Blad, august 2024 - Sårbar og sejrende by Open Doors Danmark

Sårbar og sejrende

Når kristne i Indien lever med håb mod håb

Open Doors' målsætning er:

• personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i lukkede lande samt give dem oplæring

• forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse

• udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

Open Doors' blad

Ansvh. redaktør: Jens Kristian L. Jensen

Redaktør: J. L. og A. A.

Design/Layout: N. K.

Oplag: 4.300

Næste blad: Primo november 2024

Udgiver

Open Doors Danmark og Færøerne

Haslegårdsvej 10, D9 8210 Aarhus V

Tlf.: 97 40 77 81

E-mail: danmark@opendoors.dk www.opendoors.dk

Reg: 1551 Konto: 389 4622

Giro: 389-4622

MobilePay: 60387

Alle bibelcitater er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992

Tema: Igen kan stoppe Guds arbejde

Annonce: Arv og testamente

Tema: Præstepar står fast trods modstand 12

Tema: Intet kan afholde Hari fra at elske og tjene Jesus

Lad os veksle had til kærlighed

Tidligere på sommeren blev verdenshistoriens største valg afviklet i Indien. Valgløfter blev vekslet til stemmer i et land, hvor ledende politikere i årevis har lovet en lys, hindunational fremtid for landet. Befolkningen har hørt opfordringen til at tage stadig mere afstand til religiøse mindretal – herunder kristne.

Når ledende politikere taler på den måde, er der ikke meget tvivl om, at disse taler senere veksles til forfølgelse og vold.

At volden nu sker i virkeligheden, er de personer, vi har mødt og skriver om her i bladet, levende eksempler på. De forfølges, bankes, sættes i fængsel og forhånes på grund af deres kristne tro. De kristne lider i store dele af Indien – ikke så meget i storbyerne som ude i landsbyerne og forstæderne – men der er ængstelse og frygt for fremtiden blandt mange kristne i det store land.

Her til lands er der meget fokus på den hårde tone på sociale medier, hvor mange oplever at blive ”råbt ad” hvis de fremsætter en holdning, som andre ikke bryder sig om. Det er slemt nok, og hadet er noget, vi alle har et ansvar for at dæmme op for. Men den hårde og hadske tone

på sociale medier er intet sammenlignet med det had indiske kristne oplever. De bliver slået, lemlæstet eller endog lynchet og brændt for deres kristne tro. Og vi kan ikke vende det blinde øje til, at det sker, selvom det sker langt væk.

Paradoksalt nok er det ofte de steder, hvor forfølgelsen er værst, at kirken vokser mest. I dette blad fortæller Hari, hvordan det netop var de kristnes kærlighed til hinanden under forfølgelser, der overbeviste ham om, at han måtte søge de kristnes Gud – på trods af det had, han derefter mødte fra sin egen hindu-troende familie.

Når Gud arbejder, kan had afløses af kærlighed – både på sociale medier, i Indien og i samfund hvor som helst. Ja, had og frygt veksles til kærlighed, samfund fyldt af vold veksles til fredfyldte relationer. Det vilde er, at vi kan få lov til at være med i Guds arbejde – f.eks. ved helt konkret at støtte en kirkeleder med bibelsk træning i at overleve forfølgelsen. Eller med en ny start – en symaskine eller et lille landbrug i en ny landsby, når kristne drives fra hus og hjem. Vi kan veksle lidt af vores overskud til håb hos en kristen søster eller bror i Indien.

Jens Kristian Lund Jensen Generalsekretær

Open Doors Danmark og Færøerne

"De greb mig i kraven og slog mig både med næverne og med deres POLITISTAVE."

Ingen KAN STOPPE GUDS ARBEJDE

Mirakler og helbredelser førte til kirkevækst, og kirkevæksten førte til, at præsten Laxman blev udsat for brutal politivold, og at hans kirke blev ødelagt. Men ingen kan stoppe Guds arbejde, pointerer Laxman.

J. L.

Ingen kom præsten Laxman* til undsætning, da politiet stormede et bedemøde og begyndte at slå løs på ham.

”De greb mig i kraven og slog mig – både med næverne og med deres politistave,” fortæller han.

”Derefter tog de mig og en anden deltager i bedemødet med på politistationen, hvor de fortsatte med at sparke og slå mig med trækøller, mens de beskyldte mig for at tvinge og lokke folk til at følge en fremmed Gud.”

