Aalborg Symfoniorkester Brahms 2 symfoni

Torsdag 12. februar 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus Dirigent Koncertmester

Joshua Weilerstein Christian Chivu Ivan

Foto: Claus Søndberg

Brahms 2. symfoni

Program Alexander von Zemlinsky (1871-1942)

Die Seejungfrau (Den lille Havfrue) I. Sehr mässig bewegt II. Sehr bewegt, rauschend III. Sehr gedehnt, mit schmerzvollem Ausdruck

Pause

(ca. 20 min) Symfoni nr. 2, D-dur, op.73 I. Allegro non troppo II. Adagio non troppo III. Allegreto grazioso (Quasi Andantino) Presto ma non assai IV. Allegro con spirito

(ca. 43 min)

Joshua Weilerstein, dirigent I august 2023 tiltrådte amerikanske Joshua Weilerstein stillingen som chefdirigent for Aalborg Symfoniorkester – en position, han har forlænget til også at omfatte sæson 2026-27. Siden sæson 2024-25 har han også været musikdirektør for Orchestre National de Lille.

Weilerstein var bare 21, da han som den yngste nogensinde i 2009 vandt den prestigefyldte danske Malko-konkurrence for unge dirigenter.

I dag bor han i London, hvorfra han nyder en blomstrende karriere som gæstedirigent over hele kloden og har skabt tætte relationer med mange af verdens fineste orkestre og solister. Blandt de mange orkestre, han har arbejdet sammen med, kan nævnes OsloFilharmonien, DR Symfoniorkestret, New York Philharmonic, Seattle Symphony, London Philharmonic og Chicago Symphony Orchestra.

Weilerstein var i syv år kunstnerisk leder for det schweizisk baserede kammerorkester Orchestre de Chambre de Lausanne.

Foto: Paul Marc Mitchell

Johannes Brahms (1833-1897)

(ca. 40 min)

Med et repertoire, der spænder fra renæssancen til nutidig musik, kombinerer han en dyb kærlighed til kanoniske mesterværker med et lidenskabeligt engagement i at afdække værker af underrepræsenterede komponister som Pavel Haas, William Grant Still, William Levi Dawson og Ethel Smyth.

Udover sin omfattende internationale karriere har Joshua Weilerstein også udviklet en meget populær og let tilgængelig podcast-serie om klassisk musik kaldet ”Sticky Notes”. Serien har over 6 millioner downloads i 190 lande.

Programnoter Af Jan Mygind

Alexander von Zemlinsky Allerede som 13-årig blev Zemlinsky optaget på Wiens berømte og højt estimerede musikkonservatorium og efter få år som klaverelev hos Anton Door vandt han konservatoriets klaverpris. Han studererede også komposition hos blandt andre Anton Bruckner.

I 1892 fik Johannes Brahms øje på den unge komponist, og i de efterfølgende år hjælp Brahms ham med at få sin musik udgivet og opført.

Wien var i slutningen af 1890’erne et kulturelt samlingspunkt, hvor kunstnere inden for alle genrer mødtes og diskuterede og udviklede deres ideer og æstetik. Zemlinsky blev hurtigt en central del af dette frugtbare miljø, som blandt andre talte medlemmer af Wiener Secessionen, der blev ledet af Gustav Klimt. Som underviser havde Zemlinsky prominente elever som Arnold Schönberg og Alma Schindler.

Den begavede og charmerende Alma havde ry for at være den smukkeste kvinde i Europa, og hun havde gennem hele sin opvækst i Wien haft tætte forhold til nogle af Wiens mest fremtrædende kunstnere, blandt dem Gustav Klimt. Hun havde et stort musikalsk talent og drømte om at blive komponist og havde derfor opsøgt Zemlinsky, som man i denne periode regnede som sin generations førende komponist.

Alma var dybt fascineret af Zemlinskys musik, som hun fandt yderst ekspressiv og fyldt med storladne og mægtige orkesterklange, og efter kort tid indledte de to et romantisk forhold.

Zemlinsky var dybt forelsket i Alma, og han forgudede hende, men Alma havde dog sine forbehold. I sin dagbog skrev hun om sin fascination af Zemlinskys intellekt og musik, men også om sin skuffelse over hans fysiske fremtoning. Hun kaldte ham både genial og frastødende.

