Dansk_Audiologopaedi_2019 2_4

DANSK AUDIOLOGOPÆDI FAGBLAD FOR AUDIOLOGOPÆDER

TO NYE UNDERVISNINGSPROGRAMMER RETTET MOD ELEVER MED BEGRÆNSET DANSK ORDFORRÅD – OG EN UNDERSØGELSE AF PROGRAMMERNES KORTTIDS- OG LANGTIDSEFFEKTER

S.4 Artikel skrevet af Anna Steenberg Gellert, Elisabeth Arnbak & Signe Wischmann

VELKOMMEN Indhold

3

LEDER

VRF Coblenzer / Ørsted Grundkursus 4

Anna Steenberg Gellert, Elisabeth Arnbak & Signe Wischmann: To nye undervisningsprogram-

13

Ordinær generalforsamling i Audiologopædisk Forening

14

Efteruddannelseskursus - Hotel Nyborg Strand 2020

16

PROGRAM for efteruddannelseskursus

mer rettet mod elever med begrænset dansk ordforråd - og en undersøgelse af program mernes korttids- og langtidseffekter

24

24 26

Prisliste for efteruddannelseskursus Vibeke og Victor Blochs legat Anmeldelser

ALF’s bestyrelse Formand: Jakob Stenz Ærtemarken 87, 2860 Søborg Tlf. 2830 8262 Email: formand@alf.dk Næstformand og tovholder for de regionale kurser: Sahra Mengal Formand for kursusudvalget Nyborg Strand: Jette Flattum Email: Jette.flattum@fiberhjem.dk

Webmaster: Mette van Amerongen Email: webmaster@alf.dk Kasserer: Karina Grønnemose Email: kgr@greve.dk Sekretær: Nina Pedersen Email: ninaped@roskilde.dk Bestyrelsesmedlem tilknyttet Dansk Audiologopædi: Birthe Wittenhoff Madsen Email: bima.email@gmail.com

1. suppleant Frederikke Marie Simonsen 2. suppleant Trine Marie Hansen Medlemmers indmeldelse, udmeldelse, adresseændring, kontingentspørgsmål, kursusbetaling etc. varetages af: Lone Aabye – administrator@alf.dk

LEDEREN

DANSK AUDIOLOPÆDI # 4/2019 3

TO HELT FORSKELLIGE VINKLER PÅ PRIVATPRAKTISERENDE! ÉN FAGPOLITISK, OG ÉN FAGETISK!

AF JAKOB STENZ, FORMAND FOR ALF 1.

Jeg har som formand i den senere tid fået en række henvendelser fra udenlandske logopæder, der ønsker at praktisere i Danmark.

En af dem, en fransk logopæd, har jeg både skrevet og talt med adskillige gange og vejledt vedrørende vilkår og muligheder for at være privatpraktiserende i Danmark for herboende fransktalende klienter.

2.

En svær sag i en kommune vedrørende skoleplacering af et barn:

Den pågældende logopæd er da også kommet i gang med egen praksis, CVR nummer osv. og har fået klienter. Da jeg næste gang hører fra hende, er det dog med en problemstilling, jeg desværre havde noget sværere ved at hjælpe med:

Problematikken i denne sag, for mig som formand for ALF, opstår da en privatpraktiserende logopæd, af forælderen bliver bestilt til at lave en udredning. I denne udredning kritiserer den privatpraktiserende kommunen og de kommunale logopæders arbejde uden på noget tidspunkt at have taget kontakt til de kommunale logopæder.

Hun har fået kontakt til fransktalende klienter i Malmø, men for at de kan få deres udgifter dækket af den svenske sygesikring skal hun være autoriseret sundhedspersonale. Og her opstår problemet. Det kan logopæder i Danmark på nuværende tidspunkt ikke blive.

Mit bedste råd til hende blev, at hun måtte registrere sin virksomhed i Sverige og derigennem blive registreret sundhedspersonale.

Problematikken med autorisation er ét af de punkter som ALF i samarbejde med FUA og Logopædisk Forum (tidligere FTHF) vil adressere i et kommende brev til de to ministre for hhv. uddannelse og undervisning.

En forælder er meget uenig i kommunens vurdering af hendes barn. Herunder skoleplacering, undervisningsformer m.m. Sagen indeholder klager til forskellige instanser, inddragelse af læger og omdiskuterede diagnoser.

Kritikken baseres således udelukkende på forældrenes udtalelser. Forældre, der er uenige i kommunens håndtering og som ønsker en privat second opinion, er næppe de bedste til at komme med en objektiv vurdering af kvaliteten af det tidligere logopædiske arbejde.

Det skal naturligvis stå enhver logopæd frit for at foretage en sproglig vurdering. Men i det øjeblik man udtaler sig kritisk om fagkollegaers arbejde, bør man da som et minimum kontakte dem og få deres vinkel på sagen. Alt andet, er i min optik, etisk uforsvarligt.

4 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 4/2019

ARTIKEL

TO NYE UNDERVISNINGSPROGRAMMER RETTET MOD ELEVER MED BEGRÆNSET DANSK ORDFORRÅD - OG EN UNDERSØGELSE AF PROGRAMMERNES KORTTIDS- OG LANGTIDSEFFEKTER Artiklen er skrevet af

Anna Steenberg Gellert er cand. mag. i audiologopædi og dansk som andetsprog samt ph.d. fra Københavns Universitet. Forsker ved Center for Læseforskning (KU) og Leeds Universitet. Har gennemført forsknings- og udviklingsprojekter med fokus på læsning og ordforråd hos børn og voksne med svage forudsætninger.

E-mail: annagellert@hotmail.com.

Elisabeth Arnbak er audiologopæd, ph.d. og tidligere lektor ved Aarhus Universitet. Har arbejdet med ordblindhed, funktionel læsefærdighed, faglig læsning og morfologi. Forfatter til en række undervisningsmaterialer om morfologi, faglig læsning og skrivning.

E-mail: elisabeth@arnbak.dk.

Signe Wischmann er cand. mag i audiologopædi fra Københavns Universitet. Har arbejdet på forskningsprojekter bl.a. inden for læsning og ordforråd hos børn. Ansat i forskningsenheden hos ”Decibel – Landsforeningen for børn og unge med høretab” med fokus på børn med høretab i skoleregi. Tidligere talehørekonsulent og ordblindeunderviser.

E-mail: signe@wischmann.dk.

I denne artikel præsenterer vi på baggrund af tidligere forskning hhv. et morfologisk orienteret og et kontekst-orienteret ordkendskabsundervisningsprogram. Vi har udviklet disse to programmer til elever med begrænset dansk ordforråd på mellemtrinnet og afprøvet programmerne i en effektundersøgelse med to forsøgsgrupper og en kontrolgruppe. Undersøgelsen viste signifikante korttids- og langtidseffekter af begge programmer.

1. Baggrund 1.1. Elever med begrænset ordforråd Skoleelevers generelle ordforråd er en stærk indikator for deres forståelse af tekster (Verhoeven et al., 2011) og for deres præstationer i skolen (Schuth et al., 2017). Nogle elever har et relativt begrænset kendskab til ord, der anvendes i skolens tekster og undervisning sammenlignet med deres jævnaldrende. Det kan fx dreje sig om elever, der generelt har svært ved at tilegne sig sproglige færdigheder (McGregor

et al., 2013), elever med et andet modersmål end det sprog, som majoritetsgruppen i det omgivende samfund taler (Lervåg & Aukrust, 2010), eller elever fra ressourcesvage hjem (Law et al., 2011). Under alle omstændigheder har elever med begrænset ordforråd en stor risiko for at få vanskeligheder med at tilegne sig viden gennem læsning af tekster og klare sig i mange skolefag.

For at forstå indholdet af en tekst er det nemlig nødvendigt, at man kender hovedparten af de enkelte ord i teksten. Alle elever kan naturligvis undertiden i tekster støde på ord, som de ikke kender eller kun har en vag forståelse af.

Men elever med et godt ordforråd er typisk i langt højere grad end sprogligt svagere elever i stand til at udlede betydningen af et ukendt ord på basis af den øvrige del af teksten og har derigennem relativt gode muligheder for at lære sig nye ords betydning. Elever med et generelt begrænset ordforråd støder i sagens

ARTIKEL

DANSK AUDIOLOPÆDI # 4/2019 5

natur ikke blot oftere på ukendte ord i tekster, men har også vanskeligere ved at bruge konteksten til at udlede betydningen af et konkret ukendt ord, bl.a. fordi deres forståelse af de omkringstående ord ofte også er ringere (Cain et al., 2004; Shefelbine, 1990). Elevernes forståelse af tekster kan især blive udfordret, når de støder på ord, som ikke bruges i almindelig dagligdags kommunikation, men som heller ikke er egentlige fagord og derfor ikke nødvendigvis forklares (fx ord som mistillid, vildledning, organisere og hierarki). Sådanne ord udgør et mellemlag mellem det mest basale ordforråd og domænespecifikke ord (svarende til de såkaldte kategori 2-ord hos Beck et al., 2013) og kan være brugbare i mange sammenhænge.

Det er derfor oplagt at fokusere på denne type ord i særligt tilrettelagt undervisning for elever med begrænset ordforråd.

i praksis være svært gennem en sådan undervisning at arbejde med alle de enkeltord, der ville være nødvendige for at bringe elever med generelt begrænset ordforråd på niveau med fx gennemsnittet for deres jævnaldrende. Derfor er det relevant også at styrke sådanne elevers færdigheder i at udlede ukendte ords betydning på egen hånd gennem en anden type undervisning, der sigter mod at lære eleverne at bruge hensigtsmæssige strategier.

I undervisningen af elever med begrænset ordforråd er det relevant både at arbejde med at forbedre sådanne elevers kendskab til udvalgte ord og at lære eleverne nogle strategier, som de kan bruge til selv at udlede betydningen af nogle af de ukendte ord, de møder i forbindelse med læsning af tekster. Til brug for denne undervisning har vi som led i et større forskningsprojekt ved Københavns Universitet udviklet og afprøvet to programmer rettet mod elever med relativt begrænset ordforråd på mellemtrinnet.

En anden mulighed er at arbejde med at lære eleverne at bruge de enkelte morfemer (betydningsdele) i et ukendt ord som en strategi til at regne betydningen ud (fx Bowers & Kirby, 2010; Nunes et al., 2006). Denne tilgang er i fokus i vores undervisningsprogram Ordnøglen.

1.2. Undervisning i ords betydning Mange tidligere undersøgelser har vist, at direkte undervisning i specifikke ords betydning forbedrer elevers kendskab til de trænede ord og deres forståelse af tekster, som indeholder disse ord (jf. Wright & Cervetti, 2017). En sådan undervisning kan med fordel lægge op til, at eleverne aktivt bruger deres forhåndsviden og integrerer og udbygger deres viden med forskellige oplysninger om de nye ord, at eleverne arbejder med ordenes underliggende begreber og ordenes forbindelser til semantisk (betydningsmæssigt) beslægtede ord, samt at eleverne møder og selv bruger ordene mange gange (fx Beck et al., 2013; Bos & Anders, 1990). Denne tilgang bruges netop i vores undervisningsprogram Rundt om ordet.

