Blad, maj 2024 - Risikable Rejser

Open Doors' målsætning er:

• personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i lukkede lande samt give dem oplæring

• forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse

• udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

Open Doors' blad

Ansvh. redaktør: Jens Kristian L. Jensen

Redaktør: J. L.

Design/Layout: N. K.

Oplag: 6.100

Næste blad: Primo august 2024

Udgiver

Open Doors Danmark og Færøerne

Haslegårdsvej 10, D9 8210 Aarhus V

Tlf.: 97 40 77 81

E-mail: danmark@opendoors.dk

www.opendoors.dk

Reg: 1551 Konto: 389 4622

Giro: 389-4622

MobilePay: 60387

Alle bibelcitater er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

04

Tema: Når Cho er på rejse, er hans kone og børn på knæ

15

Tema: Bibelskolelærer på scooter

08

Tema: Rabin: Hvem skal ellers hjælpe dem?

18

Tema: Et nyt kald blev født

12

Tema: Sangs største mirakel

19

Annonce: Årlig bededag for forfulgte kristne

Den slags kan kun drives ud ved bøn

I Markusevangeliet 9 læser vi om, at en mand bringer sin besatte søn hen til Jesus, fordi disciplene ikke kunne stille noget op. Jesus spørger manden, hvor længe sønnen har haft det sådan - og får svaret: Fra han var barn. Og så fortæller manden, at den onde ånd mange gange har kastet sønnen i både ild og vand for at gøre det af med ham. Til sidst siger faren til Jesus: ”Hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.”

”Hvis du kan!” svarer Jesus. ”Alt er muligt for den, der tror.” Og manden råber straks: ”Jeg tror, hjælp min vantro!” - hvorefter Jesus driver den onde ånd ud af drengen og helbreder ham.

Hjælp vores vantro, når vi også i dag glemmer, at den samme Gud kan forandre hjerter, mennesker, familier, hele samfund, lande og verdensdele.

Det er den tro, som Cho kører af sted på, når han starter sin motorcykel og kører på ugelange ture ud i fjerntliggende egne af Myanmar for at forkynde evangeliet om den Jesus, der sætter mennesker fri og griber ind også i dag. Nogle

gange kører han 10-12 timer og er i fare, men alt er muligt for den, der tror. Cho og andre, der tager ud på risikable rejser, kan du lade dig inspirere af i dette blad.

Det kan nogle gange virke, som om ikke bare ét menneske, men store dele af verden er besat. Krige; kidnapninger; voldtægter; kristne, der dræbes for deres tro; fordrivelser; folkemord og så videre.

Hvorfor virker menneskelige indsatser gennem regeringer, internationale konventioner, FN’s internationale operationer med mere tilsyneladende ikke? Hvorfor bliver vores kristne brødre og søstre i Myanmar, Laos, Vietnam og Nepal fortsat forfulgt? Ja, hvorfor virker store dele af verden nærmest i den ondes vold?

Da Jesus af sine disciple bliver spurgt om, hvorfor de ikke kunne drive den onde ånd ud af mandens søn, svarer Jesus ganske enkelt: ”Den slags kan kun drives ud ved bøn.”

En åndelig kamp kræver åndelige våben. Vi må ikke glemme bønnens magt.

Jens

Kristian Lund Jensen

"Jeg har bedt for dig, far. Jeg bad om, at du ville komme

NÅR CHO ER PÅ REJSE, ER HANS KONE OG BØRN PÅ KNÆ

MYANMAR: Cho tager på ugelange ture til afsidesliggende områder for at undervise og opmuntre kristne, der ofte kommer langvejs fra for at lytte til ham. Hjemme venter hans kone og fem børn, som beder om, at Cho kommer levende hjem igen.

J. L.

Cho* er en mand med en motorcykel. Han er også en mand med en mission.

Uanset om det er under en brændende sol eller midt i et skybrud; på mudrede veje eller på en smal bjergsti med frit fald til den ene side, kan man se ham og den unge præst Aung Aung i fuld fart på deres motorcykler med en kasse undervisningsmaterialer bagpå – på vej til at mødes med kristne i afsidesliggende områder i Myanmar.

