Bedekalender februar, marts og april 2024

Page 1

2024

BEDEKALENDER FEBRUAR | MARTS | APRIL


FEBRUAR ”Vi takker altid Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, når vi beder for jer.” (Kolossenserbrevet 1:3)


01

FEB. Saudi-Arabien - Heksekraft, sort magi og anden okkultisme er udbredt. Waleed* voksede op i en familie, som dyrkede disse ting. Som teenager kunne han ikke udholde de onde ånder omkring sig og råbte til Gud om hjælp. Jesus viste sig for ham, og Waleed blev kristen. Tak Gud for dette.

02

FEB. Saudi-Arabien - Ovennævnte Waleeds familie er fortsat involveret i okkult praksis, men de åndelige kræfter i hjemmet skræmmer ikke længere Waleed. Bed Gud styrke og vejlede Waleed, og bed om, at hans familie også bliver kristne og finder frihed, sandhed og lys i Jesus.

03

FEB. Saudi-Arabien - Kristne med muslimsk baggrund holder ofte deres tro hemmelig, fordi det er ulovligt at konvertere fra islam til en anden tro. Teknisk set giver det dødsstraf; det praktiseres dog ikke, selv om der stadig trues med det. Bed Gud styrke og beskytte landets hemmelige kristne.

04

FEB. Saudi-Arabien - Længslen efter fællesskab med andre kristne får flere og flere, som i både 10 og 15 år har været hemmelige kristne, til at opsøge fællesskaber – online og fysisk. Bed Gud beskytte og velsigne disse fællesskaber, hvor kristne får undervisning og opmuntrer hinanden.

05

06

FEB. Nigeria - I maj sidste år blev en række kristne samfund i delstaten Plateau udsat for en række angreb fra militante fulanier. Hundreder af kristne blev dræbt – heriblandt præsten Zachariahs* kone og børn. Bed Gud trøste og styrke Zachariah og give ham vejledning.

07

FEB. Nigeria - Tak Gud for den traumehjælp, som ovennævnte Zachariah har fået fra Open Doors’ partnere. Den har opmuntret ham meget og hjulpet ham til at tilgive dem, som har dræbt hans familie. ”Før kunne jeg ikke sove og tænkte kun på angrebet; nu har jeg fred i mit sind,” siger han. www.opendoors.dk

* navnet er ændret af sikkerhedshensyn

FEB. Saudi-Arabien - Kristne med muslimsk baggrund er vokset op med idéer og holdninger, som det kan kræve år at give slip på. Eksempelvis at mænd er mere værd end kvinder, eller at man skal hade sine fjender. Bed Gud velsigne processen med at udskifte disse værdier med Guds riges værdier.

3


08

FEB. Nigeria - Ovennævnte angreb samt lignende raids i andre delstater har sendt titusinder af kristne på flugt. Mange af dem bor nu i interimistiske flygtningelejre, hvor hver dag er en kamp. Bed for disse internt fordrevne flygtninge – bed om trøst og om indre lægedom og genoprettelse.

09

FEB. Nigeria - Nogle taler om, at ovennævnte angreb på kristne i en række delstater giver mindelser om et folkemord under opbygning. Bed Gud gribe ind. Bed om, at regeringen og delstatsmyndighederne træder i karakter og stopper angrebene og hjælper de kristne med at vende hjem.

10

FEB. Myanmar - Bed for Augo*, en af Open Doors’ partnere, som sammen med sin kone og børn blev tvunget på flugt under militærkuppet i 2021. Han virker dog fortsat som præst og rejser rundt og underviser, opmuntrer og giver hjælp til kristne i flygtningelejre og konfliktzoner.

11

FEB. Myanmar - Når ovennævnte Augo* rejser rundt, er det ofte forbundet med stor fare. Flere steder er vejene tilsået med landminer, og væbnede grupper har oprettet talrige checkpoints. ”Men mange har brug for hjælp”, siger han. Bed Gud beskytte og vejlede Augo på rejserne rundt i landet.