Direkte undervisning i specifikke ords betydning er imidlertid ret tidskrævende, og det vil

En af flere muligheder er at lære eleverne at bruge informationer fra konteksten omkring et ukendt ord som en strategi til at regne ordets betydning ud (fx Baumann et al., 2002; Daugaard et al., 2018). Dette arbejde indgår som en central del af undervisningsprogrammet Rundt om ordet i kombination med direkte undervisning i betydningen af specifikke ord.

Begge undervisningsprogrammer beskrives nærmere nedenfor.

2. To undervisningsprogrammer rettet mod elever med begrænset dansk ordforråd 2.1. Rammer for begge programmer Forud for hovedundersøgelsen (som beskrives i afsnit 3) havde vi udviklet, pilotafprøvet og revideret hhv. et morfologisk orienteret og et kontekst-orienteret ordkendskabs-undervisningsprogram med tilhørende materialer til undervisere og elever. Hvert af de to undervisningsprogrammer strækker sig over 24 lektioner á ca. 30 minutter. I begge programmer er lektionerne nøje beskrevet i undervisningsvejledninger med detaljerede instruktioner og modellering af de fremgangsmåder og strategier, der skal anvendes.

Erfaringer fra undervisning af sprogligt usikre elever viser, at eleverne godt kan tilegne sig ny viden og færdigheder, men at de ofte har brug for mere tid og flere gentagelser til at lære nye

6 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 4/2019 færdigheder på et funktionelt niveau end jævnaldrende elever med bedre forudsætninger. I begge undervisningsprogrammer er der valgt opgaver og aktiviteter, der kræver elevernes aktive involvering og sprogproduktion, og der er en høj grad af gentagelse og repetition af stoffet for at imødekomme målgruppens behov.

I vores undersøgelse foregik undervisningen gennemsnitligt to gange om ugen i perioden januar til april i 5. klasse. I hvert af programmerne blev undervisningen gennemført i små grupper på ca. fire elever fra den samme klasse. Undervisningsforløbene blev varetaget af i alt fem projekt-ansatte audiologopæder, som efter oplæring hver især stod for både den morfologisk orienterede og den kontekst-orienterede ordkendskabsundervisning på to til tre skoler. Alle de elever, der deltog i et af undervisningsprogrammerne, havde den samme audiologopæd som underviser i hele forløbet.

Nedenfor beskrives først det morfologisk orienterede og derefter det kontekst-orienterede program.

2.2. Morfologisk orienteret undervisningsprogram (Ordnøglen)

2.2.1. Formål Det overordnede formål med det morfologisk orienterede undervisningsprogram er at øge elevernes viden om ords betydningsstruktur, så eleverne kan anvende en morfologisk ordforståelsesstrategi til at forstå ukendte ord.

2.2.2. Indhold og opbygning Det morfologisk orienterede undervisningsprogram indeholder 24 lektioner, som er fordelt på en videnstilegnelsesfase på 17 lektioner og en konsolideringsfase på 7 lektioner. I videnstilegnelsesfasen lærer eleverne bl.a. om morfemer, limebogstaver og snydemorfemer. Eleverne

Figur 1. Morfemstrategiens trin.

ARTIKEL introduceres til sammensatte ord og almindelige betydningsrelationer mellem morfemerne i sammensatte navneord og udsagnsord. Til sidst i videnstilegnelsesfasen lærer eleverne om 10 almindelige afledningsendelsers betydning og funktion, de lærer også om forstavelser ved hjælp af et par betydningskonkrete eksempler. I konsolideringsfasen repeterer eleverne indlærte færdigheder i ord fra tre morfemfamilier (led, skriv, søg), så eleverne forstærkes i deres opmærksomhed på samme rodmorfem som grundlæggende betydningsenhed i en lang række ord.

2.2.3. Opgaver og aktiviteter Da eleverne skal have rettet deres opmærksomhed på morfemerne i et ord for at kunne arbejde med dem, er første aktivitet i en opgave altid at dele ordet i morfemer. Derefter præsenteres eleverne for en række forskellige aktiviteter, der har til formål et sikre deres forståelse og aktive brug af programmets rodmorfemer, afledninger og forstavelser. I alle aktiviteter i Ordnøglen lægges der vægt på, at eleverne viser, at de forstår betydning og funktion af de morfemer, de arbejder med. Det kan være opgaver, hvor eleverne skal forklare betydningen af et ukendt ord (som regel et ord, der ikke findes i Nudansk Ordbog, fx bilbuler eller elefantskubbelse) eller danne ord af udvalgte rodmorfemer og afledninger (fx hvilke af disse rodmorfemer kan du aflede med -ning: vis, forstå, tegn, drøm; forklar, hvad dit ord betyder). Der er også opgaver, hvor eleverne skal indsætte et af flere afledte ord i en sætning eller finde ord med snydemorfemer (fx miste, misforstå, missekat, mislyd).

Da fokus i Ordnøglen er på at lære eleverne at bruge en morfologisk ordlæringsstrategi til at forstå nye ords betydning, arbejder de systematisk med at bruge denne strategi både på enkeltord og ord i korte tekster. Figur 1 viser trinnene i denne strategi.

ARTIKEL

DANSK AUDIOLOPÆDI # 4/2019 7

2.2.4. Ordmateriale Rodmorfemerne i Ordnøglen er udvalgt, så de er velkendte for målgruppen. Eleverne har ikke så meget gavn af at lære om sammensatte og afledte ords betydningsstruktur, hvis de ikke kender betydningen af de rodmorfemer, der indgår i ordet. Materialet er derfor afprøvet på elever i målgruppen ad flere omgange, og ordmaterialet er justeret på basis af disse erfaringer.

2.3.1. Formål Det kontekst-orienterede undervisningsprogram har to overordnede formål:

Eleverne introduceres til morfologisk analyse ved hjælp af velkendte og klart gennemskuelige eksempler (fx lædersko, dansesko). Når elevernes bevidsthed om ords betydningsstruktur er etableret, præsenteres eleverne for mere betydningsmæssigt udfordrende ordmateriale (fx at udgå, afgå).

2.3.2. Indhold og opbygning Det kontekst-orienterede program består af i alt 24 lektioner, som er opdelt i fem moduler med hver sit semantiske felt. Undervisningen er tilrettelagt i de følgende to hovedfaser:

I Ordnøglen arbejder eleverne kun med danske morfemer. Flere af de mest almindelige danske forstavelsers betydningsindhold er ganske abstrakt (fx for- i fordele, be- i betræde og fore- i foregive). Vi mener derfor ikke, at eleverne vil have gavn af at lære disse forstavelser som selvstændige betydningsenheder, når de skal bruge en morfologisk ordforståelsesstrategi.

Komplekse ord som forstå eller bevis deles derfor ikke i Ordnøglen. Der fokuseres også mere på afledningsendelser end på forstavelser og bøjningsendelser, da mange komplekse ord er afledte, og forståelsen af afledningsendelsernes betydning og grammatisk/syntaktiske funktion er afgørende for, om eleverne kan forstå og selv bruge afledte ord korrekt.

Endelig indgår der en række nydannelser i forskellige opgaver i programmet, så vi er sikre på, at ingen elev har set de pågældende ord før, og at de er nødt til at bruge en morfologisk analysestrategi til at forstå ordets betydning (fx tordenis, køsnyder).

Ingen af de ord, der indgår i det morfologisk orienterede undervisningsprogram, optræder i det kontekst-orienterede program, som beskrives i det følgende.

2.3. Kontekst-orienteret undervisningsprogram (Rundt om ordet)

1. Eleverne skal lære at aktivere og opbygge viden om ord inden for bestemte semantiske felter (betydningsfelter).

2. Eleverne skal lære at udlede betydningen af ukendte ord under tekstlæsning ved hjælp af udvalgte ledetråde.

1. Teori og metode: Lær at forstå nye ords be tydning (modul 1-4): I denne fase arbejdes der med at opbygge elevernes viden om en række nye ord og deres relationer til betydningsmæssigt beslægtede ord inden for fire semantiske felter (konkurrence, kriminalitet, diskussion og arbejde). Sideløbende med dette arbejde introduceres eleverne til fire ledetråde, som kan bruges til at udlede betydningen af nye ord på basis af konteksten (synonym og antonym, sammenligning og kontrast, årsag-følge samt ord i sammenhæng). Disse ledetråde forekommer relativt ofte i skoletekster på mellemtrinnet.

2. Anvendelse: Brug din viden til at lære nye ord (modul 5): I denne fase øver eleverne sig i at udlede betydningen af ukendte ord ud fra konteksten, bl.a. ved hjælp af de tidligere introducerede ledetråde.

Der arbejdes med et nyt semantisk felt (følelser).

2.3.3. Opgaver og aktiviteter I forbindelse med det semantiske felt, som der fokuseres på i det pågældende modul, arbejder eleverne med at tænke på ord i grupper og få indsigt i, hvordan ord kan være betydningsmæssigt relaterede til hinanden (fx ordene dyste, præstation og revanche, som alle hører til det semantiske felt konkurrence).

Nye ord præsenteres ét ad gangen. Underviseren skriver ordet på tavlen, udtaler det og lader eleverne prøve at sige det. Underviseren stiller spørgsmål for at aktivere elevernes forhåndsviden om ordet. Derefter får eleverne en definition på ordet, en sætning, hvori ordet indgår og et billede, som passer til ordet.

8 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 4/2019 I en række øvelser reflekterer eleverne over betydningen af de nye ord ud fra spørgsmål som ”Hvordan synes du, hierarkiet er på jeres skole?

Kan du tegne det?”

Eleverne arbejder også med at bruge ledetråde til at forstå betydningen af nye ord i sætninger og korte tekster, hvor ordet optræder sammen med ledetråden. Der indgår disse fire typer ledetråde i programmet: 1. Synonymer og antonymer: Eleverne arbejder med synonymer og antonymer og prøver at bruge dem til at udregne betydningen af ukendte ord i korte tekster med udgangspunkt i eksempler som ”Racerløbet blev midlertidigt afbrudt på grund af et voldsomt sammenstød mellem to af kørerne. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade ved kollisionen”. Her forklarer underviseren, hvordan man kan udlede betydningen af det formodet ukendte ord kollision ud fra det mere kendte synonym sammenstød.

2. Sammenligning og kontrast: I forlængelse af arbejdet med synonymer og antonymer går underviseren og eleverne videre med at fokusere på sammenligninger og kontraster mellem hele sætninger, kigge efter relevante signal-ord i konteksten (fx også, som, ligesom, men, dog og i modsætning til) og derudfra forsøge at udlede betydningen af formodet ukendte ord som fx foragte i det følgende eksempel: ”Pigen begyndte at stjæle, for at de andre piger skulle se op til hende. Dog endte de med at foragte hende”.

3. Årsag-følge: Underviseren og eleverne arbejder også med årsag-følge-sætninger og fokuserer på at finde sådanne sætninger ved at kigge efter signal-ord (fx fordi, for, derfor og dermed) og forsøge at udlede betydningen af formodet ukendte ord som palaver i det følgende eksempel på en sådan sætning: ”Der var som altid en palaver uden lige, fordi man ikke kunne blive enige om, hvilket program man skulle se i fjernsynet”.