Flere af Almas venner og hendes familie var også ganske forfærdede over dette forhold, og de opfordrede hende til at afslutte det, da de mente, at der var al for stor klasseforskel på de to og regnede derfor forholdet som socialt uacceptabelt. Det blev imidlertid Almas møde med Gustav Mahler, som endegyldigt gjorde en ende på forholdet til Zemlinsky. Den unge Alma blev dybt fascineret af Wiens mest omtalte musiker, og det endte med, at de to blev gift. Zemlinsky var sønderknust og blev kastet ud i en dyb og opslidende eksistentiel krise.

Die Seejungfrau (Den lille Havfrue) Det er netop i denne periode af Zemlinskys liv, at han komponerede sin symfoniske fantasi Die Seejungfrau.

Inspirationen til værket fandt Zemlinsky i H.C. Andersens eventyr Den lille Havfrue. Han kunne identificerede sig med havfruens tragiske skæbne – hendes store længsel efter en kærlighed, der ikke blev gengældt, og til sidst bliver hun afvist og forladt.

1. sats: Musikken beskriver havet og havfruens verden, inden hun forelsker sig. Orkesterklangen er nærmest eventyrlig, og historiens tragedie synes til at begynde med holdt på afstand. I den sidste del høres et strejf af længsel – som en forudanelse om alt det, der skal komme.

2. sats: Her møder havfruen prinsen under en storm, hun redder ham og forelsker sig. Hun får ben, men mister sin stemme. Zemlinsky illustrerer gennem musikalske virkemidler hendes indre kamp, der ofte virker som om, den mister balancen og næsten synes at falde ud af fokus – en fantastisk skildring af en sjæl i opbrud.

3. sats: Havfruen står over for valget: Dræb prinsen, og vend tilbage til havets verden – eller bliv opløst i intetheden. Hun vælger kærligheden og selvopofrelsen. Zemlinsky lader musikken bevæge sig fra dyb tragedie til en næsten himmelsk lethed.

Johannes Brahms Som ung blev Brahms af Schumann – som dengang var en meget indflydelsesrig komponist – udråbt som musikkens næste store geni og Beethovens efterfølger. Det lagde så stort et præstationspres på den unge komponist, at det tog ham næsten 20 år at færdiggøre hans første symfoni.

Modtagelsen af symfonien var generelt positiv, men på ingen måde den store triumf, mange havde håbet.

For Brahms kom det imidlertid til at markere et betydeligt kunstnerisk vendepunkt, og han arbejdede i de efterfølgende år med en fornyet energi og kunstnerisk selvsikkerhed. Det var netop i denne periode, at han i løbet at knap fire måneder skrev sin lyse 2. symfoni.

Symfoni nr. 2 I sommeren 1877 opholdt Brahms sig i Pörtschach ved Wörthersee i Østrig, hvor han fandt atmosfæren både idyllisk og inspirerende. Her skrev han størstedelen af Symfoni nr. 2. Stedets

natur og ro afspejles klart i værkets lyse og blide karakter. Han beskrev selv landskabet i et brev som ideelt for arbejdet, og han skrev humoristisk til sine venner, at symfonien var så “melankolsk, at De bør bruge sort sørgebind”, selv om han vidste, at værket var blandt hans mest lyriske og solrige.

Ved symfoniens uropførelse, som Brahms selv dirigerede i Wien 30. december 1877, var publikums og pressens modtagelsen langt mere begejstret og positiv end ved den 1. symfoni.

1. sats: Symfonien åbnes med en mild og lyrisk stemning. De dybe strygere

præsenterer et blidt, bølgende tema, som skaber en blid og varm pastoral atmosfære, som synes at gennemsyre hele satsen.

Selv om stemningen er lys og mild, ligger der en for Brahms typisk tyngde i mellemstemmerne, der gør klangen dejlig varmglødet. Han bygger første sats stille og roligt op mod bredere, symfoniske klimakser, men uden satsen mister sin organiske ro.

2. sats: Denne rolige sats har en mere indadvendt og reflekterende karakter og fra tid til anden fornemmes et stænk melankoli. Musikken er også her præget af Brahms varme og fyldige orkesterklang.