Vær ikke bange - jeg er med dig

Laxman bor i en delstat i det nordlige Indien, der har såkaldte antikonversionslove, som kriminaliserer at konvertere andre fra hinduismen. Sådanne love bruges ofte til falske anklager mod kristne.

Politiets behandling rystede Laxman og gjorde ham sønderknust. Han frygtede, at fængslingen betød enden på hans tjeneste som præst, og han følte sig svigtet, fordi ingen kom ham til hjælp.

”Jeg bad til Gud og spurgte, hvad jeg skulle gøre.

Og så hørte jeg en stille, blød stemme sige: Vær ikke bange, for jeg er med dig. Samtidig blev jeg fyldt af fred og fik kraft og styrke til at udholde torturen.”

Den kristne Gud besvarer bøn

Laxman er opvokset som hindu og blev først kristen som voksen i forbindelse med, at hans kone, Latika*, blev syg. Ingen læger kunne hjælpe hende, og der var heller ingen hjælp at finde hos forskellige hindupræster og -templer. Laxman opsøgte også forskellige okkulte healere, og til sidst var han så bange for at miste Latika, at han tog hende med hen i en kirke, hvor de bad for hende.

Latika var kristen, men Laxman havde aldrig villet have noget med Jesus at gøre. Men da hun efter en enkelt bøn i kirken begyndte at få det bedre, ændrede han sin holdning.

”Jeg forstod, at den kristne Gud er en Gud, som besvarer bøn. Og efterhånden som jeg forstod mere af denne Guds kraft, blev jeg fast besluttet

på at sprede hans budskab til så mange mennesker som muligt,” forklarer Laxman.

Derfor tog han en toårig teologisk uddannelse, hvorefter han etablerede en kirke.

Ingen livstegn fra foster

Til at begynde med var der kun tre personer i kirken. Men antallet voksede støt – ikke mindst fordi der skete en række helbredelser, når Laxman bad for syge. Blandt andet blev en mand, som led af epilepsi, gradvist helbredt, hvilket fik hele hans familie til at blive kristne.

”Vi bad også for nogle, som var afhængige af tobak og alkohol, og de blev også gradvist befriet fra deres afhængighed,” smiler Laxman.

Midt i alt dette blev Latika gravid, og hun og Laxman var begejstrede. Men da terminen var ved at være tæt på, kunne Latika ikke længere føle liv.

”Vi skyndte os på hospitalet, hvor de efter en række undersøgelser konstaterede, at barnet var dødt – og det havde det været i to dage.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg bad, mens vores familier græd og sørgede over det tabte barn,” fortæller Laxman.

En levende - og snart også rask - baby

Hospitalet bad om tilladelse til at operere Latika –ellers ville hendes liv også komme i fare. Laxman gav tilladelsen, og fortsatte med at bede for både Latika og barnet.

Højst overraskende var barnet i live, da det kom ud – og jubelen brød løs blandt Latikas og Laxmans familier. Glæden varede dog kort, for den lille pige var født med en genetisk anormalitet.

”Alle pressede på for at vi skulle lade hende operere, men Latika besluttede, at vi i stedet skulle stole på Gud og hans indgreb,” forklarer Laxman.

”Og da hun nogle dage senere var i bøn, mærkede hun en tilskyndelse til at undersøge vores lille pige – og da hun kiggede efter, var pigen blevet helbredt!”

Hundreder ville i kirke

Beretningen om, hvad der var sket, bredte sig hurtigt, og snart samledes hundreder af mennesker

i Laxmans kirke. Det blev bemærket af ekstremistiske hinduer, som begyndte at holde øje med Laxman og hans aktiviteter.

”De meldte mig også til politiet, som dog var nødt til at løslade mig, da beskyldningerne mod mig var grundløse. Inden da truede de mig og sagde, at hvis jeg fortsatte min tjeneste, ville jeg blive begravet levende på min jord. Jeg svarede, at jeg ville bygge en kirke på min jord,” mindes Laxman.

De ekstremistiske hinduer gav ikke op så let og fabrikerede en falsk tilståelse fra et af medlemmerne af Laxmans kirke – og det var på grundlag af denne, at politiet stormede et bedemøde og fængslede Laxman, alt imens de gennembankede ham med stave, næver og køller.