4. Ord i sammenhæng: Denne sidste kategori omfatter en række øvrige typer af ledetråde.

Her arbejdedes der med at lede bredt i teksten for at se, om der er stikord, der kan fortælle noget om det ukendte ord. Det kan bl.a. være et

ARTIKEL eksempel, en direkte forklaring på ordet eller indikationer af kategoriforhold, fx som i sætningen ”Fiskehandleren pakkede brosmen ind sammen med de andre fisk”, hvor man kan regne ud, at en brosme må være en slags fisk.

I forlængelse af dette arbejde skal eleverne lege orddetektiver. De skal således inden læsning af en tekst fokusere på tekstens overskrift for at forberede sig på, hvad de skal læse. Efter tekstlæsning bliver der lavet et kort resumé af teksten for at lære eleverne at tænke over, hvad de har læst. Teksterne er konstrueret, så de indeholder et af de nye ord, eleverne tidligere er blevet præsenteret for, samt et helt nyt ord, som de skal udlede betydningen af ved hjælp af den type ledetråd, der bliver arbejdet med i det pågældende modul.

I det sidste af de fem moduler i programmet forventes det, at eleverne i højere grad kan udlede betydningen af nye ord på egen hånd under tekstlæsning, og de får ikke på forhånd at vide, hvilken type ledetråd, de skal bruge i øvelserne.

2.3.4. Ordmateriale I Rundt om ordet arbejder eleverne med i alt 36 ord fordelt på de fem semantiske felter konkurrence, kriminalitet, diskussion, arbejde og følelser. Ordene inden for de enkelte felter er semantisk relaterede. Hovedparten er ord, som er relativt avancerede for elever på mellemtrinnet, men samtidig ord, som er relativt hyppige hos erfarne sprogbrugere og som kan anvendes på tværs af emner, dvs. ord som udgør et mellemlag mellem det mest basale ordforråd og domænespecifikke ord og som derfor kan være brugbare i mange sammenhænge.

Ingen af de ord, der indgår i det kontekst-orienterede undervisningsprogram, optræder i det morfologisk orienterede program, som blev beskrevet ovenfor.

3. Undersøgelse af effekter af undervisningsprogrammer Vi gennemførte en undersøgelse for at afdække korttids- og langtidseffekter af deltagelse i de to undervisningsprogrammer. I det følgende beskriver vi kort hovedundersøgelsen og nogle af de vigtigste resultater. Mere detaljerede

ARTIKEL redegørelser gives i videnskabelige artikler om projektet (Gellert, Wischmann & Arnbak, i tryk; Gellert, Arnbak, Wischmann & Elbro, under review).

3.1. Design Vi gennemførte en træningsundersøgelse med to forsøgsgrupper og en kontrolgruppe. Eleverne i den ene forsøgsgruppe deltog i det morfologisk orienterede undervisningsprogram, og eleverne i den anden forsøgsgruppe deltog parallelt hermed i det kontekst-orienterede undervisningsprogram. Eleverne i kontrolgruppen deltog kun i den undervisning, som de sæd-

DANSK AUDIOLOPÆDI # 4/2019 9 vanligvis fik på deres skole.

Eleverne blev udvalgt til hovedundersøgelsen på baggrund af en screening i foråret 4. klasse og blev derefter i 5. klasse testet inden og kort efter forsøgsundervisningsforløbene (ved hhv. præ- og posttestning) for at skabe grundlag for at vurdere korttidseffekter af forsøgsundervisningen. Ca. ti måneder efter afslutningen af de to ordkendskabsundervisningsforløb gennemførte vi en ny testrunde (follow up-testning) med eleverne, der nu gik i 6. klasse, for at undersøge, hvorvidt der kunne spores langtidseffekter af forsøgsundervisningen. Figur 2 giver en oversigt over undersøgelsens forløb.

Figur 2. Oversigt over undersøgelsens forløb

3.2. Deltagere I hovedundersøgelsen indgik der i alt 332 elever fra 13 forskellige folkeskoler i hhv. Ballerup, Herlev, Hvidovre og Københavns kommuner.

Deltagernes testresultater viste, at de havde relativt begrænset ordforråd og læseforståelse og dermed et relativt lavt forudsætningsniveau sammenlignet med andre elever på samme klassetrin. 52 % af eleverne havde dansk som andetsprog.

Af de 332 elever deltog de 111 i det morfologisk orienterede undervisningsprogram, mens 111 andre deltog i det kontekst-orienterede program. De sidste 110 elever indgik som kontrol¬gruppe og deltog kun i den undervisning, som de sædvanligvis fik på deres skole. Eleverne blev tilfældigt placeret i de tre grupper.

Der var ingen signifikante forskelle mellem gruppernes gennemsnitlige testresultater ved prætestningen.

3.3. Effekter af morfologisk orienteret undervisningsprogram (Ordnøglen) Vores undersøgelse viste, at der umiddelbart efter forløbenes afslutning kunne konstateres tydelige effekter af undervisningen med Ordnøglen. De elever, der havde deltaget i det morfologiske undervisningsprogram, gik således gennemsnitligt væsentligt mere frem på en række morfologisk orienterede test end de elever, der enten havde deltaget i det kontekst-orienterede program eller blot havde modtaget skolens sædvanlige undervisning. Vi fandt bl.a. stærke effekter af deltagelse i det morfologiske program ikke bare på elevernes

10 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 4/2019 forklaring af betydningen af ord, der var blevet trænet i programmet, men også på elevernes forklaring af utrænede ord med en morfologisk gennemskuelig struktur. Der sås endvidere en mellemstærk effekt på en test, hvor eleverne skulle forklare den mulige betydning af nydannede, morfologisk gennemskuelige ord (fx hundsk, spisebus, fætterlig, (en) hikker). Dette viser, at eleverne faktisk kunne overføre de morfologiske strategier, de havde lært i det morfologiske program, og bruge disse strategier til at forstå helt nye ord med en morfologisk gennemskuelig struktur. Der kunne desuden konstateres en svag, men dog statistisk signifikant effekt af den morfologiske undervisning på en test af læseforståelse af tekster med mange morfologisk gennemskuelige ord, hvoraf nogle indgik i Ordnøglen. Ti måneder senere kunne der stadig påvises signifikante effekter af den morfologiske undervisning.

Imidlertid kunne der ligesom i de fleste tidligere effektundersøgelser af ordkendskabsundervisning ikke spores signifikante overføringseffekter på elevernes generelle ordforråd eller deres generelle læseforståelse målt med standardiserede test (jf. Goodwin & Ahn, 2013; Wright & Cervetti, 2017). Dette var ikke overraskende, idet sådanne mere generelle effekter sandsynligvis ville kræve et mere omfattende undervisningsforløb end det gennemførte.

3.4. Effekter af kontekst-orienteret undervisningsprogram (Rundt om ordet) Undersøgelsen viste, at der umiddelbart efter forløbenes afslutning også kunne konstateres tydelige effekter af undervisningen med Rundt om ordet. De elever, der havde deltaget i det kontekst-orienterede undervisningsprogram, gik således gennemsnitligt betydeligt mere frem på højtlæsning og forklaring af ord, der indgik i dette program, end de elever, der enten havde modtaget morfologisk orienteret ordkendskabsundervisning eller udelukkende havde deltaget i skolens sædvanlige undervisning. Desuden sås der en mellemstærk til stærk effekt af undervisningen med Rundt om ordet på elevernes forståelse af tekster, der indeholdt nogle af de ord, der var blevet trænet i programmet. Ti måneder senere kunne der stadig påvises signifikante effekter af dette undervisningsprogram.

ARTIKEL Som forventeligt kunne der heller ikke af dette program spores signifikante overføringseffekter på elevernes generelle ordforråd eller deres generelle læseforståelse.

4. Diskussion Som beskrevet ovenfor kunne der konstateres stærke korttidseffekter af begge undervisningsprogrammer. Dette er opmuntrende, især når man tager i betragtning, at deltagerne havde svage sproglige forudsætninger sammenlignet med deres jævnaldrende, og at undervisningsforløbene kun strakte sig over 24 lektioner à ca. 30 minutter.

Som noget nyt i forhold til tidligere undersøgelser af ordkendskabsundervisning målte vi ikke blot effekterne af programmerne ved at teste deltagerne før og umiddelbart efter undervisningsforløbene, men undersøgte også deltagerne igen ti måneder senere. Generelt var de observerede langtidseffekter af begge undervisningsprogrammer noget svagere end de påviste korttidseffekter. Dette var forventeligt og svarer til resultaterne fra effektundersøgelser inden for relaterede områder (jf. Suggate, 2014). Faktisk var de såkaldte fade out-effekter af de to undervisningsprogrammer i den aktuelle undersøgelse ikke nær så stærke, som man kunne frygte på baggrund af resultater fra andre effektundersøgelser, hvor man har testet skoleelever igen efter en længere periode uden fortsat målrettet undervisning inden for de trænede områder (jf. Bailey et al., 2017). Med andre ord tydede resultaterne af vores undersøgelse på, at både det morfologisk orienterede og det kontekst-orienterede undervisningsforløb satte sig relativt langvarige spor hos deltagerne.

I den gennemførte undersøgelse forlod de projekt-ansatte audiologopæder skolerne efter afslutningen af ordkendskabsundervisningsforløbene, og det lå uden for projektets rammer at gøre forsøg på at få skolernes sædvanlige lærere til at følge op på undervisningen. Det ville være interessant i et eventuelt fremtidigt projekt at undersøge, om en målrettet, opfølgende undervisning kunne forstærke de positive langtidseffekter, der blev påvist af begge programmer, og måske endda på længere sigt bidrage til målbare overføringseffekter på elevernes generelle ordforråd og læseforståelse.

ARTIKEL De beskrevne undervisningsprogrammer, Ordnøglen og Rundt om ordet, forventes at blive udgivet i slutningen af 2019 som to selvstændige materialer. Men det er sandsynligvis hensigtsmæssigt at arbejde med begge undervisningstilgange for at give elever med begrænset dansk ordforråd de bedste forudsætninger for at tilegne sig nye ord.

Tak Projektet blev gennemført takket være økonomisk støtte fra Trygfonden. Der rettes også en stor tak til elever, lærere, ledere og forældre på de 13 involverede skoler, til hjælpsomme konsulenter i hhv. Ballerup, Herlev, Hvidovre og Københavns kommuner, til projektets følgegruppe, til ordkendskabsunderviserne, samt til alle de studerende, der bistod med at teste elever og behandle data.

REFERENCER

• Bailey, D., Duncan, G.J., Odgers, C.L., & Yu, W. (2017). Persistence and Fadeout in the Impacts of Child and Adolescent Interventions. Journal of Research on Educational Effectiveness, 10(1), 7-39.

• Baumann, J.F., Edwards, E.C., Font, G., Teres hinski, C.A., Kame’enui, E.J., & Olejnik, S. (2002).

Teaching morphemic and contextual analysis to fifth-grade students. Reading Research Quarter ly, 37, 150-176.