12

FEB. Myanmar - Også hjemme er ovennævnte Augo* og familien i fare: ”Bed Gud beskytte os. Vi lever med en konstant frygt. Ofte tysser jeg på mine børn, når de leger, fordi jeg er bange for, at de skal tiltrække opmærksomhed. Og om aftenen lukker vi døre og vinduer, sidder i mørke og er stille.”

13

FEB. Myanmar - For talrige kristne er hverdagen en kamp. Krig, mangel på medicin og mad samt en voldsom inflation gør tilværelsen vanskelig. Bed for Open Doors’ partneres arbejde med at række ud til disse kristne med praktisk hjælp samt med opmuntring og fællesskab.

14

FEB. Myanmar - Bed for Myanmars børn og unge. Mange af dem kan ikke komme i skole eller få undervisning, og arbejdsløsheden – samt håbløsheden – er stor blandt de unge. Bed særligt for den undervisning og uddannelse, som Open Doors’ partnere tilbyder i konfliktområderne. 4

Open Doors Danmark og Færøerne


15

FEB. Myanmar - Bed Gud beskytte kristne i flygtningelejrene – og bed om, at det bliver muligt for dem snart at vende hjem. Bed om, at de får mad og medicin samt uddannelse til deres børn og unge. Bed også om, at Gud holder deres mod og håb oppe – og bed om varig fred i landet.

16

FEB. Kina - En del kristne forældre hjemmeunderviser deres børn, fordi skolerne indoktrinerer med ateisme og kommunisme. Det betyder, at disse børn isoleres socialt. En af dem, er Xiaolu*. Bed for Xiaolu og andre kristne teenagere, som længes efter fællesskab med jævnaldrende.

17

FEB. Kina - Bed om visdom til kristne forældre, som hjemmeskoler deres børn, så de kan vejlede og uddanne deres børn samt lægge et fundament af kristne værdier i dem. Bed for børnene – bed om, at det, som deres forældre giver dem, vil hjælpe dem til at kunne modstå forfølgelse.

18

FEB. Kina - Bed for Ai-Ki*, der har fået undervisning om at være forberedt på forfølgelse. Hun inspireres af tidligere tiders troshelte, som under hård forfølgelse holdt fast ved troen på Jesus. Dette givere hun videre til sine børn, som bliver hjemmeundervist. Bed for hendes børn.

19

20

FEB. Kina - Regeringen har et stort fokus på børn og unge – ikke kun i forhold til at kontrollere deres uddannelse, men også i forhold til at begrænse deres adgang til internettet samt til religiøse fællesskaber. Bed for Kinas børn og unge - og bed særligt for børn og unge fra kristne familier.

21

FEB. Brunei - Der er en stigende længsel blandt kristne unge efter at vokse i deres tro og i deres kendskab til Jesus. Mange af dem længes efter vejledning og lederskab. Bed om, at Gud vil oprejse mentorer og ledere blandt dem - og bed om flere steder, hvor de unge kan mødes i sikkerhed. www.opendoors.dk

* navnet er ændret af sikkerhedshensyn

FEB. Kina - Juliana* er en af de Open Doors-partnere, som underviser i at være forberedt på forfølgelse: ”Vi håber, vi kan lave nye versioner af vores materiale til nye generationer,” siger hun. Bed om, at dette lykkes, og at mange kinesiske kristne bliver rustet til at møde forfølgelse.

5


22

FEB. Brunei - Der er relativt få kirker i Brunei. Desværre er der alligevel en vis splittelse mellem dem. Bed om, at Gud vil lægge en længsel efter enhed i hjertet på kirkelederne, og bed om, at kirkerne i landet bliver fyldt af kærlighed og ydmyghed, så de bøjer sig mod hinanden.

23

FEB. Etiopien - I visse dele af landet er det forbundet med fare at konvertere til kristendommen. ”Der er eksempler på voldsomme trusler om både intimidering og drab,” fortæller præsten Yohannes*. Bed Gud styrke og beskytte kristne konvertitter, og bed ham fylde dem med sin glæde og fred.

24

FEB. Etiopien - Bed Gud styrke og vejlede ovennævnte Yohannes. Han er præst i en protestantisk kirke i et område med mange muslimer og ortodokse kristne, som er fjendtligt indstillede over for protestantiske kristne. Bed også om velsignelse over den kirke, som Yohannes er præst i.

