Dansk_Audiologopaedi_2019 2_3 by Dansk Audiologopædi

DANSK AUDIOLOGOPÆDI FAGBLAD FOR AUDIOLOGOPÆDER

BEDRE SENT END ALDRIG Artikel skrevet af Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt

S. 5

55. årgang • SEPTEMBER 2019 • Nr. 2+3

VELKOMMEN Indhold

5 8

LEDER

Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt: Bedre sent end aldrig Mette van Amerongen og Julie Hjorth Hansen: Hvad kan CPLOL gør for dig?

11 Veronika Sofia Gamborg og Trine Printz: Oversættelse og intern konsistens af en danske version af singing voice handicap index 19 ANMELDELSER

ALF’s bestyrelse Formand: Jakob Stenz Ærtemarken 87, 2860 Søborg Tlf. 2830 8262 Email: formand@alf.dk Næstformand og tovholder for de regionale kurser: Sahra Mengal Formand for kursusudvalget Nyborg Strand: Jette Flattum Email: Jette.flattum@fiberhjem.dk

Webmaster: Mette van Amerongen Email: webmaster@alf.dk Kasserer: Karina Grønnemose Email: kgr@greve.dk Sekretær: Nina Pedersen Email: ninaped@roskilde.dk Bestyrelsesmedlem tilknyttet Dansk Audiologopædi: Birthe Wittenhoff Madsen Email: bima.email@gmail.com

1. suppleant Frederikke Marie Simonsen 2. suppleant Trine Marie Hansen Medlemmers indmeldelse, udmeldelse, adresseændring, kontingentspørgsmål, kursusbetaling etc. varetages af: Lone Aabye – administrator@alf.dk

LEDEREN

DANSK AUDIOLOPÆDI # 2+3/2019 3

ER DER IKKE MERE, DER FORENER OS END SKILLER OS?

AF JAKOB STENZ, FORMAND FOR ALF En opfordring til medlemmerne af FUA, FTHF, DSLF og ALF! Vi har i Danmark fire logopædiske foreninger, der hver især definerer sig ud fra forskellige vinkler. FUA definerer sig ud fra medlemmernes uddannelse og FTHF ud fra sine medlemmers ansættel-sessted. DSLF har til formål at fremme forskning og kendskab til logopædien og foniatrien, og endelig er der ALF, hvis formål er det noget upræcise: “at varetage medlemmernes faglige og arbejdsmæssige interesser”. Men vi er i realiteten rodet meget ind i hinandens særområder. Rigtig mange universitetsuddannede audiologopæder er ansat i PPR og kunne derfor være medlemmer af FTHF! En del af ALF’s formål “at varetage medlemmernes arbejdsmæssige interesser” varetages af FTHF gennem dennes samarbejde med Danmarks lærerforening. ALF og FUA’s fagblade har i mine øjne gjort meget for at fremme forskning og kendskab til logopædien som er DSLF’ varemærke. ALF har formodentlig lige så mange medlemmer af Danmarks Lærerforening som FTHF og kunne vel med lige så stor ret søge indflydelse i DLF. Vi kommer til hinandens generalforsamlinger, mange er medlemmer af flere foreninger. Formanden for FTHF er medlem af ALF. Webmasteren i ALF har været dirigent på

flere af FUA’s generalforsamlinger. Jeg har selv været medlem af DSLF og kender mange der, om ikke andet for en tid, er medlemmer af flere foreninger. Jeg kunne blive ved – logopæder i Danmark er viklet ind i hinandens områder på kryds og tværs! Hvad er det, som hovedparten af alle vores medlemmer kender os for og bruger os til? Viden! Kurser, seminarer og artikler! Vingsted og Nyborg Strand trækker logopæder fra hele landet, uanset foreningstilhørsforhold. Det samme gælder kurser arrangeret af DSLF, samt andre lokale/regionale kurser arrangeret af ALF og FTHF. Vi er et lille land og logopæder tager de interessante kurser der udbydes, uanset hvilken forening der udbyder. Vi konkurrerer sågar om de samme oplægsholdere. Vi vil jo alle gerne tiltrække så mange deltagere som muligt! Fire foreninger trækker på fire formænd, fire næstformænd, fire kasserere, fire webmastere, fire kursusudvalg osv. Jeg ved at både FUA og FTHF, ligesom ALF, på senere års generalforsamlinger, har været presset mht. at skaffe bestyrelsesmedlemmer. Vores fagblade har i længere tid haft svært ved at blive fyldt med relevant indhold. Vores medlemstal er dalende – stiger lidt når det er opportunt at melde sig ind. Når det på landsplan er så svært at finde folk, der vil lægge et stykke frivilligt arbejde, burde vi så ikke

4 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 2+3/2019

ARTIKEL

lægge kræfterne sammen? I stedet for at sprede det ud over 4 foreninger?!

versitetsuddannede, PPR-ansatte, kommuni kationscentrene, hospitalsansatte, osv.

De fire foreningers formål, som beskrevet i de fire vedtægter, er stort set identiske. Det handler grundlæggende om at varetage faglige og arbejdsmæssige forhold for logopæder. FUA, FTHF og ALF arbejder allerede sammen om en stammeefteruddannelse sammen med Stammeforeningen og omkring opkvalificering af den nuværende diplomuddannelse, samt om en certificering af logopæder i Danmark.

• Være sparringsorgan for ministerier og sty relser (det er vi allerede, men det lidt tilfæl digt hvem af os der deltager, og ikke nødven digvis ud fra en faglig begrundelse).

Så min opfordring lyder: ”Lad os slå os sammen og skabe én stor forening der kan rumme alle logopæder i Danmark”.

• Arbejde for uddannelserne bliver bedre geo grafisk placeret (mere til Jylland).

En sådan forening skulle kunne: • Varetage den tætte kontakt til Danmarks Lærerforening, der nok organiserer omkring 80 % af danske logopæder. Men også Dansk Magisterforening. • Give plads til faglige grupperinger, f.eks. uni-

• Udgive ét fagblad der tilgodeser alle. • Afholde kurser og konferencer i hele landet. • Arbejde for et mere ensartet uddannelsesni veau.

Der er naturligvis ting, vi ikke alle er enige om, og vi har forskellige uddannelser, arbejdssteder, forskellige dagligdage og arbejdsforhold m.m. Men jeg er helt overbevist om at vi vil stå stærkere som faggruppe hvis vi ikke er splittet op i fire foreninger, men derimod står sammen!

Efteruddan dig til fremtiden VIA University College

Kom og blive klogere på Developmental Language Disorder den 14. januar 2020 Konferencedag i forbindelse med Småbørnskonferencen Læs mere og tilmeld dig på via.dk/konferencer

DANSK AUDIOLOPÆDI # 2+3/2019 5

ARTIKEL

BEDRE SENT END ALDRIG! RETTELSE I KONVENTION TIL GLÆDE FOR MANGE

Af Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt, ISAAC Danmark

Endelig blev ”Alternativ og Supplerende Kommunikation” oversat korrekt i FN’s Handicapkonvention.

Handicapkonvention rammesætter mål

FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap - i daglig tale FN’s Handicapkonvention – har siden 2009 dannet rammen for, hvilke mål Danmark skal leve op til for at sikre, at personer med funktionsnedsættelser kan deltage i samfundslivet som alle andre. Det gælder rettigheder, tilgængelighed og kompensation på en lang række områder, herunder rettigheden til kommunikation. Den gældende konventionstekst er skrevet på engelsk. Den blev oversat og offentliggjort på dansk i 2008 af Det Centrale Handicapråd. Danmark tiltrådte konventionen i 2009. Det er den danske oversættelse, som læses og benyttes i Danmark, og som dukker op, når man søger efter Handicapkonventionen på danske søgemaskiner. Men igennem 8 år har der været en graverende oversættelsesfejl i teksten, der vedrører mennesker med kommunikative funktionsnedsættelser. ISAAC Danmark har ad forskellige kanaler arbejdet på at få oversættelsesfejlen rettet. Nu er det endelig lykkedes at møde lydhørhed hos Socialministeren. I november 2017 blev en ny og korrekt oversættelse af Handicapkonventionen offentliggjort i Lovtidende C.