• Bos, C.S., & Anders, P.L. (1990). Effects of interactive vocabulary instruction on the vo cabulary learning and reading comprehen sion of junior-high learning disabled stu dents. Learning Disability Quarterly, 13, 31 42.

• Beck, I.L., McKeown, M.G. & Kucan, L. (2013).

Bringing words to life: Robust vocabulary in struction (2. udgave). New York: Guilford Press.

• Bowers, P.N., & Kirby, J.R. (2010). Effects of morphological instruction on vocabulary acquisition. Reading and Writing: An Interdi sciplinary Journal, 23(5), 515-537.

• Cain, K., Lemmon, K., & Oakhill, J. (2004).

Individual differences in the inference of word meanings from context: The influence of reading comprehension, vocabulary know ledge, and memory capacity. Journal of Educational Psychology, 96(4), 671-681.

• Daugaard, H.T., Nielsen, A-M.V, & Juul, H. (2018). Undervisning i ordtilegnelse under

DANSK AUDIOLOPÆDI # 4/2019 11 selvstændig læsning. Læsepædagogen, 4, 4-9.

• Gellert, A.S., Wischmann, S., & Arnbak, E. (i tryk). Kontekst-orienteret ordkendskabsun dervisning for elever i 5. klasse med begræn set dansk ordforråd. En undersøgelse af korttids- og langtidseffekter. NyS, Nydanske Sprogstudier, 57.

• Gellert, A.S., Arnbak, E., Wischmann, S., & El bro, C. (under review). Morphological in tervention for students with poor vocabulary knowledge. Short- and long-term transfer ef fects. Reading Research Quarterly.

• Goodwin, A.P., & Ahn, S. (2013). A meta-ana lysis of morphological interventions in Eng lish: effects on literacy outcomes for school age children. Scientific Studies of Reading, 17, 257-285.

• Law, J., McBean, K., & Rush, R. (2011).

Communication skills in a population of pri mary school-aged children raised in an area of pronounced social disadvantage. Interna tional Journal of Language & Communicati on Disorders, 46, 657-664.

• Lervåg, A., & Aukrust, V.G. (2010). Vocabu lary knowledge is a critical determinant of the difference in reading comprehension growth between first and second language learners. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 51(5), 612-620.

• McGregor, K.K., Oleson, J., Bahnsen, A., & Duff, D. (2013). Children with developmental language impairment have vocabulary defi cits characterized by limited breadth and de pth. International Journal of Language & Communication Disorders, 48, 307-319.

• Nunes, T., Bryant, P., Pretzlik, U., Burman, D., Bell, D., & Gardner, S. (2006). An intervention program for classroom teaching about morp hemes: Effects on the children’s vocabulary.

I: T. Nunes & P. Bryant (red.). Improving lite racy by teaching morphemes (pp. 121-134).

London, UK: Routledge.

• Quinn, J. M., Wagner, R.K., Petscher, Y., & Lopez, D. (2015). Developmental Relations Between Vocabulary Knowledge and Rea ding Comprehension: A Latent Change Sco re Modeling Study. Child Development, 86(1), 159-75.

• Schuth, E., Köhne, J., & Weinert, S. (2017).

The influence of academic vocabulary know ledge on school performance. Learning and

12 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 4/2019 Instruction, 49, 157-165.

• Shefelbine, J.L. (1990). Student factors re lated to variability in learning word meanings from context. Journal of Reading Behavior, 22, 71-97.

• Suggate, S.P. (2014). A meta-analysis of the long-term effects of phonemic awareness, phonics, fluency, and reading comprehensi on interventions. Journal of Learning Disabi lities, 49(1), 77-96.

ARTIKEL • Verhoeven, L., van Leeuwe, J., & Vermeer, A. (2011). Vocabulary Growth and Reading De velopment across the Elementary School Years. Scientific Studies of Reading, 15(1), 8-25.

• Wright, T.S., & Cervetti, G.N. (2017). A syste matic review of the research on vocabulary instruction that impacts text comprehension.

Reading Research Quarterly, 52(2), 203-226.

NORDISK AUDIOLOGISK SELSKAB / NORDIC AUDIOLOGICAL SOCIETY CONFERENCE IN ODENSE, DENMARK, MAY 13-15, 2020 We are happy to welcome you to the NAS2020 conference in Odense, Denmark. The conference takes place May 13-15 2020.

The venue of the conference is the new culture and conference centre, ODEON, located in the heart of Odense within walking distance to the central train station.

The organizing committee is planning a varied and ambitious scientific program focusing on Nordic speakers and at the same time giving room for sessions with international keynote speakers.

We encourage Nordic colleagues in the field of audiology to submit abstracts for presentations in the free sessions or as posters.

Kick-off for the conference is Wednesday morning May 13 2020. We recommend that participants arrive on Tuesday May 12 and take part in the welcome reception arranged prior to the conference.

In addition to the professional topics at the conference, we plan to offer an exciting social program. We look forward to seeing you in Denmark May 2020.

The conference is open for registration. Early Bird registration at reduced fee is possible until January 31 2020. Please find additional information and updates about the conference at http://nas2020.sdu.dk/

Best regards Rikke Schnack-Petersen Chair of the organizing committee

DANSK AUDIOLOPÆDI # 4/2019 13

ARTIKEL

Ordinær generalforsamling i

Audiologopædisk Forening

Mandag den 23. marts 2020 kl. 20.00 på Hotel Nyborg Strand DAGSORDEN

0. Valg af dirigent og to referenter

1. Formanden aflægger bestyrelsens beretning

Kan læses på hjemmesiden senest den 16. marts 2020)

2. Kassereren aflægger regnskab

3. Fastsættelse af kontingent for det følgende regnskabsår

4. Forslag fra bestyrelsen og medlemmer (nederst på siden)

5. Valg af formand

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

7. Valg af 2 suppleanter

8. Valg af 2 kritiske revisorer

9. Evt. andre valg 10. Eventuelt

Bestyrelsen

Ad. pkt. 4: Forslag fra medlemmer sendes til formanden senest den 10. januar 2020. Følg med på www.alf.dk, hvor du kan læse bestyrelsens beretning, regnskab samt forslag fra medlemmer og bestyrelse 1 uge inden generalforsamlingen.

14 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 4/2019

KURSUS

Efteruddannelseskursus - Hotel Nyborg Strand 2020

Mandag 25. marts Kl. 08.30 – 9.30

Ankomst

Kl. 9.30 – 9.45

Velkomst og praktiske oplysninger Søjle 1 Udredning/intervention

Søjle 2 Intervention – Evidensbaseret praksis ift. børn med DLD

Søjle 4 Late Talkers

Cecilia Brynskov ph.d., Autismeklinikken, ekstern lektor ved Audiologopædi, Københavns Universitet & David Brynskov, 23 år, infantil autisme, tosproget Autisme og tosprogethed hos børn med autisme er et underbelyst emne, og forskningen inden for området er først for alvor kommet i gang i løbet af det seneste årti. Dette oplæg giver først en kort introduktion til tosprogethed, og præsenterer dernæst den tilgængelig viden om tosprogethed ved autisme

Line Dahl Jørgensen. Selvstændig og adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon Late talkers i en dansk kontekst.

Dette oplæg vil give deltagerne indsigt i eksisterende viden om den typiske sproglige udvikling hos danske småbørn mellem 1836 mdr. samt om karakteristika ved danske late talkers.

Kl. 10.00 – 12.30

Dr. Ronald B. Gillam & Dr. Sandi Gillam, PhD, Professor at Utah State University Workshop om udredning og behandling af narrative vanskeligheder hos børn og unge.

Children with language disorders often have difficulty acquiring narrative proficiency.

This may negatively impact their academic performance in oral and written contexts. This course will summarize aspects of narrative assessment and intervention for school-age students with language impairments Bemærk! Oplægget holdes på engelsk og fortsætter efter frokosten

Kl. 12.30 – 13.30

Frokostpause

Kl. 13.30 – 14.15

Diskussionsforum De sidste detaljer er ved at blive udarbejdet.

Bemærk! Hold øje med: https://www.alf.dk/efteruddannelseskursus-nyborg-strand Søjle 1 Udredning/intervention

Sirpa Tarvainen, MA, Speech and language Therapist, Ph.D. Candidate at the University of Helsinki Oral language comprehension interventions in children with language disorders or difficulties: Modifying the communicative environment of the child Definition of oral language comprehension, are the profiles of expressive and receptive language disorders different in quality or quantity?

Bemærk! Oplægget holdes på engelsk

Søjle 3 Autisme

Søjle 2 Intervention – Evidensbaseret praksis ift. børn med DLD Dr. Lucy Henry, Professor at University of London Working memory and developmental language disorders.

Dette oplæg vil give deltagerne viden om sammenhængen mellem sproglige vanskeligheder og arbejdshukommelse, og hvordan der kan tages højde for udfordringer med arbejdshukommelsen i interventionen Bemærk! Oplægget holdes på engelsk.

Søjle 3 Autisme

Søjle 4 Late Talkers

De sidste detaljer er ved at blive udarbejdet.

Bemærk! Hold øje med: https://www.alf.dk/efteruddannelseskursus-nyborg-strand .

Line Dahl Jørgensen. Selvstændig og adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon Observation og testning af småbørn: Sproglig udredning af småbørn er kompliceret, både fordi småbørn har svært ved at indgå i formaliseret testning, og fordi der er mangel på pålidelige testmaterialer.

Dette oplæg bidrager med viden om relevante faktorer og overvejelser der bør indgå ved observation og testning af småbørns sproglige udvikling.

Kl. 14.30 – 16.30

Dr. Ronald B. Gillam & Dr. Sandi Gillam, PhD, Professor at Utah State University Workshop om udredning og behandling af narrative vanskeligheder hos børn og unge Children with language disorders often have difficulty acquiring narrative proficiency.

This may negatively impact their academic performance in oral and written contexts.

This course will summarize aspects of narrative assessment and intervention for school-age students with language impairments.

Bemærk! Oplægget holdes på engelsk.

Kl. 18.00 – 19.30

Aftensmad

Kl. 20.00

Generalforsamling i ALF - Uddeling af legater fra Vibeke og Victor og Blochs Legat

DANSK AUDIOLOPÆDI # 4/2019 15

KURSUS

Tirsdag 24. marts Kl. 8.30 – 9.00

Kaffe/te og ½ rundstykke til endagskursister Søjle 1 Udredning/intervention

Kl. 9.00 – 11.30

Dr. Ronald B. Gillam & Dr. Sandi Gillam, PhD, Professor at Utah State University Cognitive Predictors of Language Comprehension in School-age Children: New Findings and Their Clinical Implications.

Dette oplæg vil give deltagerne indsigt i, hvilke kognitive faktorer, der har en indflydelse på sprogforståelsen, og hvilken betydning det får for udredning og interventionen.

Bemærk! Oplægget holdes på engelsk.

Søjle 2 Intervention – Evidensbaseret praksis ift. børn med DLD De sidste detaljer er ved at blive udarbejdet.