Cho er en af Open Doors’ lokale partnere, og med jævne mellemrum forlader han sin kone og deres fem børn og kører 10-12 timer på motorcykel til vanskeligt fremkommelige steder for at opmuntre og undervise grupper af kristne. Med

på turene har han altid en lommelygte – og en machete til at rydde vejen for grene og buskads. ”Men også så jeg kan forsvare mig, bare for en sikkerheds skyld”, joker han. For Myanmar er stadig et land i borgerkrig, og der er mange checkpoints på vejene – dels militærets og dels oprørernes. Ofte er det teenagedrenge med våben, som bemander disse, og nogle gange er luften tyk af spænding omkring Cho, mens hans identifikationspapirer bliver tjekket.

"Når jeg er af sted, er min hustru altid bekymret for mig," siger han.

"Hun er klogere end mig, så hun forbereder mig og råder mig til at være forsigtig med, hvordan jeg taler, når jeg fortæller om troen på Jesus. Hun siger: Tag afsted hurtigt, og vend hurtigt tilbage - og hun beder for mig hele tiden.”

Forberedelse i stilhed

Chos kone opfordrer også parrets børn til at bede for deres far. Når han er på rejse, siger de nogle gange til deres mor: Gad vide om far er i live, eller om han er død?

Det er ikke kun borgerkrigen, som bekymrer familien. Også vejret kan gøre det farligt at køre på motorcykel til afsidesliggende steder. "Når det regner, bliver vejene glatte eller mudrede. Nogle gange skal vi krydse floder, sommetider endda om natten. Flodbrinkerne er ofte både glatte og stejle, og så vi er nødt til at trække motorcyklerne op," forklarer Cho.

”Når vi er fremme, bliver vi som regel i fire dage, inden vi igen bruger 10-12 timer på at komme hjem igen. Så hver tur varer omkring en uge.”

Inden Cho tager af sted på en tur, sidder han i stilhed til langt ud på natten for at forberede sig til turen.

”Jeg læser i Bibelen og studerer til ved 23-tiden, og derefter sidder jeg og lytter til Guds stemme, mens min familie sover. Det er kun ved Guds nåde, at vi kan være i sikkerhed under turene,” pointerer han.

De første år rejste Cho alene, men de senere år har han haft Aung Aung med på turene. Cho er hans mentor, og turene fungerer som træning for Aung Aung, samtidig med at Cho bliver aflastet. ”Han er meget intelligent og lærer hurtigt. Så nu har jeg en hjælper, og det er lettere for mig at rejse,” smiler Cho.

Bønner bakker op

Det er ikke kun Cho og Aung Aung, som har været på en lang og besværlig tur, inden de når frem til det sted, hvor de skal undervise. Flere af de kristne, som de mødes med, har også rejst langt for at kunne komme til undervisningen.

"Normalt kommer der kristne fra fire-fem landsbyer, når vi underviser. Når vi alle endelig er nået frem, er der stor glæde, og værterne behandler os så godt, som de kan, og giver os det bedste, de har. Når jeg ser folk smile og ivrigt vente på os, motiverer det mig til at blive ved med at rejse rundt og undervise. Så gør det ikke noget, at rejsen er hård,” fastslår Cho.

Bønner fra Open Doors’ støtter er også med til at holde Cho oven vande, siger han.

"Selvom vi ikke kender dem, som beder for os – og de heller ikke kender os – så bliver vi

opmuntret af bønnerne. De beskytter os, bakker os op, driver os frem og får os til at fortsætte. Vi er alle forenet i Kristus, uanset om vi er hvide eller sorte, rige eller fattige, og vi føler forbedernes tilstedeværelse.”

Hjemme igen

Hver gang Cho har været af sted på en tur, sørger han altid for at have noget med hjem til sine børn - eksempelvis brød eller slik. Og så er der fest i hjemmet: ”Når jeg kommer hjem, venter de ivrigt. Vores yngste, en pige, løber hen og krammer mig, mens hun jubler: Far er her! Far er hjemme! Jeg har bedt for dig, far. Jeg bad om, at du ville komme levende hjem.”