Havde aldrig hørt om Open Doors

Der gik seks dage, inden politiet løslod Laxman – og da opdagede han, at hinduekstremister havde ødelagt den kirkebygning, som han og hans menighed plejede at samles i. Men han var stadig fyldt af styrke fra den opmuntring, som Gud havde givet ham i fængslet.

”Vi fortsatte med at mødes, men i hemmelighed og i mindre grupper,” fortæller han.

Laxman mistede dog en stor del af den indtægt, som han tidligere havde fået fra kirkens medlemmer. Derfor var det en kærkommen hjælp, da nogle af Open Doors’ partnere dukkede op og tilbød at hjælpe.

”Jeg havde aldrig hørt om Open Doors før, men

”Jeg forstod, at den kristne Gud er en Gud, som BESVARER BØN”

de hjalp os med fødevarepakker og med at etablere et lille landbrug,” bemærker Laxman og fastslår:

”Deres besøg var en stor opmuntring, som gav os fornyet energi og hjalp os til at overvinde det traume, vi var blevet ramt af.”

Ingen kan lukke Guds arbejde ned

Laxman lider stadig af smerter i ryggen som følge af de tæsk, som han blev udsat for i fængslet. Men han er optimistisk, når han tænker på

fremtiden:

”Min kirke er lukket ned, men min tjeneste fortsætter. Det er Guds arbejde – ingen kan lukke det ned eller stoppe det,” erklærer han.

* Navnet er ændret af sikkerhedshensyn

Bøn

⊲ Bed om, at kirken i Laxmans landsby bliver genopbygget, så de kristne igen kan mødes til gudstjeneste.

⊲ Bed om fuldstændig helbredelse til Laxmans ryg.

⊲ Bed for Laxman og hans familie, som fortsat overvåges nøje af politiet.

PRÆSTEPAR

STÅR FAST TRODS MODSTAND

Et voldeligt overfald på præsteparret Narendran og Kavita skabte frygt, men en opmuntring fra Gud og fra Open Doors’ partnere har hjulpet parret til at fortsætte som ledere for den landsbykirke, de selv har etableret.

J. L.

Da de var først i 30’erne flyttede Narendran*, Kavita* og deres børn til en lille landsby for at etablere en kirke. Narendran havde i en årrække været assisterende præst et andet sted, men ønskede at afprøve præstekaldet i et område, hvor der ikke var en kirke i forvejen.

”Gud gjorde mange mirakler. En kræftpatient, som var opgivet af lægerne, blev rask, efter vi havde bedt for vedkommende, og flere og flere begyndte at komme i kirken”, fortæller Narendran om den første tid i landsbyen. Parret modtog ikke økonomisk støtte fra nogen. Derfor solgte de nogle smykker, som Kavita havde fået af sine forældre, for at kunne købe en grund,

som de byggede en lille bambuskirke på. Snart samledes 40 personer til gudstjeneste i kirken, og de næste 10 år fortsatte en stille og rolig vækst i kirken – uden problemer af nogen art.

Voksende modstand

Det var dog ikke alle i landsbyen, som var glade for, at Narendran og Kavita var flyttet dertil. Efter en gudstjeneste kunne kirkegængerne således konstatere, at nogen havde skåret deres sko i stykker i løbet af gudstjenesten - mange indere efterlader deres fodtøj udenfor, når de går ind i en kirke.

”Vi kunne ikke slippe hændelsen og troede, at vores tid som præstepar var ovre. MEN så oplevede vi, at GUD OPMUNTREDE OS.”

“Vi gjorde ikke noget ved det, men overlod det til Gud. Vi ønskede ikke at begynde en diskussion med de andre landsbyboere,” forklarer Narendran.

Det skulle dog vise sig, at de sønderskårne sko kun var begyndelsen på en periode med modstand fra en gruppe ekstremistiske hinduer i landsbyen. Eksempelvis blev de nægtet adgang til landsbyens begravelsesplads, da en afdød fra kirken skulle begraves – først efter to timer, hvor de havde stået og ventet, fik de lov til at fortsætte med begravelsen.

”Tidligere havde der aldrig været problemer med at begrave nogen fra kirken der,” siger Narendran.

Overfaldet efter bedemøde

Et par dage efter hændelsen ved begravelsespladsen holdt Narendran og Kavita en bedenat sammen med nogle få andre kristne. Kavita bemærkede, at et par unge mænd stod ved indgangen til kirken og kiggede sig omkring.