Vigtig konvention for mennesker uden talesprog Mennesker med meget begrænset eller intet talesprog har brug for andre kommunikationsmåder end tale, for at kunne sige hvad de vil, når de vil og til hvem de vil. Deres adgang til Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK) er altafgørende for deres deltagelse og livskvalitet. De har brug for og rettighed til en særlig viden og en særlig indsats overfor de barrierer de møder, som begrænser dem i at kunne kommunikere så frit og selvstændigt som muligt. FN’s Handicapkonvention beskriver rettigheden til ASK. Konventionsteksten er med til at sikre tilstrækkelig specialiseret viden og kompetencer på kommunikationsområdet indenfor både social- og specialundervisningsområdet. Det er vigtigt, at teksten er nøjagtigt formuleret, når man skal henholde sig til den. Der kan være mange forskellige aktører i kommunikationsindsatsen, som har brug for oplysning om rettigheder og muligheder indenfor kommunikationsløsninger, støtte og intervention. Det gælder såvel personer med funktionsnedsættelse som alle omkring dem; nære pårørende, fagpersoner, visitatorer, kommunale/regionale forvaltningsfolk, tilsynspersoner, brugerorganisationer m.fl.

Oversættelsesfejl diskriminerede mennesker med begrænset talesprog

Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK) hedder på engelsk Augmentative and Alternative Communication (AAC) og er benævnt

6 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 2+3/2019 4 steder i den oprindelige engelske FN-Konventionstekst. Men Augmentative and Alternative Communication har siden den danske tiltrædelse været forkert oversat til ”forstørrende og alternativ kommunikation” samme 4 steder i den danske konvention. Den korrekte ordrette oversættelse er ”supplerende og alternativ kommunikation”. Oversættelsen af ”augmentative” til ”forstørrende” har været direkte misvisende, fordi det kraftigt reducerer den bredde, som begrebet AAC dækker. Fejloversættelsen ”forstørrende kommunikation” henviser tydeligvis kun til materialer, der er store, så fx mennesker med synsnedsættelser kan se dem. AAC-begrebet dækker dog langt mere, bl.a. tegnstøttet kommunikation, visuel, auditiv og taktil støttet kommunikation, forskellige symbolsystemer, samt forskellige teknologiske kommunikationsløsninger som talemaskiner, talecomputere og særlige løsninger til social kommunikation over afstand (sms/email/Skype/sociale netværk inkl. særligt betjeningsudstyr). Det vil sige, at vi hidtil har haft en officiel oversættelse, der har tilgodeset mennesker med synsnedsættelser, men diskrimineret en stor del af de mennesker, som er afhængige af ”supplerende” kommunikationsformer. De har slet ikke været nævnt, og har derfor kunnet risikere at få forkert vejledning som følge af en fejlagtig oversættelse. Herved har den danske konventionstekst nærmest modarbejdet en del af de kommunikationsrettigheder, som vi netop med Handicapkonventionen har forpligtet os på at ville sikre. I en officiel dansk oversættelse af konventionen bør det fremgå korrekt, hvilke rettigheder borgere med kommunikationshandicap har, og det har vi heldigvis fået nu. Forhåbentlig kan det mindske afstanden til den ytringsfrihed, som flertallet, der lever uden handicap, regner for en selvfølge. Definition ”Alternativ kommunikation” vil sige, at personen har en anden måde at kommunikere ansigt til ansigt end tale. Fx er manuelle, grafiske eller materielle tegn, morse og

ARTIKEL skrift alternative måder at kommunikere på, når talen mangler. Supplerende (augmentativ) kommunikation betyder støtte- eller hjælpekommunikation. At kommunikationen er supplerende understreger, at oplæring i alternative kommunikationsformer har en dobbelt målsætning: At fremme og støtte personens tale og at sikre en alternativ kommunikationsform, hvis personen ikke udvikler evnen til at snakke.” Kilde: Stephen von Tetzchner og Harald Martinsen: Alternativ og supplerende kommunikasjon. Gyldendal Norsk forlag. 2. udg. 2004, s.7

Find den rigtige FN-Konvention uden fejl Den store udfordring er nu at gøre den korrekte oversættelse af Handicapkonventionen kendt og tilgængelig. Når man søger, får man desværre stadig den gamle Konvention med oversættelsesfejlen som eneste eller hyppigste søgeresultat.

Torsdag den 17. november 2017 blev den rettede udgave af Konventionsteksten offentliggjort i Lovtidende C med den engelske og danske tekst sat op parallelt. Find den her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx?id=194338 eller her: www.isaac.dk ISAAC har kontaktet Det Centrale Handicapråd (DCH) mhp. offentliggørelse og integrering af den nyoversatte Handicapkonvention på DCH’s hjemmeside. Vi har ligeledes opfordret DCH til at udgive en trykt udgave af den nyest gældende konvention til erstatning for den kendte gamle udgave i sort omslag med pink og hvid tekst. ISAAC har også henvendt sig til Institut for Menneskerettigheder mhp. at få offentliggjort og integreret den nye oversættelse af Handicapkonventionen på Instituttets hjemmeside. Det Centrale Handicapråd (DCH) rådgiver regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål og er forum for dialog mellem centrale aktører på handicapområdet. DCH repræsenterer bl.a. brugerorganisationerne i inddragelsen omkring overvågningen af Handicapkonventionens gennemførelse

ARTIKEL Institut for Menneskerettigheder er udpeget af Folketinget til at fremme og overvåge gennemførslen af FN’s Handicapkonvention i Danmark. ISAAC er en international organisation med NGO status under FN. Her arbejdes der på frivillig basis med at fremme udviklingen og kendskabet til alternativ og supplerende kommunikation. På verdensplan har ISAAC medlemmer i 60 lande. ISAAC står for International Society for Augmentative and Alternative Communication. I Danmark omtales AAC som ASK = Alternativ og Supplerende Kommunikation. Se også www. isaac.dk

Her blev oversættelsesfejlen rettet

Fejlen forekom i 4 artikler i FN-Handicapkonvention. Teksten i kursiv kommenterer, hvad fejlen kunne have haft af følger, hvis den havde fået lov at blive: Artikel 2, Definitioner • Artikel 21 ”Ytrings- og meningsfrihed” pkt. b): Her er det angivet, at ”augmentative and alternative communication” der er valgt i henhold til definitionen i artikel 2, skal ac cepteres og gøres lettere at bruge i ”all offi cial interactions”. Hvis de, der skulle hjælpe personen med kommunikationshandicap, kom til at tro, at hjælpen kunne gøres med forstørrende mid ler, så ville de personer, der ikke har syns problematikker men andre fysiske, psykiske og sansemæssige vanskeligheder ikke få den nødvendige hjælp. • Artikel 24 ”Uddannelse” pkt. 3a): Her angives det, at deltagerstaterne skal fremme ind læringen af ”[…]augmentative and alternati ve modes, means and formats of communi cation”. Med den hidtidige danske oversættelse var der fokus på forstørrende metoder, og igen oversås den gruppe af personer, hvor det var helt andre problematikker end de synsmæs sige, der var aktuelle. Og der ville mangle rig tig meget i den indlæring, der skulle tilveje bringes for mennesker med komplekse kom munikationsbehov og deres pårørende.