* Navnet er ændret af sikkerhedshensyn

Fakta: Myanmar

⊲ Befolkning: 55,7 millioner – heraf

4,5 millioner kristne

⊲ Hovedreligion: Buddhisme

⊲ Placering på World Watch: 17 (Sidste år: 14)

Bøn

⊲ Bed om Guds beskyttelse over kirker og kristne, så de ikke bliver angrebet af militærstyret.

Rabin:

SKAL ELLERS HJÆLPE DEM? HVEM

NEPAL: Religionsfriheden fik et ordentligt knæk, da en antikonversionslov blev indført i 2018. Open Doors’ partner

Rabin fortsætter dog ufortrødent med at rejse til fjerntbeliggende områder for at støtte og undervise forfulgte kristne – for, som han siger, hvem skal ellers hjælpe dem?

J. L.

For seks år siden var kristne i Nepal frie til at praktisere deres tro og kunne uden problemer fortælle personer med en anden religiøs baggrund om kristendommen. Men i 2018 indførte landet en antikonversionslov, og siden da har kristne skullet være forsigtige med, hvad de siger – selv i en kirkelig sammenhæng – da loven kriminaliserer enhver, som missionerer. Straffen er op til fem års fængsel samt en bøde på 26.000 kroner.

"Hinduisme betragtes som landets statsreligion, og tilhængere af minoritetsreligioner som eksempelvis kristne bliver forfulgt,” forklarer Rabin*, en af Open Doors’ lokale partnere.

Forfølgelsen kommer fra både familie, samfund, politiske partier, myndigheder og religiøse ekstremister - med familie og myndigheder som de to værste kilder til forfølgelse.

"I Nepal betragtes kristendom som en fremmed religion; den er også kendt som lavkastereligionen. Derfor diskrimineres kristne og bliver

ofte socialt boykottet. Andre gange fordrives de fra deres hjem eller lokalsamfund, og indimellem overfaldes de også med våben, trækæppe eller skarpe værktøjer,” fortæller Rabin og tilføjer, at kristne kvinder står over for dobbelt forfølgelse i Nepal:

"Det nepalesiske samfund er patriarkalsk af natur. Kvinder betragtes som mindreværdige. Hvis en kvinde mod sin mands ønske vælger at blive kristen, betragtes hun som ulydig mod sin mand og som en forræder mod sit lands kultur.”

Antallet af kristne stiger

På trods af antikonversionsloven og en voksende forfølgelse af religiøse minoriteter, stiger antallet af kristne i Nepal. Ifølge Rabin er der to hovedårsager til dette:

"Den primære årsag er kastesystemet i hinduismen. Folk fra lavkaster betragtes som urene, men i mødet med kristendommen oplever de

ligebehandling og kærlighed. En anden årsag er socialt arbejde. Der er mange kristne ngo’er, som hjælper mennesker fra alle racer, religioner, kulturer og traditioner uden nogen form for forskelsbehandling. Dette viser nepaleserne Guds kærlighed til alle mennesker." Som Open Doors-partner er Rabin selv travlt optaget af at vise Guds kærlighed til sine

landsmænd. Han forlader sin familie i dagevis for sammen med sit team at rejse gennem vanskeligt terræn til forfulgte kristne i afsides områder, hvor han giver bibelundervisning og hjælper med at opfylde nogle af folks mest presserende behov. "Jeg når ud til kristne i alle aldre, herunder børn og kvinder. Det er min måde at vise Guds kærlighed på,” erklærer han.

Beskyttet – indtil nu

Rabin erkender, at det ofte er vanskeligt for ham og hans team at komme til at afholde bibelundervisning, da der mange steder er konstant overvågning fra myndighedernes side.

"En måde at håndtere dette på er ved at forsøge at få en forhåndstilladelse fra det lokale administrationskontor. Det minimerer risikoen – men jeg er ofte bange for at blive afhørt og uretmæssigt beskyldt for tvangskonversioner,” siger han og

fortsætter:

Jeg lægger dog alt i Guds hænder og fortsætter med at tjene. Gud har beskyttet mig og min familie indtil nu.”

Fortsættes

Fakta: Nepal

⊲ Befolkning: 30,8 millioner – heraf 1,4 millioner kristne

⊲ Hovedreligion: Buddhisme

⊲ Placering på World Watch List: 53 (Sidste år: 55)

Bøn

⊲ Radikale hinduer ønsker, Nepal skal være en hinduistisk nation. Bed om beskyttelse over landets kristne – særligt dem med hindubaggrund.

