Nyt 1117

nyt DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER NR. 4 · NOVEMBER - FEBRUAR 2017/18 14. ÅRGANG

Reportage

Kirkeudvalget på rejse med DSUK DSUKs bestyrelse

To nye medlemmer

Folkekirke i udlandet | www.dsuk.dk

1 | NYT

Forankring ude og hjemme Tekst | Anne E. Jensen, formand DSUK Foto | Bo Nygaard Larsen

V

ed repræsentantskabsmødet i august blev to nye medlemmer valgt til bestyrelsen for DSUK. Det er Line Kofoed, fhv. formand for kirkerådet ved sømandskirken i Rotterdam og Karina Sillesen Elmquist, formand for kirkerådet i Luxemburg. Jeg byder dem begge hjertelig velkommen.

Det er vigtigt, at erfaring med arbejdet i kirkeråd og menighedsråd i kirkerne ude er repræsenteret i bestyrelsen. Bestyrelsen har konstitueret sig i begyndelsen af september med Inge Kjær Andersen som næstformand.

DSUKs arbejde med udsendelse af præster er primært finansieret af bevillinger fra den danske stat, hvortil kommer bidrag fra folkekirken, arv og private donationer, samt kirkernes egne bidrag. Det er således vigtigt, at der politisk er opbakning og forståelse for DSUKs virke og herunder DSUKs samspil med folkekirken.

Det var således en stor glæde, at tre medlemmer fra Folketingets Kirkeudvalg, fra de tre største partier, i begyndelsen af september tog på besøg til kirkerne i Paris, Hamborg, Slesvig og Flensborg for at høre om kirkernes arbejde.

Kirkeudvalget er ikke det mest rejsende folketingsudvalg, og man benyttede anledningen til også at høre om andre emner så som religioners rolle i Frankrig og at se på nye former for gravpladser i Slesvig.

Alt i alt et meget koncentreret program som gav politikerne et godt indblik i, hvor forskelligt kirkerne under DSUK arbejder.

NYT fra Danske Sømandsog Udlandskirker udkommer fire gange årligt og udgives af: Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK Oplag | 7.500 eksemplarer ISSN 1603-6689

2 | NYT 2 | NYT

Den store involvering af frivillige, den stærke satsning på børne- og ungdomsarbejde, præstens rolle som socialattaché, de nye grupper af danskere, der rejser ud til job og uddannelse, betydningen af kirken som både kirkeligt og kulturelt fællesskab. Og vi oplevede meget positiv interesse fra medlemmernes side.

Der er behov for at oplyse vore politikere om de mange aktiviteter, kirkerne varetager og skabe opbakning til den fortsatte støtte af arbejdet.

Lige så vigtigt er det at understrege, at DSUK har rod i folkekirken, ikke blot gennem det biskoppelige tilsyn og de danske menighedsrådsmedlemmer valgt til repræsentantskab og bestyrelse, men også gennem de mange aktive på lokalt plan, der arbejder for at oplyse om DSUK kirkerne, arrangere rejser mm. og indsamle penge til det kirkelige arbejde i udlandet. Fra januar i år også med en udlandsprovst. Den forankring er basal for den politiske legitimitet. DSUK er ikke formelt en del af folkekirken, men reelt arbejder vi som en forlængelse af netop folkekirken. Derfor skal der være fortsat stort fokus på hjemmearbejdet og ske en styrkelse af det lokale arbejde gennem mere målrettet information.

Det er vigtigt at huske, især fordi vi har behov for fortsat støtte, såvel moralsk som pengemæssigt. I DSUK drømmer vi om at kunne ligestille kirkerne, så DSUK betaler præsternes fulde løn. De økonomiske muligheder hertil savner vi fortsat. Vi skal selv gøre en indsats gennem nyt fokus på fundraising. Men uden opbakning politisk og fra folkekirken vil det ikke lykkes.

Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47, 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern

Redaktion Pia Sundbøll, ansvarshavende redaktør Anne Meldgaard, redaktør og layout Tlf | +45 7026 1828 E-mail | nyt@dsuk.dk

Annoncer Marie Østerholt E-mail | mrko@dsuk.dk

Næste nummer Udkommer primo marts Deadline er 15. januar 2018

Forsiden Pia Sundbøll kreeres som provst i Københavns Domkirke Foto | Henrik Joel Dons Christensen

Danske Bank Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49 SWIFT-BIC DABADKKK IBAN nr. | DK 91 3000 4525 2100 49 MobilePay | 3119 6600 Girokonto | 500-3660 DSUK Genbrug Silkeborg, Solrød www.dsuk.dk/arbejdet i Danmark

Indhold

Udlandsprovsten fortæller Pia Sundbøll har haft travlt siden sin tiltrædelse 2. januar i år. Her skriver hun om de første 10 måneder.

4-5 Dansk musik i det argentinske En gave med musik og fremtid i blev formidlet af musikerne Betty og Peter Arendt til de danske menigheder i Argentina.

14-15 Netværk af unge Tidligere udsendte juniorassistenter mødes igen med DSUK.

26

Udlandsprovst Pia Sundbøll | ps@dsuk.dk

Formand Anne E. Jensen

Økonomi- og administrationschef Tommy Liechti | tl@dsuk.dk

Protektor Dronning Margrethe II af Danmark

Redaktør og kommunikationsmedarbejder Anne Meldgaard | nyt@dsuk.dk

facebook.com/DSUK.DK

@DSUKdk

@DSUKDK 3 | NYT 3 | NYT

Om at se på sin kalender!

Tekst | Pia Sundbøll, udlandsprovst Foto | Villi Batzlaff

F

or 10 måneder siden, den 2. januar, begyndte jeg på et nyt arbejde som leder af DSUK. Udlandsprovst var min nye titel. Lige nu sidder jeg og bladrer i min kalender og tænker tilbage: Hvad skete der så i de 10 måneder?

Møllehave fortalte engang, at han hver dag skrev tre ting i sin kalender, som glædede ham. Og, fortsatte han så: ”Når man ser tilbage bliver man tit overrasket. Som Storm P sagde: Der sad to mænd på en bænk. Den ene spurgte den anden: Gik det så, som de havde ventet? Næh, men det havde jeg nu heller ikke ventet”.

Glædelige ting! Rejserne Mine 10 måneder har været fyldt med oplevelser, glædelige oplevelser. Lad mig begynde med rejserne. Allerede i januar var jeg i Luxembourg for at indsætte deres nye præst, Marie Ørgaard. Det var et dejligt gensyn med menigheden. Jeg har selv været præst i landet, så det var godt at møde kendte ansigter, og det var rigtig festligt at være med til at indsætte en ny præst.

Siden har jeg været i Schweiz, Gøteborg og Vancouver for at indsætte nye præster.

Hver gang er det en særlig situation. En familie, hvor mor eller far er præst, har valgt at flytte ud til et nyt land såvel som en ny måde at være præst på.

Det kræver mod og udholdenhed, når det ind imellem også er svært. Noget af det, jeg lægger vægt på at sige til menighederne er, at de også har et ansvar for at det bliver godt med den nye præst. Et ansvar for at hjælpe både praktisk, hvor køber man bedst ind osv., men ansvaret gælder også dette, at hjælpe præsten under de nye forhold, hvor bl.a. økonomien er en medspiller i kirkens liv.

Rejserne drejer sig ikke kun om indsættelser. I marts var jeg i Bangkok. Der har længe været planer om at sende en præst til Thailand, og nu havde en gruppe, bl.a. med udgangspunkt i ambassaden, bedt mig om at komme. Efter en 12 timers rejse trådte jeg ud i 35 graders varme og blev kørt rundt til møder med forskellige danskere i byen. Pyh, lidt hårdt – men spændende!

4 | NYT

Vi så på forskellige steder, hvor en dansk menighed kunne ”holde til” og havde møde på ambassaden. I dag har de etableret et kirkeråd derude, fået en aftale med den protestantiske kirke i Thailand om kontor og lån af kirkelokaler og vi har ansat en præst pr. 1. november i år.

Senere i marts var biskop Peter SkovJakobsen og jeg på visitats i menighederne i Spanien. Visitats er et gammelt ord, der betyder tilsyn. Vi tolker det sådan, at det drejer sig om et besøg, der giver anledning til gode og frugtbare samtaler mellem dem ”derude”, kirkeråd og præster og os "hjemmefra", biskop og udlandsprovst.

Jeg, personligt, fik for første gang set de tre forskellige steder i Spanien og mødte menighederne. Meget forskellige var de, de tre steder. Der var spændende nye planer for havnen i Algeciras, en skøn dansk kirke i Mijas og en menighed med god opbakning i kirken Øst for Malaga.

Rejsen i maj gik til Dubai. Carl Bjarkam, som pt. bruger 25% af sin præstetid i landet, havde arrangeret et fint program.

Vi så det norske sømandscenter, som Carl er tilknyttet, talte med den norske præst og så den gule trækirke og sognegård der ligger midt i et af Dubais beboelseskvarterer i ørkenen.

Vi besøgte den danske ambassade i Abu Dhabi, hvor ambassadøren hilser den danske kirke stort velkommen. I Abu Dhabi kørte vi også op til det store fængsel i ørkenen, hvor Carl skulle besøge en dansker, der havde fået en dom på en årrække i fængslet der. Man kommer naturligvis ikke i fængsel uden grund, men det er stadig ubeskrivelig hårdt i et arabisk fængsel: Fangevogtere der taler et uforståeligt sprog, fodlænke og tung varme. Præstens besøg er nok det eneste lyspunkt, måske det lyspunkt der holder en i live. Til den mere opmuntrende del hørte mødet med kirkerådet, en virkelig engageret og kompetent gruppe mennesker, som lægger et stort arbejde i at få en fuldtids præst til Dubai.

Sydslesvig og Folketingets Kirkeudvalg En del af DSUK er menighederne i Sydslesvig. I april var jeg inviteret til deres Kirkedag i Slesvig. Vi indledte med gudstjeneste i kirken på Gottorp Slot og fortsatte med taler og hilsner på A. P. Møllerskolen. Det gør indtryk at mærke sydslesvigernes glæde ved deres kirke og deres danskhed.

Senere, i august, besøgte en gruppe fra Folketingets kirkeudvalg Ansgar Kirke i Slesvig. Vi siger og skriver mange steder, at DSUK er Folkekirken i udlandet. Derfor er det også vigtigt, at de danske politikere kender til DSUK og forstår, hvad vi betyder for mange danskere i udlandet. Karen J. Klint, formand for udvalget havde taget initiativ til rejsen. Du kan læse mere om den rejse fra side 8.

Dagligdagen - sekretariatet og bestyrelsen Den 2. januar - min første dag på arbejdet – blev jeg mødt med en buket blomster, kaffe og kage og ikke mindst, smil, latter og åbenhed. Sekretariatet har en række kompetente medarbejde, hvis indsigt og engagement jeg hver dag trækker på.

