nyhedsbrevaug09

Page 1

Leg på plænen

Hoppepuder, stangtennis, popcorn, grill, saftevand, frugt og brede smil var hovedingredienserne, da der blev afholdt Leg på plænen ved Runderen og Skaloppen. 200250 børn og voksne var begge dage mødt op for at nyde hinandens selskab med leg og hygge for alle størrelser. Solen skinnede fra en skyfri himmel begge dage, og med den store aktivitet på plænerne blev der drukket mange kander saftevand.

Jobbazar

Den 19. maj blev der afholdt jobbazar på Globen. Flere hundrede beboere besøgte i løbet af dagen jobbazaren, hvor det var muligt at få inspiration og information om job og uddannelse. Super Best, SOSU-nord og Aalborg Politi var blandt de i alt 9 virksomheder og uddannelsessteder, som havde en stand på jobbazaren. Udover standene var der også noget for sanserne med blandt andet lækre smagsprøver fra Food College samt optræden med både dans og human beatbox med talenterne fra Øst Factor. Eftermiddagen med job og uddannelse i fokus blev klokken 19 afsluttet med udtrækning af vindere af dagens konkurrencer. Succesen har resulteret i, at der i fremtiden vil blive arrangeret lignende tiltag i Aalborg Øst.

FitnessØ i topform

Med nye træningsredskaber, daglige spinningtimer og nu ”briksystem” er FitnessØ et træningscenter i udvikling. ”Briksystemet” betyder, at grupper kan træne i centret udenfor normale åbningstider. Er grupper interesseret i sådanne ordninger kan formand Brian Rohde kontaktes på 20 96 95 32.

Gratis voksenundervisning Har du lyst til at lære dansk, engelsk, IT eller regning ganske gratis i Aalborg Øst? Så er muligheden her nu! Der er allerede etableret undervisningshold i dansk og engelsk, og inden længe vil der også blive oprettet et IT-undervisningshold, hvor du kan lære at sende mails fra din computer, gå på facebook osv. Undervisningen foregår i fælleshusene i Aalborg Øst, og for at oprette et undervisningshold skal der være mindst 10 deltagere på holdet – så har du lyst til at deltage på et af holdene, kontakt da jobvejleder Lone Steffensen, 20 87 01 10 - ls@9220.dk.

www.922O.dk – dine muligheder er kun et klik væk

Streetdance hitter

Hver onsdag eftermiddag skrues op for musikken i fælleshuset på Blåkildevej, hvor den dygtige og professionelle danseinstruktør, Thomas, underviser drenge i flere slags dans. Især er break- og streetdance populært blandt de unge på danseholdet, som hurtigt får lært de fede tricks. Danserne har mulighed for at optræde ved forskellige arrangementer og fremviste eksempelvis deres kunnen ved Leg på plænen. Undervisningen er gratis, og har du lyst til at deltage i den sjove, lærerige og mangesidede undervisning foregår den hver onsdag klokken 17-18 i fælleshuset på Blåkildevej.

t

g

zq

o lw

Sommerfuglen

Med hjælp fra vores nye praktikant Lisbeth og frivillige kunstnere er Sommerfuglen ved at få en indvendig ansigtsløftning med flotte håndmalede skilte, der vejleder de besøgende. Beboere i Aalborg Øst kan låne en nøgle til Sommerfuglen på Kvarterværkstedet, og sommerfuglen kan således betragtes som et fælleshus, som vi håber alle vil passe godt på.

Mad for mænd

Hver torsdag finder en gruppe mænd kogebøgerne frem i fælleshuset på Blåkildevej. Duften i køkkenet er himmelsk og med en snært af både aftensmad, bagværk og søde kager. Madklubben mødes hver torsdag klokken 14, hvor dagens menu besluttes, inden der handles til dagens lækkerier, som tilberedes og nydes i fællesskab. En aften med god mad og hyggeligt samvær koster max. 40 kr. pr. gang. Så er du vild med at lave mad, vil du gerne blive bedre til det, eller synes du bare det lyder hyggeligt? – så mød blot op eller kontakt Hans-Erik Christensen, 24 67 23 95, eller Willy Sørensen, 27 12 60 52, og kom til et par timer med hygge, sjov og god mad på menuen!

Basketbane

En gruppe unge stod friske og klar til selv at gøre en indsats - de ønskede sig en rigtig turneringsbane til basketball på Hundemarken. Vi lavede en aftale: Vi reparerede målene, og de unge malede med stor akkuratesse banen op, som nu står klar til brug.

Vores hjemmeside www.9220.dk er din mulighed for at følge med i, hvad der sker i Aalborg Øst. Her kan du læse om nyheder, kommende arrangementer og ikke mindst om de mange muligheder du har som borger i Aalborg Øst. På hjemmesiden kan du finde information om de mange gratis tilbud, vi har til dig - og har du spørgsmål, ideer eller en god historie, vil vi også meget gerne høre om det – så kan din idé måske blive til virkelighed eller din historie komme på hjemmesiden. På hjemmesiden kan du også se mere om, hvem vi er, og hvordan du kan komme i kontakt med os.