DANSK AUDIOLOPÆDI # 2+3/2019 7 • Artikel 24 pkt. 4: Her angives det, at delta gerstaterne for at kunne virkeliggøre denne ret, skal uddanne fagfolk og personale, som arbejder på alle niveauer i uddannelsessy stemet. Denne uddannelse skal omfatte ”disability awareness and the use of appro priate augmentative and alternative modes, means and formats of communication, educational techniques and materials to support persons with disabilities”. Med den fejlagtige oversættelse ville en stor gruppe af personer med komplekse kom munikationsbehov igen blive overset, hvis personalet, der skulle støtte op om deres undervisning og implementering af passen de kommunikationsløsninger primært blev uddannet inden for synshjælpemidler.

Stadig brug for viden om ASK

ISAAC oplever fortsat behov for langt mere viden om de alternative og supplerende løsninger, der kan støtte op om borgere med kommunikationsproblematikker, uanset om vi taler om børn, unge, voksne eller ældre. Så selvom den danske oversættelse af Konventionen nu er på plads, er der stadig meget at kæmpe for. Vil du vide mere om Alternativ og Supplerende Kommunikation, kan du kigge nærmere på www.isaac.dk.

8 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 2+3/2019

ARTIKEL

HVAD KAN CPLOL GØRE FOR DIG? Artiklen er skrevet af: Mette van Amerongen, webmaster i ALF og CPLOL-repræsentant, mailadresse: webmaster@alf.dk Julie Hjorth Hansen, logopæd i Silkeborg og CPLOL-repræsentant, mailadresse: Juliehjorth.hansen@silkeborg.dk CPLOL – Commité Permanent de liaison des Orthophonistes – Logopèdes de l’Union Européenne – er den europæiske samarbejdsorganisation for logopædi. Måske har du aldrig hørt om CPLOL og hvis du har, ved du så hvad de laver og i sidste ende, hvad de kan gøre for dig? De sidste 6 år har ALF udlånt en af vores to pladser i CPLOL til FUA, som har været repræsenteret med Maria Rønlev-Berwald. Det har været et godt samarbejde, både mellem ALF og FUA og mellem de to repræsentanter. Der vil jeg, Mette, gerne takke Maria for de faglige og personlige samtaler, der kunne vare til langt ud på natten (under en CPLOL weekend soves der ikke så meget), for godt selskab på dette vidunderlige og mærkelige eventyr, for lysten til at prøve alverdens mad og for aldrig at sige nej til at tage en alternativ rute hjem. Det har været en fornøjelse, og du vil blive savnet. Held og lykke på dit nye eventyr.

Den nye repræsentant

Den nye repræsentant hedder Julie Hjorth Hansen og hun deltog for første gang, med kort varsel, i CPLOLs møde og kongres i maj i Portugal. Julie præsenterer sig således: ”Det glæder mig at være den nye CPLOL-delegat, som repræsenterer Audiologopædisk Forening (ALF). Jeg er uddannet på Syddansk Universitet i juni 2017. Igennem min uddannelse har jeg været særligt optaget af dynamisk testning indenfor audiologopædien og udredning

af to- og flersprogede børn og de udfordringer, som vi møder i praksis med henblik på at differentiere mellem sprogligindlæringsvanskeligheder og manglende erfaringer med testsproget/andetsproget. Under min bachelorgrad og kandidatuddannelse udviklede jeg en dynamisk test, som indeholder nonordsrepetitionstest og haptisk genkaldelsestest. Formålet var at opnå viden om, hvorvidt det dynamiske testmateriale kunne anvendes til at afdække børns tilegnelsesforudsætninger (læringspotentiale) for dansk ordforråd. I undersøgelsen (N 28) blev det konkluderet, at det var muligt at skelne mellem børnenes præstationsniveau og læringsudbytte, som følge af mediering i testsituationen. Jeg har således særlig interesse indenfor dynamisk testning, tosprogede og flersprogede børn, vurdering af læringspotentiale og udvikling af test, som er anvendelige på børn med forskellige lingvistiske og kulturelle baggrunde. Jeg er til dagligt ansat i Silkeborg Kommune (PPR), hvor jeg arbejder med børn fra 0-18 år. I det omfang det er muligt, afholder jeg gerne oplæg, særligt med afsæt i mit speciale og om dynamisk testning inden for audiologopædien. Jeg ser frem til at deltage i det næste CPLOL-møde i Riga, og lære meget mere om kommissionsarbejdet og få indsigt i den logopædiske praksis på tværs af Europa”. Jeg, Mette, glæder mig at dele CPLOL eventyret med Julie – og ALFs medlemmer fortsat.

ARTIKEL

Og hvad kan I så bruge CPLOL til?

CPLOL står for Comité Permanent de Liaison des Orthophonistes-Logopèdes de l’UE (fransk) eller Standing Liaison Committee of E.U. Speech and Language Therapists and Logopedists (engelsk) og er en interesseorganisation for logopæder på tværs af Europa. Der er 32 medlemslande, så der er potentiale for at vidensdele og netværke bredt, men indtil nu har feedback været, at synligheden af CPLOL’s arbejde har været – ja, lille. En af de ting, CPLOL fokuserer meget på, er at være til gavn for medlemmerne og synligheden for offentligheden. I foråret 2018, lige i tide til European Day of SLT den 6. marts, lancererede vi et nyt websted på www.cplol.eu. Det er den samme adresse som du måske kender, men nu er det lettere at få adgang til og dele relevante materialer. Når du på www.cplol.eu klikker på The Profession i øverste bjælke, finder du en fane kaldet Continuing Professional Development (CPD). På kommissionsmøderne, to gange om året, udfylder alle delegerede skemaer, og et af emnerne er kommende nationale begivenheder. Efter mødet overfører webmasteren disse til CPD på webstedet, så alle let har adgang til viden om workshops, konferencer, kongresser, foredrag og så videre. Vi har talt i kommissionerne om, hvorvidt vi kun skulle uploade engelsk og fransksprogede aktiviteter, da disse er CPLOLs to officielle sprog, men vi besluttede, at vi ikke skulle stoppe nogen i at forsøge at forstå islandsk, tyrkisk eller endda tysk. Webstedet opdateres løbende og med links, hvis dette er blevet leveret. CPLOL er ikke involveret eller ansvarlig for disse aktiviteter. Det er en service at dele information og skabe et overblik over CPD i hele Europa. Under The Profession i øverste bjælke finder du også fanen kaldet Scientific journals. Her findes en oversigt over alle logopædiske tidsskrifter i de 32 medlemslande, kategoriseret efter land, navn på journal, online-versioner og på hvilken måde de er indekseret. Det er delegerede, der arbejder med at opdatere oversigten og sørge for, at alle links er gyldige. CPLOL giver ingen oversættelse af tidsskrifterne og er ikke ansvarlige for indholdet. Det er kun en service at dele informationen og skabe et overblik over videnskabelig litteratur i hele Europa.

DANSK AUDIOLOPÆDI # 2+3/2019 9 Der er endnu mere at kigge efter under The Profession i øverste bjælke. Her finder du også alle oplysninger om ”European Day of SLT”. En af arbejdsgrupperne i Commission of Professional Practice arbejder året rundt for at levere materialer til temaet- bl.a. artikler, ekspertudtalelser, links, plakater fra delegerede og mere. Dette er helt frit tilgængeligt på hjemmesiden, både for det kommende år, men også de sidste par år. Arbejdsgruppen er også meget aktiv vedrørende strukturen og formidlingen af de oplysninger, som vil blive forbedret i løbet af sommeren. Den offentlige dokumentafdeling på den nye hjemmeside har samme organisation af filerne som det gamle websted, og vi ved, at dette er et af emnerne, vi fik meget feedback på under brainstorming og pilotafprøvning af det nye websted. Der er blevet oprettet en hel arbejdsgruppe af både erfarne og nye delegerede i Professionel Practice for at gøre hele dette område af webstedet mere brugervenligt og gøre det lettere at finde præcis, hvad du er leder efter. I øverste bjælke er der også en fane kaldet Links. Her finder du oplysninger om delegater og medlemsorganisationer, internationale samarbejdspartnere og som en ny funktion ”International projects related to logopediatrics and phoniatrics”. Her finder du information om og links til europæiske og internationale projekter, f.eks. Cost Action og online netværk for logopæder. Input til denne side er meget velkommen og kan mailes til profpractice@cplol. eu. I nogle tilfælde er CPLOL-delegerede involveret i projekterne, men CPLOL som organisation tager ikke nødvendigvis del i projekterne og er ikke ansvarlige for noget af indholdet. Det er kun en service at dele information om sådanne projekter internationalt. Hvis I har forslag til fagligt arbejde på europæisk plan, så hjælper vi gerne med at finde dét der allerede findes og ellers kan vi viderebringe forslag til arbejdsgrupper til kommissionsmøderne. CPLOL er også jeres forening.