En anden udfordring for Rabin og hans team er, at rejserne er fysisk udmattende. Mange gange er de nødt til at gå til fods i flere timer for at nå frem til en lille kirke og møde en gruppe kristne.

”Samtidig skal jeg bære alle mine ejendele, som ofte er ret tunge, og nogle gange går vi op ad stejle bakker i tætte skove, hvor jeg bliver i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet er på ret kurs,” fortæller han.

’Dit arbejde er ikke forgæves’

Rabin fortæller om én særlig rejse, hvor han gik mere end seks timer med tung bagage i bakket terræn og undervejs sukkede til Gud: Åh Gud, hvad laver jeg? Er det kun mig, der lider så meget?

dit”Søn,arbejde er IKKKE FORGÆVES. For hvert smertefuldt skridt, du tager, vil der være en velsignelse.”

"Endelig nåede vi frem, og folk var glade for at se os. Undervisningen gik godt – den handlede om bibelske måder at håndtere forfølgelse på. Under evalueringen fortalte en af deltagerne, at hun plejede at reagere aggressivt over for dem, der chikanerede hende på grund af hendes tro.

Men efter at have deltaget i seminaret havde hun lært at tilgive og bede for forfølgerne i stedet for. At høre sådanne vidnesbyrd opmuntrer mig,” siger han.

Da Rabin og teamet skulle hjem igen, tog de en anden rute, som var kortere, men endnu vanskeligere.

”Efter en times gang begyndte mine ben at ryste under mig. Jeg var helt udmattet og kunne ikke gå længere. På det tidspunkt savnede jeg mit hjem, min familie og min behagelige seng. Jeg var så træt, at selv om jeg kunne se, at en igle havde suget sig fast til mit ben, havde jeg ikke energi nok til at fjerne den. Det var et øjeblik, hvor jeg næsten gav op,” mindes han. Men så oplevede Rabin, at Gud talte i hans indre: Søn, dit arbejde er ikke forgæves. For hvert smertefuldt skridt, du tager, vil der være en velsignelse.

”Derefter kom jeg til at tænke på Første Korintherbrev 15:58, hvor der står: I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren. Jeg følte Guds tilstedeværelse og fik styrke til at gå videre,” smiler han. Trods kampe, udfordringer og vanskeligheder har Rabin ingen intentioner om at stoppe sit virke: ”Uden hjælp og støtte risikerer vi, at vores forfulgte brødre og søstre opgiver deres tro. Og hvis ikke vi hjælper dem, hvem gør så?”

* Navnet er ændret af sikkerhedshensyn

”Min far blev RASENDE og slog min. mor med en stol

VIETNAM: Da Sang som kun 14-årig blev kristen, begyndte et årti med vold og trusler fra hans far. Det afholdt dog ikke Sang fra at tage på bibelskole, og i dag rejser han rundt og fortæller om troen på Jesus i nogle af Vietnams bjergområder. Sangs største mirakel er dog, at hans far nu er blevet kristen.

J. L.

Som kun 14-årig trodsede Sang* sin far og dennes ønsker for hans liv: Som den første i sin familie blev han kristen.

Familien er fra Hmong-stammen, der traditionelt er animister og tror, at både levende og livløse objekter er besat af forskellige ånder, som enten kan hjælpe eller skade mennesker. At vende sig bort fra denne tro kan opleves som et forræderi mod ens eget folk – og derfor reagerede Sangs far kraftigt på hans omvendelse.

”Han var vred og forbød mig at gå i kirke. Jeg gjorde det alligevel, hvis han ikke var hjemme. Han ville også have mig ind i militæret, men de accepterer ikke kristne – så han slog mig for at få mig til at opgive min tro,” fortæller Sang.

Sangs far skiftede taktik

Sang holdt dog fast ved sin kristne tro, og så skiftede hans far taktik: Han slog Sangs mor med en stok, indtil hendes krop blev hævet og blå.

”Min bror og jeg forsøgte at stoppe ham, og så råbte han efter hende: Du er ubrugelig! Jeg sagde, at du skulle stoppe din søn fra at gå i kirke, men du gjorde oprør mod mig! Min far var ikke klar over, at min mor i virkeligheden støttede mig i at være kristen, og at hun selv ønskede at konvertere, men ikke turde af frygt for ham."