Mangler du job eller uddannelse? -Så er der masser hjælp at hente hos Projekt 9220s dygtige jobvejleder Lone Steffensen. Lone giver hver torsdag klokken 10-12 råd og vejledning i fælleshuset på Ravnkildevej 78. Tilbuddet starter torsdag den 3. september 2009, og alle er velkomne til at komme forbi og få en kop kaffe og en snak om hverdagens store og små problemer. Lone kan også træffes på tlf. 20 87 01 10 eller mail ls@9220.dk.

Aalborg Øst dag

Sæt et stort kryds i kalenderen lørdag den 5. september - for nu er der igen Aalborg Øst dag. Som altid bliver dette en dag med fart over feltet og fyldt til randen med aktiviteter og underholdning. Børneloppemarked, kræmmermarked, klatretårn, tombola, fodboldturnering og minitog er blot få af de ting, som du kan opleve på årets Aalborg Øst dag.

Gratis reklame - Det er, hvad du får med en stand for en forening eller institution på Aalborg Øst dagen. Allerede nu har over 40 stande meldt deres ankomst. Giv en time Giv en time eller to til Aalborg Øst dagen og vær med i vores fællesskab. Der er masser af opgaver, der skal løses, men vi har det også sjovt, mens vi arbejder – og til efteråret mødes vi til evaluering og frivilligfest. ”Når en peberkagebager…” …har øvet sig rigtig længe, har han lyst til at vise, hvad han kan. På Aalborg Øst dagen kan enhver kagemester konkurrere og udover den store ære vinde en god præmie. Book din stand, meld dig som frivillig, tilmeld dig kagekonkurrencen og læs mere på www.aalborgostdag.dk

Boksetræning

Er du mellem 10 og 18 år, og har du en bokser gemt i maven? Så er boksetræningen hver torsdag klokken 16-18 i Tornhøjhallen nok lige noget for dig. Her sættes, med en professionel boksetræner, gang i boksehandskerne, så der kommer masser sved på panden. Træningen og alt udstyr stilles gratis til rådighed – du skal bare dukke op.

Øst-factor

Guitarene var stemt, stemmerne varmet op og danseskoene kridtet, da cirka 350 børn og unge mødte op til Øst-factor en solskinsdag midt i april. Der blev afholdt audition i både musik og dans/drama, hvor der var stor kamp om vinderpladserne blandt de mange dygtige deltagere. Øst-factor-programmet var udover auditions fyldt med optrædener, konkurrencer, dans og musik. Blandt andet gæstede X-factor-stjernen Claus arrangementet med en mini-koncert. Derudover var der velkomst ved Mads Sølver Pedersen, danseopvisning fra Dance Action og koncert med ungdomsbandet The Spine. Arrangementet blev afholdt i samarbejde mellem Projekt 9220, Fritidsklubben/ungdomsklubben Herningvej, Kvarterværkstedet og Ung Aalborg. Læs mere og se hvem talenterne, der slap gennem nåleøjet til en vinderplads, var på vores hjemmeside www.9220.dk

Blå flag

Igen i år kan vi i Aalborg Øst glæde os over, at badevandet ved Hesteskoen er så rent, at vi får det blå flag eller ”det blå stempel”. Vi fejrede dagen ved at invitere Rudolfsteinerskolen (Waldorfskolen) til at deltage. Hele skolen valgte at deltage med samtlige elever og en stor gruppe lærere. Tak for samarbejdet siger vi herfra til skolen og kan skrive under på skolens slogan: ”Glade børn lærer mest”.


Junglestien vender tilbage

I forbindelse med at Rudolfsteinerskolen skifter navn til Østskolen, Waldorfskolen i Aalborg, er Kvarterværkstedet blevet spurgt om hjælp til et nyt skilt. En af vores flittige, frivillige kunstnere, Niels Werngreen, står her i regnvejr og viser begyndelsen på det nye store skilt, der skal præge skolen. Niels skærer i egetræ, som kan holde mange år.

Midsommer og masser sol

Så er de første forandringsagenter klar til at udføre deres mission i Aalborg Øst. En række beboere har nemlig gennemført uddannelsen til forandringsagent, som blandt andet indeholder ressource- og projekttænkning. Agenternes fælles mission er på forskellig vis at skabe positive tiltag i Aalborg Øst. Har du også lyst til at blive agent for positive forandringer i Aalborg Øst, kan du kontakte Projekt 9220.

Mølledag

Mølledagen havde i år det smukkeste vejr, man kunne ønske sig – bare ikke til en mølledag, hvor vingerne gerne skulle drives rundt af friske briser. Det siges, at i løbet af 2 timer havde de flyttet sig 16 cm., og det bliver der jo ikke meget mel ud af. Men trods det var dagen både spændende og velbesøgt.