25

FEB. Etiopien - Bed for tvillingerne Fasil* og Ezana* på syv år – samt deres forældre. Familien bor i den landsby, hvor ovennævnte Yohannes er præst. De har oplevet stenkast mod deres kirke under en gudstjeneste, hvor flere blev ramt i hovedet. Bed Gud beskytte dem og fylde dem med fred.

26

FEB. Etiopien - Open Doors støtter en række projekter, der sigter mod at bygge bro mellem protestantiske kristne og deres lokalsamfund. I ovennævnte Fasil og Ezanas by er dette projekt en skole, hvis virke til dels har ført til en ændret holdning til protestantiske kristne. Tak Gud for dette.

27

FEB. Etiopien - Ud over ovennævnte landsbyskole driver Open Doors’ partnere en række andre brobygningsprojekter rundt omkring i Etiopien. Disse omfatter ud over skoler blandt andet en brønd og en lægeklinik. Men behovet er stort – især for skoler. Bed om flere ressourcer til dette arbejde.

28

FEB. Etiopien - Bed for en af vores partnere, som finder det udfordrende at rejse rundt i landet: ”Jeg er nødt til at leje en motorcykel og rejse dybt ind i bushen for at finde og have fællesskab med de forfulgte kristne. Når jeg forlader mit hus, ved jeg aldrig, om jeg kommer tilbage,” siger han. 6

Open Doors Danmark og Færøerne


Bed for vores foredrag

I flere end 50 år har vi indsamlet viden og historier fra den forfulgte kirke, som vi deler ved flere end 200 foredrag om året. Vi kommer både i kirker, foreninger og på skoler med videre. Med foredragene vil vi bygge bro mellem den forfulgte kirke og kirkerne i Danmark, så vi kan stå sammen som én kirke. Bed gerne for disse foredrag. Bed om, at Gud vil så kærligheden til forfulgte kristne i mange danskeres hjerte. Se hvor vi holder foredrag på opendoors.dk/foredrag

* navnet er ændret af sikkerhedshensyn

29

FEB. Nicaragua - Præsident Ortega ønsker fuldstændig, statslig kontrol over landet. Kirken er en af de få aktører, der aktivt modsætter sig dette. Derfor har styret intensiveret den systematiske chikane rettet mod præster, kirker og kristne organisationer. Bed om visdom og styrke til landets kristne.


MARTS ”Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset.” (Kolossenserbrevet 1:12)


01

MAR. Centralasien - Tak Gud for bibelkurser, som Open Doors’ partnere holder. For nylig afsluttede fem personer et kursusforløb, som fandt sted i et køkken! En af deltagerne, Andrew*, siger: ”Som præst har jeg lært en masse, jeg kan bruge i mine prædikener.” Bed Gud velsigne Andrew.

02

MAR. Centralasien - Murat* og Mira* leder en hemmelig huskirke. Open Doors støtter dem via et mikrolån, som har gjort dem i stand til at åbne en butik og blive selvforsørgende. De ansætter også kristne fra huskirken i butikken. Tak Gud for dette, og bed om velsignelse over Murat og Mira.

03

MAR. Centralasien - Bed for Elnura*. Som døv, kristen teenager står hun over for mange udfordringer, da både hendes tro og hendes handicap marginaliserer hende. Døve har sjældent et job – derfor står de ofte uden indkomst og er helt afhængige af økonomisk støtte fra andre.

04

MAR. Centralasien - I nogle af fortolkninger af islam har døve ingen adgang til paradis, så mange døve er mere åbne over for den kristne tro end gennemsnittet af befolkningen. Lige nu er kristne døve en af de hurtigst voksende kristne grupper i regionen. Tak Gud for denne vækst.

05

06

MAR. Turkmenistan - kristne udgør kun 1,1 procent af befolkningen. Tak for, at denne lille gruppe kristne er salt og lys i deres lokalsamfund, og bed om, at de får visdom og mod til at dele deres tro med andre. Bed også om styrke til isolerede kristne, der savner et kristent fællesskab.

