Derfor bliver næste uge spændende!
Søndag den 23. januar: Fokus på kagerne i personalerummet I går gik det fint, og det ser det også ud til også at gøre, i dag, søndag. Jeg har kun en irritation i venstre side, ømhed, og når jeg synker, smerter det. Men det er jo vist nok i venstre side, der er problemer, så det må være som det nu er. Følgende skriver jeg, fordi jeg er meget optaget af kvaliteten i den offentlige sektor - og pt. specielt på sygehusområdet. Sagen er, at mit besøg på Silkeborg Centralsygehus gav mig et indtryk af manglende fokus på patienten. Ikke et indtryk jeg fik da selve undersøgelsen gik i gang, men inden: Jeg melder mig med indkaldelse og sygesikringskort. "Tak," lyder det. Og sekretæren klaprer på edb-en for at finde mig på skærmen. "Tak," lyder det igen, da hun afleverer de to ting tilbage - og jeg kan regne ud, at jeg nu skal sætte mig og vente på, at det bliver min tur. Da klokken bliver 'ti minutter over' går jeg hen til sekretæren og spørger om hvor langt tid jeg skal regne med at vente. Hun ringer hen til afdelingen. "Cirka 10 minutter," lyder det fra sekretæren. Igen sætter jeg mig hen på en stol og kigger lidt mere på de gamle ugeblade, jeg egentligt har kigget igennem. Personalet passerer forbi. Venterummet ligger i krydset mellem flere gange og afdelinger, og personalet, portører og operationslæger (dem i grønt regner jeg med). kommer og går. Dem der kender hinanden, udveksler lige et par hurtige bemærkninger, f.eks.: "Der står kage henne i personalerummet." "Skemaet er helt tosset; jeg skal på vagt i weekenden." Sådanne bemærkninger irriterer én som mig voldsomt. Min egen situation var, at jeg var hunderæd for det, ultralyd scanningen ville vise. I værste fald kunne jeg få en meget trist besked, hvor kager og vagter ligesom ville være ret underordnet. Og et kig hen til sekretærens rude fæstnede mine øjne sig nu på et opslag fra Århus Amt, der fortalte om Radiologisk afdeling. Et A4 papir, der var lamineret og sat op med stifter til en opslagstavle på en hård væg, og hvor den højre stift foroven havde mistet fæstet til væggen, hvorfor sedlen nu hang der på væggen, lidt uordentligt. Jeg har delt mine oplevelser med nogle af mine gode kilder i sygehusvæsenet og de siger: "Med disse oplevelser rammer du nok