Bemærk! Hold øje med: https://www.alf.dk/efteruddannelseskursus-nyborg-strand

Søjle 3 Autisme

Søjle 4 Late Talkers

Dr. Sandi Gillam, PhD, Professor at Utah State University Assessment and Intervention of narrative language abilities in children with Autism Spectrum Disorder (ASD) Dette oplæg vil give deltagerne indblik i narrative vanskeligheder hos børn med autisme.

Bemærk! Oplægget holdes på engelsk.

Dr. Rhea Paul, PhD, Professor at Sacred Heart University, CT Distinguishing Language Delays From Chronic Language Disorders Deltagerne vil bl.a. få indblik i, hvordan der kan skelnes mellem late talkers og børn med sproglige forstyrrelser Bemærk! Oplægget holdes på engelsk.

Kl. 11.45 – 12.30

Oplæg om SEF: Sprog og eksekutive funktioner v. Anne Haven, Sahra Mengal og Henrik Skovdahl Hansen Dansk Psykologisk Forlag har udviklet et nyt testmateriale om sprog og eksekutive funktioner sammen med Elisabeth Wiig.

Deltagerne vil blive introduceret til testmaterialet samt blive præsenteret for kliniske cases.

Kl. 12.30 – 14.00

Frokost og udstillerforedrag Søjle 1 Udredning/intervention De sidste detaljer er ved at blive udarbejdet.

Bemærk! Hold øje med: https://www.alf.dk/efteruddannelseskursus-nyborg-strand

Kl. 14.00 – 16.00

Kl. 16.00

Farvel & afrejse

Søjle 2 Intervention – Evidensbaseret praksis ift. børn med DLD Ulrika Nettelbladt, professor og Eva-Kristina Salameh, legitimerad logoped, med.dr.

Intervention för en- flerspråkiga barn med DLD. I dette oplæg kommer vi til at diskutere forskellige interventioner ift. børn med DLD samt ift. flersprogede børn med DLD. Bemærk! Oplægget holdes på svensk.

Søjle 3 Autisme

Søjle 4 Late Talkers

Dr. Rhea Paul, PhD, Professor at Sacred Heart University, CT Joint Attention in Children with Autism Spectrum Disorder: Evidencebased Assessment and Intervention I dette oplæg vil deltagerne få konkrete redskaber til, hvordan fælles opmærksomhed kan undersøges hos børn med autisme, og hvordan interventionen kan tilrettelægges.

Bemærk! Oplægget holdes på engelsk.

Bemærk! Intet oplæg

16 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 4/2019

KURSUS

PROGRAM

for efteruddannelseskursus på Hotel Nyborg Strand – Østerøvej 2 – 5800 Nyborg

Mandag d. 23 marts & tirsdag d. 24. marts 2020 Tilmelding foregår udelukkende via et link til Hotel Nyborg Strand, som kommer til at ligge på hjemmesiden www.alf.dk fra december 2019 – Hold derfor godt øje med hjemmesiden!

NB! Når du har tilmeldt dig via dette link, modtager du automatisk en svarmail med en kvittering for tilmeldingen. Af kvitteringen fremgår, hvilke foredrag du er tilmeldt. Print kvitteringen ud og medbring den til kurset.

Alle henvendelser vedr. tilmeldinger skal rettes til: nyborgstrand@nyborgstrand.dk eller telefon 65 31 31 31.

Programmets foredrag falder inden for følgende temaer Søjle 1 Udredning/intervention Søjle 2 Intervention – Evidensbaseret praksis ift. børn med DLD Søjle 3 Autisme Søjle 4 Late Talkers

Mandag d. 23. marts 2020

Kl. 08.30 – 9.30 Ankomst Man kan først påregne at få værelserne fra kl.

14.00 Kl. 9.30 – 9.45 Fælles velkomst og praktiske oplysninger SØJLE 1: UDREDNING/INTERVENTION Kl. 10.00 – 12.30 Oplæg ved: Dr. Ronald B. Gillam & Dr. Sandi Gillam, PhD, Professor at Utah State University Titel: Workshop om udredning og behandling af narrative vanskeligheder hos børn og unge Abstract: Children with language disorders often have difficulty acquiring narrative proficiency. This may negatively impact their academic performance in oral and written contexts. This course will summarize aspects of narrative assessment and intervention for school-age students with language impairments.

Children with language disorders often have difficulty acquiring narrative proficiency. This

may negatively impact their academic performance in oral and written contexts. This course will address issues related to assessment and intervention for macrostructure and microstructure of narratives, but will also address the attention and memory mechanisms that may mediate response to instruction. Specific strategies and procedures to improve narrative proficiency as well as the efficiency of attention and memory will be described. Discussion of the role of inferencing will be included as well as strategies to improve text-based inference generation in service of long term memory representations. A narrative intervention program that incorporates these strategies and procedures will be summarized.

Participants will: 1. List the components of narrative macro structure and microstructure 2. Describe methods for the use of hand-coded and automated assessment of narrative ma crostructure and microstructure 3. Explain the mediating/moderating factors that impact response to instruction for oral discourse (i.e., memory, attention) 4. Summarize evidence-based clinical proce dures for improving comprehension and pro duction of macrostructure and microstructu re elements of narratives

KURSUS Sandra Laing Gillam, PhD is a Professor in the Department of Communicative Disorders and Deaf Education at Utah State University. She currently teaches courses in language development and disorders, assessment and intervention for language disorders, and professional issues. Her research interests include language and literacy impairments, diverse populations and comprehension. Sandi has received funding for her research from the Institute of Education Sciences in the US Department of Education.

Ronald B. Gillam, PhD holds the Raymond and Eloise Lillywhite Endowed Chair in Speech-Language Pathology at Utah State University where he directs the Interdisciplinary Doctoral Program in Neuroscience and the Speech-Language Pathology emphasis area in the Disability Disciplines Doctoral Program. His research, which has been funded by grants from the National Institutes of Health and the US Department of Education, focuses on cognitive processing, language development, language assessment, and language intervention services for children with developmental language disorders.

Bemærk! Oplægget holdes på engelsk. Bemærk! Workshoppen fortsætter efter frokost!

SØJLE 2: INTERVENTION – EVIDENSBASERET

PRAKSIS IFT. BØRN MED DLD Kl. 10.00 – 12.30 Oplæg ved: Sirpa Tarvainen, MA, Speech and language Therapist, Ph.D. Candidate at the University of Helsinki Titel: Oral language comprehension interventions in children with language disorders or difficulties: Modifying the communicative environment of the child Abstract: Oral language comprehension difficulties refer to problems in understanding spoken language. Oral language comprehension can be impaired due to developmental language disorder (DLD), language disorder related to neurodevelopmental disorder such as autism

DANSK AUDIOLOPÆDI # 4/2019 17

spectrum disorder, or linguistic difficul-ties associated for example with low socio-economic status. Difficulties in oral language comprehension have a poor prognosis and are likely to persist. Persistent language difficulties expose individuals to several risk factors including low school attainment, problems in peer relations, and unemployment. Despite on the obvious need, oral language comprehension interventions have received little attention and the research on the area is scarce. The aim of my dissertation is to identify interventions targeting oral language comprehension, examine the focus, efficacy and level of evidence of these interventions. In the presentation at the ALF conference I will share my knowledge on oral language comprehension interventions.

The topics covered in the presentation are as follows: definition of oral language comprehension; are the profiles of expressive and receptive language disorders different in quality or quantity?; which factors increase the risk of persistent linguistic difficulties?; risks related to persistent linguistic difficulties; previous research on oral language comprehension; the three areas which oral language comprehension interventions can target; and, intervention techniques for modifying the communicative environment of the child to improve oral language comprehension.

Bemærk! Oplægget holdes på engelsk SØJLE 3: AUTISME Kl. 10.00 – 12.30 Oplæg ved: Cecilia Brynskov ph.d., Autismeklinikken, ekstern lektor ved Audiologopædi, Københavns Universitet & David Brynskov, 23 år, infantil autisme, tosproget Titel: Autisme og tosprogethed Abstract: Tosprogethed hos børn med autisme er et underbelyst emne, og forskningen inden for området er først for alvor kommet i gang i løbet af det seneste årti. Dette oplæg giver først en kort introduktion til tosprogethed og præsenterer dernæst den tilgængelig viden om tosprogethed ved autisme.

18 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 4/2019 De børn, oplægget handler om, falder i to overordnede grupper, som på overfladen lader til at være meget forskellige, nemlig 1) børn med autisme, der har et andet modersmål end dansk, og som derfor skal tilegne sig dansk som andetsprog, og 2) børn med autisme, der er pæredanske, men som pludselig, ofte af sig selv og indimellem før det danske er helt på plads, tilegner sig engelsk, ofte via digitale medier. Selvom disse to børnegrupper kan se meget forskellige ud, er der store ligheder mellem de sprogtilegnelsesprocesser, der gør sig gældende hos dem, og uanset type er det at blive tosproget en udfordring, som dog også kan blive til en styrke.

Formålet med oplægget er at præsentere den tilgængelige viden om emnet og at diskutere fordele og ulemper ved forskellige tilgange til børnenes tilegnelse af mere end et sprog: Skal man nøjes med at styrke det ene sprog? Eller skal man satse på begge sprog på samme tid?

Skal barnet have lov til at dyrke det engelske, når det måske sker på bekostning af det danske? Osv. Der vil blive præsenteret masser af danske cases, og så vil oplægsholderens søn, som både har autisme og er tosproget, kort præsentere sin egen case.

SØJLE 4: LATE TALKERS Kl. 10.00 – 12.30 Oplæg ved: Line Dahl Jørgensen. Selvstændig og adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon Titel: Late talkers i en dansk kontekst Abstract: Dette oplæg vil give deltagerne indsigt i eksisterende viden om den typiske sproglige udvikling hos danske småbørn mellem 18-36 mdr. samt om karakteristika ved danske late talkers.

Kl. 12.30 – 13.30 Frokostpause Diskussionsforum – Kl. 13.30 – 14.15: De sidste detaljer er ved at blive udarbejdet.

Bemærk! Hold øje med: https://www.alf.dk/efteruddannelseskursus-nyborg-strand Tilmelding er nødvendig

KURSUS SØJLE 1: UDREDNING/INTERVENTION Kl. 14.30 – 16.30 Oplæg ved: Dr. Ronald B. Gillam & Dr. Sandi Gillam, PhD, Professor at Utah State University Titel: Workshop om udredning og behandling af narrative vanskeligheder hos børn og unge Abstract: Children with language disorders often have difficulty acquiring narrative proficiency. This may negatively impact their academic performance in oral and written contexts. This course will summarize aspects of narrative assessment and intervention for school-age students with language impairments.

Children with language disorders often have difficulty acquiring narrative proficiency. This may negatively impact their academic performance in oral and written contexts. This course will address issues related to assessment and intervention for macrostructure and microstructure of narratives, but will also address the attention and memory mechanisms that may mediate response to instruction. Specific strategies and procedures to improve narrative proficiency as well as the efficiency of attention and memory will be described. Discussion of the role of inferencing will be included as well as strategies to improve text-based inference generation in service of long term memory representations. A narrative intervention program that incorporates these strategies and procedures will be summarized.