10 DANSK AUDIOLOGOPĂ&#x2020;DI # 2+3/2019

ARTIKEL

NORDISK AUDIOLOGISK SELSKAB / NORDIC AUDIOLOGICAL SOCIETY CONFERENCE IN ODENSE, DENMARK, MAY 13-15, 2020 We are happy to welcome you to the NAS2020 conference in Odense, Denmark. The conference takes place May 13-15 2020. The venue of the conference is the new culture and conference centre, ODEON, located in the heart of Odense within walking distance to the central train station. The organizing committee is planning a varied and ambitious scientific program focusing on Nordic speakers and at the same time giving room for sessions with international keynote speakers. We encourage Nordic colleagues in the field of audiology to submit abstracts for presentations in the free sessions or as posters. Kick-off for the conference is Wednesday morning May 13 2020. We recommend that participants arrive on Tuesday May 12 and take part in the welcome reception arranged prior to the conference. In addition to the professional topics at the conference, we plan to offer an exciting social program. We look forward to seeing you in Denmark May 2020. The conference is open for registration. Early Bird registration at reduced fee is possible until January 31 2020. Please find additional information and updates about the conference at http://nas2020.sdu.dk/

Best regards Rikke Schnack-Petersen Chair of the organizing committee

DANSK AUDIOLOPÆDI # 2+3/2019 11

ARTIKEL

OVERSÆTTELSE OG INTERN KONSISTENS AF EN DANSK VERSION AF SINGING VOICE HANDICAP INDEX Artiklen er skrevet af Veronika Sofia Gamborg, Stud. KA Audiologopædi, Syddansk Universitet, Odense. Kirkesanger i Odense Domkirke og Paarup kirke. E-mail: veronikagamborg@gmail.com Trine Printz, Audiologopæd, ph.d.-studerende, Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F / Odense Universitetshospital, Klinisk Institut / Syddansk universitet. E-mail: trine. printz@rsyd.dk Voice Handicap Index (VHI) bruges i Danmark til undersøgelse af selvoplevet handicap hos personer med stemmeproblemer. Adskillige studier har dog vist at VHI ikke giver et adækvat billede af sangstemmehandicap, eftersom spørgeskemaet kun omhandler talestemmen. Det er derfor substantielt at oversætte og validere Singing Voice Handicap Index til dansk. Denne artikel er et uddrag af bacheloropgaven Translation and internal consistency of a Danish version of the Singing Voice Handicap Index (Gamborg, 2018). Voice Handicap Index (VHI) (Jacobson et al., 1997) er et psykometrisk spørgeskema designet til vurdering af selvoplevet stemmehandicap hos stemmebrugere. Skemaet er blevet oversat til dansk (Fibiger, 2006) og har været anvendt i dansk logopædisk praksis i mere end et årti, men er dog først valideret i 2018 (Sorensen et al., 2018). Skemaet er nu en integreret del af udredningsprocessen for personer med stemmelidelser, herunder alle kategorier af stemmebrugere. Brugen af det samme udredningsværktøj til en bred befolkning kan imidlertid resultere i, at der ikke tages hensyn til de til tider meget

forskellige stemmekrav, som stemmebrugere møder i henholdsvis erhverv og hverdag. En indskolingslærer kan for eksempel have brug for en stærk stemme, som kan høres i et støjfyldt klasseværelse, men en grov stemmekvalitet eller manglende evne til at synge i falset vil ikke give anledning til, at han eller hun oplever handicap. For sangere derimod kan de mindste ændringer i ambitus, intonation eller stemmekvalitet udgøre en karrieremæssig trussel, hvorfor de ofte søger hjælp på grund af netop sangstemmespecifikke symptomer (Rosen & Murry, 2000). Ifølge Rosen and Murry (2000) scorer sangere generelt markant lavere i VHI end ikke-sangere. En lav VHI score hos sangere kan forestille et signifikant handicap og bør tages i betragtning i udredningen af en sangers stemmeproblem (Rosen & Murry, 2000). Murry, Zschommler og Prokop (2009) fandt at sangere scorede 11% højere i en version af VHI-10 hvor tre items blev erstattet af sangstemmespecifikke udsagn og konkluderede, at udsagn relateret til sangstemmen afspejler en større selvopfattelse af handicap og giver en større indsigt i det specifikke stemmeproblem (Murry et al., 2009). Dette indikerer, at VHI er utilstrækkelig som udredningsværktøj til sangere, som repræsenterer

12 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 2+3/2019 en væsentlig undergruppe af stemmebrugere. Som følge heraf udviklede man en sangerspecifik adaptation af VHI, kendt som SVHI (Cohen, Statham, Rosen, and Zullo (2009). SVHI er siden oversat til flere sprog og integreret i flere lande, men en dansk version af SVHI er endnu ikke publiceret. Formålet med dette studie var derfor at lave en dansk oversættelse af SVHI samt vurdere SVHIs interne konsistens. Singing Voice Handicap Index (SVHI) SVHI indeholder 36 sangstemmerelaterede udsagn, fordelt på 10 fysiske, 10 funktionelle og 16 emotionelle udsagn. På samme vis som i VHI, scores hvert udsagn fra 0 (aldrig) til 4

ARTIKEL (altid), og den samlede score varierer fra 0 til 144, hvor højere score betyder større handicap (Benninger, Murry, & Johns, 2016). SVHI er valideret på flere andre sprog end dansk og har udvist god pålidelighed og høj intern konsistens. Tabel 1 viser seks kendte validerede oversættelser af SVHI. Den er mere følsom end VHI i langtidsevaluering af behandlingsresultater blandt sangere (Cohen et al., 2009). Skemaet er blevet forkortet til SVHI-10 (Cohen et al., 2009), yderligere tilpasset til Modern Singing Handicap Index og Classical Singing Handicap Index (Loiola-Barreiro & Silva, 2016) og oversat til flere sprog.

Tabel 1 - en oversigt over seks validerede oversættelser af SVHI

Oversættelse Det er billigere og mindre tidskrævende at oversætte testmateriale fra andre sprog end at lave nyt (Harkness & Schoua-Glusberg, 1998). En god oversættelse kræver dog en avanceret procedure, som sikrer at oversættelsen ikke afhænger af en enkelt persons færdigheder og subjektive dømmekraft. Ofte anbefales en tilgang som involverer flere uafhængige oversættere, og en komité der godkender det endelige produkt. Imidlertid er denne tilgang arbejds-, tids- og omkostningskrævende og derfor ofte ikke anvendelig. Den traditionelle ”direkte” eller ”en-til-en” tilgang er billigere og enklere, men samtidig afhængig af en enkelt persons opfattelse, hvilket potentielt kan gå ud over datakvaliteten (Harkness & Schoua-Glusberg, 1998). Ekstern vurdering af direkte oversættelser er derfor essentiel for at sikre en høj kvalitet i det endelige produkt. Harkness and Schoua-Glusberg (1998) anbefaler, at direkte oversættelser bedømmes af en komité. Andre vurderingsmuligheder omfatter mono- og bi-

lingval feedback, hvor oversættelsens kvalitet vurderes ved at sammenligne den med kildeteksten, og tilbageoversættelse, hvor en anden person oversætter oversættelsen tilbage til dens originale sprog, hvorefter den sammenlignes med den originale tekst (ibid.). Det er vigtigt at bemærke, at oversættelsen af et instrument kun er en del af dets adaptation, da validitet og reliabilitet undersøges ved hjælp af statistiske beregninger. Validering af spørgeskemaer Spørgeskemaer som VHI og SVHI er psykometriske instrumenter designet til at måle ikkeobserverbare konstrukter (f.eks. opfattelse af stemmehandicap) via subjektiv vurdering (Kim 2009). For at kunne drage gyldige konklusioner fra forskningsinstrumenter skal disse først valideres. Her kan anvendes en kombination af tre valideringsmetoder: 1) test-retest reliabilitet, 2) intern konsistens og 3) klinisk validitet. Intern konsistens måler sammenhængen mel-