På et tidspunkt var Sangs far så vred, at han truede sin familie med et haglgevær.

”Han sagde, at han ville dræbe os alle. Min bror tog haglgeværet fra ham og ødelagde det, hvilket gjorde min far så rasende, at han endevendte inventaret i vores hus og ødelagde nogle af væggene."

På vej på bibelskole

Sang flyttede til en anden by for at tage en uddannelse som farmaceut. I sin studietid mødtes han et par timer hver uge med præsten i den kirke, hvor han var begyndt at komme.

”Da jeg var færdiguddannet, fortalte jeg ham, at jeg havde et ønske om at arbejde fuld tid med kirkeligt arbejde. Han introducerede mig derefter til en bibelskole for huskirker i det nordlige Vietnam, der har satellitklasser i bjergområderne,” forklarer Sang, som også fortalte sin far om denne mulighed.

"Han blev rasende og slog min mor med en stol, mens han krævede, at hun skulle ringe til mig for at få mig til at komme hjem. Hvis ikke jeg kom hjem, ville han

Fakta: Vietnam

⊲ Befolkning: 100 millioner – heraf

9,6 millioner kristne

⊲ Hovedreligion: Buddhisme

⊲ Placering på World Watch List: 35

(Sidste år: 25)

dræbe hende eller mig. Og hvis han ikke kunne dræbe mig, ville han dræbe sig selv. Han ringede også selv til mig og truede mig."

Det hele værd for Guds rige

Sang lod sig dog ikke stoppe af truslerne og blev en del af den første gruppe studerende på satellitbibelskolen i den by, hvor han havde uddannet sig til farmaceut. ”Forløbet varede to år, og hver måned havde vi en uge, hvor vi mødtes fysisk for at få undervisning, mens vi i de andre uger fik læseopgaver og andre materialer at arbejde med derhjemme,” siger Sang, som afsluttede bibelskolen i 2016 og derefter fik ansvaret for en gruppe teenagere i en kirke nær sit barndomshjem. "Jeg er også en form for lokal missionær. Jeg rejser til forskellige landsbyer i vores provins, hvor jeg ved, at ingen før har hørt om troen på Jesus. Og jeg opfordrer dem til at finde en kirke at komme i, da jeg ikke kan besøge dem så ofte."

Sang bor i et bjergrigt område, og derfor er en motorcykel det bedste transportmiddel.

"Det er ikke et problem at rejse på motorcykel på hverken stenede, støvede eller mudrede veje. Det er risikabelt, ja - men det bekymrer mig ikke så meget. Det er det hele værd for Guds rige," fastslår han.

Det største mirakel

Selv om Sang havde afsluttet bibelskolen og var i fuld gang med kirkeligt arbejde på sin hjemegn, blev hans far ved med at være efter ham, og den konstante vrede gjorde ind imellem Sang nedtrykt.

"Nogle gange har jeg været skuffet og træt og spurgt mig selv: Hvorfor adlyder jeg ikke bare min far og får et lettere liv? Men hver gang jeg overvejede at give op, tænkte jeg på, at hvis jeg døde, ville jeg være fuld af fortvivlelse og uden håb. Så jeg samlede mig igen og fortsatte med at følge Jesus – mens jeg sagde til mig selv, at hvis jeg dør, vil jeg dø i og for Kristus."

I årevis var Sangs far ganske vist Sangs største forfølger, men: ”Han er også mit største mirakel,” erklærer Sang. ”I 10 år blev han ved med at lægge et stort pres på min mor og mig, men i 2021 blev både han og min mor kristne. Han sagde, at han var forbløffet over den store forvandling, der var sket i mig, siden jeg kom hjem fra bibelskolen. Jeg ved, at Gud er god, for han har arbejdet med dig, sagde han – og det fik ham til at beslutte at blive kristen. Gud er virkelig det umuliges Gud.”

* Navnet er ændret af sikkerhedshensyn

BIBELSKOLELÆRER PÅ SCOOTER

VIETNAM: Barnabas er en af Open Doors’ lokale partnere i Vietnam. Han leder en bibelskole med afdelinger i en stribe afsides beliggende landsbyer, som han kommer frem til ved hjælp af en scooter.