Arbejdsopgaverne er mangfoldige, og vi lægger alle vægt på, at Smallegade skal være et sted, hvor enhver der henvender sig bliver mødt med venlighed og imødekommenhed. Formand og næstformand i bestyrelsen er gode støtter, og jeg fornemmer at de, såvel som hele bestyrelsen, er optaget af at udvikle DSUK til en moderne organisation.

”Gik det som jeg havde ventet”?

Både ja og nej! Det har været en fordel at jeg kendte til at bo i udlandet, og at jeg har arbejdet som præst i udlandet. Selvom der er forskel på menighederne, betyder det alligevel, at jeg kender rigtig mange af de spørgsmål, jeg møder – kender dem fra den anden side af bordet.

Foto: På kontoret i Smallegade.

Det overraskende, på den positive side, har været mødet med den enkelte rundt om i menighederne – at høre personlige fortællinger fra emigranter, udstationerede og unge rejsende. Den lidt sværere side af arbejdet er, at mange af de steder, hvor jeg kommer, spørger man efter mere økonomisk støtte. Det ville være pragtfuldt at kunne give – og det arbejder vi for.

Husk at skrive tre gode ting ned, sagde Møllehave. Min kalender og min dagligdag rummer ofte langt flere end tre!

Faktaboks Pia Sundbøll er teolog og har efteruddannelser indenfor supervision, psykologi og journalistik.

Pia Sundbøll har tidligere været sognepræst, hospitalspræst og udlands­præst samt udviklingschef på Diakonissestiftelsen.

Onsdag 4. oktober 2017 blev Pia Sundbøll kreeret som provst i Københavns Domkirke af biskop Peter Skov-Jakobsen (se forsidefoto).

DSUK har to provster, idet Viggo Jacobsen er provst for de 21 præster i Sydslesvig og Pia Sundbøll for de udsendte præster i resten af verden.

Pia Sundbøll bor på Amager med sin mand Villi Batzlaff og har tre voksne børn og to børnebørn.

5 | NYT

Fantastisk fundraising!

Tekst &foto | Anne Meldgaard

H

istorien om helgeninden Sankt Katharina er ret utrolig, og det er historien om den gennemgribende renovering af St Katharine’s, Den Danske Kirke i London også.

24 mio. kr. koster den stort anlagte renovering. Et astronomisk beløb for en selvfinansieret udlandskirke. At fundraise et beløb af denne størrelse siger meget om stærke viljer i denne danske kirke, og om den opbakning de danske kirker i udlandet nyder både fra Danmark og i deres respektive lande.

Men lad os starte ved begyndelsen. Der har været en dansk lutheransk menighed i London i mere end 300 år. Siden 1952 er kirkelivet udsprunget fra den smukke St Katharine’s Church i Regent’s Park.

Kirken blev bygget i 1826 som en del af St Katharine’s hospital. Den danske menighed leaser kirken af Crown Estate (svarende til Slots- og Ejendomsstyrelsen), som ejer de fleste historiske bygninger omkring Regent’s Park. Bygningen er fredet i grad II*, og der er strengt tilsyn og kontrol med enhver ændring.

Grade II* betyder, at bygningen er på ”kulturarv i forfald listen” som bevaringsværdig bygning med særlig arkitektonisk og historisk interesse. ”Stjernen” har åbnet dørene til Heritage Lottery Fund og andre britiske sponsorer.

St Katharine’s er den eneste dansksprogede kirke i det såkaldte Greater London, som er en region bestående af alle Londons bydele. Kirken betjener de ca. 30.000 danskere i regionen med gudstjenester, kirkelige handlinger, et dansk kulturprogram, danskundervisning og fungerer som mødested på mange fronter. Kirken har i omegnen af 10.000 besøgende årligt.

Den store renovering handler om to ting.

Dels er der bydende nødvendige istandsættelser pga. forfald, dels er der behov for bedre plads til kirkens mange aktiviteter.

I samme moment installeres også et tidssvarende og besparende jordvarmesystem.

Det lyder måske enkelt nok, men det er det slet ikke!

6 | NYT

Ved renovering af en så gammel bygning, som ovenikøbet er fredet, indgår arkitekter, ingeniører, arkæologer og ikke mindst føromtalte Crown Estate i planlægningen.

Detaljegraden i forarbejdet er uhyre høj.

Således er fx renovering af facadestenene afmærket, nummereret og prissat inden for hver kvadratcentimeter. Det betyder samtidig, at man kan op- og nedskalere de enkelte aspekter af projektet, så de passer til økonomien.

I forarbejdet dukkede desuden overras­ kelser op. I kirken er der afdækket nogle hidtil skjulte træudskæringer på 1. salen i præsteboligen. Disse udskæringer er så smukke og historisk signifikante, at man har revideret den renovering, præsteboligen var tiltænkt, for at disse træarbejder kan se dagens lys. I kælderregionerne opdagede man, at de hvælvede forrådskamre rakte længere, end man hidtil havde vidst. Hvis sådanne gemte kvadratmeter skal i brug, må projektet revurderes. På den lidt mere kedelige bane har det vist sig, at de to karakteristiske kirketårne er i slem forfatning, og at renoveringen af disse er problematisk af hensyn til sikkerheden.

Sådan er der hele tiden mindre dele af projektet, der får stor betydning for helheden, fortæller kirkerådsformand Dorte Bille Harding. Den største udfordring er dog, når Crown Estate forsinker og fordyrer. Da NYT er på besøg i juni afventes tilladelse til opsætning af stillads på 6. måned. Formanden fortæller, at det har været et fuldtidsjob for hende og andre utrættelige kræfter at få renoveringsprojektet på benene, og at hun og øvrige involverede i dag besidder et særdeles udvidet engelsk ordforråd og fx kender forskellen på 'pinnacles' og 'parapets' (red: stenfigurer og endemure), og ved at 'lime season' i arkitektsprog ikke har noget med citrusfrugter at gøre, men derimod er en betegnelse for den frostfrie del af året, hvor man kan arbejde med gammeldags mørtel (lime mortar) .

Henriks Fond, private donorer og endda en anonym giver har også bidraget.

Den anden del kaldes facadeprojektet og omhandler restaurering af kirkens imponerende facade, så kulturarven bevares og præserveres for eftertiden.

The Heritage Lottery Fund har doneret 2,3 mio. kr. til restaurering af facaden.

Fotos: Til venstre formand for kirkerådet, Dorte Bille Harding, i døren til St Katharine's.

Herunder bedstemor og barnebarn ved kirkens Skt. Hans fejring. Snobrød var naturligvis et hit.

Et kæmpe forarbejde er tilendebragt, det tog 3 år og har involveret manges gode kræfter og viljer. Nu venter man på at komme i gang med selve arbejdet, som er planlagt til at vare i alt omkring 2 år.

Fra Danmark sender vi et meget stort tillykke til alle involverede i London og en lille bøn til helgeninden Sankt Katharina om en snarlig tilladelse til opsætning af stillads.

Overordnet set er renoveringsprojektet delt i et C. F. Møller projekt, (red: C. F. Møller London er arkitekterne på projekteringen) som bl.a. omfatter det nye varmesystem, renovering af kirkebænke, bedre adgang for ældre og handicappede, nyt lager, garderobe, flytning af køkken og toiletter. Desuden tilføjes en mini-lejlighed til anvendelse for besøgende, fx foredragsholdere og kunstnere, nye klasseværelser til danskundervisningen, renovering af præsteboligen og endelig en større terrasse-have ombygning.

Til denne del af renoveringen har A. P. Møller Fonden doneret 50% af omkostningerne, forudsat at kirken selv kunne rejse de øvrige midler. Adskillige andre fonde, herunder HM Dronning Margrethe og Prins 7 | NYT

8 | NYT

På tur med kirkeudvalget Tekst & foto | Anne Meldgaard

D

et har været på ønskesedlen længe!

At få folketingets kirkeudvalg med ud og besøge nogle af DSUKs kirker.

I overgangen til september lykkedes det, på en meget kompakt tur, at besøge en storbykirke (Paris), en sømandskirke (Hamborg) og to kirker i Sydslesvig, hhv. i Slesvig og Flensborg. Med på turen var formand for kirkeudvalget Karen J. Klint (A), næstformand Christian Langballe (DF) og medlem Carl Holst (V). Fra DSUK deltog biskop Peter Skov-Jakobsen, formand Anne E. Jensen og udlandsprovst Pia Sundbøll samt redaktør og kommunikationsmedarbejder Anne Meldgaard.

Turen startede torsdag morgen i Paris, hvor kirkeudvalget fik belyst kirkens historie og nutid af præst og ungdomsrådgiver.

Samarbejdet mellem kirke og ambassade ift. beredskab blev uddybet af ambassadens udsendte. Gruppen hørte et foredrag om ”det specifikt kristne i et sekulært samfund”. DSUKs økonomi og udfordringer omkring fx kirkeskat blev gennemgået af formand og udlandsprovst.

I Sydslesvig var der lørdag besøg i Ansgarhuset, som rummer dansk kirke, bibliotek og sundhedsklinik (læs også s. 21). Præst og Sydslesvigprovst samt repræsentanter fra hhv. Dansk Centralbibliotek og Dansk Sundhedstjeneste fortalte om stedets udvikling og samarbejdet mellem de danske organisationer.

Turens sidste stop før banegården var Helligåndskirken i Flensborg, hvor provsten fortalte om både kirke og kunst.

Fotos: Til venstre kirkeudvalget foran Triumfbuen sammen med deres sekretær, biskoppen og DSUKs formand.

Herunder fortæller pastor Selma Ravn om Frederikskirken.

Nederst skuer kirkeudvalgets formand, Karen J. Klint udover St. Pauli Landungsbrücken i Hamborg på vej mellem kirke og sømandsklub.

Kirkeudvalget mødte alle steder desuden repræsentanter fra kirkerådene.

På de følgende sider kan du læse indlæg fra de tre politikere, der deltog.

Turens eneste fritime blev en gåtur til Triumfbuen, som det fremgår af billedet til venstre.

Fredagen i Hamborg foregik dels i kirken, dels i sømandsklubben Duckdalben på den enorme havn. Præsten og kirkerådsformanden fortalte om transformationen, fra en lidt gammeldags kirke til en mere moderne bykirke og om indsatsen over for søfolk, som fortsat anløber Hamborg.

Den norske sømandspræst kom forbi og fortalte om forskelle og ligheder mellem vores organisationer. I Duckdalben fik gruppen en udførlig introduktion til arbejdet i sømandsklubben og på skibene, som i høj grad er præget af de mange forskellige nationaliteter, der er ombord. I klubben har man fx et bederum, hvor 7 religioner har hvert sit alter. Senere samme dag på vej til Sydslesvig besøgte gruppen, efter ønske fra kirkeudvalget, en sekulær begravelsesplads.