ARTIKEL lem instrumentets elementer i forhold til hinanden. Dette bruges til at sikre, at instrumenter har et tilstrækkeligt antal elementer i betragtning af kompleksiteten af deres konstrukt og samtidig det minimale niveau af målefejl. Test-retest reliabilitet og klinisk validitet bliver ikke undersøgt i dette projekt grundet dets begrænsede omfang og tidsramme. Procedure/fremgangsmåde

Figur 1 viser en oversigt over fremgangsmåden for studiet.

DANSK AUDIOLOPÆDI # 2+3/2019 13 Metode & resultater Studiet blev gennemført i Odense, Danmark, mellem marts og maj 2018. Det består af to dele: et kvalitativt-prospektivt studie bestående af oversættelsen af SVHI til dansk og et validitetsstudie, der undersøger den danske SVHIs interne konsistens.

14 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 2+3/2019

Oversættelse Oversættelsesprocessen af SVHI til dansk kan opdeles i tre niveauer: 1) oversættelse af SVHIs 36 udsagn, 2) oversættelse af instruktionerne samt baggrundsspørgsmål og 3) yderligere justeringer. En tretrins vurdering blev brugt til at evaluere oversættelsens kvalitet og efterfølgende tilpasning: 1. Feedback fra tosprogede logopæder 2. Engelsk tilbageoversættelse (”back translati on”) 3. Pilottest De 36 udsagn Der sigtedes mod en tæt og bogstavelig gengivelse af spørgeskemaets 36 udsagn og de tre subskalaer i et forsøg på at bevare deres indhold. Dette var dog ikke altid muligt. Da de tre subskalaer og deres forkortelser (Physical=P, Functional=F, Emotional=E) ikke blev oversat til dansk i det danske VHI, ville oversættelsen i det danske SVHI være unødvendig og muligvis forvirringsskabende, hvorfor de originale engelske forkortelser blev bevaret. Det var ydermere nødvendigt at tilpasse formuleringerne af udsagnene P10 og P21 for at afklare deres betydning, som handlede om termerne for tonehøjde og stemmestyrke. I udsagn P10 anvendes udtrykket my high voice. At oversætte dette direkte som min høje stemme kunne have ført til misforståelser, da det danske ord høj kan henvise til både høj tonehøjde og høj volumen (Det Danske Sprogog Litteraturselskab). Af denne grund var det at foretrække at oversætte high som lys, som ikke kan bruges til at referere til højt volumen, kun til høj tonehøjde (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab). Ligeledes anvendes i udsagn P21 ordet loudly. Jeg valgte at oversatte det som kraftigt i stedet for højt, eftersom ordet kraftigt kun kan referere til høj volumen, ikke høj tonehøjde. Den danske oversættelse af spørgeskemaet blev sendt til tre tosprogede stemmelogopæder til evaluering. Deres feedback blev brugt til at modificere og rette i oversættelsen. Til sidst blev spørgeskemaet sendt til en fjerde logopæd som oversatte det tilbage til engelsk. Den engelske tilbageoversættelse blev deref-

ARTIKEL ter sammenlignet med den originale engelske SVHI, og den danske oversættelseskvalitet vurderet som værende ”høj”.

Instruktioner og supplerende spørgsmål Hvor det var muligt anvendtes de samme formuleringer i instruktioner og supplerende spørgsmål som i den danske VHI. Dette blev gjort for at lette anvendeligheden af SVHI, da såvel denne som VHI sandsynligvis ofte vil være administreret af og til de samme personer. Instruktionerne blev oversat fra Cohen et al. (2007) og der blev tilføjet supplerende spørgsmål om deltagerne (spørgsmål 1 og 2) fra andre versioner af VHI og SVHI. I den danske VHI og i en SVHI version anvendt af Baylor Institute for Rehabilitation (baylorhealth. edu) bedes deltagerne vurdere, hvor snakkesalige de er. Dette spørgsmål blev ekskluderet, eftersom det ikke har relevans til sangstemmen og hverken figurerer i den originale VHI (Jacobson et al., 1997) eller i SVHI versionen fra Performer’s Voice (Benninger et al., 2016). For at sikre testgruppens heterogenitet blev der tilføjet et spørgsmål vedrørende sangeres primære musikgenre (rytmisk eller klassisk).

Pilottest Der blev udført en pilottest af den danske SVHI på en lille gruppe sangere med det formål at opdage mulige tvetydigheder i udsagnene. Femten sangere fra eget netværk blev bedt om at udfylde det danske SVHI. For at sikre en repræsentativ heterogen sample blev sangerne valgt ud fra følgende kriterier: • Både professionelle og amatør-/fritidssange re • Både stemmeraske sangere og sangere med stemmeklager • Både klassiske og rytmiske sangere • Både mænd og kvinder Sangerne fik udleveret den danske SVHI og blev opfordret til at stille spørgsmål eller tænke højt, hvis de oplevede tvivl under udfyldelsen. Spørgeskemaet blev besvaret af 13 sangere: seks kvinder og syv mænd (alder: median 28 år, range 21-56 år), herunder ni klassiske og fire rytmiske sangere. Fem brugte deres sang

ARTIKEL stemme professionelt i deres erhverv og otte enten i deres deltidsjob eller i deres fritid. Nogle respondenter bad om præcisering af udsagn, de fandt uklare. Disse spørgsmål og kommentarer medvirkede til at specificere og tydeliggøre udsagnene. Den mest bemærkelsesværdige kommentar kom fra en mandlig respondent, i betragtning af formuleringen af udsagn F16 - Min sangstemme er aldrig normal. Han mente, at dette udsagn ikke kunne besvares ved hjælp af de fem givne muligheder, fordi dens formulering indeholder ordet aldrig. Det er for eksempel ikke muligt at svare undertiden eller næsten altid på Min sangstemme er aldrig normal, da ordet aldrig er absolut i sig selv, hvorfor dette ville skabe et paradoks. Udsagnet kunne kun besvares ja eller nej. I betragtning af udsagn F16 som korrespondent af udsagn F12 - Min talestemme er ikke normal valgte jeg at ændre dens formulering til at være i overensstemmelse med F12; Min sangstemme er ikke normal. Distribution og udfyldelse af det endelige SVHI skema Den endelige version af den danske SVHI blev sendt til otte sangere fra eget private netværk og postet på en Facebook-gruppe for sangere

DANSK AUDIOLOPÆDI # 2+3/2019 15 med mere end 5000 medlemmer. Eneste kriterier for udvælgelsen af deltagere var, at de identificerede sig selv som sangere og forstod dansk. Deltagerene blev kategoriseret efter køn, faglig status, sangstil og sundhedstilstand. Sangere, der brugte deres sangstemme som deres primære indtægtskilde, og konservatoriestuderende med sang som hovedfag blev klassificeret som professionelle sangere. De, som brugte deres sangstemme i deres fritid eller som en sekundær indtægtskilde, blev kategoriseret som fritidssangere. Til sidst blev deltagerene opdelt i rytmiske og klassiske sangere, og raske sangere og sangere med stemmeklager. I alt 45 deltagere udfyldte SVHI. Elleve deltagere svarede ikke på alle spørgsmål, og deres svar blev derfor slettet. Den resterende sample bestod af 34 sangere med en gennemsnitlig alder på 33 år (SD = 11,5, spændvidde 22-66 år). 16 sangere (47%) besvarede spørgeskemaet to gange med et interval på 7-16 dage imellem. Eftersom alle diskuterede kategorier af respondenter var repræsenteret, betragtes testgruppen som heterogen og repræsentativ for målpopulationen.