Solen skinnede, musikken spillede og danserne var dygtige. Folk nød en god snak og en lækker is, mens andre var aktive og øvede styltegang, djævlesticks og andet gøgl. De mest ernergiske boltrede sig på hoppepuderne, for som det næsten er tradition, blæste det for meget til at sejle. Alle kom frem uden problemer, for der var gratis bus – så vi håber at se jer alle sammen næste år til Midsommer på Hesteskoen lørdag den. 19. juni.

Natteravnene

Natteravnene flyver stadig over Aalborg Øst – og de vil meget gerne have flere til at flyve med. Så hvis du har lyst til at gøre en forskel og kan afsætte lidt tid til at snakke med de unge og styrke trygheden i vores bydel, så kontakt formand Vinnie Madsen, 50861595 natteravn@hotmail.com

Læs blandt andet om:

her r Vi e dig! for

‘‘‘‘ ‘‘‘‘ ‘‘

Leg på plænen Sommerfuglen Boksetræning Aalborg Øst dag Jobsøgningscafe

Kvarterværkstedet

Tirsdag den 1. september starter en jobsøgningscafe, hvor du kan få råd og vejledning i forhold til jobsøgning og uddannelse samt udarbejdelse af eksempelvis ansøgninger og cv. I cafeen vil der være computere til rådighed, og der vil altid være en medarbejder fra Projekt 9220 tilstede. Det er desuden muligt at få en snak med en jobkonsulent fra kommunen angående praktik, tilskud, arbejde og meget mere. Jobsøgningscafeen afholdes i kælderen under vaskeriet på Skallerupvej og har åbent hver tirsdag klokken 14-17. For yderligere information kontakt da jobvejleder Lone Steffensen, 20 87 01 10 - ls@9220.dk.

Aalborg Øst

Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst

– stedet, hvor du kan få råd og vejledning om jobsøgning og uddannelse

4 steder i bydelen havde vi lovet at se på muligheden for nye bord/bænkesæt. Det fik vores Grønne Guide til at blive ude i skoven en uges tid. Resultatet kan ses ved Hundemarken, i Bundgårdparken og i Rebildparken. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger og enkelte beklagelser over, at de er så tunge, at man ikke kan tage dem med hjem:)

fart på

Grethe: 9931 7616 - gra-sbu@aalborg.dk Per: 4026 3953 - pth-sbu@aalborg.dk

Jobsøgningscafé

Nye bord/bænkesæt

Fuld

Den Østlige Forening

...inviterede til samarbejde. Hvis Kvarterværkstedet havde pengene og et par gode råd, så havde de arbejdskraften og lysten til at arbejde. Så ved deres hus på Tranumparken er der nu en næsten færdig bandebane med nye mål, og det blev også til lidt indendørs legetøj.

Hundesjov hundetræning Hundeklubben Sak tilbyder lydigheds- og agilitytræning for hunde i alle størrelse. Sak sætter det sociale samvær mellem hunde og mennesker i højsædet og arrangerer udover den ugentlige træning diverse udflugter. Se mere om Sak – hundeklubben der giver pote – på www.hundeklubben-sak.dk

Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst

Rudolfsteinerskolen får nyt navn

Forandringsagenter

922O Aalborg Øst

Borgerforum og kvarterværkstedet lavede igen i år store-rengøringsdag i maj. Der blev samlet skrald langs stier og veje og på åbne pladser. Alle fik frugt og sodavand samt en lille deltagerpræmie – B-Ørnereden samlede mest og vandt dermed konkurrencen.

At blive inviteret til at hjælpe dagplejerne med en tur til Hesteskoen er en ren fornøjelse. Vi glæder os allerede til næste år. Vi bagte pandekagerne, og dagplejerne tog sig af alt det andet. Det er et vidunderligt sted, Park og Natur har lavet…3 shelters med en bålplads i midten. - Et besøg værd!

August 2OO9

Dorit: 2087 0254 - dwa@9220.dk Tina: 20 87 27 56 - tkb@9220.dk

Skinnende ren bydel

Dagplejere på Hesteskoen

For 2 år siden blev den gamle junglesti på hundemarken taget ned, men nu er den i samarbejde med Park og Natur og entreprenørenheden fra Aalborg Kommune ved at genopstå. Denne gang bliver der bygget i træsorten Robinie, der holder i mindst 30 år, så nu skulle junglestien være kommet for at blive – kom og prøv den!

www.9220.dk

Så er GAM3 skudt i gang i Aalborg Øst. Streetbasket-træningen forløber fra den 5. Maj til den 31. August, hvor der hver tirsdag og torsdag er dømt GAM3-zone på Tornhøjhallens multisportbane klokken 18.00-19.30. - Så tag dine venner og veninder med og kom og vær med til GAM3 streetbasket. For mere information om den fede streetbasket-træning kan du kontakte coachene: Peter Nord, 98 75 07 07, nord@tdcspace.dk Line Birkedal, 60 19 34 44, line@birkedal.dk

Nyt fra Projekt 922O og Kvarterværkstedet

Kvarterloft@aalborg.dk www.kvarterloft.dk

GAM3


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.