9 | NYT

Kirken i nutiden Tekst | Karen J. Klint, formand for Folketingets Kirkeudvalg (A) Foto | Socialdemokratiet

D

anske Kirker i udlandet har naturligvis som primære opgaver at være kirke for danskere i udlandet. For fastboende danskere, for søfolk og andre på farten, og for alle andre der gerne vil deltage i kirke­livet lige der.

Som i de hjemlige folkekirker betyder nu­ tiden meget for det, der sker i kirken. Ikke så meget ift. det rent teologiske indhold.

Jo, måske noget på formen, sproget og kommunikationen. Men alle de andre opgaver, en kirke løfter, er altid et spejl af samtidens behov.

Det blev på mesterlig vis gjort meget synligt under Kirkeudvalgets korte rundtur til kirkerne i Paris, Hamborg og Sydslesvig.

Nutiden er ikke kun præget af medlemstab i al almindelighed, færre danske søfolk og endnu færre, der når i land. Den er også præget af globaliseringens forside og bagside.

Foto: Anne Meldgaard.

Fra sømandsklubben "Duckdalben" i Hamborg Havn. Her lyttes til præsterne ansat på stedet.

På forsiden ses danskernes stigende rejsemønster. Både som turister og som arbejdskraft i korte eller længere arbejdsforhold.

Turister der ønsker en kulturel berigelse i verdens storbyer eller andre eksotiske steder. Unge og voksne jobber ikke kun i Danmark – de har hele verden som arbejdsplads. Og det uanset om man rejser ud som au-pair, som opvasker, som kunstner, som udstationeret af en dansk erhvervsvirksomhed eller af staten. Eller måske fordi kærligheden bringer én til et andet land.

Bagsiden kan være hjemve og ensomhed, hvor det er lindrende at finde nogen at tale med. Eller at man ramler ind i en situation, hvor det er godt at finde en dansktalende hjælper. Men bagsiden overskygges helt klart af, at terror alt for ofte stikker sit grimme og dødbringendes fjæs frem.

Når det sker, tyr mange til en kirke – både herhjemme og ude.

Som menneske har vi brug for at finde menig i galskaben og for trøst. Noget kirken, præsterne og andre ansatte bare kan.

Ligger kirken i frontlinjen til en terrorhandling, indgår den uden varsel i omgivelsernes beredskab.

Det har Den Danske Kirke i Paris oplevet to gange. Og ingen af os ved, hvornår en anden dansk kirke ligger i en ny katastrofe-frontlinje.

Præsten og andre ansatte i Paris fortjener en taknemmelig omtale for deres store og vel næsten umenneskelige opgave de gange, terroren har ramt hjertet i Paris.

Selv berørt af nærheden til død og lemlæstelser, til frygt og usikkerhed tog de sig af danskerne og andre i området. De blev kontaktled mellem lokale og danske myndigheder. Mellem mennesker og systemer der måske mest havde det til fælles, at være fanget ind af terrorens forfærdelighed.

Den situation findes der ingen drejebog for.

Den er der ikke undervist i på Præsteseminariet eller på andre uddannelsessteder.

Derfor tror jeg, det er vigtigt, at nogen samler erfaringerne op fra de dage i kirken i Paris. Både på det nære personlige plan og på det mere overordnede plan, hvor kirken reelt løste beredskabsopgaver for den danske udenrigstjeneste.

Det mener jeg, vi hjemlige politikere bør tage os en fælles samtale om og drøfte, hvordan vi som samfund / system / stat bedre kan bistå en kirke med netop den udfordring.

10 | NYT

Forkyndelsen er det vigtigste Tekst | Christian Langballe, næstformand for Folketingets Kirkeudvalg (DF) Foto | Dansk Folkeparti

M

it kendskab til DSUK kommer fra flere sammenhænge. Dels via bladet NYT, som Folketingets kirkeudvalg modtager fast, dels er jeg selv stødt på sømandsog udlandskirker på rejser.

Vi hørte fra den norske sømandspræst i Hamborg, hvordan de i højere grad bruger ambulerende præster (red: rejsepræster). Det synes jeg er spændende og kan give præster meget.

Turen her med kirkeudvalget giver dog et langt mere indgående kendskab til arbejdet bag kulisserne. Præcis som det er formålet med en udvalgsrejse, - at tale med folk og forstå sammenhænge. Det har været meget spændende at blive præsenteret for de forskellige ben i organisationen, hhv. en udlandskirke i Paris, en sømandskirke i Hamborg samt to af de danske kirker i Sydslesvig.

I forhold til indsatsen omkring kriser og katastrofer gør DSUKs præster en stor forskel.

Præsten kan mange ting, som det fagmæssigt regulerede, vi i øvrigt har i samfundet, ikke kan.

Den forkyndelsesmæssige del, som jeg anser for den vigtigste, er ikke anderledes end i folkekirken. Men forsamlingshus-delen er et anderledes vilkår for de danske kirker i udlandet, fordi den skal skaffe det økonomiske fundament til kirken.

Jeg mener, at forkyndelsesopgaven skal fastholdes med næb og klør, et forsamlingshus er ikke nok, men det er en afgørende opgave at bringe folkekirken med danskerne ud, herunder modersmål og følelsen af hjem.

Foto Anne Meldgaard.

Ansgarhuset i Slesvig

Jeg kan godt se udfordringerne omkring at prioritere, som alle jo skal. Det er givet, at forholdene omkring skibsfarten der, som følge af teknisk udvikling, er så anderledes i dag end tidligere, giver svære overvejelser omkring, hvordan kræfterne skal prioriteres.

Sømandskirkerne er jo også til for fastboende og rejsende.

Udlandskirkernes opgaver fx overfor unge i Paris er nem at se meningen med. Det handler om at skabe netværk og afhjælpe følelsen af at være alene i verden. Det er tydeligt, at disse ting fungerer godt. Økonomien er den største udfordring for i modsætning til folkekirken i Danmark, skal den hele tiden hentes hjem. Jeg synes dog, at netop dét er både spændende og lærerigt for en præst. I folkekirken herhjemme er alting lidt mere selvfølgeligt, og engagement og kald, dét at man vil sin kirke, kan nogen gange forsvinde. Jeg har selv som præst oplevet, at ting kan dø lidt, når de sker automatisk. Det er til gengæld tydeligt for udlandspræsterne, hvor vigtig det er.

11 | NYT

En sikker og tryg havn Tekst | Carl Holst, medlem af Folketingets Kirkeudvalg (V) Foto | Venstre

V

erden har ændret sig i de seneste år.

Mørke kræfter vil vores frie, vestlige samfund det ondt. København 14.-15. februar 2015, Paris 13. november 2015, Bruxelles 22. marts 2016, Nice 14. juli 2016, Berlin 19. december 2016 og London 3. juni 2017. Det føles uvirkeligt at skrive det, for det er så vilkårligt, det er så mange gange og så mange liv på ganske få år. Ondskaben er uforståelig.

For kort tid siden havde jeg fornøjelsen af sammen med Folketingets Kirkeudvalg at besøge Frederikskirken i Paris, Benediktekirken i Hamborg, Ansgar Kirke i Slesvig og Helligåndskirken i Flensborg.

Jeg vil benytte denne lejlighed til at takke DSUK for et rigtigt godt program for turen.

Særligt oplægget ’Om kirkens rolle, når terroren rammer’ gjorde stort indtryk på mig. Det fik mig til at tænke på Hans SodeMadsens bog, der blandt andet handler om den danske sømandspræst og helt, Sophus Boas, da han i 1943, 1944 og 1945 rejste rundt og besøgte danske frihedskæmpere og øvrige danske fanger i tyske fængsler og tugthuse. I sin præstekjoles ærmer smuglede han skråtobak og andet med ind, som fangerne kunne bytte til mad, og som han gav fangerne i hænderne, når de sammen bad Fadervor.

Samtidig gav han informationer om situationen derhjemme imellem sætningerne i Fadervor. "Fadervor (Shell Huset er sprængt)" osv.

Sophus Boas var, måske vigtigt af alt, fangernes livslinje hjem til Danmark og en kærlig, fremstrakt hånd.

Foto: Anne Meldgaard.

Fra Helligåndskirken i Flensborg, hvor også generalkonsul Kim Andersen og hustru Birte mødte Kirkeudvalget og DSUK.

12 | NYT

Jeg vil vende tilbage til de skrækkelige begivenheder, vi har været vidner til igennem de seneste år. Når terroren rammer i udlandet, tror jeg vi er mange, der tænker, om vi kender nogen, der befinder sig på det sted på det tidspunkt. Vi tænker på vores udenlandske medborgere, og vi tænker særligt på vores danske medborgere, der bor eller opholder sig i udlandet. Vi holder vejret, mens vi venter på meldinger om de tab, der er lidt, og om der er danskere iblandt.

I mørke stunder holder vi nemlig sammen og passer på hinanden. Når sorgen og frygten sætter ind har vi brug for trøst, tryghed og et ly for stormen.

Det er det rum som Danske Udlands- og Sømandskirker giver danskere i udlandet.

Noget, der minder om hjemme og føles som et bindeled hjem til. Både for dem, der bor i udlandet men også for danskere, der er på et kortere eller længere ferieophold, når katastrofen indtræder.

Heldigvis er Danske Udlands- og Sømandskirker der også, når danskere i udlandet fejrer de glædelige begivenheder. Søndagsgudstjenester, Julen, Nytåret, Påsken, barnedåb, bryllupper og konfirmationer.

Og sådan skal det være, for jeg tror, man som udlandsdansker har brug for tilknytningen hjem til. I Paris har de en ungdomsrådgiver ansat, der kan hjælpe og vejlede unge danskere, der studerer i byen. Det ville give mig ro i maven at tænke på, hvis et af mine tre børn skulle studere i byen.

Og det giver mig ro i maven at tænke på, at danskere i udlandet har et sted at gå hen og et sted at være sammen, når forfærdelige begivenheder ryster de byer, de bor i. Det er vigtigt at tænke og huske på denne helt centrale rolle og funktion, når vi taler om de Danske Udlands- og Sømandskirker. For verden er desværre blevet et mere usikkert sted, og det gør, at vi har brug for faste holdepunkter og rum for sammenholdet.

Jeg håber, at kirkerne kun vil danne rammen om de glædelige begivenheder i fremtiden.

Men hvor er jeg dog glad for, de fungerer som en sikker og tryg havn, når det utænkelige rammer og danskere i udlandet har allermest brug for det.