16 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 2+3/2019

Testprotokol Der blev redegjort for formålet med studiet og deltagerene blev informeret om anonymisering. Deltagerene blev bedt om at besvare spørgeskemaet to gange med en uges mellemrum og modtog ingen yderligere instruktion. En uge fra datoen for deres første besvarelse modtog deltagerene en påmindelse om at udfylde den danske SVHI på ny. Validering SVHIs interne konsistens blev estimeret ved hjælp af Cronbachs alpha til α = 0,97. Dette svarer til en udmærket (EN – excellent) intern konsistens, lig den oprindelige SVHIs α på 0,97 (Cohen et al., 2007). Sagt på en anden måde, indikerer testen, at den danske SVHI er et validt redskab i den kliniske logopædiske praksis. Metodologiske styrker og svagheder Tre-trins-vurderingsmetoden (bilingval feedback, engelsk tilbageoversættelse og pilot test) sikrede en oversættelse af høj kvalitet. De supplerende spørgsmål om sangernes baggrund gjorde det muligt at vurdere deltagergruppens heterogenitet og sikre, at samplet var repræsentativ for målpopulationen. Spørgeskemaet blev distribueret online, hvilket sikrede en større og mere heterogen sample end brugen af private netværk ville have gjort. Det gjorde det samtidig lettere og mindre tidskrævende for deltagerne at besvare. Ingen af pilottestdeltagerne har anført en medicinsk diagnose. Selvom nogle af deltagerne angav en stemmeklage, gør manglen på diagnoser det tvivlsomt om pilottesten var repræsentativ for målpopulationen. På trods af min indsats for at præcisere udsagnenes formuleringer kan udsagn P10 stadig anses som tvetydig, da udtrykket lys (EN - light) også kan relatere til klang. Eftersom de fleste deltagere har forstået det korrekt og at jeg ikke kan finde en bedre passende oversættelse, betragter jeg det alligevel som tilstrækkeligt. Den danske SVHI viser indtil videre en udmærket (EN - excellent) intern konsistens, som foreløbig indikerer at den kan bruges som ud-

ARTIKEL redningsværktøj i audiologopædisk praksis. Der kræves imidlertid en større samplestørrelse for at kunne drage en endelig konklusion. Der mangler desuden stadig at blive testet reliabilitet og klinisk validitet. Dette arbejde er påbegyndt. SVHI skemaet er indsat som bilag i slutningen af denne artikel. Konklusion SVHI er et mere hensigtsmæssigt instrument til vurdering af sangeres stemmelidelser end VHI. Spørgeskemaet er nu oversat til dansk og dens interne konsistens vurderet høj, dog på en relativt lille stikprøve. Denne danske version af SVHI har potentiale til på sigt at give klinikere større indsigt i deres patienters opfattelse af deres sangstemmehandicap og dermed medvirke til undersøgelse og behandling af den syge sangstemme. Yderligere undersøgelse af SVHIs validitet og pålidelighed er nødvendig for at kunne drage endegyldige kliniske konklusioner. PS: Efterlysning af sangere For at validere den danske SVHI har jeg brug for omkring 350 sangere både med og uden stemmeproblemer til at udfylde skemaet i løbet af det næste år. Jeg mangler en del deltagere, så skriv endelig en mail til veronikagamborg@ gmail.com hvis du/I har mulighed for at uddele nogle spørgeskemaer!” Med venlig hilsen Veronika Sofia Gamborg

DANSK AUDIOLOPÆDI # 2+3/2019 17

ARTIKEL Bilag

SINGING VOICE HANDICAP INDEX

Introspørgsmål Navn:

Fødselsdato:

Dette er udsagn, som mange mennesker har brugt til at beskrive deres sang og indflydelsen af deres sang på deres liv. Sæt venligst en ring om svaret, der angiver, hvor ofte du har haft den samme oplevelse i den sidste måned. (0 = aldrig 1 = næsten aldrig 2 = undertiden 3 = næsten altid 4 = altid)

Dato:

Spørgsmål 1 (besvar dette spørgsmål ved at markere enten A, B eller C med ét kryds): Jeg har hovedsagelig brug for min (tale)stemme: A) i mit erhverv (f.eks. som lærer, præst, advokat eller sælger). B) i min fritid (f.eks. som træner eller til andet foreningsarbejde). C) til almindelig samtale i dagligdagen. Spørgsmål 2 (besvar dette spørgsmål ved at markere enten A, B eller C med ét kryds): Jeg har hovedsagelig brug for min sangstemme: A) i mit erhverv (f.eks. hovederhverv som sanger eller sangstuderende). B) i min fritid (f.eks. korsanger, sanger i et band, bierhverv som sanger). C) i ingen af ovennævnte sammenhænge. Jeg synger kun lidt eller aldrig. Spørgsmål 3 (besvar dette spørgsmål ved at markere enten A eller B med ét kryds): Jeg synger hovedsagelig (genre): A) rytmisk B) klassisk

Normal stemme

Mildt problem

Moderat problem

Alvorligt problem

 2018 Veronika Sofia Gamborg, må frit kopieres til eget brug

F19.

Jeg har svært ved at styre luftfyldtheden i min stemme.

P20. Jeg har svært ved at styre hæsheden i min stemme.

P21. Jeg har problemer med at synge kraftigt.

F22.

E23. Jeg føler mig bekymret over min sang.

E24. Min sang lyder anstrengt.

E25. Min talestemme er hæs, efter jeg har sunget.

P26. Min stemmekvalitet er svingende.

E27. Min sangstemme gør det svært for publikum at høre mig.

Jeg har svært ved at intonere rent når jeg synger.

E28. Min sang får mig til at føle mig handicappet.

E29. Min sangstemme trættes hurtigt.

E30. Jeg føler en smerte-, kilde- eller kvælningsfornemmelse, når jeg synger.

E31. Jeg er usikker på, hvad der kommer ud, når jeg synger.

E32. Jeg føler noget mangler i mit liv på grund af min

E33. Jeg er bekymret for, at mine sangproblemer vil få mig til at miste penge.

E34. Jeg føler mig ekskluderet fra musikscenen på grund af min stemme.

manglende evne til at synge.

E35. Min sang får mig til at føle mig utilstrækkelig.

E36. Jeg er nødt til at aflyse forestillinger, arrangementer, prøver eller øvelser på grund af min sang.

 2018 Veronika Sofia Gamborg, må frit kopieres til eget brug

Det kræver en stor indsats at synge.

Min stemme knækker.

F3.

Jeg er frustreret af min sang.

P4.

Folk spørger "Hvad er der galt med din stemme?" når jeg synger.

F5.

Min evne til at synge varierer dagligt.

F6.

Min stemme svigter, når jeg synger.

E7.

Min sangstemme generer mig.

F8.

Mine sangproblemer gør, at jeg ikke har lyst til at synge/performe.

E9.

Jeg er flov over min sang.

P10. Jeg kan ikke bruge min "lyse stemme" (falset/randregister).

Spørgsmål 4: Vurder venligst selv, hvor alvorligt du oplever dit stemmeproblem er (sæt en ring om det tal, der passer bedst): 1

F1. P2.

F11.

Jeg bliver nervøs, når jeg skal synge på grund af mine sangproblemer.

F12.

Min talestemme er ikke normal.

P13. Jeg er tør i halsen, når jeg synger.

P14. Jeg har måttet fjerne nogle sange fra mit repertoire.