07

MAR. Turkmenistan - Bed for kristne, der overvåges af myndighederne. Bed Gud beskytte dem og give dem stor visdom i forhold til at navigere i dette. Bed også om enhed blandt landets kristne, som lige nu er splittede – bed om bløde hjerter, som er villige til at strække sig mod hinanden. www.opendoors.dk

* navnet er ændret af sikkerhedshensyn

MAR. Centralasien - Tak Gud for den støtte og uddannelse, som kristne døve modtager gennem Open Doors’ partnere. De får en afgrænset uddannelse inden for eksempelvis it, mobiltelefonreparation eller kosmetologi, som kan give dem en indkomst. De og deres familier lærer også tegnsprog.

9


08

MAR. Verden - I dag er det International Kvindedag. Bed for forfulgte, kristne kvinder over hele verden. Mange af dem er dobbelt sårbare, fordi de både er udsatte på grund af deres køn og på grund af deres tro. Bed Gud opmuntre dem og bekræfte dem i, at de er værdifulde for ham.

09

MAR. Indien - Bed for syvårige Roshan*, hans bror Aarush* og deres mor Devi*, som blev udstødt af deres hindufamilie, da de besluttede at blive kristne. Efter at være afvist i mange landsbyer bor de nu i en primitiv bambushytte i en skovlandsby, hvor indbyggerne tog imod dem.

10

MAR. Indien - ”Jeg har ikke længere nogen familie, men jeg har Jesus,” siger ovennævnte Devi. I den landsby, hvor familien nu bor, er der mange andre kristne, som er blevet udstødt af deres familier og lokalsamfund. Bed for hele denne gruppe af kristne, som alle er meget fattige.

11

MAR. Indien - Da Open Doors’ partnere fik kendskab til de kristne i ovennævnte skovlandsby, sendte de pakker med basale fornødenheder. I landsbyen er der hverken vand, veje, elektricitet eller lægehjælp. Bed om, at det lykkes Open Doors’ partnere at få etableret en vandforsyning.

12

MAR. Indien - Der er mange andre landsbyer i Indien, som minder om ovennævnte skovlandsby, hvor Open Doors’ partnere også rækker ud med tøj-, fødevare- og hygiejnepakker til fordrevne kristne. Bed om velsignelse over dette arbejde og over de kristne, som modtager hjælpen.

13

MAR. Indien - Open Doors’ partnere driver lige nu 20 ’brobygningsskoler’ over hele landet. Her kan børn fra forskellige religiøse baggrunde gratis få suppleret deres offentlige skolegang. For nogle børn er det den eneste skolegang, de får. Bed Gud velsigne medarbejdere og børn i disse skoler.

14

MAR. Indien - Drømmen er at åbne yderligere 30 af ovennævnte brobygningsskoler. Navnet refererer til, at skolerne bygger bro mellem religiøse minoriteter, idet de tilstræber at skabe et miljø med fredelig sameksistens mellem religioner. Bed om, at det lykkes at åbne 30 nye skoler. 10

Open Doors Danmark og Færøerne


15

MAR. Indonesien - Nogle muslimske forældre opdrager deres børn til at hade kristne. Seksårige Adi* mærker dette, når han chikaneres og hånes af de andre børn i det boligkompleks, hvor han bor. Bed Gud styrke hans mod og tro, og bed om, at han vokser i sit kendskab og sin kærlighed til Jesus.

16

MAR. Indonesien - Bed for muslimske børn, der af deres forældre er opdraget til at hade kristne. Bed Gud om at røre deres hjerter og åbenbare sig for dem, og bed om, at de kommer til at opleve Jesu kærlighed gennem de selvsamme mennesker, som de er blevet opdraget til at hade.

17

MAR. Indonesien - Kristne konvertitter har ofte svært ved at finde arbejde, da de opfattes som forrædere. Bed om, at socioøkonomiske projekter, som organiseres af Open Doors’ partnere, bliver en stor hjælp og velsignelse for disse konvertitter i forhold til at sikre sig et levebrød.

18

MAR. Indonesien - Open Doors’ partnere driver et uddannelsescenter for kvinder, som kvalificerer kvinderne til at varetage forskellige typer af jobs – eksempelvis inden for skrædderfaget. Tak Gud for centeret og for alle de kvinder, som har gået der og nu kan brødføde sig selv.