”Jeg gik ud til dem, og de begyndte at overfuse mig og råbe op om, at vi larmede for meget, og at vi ikke måtte holde sådanne bedemøder. Jeg sagde til dem, at vi ville afslutte mødet – hvilket vi gjorde,” fortæller hun.

Men da deltagerne i bedemødet forlod kirken, fortsatte de unge mænd med at true dem, og da de pludselig begyndte at slå Narendran, flygtede alle de kristne fra stedet.

”De slog mig i øjnene, rev min trøje i stykker og gennembankede både Kavita og jeg i en grad, så Kavita mistede bevidstheden. Derefter stak de af,” siger Narendran.

Ødelagde kirkens inventar

En ambulance blev tilkaldt, men da den skulle til at køre væk, kom angriberne tilbage og truede ambulanceførerne til ikke at sige noget om overfaldet, men blot sætte Narendran og Kavita af ved hospitalet. Selv på hospitalet blev Narendran og Kavita nægtet ordentlig behandling, fordi ekstremisterne truede lægerne. Først da andre præster og en advokat pressede på, fik de den nødvendige lægehjælp.

”Vi var indlagt i en uge – og i løbet af den tid udnyttede vores overfaldsmænd, at kirken stod tom og ubevogtet. De ødelagde stole, trommer

og andre genstande," siger Narendran, der stadig har mén efter overfaldet – det medførte permanente skader på hans nervesystem.

Frygten fylder stadig

Mens Narendran og Kavita var på hospitalet, besøgte Open Doors’ partnere dem og gav dem fødevarepakker, som skulle vise sig at falde på tørt sted. Efter overfaldet mistede parret nemlig en stor del af den indtægt, som de havde fået fra kirkens medlemmer.

”Halvdelen af kirkens medlemmer holdt op med at deltage i kirkens samlinger, fordi ekstremisterne gik rundt til alle kristne familier i landsbyen og truede dem. Og dem, som fortsat deltager i samlingerne i kirken, er bange og forlader kirken, så snart en samling er forbi,” forklarer Kavita og fortsætter:

”Vi er også holdt op med at have bedenætter, ligesom vi lægger en dæmper på os selv, når vi lovsynger Gud – vi bruger ikke musikinstrumenter, klapper i hænderne eller synger højt.”

Vi mærker, vi ikke er alene

Narendran er også holdt op med at besøge folk fra kirken for at opmuntre dem eller bede sammen med dem – frygten for ekstremisterne er for stor. Umiddelbart efter overfaldet var frygten faktisk så stor, at både Narendran og Kavita var som lammede.

”Vi kunne ikke slippe hændelsen og troede, at vores tid som præstepar var ovre. Men så oplevede vi, at Gud opmuntrede os gennem nogle ord fra Josvas Bog i Bibelen: Vær ikke bange, for jeg er med dig. Det hjalp os videre,” smiler Kavita.

Så selv om parret lider af både fysiske og følelsesmæssige eftervirkninger fra overfaldet, fortsætter de som præstepar i landsbyen. For at hjælpe Narendran og Kavita til en mere stabil indkomst, har Open Doors’ partnere købt en symaskine til dem, så de kan åbne et skrædderi.

”Det er en opmuntring for os, som hjælper os til at fortsætte vores tjeneste. Vi mærker, at vi ikke er alene. Gud og hans folk står sammen med os,” erklærer Kavita.

* Navnet er ændret af sikkerhedshensyn

Bøn

⊲ Bed Gud velsigne Narendran og Kavita og deres tjeneste som præstepar. Bed også om beskyttelse og om en stabil indkomst.

⊲ Bed for Narendrans og Kavitas børn, som lider af frygt efter overfaldet på forældrene.

⊲ Bed om godt helbred til hele familien – særligt til Kavita, som ofte er syg.

⊲ Bed om mod og styrke til alle kristne i landsbyen

”Selv hvis jeg skulle blive dræbt for min tro, vil jeg fortsætte med at TJENE GUD.”

INTET KAN AFHOLDE HARI FRA AT ELSKE OG TJENE JESUS

Præsten Hari har flere gange været tilbageholdt og afhørt af politiet, og han har fået forbud mod at afholde gudstjenester.

Men han vil fortsætte med at elske og tjene Jesus – om det så skulle koste ham livet.