Nye i bestyrelsen Tekst & foto | Anne Meldgaard

V

ed årets Lands- og repræsentantskabsmøde 18.-19. august på Hotel Nyborg Strand var der valg til DSUKs bestyrelse. Resultatet blev et genvalg af Anne E. Jensen og Inge Kjær Andersen.

Desuden valgtes hhv. Line Kofoed og Karina Sillesen Elmquist.

Her er en kort præsentation af de to nye medlemmer.

Line Kofoed fortæller: Jeg er fra Viborg, 52 år og på 33. år bosat i Holland. De sidste 2 år også delvist i New York. Jeg har en master i filosofi fra Universitet Leiden og har siden 2001 medejet og drevet en IT-virksomhed med hovedsæde i Holland. Jeg har to voksne, studerende døtre med min hollandske mand Alexander.

Min relation til DSUK? Jeg repræsenterede i fem år Sømandskirken i Rotterdam i DSUK’s bygherreudvalg ved en totalrenovering af kirkebygningen.

2011-2016 deltog jeg i landsmøderne som medlem af repræsentantskabet samt i DSUK-konventet i Berlin. I forbindelse med præsteansættelse deltog jeg i diverse møder med ansættelsesudvalget. Dernæst har jeg selv taget initiativ til at udvide det direkte samarbejde mellem udlandskirkerne i DSUK og har opbygget et værdifuldt netværk.

Mit kirkelige engagement?

Jeg er fast kirkegænger i sømandskirkerne i Rotterdam og New York og medlem af begge menigheder samt af Folkekirken. Udover bestyrelsesarbejdet er jeg gerne aktiv som frivillig.

Opgaver jeg vil vægte i bestyrelsen?

- Sikre bedre økonomiske vilkår for både sømands- og udlandskirker.

- Formalisere samarbejdet mellem DSUK og kirkerådene derude.

- Skabe flere muligheder for at kirkerne kan dele viden.

- Forbedre udstationering af personale.

Karina Sillesen Elmquist fortæller: Jeg er 50 år og fra Oksbøl i Vestjylland. Jeg har boet i Luxembourg siden 1990, hvor jeg mødte min mand, Martin Elmquist. Vi har to døtre, som begge har valgt at forsætte skolelivet i Danmark. Oprindeligt er jeg sproguddannet, og arbejder nu som butiks­ ansat i en dansk butik i både Luxembourg og Tyskland.

Min relation til DSUK? Mit kendskab til DSUK skylder jeg Eskild Pedersen, som var vores præst, da DSUK blev en realitet. Han holdt meget kraftigt på, at jeg skulle med til det første repræsentantskabsmøde for at lære de andre menigheder at kende. Og det havde han så ret i. Det var en stor og varm oplevelse at møde hele DSUK og opleve den interesse, der var fra dansk side, fra f.eks. stifterne, som fulgte med i, hvad der foregik i udekirker. Det var en oplevelse fra at være ”Palle alene i verden” til at være en del af noget større.

Vi har haft stor glæde af DSUK særlig ved ansættelser og har med glæde og til stor inspiration hørt om livet i andre udekirker.

Mit kirkelige engagement?

Jeg er formand for menighedsrådet i Luxembourg, og jeg holder meget af at komme i kirken. Dels for fællesskabet, musikken og salmerne men også for at høre en god prædiken, som giver stof til eftertanke og minder om troen, håbet og kærligheden, - at vi trods vores fantastiske evner ikke er det største i verden.

Line Kofoed

Karina Sillesen Elmquist

Opgaver jeg vil vægte i bestyrelsen?

Jeg vil meget gerne at udekirkerne, menighederne, bliver repræsenteret i DSUK, for det er vigtig, at samarbejdet mellem menigheder og præster fungerer. De to størrelser er særligt afhængige af hinanden i udlandet, hvor Danmark og folkekirken, med alle kollegerne, er langt væk. Udekirkernes tilstedeværelse i bestyrelsen, mener jeg, er et ønske fra de bosiddende danskeres side, som frivilligt arbejder for at bevare en kirke i deres ”eget” udland.

13 | NYT

Rejsende i kirkemusik Tekst | Betty & Peter Arendt, Anne Meldgaard Foto | Bent Ulrikkeholm

I

slutningen af juni 2017 rejste kirkemusik­ erne Betty og Peter Arendt fra Haslev til Argentina for at besøge de danske kirker dér. Rejsen var en gave til menighederne derude i forbindelse med dels 150-års jubilæet i Tandil og 100-års jubilæet i Necochea.

I gaven var indbygget, at organisterne i de danske menigheder kunne få ny inspiration på den musikalske arena, lære nye danske salmer at kende og i det hele taget få større indsigt i dansk kirkemusik som en væsentlig del af gudstjenestelivet.

Her kan du læse Betty og Peters hilsner, som de løbende sendte hjem til sekretariatet.

21. juni, Hilsen fra Buenos Aires

Vi har haft fine dage her i Buenos Aires med en velbesøgt koncert lørdag, hvor vi både spillede dansk midsommermusik og latinamerikanske salmer. Søndag var der en smuk gudstjeneste - stort set kun på dansk. Der burde nok have været lidt mere på spansk! Mandag aften holdt vi sangtime med en lille, udvalgt og entusiastisk skare, der lærte nye danske og spanske salmer. I morgen tager vi bussen sydpå til Tandil. Bedste hilsener fra Betty og Peter PS! Hvor er der mange gode ildsjæle her! De er guld for menigheden i Buenos Aires. Vi har også nydt pastor Sergios lattermilde og smittende humør!

25. juni, Tandil – Mission completed!

Så har vi forladt Tandil efter en fin Sankt Hans aften, hvor vi blandt andet lærte både børn og voksne at synge og danse til den argentinske børnesalme ”Sennepsplanten”. Om lørdagen gav vi en koncert, som var velbesøgt. Søndag spillede og sang vi til en god gudstjeneste - med endnu en pastor Sergio. Selvom Sergio II ikke er fast præst ved kirken, gik han særdeles helhjertet ind i menighedslivet også efter gudstjenesten.

I Tandil deltog organisten Matias i både lørdagens koncert og søndagens gudstjeneste, hvor han nysgerrigt stod ved siden af mig ved orglet og fulgte med. Og efter gudstjenesten havde vi et fint møde, hvor jeg gav ham nogle noder, og vi snakkede repertoire og tempo etc.

Nu har vi taget hul på besøget i Tres Arroyos med hyggelig indkvartering hos Elsa Kærgaard, som er medlem af kirkerådet i Tandil. I går aftes nød vi en velbesøgt og festlig gudstjeneste med efterfølgende koncert, og herefter var der arrangeret en masse socialt.

I eftermiddag har vi møde med en korleder. I aften en time med konfirmander og så møde med en håndfuld organister i den reformerte kirke - og så grill!

I morgen bliver lige så travl. Herligt! Mange hilsener fra Betty og Peter

14 | NYT

28. juni, Tres Arroyos har været én lang fest!

Så er vi på vej mod Necochea. Tres Arroyos har været én lang fest fra start til slut. Og alle har suget musikken til sig nonstop. Ikke mindst i går, hvor vi først havde en halvanden time lang koncert på det dansk-hollandske plejehjem. Herefter korprøve med et fint pigekor direkte efterfulgt af sang med både den danske og den hollandske menighed (sammen med pigekoret). Siden blev det til to timers animeret korprøve med to blandede kor samt korstuderende fra konservatoriet - stadigvæk sammen med pigekoret og de to menigheder. Mandag aften mødtes vi med en halv snes entusiastiske lokale organister, så også dén del af visionen er lykkedes over al forventning. Vi har været inviteret ud til store frokoster og vældige grillfester hver eneste dag og aften - og taget flere kilo på! Nu er vi på vej med konsulen/menighedsrådsformanden til fjerde og sidste destination, Necochea. Der skal vi allerede i aften mødes med den lokale organist. Og nu er det blevet solskin efter dage med gråt november lignende vejr. Kærlige hilsener fra Betty og Peter

2. juli, Necochea

Nu sidder vi i bussen fra Necochea til Buenos Aires. Vi har haft 4 frugtbare dage sammen med pastor Joel, hustru Vanesa og deres skønne lille Hans. Vi har haft god kontakt med den unge organist Matias og hans far Marcelo, som er kirkesanger. Onsdag mødtes vi med Matias og derefter et par timer med konfirmanderne. Torsdag havde vi et par timer med søndagsskolen i La Dulce og derefter et fint møde med deres organist Judith. Fredag deltog vi i søndagsskole i Necochea, og efterfølgende fik vi en god snak med lederne. Lørdag kørte vi til Dannevirke, hvor vi først fejrede gudstjeneste og derefter gav en lille koncert inkl. fællessang. Derefter deltog vi i turens 2. festlige Sankt Hans bål.

Her var folkedans, og vi gav endnu et par solosange. Organisterne Matias og Judith var med hele dagen i Dannevirke, så vi fik snakket en masse om danske og latinamerikanske salmer mm. Søndag fejrede vi - på trods af et kun delvist fungerende orgel - endnu en smuk gudstjeneste. Også her ville et godt el-klaver gøre fyldest.

Tak DSUK, fordi I gav os muligheden for at besøge dette hjørne af verden med sin helt egen og meget rørende del af dansk historie. Tak fra Betty og Peter

15 | NYT

Fotoudstilling klar til at indtage danske kirker Tekst | Anne Meldgaard Foto | Tine Harden

V

il du på besøg i alle de danske sømands­kirker? Vi har gjort rejsen nem med en smuk fotoudstilling, som udlånes til danske sogne, der er medlemmer af DSUK. En fotoudstilling blev muliggjort, da fotograf Tine Harden og journalist Lone Kühlmann skabte bogen ”I fremmed havn”.

Der blev taget mere end 14.000 fotos på deres rejser ud til de danske sømandskirker, og 24 af dem er nu sat op som en smuk udstilling med indblik i sømandskirkernes hverdag og fest.

Materiale til brug i lokalaviser, så kirken kan invitere sine bysbørn indenfor, har vi også sørget for. Hvert foto måler 40x60 cm og er klar til ophængning.

Har udstillingen din interesse, så giv os en henvendelse på kontor@dsuk.dk.

Udstillingen er forbeholdt sogne som er medlem af DSUK. Ved udlån opkræves et gebyr til transport og vedligehold.

På billederne til højre ses øverst to danske konfirmander i Hamborg og herunder sømandspræsten i Singapore.

Din kirke kan låne udstillingen i 1 måned efter aftale med DSUK. Alt, hvad man har brug for, følger med udstillingen rundt, fx brochurer der fortæller om hvert foto, materialer til ophængning og et kigge­ eksemplar af førnævnte bog.

Nyt fra Bangkok Inden længe indsættes den danske præst, Christa Lund Herum i Bangkok og skal i gang med at opbygge en helt ny menighed og kirke sammen med det nyetablerede danske kirkeråd.

danske kirkeråd under overværelse af den danske ambassadør Uffe Wolffhechel.