J. L.

Da Barnabas* var ung, ønskede han at begå selvmord. Men en præst gav ham en bibel, hvor der på sidste side stod:

Gud er din skaber. Han elsker dig. Han kom og døde for dig. Hvis du tager imod Jesus Kristus, vil han tilgive dig og ændre dit liv.

”Jeg troede ikke på det, men jeg bad alligevel: Hvis du er virkelig, Gud, så forvandl mit liv. Og det gjorde han,” erklærer Barnabas, der siden blev præst og grundlagde en bibelskole, som støttes af Open Doors.

”Det første år havde vi 113 studerende. Men de følgende år voksede antallet af studerende meget hurtigt: op til 200, 400, 500, 700. Hvert år fortsatte det med at vokse. Og for tre år siden var antallet af studerende 2.200.”

Bibelskole

med stor geografisk spredning

Bibelskolen er geografisk spredt over hele landet med talrige afdelinger i afsidesliggende landsbyer. Barnabas og de andre undervisere bruger en scooter som transportmiddel, fordi en scooter kan køre, hvor der ikke er nogen veje; tilmed i junglen. ”Nogle gange skal vi endda krydse floder, og det fungerer

også med scooteren. Vi kan endog transportere bibler eller undervisningsmaterialer på den,” forklarer Barnabas. Arbejdet med bibelskolen er bestemt ikke risikofrit. Vietnam er et kommunistisk land, og troen på Jesus betragtes som en amerikansk religion. Derfor mistænkes præster og evangelister også for at være agenter fra CIA og bliver ofte overvåget. Det afskrækker dog

ikke Barnabas:

”Min vision er, at kirken fortsætter med at vokse. Så vil vi have brug for flere ledere, og derfor er jeg nødt til at fortsætte. Først når kirken stopper med at vokse, kan jeg stoppe med at køre rundt og undervise. Men vi forventer, at kirken fortsætter med at vokse - og det betyder, at jeg vil fortsætte denne bibelskole, så længe jeg lever!”

* Navnet er ændret af sikkerhedshensyn

Bøn

⊲ Bed om, at kristne fra etniske minoritetssamfund får mulighed for at mødes frit.

Et nyt kald blev født

LAOS: Tabet af en fireårig søn slog Maixay helt ud og fik ham til at opgive sin tro på Gud. Men efter to år slap han vreden og overgav sig til Gud igen – og fik en særlig kærlighed til mennesker, der har oplevet svære tab samt dyb sorg og smerte. Nu rejser han rundt og opmuntrer forfulgte kristne.

J. L.

Da Maixay* for knap 10 år siden mistede sin fireårige søn på grund af sygdom, slukkedes den ild, som han ellers i årtier havde haft for at fortælle om sin tro på Jesus.

"Jeg var vred på Gud og satte spørgsmålstegn ved ham. Hvorfor forbandede han mig på den måde? Jeg havde tjent ham i årevis, og så tog han mit barn fra mig! Hvorfor lyttede han ikke til mine bønner og helbredte ham?”

Tabet fik Maixay til at trække sig fra den relation til Gud, som han ellers havde været så glad for. Han holdt op med at gå i kirke og nægtede at forsætte med de opgaver, som han indtil da havde haft i kirkeligt regi.

Folk fra hans kirke var hurtige til at besøge og trøste ham. Men han afviste al trøst og ethvert forsøg på opmuntringer og forklarede, at han ikke længere havde tid til at engagere sig i kirkeligt arbejde.

”Jeg skal arbejde, så jeg kan brødføde min familie. Jeg skal finde måder, hvorpå vi kan leve et bedre liv," hævdede han.

Holdt fast ved vreden i to år

I Maixays kirke lod de sig dog ikke afvise. Lederne fortsatte med at række ud til ham og opmuntre ham, selv om de fik de samme afvisende svar fra ham.

”Det tog to år, før jeg kunne slippe min vrede mod Gud,” fortæller Maixay.

”Jeg fortrød, at jeg havde vendt ham ryggen, og jeg besluttede, at jeg igen ville overgive mig til ham. Det blev min første bøn til Gud efter min søns død.”