19

20

MAR. Indonesien - Bed om velsignelse over de retræter for kristne med muslimsk baggrund, som Open Doors’ partnere arrangerer. De er til stor trøst og hjælp for deltagerne, som i hverdagen ofte føler sig alene. På retræterne finder de et varmt, kristent fællesskab med andre i samme situation.

21

MAR. Sri Lanka - Bed for en 80-årig mand, som er blevet udstødt af familien på grund af sin kristne tro. De hjælper ham ikke med selv basale behov, så han er nødt til at gå på jagt efter dyr for overhovedet at få noget at spise. Bed Gud styrke og beskytte ham, og bed om godt helbred. www.opendoors.dk

* navnet er ændret af sikkerhedshensyn

MAR. Indonesien - Hasan* er kristen med muslimsk baggrund. Han har haft svært ved at finde en kirke at blive en del af, fordi kirkerne ikke vil beskyldes for at konvertere muslimer. På en retræte for andre kristne med muslimsk baggrund fandt han det fællesskab, han længtes efter. Tak Gud for dette.

11


22

MAR. Sydfilippinerne - Bed for 12-årige Jenny*, der føler sig udsat som kristen i et overvejende muslimsk område. Hun oplever ofte chikane og mobning i skolen: ”De siger onde ting; ikke kun om mig, men også om min familie.” Bed Gud beskytte, styrke og opmuntre hende og hendes familie.

23

MAR. Sydfilippinerne - I ovennævnte Jennys kultur lægger mange mere vægt på traditionen end på uddannelse. Det betyder, at mange piger bliver gift i en ung alder. Open Doors’ partnere har åbnet en læseklasse for at give unge piger flere muligheder. Bed om velsignelse over dette initiativ.

24

MAR. Sydfilippinerne - Jenny, som er nævnt ovenfor, har et stort ønske om at blive ungdomsleder i den huskirke, som hun og hendes familie tilhører. Bed om, at hun bliver en kilde til inspiration og støtte for mennesker omkring hende, og at hendes familie oplever Guds omsorg og forsyn.

25

MAR. Malaysia - Bed for et mentorprogram for kristne studerende, som gennem workshops, diskussioner og mentorskab giver bibelsk undervisning om, hvordan de studerende kan få styrket deres identitet i Kristus. Bed om, at dette program kommer til at påvirke mange unge i Malaysia.

26

MAR. Malaysia - Hvert år til pinse holdes der en ungdomskonference i byen Sarawak. Mange har oplevet Gud på stærke måder ved disse konferencer. Bed om, at Gud vil udgyde sin Ånd også over dette års konference og give de unge livsforvandlende møder med ham.

27

MAR. Malaysia - Det betyder meget at kunne høre Guds ord på sit modersmål. Tak Gud for distributionen af lydbibler til mange kristne i Malaysia – og bed om velsignelse og styrke til Open Doors’ lokale partnere, der knokler for at levere disse lydbibler til kristne rundt om i landet.

28

MAR. Laos - Kristne konvertitter risikerer at blive udstødt af deres landsby, fordi deres familier og lokalsamfund tror, at konversionerne gør ånderne vrede og derfor bringer uheld. Bed om, at Gud fjerner denne ånd af frygt, så kristne konvertitter ikke bliver lagt for had og fordrevet. 12

Open Doors Danmark og Færøerne


30

MAR. Laos - Bed for Xiong*, som er blevet fængslet, fordi han konverterede til kristendommen. Bed om, at han får kraft til at være et vidne inde i fængslet, og bed Gud styrke hans kone og børn og sørge for deres fysiske, følelsesmæssige og åndelige behov. Bed også om, at han bliver løsladt.

31

MAR. Cuba - Tak Gud for, at kirken i landet vokser, på trods af restriktioner fra myndighedernes side. Bed Gud styrke kirkelederne og beskytte dem mod chikane eller pres fra regeringen. Bed også om, at myndighederne giver tilladelse til, at kristne frit kan mødes for at fejre gudstjeneste.