DSUKs udlandsprovst, Pia Sundbøll, underskrev ved elektronisk signatur, da hun var i Canada på det tidspunkt.

Et vigtigt skridt på vejen er naturligvis at have et sted at virke fra, og det er nu på plads. DSUK har skrevet kontrakt med The Christ Church of Thailand (CCT), som råder over en kæmpe bygning centralt i Bangkok.

Her får præsten både kirkerum og kontor og kommer til at have sin gang i samme bygning som andre kristne organisationer fra bl.a. Singapore, Korea og Tyskland.

NYT ser frem til, i næste nummer, at fortælle om indsættelsen af pastor Christa Lund Herum, som i øvrigt har været ulønnet præst for DSUK med base i Dhaka, Bangladesh og senere Phnom Penh, Cambodja.

Det danske kontor kommer til at ligge i stueetagen tæt på indgangen og over for kirkerummet. Det er en rigtig fin og nem tilgængelig placering, umiddelbart ud til hovedgaden mellem Siam BTS og Ratchathewi BTS stationer.

Kontrakten med den thailandske protestantiske organisation blev underskrevet under stor højtidelighed 14. september. Michael Andersen, generalsekretær i Danish-Thai Chamber, underskrev på vegne af det 16 | NYT

Foto: Fra kirkerummet i CCT.

Den fremmedes øjne ser klart!

Tekst | Steen Skovsgaard, biskop emeritus Foto | Lolland-Falster Stift

U

nder den overskrift har jeg i 10 år haft den glæde at have tilsynet med de oversøiske emigrantmenigheder under DSUK. Ordene fik jeg selv med mig hjem efter at have virket som sognepræst i Klaksvik på Færøerne i 1980’erne. Det er et gammelt færøsk udtryk, som siger noget om, hvordan færinger traditionelt har set på fremmede. De har øjne, som ser klart. De ser noget, som vi andre ikke ser i det daglige. De giver inspiration, kommer med nye ideer, nyt håb – og kan hjælpe os til at se på os selv med nye øjne.

Det ord har jeg ofte tænkt på og nævnt, når jeg har besøgt de danske menigheder i Canada, Argentina, Israel, Australien og New Zealand. I lever alle i ”det fremmede” og i et dagligt og spændende kulturmøde.

I befinder jer i en kultur fjernt fra Danmark og har alle på forskellig måde formået ikke bare at leve jer ind i en anden kultur, men også at bibringe det nye land noget nyt. I er kommet med nye øjne og givet inspiration til jeres nye hjemlande, samtidig med at I i

høj grad har forstået at holde forbindelsen og kærligheden levende til Danmark.

Det har været en stor berigelse for mig at have haft dette tilsyn, og jeg har lært rigtig meget. Tak for at jeg altid er blevet mødt med stor kærlighed og har fået lov at opleve jeres store kirkelige og kulturelle engagement.

Nu har jeg, som I ved, valgt at fratræde min stilling som biskop, hvilket betyder, at tilsynsopgaven gives videre til en anden.

Jeg vil hermed gerne sige jer alle tak for alt, I hver især har givet. Tak for samtaler, møder, gudstjenester, tillid, åbenhed og for, at I har modtaget mig som biskop med åbne arme og åbne øjne.

Jeg er sikker på, at I vil møde og selv blive mødt med åbne øjne og arme af jeres nye biskop Må Gud velsigne jer alle og jeres menig­ heder.

Hjertelige hilsner Steen Skovsgaard Foto: Torben Eskerod

HUSK festgudstjeneste 12. november Har du muligheden, så husk endelig fejringen af 150-året for den første danske sømandskirke, som foregår i Holmens Kirke søndag 12. november 15.00 (man skal være på plads i kirken 14.30).

Det bliver en helt særlig gudstjeneste, idet DSUKs protektor HM Dronningen har givet tilsagn om deltagelse.

Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen og udlandsprovst Pia Sundbøll forestår gudstjenesten. Holmens Kantori og DR JuniorKoret medvirker også.

Efterfølgende er der reception i kirkerummet med tale af bl.a. kirkeminister Mette Bock.

17 | NYT

#ungderude Anton på havet Tekst & foto | Anton Bastholm Truelsen

Foto: Anton fotograferet foran MARY MAERSK som er et containerskib af en betydelig størrelse: 399 meter langt og med en bredde på 60 meter.

Bruttotonnagen er 194849 tons. Tonnagen er udtryk for et skibs samlede rumindhold målt i kubikmeter.

E

n lang arbejdsdag er forbi ombord på det mægtige Triple-E containerskib Mary Mærsk.

Jeg er afsted for første gang som officer eller rettere sagt maskinmester efter 5 år på skolebænken på hhv. SIMAC og Maskin­ mesterskolen København. Min stilling ombord er Additional Electrician (red: 2. elektriker), og dagligdagen består hoved­ sageligt i at holde opsyn med de 866 kølecontainere, der skal fragtes fra Europa til Fjernøsten.

Skibet befinder sig i skrivende stund i Adenbugten (red: mellem det afrikanske kontinent og Mellemøsten). Alle vinduer i apteringen er afskærmet pga. faren for pirateri, så følelsen er lidt indelukket og begrænset, selvom vi er på det vidtåbne hav. Selvom skibet er dansk flaget og hjemhørende i Svendborg, er danskere en minoritet ombord. Størstedelen af besætningen er filippinsk. Men stemningen er god trods sprogbarrierer og forskelligt kulturelt udgangspunkt. For vi er alle i samme båd bogstavelig talt.

Sammenhold og godt kammeratskab er utrolig vigtigt, og man begynder at sætte pris på det menneskelige samvær, man før tog for givet. Vi har en krystalklar fælles mission, der binder os sammen, og det er skibet, som på sikker og forsvarlig vis skal sejle en værdifuld last fra A til B. Her skal man være rummelig, tolerant, opmærksom på sine kollegaers ve og vel og samarbejdsvillig. Samtidig er jeg stadig Anton fra Espergærde i Nordsjælland, der holder af og anvender de danske værdier, såsom hygge, ironi, ligefrem tale, og at man stiller spørgsmål, hvis man er tvivl om noget, også selvom det er til en, der er højere rangeret.

Nok har jeg endnu kun 9 mdr. sejlererfaring, men efterhånden også indsigt i, hvad det vil sige at sejle på verdenshavene i den danske handelsflåde. Det er spændende, meget varierende og anderledes fra alt, jeg tidligere har oplevet. Et skib er som et lille samfund på 20-25 mand med stort set alt, man kender hjemmefra bare i mindre skala. Der er et regelsæt, som skal overholdes, der er en myndighed i form af skibets seniorofficerer, en forsyning af vand, varme, kulde og elektricitet, tre daglige måltider, biograf, fitnesscenter og svømmepøl og ikke mindst en hyggelig kahyt med køje, eget bad og toilet. Så meget er der gjort for, at man som moderne søfarende skal føle sig godt tilpas i dette sejlende minisamfund.

Selvom jeg trives herude, så er der i mit indre altid en længsel hjem til Danmark, familien og vennerne. Det er en følelse, jeg har haft lige fra første sejltur som aspirant ombord på Gjertrud Maersk i 2013, men det var også her, at jeg lærte de danske sømandskirker at kende.

Vi anløb den store terminal Tanjung Pelepas i Malaysia, og et par timer efter kom seniorassistent Karsten Holst Thomsen fra Danske Sømandsog Udlandskirker ombord. Jeg fornemmede straks på de ældre officerer, at han var kendt og vellidt.

18 | NYT

#fordemindste Under vores snak, oplevede jeg glæden ved at få en dansker ombord, som ikke udgjorde en del af besætningen. Det var som et lille stykke dansk hjemstavn, der på bedste vis blev serveret og gav mig en indre glæde og tryghed, som jeg fandt meget velkommen.

Jeg er selv troende protestant, medlem af den danske folkekirke, og jeg har jævnligt hjemme i Danmark gået i kirke, så der ligger noget trygt i at møde en dansk præst i lande langt fra Danmark.

GÖTEBORG Tag med kirken på naturlege­ pladsen, lyt til H.C. Anderseneventyret om Krible-Krable.

Find selv insekter og syng med på Lille Peter Edderkop, mens de større børn leger fangeleg og tænder bål til vores bål­ bananer. Børneklubben mødes løbende på lørdage. Du kan orientere dig på Facebook: "Dansk Sømandskirke - Kulturhus og folkekirke".

Den samme glæde finder jeg derfor også, når jeg bladrer igennem NYT og læser om, hvad der rører sig i de danske menigheder under DSUK. De ligger som danske øer rundt omkring i den vide verden.

Jeg takker for de møder, som jeg har haft med de danske sømandspræster indtil videre, og jeg ser frem til at vi ses derude igen. Jeg ser dem som en god ven, jeg kan betro mig til, hvis jeg har brug for at vende noget personligt med en, der ikke udgør en del af besætningen.

SLESVIG 4. og 5. december er der julevandringer for børn med udgangspunkt i Ansgar Kirke. Det er en vandring 2000 år tilbage i tiden, hvor man kan opleve juleevangeliet. Ungdomspræst Bo Nicolaisen (billedet) står her foran alteret.

19 | NYT

Julebasarer i de danske kirker og menigheder Ved flere julegudstjenester er der efterfølgende salg af danske varer.

En liste over julens gudstjenester kan ses på www.dsuk.dk fra medio november.

Dato

By Tid

28.10.

Vancouver

Adresse

Lørdag 11-14 6010 Kincaid St. Burnaby, Bc

Tilmelding/pris Gratis-

17.-19.11.

Hamborg Fre-Søn 12-19 ditmar koel strasse, 2, 20459 hamborg@dankirke.de 17.-19.11.

Rotterdam Fre-Søn 10-17 Coolhaven 1, 3015 GC

Gratis 18.11.

New York Lørdag 11-18 102 Willow St, Brooklyn, NY 11201 info@dskny.org 18.11.

Brisbane Lørdag 8-12 St. Mark´s Lutheran Church, Gratis

71 Newnham Rd., Mount Gravatt,

East QLD 4122 18.11.

Calgary Lørdag 11-14.30 Danish Canadian Club, 727 11. ave. SW Gratis 19.11.

Toronto Søndag 11-14 72 Finch Avenue West, Toronto Gratis 24.-25.11.

Hull Fredag 15-21 104 Osborne Street, HU1 2PN 1 £ Lørdag 11-15 24.-26.11.

25.11.

Hamborg Bruxelles

Fre-Søn 12-19 ditmar koel strasse, 2, 20459 Lørdag 10-17 Scandinavian School

Sq. d'Argenteuil 5, 1410 Waterloo

hamborg@dankirke.de Gratis

25.11.

25.11.