E15. Jeg stoler ikke på min sangstemme.

F16.

P17. Jeg har svært ved at få min stemme til at gøre, hvad jeg vil have den til.

P18. Jeg skal "presse" for at producere min stemme, når jeg synger.

Min sangstemme er ikke normal.

 2018 Veronika Sofia Gamborg, må frit kopieres til eget brug

18 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 2+3/2019 Kilder

• baylorhealth.edu. SVHI - Baylor Scott & White He alth. Retrieved from https://baylorhealth.com/Si teCollectionDocuments/Documents_All Saints/ BIR pages/SVHI - Singing Voice Handicap Index. pdf) • Benninger, M. S., Murry, T., & Johns, M. M. (2016). The performer’s voice. • Cohen, S. M., Jacobson, B. H., Garrett, C. G., Noordzij, J. P., Stewart, M. G., Attia, A., . . . Cleveland, T. F. (2007). Creation and va lidation of the Singing Voice Handicap Index. Ann Otol Rhinol Laryngol, 116(6), 402-406. doi:10.1177/000348940711600602 • Cohen, S. M., Statham, M., Rosen, C. A., & Zullo, T. (2009). Development and validation of the Singing Voice Handicap-10. Laryngoscope, 119(9), 1864-1869. doi:10.1002/lary.20580 • Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den Danske Ordbog: høj. Retrieved from http://ord net.dk/ddo/ordbog?select=høj,2&query=høj • Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den Danske Ordbog: lys. Retrieved from http://ord net.dk/ddo/ordbog?select=lys,2&query=lys • Fibiger, S. (2006). Voice handicap index og effek tevaluering af logopædisk stemmebehandling (Vol. 6). Odense: Center for Rehabilitering og Specialrådgivning. • Gamborg, V. S. (2018). Translation and inter-

ARTIKEL nal consistency of a Danish version of the Singing Voice Handicap Index. Bachelor thesis. Logopæ di. University of Southern Denmark. • Harkness, J., & Schoua-Glusberg, A. (1998). Questionnaires in translation. In J. Harkness (Ed.), Cross-cultural survey equivalence (pp. 87 126). Mannheim, Germany: Zentrum für Umfra gen, Methoden und Analysen -ZUMA-v • Jacobson, B. H., Johnson, A., Grywalski, C., Sil bergleit, A., Jacobson, G., Benninger, M. S., & Newman, C. W. (1997). The Voice Handicap In dex (VHI)Development and Validation. American Journal of Speech-Language Pathology, 6(3), 66-70. doi:10.1044/1058-0360.0603.66 • Loiola-Barreiro, C. M., & Silva, M. A. (2016). Vocal handicap index in popular and erudite pro fessional singers. Codas, 28(5), 602-609. doi:10.1590/2317-1782/20162015226 • Murry, T., Zschommler, A., & Prokop, J. (2009). Voice handicap in singers. J Voice, 23(3), 376 379. doi:10.1016/j.jvoice.2007.10.013 • Rosen, C. A., & Murry, T. (2000). Voice handicap index in singers. J Voice, 14(3), 370-377. • Sorensen, J. R., Printz, T., Mehlum, C. S., Heide mann, C. H., Groentved, A. M., & Godballe, C. (2018). Cross-cultural Adaption and Validati on of the Danish Voice Handicap Index. J Voice. doi:10.1016/j.jvoice.2018.01.010

ANMELDELSER

DANSK AUDIOLOPÆDI # 2+3/2019 19

Trine Lykke Gandil Betydeligt En grundbog i morfologi for undervisere i læsning og stavning Forlag: Samfundslitteratur, 2019 176 sider, 198 kr. Denne bog handler om sprogets mindste betydningsbærende enheder, nemlig morfemerne. Forskning viser at god morfologisk opmærksomhed og morfematiske færdigheder har betydning for både læseforståelse, læsehastighed, ordkendskab og stavefærdigheder. Vi ved også, at morfologisk opmærksomhed kan styrkes hos elever og kursister med ringere sproglige forudsætninger gennem direkte undervisning i morfologisk opmærksomhed og brug af morfematiske strategier. Skal man undervise børn, unge eller voksne i læsning, stavning og skrivning, har man brug for et grundigt indblik i det danske sprogs indretning. Det kan være et godt udgangspunkt at være en god sprogbruger, men det er typisk ikke tilstrækkeligt i sig selv. Grundig viden om morfologi kan styrke den underviser der ønsker at kunne udpege, forklare og kategorisere ords opbygning og orddeles funktion i sproget for børn eller voksne på en pædagogisk måde. Gennem præsentation, praktiske øvelser med løsningsforslag og refleksionsøvelser gør bogen læseren fortrolig med morfologi. Bogen tilbyder argumenter for at undervise i morfologi og et begrebsapparat og analysemetoder til at vurdere og udvikle usikre stavere og læseres morfologiske opmærksomhed, ordlæsestrategier og stavestrategier. Bogen falder i tre dele. I første del introduceres centrale sproglige grundbegreber og relevansen ved at arbejde med morfologi. I anden del gås i dybden med de enkelte morfemtyper og herefter principperne for sammensætning, afledning og bøjning. I bogens tredje del ses på vurdering af morfematiske færdigheder og undervisningstiltag. Bogen henvender sig til alle med interesse for dansk sprog, herunder nuværende eller kommende undervisere i læsning og stavning, læsevejledere og specialundervisere. Det kan fx være undervisere på mellemtrinnet og i udskolingens almene læse- og staveundervisning, i særligt tilrettelagte eller understøttende forløb, på ungdomsuddannelserne eller i læseundervisningen for unge og voksne (FGU, FVU, OBU m.v.).

Jane R. Madell, Carol Flexer, Jace Wolfe & Erin C. Schafer Pediatric Audiology Diagnosis, Technology, and Management ISBN: 9781626234017 Forlag: Thieme, 2019 440 sider, ca. 800 kr. Den netop udkomne tredje udgave af Pediatric Audiology: Diagnosis, Technology, and Management er en opdateret udgave af Jane Madell og Carol Flexers bog om børneaudiologi fra 2013. Jane Madell og Carol Flexer er velkendte i Danmark for deres mangeårige væsentlige bidrag til indsatserne for børn med behandlingskrævende hørenedsættelse, og som tovholdere på den nye bog har de i redaktionsgruppen suppleret sig selv med Jace Wolfe, Ph.D. og Director of Audiology and Research hos Hearing Foundation, samt Erin C. Schafer, Ph.D. og Associate Professor på University of North Texas.

20 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 2+3/2019

ANMELDELSER

Vigtige temaer I bogen • Bogen består af 37 kapitler, som er organiseret i 4 sektioner: Hearing Loss: Essential Informati on, Diagnosing Hearing Disorders in Infants and Children, Hearing Access Technologies for In fants and Children, og Educational and Clinical Management of Hearing Loss in Children • Detaljerede kliniske beskrivelser af pædiatrisk-audiologiske testprotokoller samt udvælgelse og håndtering af forstærknings- og andre lydadgangsteknologier • Den neurofysiologiske baggrund for læsevanskeligheder, fra teori til praksis • Fra den digitale udgave af bogen, som følger med den trykte udgave er der adgang til tekstede videoer med vejledninger til den kliniske testning Bogen er rigt illustreret, velskrevet og overskuelig og er I høj grad relevant for klinikere og praktikere, som arbejder med pædagogisk og teknisk rehabilitering af børn med betydelig hørenedsættelse.