TILMELD DIG VORES BEDE-SMS Så kan du være med til at bede for den forfulgte kirke Tilmeld dig på: opendoors.dk/sms

* navnet er ændret af sikkerhedshensyn

29

MAR. Laos - Bed for familier, som for nylig er blevet fordrevet fra deres hjem og landsby, fordi de er blevet kristne. Bed om, at familierne får praktisk hjælp og støtte til livets ophold. Bed også Gud styrke deres mod og udholdenhed og hjælpe dem med at finde et nyt sted at bo.


APRIL ”Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak.” (Kolossenserbrevet 4:2)


01

APR. Jordan - Tak Gud for, at kristne har større frihed i Jordan end andre steder i regionen. Og bed Gud om, at Gud vil styrke og opmuntre kristne med muslimsk baggrund, som ofte føler sig alene. Bed også Gud skabe nye muligheder for, at kristne kan dele deres tro med andre.

02

APR. Yemen - Saleh* er kendt som ’den gale mand’, fordi han frygtløst har fortalt om sin tro på Jesus foran moskéer, og fordi han fortsætter sit virke som omrejsende prædikant og evangelist - selv om han modtager dødstrusler og har været fængslet. Bed Gud beskytte, styrke og velsigne ham.

03

APR. Yemen - Bed for Fawzi*, Issam* og Mussa*, som alle har arbejdet tæt sammen med ovennævnte Saleh. Bed Gud vejlede og beskytte dem, og bed om rig frugt af deres evangelist- og undervisningstjeneste, så mange yemenitter kommer til tro på Jesus og får håb og liv gennem ham.

04

APR. Yemen - Bed for kristne, som sidder i fængsel. Bed Gud styrke dem og deres pårørende, og bed om, at de fængslede må erfare det samme som ovennævnte Issam og Mussa, der i fængslet fortalte mange af deres medfanger om troen på Jesus - hvorefter mange af medfangerne blev kristne.

05

06

APR. Yemen - Tak Gud for, at den voldsomme modstand, som landets kristne møder, ikke slår dem ud, men motiverer dem til at bede. Når situationen ser håbløs ud, drives de kristne til bøn - og faste - og gentagne gange har de oplevet, at Gud griber ind og hjælper dem.

07

APR. Yemen - 70 procent af landets kristne har ikke mulighed for at mødes regelmæssigt med andre kristne – enten af sikkerhedsmæssige årsager, eller fordi de ikke kender til andre kristne. Bed Gud om at skabe flere muligheder for landets kristne til at kunne mødes i sikkerhed. www.opendoors.dk

* navnet er ændret af sikkerhedshensyn

APR. Yemen - En mand tilbød at afsone på vegne af ovennævnte Issam og Mussa, da de sad i fængsel. Han mente, deres tjeneste var så vigtig, at han var villig til at træde i deres sted. Tak Gud for, at den kærlighed, som dette er et udtryk for, er virksom i den yemenitiske kirke.

15


08

APR. Yemen - Bed Gud om at velsigne landets huskirker, som er den eneste form for kirker, der findes i Yemen. Og tak for, at antallet af kristne i landet vokser. ”Ekstremister gør det lettere for os,” siger en kirkeleder. ”De gør folk trætte af religion og får dem til at søge mod kirkerne.”

09

APR. Yemen - Tusinder er flygtet fra borgerkrigen og opholder sig i flygtningelejre i nabolandene. Mange i lejrene vil gerne samtale og debattere med kristne om Jesus, og en del begynder også at tro på ham. Tak Gud for dette, og bed ham velsigne de kristne fællesskaber i lejrene.

10

APR. Yemen - Via lokale partnere rækker Open Doors ud til kristne i landet med medicinsk hjælp, husleje til huskirker, fødevarepakker, undervisning, ledertræning og traumehjælp. Bed Gud velsigne dette arbejde, og bed ham opmuntre yemenitiske kristne til at stå fast og holde ud.

11

APR. Somalia - Bed for Ayesha*; en af de omkring en million somaliere, som lever på Afrikas Horn, men uden for Somalia. Hun er enke og alenemor til tre drenge. Hendes ældste søn er stoppet på sin uddannelse på grund af personlige og økonomiske problemer. Bed særligt for ham.