Maixay genoptog også sin tidligere rutine med regelmæssig bibellæsning, og en dag læste han en sætning fra Andet Timotheusbrev 3:12, hvor der står: Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Jesus Kristus.

”Jeg kendte godt verset, men denne gang havde det en anden effekt på mig, end det nogensinde før havde haft. Det rørte mig og styrkede min tro – og en tanke fløj igennem mig: Hvad med de kristne konvertitter, der forfølges - der bliver truet og slået, og hvis huse bliver brændt ned, når de nægter at opgive deres nyfundne tro? Hvis vi ikke besøger dem og opmuntrer dem, hvordan kan de så holde fast? Jeg er ganske vist aldrig selv blevet forfulgt, men jeg ved, hvordan det føles at være i smerte og have en stærk længsel efter, at folk skal opmuntre mig. Jeg vil være der for disse konvertitter."

Et nyt kald blev født

Siden da har Maixay haft en særlig kærlighed til mennesker, der har oplevet tab, dyb sorg og smerte. Hans kald til at tjene forfulgte kristne i sin region var blevet født.

"Når jeg hører om nogen, der bliver forfulgt, opsøger jeg dem, så snart jeg kan. Jeg vil ikke have, at de opgiver deres tro på Gud,” fortæller han.

Maixay giver de forfulgte kristne praktisk

”Hvorfor lyttede Gud ikke til mine bønner og helbredte MIN SØN?”

hjælp - tøj, midlertidigt husly eller mad – men han opmuntrer og styrker dem også gennem bibelundervisning. Blandt andet underviser han med udgangspunkt i Open Doors’ materiale kaldet ”Standing Strong Through the Storm” (stå stærkt i stormen), som ud fra bibelske principper forbereder kristne på forfølgelse. ”Når jeg finder ud af, hvad behovene er et konkret sted, drøfter jeg dette med min kirke og med Open Doors, som jeg er partner med. Mit hjerte bløder for disse mennesker,” erklærer han.

Gør Bibelen til kød og blod

Det er ikke nogen leg, når Maixay rejser rundt i sin region for at besøge forfulgte kristne. Nogle gange rejser han i timevis under en brændende sol eller i voldsomme regnskyl, før han når sit

Fakta: Laos

⊲ Befolkning: 7,6 millioner – heraf 0,2 millioner kristne

⊲ Hovedreligion: Buddhisme

⊲ Placering på World Watch List: 21 (Sidste år: 31)

mål. Andre gange kører han ad små stier gennem dybe skove, krydser floder eller skubber sin ødelagte motorcykel flere kilometer for at finde et sted, hvor den kan blive reparereret.

I dagevis må han undvære sin kone og deres to børn, og nogle gange er det eneste, han opnår, at blive anmeldt til lokale myndigheder og jaget ud af den landsby, hvor han skulle mødes med en gruppe kristne.

"Jeg kan føle mig nedtrykt og træt, men jeg holder ud, fordi jeg ved, at når jeg endelig ankommer til min destination, bliver jeg mødt af de kristnes strålende og begejstrede ansigter. Så forsvinder følelsen af udmattelse,” smiler han og erklærer: ”Forfulgte kristne har brug for, at Bibelen bliver til kød og blod, ved at nogen giver dem et kram, et smil, en bøn eller noget mad. Og det er den opgave, som Gud har givet mig."

Bøn

⊲ Bed om mod og visdom til kristne og kirkeledere, som overvåges af myndighederne.

BEDEDAG FORFULGTE KRISTNE

Vær med til at bede for kirken i Yemen

Vil du være med til at bede for forfulgte kristne den første søndag efter pinse?

I år er det den 26. maj. Sammen med kristne i blandt andet Holland, Brasilien og

Cuba gør vi i Open Doors Danmark og Færøerne denne søndag til en særlig bededag for forfulgte kristne. Det foregår lokalt i din egen kirke.

Læs mere og download materiale på: opendoors.dk/bededag

Sådan kan din kirke være med

Sæt kryds i kalenderen søndag den 26. maj

Spred budskabet i din kirke og netværk

Download en video, som kan vises under en gudstjeneste

Bed sammen med os og mange andre kirker søndag den 26. maj