3. sats: Musikken forløber som en let og luftig dansende sats. Pludselig bryder musikken ud i hurtige episoder, der er lette, spøgefulde og fulde af bevægelse og energi, inden det rolige, første tema igen vender tilbage.

4. sats: Finalen indledes med et tilbageholdt nærmest hemmelighedsfuldt afsnit, som dog snart afløses af et kraftfuldt og prægtigt tema, spillet af hele orkestret. Herefter udvikler satsen sig i en sand tour de force i virtuost orkesterspil, hvor alle instrumenter sættes i spil i ofte kammermusikalske scener. Finalen afsluttes med en af de mest lysende og triumferende codaer i hele Brahms produktion.

Aalborg Symfoniorkester 1. Violin Cristian Chivu Ivan 1. alt. koncertmester + Alexander Manasi 1. alt. koncertmester + Vesselin Demirev 2. koncertmester Aoi Tomioka # Olga Daniluk Christine Langer Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J. G. Rudan Jette Rosendal Mette Marie Matthiesen 2. Violin Peter Andreas Nielsen 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Mark Cherry Synnøve Gustavsson Boris Grinman Jarosław Nierychło Edina Pinkert # Henriette Hansen + Bratsch Lorenzo Titolo Duchini 1. solo # Wojciech Garbowski 2. solo # Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Anna Dahl Johannes Pihl Guldberg # Benjamin Christensen +

Fløjte Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guénot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo Neus Signes Llinares + Obo Judith Blauw 1. solo Arco van Zon 2. solo + Jenny Sjöberg, engelskhorn

Slagtøj Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Harpe Mette Nielsen 1. solo Tanne Harder 2. solo +

Klarinet Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet María Jiménez Pardo + Fagot Louisa Slosar 1. solo # Sennen Costa, 2. solo° Magnus Kongsmo Karlsen, kontra # Horn Erik Sandberg 1. solo Hayley Tonner 3. solo # Charlie Ransley Lena Westlund Johan Wahlgren + Luís Mota + Trompet Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt

Cello Adam Woźniak 1. solo Balázs Renczés 2. solo Matthias Hehrmann Hanne Houengaard Håvard Bilsbak # Aino Siurua +

Basun Johannes Forsberg 1. solo # Anna Hjerrild Weitling 2. solo # Jacob Ringsmose, basbasun Fabrice Godin +

Kontrabas Ivan Medvedev 1. solo Ian Berg 2. solo° Jakob Rolandsson # Lars-Bo Hermansen +

Pauker Michael Pilgaard 1. solo

Tuba Mattias Johansson 1. solo

Administration og teknik Rikke Mølgaard, administrerende direktør Catharina Roos Bilsbak, musikchef Rasmus Bundgaard, økonomidirektør Anders M. Christensen, produktionschef Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent Helle Nørgaard, PR & marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Ian Phillis, nodearkivar Vincent Stadlmair, nodearkivar Mai Dreier Christensen, løn og regnskab Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør kontraktansat +assistent °konstitueret

#

Sponsorer

Uropførelse af ny trompetkoncert Torsdag 26. februar 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen Der venter en aften med orkestermusik for fuld udblæsning. Koncerten åbner og lukker med to banebrydende ungdomsværker af Richard Strauss, og imellem disse bliver der både plads til smuk balletmusik af Tjajkovskij og en verdenspremiere på en helt ny trompetkoncert af britiske Stephen McNeff med orkestrets egen Jonathan Clarke i solistrollen.

Gratis koncertintroduktion v/Jan Mygind kl. 18.30 i Intimsalen.

Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

Foto: Claus Søndberg

Richard Strauss’ symfoniske digt Don Juan er som Don Juan selv – og efter sigende også den unge Strauss – forførende og fuld af livsappetit. Fire år senere skriver en lige så sprudlende Strauss sit humoristiske tonedigt Till Eulenspiegel, der skildrer en tysk folklorefigur – en humoristisk og listig gavtyv, der narrede samfundets autoriteter. Og midt i al spasen er det tid at læne sig tilbage og nyde Tjajkovskijs udødelige værk Romeo og Julie, Ouverture fantasi, som har bjergtaget publikum verden over.