.30 torsdag 27. oktober 2022 kl. 19.30

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Atle Sponberg 2. koncertmester + Olga Daniluk Christine Langer Michael Hübner Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll Synnøve Gustavsson Maria Klingsholm +

TROMPET

Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt

Torsdag 15. september 2022 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus

NOT A WIND IN SIGHT

BASUN

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose, basbasun

Foto: © Marco-Borggreve

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. VIOLIN

Strygernes aften

TUBA

Gordan Nikolić, dirigent & violin

Mattias Johansson 1. solo

PAUKER

Michael Pilgaard 1. solo

Køb billet på aalborgsymfoni.dk – og læs mere om alle vores koncerter

SLAGTØJ

Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Eppu Hietalahti #

Du kan møde os her: konstitueret kontraktansat + assistent o

#

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

TJAJKOVSKIJ, STRAVINSKIJ & GRAF Torsdag 8. september 2022 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester

Hans Graf Bo Skovhus, baryton Vesselin Demirev

Peter Tjajkovskij (1840-1893)

Romeo og Julie - ouverturefantasi

(ca. 19 min)

Frank Martin (1890-1974)

Sechs Monologe aus ’Jedermann’ - for baryton og orkester Ist alls zu End das Freudenmahl Ach Gott, wie graust mir vor dem Tod Ist als wenn eins gerufen hätt So wollt ich ganz zernichtet sein Ja! Ich glaub: solches hat er vollbrach O ewiger Gott! O göttliches Gesicht!

(ca. 18 min)

Pause Petrusjka: Musikken til balletten (1947) Fastelavnsmarkedet Hos Petrusjka Hos Moren Markedet og Petrusjkas død

(ca. 34 min)

Hans Graf, dirigent

Foto: © Bryan Van Der Beek

Hans Graf er født nær Linz, hvor han studerede violin og klaver. Efter diplomeksamen i klaver- og dirigentstudier ved Musikhochschule i Graz fortsatte han sine studier i Italien.

”Kan man nævne en dansk operasanger, der har gjort det bedre? Givet publikum større oplevelser?

Lavet en flottere international karriere? Disponeret sine muligheder, grebet chancerne og styret sin vej gennem sangens verden, mens hans stemme modnedes og ændrede sig, bedre, end Bo Skovhus har gjort? Det er svært lige at komme i tanker om nogen.” Sådan skrev Politikens musikredaktør Thomas Michelsen i sit fødselsdagsportræt af Bo Skovhus, da denne fyldte 60 i maj i år.

Bo Skovhus er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium og Operaakademiet i København, og som ungt, ubeskrevet blad fik han i 1987 en enestående chance. På et kursus i Skagen mødte han den østrigske professor og sopran Sena Jurinac, og hun anbefalede Skovhus til Volksoper i Wien.

Kort før jul i 1987 blev han ringet op og tilbudt at prøve på intet mindre end titelpartiet i Mozarts Don Giovanni her. Han fik rollen og en ualmindelig vellykket debut. Senere skiftede han til Wiener Staatsoper, og fra første færd har det kræsne publikum i Wien elsket danskeren, som i 1997 blev smykket med den fornemme titel Kammersanger i Wien.

1. Ist alls zu End das Freudenmahl Den første sang kredser om menneskets ensomhed og forsøg på at flygte fra den gennem materialistisk rigdom.

Alverdens operahuse og koncertsale har stået åbne for Bo Skovhus siden debuten, og han har optrådt med de fleste store orkestre, pianister og dirigenter i sin lange karriere. Selv om han gennem årene har sunget mange populære partier, så er Bo Skovhus også kendt for at opsøge det mere ukendte repertoire. Som operasolist har han sunget alt fra Eisenstein i Flagermusen og Greven i Figaros Bryllup til titelpartierne i Eugen Onegin og i Alban Bergs Wozzeck.

Sideløbende med operapartierne har Bo Skovhus etableret sig som en stor, international liedsanger og har blandt andet indspillet en række cd’er med sange af Schubert og Schumann. Men også i denne genre opsøger han gerne det mere ukendte repertoire, og det er da også en af de mindre kendte komponister, vi hører i aften, når Bo Skovhus er solist i den schweiziske komponist Frank Martins udtryksstærke Sechs Monologe aus ”Jedermann”.

Peter Tjajkovskij

Hans Graf er kendt for sit vidtspændende repertoire og sin kreative programlægning, og han er én af nutidens mest respekterede dirigenter med engagementer over hele verden.

Hans Graf blev i 2001 nomineret til Chevalier de l’Ordre de la Legion d’Honneur af den franske regering for sin udbredelse af fransk musik i verden, og i 2007 blev han tildelt Träger des Goldenen Ehrenzeichens der Republik Österreich. Han modtog i januar 2018 en Grammy, Best Opera Recording, for Alban Bergs Wozzeck.