Participants will: 1. List the components of narrative macro structure and microstructure 2. Describe methods for the use of hand-coded and automated assessment of narrative ma crostructure and microstructure 3. Explain the mediating/moderating factors that impact response to instruction for oral discourse (i.e., memory, attention) 4. Summarize evidence-based clinical proce dures for improving comprehension and pro duction of macrostructure and microstructu re elements of narratives

KURSUS Sandra Laing Gillam, PhD is a Professor in the Department of Communicative Disorders and Deaf Education at Utah State University. She currently teaches courses in language development and disorders, assessment and intervention for language disorders, and professional issues. Her research interests include language and literacy impairments, diverse populations and comprehension. Sandi has received funding for her research from the Institute of Education Sciences in the US Department of Education.

Ronald B. Gillam, PhD holds the Raymond and Eloise Lillywhite Endowed Chair in Speech-Language Pathology at Utah State University where he directs the Interdisciplinary Doctoral Program in Neuroscience and the Speech-Language Pathology emphasis area in the Disability Disciplines Doctoral Program. His research, which has been funded by grants from the National Institutes of Health and the US De-partment of Education, focuses on cognitive processing, language development, language assessment, and language intervention services for children with developmental language disorders.

Bemærk! Oplægget holdes på engelsk.

SØJLE 2: INTERVENTION – EVIDENSBASERET

PRAKSIS IFT. BØRN MED DLD Kl. 14.30 – 16.30

DANSK AUDIOLOPÆDI # 4/2019 19 tasks) and the episodic buffer (providing extra multimodal storage space and links to longterm knowledge). The workshop will then consider whether there is convincing evidence for difficulties within each component of the working memory model in children with DLD. An evaluation of research evidence suggests that, not only are children with DLD particularly impaired on verbal short-term storage measures, they also show difficulties on both verbal and non-verbal central executive tasks – even those that cannot be assumed to tap language.

Therefore, it seems increasingly likely that children with DLD show both verbal and nonverbal executive working memory impairments, along with their more established impairments in verbal short-term memory. Implications for potential working memory interventions and classroom learn-ing are discussed.

Bemærk! Oplægget holdes på engelsk.

SØJLE 3: AUTISME Kl. 14.30 – 16.30 De sidste detaljer er ved at blive udarbejdet.

Bemærk! Hold øje med: https://www.alf.dk/efteruddannelseskursus-nyborg-strand SØJLE 4: LATE TALKERS Kl. 14.30 – 16.30 Oplæg ved: Line Dahl Jørgensen. Selvstændig og adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon

Oplæg ved: Dr. Lucy Henry, Professor at University of London

Titel: Observation og testning af småbørn

Titel: Working memory and developmental language disorder

Abstract: Sproglig udredning af småbørn er kompliceret, både fordi småbørn har svært ved at indgå i formaliseret testning, og fordi der er mangel på pålidelige testmaterialer.

Abstract: Children with developmental language disorder (DLD) are often reported to show difficulties with working memory. This workshop will describe and illustrate the four components of Baddeley’s working memory model, including the phonological loop (passive short-term storage), the visuospatial sketchpad (passive visuospatial short-term storage), the central executive (supporting more complex executive

Dette oplæg bidrager med viden om relevante faktorer og overvejelser der bør indgå ved observation og testning af småbørns sproglige udvikling.

Kl. 18.00 – 19.30 Aftensmad

20 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 4/2019

KURSUS

Kl. 20.00 Audiologopædisk Forenings ordinære generalforsamling.

SØJLE 2: INTERVENTION – EVIDENSBASERET

PRAKSIS IFT. BØRN MED DLD Kl. 09.00 – 11.30

Se dagsorden og beretning fra bestyrelsen på hjemmesiden. www.alf.dk Mød op på generalforsamlingen – tag del i debatten!

De sidste detaljer er ved at blive udarbejdet.

Bemærk! Hold øje med: https://www.alf.dk/efteruddannelseskursus-nyborg-strand

Uddeling af legater til ansøgere til Vibeke og Victor Blochs Legat.

SØJLE 3: AUTISME Kl. 09.00 – 11.30

Tirsdag d. 24. marts 2020

Oplæg ved: Dr. Sandi Gillam, PhD, Professor at Utah State University

SØJLE 1: UDREDNING/INTERVENTION Kl. 09.00 – 11.30

Titel: Assessment and Intervention of narrative language abilities in children with Autism Spectrum Disorder (ASD)

Kl. 8.30 – 9.00 Kaffe/te og ½ rundstykke til endagskursister

Oplæg ved: Dr. Ronald B. Gillam, PhD, Professor at Utah State University Titel: Cognitive Predictors of Language Comprehension in School-age Children: New Findings and Their Clinical Implications Abstract: Approximately 70% of children identified with developmental language disorders (DLD) in kindergarten will present cognitive, linguistic, social and academic problems as teenagers, with comprehension deficits being particularly intractable. Critically, language comprehension ability appears to be a significant predictor of educational attainment and occupational SES during adulthood, in particular when combined with teacher ratings of behaviour, family SES and reading ability. Dr. Gillam will describe the GEM (Gillam-Evans-Montgomery) model of cognition and comprehension. He will describe a large-scale study of 385 children who received a battery of measures that assessed attention, memory, lexical-semantic, morphosyntactic, and narrative language abilities.

Structural equation modelling was used to test moderators and mediators of language comprehension. Dr. Gillam will talk about the implications of the GEM model for language assessment and language intervention.

Abstract: Children diagnosed with autism spectrum disorder (ASD) often experience difficulty comprehending and producing narratives, and these difficulties extend well into their adolescent and adult years (Eigsti, de Marchena, Schuh, & Kelley, 2011). Their narrative difficulties can be linked directly to core symptoms of ASD such as failure to plan, difficulty using and integrating information from multiple sources, a hyper-focus on details at the expense of gist-level propositions, and limited use of mental state and causal language to encode goals and motivations of characters (Capps, Losh, & Thurber, 2000). This session will address the theoretical accounts of narrative difficulties in students with ASD and their implications for assessing and treating students with ASD SØJLE 4: LATE TALKERS Kl. 09.00 – 11.30 Oplæg ved: Dr. Rhea Paul, PhD, Professor at Sacred Heart University, CT Titel: Distinguishing Language Delays from Chronic Language Disorders Abstract: It is difficult to know in young children whether language delays are transient or will lead to chronic delays and cascading difficulties in

KURSUS

DANSK AUDIOLOPÆDI # 4/2019 21

academic language, reading, and writing. This session will explore assessment methods that make use of evidence regarding the difference between delay and disorder to allow clinicians to make this distinction in daily practice.

SØJLE 1: UDREDNING/INTERVENTION Kl. 14.00 – 16.00

Learning Outcomes: • List the characteristics of language disor ders in preschool children that contribute to longterm risk • Choose assessment instruments, both stan dardized and observational, that will be use ful in distinguishing between delays and dis orders • Explain to parents and teachers how we distinguish between language delay and dis order

Titel: Bridging the Word Gap: Innovative approaches to teaching and assessing vocabulary in young children with language delays

Bemærk! Oplægget holdes på engelsk.

Oplæg om SEF, Sprog og eksekutive funktioner, i auditoriet Kl. 11.45 – 12.30 Oplæg ved: Anne Haven, Sahra Mengal, Henrik Skovdahl Hansen Titel: SEF, Sprog og eksekutive funktioner Abstract: Dansk Psykologisk Forlag har udviklet et nyt testmateriale om sprog og eksekutive funktioner sammen med Elisabeth Wiig. Deltagerne vil blive introduceret til testmaterialet samt blive præsenteret for kliniske cases.

Kl. 12.30 – 14.00 Frokostpause Husk at besøge vores udstillere Udstillerforedrag Kl. 13.00 – 13.45 Åben adgang – tilmelding ikke nødvendig.

Se ALF’s hjemmeside i ugerne op til, for nærmere information www.alf.dk Annoncering af foredragene kan ses ved ALF’s bureau.

Oplæg ved: Howard Goldstein, Professor, University of South Florida, Tampa

Abstract: Hart and Risley (1995) made Americans aware of vast disparities in the vocabulary that young children are exposed to in the homes of families of different social classes. In fact, by the time children reach the preschool age of four years, there is not enough time in the day to make up the difference in, what has been called, the 30 Million Word Gap. Two approaches to bridging this gap seem evident: (a) conduct parent training that fundamentally changes the home language environment or (b) teach academically-relevant vocabulary efficiently when children are in preschool. This presentation will focus on attempts to meet the second challenge.

Over the past decade, my lab has developed and refined a supplemental vocabulary curriculum for preschool children at-risk for reading difficulties. The curriculum is designed to fit into a multi-tiered system of supports with a focus on children with limited oral language skills. Story Friends embeds vocabulary instruction within engaging storybooks designed for preschoolers. We created three book series: Each series includes 1 introductory book, 9 storybooks that each teach four challenging, academic words and two basic concept words, plus 3 review books covering a unit of 12 academic words from the preceding 3 books. These books are prerecorded with the interactive instruction embedded. Each week children listen to the books three times in small groups using headphones. We also developed classroom and home extension activities to provide additional learning opportunities throughout the school day and in the home.

We will discuss how assessing learning is complicated, because vocabulary learning is not an

22 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 4/2019 all-or-none phenomenon. Children might be expected to progress from being able to recognize a word to which they were exposed; to being able to comprehend the word when presented graphically or in context (e.g., receptive identification); to being able to express the word (e.g., in a labeling task); to being able to define the word without context being provided. Another aspect of vocabulary could take a dynamic learning approach to assess how well children learn words provided varying degrees of contextual information or instruction.

Single-case experimental and group experimental designs were used to evaluate effects on vocabulary learning during an extensive, iterative development process. Our primary measure was a decontextualized definition task administered at different times after initial learning opportunities. Recent findings indicated that changes to the program resulted in children learning many more sophisticated, academically-relevant vocabulary words. Effect sizes were large (Cohen’s d = 1.5 – 2.1) when the treatment group was compared to a group receiving the same storybooks without embedded instruction. This presentation will illustrate how programmatic research has resulted in an effective intervention that can be easily implemented with high fidelity and has the potential to better prepare a large population of preschoolers for later school success.

Dr. Howard Goldstein is Associate Dean of Research and Professor of Communication Sciences and Disorders in the College of Behavioral and Community Sciences at the University of South Florida in Tampa. His academic career embraced interdisciplinary collaborations at University of Pittsburgh, The Ohio State University, Florida State University (Chair), and now University of South Florida. He has served the American Speech-Language-Hearing Association (ASHA) as a mentor, site visitor, trainer, and chair of several task forces and committees related to treatment efficacy, the PhD shortage in the field, practice and policies related to developmental disabilities, academic issues and accreditation, clinical practice research, and scholarly publishing. His contributions to the field were recognized as an ASHA Fellow in 1989 and Honors of the Association in 2016.

KURSUS He served on the Board of Trustees for the ASHFoundation for 9 years and served as the ASHA Vice President for Science and Research (2013-2015).