25.-26.11.

25.-26.11.

Sydney Edmonton

Sydfrankrig

Singapore

Lørdag 9-15 Lørdag 12-15

Lørdag 10-16 Søndag 10-15 Lør-Søn 11-16

Gratis Gratis

25.-26.11.

1.-2.12.

1.-3.12.

2.-3.12.

2.-3.12.

London

Amsterdam Paris

Berlin

Melbourne

Lørdag 11-17 KFUM, 43 Maresfield Gardens, søndag 11-16 Hampstead, NW3 5TF Fre-Lør 10-17 Linnaeusstraat 37, 1093 EG Fre-lør 12-21.30 17, rue Lord Byron, 75008 Søndag 11-16 Lørdag 12-19 Brienner Strasse 12

Søndag 12-18 Lør-Søn 10-16 Swedish Church, 21 St Georges Rd.

Toorak, Victoria 3142

20 | NYT

33-35 Hillcrest Road

Calder Community Hall

12721 - 120 Street NW, Edmonton Golf Park Hotel

780 Av. de la Mer, 06210 Mandelieu 10 Pender Road, 099171

Gratis 2 SGD 2 £ Gratis Gratis Gratis Gratis

Besøg i Ansgarhuset Tekst & foto | Anne Meldgaard

I Slesvig finder man et særligt hus med tre meget forskellige naboer, Ansgarhuset. Her bor Dansk Centralbibliotek og Dansk Sundhedstjeneste sammen med den danske kirke. Bygningen husede for en del år tilbage en skole, og der har gennem generationer været rum for det danske kirkelige arbejde i huset.

Den forandring, der er sket på stedet gennem de sidste par år, har gjort huset til et kraftcenter for det danske mindretal og er en inspirerende historie om udvikling og nytænkning.

Slesvig og omegns danske Menighed er fremkommet ved en fusion af tre menigheder: Frederiksberg danske Menighed, Ansgar danske Menighed og Treja-Ørsted danske Menighed. Fusionen trådte i kraft den 1. januar 2014.

Det er forståeligt nok forbundet med smerte at lukke nogle kirkerum for at give plads og økonomi for udvikling i andre. Et fælles kirkeråd for de tre tidligere menigheder har arbejdet med transitionen. De har fx sørget for, at smukke lamper fra et af stederne er flyttet med til Ansgarhuset, og at orglet fra Frederiksberg kommer samme vej, når renoveringen er tilendebragt. Salg af bygninger har gjort store ombygninger af Ansgarhuset mulige, og oveni det har DKS søgt og modtaget store fondsgaver til fortsatte forbedringer.

Resultatet indtil videre er fantastiske biblioteksfaciliteter for både børn og voksne, sundhedsklinikrum, hvori og hvorfra undersøgelser af skolebørn, fodklinik og konsultationer på dansk giver det danske mindretal rigtig gode vilkår.

Og så er der kirken og det liv, der er i og omkring den. Ud over de almindelig gudstjenester og kirkelige handlinger har man fokuseret på børne- ungdomsarbejde. I kælderen er der fine faciliteter for ”kinder-krybe-krable-gruppe”, altså småbørnegrupper, der mødes og nyder det danske netværk.

på små lejede værelser rundt om det danske gymnasium.

Ungdomspræst Bo Nicolaisen har et glimrende samarbejde med A. P. Møller Skolen.

Bl.a. starter skoleåret med præstens velsignelse af de mere end 600 elever, og præsten har en fast tilstedeværelse på skolen, hvor eleverne kan få en snak og en hjælpende hånd.

Se foto af Ansgarhuset på side 11, hvor kirkeudvalget er på besøg.

I starten af september var Sydslesvigprovst Viggo Jacobsen ekstra glad, idet han kunne offentliggøre en generøs bevilling fra A. P. Møller Fonden på 6.000.000,- kroner til den fortsatte renovering af Ansgar Kirke. Også midler fra Sydslesvigudvalget er med til at gøre planerne til virkelighed.

Kirken, som befinder sig i den tidligere skoles gymnastiksal, vil bl.a. få sænket gulvet og indlagt gulvvarme, ændret vinduer og tilført et nyt indgangsparti, hvor smukke glasmosaikker fra det tidligere kirkerum i Frederiksberg vil indgå. Alt tegner lyst for det danske kraftcenter i Slesvig og fremtidige generationer af danske og dansk­ sindede i området.

De to gamle menigheder og hele omegnen, som har givet liv til den nye, er ikke glemt.

Der holdes stadig enkelte gudstjenester, men i dag kombineret med fx en forårs- og efterårsfest.

Til vands, til lands og altid med dig.

For de lidt ældre unge, der går på A. P. Møller Skolen, er kirken og kirkens rum et sted at mødes, spille kortspil, øve på sit instrument og i øvrigt få et godt måltid mad, som det kan knibe med, når man bor 21 | NYT

Mærkedage Tekst | Anne Meldgaard, Lars-Erich Stephansen & Birgitte Saltorp

50 år på Brienner Strasse I Berlin var der i oktober fejring af 50 år i den nuværende kirkebygning.

Den danske kirke i Berlin har en meget længere historie og har haft til huse flere steder gennem tiden. Til en start lejede man sig ind i den bøhmiske lutherske kirke i Neuenburgstrasse og senere blev Stresemannstrasse udgangspunktet for det danske kirkeliv.

I 1965 købte menigheden et grundstykke af den svenske kirke, og to år senere stod bygningen på Brienner Strasse klar til indvielse.

70 år i Schweiz

80 år i Vancouver

Johanneskirche i Bern var ramme om festgudstjeneste i anledning af 70-års dagen.

Den 1. august 1937 afholdtes den første søndagsgudstjeneste i Den danske Kirke i Vancouver. Nogle måneder tidligere havde man, så at sige på spærene, holdt begravelse for kirkeprojektets foregangsmand og tovholder Professor C.B. Christensen.

Fungerende og tidligere præster, Lars-Erich Stephansen, Kresten Drejergaard, Jens Barfod og Jørgen Amdal deltog. Københavnerkoret KOLORIT var med til at gøre musikken lidt udover det sædvanlige.

Efter festgudstjenesten var der fest i den smukt beliggende restaurant Rosengarten med udsigt over Berns gamle bydel. 145 deltog, bl.a. EU ambassadør i Schweiz Michael Mathiessen, som også holdt festtalen.

I mange år inden havde danske præster fra især Washington og Oregon fra tid til anden besøgt den stadigt voksende menighed, som altså for nu firs år siden følte, at den med rette kunne kalde sig selv dansk kirke.

Og dansk var kirken: Set ude fra lignede den en middelalderkirke, selv om byggemetoden var nordamerikansk.

Den første gudstjeneste foregik, bortset fra prædikenen, på dansk. Allerede den gang var indvandrerne (som fortrinsvis var kommet i 1890’erne) klar over, at for at bygge en kirke, som deres børn og børnebørn kunne blive ved at komme i, måtte der også tages hensyn til de engelsktalende, og derfor har i mange år været to danske gudstjenester om måneden, mens resten har været på engelsk.

Fotos: Fra fejringerne i hhv. Berlin og Bern.

VELKOMMEN HJEM !

Stor morgenbuffet inkluderet i prisen · Gratis internet Mødelokaler op til 40 personer ·Medlem af Green Key Helgolandsgade 4, 1653 Kbh. V +45 33 31 69 06 www.hebron.dk 22 | NYT

Lyt & Læs Fortæl os din historie med DSUK og deltag i lodtrækningen om de spændende bøger, vi anmelder fra forskellige forlag. Hvorfor sidder netop du med dette blad i hånden?

Tekst | Pia Sundbøll, udlandsprovst Foto | Villi Batzlaff

Indsættelse i Vancouver

Send din historie på mail til am@dsuk.dk (max. 2 A4-sider), så bringer vi måske din historie her i NYT eller på en af vores digi­tale platforme.

En nat i Betlehem Bjarne Reuter genfortæller fra Bibelen om den første jul og drengen Boaz. Desuden finder man juleevangeliet og fortællingen om de tre vise mænd bagest i bogen. Kamilla Wichmann har illustreret.

Bogen egner sig godt til højtlæsning.

WWW.BIBELSSELSKABET.DK | 249,95

”Umærkeligt en efterklang”

Søndag den 17. september blev Susanne Ivalo Rasmussen indsat som ny præst i den danske kirke i Vancouver.

Susanne kommer fra en stilling som præst på Amager. Hun og hendes mand og datter er flyttet ind i præsteboligen i Vancouver, som er et fint hvidt træhus.

Indsættelsen blev foretaget af udlands­provst Pia Sundbøll. Det var en festlig dag med fyldt kirke og dejlig musik. Efter gudstjenesten var der kirkefrokost for hele menigheden i kirkens fine festsal.

Susanne og hendes familie blev budt velkommen af kirkerådsformand Jørgen Rohweder.

CD med 19 numre udgivet af Midtbyens Kirker i Aarhus Domprovsti i anledning af 500 året for Reformationen. Hver kirke har valgt frit, men mange har på den ene eller anden facon valgt værker med tekster fra Martin Luthers egen hånd. Eller gendigtninger af salmer skrevet af eller inspiration for den store reformator.

WWW.CDKLASSISK.DK | 99,-

Søren Kierkegaard Indøvelse i kristendom Centralt Søren Kierkegaard-værk foreligger nu i en ny nudansk gennemredigeret og illustreret udgave, ved forfatteren og filosoffen, mag. art. Jens Staubrand.

Indøvelse i Kristendom udkom første gang i 1850. Den er i tre dele og handler om, hvad det vil sige sige at være kristen.

Alle boghandlere.

Vejl. udsalgspris 300,00 kr.

23 | NYT

24 | NYT

Ekstra udstyr til præsten i Nice Tekst Anne Meldgaard Foto | Privat

D

en danske præsteklædning er unik, og selvom dragten tidligere blev anvendt i nordiske lande samt i det nordtyske, er den i sin nuværende form kun anvendt i Danmark.

Dragten var i 1500-tallet den almindelige borgers dragt. En praksis påvirket af Martin Luther som dengang mente, at præster skulle klæde sig ligesom borgerne.

Pibekraven var fast tilbehør til præste­ kjolen. Den opsamlede det hvide pudder man brugte på parykkerne, som var moderne blandt overklassen i Europa omkring år 1600. Siden blev dragt og pibekrave bibeholdt af statsmagtens repræsentanter, fx præster og dommere. Pibekraven er nu kun i brug i den danske folkekirke.

For nylig var en af DSUKs præster dog udstyret også med redningsvest, som det fremgår af billedet. Om end baggrunden var vemodig, vakte det alligevel en del smil på dagen, som fandt sted i Nice i løbet af sommeren.