J. L.

I den landsby, Hari* kommer fra, er den traditionelle religion dybt forbundet med stammens kultur og identitet. Derfor betragtes det som en afvisning af stammen, hvis man konverterer til en anden tro.

Det erfarede Hari på nærmeste hold, da tre familier fra landsbyen blev kristne. Familierne blev tvunget til at forlade landsbyen og fik husly hos nogle kristne i en nærliggende landsby.

Den modtagelse, som de nyomvendte fik i den anden landsby, og forkyndelsen af det kristne budskab om Jesus gjorde så stort indtryk på Hari, at han også besluttede at blive kristen.

”Jeg var forbløffet over den kærlighed, som de kristne

viste hinanden, og jeg vidste bare, at det var de kristnes Gud, jeg ville tro på og følge,” forklarer han.

Haris familie blev rasende, da de fandt ud af, at han var blevet kristen – og han blev truet med, at det ville få konsekvenser.

”Mine forældre hadede mig, og mine søskende tvang mig til at forlade vores hjem,” fortæller han.

Tre runder med politiet

Men Hari havde fundet noget, som han ikke ville slippe igen. Han valgte at studere teologi, og efterfølgende begyndte han at arbejde som præst i den landsby, han kommer fra. Haris forkyndelse havde stor indflydelse på, at antallet af kristne i landsbyen voksede hurtigt.

Det gjorde deres modstandere vrede. De fik derfor det lokale politi til at tilbageholde Hari på grundlag af falske beskyldninger om, at han tvang folk til at konvertere til den kristne tro.

”Men politiet kunne ikke bevise noget, og derfor var de nødt til at lade mig gå igen,” smiler Hari, som derefter fortsatte sit virke.

Et stykke tid efter, gentog det hele sig. Hari havde døbt en gruppe mennesker, hvilket igen fik folk til at anklage ham for at tvinge eller lokke andre til at blive kristne.

Politiet blev tilkaldt, og tog Hari med sig – men måtte endnu engang lade ham gå på grund af mangel på beviser.

Tredje gang Hari blev tilbageholdt af politiet fik det dog større konsekvenser. Under en påskegudstjeneste kom politiet brasende ind sammen med en gruppe hinduekstremister, hvorefter politiet begyndte at true de tilstedeværende med arrestationer. Forsamlingen opløstes, og Hari blev sammen med to andre kristne taget med på politistationen.

Forbud mod gudstjenester

”Mens vi blev afhørt, stod de religiøse ekstremister ved siden af og pressede politiet til at fare hårdt frem imod os. Politiet spurgte, hvem der gav os ret til at holde gudstjeneste, og jeg svarede, at det gjorde den indiske forfatning – samt Bibelen og den Gud, som jeg tjener.

Jeg understregede, at jeg ikke tvang nogen til noget, men denne gang hørte politiet ikke efter. De blev ved med at hævde, at jeg forstyrrede harmonien i landsbyen ved at undervise om en fremmed Gud,” forklarer Hari. Afhøringen endte med, at politiet på det strengeste forbød Hari at afholde gudstjenester, og ekstremisterne truede ham på livet – i politiets påhør, uden at politiet greb ind. Derefter lukkede og forseglede politiet kirkebygningen.

Siden da har kirken været lukket. Hari har prøvet alt for at få den åbnet igen, men forgæves.

”I stedet mødes vi i hemmelighed – i mindre grupper rundt om i folks hjem. Vi er forsigtige og agtpågivende, men selv hvis jeg skulle blive dræbt for min tro, vil jeg fortsætte med at tjene Gud. Han har beskyttet mig i årevis, og der er så meget mere at gøre for Guds rige,” erklærer han og fortsætter:

”Min familie og jeg finder styrke i Guds løfte om, at han aldrig vil svigte os eller forlade os. Intet kan afholde os fra at elske Jesus og tjene ham.”

En stor opmuntring

Familien har kun haft begrænsede indtægter fra Haris virke som præst, siden kirkebygningen blev lukket. Open Doors’ partnere hjælper derfor Hari og hans familie med basale fornødenheder, mikrolån til opstart af en virksomhed samt kontinuerlig støtte i tjenesten som præst.

”Det er fantastisk at opleve, hvordan Guds børn står sammen med os midt i forfølgelse. Jeg bad til Gud om hjælp, og så sendte han jer. Det er en stor opmuntring for os,” stråler han.

* Navnet er ændret af sikkerhedshensyn