Dr. Goldstein is a nationally known scholar for his research in the field of child language intervention. His research and training initiatives have focused on improving the communication and social skills of children with autism and other developmental disabilities. His recent work has sought to enhance the language and literacy development of students in high poverty schools who are at risk for language and reading disabilities. He is the author of 2 books and over 140 scholarly journal articles and book chapters. Dr. Goldstein has participated in over 40 research and personnel preparation grants and he has served as Principal Investigator for over 30 sponsored projects. He has served on numerous editorial boards and grant review panels.

SØJLE 2: INTERVENTION – EVIDENSBASERET

PRAKSIS IFT. BØRN MED DLD Kl. 14.00 – 16.00 Oplæg ved: Ulrika Nettelbladt, professor og Eva-Kristina Salameh, legitimerad logoped, med.dr.

Titel: Intervention för en- flerspråkiga barn med DLD Abstract: Samtal är det främsta redskapet vid språklig och pragmatisk intervention. För barn med DLD (developmental language disorder) behövs en systematisk intervention inom de språkliga domäner som är drabbade. Man bör skilja mellan en pragmatiskt inriktad intervention av fonologi, lexikon och grammatik resp. intervention av pragmatiska förmågor.

Det finns alltmer evidens för vilken typ av intervention som ger bäst resultat. Inom fonologisk intervention kommer vi diskutera olika pragmatiska interventionsmodeller för språkliga svårigheter, exempelvis Metafon, där fokus förflyttas från att barnet ska prestera rätt uttal till att logoped och barn förstår varandra. I lexikal int intervention underlättas ordinlärningen

KURSUS om man presenterar barnet för närbesläktade ord och medvetet kopplar nya ord med för barnet kända, liknande ord och systematiskt utnyttjar olika semantiska ledtrådar. I grammatisk intervention kan interventionsstrategier som omformuleringar av barnets utsaga användas i naturliga samtalssituationer utan att barnet upplever det som påträngande. Barnet med DLD behöver dock betydligt fler riktade och frekventa omformuleringar.

Pragmatiska svårigheter kan ingå in en grav DLD, men finns även hos barn med neuropsykiatriska diagnoser. Pragmatiska svårigheter kan delas in i sociala resp. språkliga svårigheter (Nettelbladt 2013). Socialtpragmatiska problem kan gälla turtagning och att anpassa sig till samtalssituationen och samtalspartnern.

Språkligt-pragmatiska problem kan relateras till narrativ förmåga, att förstå och använda bildspråk och svårigheter med inferens. I föredraget kommer vi ge exempel på olika pragmatiska svårigheter och diskutera hur man kan bemöta dessa i intervention.

I föreläsningen kommer vi också att diskutera ifall dessa olika typer av intervention utan problem kan tillämpas också på flerspråkiga barn med DLD. Synen på språkutveckling, på vad som är en avvikelse och hur den ska behandlas kan skilja sig mellan kulturer. Detta gör det nödvändigt att anpassa interventionen, inte minst i samarbetet med familjen.

Bemærk! Oplægget holdes på svensk.

SØJLE 3: AUTISME Kl. 14.00 – 16.00 Oplæg ved: Dr. Rhea Paul, PhD, Professor at Sacred Heart University, CT Titel: Joint Attention in Children with Autism Spectrum Disorder: Evidence-based Assessment and Inter-vention Abstract: This course will assist clinicians in providing working with preverbal children in order to provide one of the basic building blocks of language: receptive and expressive joint atten-

DANSK AUDIOLOPÆDI # 4/2019 23 tion. Children with a range of communication disorders often present with minimally verbal communication, past the age at which children typically begin producing speech. Some clinicians focus on AAC for this population; others concentrate on eliciting speech. This course will provide an approach to increasing expressive language and speech production for young minimally verbal children by focusing on one of the first steps in the acquisition of language, the ability to share attention with others, and act on intentions regarding these shared objects and activities.

Learning Outcomes: • Provide a brief review of the early develop ment of nonverbal communication and speech in preverb-al children.

• Explain to parents that children with commu nication disorders may not be talking becau se they lack the fundamental building blocks that lead to language; such as joint attention.

• Discuss evidence for the central role joint at tention plays in the acquisition of language.

• List evidence-based methods of assessment of joint attention.

• Name three evidence-based approaches to intervention to develop joint attentional skills in preverbal children.

• Create a model session plan for working with a preverbal child on establishing, responding to, and initiating joint attention.

• Coach parents on techniques for eliciting joint attentional behaviors in preverbal chil dren.

Kl. 16.00 Farvel & TAK for denne gang – vi ses i 2021!

24 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 4/2019

KURSUS

Efteruddannelseskursus – Nyborg Strand Prisliste for 2020 Medlemmer af ALF

Ikke-medlemmer

4.250 kr.

5.650 kr.

Hele kursuspakken (i delt dobbeltværelse)

3.550 kr.

4.950 kr.

Dagskursist** (mandag)

1.550 kr.

2.550 kr.

Dagskursist (tirsdag)

1.550 kr.

2.550 kr.

Dagskursist (begge dage)

2.900 kr.

3.900 kr.

Hele kursuspakken* (i enkeltværelse)

*Hele kursuspakken inkluderer, kursusafgift, værelse, alle måltider, isvand, kaffe/the & kage/frugt. **Dagskursus inkluderer, kursusafgift, frokost, isvand, kaffe/the & kage/frugt

Vigtigt!

Ved annullering af tilmelding, efter 1. februar 2020 - betales et gebyr på 1.300 kr.

Ved annullering af tilmelding, efter 1. marts 2020 – refunderes indbetalt kursusafgift ikke Ved overdragelse af en plads, fra et ALF medlem til et Ikke-medlem – betales differencen mellem de to priser.

VIBEKE OG VICTOR BLOCHS LEGAT Herved indkaldes ansøgninger til legatpositioner fra Vibeke og Victor Blochs legat.

Legatets formål er at yde økonomisk støtte til videnskabelig, lingvistisk uddannelse af en værende eller vordende talelærer/logopæd ved et af landets universiteter.

Legatet kan tildeles – a) Studenter, der efter lingvistisk eksamen ønsker at blive talelærer/logopæd b) Talelærere/logopæder, der ønsker at gennemføre en lingvistisk universitetsuddannelse c )Personer, der ønsker at foretage et videregående studium med henblik på disputats eller andet selvstændigt, videnskabeligt arbejde inden for områderne lingvistik og logopædi Vedtægter for legatet kan ses på Audiologopædisk Forenings hjemmeside www.alf.dk Uddeling finder sted i forbindelse med Audiologopædisk Forenings generalforsamling den 23. marts 2020 på Hotel Nyborg Strand.

Ansøgning bilagt projektbeskrivelse sendes inden den 10. februar 2019 til fondsbestyrelsen: Jakob Stenz Ærtemarken 87 2860 Søborg Eller gerne pr. e-mail: formand@alf.dk

DANSK AUDIOLOPÆDI # 4/2019 25

STEMMENS PORTAL KURSER OG EFTERUDDANNELSE FOR STEMMEPROFESSIONELLE

Anvendt anatomi og fysiologi Dato: 10.01.20 kl. 9:00-16:00

Audiologopæder, talepædagoger, sang- og stemmepædagoger, stemmecoaches, tale- og sanglærere, retorikere

Logopædisk udredning og behandling af den professionelle stemmebruger Dato: 6.03.20 kl. 9-16

Personlig Stemmedannelse Dato: 17.01.20 kl. 9:00-16:00

Sangpædagogik for audiologopæder og talepædagoger Dato: 19.06.20. kl. 9-16

Stemmelidelser Dato: 21.02.20 kl. 9-16

Stemmerehabilitering for professionelle stemmebrugere Dato: 3.04.20 kl. 9-16

Logopædisk stemmebehandling Dato: 27.03.20 kl. 9-16

STEMMEN I BALANCE (SOVT-øvelser i den professionelle sang- og stemmetræning/-terapi)

Udredning og behandling af EILO, VCD og Kronisk Hoste Dato: 24.04.20 kl. 9-16

Dato: 1.05.20 kl. 9-16 Sang-mentor-forløb, elever optages fortløbende

KURSUSPRIS: kr. 1400,- inkl. moms Ved køb af 5 kurser indenfor forårssæsonen: kr. 6000,- inkl. moms Kurserne kan sammensættes, så de udgør en samlet efteruddannelse indenfor logopædisk stemmemetodik eller sangpædagogik.

Tilmelding til Mette Lund Franck Mail: mette@stemmensportal.dk Tlf: 42964202 www.stemmensportal.dk

Kurserne afholdes Vestergade 39, 2. Sal, 5000 Odense C

VRF Coblenzer / Ørsted Grundkursus Grundkurset er det første af fire uddannelseskurser. De tre følgende kurser er: Stemme, Artikulation og Tale. Hvert kursus varer en uge (5 arbejdsdage, 34 timer).

Metoden er grundlagt af professor Horst Coblenzer (1927-2014), som var skuespiller og gennem mere end 40 år underviste skuespiller-studerende på Universität für Musik und Darstellende Kunst i Wien. Metoden er dels baseret på hans egen videnskabelige forskning vedr. mellemgulvets funktion under fonation, dels på Gerda Alexanders psyko-fysiske behandlingsmetode, Eutoni, og er i øvrigt solidt forankret i tysk foniatri.

Fra begyndelsen af 1960erne til 2002 har han hvert år holdt sommerkurser i Männedorf, Schweiz med deltagelse af logopæder, kunstnere, præster og forretningsfolk fra hele den tysktalende del af Europa.

Grundkursus: Formålet med uddannelsen er, at deltagerne lærer at beherske den fysiologiske talerespiration, og at de får en sund og naturlig beherskelse af taleorganerne. På dette kursus får logopæderne gode arbejdsredskaber i hænde, som direkte kan anvendes over for egne elever med stemme-og taleproblemer.

• Uge 11, den 9.-13. marts 2020 • Deltagergebyr: 6.000 kr.

• Tilmeldingsfrist: 15. januar 2020 Alle tilmeldinger til: Åse Ørsted, Logopæd

Møllevangen 11,1 th.

3460 Birkerød

Email: orsted@coblenzer.net

26 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 4/2019

ANMELDELSER

Carly Meyer, Nerina Scarinci & Louise Hickson Patient and Family-Centered Speech-Language Pathology and Audiology ISBN: 9781626235038 Forlag: Thieme, 2019 174 sider, ca. 340 kr.

Det primære mål for den talehørepædagogiske indsats er naturligvis den person, som har de konkrete udfordringer. Men i langt de fleste tilfælde er det også relevant med fokus på de omgivelser – forældre, familie, pårørende – som også i et eller andet omfang kan være aktører i rehabiliteringen, enten som direkte involverede eller på sidelinjen.

Bogen Patient and Family-Centered Speech-Language Pathology and Audiology giver ideer og vejledning til evidensbaseret patient- og familiecentreret indsats inden for logopædi og audiologi med henblik på at forbedre tilfredshed med behandling og skabe målbare effekter. Bogens fokus er at undervise og træne audiologopædistuderende og andre i, hvordan man udvikler og integrerer denne model i hverdagens praksis. Carly Meyer, Nerina Scarinci, Louise Hickson og en række internationale forfattere deler personlige oplevelser og præsenterer et teoretisk grundlag, der forbereder studerende med videnskabelig og praktisk information. Indholdet afspejler en tværgående samarbejdsmetode med bidrag fra logopæder og audiologer samt andre sundhedsfagfolk som psykologer og ergoterapeuter.