En ældre, trofast kirkegænger fra den danske menighed i Nice var død, og hendes sønner ønskede hende bisat til søs, ligesom deres far var blevet det. Parret havde boet i Nice siden 70’erne.

Pastor Carl Bjarkam holdt først en ceremoni i kirken, og 14 dage senere stod han og sønnerne så til søs med afdødes urne. På et skib sejlet af det, der svarer til det frivillige redningsberedskab i Danmark, sejlede de ud med fem franske søfolk til Cap Martin, hvorfra man kunne se afdødes hus. Redningsvest, også til præsten, var der ingen vej udenom. Da præst og sønner sænkede afdødes urne til havoverfladen, havde en af søfolkene desuden et godt tag i redningsvestene.

Fadervor på dansk og fransk sluttede den fine ceremoni til søs.

Fra en bekendt til præsten i Sydney, Bente Holdgaard, er vi blevet gjort opmærksomme på Aalborg Danish Cemetery, som er sidste hvile­sted for 175 personer, der stort set alle sammen hedder Andersen, Christensen, Nielsen osv. til efternavn. På stedet står et flot mindesmærke, som er rejst af Dansk Kirke i Udlandet.

Kirkegården er også kendt som Nikenbah Cemetery.

I 1870’erne var Danmark et udvandrerland og Australien, nærmere betegnet Queensland, et af de mest attraktive steder at udvandre til. 2.893 danske udvandrere løste billet fra Danmark i årene 18711878. Det er mange ud af en samlet dansk udvandring til Australien på 3.827 i årene 1868 - 1909, men spørgsmålet er, om udvandrerdatabasen er retvisende. Iflg. den australske folketælling fra 1891 er der nemlig 6.403 danskfødte i landet, mens databasen på udstedte billetter til Australien kun fortæller om 3.367. Det kan skyldes, at mange udvandrere har købt deres billetter til Australien andre steder end i Danmark eller er kommet som sømænd. Der er i hvert fald en række beretninger om, særligt i forbindelse med gentagne fund af nye guldfelter og de heraf følgende udbrud af guldfeber. Men ellers var det først og fremmest majs og sukkerrør, de danske landmænd dyrkede ved Brisbane i Queensland, indtil de lidt efter lidt overgik til traditionelt dansk mælkebrug. Australien er også i dag et af de oversøiske lande, der tiltrækker flest danske indvandrere. I perioden 1980-2006 har antallet ligget nogenlunde konstant på 6-700 om året, hvorfor antallet af danskfødte er voksende.

Tak til Lene Adelskov McQueen for tippet om Aalborg Danish Cemetary. Information om udvandringen er primært hentet hos Henning Bender, historiker og tidl. leder af Udvandrerarkivet gennem en lang år­række.

25 | NYT

Netværk af unge Tekst og Foto | Anne Meldgaard

P

å sekretariatet arbejder vi for tiden med at etablere et netværk af unge, tidligere udsendte juniorassistenter, ungdomsrådgivere m.fl. Målet er at fast­ holde en relation til dem, som kan sættes i spil på forskellige vis.

Netværket er først og fremmest digitalt i form af en lukket gruppe på Facebook. Her kan vi, når vi har en samarbejdsaftale på plads, lave aftaler med enkelte eller flere i gruppen, efterlyse nogle der vil stille op til et arrangement mm.

Langt de fleste har haft gode oplevelser under deres ophold, enkelte har haft vanskeligheder, og alle deres erfaringer kan vi bruge. En ambition for netværket er, at de kan være DSUKs ambassadører over for andre unge. Det kunne fx være ved at fortælle om deres oplevelser på forskellige uddannelses­institutioner eller ved at blive støttepersoner for nyudsendte assistenter.

I skrivende stund er der godt tyve medlemmer i gruppen, og af dem var seks for nylig til et intromøde på sekretariatet.

26 | NYT

Her kunne vi vende ovennævnte tanker med dem, og omvendt kunne de komme med input. Det var både en givtig og for­ nøjelig eftermiddag/aften, og de unge havde stor glæde af at tale med hinanden.

Foto: Seks tidligere DSUK assistenter og en ungdomsrådgiver. Fra venstre Emilie Blåberg Andersen, Signe Riis Helbo, Marianne Houmøller, Kristian Haukedal Neergaard, Kristian Sørensen og Jacob Haukedal Neergaard.

Stadig på mærkerne Tekst | Anne Meldgaard Foto | Ole Stevns og Den Danske Ambassade i Japan

D

er er mange rundt om i landet, som arbejder frivilligt for DSUK. Fx modtager vi gerne brugte frimærker, der kan sælges videre til samlere.

Poul Nielsen, Aalborg og Erik Larsen, Rødovre har begge i en menneskealder flittigt arbejdet med at skaffe, sortere og sælge frimærker, der gennem årene har givet en god skilling til DSUKs arbejde.

Her er Ole Stevns, medlem af bestyrelsen og formand for Aalborg Stift, på vej ud for at aflevere frimærker til Poul i Aalborg.

Mærkerne har han erhvervet forskellige steder - godt 40 kg blev det til.

Også i Canada arbejder støtter af DSUK med frimærker, som møjsommeligt ordnes og sendes hjem til Danmark for videresalg.

DSUK sætter stor pris på den indsats, der ydes af frivillige omkring frimærker og i øvrigt også mønter, som vi også modtager med jævne mellemrum. Tak fordi I stadig er på mærkerne!

Invitation til NYTs læsere I år fejrer Japan og Danmark 150-året for oprettelsen af de diplomatiske relationer mellem landene og indgåelsen af frihandelstraktaten om ’Venskab, Handel og Navigation’.

I den forbindelse har Danes Worldwide i samarbejde med Danske Rederier inviteret Danmarks ambassadør i Tokyo, Freddy Svane, til at give en introduktion til kejserriget i øst og sin vurdering af forholdet mellem Japan og Danmark.

Arrangementet finder sted i Danske Rederiers lokaler i Amaliegade tirsdag den 5. december 2017.

Tilmelding til Danes Worldwide, Lise Schouboe: lise@danes.dk.

Pris kr. 100,-

27 | NYT

BRUXELLES • HULL • LONDON • NICE • PARIS • ROTTERDAM • JERUSALEM • LUXEMBOURG • GENÈVE ALGECIRAS • MALAGA • MIJAS • GØTEBORG • BERLIN • HAMBORG • SYDSLESVIG • DHAKA • HONG KONG • PELEPAS SINGAPORE • SYDNEY • NEW ZEALAND • CALGARY • EDMONTON • GRIMSBY • SURREY • TORONTO • VANCOUVER NEW YORK • BUENOS AIRES • NECOCHEA • TANDIL • TRES ARROYOS • BRUXELLES • HULL • LONDON • NICE PARIS • ROTTERDAM • JERUSALEM • LUXEMBOURG • GENÈVE • ALGECIRAS • MALAGA • MIJAS • GØTEBORG BERLIN • HAMBORG • SYDSLESVIG • DHAKA • HONG KONG • PELEPAS • SINGAPORE • SYDNEY • NEW ZEALAND CALGARY•EDMONTON GRIMSBY • SURREY • TORONTO •VANCOUVER • NEW YORK • BUENOS AIRES • NECOCHEA

Tiltrædelser

Velkommen til alle nye medarbejdere. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker jer alt godt på de nye arbejdspladser.

Rotterdam Jonas Aagaard Zeuthen, Tranbjerg, tiltræder som juniorassistent ved Sømandskirken i Rotterdam fra den 1. januar 2018.

Algeciras, Spanien Henning Nielsen, tidligere sognepræst i Ebeltoft og Dråby kirker, tiltrådte som vikar for sømandspræsten den 22. oktober 2017.

Grimsby, Canada Jørgen Flensted-Jensen tiltræder som pensioneret præst for Den Danske Menighed i Grimsby fra den 1. januar til den 31. marts 2018.

Berlin Johanne Svendsen, Skærbæk, tiltrådte den 1. oktober 2017 som juniorassistent ved Christians­ kirken i Berlin.

Fratrædelser Hjertelig tak for en stor indsats i ­kirkerne for en kortere eller længere periode.

Grimsby, Canada Claus Peter Franck, fratræder som pensioneret præst for Den Danske Menighed i Grimsby pr. 31. december 2017.

London Susanne Freddin Skovhus, fratræder sin projektansættelse ved Den Danske Kirke i London og Lutheran Council den 30. november 2017.

Hong Kong Signe og Charly Leth fratræder deres stillinger som juniorassistenter ved Sømandskirken i Hong Kong den 15. januar 2018

Roskilde stift 6. nov.

Der inviteres til møde i Konventgården, Domkirkestræde 10, 4000 Roskilde kl. 18.00-21.00.

Tidl. ungdomsassistent i Sydney Barbara Jensen fortæller om sit liv i udlandet.

Hong Kong Tilde Hjermind og Christian Moskjer Andersen, fra hhv.

Slagelse og Tarm, nu København, tiltræder som juniorassistenter ved Sømandskirken i Hong Kong fra den 1. januar 2018.

28 | NYT

Middag 80 kr. per person, drikkevarer kan købes på stedet. Tilmelding til Jens Arendt på: jens.arendt@live.dk

Præsentation af sekretariatet Tekst | Marie Østerholt og Anne Meldgaard Foto | Anne Meldgaard

Foto: Fra venstre Hans Henrik Lund, Ditte Dandanell Christensen og Karin Kjærgaard.

Marie Østerholt Fundraiser

KIT Lejer på Smallegade

I august 2017 startede Marie Østerholt som fundraiser hos DSUK. Opgaverne er mange og meget forskellige, for de spænder både over legatsøgninger, projektudvikling, kontakt til frimærkesamlerne, information om arv, kollekt og meget andet. Og så er der alle de opgaver, som endnu ikke er defineret. Tanken er, at Marie skal afsøge nye fund­raisingmuligheder, som er tidssvarende.

Om bare fem år er der måske ikke længere noget, der hedder kontanter og girokort.

DSUKs sekretariat i Smallegade huser også KIT: Kirkernes Integrations Tjeneste.

Marie fortæller: ”Pengeskabende aktiviteter gennemsyrer hele vores organisation. Det gælder både arbejdet ude og hjemme. Og det er helt afgørende for DSUKs eksistens, at private virksomheder, sogne og enkelt­ personer støtter vores sag. Men vi må fremtidssikre os, så det vigtige arbejde ude i verden kan bevares. Der bliver mere og mere at lave for DSUKs mange præster og assistenter. Nye indsatser i Thailand og Dubai spirer frem, og det er tydeligt, at der har manglet en kirke og et dansk samlingspunkt for de mange danskere på de to steder.

Men finansieringen er nødt til at følge med.

Vi skal derfor blive skarpere og mere effektive i vores fundraising, og vigtigst af alt – vi skal følge med tiden”.