12

APR. Somalia - Siden sin konversion til den kristne tro for 20 år siden, har ovennævnte Ayesha været udsat for forfølgelse fra sin muslimske familie – og hun er blevet dolket af tre lokale kvinder, hvilket var tæt på at koste hende livet. Tak Gud for at have bevaret Ayesha og hendes tre drenge.

13

APR. Somalia - Ovennævnte Ayeshas yngste søn er meget påvirkelig over for sin muslimske families forsøg på at få ham til at konvertere til islam. De lokker med penge, dyre skoler og et liv uden forfølgelse. Ayesha er meget bekymret for dette. Bed Gud åbenbare sig for sønnen som Sandheden.

14

APR. Somalia - Bed for enlige, kristne mødre, der som ovennævnte Ayesha kæmper for at få livet og hverdagen til at hænge sammen. Bed Gud styrke dem og give dem visdom. Bed også om, at de får alle deres daglige behov opfyldt, og at de finder et kristent fællesskab, som de kan knytte sig til.

16

Open Doors Danmark og Færøerne


15

APR. Somalia - Huskirker er den primære arena for kristent fællesskab for somaliske kristne i og uden for Somalia. Hvis der overhovedet findes officielle kirker, er de få og ofte langt væk. Bed Gud velsigne disse huskirker – og bed om et nærvær af Helligånden over deres samlinger.

16

APR. Somalia - Open Doors’ partnere støtter somaliske kristne på Afrikas Horn med medicinsk hjælp, mikrolån til at etablere virksomheder, traumehjælp og bibelundervisning. Bed Gud velsigne dette arbejde, og bed om, at somaliske kristne bliver styrket i deres tro på og vandring med Jesus.

17

APR. Afghanistan - Bed for Sabrina*, som har mistet sin mand Aadel*. Aadel var leder for en gruppe på 15 kristne, men blev skudt, fordi han mødtes og læste i Bibelen og bad sammen med en ung mand ved navn Faireh*. Efterfølgende er Sabrina flygtet fra området sammen med sine børn.

18

APR. Afghanistan - Ovennævnte Sabrina har på trods af sit store personlige tab ikke mistet glæden ved at fortælle andre (kvinder) om sin tro på Jesus. Bed om velsignelse over Sabrinas vidnesbyrd – og bed Gud beskytte Sabrina, når hun modigt rækker ud til andre på den måde.

19

20

APR. Iran - Tak Gud for Sanaz*, der blev kristen for år tilbage, efter at Jesus viste sig for hende i en drøm. I drømmen bad Jesus Sanaz om at blive i Iran, fordi han havde en opgave til hende der. Hun var ellers i gang med at konvertere på skrømt for at kunne få asyl i et andet land.

21

APR. Iran - Da ovennævnte Sanaz blev kristen, var hun narkoman. Men efter sit møde med Jesus forandrede hun sig så meget, at mange af hendes venner også valgte at blive kristne. Og lige siden har Sanaz utrætteligt arbejdet for at hjælpe socialt udsatte i Iran. Bed Gud velsigne hende i dette. www.opendoors.dk

* navnet er ændret af sikkerhedshensyn

APR. Afghanistan - Bed for ovennævnte Faireh. Han sørger over Aadel, som blev myrdet af Fairehs bror. Faireh modtog efterfølgende trusler og var nødt til at flygte for at redde livet. Bed Gud beskytte og opmuntre ham og hans familie - og tak for, at Faireh kom til tro på Jesus.

17


22

APR. Iran - Den huskirke, som ovennævnte Sanaz er en del af, laver telte til fattige og hjemløse, ligesom de laver varm mad tre gange om ugen. De giver også tøj samt undervisningsmaterialer til børn, som ikke kan gå i skole, fordi de er nødt til at arbejde. Bed Gud velsigne hele denne indsats.

23

APR. Iran - Omkring 100 familier, som lever under fattigdomsgrænsen, får hjælp fra ovennævnte huskirke gennem månedlige fødevarepakker. Og en gruppe ældre og syge kvinder får besøg fra huskirkens medlemmer, som beder sammen med dem og giver dem kristne bøger. Tak Gud for alt dette.