Allerede i sine tidlige barneår udviste Tjajkovskij et helt usædvanligt musikalsk talent, men det blev i første omgang besluttet, at det var bedre at vælge et mere sikkert erhverv. Tjajkovskij blev derfor indskrevet på jurastudiet. Han færdiggjorde sin uddannelse og blev ansat i justitsministeriet.

Siden 2013 har han været professor i orkesterdirektion ved Universität Mozarteum i Salzburg. I 2020 overtog Hans Graf titlen som chefdirigent for Singapore Symphony Orchestra.

Hans samarbejde med orkestret er blevet beskrevet som “solidly musical” (Bachtrack) og et “inspired partnership” (The Straits Times).

Sideløbende med sit arbejde fulgte han en kompositionsklasse ved det, der få år senere blev til konservatoriet i Sankt Petersborg.

Men efter fem år som jurist valgte Tjajkovskij at arbejde fuld tid med musik og flyttede til Moskva, hvor han blev tilbudt en stilling som lærer ved byens nyåbnede musikkonservatorium. I det følgende år skabte Tjajkovskij sine første mesterværker og etablerede sig som én af landets førende musikalske skikkelser.

Den russiske nationalromantiske bevægelse, som i disse år blomstrede, var anført af de fem

Hans Graf dirigerede første gang Aalborg Symfoniorkester i 2015 og har siden sæson 20182019 været orkestrets 2. gæstediriget. Senest har han dirigeret to koncerter i sæson 20212022. Nu vender Hans Graf tilbage ved en koncert, som blandt andet byder på et samarbejde med den danske operasanger, barytonen Bo Skovhus, som Graf betegner som en ”kær og beundret ven”.

Hofmannstahls teaterstykke Jedermann (Enhver/ alle) havde længe været genstand for Martins opmærksomhed, og han havde oprindeligt haft planer om at skrive en opera over stykket. Men Martin udvalgte i stedet seks monologer, som han i 1943 udsatte for baryton og klaver, og i 1949 lavede han orkesterversionen. Teksterne og musikken tager os med på en åndelig rejse, som indledes med frygt for døden, inden den går over i en ung rigmands anger og til sidst bøn om tilgivelse.

Foto: © Roland Unger

PROGRAM

Igor Stravinskij (1882-1971)

som kunne danne grundlag for en sangcyklus til barytonen Max Christmann.

Bo Skovhus, baryton

komponister Musorgskij, Rimskij-Korsakov, Borodin, Cui og Balakirev. Til at begynde med stod den ”klassisk” uddannede Tjajkovskij lidt i opposition til denne bevægelse, men efterhånden udviklede der sig et nært kunstnerisk bånd mellem dem, og Tjajkovskij lod sig inspirere af deres idealer. Et af de værker, som var med til at knytte et tæt bånd mellem dem, var netop koncertouverturen Romeo og Julie, som blev komponeret, mens Tjajkovskij var i tæt korrespondance om værket med Balakirev.

Romeo og Julie Shakespeares udødelige kærlighedshistorie om Romeo og Julie har inspireret kunstnere inden for alle stilarter til at frembringe storslåede mesterværker. Kærlighed mellem to unge fra rivaliserende familier er det perfekte udgangspunkt for fortællingen om den ultimative kærlighed, der først kan fuldendes i det hinsides. Tjajkovskijs

fortolkning beriger os med musik, der skildrer såvel de fysiske kampscener mellem familierne som Romeo og Julies indre kampe. Kærligheden portrætteret med ét af Tjajkovskijs allerskønneste temaer - i øvrigt også ét af de mest berømte og citerede temaer i hele verden.

Frank Martin Den schweiziske komponist Frank Martin voksede op i Geneve som søn af en calvinistisk præst.

Tidligt stod det klart, at Martin havde et særligt talent for musik, men efter forældrenes ønske studerede han matematik og fysik på universitetet. Sideløbende med studierne fik han musikundervisning hos Joseph Lauber og efter to års studier begyndte han at leve som komponist.

Sechs Monologe aus ”Jedermann” Igennem længere tid søgte Martin efter en tekst,

2. Ach Gott, wie graust mir vor dem Tod Døden synes at forfølge ”Jedermann”, som søger trøst i rigdom.

3. Ist als wenn eins gerufen hätt En inderlig omend desperat bøn til døden om at frelse fortællerens mor.

4. So wollt ich ganz zernichtet sein Angst og sorg over erkendelsen af, at man kun lever én gang, og at døden er nært forestående.

5. Ja! Ich glaub: solches hat er vollbrach Erkendelsen af at frelse kan opnås gennem Jesus, men samtidig angst for alle de synder, ”Jedermann” har begået. Dette rejser det store spørgsmål, om frelse og evigt liv kan opnås af en synder som ”Jedermann”.