Jason A. Galster Audiology Treatment Third edition ISBN: 9781626233287 Forlag: Thieme, 2018 375 sider, ca. 750 kr. En opdateret og tidssvarende lærebog og guide til behandling af hørenedsættelse og hørevanskeligheder i det 21 århundrede. I 11 af bogens 17 kapitler er fokus på forskellige aspekter ved høreapparatbehandling: blandt andet akustik, høreapparatstandarder, signalbehandling, real-ear målinger, tilpasningsstrategier og evalueringsmetoder. Særlige forhold angående høreapparater til børn behandles i et separat kapitel. I de øvrige kapitler gennemgås øvrige behandlings- og rehabiliteringsmuligheder, blandt andet cochlear implant til børn og voksne, benforankrede høreapparatløsninger, supplerende tekniske hjælpemidler, løsninger til beskyttelse mod kraftig lyd samt interventionsmuligheder i forhold til tinnitus og lydoverfølsomhed. Bogens fokus er således altovervejende på de tekniske rehabiliteringsmuligheder. Bogen styrke er dermed ikke den helhedsbehandling bestående af kombinerede tekniske og pædagogiske tiltag, som vi ofte prioriterer i Danmark og de øvrige nordiske lande. Det bliver bogen ikke dårlig af – den byder på både stor bredde og dybde i beskrivelsen af de forskellige tekniske og teknologiske tiltage i audiologien. Bogen udgør det ene element I 3-binds-serien Audiology (Diagnosis, Treatment, and Practice Management). Læses disse 3 bøger i sammenhæng er man godt dækket ind på de væsentligste områder I audiologien.

ANMELDELSER

DANSK AUDIOLOPÆDI # 2+3/2019 21

Brian J. Taylor Audiology Practice Management Third edition ISBN: 9781626232549 Forlag: Thieme, 2019 328 sider, 750 kr. Audiology Practice Management bog er skrevet med afsæt i de i høj grad kommercielle forhold, som gør sig gældende i høreapparatbranchen i USA, hvor høreapparater dels, som i resten af verden, gerne skal gøre nytte i den hørehæmmedes ører og dels skal være en økonomisk rentabel, og gerne udbytterig, forretning for indehaveren af høreklinikken. Man kan derfor drøfte, om bogen har nogen plads i Danmark, hvor den gængse opfattelse er, at høreapparater er noget, vi får gratis via det offentlige system og primært på hospitalernes høreklinikker. Virkeligheden er imidlertid, at inden for de seneste 10-15 er der vokset et betydeligt privat marked frem, således at der i dag er op mod 400 private leverandører, ”høreapparatbutikker”, hvor man med hel eller delvis støtte fra det offentlige eller for helt egen regning kan lægge penge på disken og uden ventetid erhverve sig et høreapparat. Kritiske røster har fremhævet, at nogle af de private leverandører er gået ind på høreapparatmarkedet, fordi der er hurtige penge at tjene, hvilket nok ikke er helt forkert. Men heldigvis virker markedskræfterne ens, uanset om det handler om det gode kød fra slagteren, håndbrygget øl eller dårlige høreapparater til overpris: de useriøse leverandører bliver lige så stille sorteret fra. Bogen redegør på en meget sober måde for, at hørefaglig indsats på højt kvalitetsniveau og fokus på forretning og ”good business” absolut ikke er uforenelige størrelser. Tværtimod understreger bogen, at kundetilfredshed, godt ry og god bundlinje på regnskabet kun opnås, hvis både det hørefaglige og det forretningsmæssige er i orden – hvilket naturligvis giver sig selv. Uddannelsesstederne for audiologer og audiologopæder tilpasser sig i disse år til også at kunne levere gode fagfolk til de private høreklinikker – og her er det relevant med litteratur, som adresserer det hørefaglige i en forretningsmæssig kontekst. Audiology Practice Management rammer ikke de danske forhold 100 %, dertil er afsættet alt for amerikansk – men bogens forfriskende syn på faglighed, effektivitet og rentabilitet kan vi sagtens lære af.

Bernard Rousseau & Ryan C. Branski Anatomy and Physiology of Speech and Hearing First edition ISBN: 9781626233379 Forlag: Thieme, 2018 652 sider, 925 kr. Den lærebog om tale-høreorganernes anatomi og fysiologi, som audiologopæder anskaffer sig under deres uddannelse, bliver sjældent skiftet ud senere i livet. Hjernen, struben og øret ændrer og udvikler sig jo ikke på samme måde som fx behandlingsformer, undervisningsmetodikker og træningsudstyr, så som udgangspunkt er vi mange, der tænker, at man lige så godt kan slå op i en gammel lærebog, hvis man skal tjekke 8. kranialnerve, epiglottis eller det ovale vindue, som i en ny og dyr udgivelse. Anatomy and Physiology of Speech and Hearing er første udgave af en ny grundbog med fokus på det anatomiske, neurologiske og fysiologiske grundlag for tale- og hørefunktionerne. Bogen er traditionelt opbygget i 3 dele, hvor den første beskriver den menneskelige anatomi og fysiologi med hensyn til byggeklodser og opbygning, genetik samt udviklingen af tale-hørefunktionerne fra

22 DANSK AUDIOLOGOPÆDI # 2+3/2019

ANMELDELSER

fosterstadiet og fremefter. Anden del beskriver nervesystemets og de sensoriske funktioners struktur og funktioner med særligt fokus på tale- og høreområdet. Og i tredje del udrulles detaljerne om anatomi og fysiologi på det audiologopædiske område med kapitler om respiration, fonation, artikulation, hørelse, synkning og balance. Som noget nyt i forhold til mange andre grundbøger om tale-høreområdernes anatomi og fysiologi gør dennes bogs fyldige kapitel om synkefunktionen bogen særlig relevant for arbejdet med dysfagi, som mange steder i verden er en underdisciplin til logopædien. For den studerende, eller den som måske har brug for at få nogle ting repeteret, byder bogen på en struktureret og pædagogisk opbygning med beskrivelse af læringsmål og gode opsummeringer for hver større tekstdel fulgt op af kontrolspørgsmål (med svar), så man kan få en umiddelbar pejling på sit udbytte af læsningen. Har man på sit PPR-kontor eller kommunikationscenter forlagt sin gamle anatomibog, eller har man penge på materialekontoen til nyanskaffelser, så er Anatomy and Physiology of Speech and Hearing et rigtig godt bud.

DANSK AUDIOLOGOPÆDI 55. årgang • September 2019 • Nr. 2+3 Fagblad for tale-, høre- og læsepædagoger. Udgives af Audiologopædisk Forening

Redaktør (ansv.): Per Nielsen, Randrupvej 14, 2610 Rødovre. Tlf. 40750682, Email: pnnn@vordingborg.dk Redaktionsmedl.:

Birthe Wittenhoff Madsen Email: bima.email@gmail.com

Sats: Effective, 6840 Oksbøl DANSK AUDIOLOGOPÆDI udkommer fire gange årligt – i marts, juni, september/oktober og december. Manuskripter skal være redaktionen i hænde senest hhv. 1/2, 1/5, 15/8 og 1/11. Manuskriptvejl. på www.alf.dk Priser pr. 1.10.2007: Institutionsabonnement: kr. 500,-. Privat abonnement: kr. 350, . Abonnement i udlandet: kr. 500,-. Løssalg: kr. 100,- pr. nr. Annoncepriser pr. 1.9.2013, excl. moms: Omslagets s. 2: 5650,-. 1/1 side: 5350,-. 1/2 side: 3100,-. Ved annoncering i samtlige numre i en årgang gives en rabat på 10%. Annoncestr.: 1/1 side til kant (3 mm besk.) 210x280 mm. 1/1 side 170x242 mm. 1/2 side 170x121 mm. Oplag: 1300. © Forfatteren og Audiologopædisk Forening. Synspunkter i artikler og indlæg deles ikke nødvendigvis af bestyrelse og redaktion. Eftertryk – også i uddrag – kun med forfatterens og redaktionens skriftlige tilladelse. Abonnement m.v. Lone Aabye Email: administrator@alf.dk

Audiologopædisk Forening v/ formand Jakob Stenz Ærtemarken 87 2860 Søborg Tlf. 2830 8262 Email: formand@alf.dk

ISSN 2596-5263