Vigtige temaer i bogen: • Faglige emner inklusive forberedelse og planlægning af patient- og familiecentreret indsats i den faglige praksis • Behovsvurdering, multidisciplinært samarbejde og kulturel og sproglig mangfoldighed • Real life cases og beskrivelse af evidensbaserede patientresultater • Læringsmål til fastholdelse og integration af viden samt 29 video case-eksempler med patienter, Per Fabæch Knudsen STAMMEN – et komplekst kommunikationsproblem ISBN: 9788740974652 Forlag: Saxo Publish, 2019 199,95 kr.

Fænomenet stammen gennemgås og belyses grundigt igennem denne bogs 178 sider, 12 kapitler og 4 hovedafsnit.

I første del (kapitel 1-3) formidles viden om, hvad stammen er, dels med afsæt i beretninger fra mennesker, der stammer, og dels ved en gennemgang af, hvordan stammen er opfattet og beskrevet i historien og i de forskellige forsøg på definitioner af stammen. Stammens mange forskellige dimensioner understreges.

Del 2 (kapitel 4-7) beskæftiger sig med, hvordan stammen på mange forskellige måder og i forskellige grader kan påvirke den, der stammer – det gælder den personlige udvikling, de sociale relationer og valg i forhold til uddannelse og job. Til sidst beskrives også stammens indflydelse på omgivelserne, især forældre, samt stammens betydning for tilhørere og kommunikationspartnere.

Del 3 (kapitel 8-10) omhandler mulige årsager til stammen og forskellige teorier vedrørende stammens udvikling. Nyere viden og forskning i genetiske forhold og neurologiske forklaringsmodeller refereres og kommenteres, og andre mulige faktorer for stammens opståen og udvikling præsenteres. Der lægges vægt på de følelsesmæssige og psykologiske sider af stammens udvikling.

ANMELDELSER

DANSK AUDIOLOPÆDI # 4/2019 27

I sidste del (kapitel 11-12) giver forfatteren sit bud på, hvordan barnet og den unge selv og de mennesker, der er omkring ham – forældre, lærere, pædagoger – bedst håndterer stammen for at mindske stammeproblemet og forebygge negativ videreudvikling. Til allersidst behandles logopædens rolle i forhold til stammebehandling af førskolebørn, skolebørn og unge, og det offentlige systems ansvar for at tilbyde kompetent hjælp til stammen.

Udgivelsen er grundig og velargumenteret. Den spænder i sin form vidt fra det personlige afsæt over gengivelser af interviews og beretninger til de teoretiske og analytiske afsnit. Afsnittene supplerer og forstærker hinanden. Den overordnede tilgang er mere psykologisk end logopædisk og bygger på den viden, forfatteren har opnået gennem sin uddannelse og sit arbejdsliv. Bogen giver både det store overblik over stammen og mulighed for at dykke ned i en stor mængde aspekter og detaljer om fænomenet. De udførlige gengivelser af personlige beretninger kan i sekvenser virke noget omstændelige, hvis man læser bogen i sin helhed. Det omfattende stikordsregister vil være en stor hjælp, hvis læseformålet er mere orienterings-/opslagsagtigt. Det korte afsnit ”Facts om stammen” sidst i bogen kan anvendes til samme formål. Udgivelsen er forsynet med et omfattende noteapparat med henvisning til litteraturliste, herunder liste over hjemmesider.

Bogen henvender sig til både stammere, pårørende, professionelle, herunder logopæder, som alle kan hente viden og opnå øget forståelse for stammens mange facetter og implikationer. Jeg ser en rød tråd, der gennem hele bogen peger hen på sidste afsnit, som omhandler betydningen af tidlig og hensigtsmæssig indgriben over for stammen. På den måde er ringen sluttet til forfatterens første bog, ”Forebyggelse af stammen”, som han i 1991 udgav sammen med Hermann Christmann.

Tak til Per Fabæch Knudsen for at have samlet og leveret så meget vigtig og anvendelig viden om stammen, ovenikøbet skrevet med afsæt i danske forhold og formidlet i et varieret sprog, der henvender sig til mange forskellige læsere.

Logopæd Hannah Wibe Nielsen Institut for Kommunikation og Handicap, Aarhus Lisbeth Hultmann Stemmen er en sladrehank. Om stemmens psykologi ISBN: 9788793607385 Forlag: Content Publishing 280 kr.

I sin bog Stemmen er en sladrehank har Lisbeth Hultmann taget fat på et utroligt spændende emne – stemmen som udtryk for personligheden – og den mulighed, der dermed ligger i at udvikle personligheden via stemmen. Bogen henvender sig ”primært til personer med et professionelt ledelsesansvar for andre – fx HR-medarbejdere, undervisere, trænere, rådgivere, psykologer, terapeuter, logopæder… ” m.fl. Bogens første del Stemmens univers henvender sig dog til alle, som har interesse i stemmen, mens 2. del Metoder og 3. del Stemmetyper og stemmeøvelser især henvender sig til den primære målgruppe.

I bogen får vi indblik i, hvilke metoder og øvelser forfatteren har udviklet med udgangspunkt i sin sanguddannelse og gestaltterapien og på baggrund af mange års undervisningserfaringer.

Bogen indeholder en del illustrative cases, der viser terapeutiske processer i forbindelse med stemmeøvelser og lydgivning og der er Qr-koder til eksempler på stemmetyper på Youtube samt en række eksempler på øvelser.

28 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 4/2019

ANMELDELSER

Målgruppen En sympatisk intentionen med bogen er at få alle til at lytte ind bag ordene ind i følelserne og stemmens klang, styrke, energi, stemmeføring, tempo m.m. for derigennem at lytte ind til personligheden.

Men forfatterens ambition er også at gøre metoder og øvelser tilgængelige for alle – bl.a. ledere. Her mener jeg, at hun underkender sin egen kæmpe specialiserede kompetence, sin ”tavse viden”, og overvurderer, hvad man (en leder) kan læse sig til. Man skal selv have gået stemmeudviklingsvejen for at kunne lede andre ad den. Det er min overbevisning, at de foreslåede gestaltterapeutiske og stemmemæssige øvelser vil kunne virke godt på et kursus, dvs. i et trygt, terapeutisk rum med en kompetent kursusleder, der vel at mærke er stemmeuddannet, men det er problematisk at opfordre en hvilken som helst ”leder” til at bedrive terapi.

Stemmeeksemplerne Lisbeth Hultmann har udvalgt 20 forskellige stemmetyper, der beskrives som en slags personlighedstyper med bagvedliggende årsager, desuden forslag til øvelser til forandring og sangforslag.

Der er uden tvivl eksempler på at sammenhængen er som beskrevet, men der er en tendens til forsimpling i både forklaringer af de bagvedliggende årsager og i forslagene til øvelserne (Pessimisten skal synge glædeshymner, og Basunen skal synge vuggeviser). Således f.eks. hos Rømmeren og Den Hæse – her tages der ikke højde for, at der evt. kan ligge fysiologiske problemer bag ’stemmetypen’, som burde tages hånd om af en anden fagperson, f.eks. en øre-næse-halslæge eller logopæd, før man evt. introducerer stemmeøvelser.

Sproget/terminologien Som udgangspunkt er det glædeligt, at der kommer en stemmefaglig bog med fokus på stemme og psykologi, men så mere ærgerligt, at der i bogen er mange faktuelle fejl både i fysiologiske forhold og i en manglende præcision i sprog og terminologi. F.eks. betegner forfatteren stemmelæberne som ”slimhindebeklædte elastiske bånd”, hvilket i bedste fald er upræcist, og stemmens tonehøjderegulering beskrives således, at ”spalten mellem stemmebåndene kan blive smallere eller bredere. Herved bliver tonen højere eller dybere”, hvilket er forkert rent fysiologisk. I nogle af øvelserne er der også upræcise angivelser af øvelsernes effekt. Om Fritz Pearls model om neurosens 5 lag kan bruges på stemmen, vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, men lade andre fagpersoner om at bedømme.

Det er desuden meget uheldigt, at forfatteren holder liv i gamle myter om stammen, f.eks. årsagssammenhængen imellem stammen og chok eller strenge forældre. De faktuelle fejl kunne sandsynligvis have været undgået, hvis forlaget havde valgt at lade en fagperson med viden om stemmens og talens anatomi og fysiologi læse manuskriptet igennem, før det gik i trykken.

Jeg deler forfatterens begejstring for det kæmpe potentiale, der ligger i at arbejde med stemmen i forbindelse med personlig udvikling, og mener, at bogen byder på gode betragtninger om stemme og følelser. Bogen giver også mange gode øvelser, men det er en stor svaghed ved bogen, at terminologien og sproget er upræcist, og at der er en risiko for, at vi, mod forfatterens intention, kommer til at dømme hinanden på stemmetypen i stedet for at være oprigtigt lyttende.

Logopæd Inge Brink Hansen Center for Specialundervisning for Voksne, København

DANSK AUDIOLOGOPÆDI 55. årgang • December 2019 • Nr. 5 Fagblad for tale-, høre- og læsepædagoger. Udgives af Audiologopædisk Forening

Redaktør (ansv.): Per Nielsen,

Randrupvej 14,

2610 Rødovre.

Tlf. 40750682,

Email: pnnn@vordingborg.dk Redaktionsmedl.:

Birthe Wittenhoff Madsen Email: bima.email@gmail.com

Sats: Effective, 6840 Oksbøl DANSK AUDIOLOGOPÆDI udkommer fire gange årligt – i marts, juni, september/oktober og december.

Manuskripter skal være redaktionen i hænde senest hhv. 1/2, 1/5, 15/8 og 1/11. Manuskriptvejl. på www.alf.dk Priser pr. 1.10.2007: Institutionsabonnement: kr. 500,-. Privat abonnement: kr. 350, .

Abonnement i udlandet: kr. 500,-. Løssalg: kr. 100,- pr. nr.

Annoncepriser pr. 1.9.2013, excl. moms: Omslagets s. 2: 5650,-. 1/1 side: 5350,-. 1/2 side: 3100,.

Ved annoncering i samtlige numre i en årgang gives en rabat på 10%.

Annoncestr.: 1/1 side til kant (3 mm besk.) 210x280 mm. 1/1 side 170x242 mm. 1/2 side 170x121 mm.

Oplag: 1300. © Forfatteren og Audiologopædisk Forening.

Synspunkter i artikler og indlæg deles ikke nødvendigvis af bestyrelse og redaktion.

Eftertryk – også i uddrag – kun med forfatterens og redaktionens skriftlige tilladelse.

Abonnement m.v.

Lone Aabye Email: administrator@alf.dk

Audiologopædisk Forening v/ formand Jakob Stenz Ærtemarken 87 2860 Søborg Tlf. 2830 8262 Email: formand@alf.dk

ISSN 2596-5263