6. O ewiger Gott! O göttliches Gesicht!

En stille bøn til himlen om at få en plads tæt på Gud, når døden kommer, samt en erkendelse af, at vi gennem Jesus lidelser er sikret frelse.

Igor Stravinskij Fra midten af 1800-tallet havde det russiske musikliv gennemlevet en musikalsk revolution og oplevet et nybrud ført an af de fem komponister Rimskij-Korsakov, Musorgskij, Borodin,

Balakirev og Cui – også kaldet ”Den mægtige håndfuld”. De fem havde et ønske om at finde en særlig russisk tone, som skulle løsrive sig fra den centraleuropæiske musik. Man finder lignende bevægelser i de fleste europæiske yderområder i denne periode og betegner det ofte som Nationalromantik. Én af den russiske musiks vigtigste personer i forhold til udbredelsen af det russiske kulturliv uden for landets egne grænser var multitalentet Sergej Djaghilev. Han blev født i 1872 i Novgorodguvernementet, blev jurist fra universitetet i Skt. Petersborg og gjorde sideløbende musikstudier hos Rimskij-Korsakov på konservatoriet. Ydermere studerede han også malerkunst, teater og kunsthistorie og grundlagde selskabet Kunstverden. I perioden 1907-13 holdt han i samarbejde med maleren og kunsthistorikeren Aleksander Benois en række kulturarrangementer - ”Russiske sæsoner” - i Paris og London.

Djaghilev havde et helt særligt talent for at samle og sammensætte tidens største kunstnere, og projekterne med den russiske ballet blev kronen på værket. Kunstnere, som arbejdede for den russiske ballet, tæller blandt andre: Stravinskij, Ravel, Debussy, Prokofjev, Respighi, Poulenc, Serov, Bakst og Picasso.

Stravinskij studerede musik på konservatoriet i Skt. Petersborg, hvor han blandt andet havde Rimskij-Korsakov som lærer i komposition. De to udviklede efterhånden et tæt venskab, som også bestod, når der opstod kunstneriske uoverensstemmelser. Da Rimskij-Korsakov datter Nadezjda skulle giftes med Maximilian Steinberg, komponerede Stravinskij det korte orkesterstykke Feu d’artifice som en bryllupsgave til parret.

Djaghilev hørte stykket ved uropførelsen i februar 1909 og blev så begejstret, at han straks bestilte en ballet, Ildfuglen, hos Stravinskij. Dette blev begyndelsen på et yderst frugtbart og epokegørende samarbejde, som tidligt kulminerede med forestillingerne Petrusjka og Le sacre du printemps.

Petrusjka Efter den enorme succes med Ildfuglen var Djaghilev ivrig efter at få Stravinskij til at komponere musik til en ny ballet. I tæt samarbejde med Benois fik de skabt librettoen til Petrusjka, som handler om marionetdukken Petrusjka, der forelsker sig i ballerinaen (også en marionetdukke). Men ballerinaen elsker Moren (russisk ”Arap”), som til slut dræber Petrusjka. Stravinskij arbejdede hurtigt med musikken og komponerede i en grænsesøgende stil, hvor rytmiske uregelmæssigheder, russiske folkemelodier, nye harmoniske forbindelser og en virtuos orkestrering løfter musikken til helt nye højder.

Første tableau: Skuepladsen er et russisk marked fyldt med liv og gøgl. Vi hører imitationer af lirekassemusik (fløjte og klarinet) og spilledåsemusik (celeste), inden de tre dukker præsenteres med en trommehvirvel af den magiske troldmand, som under stor mystik vækker dem til live.

Anden tableau: Vi tages med ind på Petrusjkas værelse og dermed ind i hans sindstilstand. Ballerinaen sniger sig ind til ham, og han bliver helt ekstatisk – hun skynder sig væk igen. Petrusjka forsøger uden held at undslippe sit værelse.

Tredje tableau: Eksotiske klange fortæller os, at vi nu befinder os hos Moren. Akkompagneret af trompeten kommer Ballerinaen ind, og hun og Moren danser en smuk vals sammen. Petrusjka bryder ind i dansen og forsøger at kæmpe mod Moren – dog uden held.

Petrusjka må se sig besejret og flygter.

Fjerde tableau: Musikken fortæller os, at vi igen befinder os på markedspladsen. Vi bliver præsenteret for en bred vifte af dansere: Sygeplejere, en bonde med sin bjørn, sigøjnere, en maskerade og meget mere. Et skrig høres fra dukketeateret, og Petrusjka flygter efterfulgt af Moren, som med et enkelt sværdslag dræber ham. Den forfærdede troldmand efterlades efterhånden alene på scenen og ser Petrusjkas sjæl stige til himmels. © Jan Mygind, september 2022