24

APR. Iran - Selv kristne, som er i gang med at udføre socialt arbejde og derved hjælper nogle af samfundets mest udsatte, bliver udsat for forfølgelse. Ovennævnte Sanaz fik kastet sten og råbt højlydte skældsord efter sig, da folk fandt ud af, at hun er kristen. Bed Gud beskytte Irans kristne.

25

APR. Iran - Tak og bed for drengen Vahid*, der til at begynde med forbandede og generede kristne, som hjalp fattige og hjemløse i hans lokalområde. Men da de kristne fortalte ham, at Jesus elsker ham, holdt han op med at genere dem, og i dag hjælper han de kristne i deres arbejde.

26

APR. Iran - Det iranske folks hjerter er åbne over for at modtage budskabet om Guds kærlighed og tilgivelse gennem Jesus. Bed Gud sende flere arbejdere ud til sin høst, og bed ham beskytte dem, som allerede er ambassadører for ham. Bed også om stor visdom, kraft og mod til landets kristne.

27

APR. Colombia - Bed for børn og personale på det børnehjem, som Open Doors driver. Hjemmet er primært for børn af kirkelige ledere, der ønsker at have et sted, hvor de ved, at deres børn er i sikkerhed. Ofte bruger kriminelle grupper nemlig børnene til at ’ramme’ kirker og kirkelige ledere.

28

APR. Colombia - Thiago* kom til ovennævnte børnehjem, da han var 13 år (han er 19 år i dag). Hans tvillingebror kom ikke på børnehjemmet samtidig med ham, men skulle vente på en ledig plads. Det nåede han dog ikke – guerillaer kidnappede og dræbte ham. Bed Gud styrke og velsigne Thiago.

18

Open Doors Danmark og Færøerne


APR. Colombia - Tak Gud for at have hjulpet ovennævnte Thiago til at tilgive sin brors mordere. Han opfordrer til at bede for væbnede grupper, som ofte tvangsrekrutterer unge mænd. ”Som Gud gjorde sit værk i apostlen Paulus’ liv, kan han også gøre noget i guerillaernes liv,” siger han.

30

APR. Colombia - Behovet for at skabe sikkerhed for børn af kirkelige ledere er stigende – derfor er der brug for flere pladser på ovennævnte børnehjem. Bed om, Gud baner vej for en måde, hvorpå børnehjemmet kan udvide – og bed om, at flere får hjerte for at støtte hjemmet økonomisk.

ÅRLIGBEDEDAG BEDEDAG FORFORFULGTE FORFULGTE KRISTNE Vil du være med til at bede for forfulgte kristne den første søndag efter pinse? I år er det den 26. maj. Sammen med kristne i blandt andet Holland, Brasilien og Cuba gør vi i Open Doors Danmark og Færøerne denne søndag til en særlig bededag for forfulgte kristne. Læs mere på: opendoors.dk/bededag

* navnet er ændret af sikkerhedshensyn

29


World Watch List 2024 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Nordkorea Somalia Libyen Eritrea Yemen Nigeria Pakistan Sudan Iran Afghanistan Indien Syrien Saudi-Arabien Mali Algeriet Irak Myanmar Maldiverne Kina Burkina Faso

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

Laos Cuba Mauretanien Marokko Usbekistan Bangladesh Niger CAR Turkmenistan Nicaragua Oman Etiopien Tunesien Colombia Vietnam Bhutan Mexico Egypten Mozambique Qatar

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60

DR Congo Indonesien Cameroun Brunei Comorerne Tadsjikistan Kasakhstan Jordan Malaysia Tyrkiet Kenya Tanzania Nepal Kuwait Djibouti Tchad FAE Sri Lanka Aserbajdsjan Palæ. områder

61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78

Kirgisistan Rusland Rwanda Burundi Bahrain Honduras Venezuela Togo Guinea Uganda Angola Libanon Gambia Sydsudan Belarus Elfenbenskysten Ukraine Israel

Download kortet på opendoors.dk/wwl-materialer

Ekstrem forfølgelse

Meget alvorlig forfølgelse

Alvorlig forfølgelse


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.