Dimissionstale 2009 Kære hf-kursister og studenter
Er det ikke en herlig dag, hvor det hele er fuldendt, og solen stråler på vore syndige hoveder. Vores tidligere pedel, Arne Kjær Mortensen, sagde altid, at det aldrig regner på dimissionsdagen, og det passer naturligvis. I et af sine luner fandt naturen på at skære en fure dybt ind i det vejlensiske landskab for længe siden. Resultatet blev den smukkeste ådal med en slyngende å, frodige skrænter og et rigt planteog dyreliv. Det er bare dansk, når det er bedst. Et stykke inde finder den tålmodige vandringsmand en ikke specielt prangende bygning lidt forunderligt placeret ved siden af byens genbrugsplads. Hver morgen i skoleåret kan man iagttage et mylder af mennesker og busser bevægende sig mod bygningen, som havde den en indbygget magnetisk tiltrækningskraft. Her ligger Rosborg gymnasium og hf. Skuepladsen for lærdom og dyd, doctrinæ et virtuti, eller i vore dage benævnt en kompetenceudviklende læringsinstitution. Hin tålmodige vandringsmand kunne reflektere over, hvad der får unge mennesker i deres blomstringstid til at henslæbe 2-3 år af deres dyrebare liv på dette sted. En gammel sjællænder sagde engang: ”de læser og læser, men hvad læser de til? Det er ikke kun for sjov, og målet er dobbeltsidet: studieforberedelse og personlig udvikling. Visse personer af traditionel orientering kunne i et svagt øjeblik finde på at kalde det sidste almen dannelse. Første fase af projektet er fuldendt og spørgsmålet er, hvordan den næste kan leves meningsfuldt. Det er en glæde og et privilegium at få lov til at sende jer af sted fra Rosborg. Når folk udefra spørger om de unge menneskers gøren og laden, er mit svar altid, at beskæftigelsen med de unge er det, som bærer virket. Dimission betyder at sende af sted- men til hvad? I tidens løb er der sagt meget om milepæle og ny udfordringer, flyve fra reden, metaforerne er blevet skamredet. Men det er jo ikke uden grund, for livet er en stor udfordring, og det handler meget om, hvordan man tager den op. Hvad vælger vi, når vi kører af sted? Som faderen sagde til sønnen i konfirmationstalen: nu kommer der en svær tid, til du kan få din pension. Helstøbt er man vel ikke, når man forlader Rosborgs vugge. Jung har ikke levet forgæves, og individuationen er et livsvilkår, og kørslen fremover vil give bumps på vejen. De er vigtige, for det er dem, man lærer af , bliver klogere af, dem som udvikler. Sådan er spillets betingelser.