KIT er interesseorganisation for et bredt udsnit af folke- og frikirker, migrantkirker samt Den Katolske Kirke og arbejder som videnscenter og initiativtager omkring udlændinges uddannelse, arbejdsliv, sociale integration, legale/lovmæssige forhold og livsvilkår.

Migranters baggrund og motivation for at komme til Danmark er vidt forskellig, og KIT arbejder således med en række forskelligartede indsatser. Heraf er flere tematisk identiske med DSUK, bare med modsatte fortegn: au-pairs, mødesteder og migrantkirker for udlændinge.

KIT arbejder desuden med indsatser omkring flygtninge, unge nydanskere, trafficking og voldsramte kvinder.

Samarbejdet med lokale kirker og deres frivillige er en nøgle til forankring i civil­ samfundet for alle de nævnte grupper. Det brede netværk af kirker danner basis for en let og direkte kontakt udlænding og dansker imellem.

Læs mere om organisationen på www.kit-danmark.dk.

29 | NYT

De danske kirker og besøgsmenigheder i udlandet EUROPA BELGIEN

MELLEMØSTEN HOLLAND

SVERIGE

BRUXELLES Vor Frue Kirke, Rue Washington 27-29, B-1050 Bruxelles, Belgien, tlf +32 (0)2 660 93 34 www.dankirke.be

ROTTERDAM Deense Zeemans-kerk, Coolhaven 1-7, 3015 GC, Rotterdam, tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl

ENGLAND

LUXEMBOURG

TYSKLAND

HULL Danish Seamen’s Church, 104 Osborne Street, HU1 2PN Hull, England, tlf +44 14 82 22 54 69 www.danishchurchhull.co.uk

LUXEMBOURG Den Danske Kirke, 28 rue Paul Wilwertz, L-2738 Luxembourg, tlf +35 2 43 46 77 www.dankirke.lu

BERLIN Christianskirken, Brienner Strasse 12, D-10713 Berlin, tlf +49 30 873 44 30 www.christianskirken.de

LONDON The Danish Church, 4 St. Katharine’s Precinct, London NW1 4HH, tlf. +44 20 7935 7584 www.danskekirke.org

SCHWEIZ

LONDON DANSK KFUK, 43 Maresfield Gardens, Hampstead NW3 5TF, GB-London, lf +44 20 74 35 72 32 www.kfuk.co.uk

FRANKRIG NICE Association Eglise Danoise, 154 Avenue de la Colle Villa 8, 06800 Cagnes sur Mer, Frankrig, tlf +33 493 29 08 44 www.eglisedanoise.org PARIS Frederikskirken, 17 rue Lord Byron, F-75008 Paris, tlf +33 142 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

GRÆKENLAND RHODOS ( Besøgsmenighed) besøgspræst: Klaus Frisman kontakt: bentegalouzi@hotmail.com

GENÈVE Association Eglise Danoise, 2, Ch. Taverny, CH-1218 Grand Saconnex, Gèneve, tlf +41 22 798 80 18 www.dankirke-ch.com

SPANIEN ALGECIRAS International Seaman’s Center, Av. Virgen Del Carmen 15,3, E-11201 Algeciras, tlf +34 956 632 664 www.algeciras.dk

GØTEBORG Dansk Koloni- og Sømandskirke, Thorild Wulffsgatan 8, S-413 19 Gøteborg, tlf +46 31 82 23 09 www.dkig.se

HAMBORG Benediktekirken, Dansk Sømandskirke, Ditmar Koel Strasse 2, D-20459 Hamborg, tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de

ISRAEL JERUSALEM Danish Church, Muristan Rd. 15 Old City, Jerusalem tlf +972 54 442 3154 www.israel.dk

DUBAI DUBAI Dansk Kirke i Dubai Norwegian Seamen's Center Oud Metha Road P.O.Box 2404, Dubai U.A.E tlf +971 4 3370062 tlf + 33 660 81 64 48 www.sjomannskirken.no/dubai

SYDSLESVIG 21 præster er ansat ved de danske kirker og menig­heder.

Kirkekontoret, Südergraben 36a, D-24937 Flensborg, tlf +49 46 15 29 25 www.dks-folkekirken.dk

MALAGA ØST Montepino 19 C, Urb. Las Palomas, 18.697 La Herradura, Spanien Fra november til april www.danskeklub.dk MIJAS Margrethekirken, Avda. de Dinamarca 2, Las Lagunas, E-29649 Mijas Costa, tlf +34 952 58 74 81 www.margrethekirken.com

Fotos: Hull / Mijas / Hamborg / Jerusalem

30 | NYT

www.dsuk.dk Find den nærmeste danske kirke i udlandet Du finder pt. en dansk kirke eller menighed i 54 byer. Vores tilstedeværelse afhænger af behov og kan ændre sig over tid.

Bemærk at der nogle steder holdes gudstjenester i flere byer, på forskellige adresser.

På www.dsuk.dk finder du kirkerne inddelt efter verdensdel og land, og du kan klikke videre til deres respektive hjemmesider.

ASIEN

OCEANIEN

NORDAMERIKA

SYDAMERIKA

HONG KONG + KINA

AUSTRALIEN

CANADA

ARGENTINA

HONG KONG Danish Seamen’s Church, 1/F. Mariners’ Club, 11 Middle Road, Kowloon, Hong Kong, tlf +852 2368 8261 www.soemandskirken.org

SYDNEY Danish Church, Frederikskirken, 33-35 Hillcrest Road, Pennant Hills, NSW 1715, tlf +61 2 99 80 82 23 www.danishchurch.org.au

CALGARY Sharon Danish Lutheran Church, 210 10 AVENUE NE, Calgary, Alberta T2E 0W9, tlf +1 403 719 3832 www. danishlutheranchurch.ca

BUENOS AIRES Iglesia Dinamarqusa, Carlos Calvo 257, 1102-Buenos Aires, tlf +54 114 362 9154 www.iglesiadanesa.com.ar

EDMONTON Danish Lutheran Church, "Ansgar", 9554-108 A. Avenue, Edmonton, Alberta T5H 1C1, Canada, tlf +1 780 422-8777 www.ansgar.ca

NECOCHEA Iglesia Danesa, Calle 51-2966, 7630 Necochea Pcia. De Buenos Aires, tlf +54 22 6243 1345

MALAYSIA PELEPAS International Seamen’s Centre, Port of Tanjung Pelepas, Johor, Malaysia www.dkchurch.com

SINGAPORE

NEW ZEALAND DUNEDIN Danish Church, 18 Greenhill Ave, Wakari, Dunedin 9010, New Zealand, tlf +64 3 464 0218 www.danishchurchnz.org

GRIMSBY Danish Lutheran Church, 130 Main Street East, Grimsby, Ont. L3M 1N8, tlf +1 905 945-8187 www.grimsby.folkekirken.dk

SINGAPORE Danish Seamen’s Church, 10 Pender Road, Singapore 099171, tlf +65 62 74 63 44 www.dkchurch.com

SURREY Danish Lutheran Church, "Granly", 15144-92 A. Avenue, Surrey, B.C. V3R 7A6, tlf +1 604 581-0628 www.granlychurch.ca

THAILAND

TORONTO Danish Lutheran Church, 72 Finch Ave. West, Toronto, Ont. M2N 2H4, tlf +1 416 222 – 2494 www.dlctoronto.on.ca

BANGKOK Christ Church of Thailand 328 Phayathai Road, 3rd Floor Ratchathevi, 10400 Bangkok 10400 Bangko

TANDIL Iglesia Danesa, Maipu 599 7000 Tandil, tlf +54 24 944 27 331 TRES ARROYOS Iglesia Danesa Moreno 114, 7500 Tres Arroyos, Pcia De Buenos Aires, tlf +54 2983 42 3310

VANCOUVER Danish Lutheran Church, 6010 Kincaid Street, Burnaby, B.C. V5G 4N3, tlf +1 604 298 – 6112 www.danishchurch.vancouver.bc.ca

USA NEW YORK Danish Seamen’s Church, 102, Willow Street, Brooklyn, NY 112012202, tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org

Bangkok / Sydney / Toronto / Buenos Aires

31 | NYT

Foto: Bo Nygaard Larsen

Brødhuset Af Jens Frederik Olsen, Berlin

På disse breddegrader er sommeren for længst ovre. Dagene bliver kortere og køligere, og vi går sagte, men sikkert mod den mørke tid. Årets høst er i hus, og mange har nydt godt af at sanke bær, plukke frugt og svampe og fundet glæden ved at sikre sig et dejligt måltid til tiden, som kommer. Laderne og forrådskamrene er fyldt med alskens godt fra naturens spisekammer.

Betlehem var Davids-slægtens hjemstavn og kom til at spille en rolle i forventningerne om den nye David, den messianske konge, som skulle frelse sit folk fra alle undertrykkere. Betlehem blev kaldt Davids by, og Betlehem var måske en forrådsby, da navnet ordret betyder brødhuset på hebraisk.

Det svarer, med lidt god vilje, til et fadebur, spisekammer eller et forrådskammer, et sted, hvor man samler og lagrer sine fødevare til tiden, som kommer.

At Gud blev menneske er udgangspunktet og grundlaget for den kristne tro. ”Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os” som der står skrevet i Joh 1. I stalden i Betlehem bliver Guds søn født ind i denne verden.

Fortællingen om denne nat finder vi i Matt 1-2 og Luk 1-2.

Guds søns liv med os i tiden var ikke bare en umulighed for tanken før i tiden, den er det fortsat. For nogen giver det slet ikke mening at tale om en gud. Gud har været og bliver fortsat tænkt som noget, der er uforenlig med verden, da verden er foranderlig, endelig osv.

At tænke sig Gud i verden var og er et kors for tanken.

Men ikke desto mindre er det dét, evangelierne fortæller os. At Gud netop ikke holdt sig for sig selv, men ønsker at være hos os. Et ønske om at tage menneskets liv og død på sig, for at mennesket ved Jesu Kristi liv, død og opstandelse kunne får en ny begyndelse.

Guds bevægelse eller fortælling med os finder et af sine klareste udtryk i krybben i Betlehem. Her møder vi kongernes konge, for hvem de tre vise mænd el. konger fra Østerland bukker og giver gaver. I krybben møder vi Guds eget ord, det levende ord, som talte verden frem i begyndelsen. Det ord, som skænker forsoning, tilgivelse og håb. Det ord, som lindrer og trøster.

I krybben mødes vi af nådens blik, det blik, som ser hver af os med nye øjne: Frelsens og kærlighedens blik.

I Betlehem, brødhuset, samlede man forrådet sammen.

Måske vi kan tænke således, at barnet i krybben er brødhuset. Da bliver barnet i krybben, Guds eget forrådskammer, et frelsens forråd til gavn og glæde for alle mennesker.